|
|
Kendelse af 29-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2024
Journalnr. 22-0102836
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst | 1.788.414 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse som A-indkomst | 77.943 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2020 Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst | 3.853.597 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2021 Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst | 1.410.758 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2022 Forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst | 71.164 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S (herefter benævnt selskabet) med CVR-nummer [...1] er en entreprenørvirksomhed, som primært beskæftiger sig med nedgravning af kabler.
Selskabet har indtil den 4. december 2019 været registreret med adresse på [adresse1], [by1], og derefter [adresse2], [by2].
[person1] har i indkomstårene 2019 til 2022 ejet 100 pct. af selskabet gennem sit selskab [virksomhed2] ApS og været ansat som direktør i selskabet.
Selskabet har i perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2022 udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til sine medarbejdere med 1.788.414 kr. i indkomståret 2019, 3.853.597 kr. i indkomståret 2020, 1.410.758 kr. i indkomståret 2021 og 71.164 kr. i indkomståret 2022. Derudover har selskabet udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person1] med 77.943 kr. i indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har i brev af 17. august 2021 anmodet selskabet om at fremsende bilag for dets udbetaling af skattefri godtgørelse til 14 medarbejdere i 2019 og 2020. Selskabet har ikke fremsendt det efterspurgte materiale.
Selskabet har på møde med Skattestyrelsen den 16. september 2021 oplyst følgende om sin procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse, der er nedskrevet i mødereferatet:
”(...)
a. Virksomhedens procedure for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af personalehåndbogen.
Der anvendes generelt en 11-timers regel.
Danske medarbejdere
Der gives ikke godtgørelse til danske medarbejdere, der arbejder på Sjælland, kun ved arbejde på Fyn og Jylland.
Der stilles morgenmad, vand og kaffe til rådighed for alle danske medarbejdere i deres frokoststue/skurvogn eller hvor de nu arbejder.
Der findes nogen gange en vagtordning ved skurvognspladsen, hvilket kan betyde at danske medarbejdere får en lang arbejdsdag, der gør at de ikke kan nå hjem og overnatte og derfor udbetales der godtgørelse i disse situationer til danske medarbejdere.
Polske medarbejdere
Virksomheden har anset alle polske medarbejdere for at have fast bopæl i Polen og ikke i Danmark.
Der betales ikke godtgørelser for arbejde på Lolland, Falser og syd Sjælland. Som udgangspunkt arbejder de 10 timer – nogen møder før andre.
Til vurdering af om 11-timers reglen overholdes tages der udgangspunkt i en afstand fra den danske bopæl til arbejdspladsen på 1,25 time.
Godtgørelse gives for hele døgn. En arbejdsuge er på 6 dage, så der gives for 5 døgn.
[person1] oplyste, at de tidligere gav forskud på 18/16 udedøgn pr. måned, hvor det faktiske antal udedøgn blev reguleret måneden efter.
Efter indførelse af tremåneders oversigten gives der udedøgn ud fra de planlagte arbejdsdage.
Polske ansatte uden cpr nr. og skattekort får aconto løn indtil dette er i orden. Løn og godtgørelse angives samlet for den måned, hvor skattekort modtages.
Vi har oplyst, at de burde angive lønnen i de måneder, hvor den reelt er optjent.
De polske medarbejder får også stillet morgenmad mm til rådighed.
Virksomheden har ikke foretaget reduktion i godtgørelsen for at have fri morgenmad stillet til rådighed. De vil derfor stoppe dette gode fra efterfølgende uge.
Efter aftale med [person1] har vi ikke noteret yderligere om virksomhedens procedure for udbetaling af skattefrie godtgørelser, da vi kan læse mere herom i personalehåndbogen, når vi får den tilsendt.
Kontrol med udbetaling af godtgørelser foretages af [person2].
(...)
11. Kørselsgodtgørelser 2019, [person1]
Kørselsoplysning for fremgår af [person1]s kalender. Vi fik en kopi. Vi bemærkede, at oplysningerne bestod i bynavne og et rundt antal km. [person1] ville kunne oplyse nærmere om adresser og formål.
(...)”
På mødet med Skattestyrelsen den 16. september 2021 blev det aftalt, at selskabet skulle eftersende bilag for dets udbetaling af skattefri godtgørelse til to polske medarbejdere for et vilkårligt kvartal i 2020.
Selskabet har herefter fremsendt lønsedler og timesedler for medarbejderne [person3] og [person4] for 2. kvartal 2020. Det fremgår af lønsedlerne, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse angivet som diæter.
De fremsendte timesedler indeholder oplysninger om medarbejderens navn, datoer for arbejdet, arbejdssteder angivet som f.eks. "P 111 - [by3]" og "P 102 [by4]", arbejdets start- og sluttidspunkter angivet som hele tal f.eks. "7" og "18", arbejdets varighed inkl. og ekskl. pauser angivet som hele tal og antal diæter angivet til 1 på arbejdsdage og 0 på fridage som f.eks. søndage, helligdage og afspadseringsdage. Timesedlerne indeholder ikke oplysninger om medarbejderens adresse og CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
Skattestyrelsen har i brev af 14. oktober 2021 anmodet selskabet om at fremsende lønsedler og timesedler for de samme medarbejdere for 1., 3. og 4. kvartal 2020 og 1. og 2. kvartal 2021 samt lønsedler og timesedler for 13 øvrige medarbejdere for 2. og 3. kvartal 2020 og for nogle af disse medarbejdere for 2. og 3. kvartal 2021. Selskabet har ikke fremsendt det efterspurgte materiale, men i stedet anmodet om et nyt møde med Skattestyrelsen.
Selskabet har på møde med Skattestyrelsen den 22. november 2021 oplyst følgende om sin procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse, der er nedskrevet i mødereferatet:
”(...)
Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til jeres medarbejdere
Inden mødet havde vi fået tilsendt lønsedler og rejseafregninger for to af jeres medarbejdere, [person4] og [person3] for 2. kvartal 2020.
Vi talte om, at registrerede arbejdsdage/rejsedøgn på timesedler/rejseafregninger for [person4] og [person3] ikke stemmer med de faktiske antal udbetalt diæter for 2. kvartal 2020. I bekræftede, at I har anvendt samme procedure for alle de øvrige medarbejdere, og dermed ville vi kunne konstatere tilsvarende differencer i deres afregninger/udbetalinger.
Hertil oplyste I, at I fra omkring november 2020 er overgået til at anvende tidsregistreringssystemet [x1]. Den enkelte medarbejder har en app på telefonen og taster selv mødetid og sluttid ind i systemet og diæter udbetales på baggrund af oplysningerne i [x1], således at der nu udbetales diæter for et døgn mindre end det samlede antal arbejdsdage i en sammenhængende periode. Der udbetales ikke diæter ved fravær som f.eks. ferie og sygdom.
Udskrift fra [x1] blev fremvist og gennemgået.
Af udskriften ses hvornår medarbejder har logget ind og ud og hvornår selve arbejdsdagen er påbegyndt og afsluttet. Det fremgår ikke af udskriften, hvor og på hvilket projekt medarbejderen har arbejdet.
I oplyste, at I vidste, hvor den enkelte medarbejder arbejder, da I kun arbejder på et projekt af gangen.
(...)
Vi drøftede endvidere kravet om at selskabets kontrol af om betingelserne var opfyldt skulle være synlig. I oplyste at selve tidregistreringen blev kontrolleret og godkendt ved afmærkning i [x1] af [person2], og antallet af rejsedage manuelt blev optalt og anført på udskriften fra [x1] af [person1]
Polske medarbejder:
I tager fortsat udgangspunkt i, at alle polske medarbejder har fast bopæl i Polen.
I har ikke krævet af de polske medarbejdere, at de oplyser deres opholdsadresse i Danmark. Jeres lønsystem samkører ikke oplysninger fra folkeregisteret vedrørende adresser.
Jeres regel er fortsat at polske medarbejder får udbetalt diæter, hvis de arbejder på Fyn/Jylland eller de har en transporttid på 1,25 time hver vej og mindst en 11 timers arbejdsdag, således at de har mulighed for mindst 11 timers hvile.
(...)”
På mødet med Skattestyrelsen den 22. november 2021 blev det aftalt, at selskabet skulle eftersende udskrift fra [x1] for seks medarbejdere og projektoversigt med oplysning om, hvilke medarbejdere der har arbejdet på de pågældende projekter. Selskabet har ikke fremsendt det efterspurgte materiale.
Skattestyrelsen har i brev af 18. januar 2022 rykket selskabet for det efterspurgte materiale og henvist til, at dette er aftalt på møde den 22. november 2021.
Selskabets repræsentant har den 8. marts 2022 fremsendt lønsedler og timesedler for medarbejderne [person3] og [person4] for januar og februar 2021 og [person5], [person6] og [person7] fra januar til december 2021. For [person8] er der fremsendt lønseddel for januar 2021, hvor der med kuglepind er noteret ”fratrådt 5/1 21”. Det fremgår af lønsedlerne, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse angivet som diæter kost og diæter logi.
For [person3] og [person4] for januar og februar 2021 og [person6] og [person7] fra januar 2021 til juli 2021 udgør de fremsendte timesedler udskrift fra [x1], som indeholder oplysninger om medarbejderens navn, adresse, der for [person3] og [person4] er angivet alene som Polen, datoer for arbejdet, arbejdets start- og sluttidspunkter angivet som nøjagtige tidspunkter f.eks. "06:51" og "18:01" og arbejdets varighed angivet som decimaltal f.eks. "10,67". Timesedlerne indeholder ikke oplysninger om medarbejderens CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
De øvrige fremsendte timesedler indeholder oplysninger om medarbejderens navn, lønperiode angivet som måned og årstal, arbejdssteder angivet som f.eks. "[...]/[Tyskland]", datoer hvor medarbejderen har haft morgen- eller lukkevagt, antal diæter angivet til det samlede antal sammenhængende datoer med morgen- eller lukkevagt fratrukket én dag f.eks. "18/1, 19/1, 20/1 ? 2" og samlet antal diæter til udbetaling angivet som hele tal f.eks. "7". Timesedlerne er påtegnet af [person2]. Timesedlerne indeholder ikke oplysninger om medarbejderens adresse og CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejserne start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
Selskabets repræsentant har i sit brev af 8. marts 2022 oplyst følgende om selskabets procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse generelt:
”(...)
Selskabets håndtering af reglerne om skattefrie diæter har løbende udviklet sig og kan bedst beskrives således:
2020 | Håndteret ved et Excel-regneark, som det I tidligere har modtaget |
2021 | Primo 2021 begyndte Selskabet at anvende systemet ”[x1]”, hvor medarbejderens arbejdstid og arbejdssted løbende registreres. |
2022 | Som følge af de administrative problemer ved anvendelsen af reglerne, har Selskabet fra indkomståret 2022 valg at droppe anvendelsen af reglerne om skattefrie diæter for størstedelen af medarbejderne. Kun for de 4 medarbejdere der kører åben- og lukkevagter anvender reglerne fra 2022. |
(...)
På side 10 i Selskabets Medarbejderhåndbog (udarbejdet for [person9]) fremgår det således ganske klart hvornår der kan, og hvornår der ikke kan, udbetales skattefrie diæter. Her fremgår det således, at medarbejderen – udover at skulle opfylde de øvrige betingelser for skattefrie diæter - skal have mindst 1,25 times kørsel til arbejde (hver vej) for at kunne opnå skattefrie diæter.
For at gøre det administrativt muligt for Selskabet at håndhæve reglen, er det indarbejdet en helt fast procedure for, at der kun udbetales skattefrie diæter, hvis arbejdet udføres nord for [by2], svarende til 1 time og 15 minutters kørsel for de polske medarbejdere, der for langt de fleste har midlertidig bopæl på Lolland.
Selskabet kontrollerer løbende ved stikprøvekontrol, at betingelserne rent faktisk er opfyldt. Alt kørsel fra medarbejdernes hjem til arbejdspladsen foregår i Selskabets biler, hvor der er indsat en GPS, således at det kan verificeres, præcis hvor bilen har kørt, hvornår bilen er startet om morgenen og hvornår den er hjemme igen. Se Bilag 1A og 1B, der er et eksempel på en sådan GPS-tracking af Selskabets bil, og dermed af Selskabets medarbejdere. Her fremgår både ruten der er kørt, og det præcise tidspunkt for hvornår medarbejderne er taget afsted på arbejde, og hvornår de er hjemme igen.
(...)”
Selskabets repræsentant har derudover i sit brev af 8. marts 2022 oplyst, at medarbejderne [person5], [person6] (fra august 2021) og [person7] (fra august 2021) ikke er timelønnede, men ansat på funktionærlignende forhold, og at disse medarbejdere ikke har anvendt timesedler, men at mindst én anden medarbejder har kontrolleret, at betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse har været opfyldt for disse medarbejdere.
Selskabets repræsentant har i brev af 8. marts 2022 oplyst følgende i relation til selskabets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2020:
”(...)
Når jeg gennemgår materialet fra 2020, synes det umiddelbart som om, at den eneste reelle forskel er, at Selskabet fejlagtigt har udbetalt diæter for samtlige dage hvor medarbejderen har været over de 13 timer, og således ikke kun har beregnet 4 diæter på 5 dage.
(...)
Når jeg, med udgangspunkt i ovenstående, sammenligner jeres opgørelse med det faktiske udbetalte, så er vi nede på, at differencen – på en 3 måneders periode – udgør omkring 3-5 diæter.
(...)”
Skattestyrelsen har i mail af 3. maj 2022 anmodet selskabet om GPS-udskrifter fra dets biler for fire medarbejdere for konkrete perioder i indkomstårene 2020 til 2022 og henvist til, at selskabet har oplyst, at dets kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er sket med udgangspunkt i GPS-udskrifterne.
Selskabets repræsentant har i mail af 24. maj 2022 oplyst følgende om selskabets procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse, herunder at det efterspurgte materiale ikke er opbevaret:
”(...)
Udtræk af GPS
I vores tidligere skriv af 8. marts 2022 redegjorde vi meget grundigt for de forskellige procedure, som [virksomhed1] A/S (”Selskabet”) igennem tiden har igangsat for at sikre, at Selskabet bedst muligt opfylder reglerne for anvendelse af skattefrie diæter.
Af notatet fremgik det blandt andet, hvordan Selskabet - ved hjælp af GPS’er i Selskabets biler - løbende kontrollerede, om de oplysninger om arbejdstid og kørsel som de enkelte medarbejdere indrapporterede, rent faktisk var korrekte, og om de enkelte medarbejdere på den baggrund var berettiget til skattefrie diæter.
Dette blev dokumenteret ved et eksempel vedrørende vogn 16 fra den 3. februar 2021.
I din mail nedenfor anmoder du om yderligere oplysninger fra sådanne GPS-udtræk, både i forbindelse med den konkrete kørsel den 3. februar 2021, men også mere generelt for de fire medarbejdere der er nævnt i din mail nedenfor.
Dette er desværre ikke muligt for Selskabet at fremskaffe sådanne oplysninger; ikke fordi Selskabet ikke gerne vil, men simpelthen fordi Selskabet ikke længere har sådanne oplysninger, jf. nærmere nedenfor.
Medarbejderne er ikke tilknyttet en bestemt vogn, men bliver løbende flyttet rundt mellem de enkelte vogne, alt efter hvor den enkelte medarbejder skal arbejde, hvilken opgave der skal udføres på de enkelte pladser og hvor mange medarbejdere der skal til hver af disse pladser. Derfor er det ikke – her mere end et år senere – muligt at oplyse (og i endnu mindre grad dokumentere) hvem der har kørt i vogn 16 den 3. februar 2021, eller hvilken vogne de enkelte medarbejdere i mailen nedenfor har anvendt i den efterspurgte periode.
Placeringen af medarbejderne i de enkelte vogne gemmes ikke digitalt, så det er ikke muligt at disse oplysninger kan fremskaffes længe efter kørslen. Som det fremgår af Bilag 1 C og Bilag 1 D, vedlagt denne mail, så fremgår placeringen af de enkelte medarbejdere og vogne på en tavle hos Selskabet. Bilag 1 C viser et øjebliksbillede – som det så ud onsdag den 18. maj 2022 hvor jeg besøgte Selskabet – over fordelingen af alle medarbejdere og alle biler, herunder hvilken teams og arbejdspladser de enkelte medarbejdere havde den enkelte dag. Bilag 1 D zoomer ind på Hold 1 der denne sag bestod af vogn 11, 13, 25 og 31 og 16. Som det fremgår af Bilag 1 D, kan Selskabet således klart identificere, og dermed kontrollere, hvem der kører i de pågældende bilder den pågældende dag. Som det (måske) også fremgår, så sidder de forskellige mærkater (billede af medarbejderne, bil-nr. mm) fast med velcro, og kan således flyttes rundt, hvilket sker løbende, nogen gange én gang om uge, nogen gange mere sjældent.
Uanset, så gemmes de historiske oplysninger ikke, og det er derfor ikke muligt at fremsende dokumentation for, hvem der kørte i hvilke biler længere tid tilbage.
Det er dog meget vigtigt at pointere, at dette ”tavle-system” netop gør Selskabet i stand til løbende at kontrollere oplysningerne, hvor informationerne omkring fordelingen af bilerne, arbejdssteder mm. netop har været tilgængelig på tavlen hos Selskabet.
Det synes således klart dokumenteret, at Selskabet netop har etableret en procedure, som gør det nemt og overskueligt for Selskabet at foretage kontrol af de forskellige oplysninger – blot ved at kontrollere tavlen, der kan ses direkte fra Selskabets bogholderi. At sådanne data ikke kan fremskaffes mange måneder efter, kan ikke ligge Selskabet til last, da Selskabets procedure gør dem i stand til løbende at kontrollere oplysningerne.
(...)”
Selskabets repræsentant har den 24. maj 2022 fremsendt lønsedler og timesedler for medarbejderne [person5], [person7] og [person6] for 1. kvartal 2022 og for medarbejderen [person10] fra december 2020 til februar 2021 og august 2021 til marts 2022. Det fremgår af lønsedlerne, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse angivet som diæter kost og diæter logi.
De fremsendte timesedler indeholder oplysninger om medarbejderens navn, lønperiode angivet som måned og årstal, arbejdssteder angivet som f.eks. "[by5]", datoer hvor medarbejderen har haft morgen- eller lukkevagt, antal diæter angivet til det samlede antal sammenhængende datoer med morgen- eller lukkevagt fratrukket én dag f.eks. "7/3, 8/3, 9/3, 10/3, 11/3 ? 4" og samlet antal diæter til udbetaling angivet som hele tal f.eks. "8". Timesedlerne er påtegnet af [person2]. Timesedlerne indeholder ikke oplysninger om medarbejderens adresse og CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejserne start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
For [person10] udgør de fremsendte timesedler fra december 2020 til februar 2021 udskrift fra [x1], som indeholder oplysninger om medarbejderens navn og adresse, datoer for arbejdet, arbejdets start- og sluttidspunkter angivet som nøjagtige tidspunkter f.eks. "07:07" og "14:34" og arbejdets varighed angivet som decimaltal f.eks. "6,95". Timesedlerne indeholder ikke oplysninger om CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
Følgende fremgår af selskabets personalehåndbog version 6.0 fra 2019 om skattefri rejsegodtgørelse:
”(...)
Skattefri rejsegodtgørelse (Udlægger)
[virksomhed1] betaler ikke udelægger penge til danske medarbejdere når der arbejdes på Sjælland.
Såfremt [virksomhed1] for opgaver der ligger på Fyn eller i Jylland, vil der blive udbetalt "udlægger penge" jf. Gældende Satser som følger 3F's overenskomst.
Uanset arbejdssted - indkøber [virksomhed1] morgenmad samt middagsmad & vand - Således kan alle medarbejdere spise morgenmad og smører sig en madpakke inden man kører fra skurvognsbyen kl. 06.00, alternativt er det muligt at smører sin frokost i skurvognen.
Der bliver ikke udbetalt skurpenge - da dette er en del af timelønnen (dertil er det et ønske fra medarbejderne at man kan få lov til at side i egen firmabil og nyde roen og den medbragte madpakke).
Kontrol af afspærring eller skurvognsplads vagt ordning - Da der løbende kan være skiftende behov for at vi har vagter på diverse skurvognspladser eller behov for at nogen arbejder ekstra således at de ikke kan nå hjem og overholde 11 timers hvile reglen. I begge tilfælde honoreres medarbejderen med et døgn' s skattefri diæt jf. 3F 's glædende overenskomst.
(...)”
Følgende fremgår af selskabets personalehåndbog version 7.0 fra 2020 om skattefri rejsegodtgørelse:
”(...)
Skattefri rejsegodtgørelse (Udlægger)
[virksomhed1] betaler ikke udelægger penge til polske medarbejdere når der arbejdes på Lolland, Falster & Sydsjælland. (Alle arbejdsadresser der ligger inde for 1,25 timers radius af medarbejderes normale bopæl i Danmark)
For de opgaver der ligger på Fyn eller i Jylland, vil der blive udbetalt ”udlægger penge” jf. Statens gældende takster.
Det er et krav at der er mindst 1,25 times kørsel imellem medarbejderes normale bopæl i Danmark og det arbejdssted hvor [virksomhed1] arbejder, dertil skal medarbejderen mindst arbejde 10 timer pr. arbejdsdag + 1 times pause for at kan gøre brug af 11 timers hvile reglen der så betyder at man kan få skattefri udlægger penge hvis man bor ude.
Eksempel 1: 1,25 times kørsel + 2 x 0,5 times pause + 10 timers arbejde + 1,25 times kørsel = 13,5 timer, derved er medarbejderen berettiget til udlægger penge – hvis han/hun vælger at bo side sig midlertidigt på en campingvognsplads eller leje et værelse eller leje hytte etc. Således at man kan være frisk til næste dags arbejde.
Eksempel 2: 1,25 times kørsel + 2 x 0,5 times pause + 8 timers arbejde + 1,25 times kørsel = 11,5 timer, derved er medarbejderenikkeberettiget til udlægger penge - hvis han/hun vælger at bo sidde sig midlertidigt på en campingvognsplads eller leje et værelse eller leje hytte etc. Fordi det vil være muligt at nå hjem og hvile sig mindst 11 timer inden man skal møde igen.
[virksomhed1] indkøber morgenmad samt middagsmad & vand til de folk som kører frem og tilbage fra deres normale bopæle hver dag. - Således kan de medarbejdere spise morgenmad og smører sig en madpakke inden man kører fra skurvognsbyen kl. 06.00 eller 07.00, alternativt er det muligt at smører sin frokost i skurvognen.
Der bliver ikke udbetalt skurpenge - da [virksomhed1] stiller skurvogn eller kantine til rådighed ved alle projekter.
Kontrol af afspærring eller skurvognsplads vagtordning - Da der løbende kan være skiftende behov for at vi har vagter på diverse skurvognspladser eller behov for at nogen arbejder ekstra således at de ikke kan nå hjem og overholde 11 timers hvile reglen. I begge tilfælde honoreres medarbejderen med et døgns skattefri diæt jf. glædende overenskomst.
(...)”
Der er fremlagt udskrift fra [person1]s kalender for indkomståret 2019, som indeholder oplysninger om hans daglige kørsel fordelt på kalenderdage, hvor der fremgår starttidspunkt, som for samtlige kørsler er angivet til ”09.00”, bynavne f.eks. ”[by2] – [by6] – [by2]” og antal kørte km. Kalenderen indeholder ikke oplysninger om navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, adresser hvorfra og hvortil der er kørt, den anvendte sats, beregning af befordringsgodtgørelsen, og hvilket befordringsmiddel der er anvendt til befordringen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse som A-indkomst for indkomståret 2019 og udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst for indkomstårene 2019 til 2022.
Som begrundelse er følgende anført:
”(...)
1. Skattefrie rejsegodtgørelser
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen jf. ligningsloven § 9 A, stk. 1, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Skattefrie rejsegodtgørelser kan kun udbetales så længe rejsen varer mindst 24 timer og der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Rejsen skal ligeledes have et erhvervsmæssigt formål fra start til slut.
Mobile arbejdssteder som nedlægning af kabler vil altid være midlertidige. Medarbejderne må dog ikke kunne nå hjem og overnatte på egen bopæl.
Satserne for rejsegodtgørelse udbetales pr. hele døgn, hvorefter der kan udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer. Satserne for 2019, 2020, 2021 og 2022 fremgår af følgende skattemeddelelser SKM2018.650.SKTST, SKM2019.642.SKTST, SKM2020.533.SKTST og SKM2021.695.SKTST.
Hvis I som arbejdsgiver stiller ét eller flere af døgnets hovedmåltider til rådighed for jeres ansatte, er der tale om fri kost og standardsatsen for kost skal reduceres med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis fri morgenmad, fri frokost og fri aftensmad se ligningslovens § 9 A, stk. 3.
Som arbejdsgiver har I pligt til at kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er tilstede på udbetalingstidspunktet.
Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
§ 1, stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:
1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Rejsens erhvervsmæssige formål.
3) Rejsens start- og sluttidspunkt.
4) Rejsens mål med eventuelle delmål.
5) De anvendte satser.
6) Beregning af rejsegodtgørelsen
Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. eksempelvis, SKM2018.61.BR, SKM2001.504ØLR og SKM2007.247HR.
Selskabets timelønnede medarbejdere, som har fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, er ansat på ikke permanente arbejdssteder, og er således ikke tilknyttet et sædvanligt fast arbejdssted. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets udbetalinger af rejsegodtgørelser ikke falder ind under tjenesterejsebegrebet, men at der er tale om selvvalgte rejser, som foretages til midlertidige byggepladser/arbejdssteder.
Sondringen mellem de to typer af rejser har især betydning ved vurderingen af, om lønmodtageren har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Transporttiden og afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl indgår som væsentlige momenter i vurderingen af, om lønmodtageren har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Ved selvvalgte rejser bliver transporttiden/afstanden fastlagt på baggrund af en objektiv vurdering og transporttiden regnes ud fra det transportmiddel, der fører til den korteste transporttid mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, også selv om lønmodtageren ikke har benyttet det.
Ved selvvalgte rejser indgår følgende momenter i vurderingen af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl:
Transporttiden/afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl
Lønmodtagerens arbejdstid
Lønmodtagerens arbejdsforhold.
Lønmodtagerens arbejdsmæssigt betingede forhold indgår kun i vurderingen, hvor det er relevant på baggrund af de faktiske forhold, og i så fald kun som ét af flere elementer.
Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til de polske ansatte har selskabet generelt udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, ved en transporttid på 1,25 time mellem medarbejderens normale bopæl i Danmark og arbejdsstedet samt mindst en 10 timers arbejdsdag, hvilket efter selskabets opfattelse bevirker, at de ansatte ikke vil kunne nå hjem og overnatte på deres sædvanlige bopæl i Danmark.
I henhold SKM2010.80.SR kan der ikke alene lægges vægt på de arbejdsmiljøretlige regler om hvileperioder og fridøgn m.v. ved bedømmelsen af, om betingelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1 om mulighed for at overnatte på bopælen er opfyldt, men at der skal tages hensyn til såvel afstanden og transporttiden som til den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner til den ansatte.
Der kan således ikke opstilles generelle eller standardiserede regler i forhold til ”umulighedskriteriet”, idet rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt rejse.
Det forventes således, at spørger før hver enkelt udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse foretager en konkret undersøgelse af, om betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt - herunder om det har været muligt for den ansatte at overnatte på sin sædvanlige bopæl, samt at resultatet af disse undersøgelser kan dokumenters eller sandsynliggøres.
På den baggrund må det derfor umiddelbart konkluderes, at selskabet ikke for hver enkelt rejse konkret har vurderet, om det var muligt for den ansatte at nå hjem og overnatte på sin bopæl. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en arbejdstid på 10 timer og en samlet transporttid på 2,5 time alt andet lige vil kunne medfører et ophold på bopælen i mere end 11 timer.
Det er herudover Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at det har foretaget kontrol af om, de enkelte medarbejdere rent faktisk har overnattet ved arbejdsstedet eller om de har overnattet på deres sædvanlige bopæl i Danmark. Her er henset til, at selskabet ikke har kunnet fremvise eksempler på denne form for kontrol, ligesom de ikke har kunne fremvise GPS-udskrifter fra bilerne, der kunne understøtte en sådan kontrol eller sandsynliggørelse.
Selskabet har endvidere oplyst, at de har anset hovedparten af de polske ansatte for hjemmehørende i Polen, såfremt de polske medarbejdere ved ansættelsen kan dokumenterer, eller sandsynliggøre at have fast bopæl i Polen.
Selskabet har på den baggrund ikke har inddraget oplysninger omkring de ansattes eventulle sædvanlig bopæl i Danmark i forbindelse med udbetalingen af skattefrie rejsegodtgørelser, men baseret udbetalingen på ovennævnte generelle regel ud fra arbejdstid og afstand.
Vi har i forbindelse med kontrollen i første omgang gennemgået selskabets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til 2 ud af de ansatte, som har en dansk bopælsadresse, med henblik på at vurdere om de skattefrie rejsegodtgørelser er udbetalt efter reglerne.
Vores gennemgang af lønsedler og timesedler for 2. kvartal 2020 for [person4] og [person3] viser, at der ikke er overensstemmelse mellem arbejdsdage/rejsedøgn og de faktiske antal udbetalte diæter for begge medarbejdere jf. nedenstående opgørelse, som vi drøftede med selskabet ved møde den 22. november 2021.
Her bekræftede selskabet, at denne procedure er anvendt for alle øvrige medarbejdere, og dermed ville vi kunne konstatere tilsvarende differencer i deres afregninger/udbetalinger.
Løn- og timesedler udviser følgende differencer:
[person4]
April 2020, 21.3.2020 – 20.4.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
21.3 lørdag 5 timer 6-11 5 timer
23.3-27.3 mandag-fredag 5 x 11 timer 6-17
28.3 lørdag 5 timer 6-11 5 døgn og 5 timer
30.3-1.4 mandag-onsdag 3 x 11 timer 6-17
2.4 torsdag 9 timer 6-15 3 døgn og 9 timer
20.4 mandag 11 6-17 1 døgn
Udedøgn i alt 9 døgn + 19 timer 8
Maj 2020, 21.4.2020 – 20.5.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
21.4-24.4 tirsdag-fredag 4 x 11 timer 6-17
25.4 lørdag 4 6-10 4 døgn og 4 timer
27.4-30.4 mandag-torsdag 4 x 11 timer 6-17 3 døgn og 11 timer
2..5 lørdag 5 timer 6-11 ingen
4.5-7.5 mandag-torsdag 4 x 11 timer 6-17 3 døgn og 11 timer
18.5-20.5 mandag -onsdag 3x 11timer 6-17 2 døgn og 11 timer
Udedøgn i alt 13 døgn + 13 timer 16
Juni 2020, 21.5.2020 – 20.6.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
22.5 fredag 11 timer 6-11
23. lørdag 5 6-11 1 døgn og 5 timer
25.5-29.5 mandag-fredag 5 x 11 timer 6-17
30.5 lørdag 5 timer 6-11 5 døgn og 5 timer
2.6-4.6 tirsdag-torsdag 3 x 11 timer 6-17 2 døgn og 11 timer
15.6-19.6 mandag -fredag 5 x 11timer 6-17
20.6 lørdag 5 timer 6-11 5 døgn og 5 timer
Udedøgn i alt 14 døgn + 2 timer 22
Opsummering:
Rejseafregning Udbetalt
April 9 døgn + 19 timer 8
Maj 13 døgn + 13 timer 16
Juni 14 døgn + 2 timer22
I alt 37 døgn + 10 timer 46
[person3]
April 2020, 21.3.2020 – 20.4.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
21.3 lørdag 5 timer 7-12 5 timer
23.3-27.3 mandag-fredag 5 x 11 timer 7-18
28.3 lørdag 5 timer 7-12 5 døgn og 5 timer
30.3-1.4 mandag-onsdag 3 x 11 timer 7-18
2.4 torsdag 9 timer 7-16 3 døgn og 9 timer
20.4 mandag 11 7-18 1 døgn
Udedøgn i alt 9 døgn + 19 timer 0
Maj 2020, 21.4.2020 – 20.5.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
21.4-24.4 tirsdag-fredag 4 x 11 timer 7-18
25.4 lørdag 4 7-11 4 døgn og 4 timer
27.4-30.4 mandag-torsdag 4 x 11 timer 7-18 3 døgn og 11 timer
2.5 lørdag 5 timer 7-12 ingen
4.5-7.5 mandag-torsdag 4 x 11 timer 7-18 3 døgn og 11 timer
18.5-20.5 mandag -onsdag 3 x 11timer 7-18 2 døgn og 11 timer
Udedøgn i alt 13 døgn + 13 timer 16
Juni 2020, 21.5.2020 – 20.6.2020
Dato Ugedag Timer Tid Max udedøgn Udbetalt
22.5 fredag 5 timer 13-18
23. lørdag 5 7-12 under 1 døgn
25.5-29.5 mandag-fredag 5 x 11 timer 7-18
30.5 lørdag 5 timer 7-12 5 døgn og 5 timer
2.6-4.6 tirsdag-torsdag 3 x 11 timer 7-18 2 døgn og 11 timer
15.6-19.6 mandag -fredag 5 x 11timer 7-18
20.6 lørdag 5 timer 7-12 5 døgn og 5 timer
Udedøgn i alt 12 døgn + 22 timer 30
Opsummering:
Rejseafregning Udbetalt
April 9 døgn + 19 timer 0
Maj 13 døgn + 13 timer 16
Juni 12 døgn + 22 timer30
I alt 36 døgn + 6 timer 46
Selskabets repræsentant advokat [person11] er i brev af 8. marts 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til vores opgørelse:
Det er vigtigt at understrege, at den information I har modtaget fra Selskabet vedrørende 2020, alene viser medarbejdernes faktiske arbejdstid, og oversigten har således ikke medtaget den tid der kan - og blev – medregnet ved Selskabets udbetaling af de skattefrie diæter efter retningslinjerne i 2020.
Til jeres opgørelse kan der således tillægges 2 x 1,25 time i transport, ligesom der i visse tilfælde skal tillægges yderligere 30 eller 60 min til pause.
Når jeg gennemgår materialet fra 2020, synes det umiddelbart som om, at den eneste reelle forskel er, at Selskabet fejlagtigt har udbetalt diæter for samtlige dage hvor medarbejderen har været over de 13 timer, og således ikke kun har beregnet 4 diæter på 5 dage.
Dette er formentlig en fejl, men det ændrer dog ikke ved, at Selskabet har forsøgt at overholde reglerne, og at Selskabet har haft helt klare procedurer for hvordan reglerne skal administreres, og hvordan man kontrollerer det.
Når jeg, med udgangspunkt i ovenstående, sammenligner jeres opgørelse med det faktiske udbetalte, så er vi nede på, at differencen – på en 3 måneders periode – udgør omkring 3-5 diæter.
Vores kommentarer til repræsentantens bemærkninger:
Som den fremgår af bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Rejsens erhvervsmæssige formål.
3) Rejsens start- og sluttidspunkt.
4) Rejsens mål med eventuelle delmål.
5) De anvendte satser.
6) Beregning af rejsegodtgørelsen
De indsendte timesedler, der er for 2. kvartal 2020 opfylder ikke kravene til, hvilke oplysninger, der skal fremgår af et afregningsbilag/ -bogføringsbilag som angivet i bekendtgørelsen. Der mangler primært oplysning om rejsens start- og sluttidspunkt, hvorfra rejsen er startet ligesom der ikke er oplysning om eventuelle delmål.
På bilaget er der som arbejdssted angivet et projekt nr. og et bynavn, men ingen adresse for det konkrete mødested. Af bilaget ses endvidere ikke hvordan rejsegodtgørelsen er beregnet, men fremgår af lønsedlerne.
Ud over at kravene til bogføringsbilaget ikke er opfyldt er det endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående medfører, at der ikke forligger et grundlag, der gør det muligt for selskabet at udfører en fyldestgørende kontrol af om betingelserne for at udbetale rejsegodtgørelsen skattefrit var opfyldt inden udbetalingen skete.
Repræsentantens bemærkninger om, at der skal tillægges 2 x 1,25 time i transport, ligesom der i visse tilfælde skal tillægges yderligere 30 eller 60 min til pause, ses umiddelbart heller ikke at medfører den store forskel i forhold til de samlede rejser, idet der i så fald skulle tillægges ud og hjemrejse med 2,5 time. Idet pausen ikke antages at ligge i starten eller slutning af arbejdsdagen, er disse umiddelbart allerede indregnet i de timer, der kan beregnes ud fra tidsangivelserne.
For [person3] ville det således medfører en rejsetid på ca. 8 timer i april, ca. 9 timer i maj og 1 døgn og 9 timer i juni (som følge af rejsen den 22-23 maj kommer over 24 timer), eller i alt ca. 2 døgns yderligere rejsetid, hvilket ikke kan forklare ovenstående samlede difference på ca. 10 døgn
Det er vores opfattelse, at ovenstående viser, at selskabet ikke kan have ført en tilstrækkelig og fyldestgørende kontrol med udbetalingerne til medarbejderne henset til differencerne i hver af de gennemgåede måneder, samt at udbetalte godtgørelser er oprundet til hele døgn.
I forhold til bemærkningen om, at med tillæg af transporttid og eventuelle pauser til vores opgørelse udgør differencen omkring 3-5 diæter på en 3 måneders periode, skal det bemærkes, at det fremgår af bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelsens § 1, stk. 3, at såfremt rejsegodtgørelse udbetales med højere beløb end de satser der fremgår af ligningsloven § 9 anses hele beløbet for personlig indkomst, så alene af den grund vil den udbetalte rejsegodtgørelse være skattepligtig
Selskabet har endvidere oplyst på møde den 16. september 2021, at der er stillet forplejning til rådighed i form af indkøbte dagligvarer til pladserne/skurvogne.
Det fremgår af den udleverede personalehåndbog til [person8], at:
”Uanset arbejdssted – indkøber [virksomhed1] morgenmad samt middagsmad & vand – Således kan alle medarbejdere spise morgenmad og smører sig en madpakke inden man kører fra skurvognbygen kl. 06.00, alternativt er det muligt at smører sin frokost i skurvognen.”
Af den udleverede personalehåndbog til [person9] fremgår følgende om kost:
”[virksomhed1] indkøber morgenmad samt middagsmad & vand til de folk som kører frem og tilbage fra deres normale bopæle hver dag. – Således kan de medarbejdere spise morgenmad og smører sig en madpakke inden man kører fra skurvognsbyen kl. 06.00 eller 07.00, alternativt er det muligt at smører sin frokost i skurvognen.”
Selskabet tilkendegav dog, at denne ordning ville stoppe fra ugen efter mødet.
På den baggrund kan det konstateres, at selskabet i hvert fald frem til den 16. september 2021 har udbetalt rejsegodtgørelse uden, at der er sket reduktion af kostsatsen for mindst et måltid.
Dette betyder således, at der er udbetalt for meget i skattefri godtgørelse for de dage, hvor der er stillet fri kost til rådighed for de ansatte, hvilket som nævnt ovenfor medfører at hele godtgørelsen skal anses for personlig indkomst i henhold til § 1, stk. 3 i bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelsen.
På møde den 22. november 2021 oplyste selskabet, at timeregistreringssystemet [x1] nu anvendes til registrering af medarbejdernes arbejdstid og til brug for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.
Det fremgår ikke af systemet på hvilke projekt, den enkelte medarbejder har arbejdet.
Advokat [person11] oplyser i sin skrivelse af 8. marts 2022, at dette nu er indarbejdet i [x1].
I samme skrivelse har [person11] tillige redegjort for selskabet nuværende processer for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser, der indebære en løbende kontrol af om betingelserne blev opfyldt. [person11] skriver følgende om kontrol af bilerne og dermed medarbejderne:
Selskabet kontrollerer løbende ved stikprøvekontrol, at betingelserne rent faktisk er opfyldt. Alt kørsel fra medarbejdernes hjem til arbejdspladsen foregår i Selskabets biler, hvor der er indsat en GPS, således at det kan verificeres, præcis hvor bilen har kørt, hvornår bilen er startet om morgenen og hvornår den er hjemme igen. Se Bilag 1A og 1B, der er et eksempel på en sådan GPS-tracking af Selskabets bil, og dermed af Selskabets medarbejdere. Her fremgår både ruten der er kørt, og det præcise tidspunkt for hvornår medarbejderne er taget afsted på arbejde, og hvornår de er hjemme igen.
Til de vedlagte bilag 1A og 1B er der ikke oplysning om, hvilken eller hvilke medarbejdere, der har kørt i bilen den aktuelle dag ligesom der ikke er vedlagt dokumentation for stikprøvekontroller, der er foretaget.
På baggrund af bilagene 1A og 1B har Skattestyrelsen anmodet om yderligere GPS-udtræk fra selskabet biler, der er anvendt af [person5], [person7], [person6] og [person10] i nærmere specificerede perioder jf. vores skrivelse af 3. maj 2022.
Som svar herpå skriver selskabets advokat [person11] den 24. maj 2022 bl.a. at placeringen af medarbejderne i de enkelte vogne ikke gemmes digitalt, så det er ikke muligt at disse oplysninger kan fremskaffes længe efter kørslen.
Der henvises endvidere til at disse oplysninger fremgår af en tavle på kontoret, som løbende ændres, nogen gange én gang om uge, nogen gange mere sjældent.
Det forhold at selskabet ikke registrere disse oplysninger medfører efter Skatteforvaltningens opfattelse, at selskabet ikke har mulighed for fuldt ud at kontrollere om medarbejderne rent faktisk overnatter i nærheden af arbejdsstedet eller om de kører hjem og overnatter i stedet for.
Denne opfattelse understøttes umiddelbart af nedenstående vedrørende Vogn 16 hvor det ud fra det indsendte bilag 1A og 1B findes sandsynliggjort at [person4] og [person3] ikke har overnattet i nærheden af arbejdspladsen men i stedet er kørt hjem til deres bopæl for at overnatte.
Idet tavlerne på selskabets kontor er dynamiske, og løbende ændres, muliggør de umiddelbart ikke en effektiv kontrol i forbindelse med opgørelsen af lønperiodens rejser, og det kan i tilknytnings hertil bemærkes at de timesedler m.v. Skattestyrelsen har gennemgået ikke viser synlige tegn på en sådan kontrol.
Hertil har I i mail af 16. august 2022, anført, at [person2] løbende foretager en kontrol af om medarbejderne er mødt ind på de aftalte tidspunkter og som følge heraf regulerer løn og skattefrie diæter ud fra den udførte kontrol.
Der er ikke indsendt yderligere dokumentation for den egenkontrol selskabet har foretaget, og i forhold til jeres bemærkning om, at der løbende foretages en sådan kontrol af medarbejderne flere gange om ugen, knytter denne kontrol sig umiddelbart ikke specifikt til om betingelserne for at udbetales rejsegodtgørelse er opfyldt eller ej, men alene til om registreringen af arbejdstiden er korrekt. Afregningsbilag/timerapporter og vagtlister m.v. afleveres/udarbejdes først efter lønperioden er slut og her kan registreringerne ikke sammenholdes med tavlen, idet den som anført er dynamisk.
Vi har ligeledes tilkendegivet over for selskabet, at såfremt de kunne fremlægge GPS registreringerne for samtlige biler for en længere sammenhængende periode ville dette eventuelt kunne afkræfte Skattestyrelsens opfattelse, idet registreringen alt andet lige ville kunne vise nogle kørselsmønstrene i selskabets biler, og dermed vise om de ansatte rent faktisk overnattede i nærheden af arbejdsstedet eller ej.
Selskabet har endvidere indsendt yderligere materiale for syv medarbejdere som Skattestyrelsen har gennemgået med følgende bemærkninger:
[person4]
Vores gennemgang af lønsedler og timesedler for 2. kvartal 2020 for [person4] fremgår ovenfor.
Der er efterfølgende indsendt lønseddel og oplysninger fra [x1] for januar og februar 2021. Han er herefter ansat i selskabets tyske selskab.
Der er ingen diæter i januar 2021 pga. COVID-19 betaling.
[person11] anfører bl.a. følgende om [person4] for februar måned:
Af specifikationen fra [x1] fremgår det hvor mange timer [person4] har arbejdet den enkelte dag. På baggrund af disse oplysninger beregnes antallet af diæter. I det konkrete tilfælde opgøres der 13 diæter, der ligeledes er antallet af diæter medtaget på lønsedlen for februar måned.
Det skal understreges, at [person4] – ligesom de øvrige medarbejdere – udover den anførte arbejdstid, som der beregnes løn af, har haft minimum 2 x 1,25 timers transport de pågældende dage, ligesom der har været mindst 0,5 times pause.
Af den sidste side i Bilag 2 fremgår det, at alle arbejdsdagene er anvendt på projekt P126 i [by7], det vil sige nord for [by2], som proceduren foreskriver.
Vores bemærkninger hertil:
[person4] bor i februar 2021 på adressen [adresse3], [by8]. Ifølge Google Maps tager det 1 timer og 30 minutter at køre til [by7].
I forhold til det anførte omkring pausen må det antages, at den har ligget inden for det anførte tidsrum på specifikationen fra [x1], således at den anførte arbejdstid er inklusive eventuelle pauser.
Ifølge GPS-udskrift er Vogn 16 er den 3.2.2021 startet fra [adresse4]. [person4] bor på [adresse3]. Vogn 16 er kørt til [by7], hvor [person4] har arbejdet denne dag. Samme dag den 3.2.2021 er vogn 16 kørt tilbage til [adresse3].
Der er derfor formodning for, at vogn 16 har været ført af [person4] den 3.2.2021, eller at han har været passager i bilen. Derfor har selskabet ikke kunne udbetale skattefri rejsegodtgørelse til [person4] denne dag og selskabet ses således ikke have ført kontrol af om rejsen har været på over 24 timer med overnatning uden for den sædvanlige bopæl.
[person3]
Vores gennemgang af lønsedler og timesedler for 2. kvartal 2020 for [person3] fremgår ovenfor.
Der er efterfølgende indsendt lønseddel og oplysninger fra [x1] for januar og februar 2021. Han er herefter ansat i selskabets tyske selskab.
Der er ingen diæter i januar 2021 pga. COVID-19 betaling.
[person11] anfører bl.a. følgende om [person3] for februar 2021:
Af lønsedlen for februar fremgår det, at [person3] både har oppebåret almindelig løn og COVID-19 penge...
Af specifikationen fra [x1] fremgår det hvor mange timer [person3] har arbejdet den enkelte dag.
Det er på baggrund af disse oplysninger at antallet af diæter beregnes. I det konkrete tilfælde beregnes der 14 diæter, der ligeledes er antallet af diæter medtaget på lønsedlen for februar måned.
Af den sidste side i Bilag 3 fremgår det, at alle arbejdsdagene er anvendt på projekt P126 i [by7].
Vores bemærkninger hertil:
[person3] på adressen [adresse5], [by8]. Der tager 1 timer til 30-45 minutter at køre til [by7].
[person3] har ligesom [person4] arbejdet på et projekt i [by7] den 3.2.2021.
Der er derfor formodning for, at [person3] og [person4] begge har kørt i/med vogn 16 den 3.22021 til og fra arbejde i [by7]. Ifølge [x1] har de begge tillige samme arbejdstid, samme klokkeslæt for start og slut den dag.
I uge 7 - mandag den 15.2.2021 til lørdag den 20.2.2021, er der givet skattefri rejsegodtgørelse for fire hele døgn.
Ifølge vores beregning vil der maksimalt kunne gives skattefri rejsegodtgørelse for 3 døgn og 10 timer, dog under forudsætning af, at han ikke har overnattet på sin sædvanlige bopæl.
Transporttid jf. Google Maps fra [by9] til [by10] er 1 time og 30 min.
Ifølge [x1] er log-start onsdag kl. 06:55 og log-slut lørdag kl. 13:01.
Tillagt transporttid starter vores beregning onsdag kl. 05:00 og slutter lørdag kl. 15:00 Dette giver maksimalt en arbejdsperiode på 3 døgn og 10 timer. Der er derfor udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for 14 timer for meget i perioden fra den 17.2.2021 til 20.2.2021.
[person5]
Der er indsendt lønsedler og opgørelse over vagtdage for januar til december 2021 samt for januar til marts 2022.
[person5] bor på adressen [adresse6], [by11].
[person11] anfører følgende om [person5] for 2021:
[person5] er byggeleder og ansvarlig for mange af de forskellige projekter, herunder særligt når nye projekter skal opstartes.
I øvrigt skal det oplyses, at [person5] – til trods for at han er Polsk statsborger – er bosiddende og hjemmehørende i Danmark.
[person5] er ikke timeansat, men ansat på funktionærlignende forhold, hvorfor han ikke - som de andre medarbejdere - anvender timeregistreringssystemet. Da der ikke føres egentlige timesedler, er proceduren således, at der altid er mindst en anden der underskriver, og kontrollere, at medarbejderen opfylder betingelsen for at modtage skattefrie diæter.
Som det fremgår af Bilag 4, så har [person5] i de første 9 måneder (fra januar 2021 til og med september 2021) arbejdet i Tyskland, hvor han har været ansvarlig for de nye projekter der blev startet op dernede.
Med bopæl i Danmark, og lange arbejdsdage i Tyskland, har [person5] været berettiget til skattefrie diæter de fleste dage, da det har været nødvendigt for [person5] at overnatte midlertidigt i Tyskland.
Fra oktober 2021 begynder [person5] igen at arbejde på projekter i Danmark.
Som en del af byggeledelse i Selskabet, indgå [person5] i de teams, der har åbne- og lukkevagter på pladserne. Det betyder, at [person5] i nogen perioder skal møde meget tidligt for at gøre pladsen klar til de øvrige medarbejdere møder ind, og i andre perioder skal arbejde sent, for at få lukket pladsen ordentlig ned, efter at de øvrige medarbejdere har været der med deres materiel.
Har [person5] åbnevagter møder han typisk på pladsen kl. 05:00, og vil således på disse dage altid være berettiget til skattefrie diæter, da arbejdsdagen altid vil være minimum 13 timer (fra 05:00 til 18:00). På samme måde, vil en lukkevagt aldrig kunne forlade pladsen før tidligst kl. 19, og derfor vil en lukkevagt også altid være berettiget til diæter på disse dage.
Som det fremgår af Diæt-opgørelserne for september til december 2021, så arbejder i disse måneder på pladsen i [by5], der ligger i den nordligste del af Sjælland. Det er derfor ganske enkelt umuligt for [person5] at komme hjem til [by11] når han har disse vagter, og han har derfor været nødsaget til at overnatte andetsteds, når han ikke har kunne nå hjem til sin bolig.
Vores bemærkninger hertil:
[person5] er byggeleder og ansat på funktionærlignede forhold og fører således ikke timeregistreringer, men ifølge lønsedlerne arbejder [person5] ikke samme antal timer hver måned.
Ifølge advokat [person11] har [person5] som minimum 13 timers arbejde på dage med vagtordning.
Det er efterfølgende i skrivelse af 16. august 2022 præciseret, at vagterne i Tyskland ikke nødvendigvis var 13 timer, og at dette først er gældende for [person5], efter han vender tilbage til arbejde i Danmark.
Det er videre oplyst, at [person5] har arbejdet i Tyskland fra januar 2021 til september 2021, som ansvarlig for de nye projekter, der blev startet op dernede, og som følge heraf lange arbejdsdage.
De vedlagte oplysninger viser hvilke dage [person5] har haft vagt (altid morgenvagt).
Nedenstående opgørelse over antal timer fra lønsedler til antal dage med vagtordninger, der som minimum udgør 13 timer pr. arbejdsdag viser, at der ikke er sammenhæng mellem de timer han får løn for og de timer, som han har arbejdet.
[by5] | |||
Oktober | 152,00 | 13,00 | 169,00 |
November | 128,22 | 12,00 | 156,00 |
December | 165,98 | 13,00 | 156,00 |
446,20 | 38,00 | 481,00 |
Den indsendte dokumentation for rejserne i form af lønsedler og opgørelser over antal dage med vagtordning mangler fortsat oplysning om rejsernes start- og sluttidspunkt, hvorfra rejserne er startet, ligesom der ikke er oplysning om eventuelle delmål.
På bilagene om vagtordninger er der som arbejdssted angivet et bynavn, men ingen adresse for det konkrete arbejdssted.
Henset til differencerne i ovenstående opgørelse samt de manglende oplysninger om rejsernes start- og sluttidspunkter er det Skattestyrelsens vurdering, at den indsendte dokumentation ikke anvendes som grundlag for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser, da der ikke ses at være sammenhæng mellem oplysninger om antal dage med vagtordning og arbejdet.
Der er derfor bedt om GPS-udskrifter fra den bil [person5] har kørt, som dokumentation for arbejdsdage og arbejdssteder, hvilket selskabet ikke har kunne fremsende, da de har oplysninger om hvilke biler der er anvendt.
Endvidere supplere advokat [person11] med, at [person5] har arbejdet i Tyskland fra januar til december 2021 og med bopæl i Danmark, og lange arbejdsdage i Tyskland, har [person5] været berettiget til skattefrie diæter de fleste dage, da det har været nødvendigt for [person5] at overnatte midlertidigt i Tyskland.
Det forhold at arbejdet foregik i Tyskland ændrer ikke ved at antallet af arbejdsdage i Tyskland hvor [person5] ikke kunne nå hjem og overnatte skal kunne dokumenteres, og som anført ovenfor anses den fremlagte dokumentation herfor ikke for at være fyldestgørende.
Uanset det kan synes åbenbart, at [person5] vil være berettiget til skattefrie godtgørelser ved arbejde i Tyskland, ændrer det ikke på, at det er et krav, at de enkelte rejser skal kunne dokumenteres ved et bilag, som skal indeholde oplysning om hvornår hver enkelt rejse er påbegyndt og hvornår den er sluttet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at antage, at en medarbejder alene af den grund, at han har arbejdet i Tyskland er berettiget til godtgørelser.
Fra oktober 2021 arbejder [person5] igen på projekter i Danmark.
Til advokat [person11]s skrivelse af 24. maj 2022 er yderligere vedlagt diætopgørelser for januar og februar 2022 og tilføjer følgende:
Her fremgår det, at arbejdet i disse måneder på pladsen i [by5], der ligger i den nordligste del af Sjælland. Det er derfor ganske enkelt umuligt for [person5] at komme hjem til [by11] når han har disse vagter, og han har derfor været nødsaget til at overnatte andetsteds, når han ikke har kunne nå hjem til sin bolig.
Vores bemærkninger hertil:
Til diætopgørelser mangler fortsat oplysninger om rejsernes faktiske start- og sluttidspunkter, og derfor kan disse diætopgørelser ikke anvendes som grundlag for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser.
Endvidere er det lagt til grund, at selskabet ikke har kunne fremlægge dokumentation eller sandsynliggørelse af selskabets egen kontrol af, at [person5] har været på de oplyste steder på oplyste tidspunkter, f.eks. ved at belyse selskabets bilers kørselsmønstre i den pågældende periode.
[person8]
Vi har bedt selskabet om at sende udskrift fra [x1] for [person8] for 2. og 3. kvartal 2020.
Selskabet har ikke indsendt dokumentation for den udbetalte skattefrie rejsegodtgørelse til [person8].
Selskabets advokat [person11] oplyser i brev af 8. marts 2022, at [person8] er fratrådt sin stilling i selskabet den 5. januar 2021 og vedlægger lønseddel for januar 2021, hvor han ikke har ikke modtaget skattefrie diæter.
[person6]
Han er ansat som kvalitetschef og ansvarlig for pladserne for pladserne fra 1. august 2021 og på funktionærlignende vilkår.
Januar til marts 2021
Dr er ingen diæter i januar og 2021 pga. COVID-19 betaling.
Der er både COVID-19 betaling og almindelig løn i februar 2021.
I februar er der udbetalt 9 diæter for arbejde på projekt i [by7]. Diæter er givet efter reglen om mindst 11 timers hvile.
Transporttid fra [person6]s bopæl til [by7] er ifølge Google Maps 1 timer og 16 minutter.
Log-start og log-slut fremgår ikke af registreringen i [x1]. Arbejdsdagene er angivet fra kl. 06:00 til 18:00 inkl. 1 times pause. Lørdage er korte dage.
Selskabets advokat [person11] skriver, at [person6] som følge af de lange arbejdsdage, og reglen om mindst 11 timers hvile, har været nødsaget til at overnatte andetsteds, når han ikke har kunne nå hjem til sin bolig på [by12].
I marts 2021 er der udbetalt 4 diæter, svarede til de 4 dage, hvor arbejdsdagen har været 11 timer.
For marts fremgår log-start og log-slut i [x1], ikke for de pågældende 4 dage.
Vores bemærkninger hertil:
De dage, hvor der er udbetalt diæter, er der ikke angivet log-start og log-slut i [x1], hvilke også er de eneste dage med 11 timers arbejdsdag inkl. pause. Arbejdsdagen oplyst at starte kl. 06:00 og slutte kl. 18:00.
De øvrige dage, hvor log-start og log-slut er angivet er alle arbejdsdage under 11 timer.
Henset til at der mangler oplysning om log-start og log-slut er det er vores vurdering, at selskabet ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag til at kunne udføre en effektiv kontrol inden udbetaling af de skattefri rejsegodtgørelser.
Der kan endvidere henvises til ovenstående om, at der ikke kan fastsattes generelle vurderinger ud fra 11-timers reglen. Der kan således ikke alene lægges vægt på de arbejdsmiljøretlige regler om hvileperioder og fridøgn m.v. ved bedømmelsen af, om betingelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1 om mulighed for at overnatte på bopælen er opfyldt, men at der skal tages hensyn til såvel afstanden og transporttiden som til den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner til den ansatte. Heri indgår blandt andet også at transporttiden i visse tilfælde medregnes til hviletiden.
Endvidere er det lagt til grund at selskabet ikke har kunne fremlægge dokumentation eller sandsynliggørelse af selskabets egen kontrol af, at [person6] har været på de oplyste steder på oplyste tidspunkter, f.eks. ved at belyse selskabets bilers kørselsmønstre i den pågældende periode.
[person6] er fratrådt 9. april 2021 og der ikke udbetalt diæter i april 2021.
[person6] er genansat den 1. juni 2021 efter de samme principper som tidligere.
Der er ikke udbetalt diæter i juni og juli.
August til december 2021:
[person6] er nu ansat på funktionærlignende vilkår, og fører således ikke længere timesedler. Han indgår nu i de teams, der har åbne- og lukkevagter på pladserne.
Selskabets advokat [person11] oplyser, at ved en åbnevagt møder [person6] typisk på pladsen kl. 05:00, hvor arbejdsdagen altid vil være minimum 13 timer (fra 05:00 til 18:00). Ved en lukkevagt vil [person6] aldrig kunne forlade pladsen før tidligst kl. 19:00.
Advokat [person11] oplyser videre, at der altid er mindst en anden der underskriver, og kontrollere, at medarbejderen har været på pladsen på de pågældende åbne- og lukkedage samt at selskabet løbende foretager stikprøvekontrol af om bilen – og dermed medarbejderen - har været på pladsen som aftalt.
Vores bemærkninger hertil:
Selskabet har ikke vedlagt dokumentation for den kontrol/underskrift, der er foretaget af den anden medarbejder, ligesom der ikke er vedlagt dokumentation for selskabets egenkontrol af om den bil [person6] har benyttet og dermed [person6] selv, har været på de enkelte pladser som aftalt.
Logidiæter i september:
Der er i september 2021 udbetalt 41 diæter for logi med i alt 9.348 kr.
Ifølge den vedlagte diætopgørelse har [person6] arbejdet fra den 23.8.2021 til den 9.9.2021, i alt 13 arbejdsdage. Diæt for kost er udbetalt for 10 rejsedøgn. Såfremt dette er korrekt, er der udbetalt 31 logi-diæter for meget i september 2021.
Selskabets advokat [person11] har i brev af 24. maj 2022 oplyst, at selskabet har korriget for de 31 diæter med henholdsvis 20 diæter i februar-lønnen 2022 og 11 diæter i marts-lønnen. Han beklager fejlen, og oplyser, at den er rettet inden Skattestyrelsen gjorde opmærksom på det.
Det er korrekt at vi den 3. maj 2022, gør selskabet opmærksom på de 41 diæter i september 2021, men allerede i materialeindkaldelse af 14. oktober 2021 og i rykkerbrev af 18. januar 2022 har vi bedt om dokumentation for udbetalte rejsegodtgørelser til [person6]. Dette giver formodning for, at selskabet kun opdager fejlen i forbindelse med fremskaffelse af den udbedte dokumentation.
[person7]
I februar er der givet 4 kost diæter og 2 logi diæter, men ifølge [x1] er der kun to døgn med diæter, hvilket selskabets advokat [person11] også har bemærket.
Fra august 2021 indgår [person7] i åbne- og lukkevagter og udfylder ikke længere timesedler, og det ses ikke, hvornår arbejdsdagen reelt er startet, og hvornår den reelt er sluttet. Hertil har selskabet oplyst, at en åbne- eller lukkevagt typisk udgør en arbejdsdag på 13 timer.
Advokaten skriver tillige, at der ikke føres timesedler for disse byggeledere, men at selskabet løbende foretager stikprøve kontrol af om bilen og dermed medarbejderen har været på pladsen som aftalt.
Dokumentation for selskabets egen kontrol af, at [person7] har været på de oplyste steder på oplyste tidspunkter er ikke vedlagt, ligesom de GSP-dokumentation der kunne bekræfte opholdsstedet ikke er vedlagt.
[person10]
Det er oplyst, at [person10] normalt arbejder sammen med [person7], hvorfor oplysninger for [person10] er identiske med de oplysninger der oplyst for [person7].
[person10] indgår også i vagtordningen fra august 2021 og modtager skattefri rejsegodtgørelse for arbejde på projekt [by13] i september 2021 og herefter for arbejde på projekt [by5].
Vagtordning
Vi har sammenholdt de indsendte opgørelser over vagtordning for de fire medarbejdere og kan konstatere, at der er en del dage, hvor to til tre medarbejdere har samme vagtordning på projekt [by5], f.eks.:
[by5] | [by5] | |||||||||||
Dato | Morgen | Morgen | Morgen | Morgen | Dato | Morgen | Morgen | Morgen | ||||
september | November | |||||||||||
21 | [person7] | [person6] | 1 | [person5] | [person6] | |||||||
22 | [person7] | [person6] | 2 | [person5] | [person6] | |||||||
23 | [person7] | [person6] | 3 | [person5] | [person7] | [person6] | ||||||
24 | [person7] | [person6] | 4 | [person5] | [person7] | [person6] | ||||||
27 | [person5] | [person7] | [person6] | 5 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
28 | [person5] | [person7] | [person6] | 8 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
29 | [person5] | [person7] | [person6] | 9 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
30 | [person5] | [person7] | [person6] | 10 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
Oktober | 11 | [person5] | [person7] | [person6] | ||||||||
1 | [person5] | [person7] | [person6] | 12 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
4 | [person5] | [person7] | [person6] | 15 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
5 | [person5] | [person7] | [person6] | 16 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
6 | [person5] | [person7] | [person6] | 17 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
7 | [person5] | [person7] | [person6] | 18 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
8 | [person5] | [person7] | [person6] | 19 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
11 | [person5] | [person7] | [person6] | [person10] | 22 | [person7] | [person6] | |||||
12 | [person5] | [person7] | [person6] | [person10] | 23 | [person7] | [person6] | |||||
13 | [person5] | [person7] | [person6] | [person10] | 24 | [person7] | [person6] | |||||
14 | [person5] | [person7] | [person6] | [person10] | 25 | [person7] | [person6] | |||||
15 | [person5] | [person7] | [person6] | [person10] | 26 | [person7] | [person6] | |||||
18 | [person7] | [person6] | [person10] | 29 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
19 | [person7] | [person6] | [person10] | 30 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||
20 | [person7] | [person6] | [person10] | December | ||||||||
1 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
2 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
3 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
6 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
7 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
8 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
9 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
10 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
13 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
14 | [person5] | [person7] | [person6] | |||||||||
Henset til at selskabet har ikke indsendt bemærkninger om, at der kan være mere end en medarbejder, der har samme vagtordning de samme dage og på samme projekt og henset til at der ikke er ført et afregningsbilag i henhold til de krav, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 samt at selskabet ikke har sendt GPS-udskrifter fra biler/medarbejdere, giver det Skattestyrelsen formodning for, at disse bilag om morgen- og aftenvagter er udarbejdet kun til brug for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser til udvalgte medarbejdere.
Samlet konklusion
Samlet set er det vores vurdering, at I har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til jeres ansatte uden, at I opfylder betingelserne herfor.
Det er vores vurdering, at I ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag til at kunne udføre en effektiv kontrol inden udbetaling af de skattefri rejsegodtgørelser under henvisning til ovenstående bemærkninger vedrørende jeres ansatte.
Der er herved specielt henset til at de indsendte bilag, der ligger til grund for afregningen ikke opfylder kravene hertil i bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, samt at selskabet overordnet har vurderet det skatteretslige rejsebegreb ud fra en generel antagelse om at en medarbejder med en arbejdstid på 10 timer og en transport tid 2 1/2 time pr. dag var på rejse og derfor kunne modtage rejsegodtgørelsen skattefrit.
De anvendte bilag er umiddelbart alene indrettet for at kunne foretage en vurdering ud fra denne generelle antagelse, og indeholder ikke de oplysninger der er nødvendige for at foretage en konkret og individuel vurdering for hver enkelt rejse.
Afregningsbilagene mangler generelt oplysninger omkring adressen på de ansatte og rejsens erhvervsmæssige formål og for de medarbejder der timeregistrer i [x1], er det ifølge oplysningerne kun arbejdstiden, der er registreret. Der er ingen registrering af hvornår selve rejsen er startet og sluttet. Endeligt er der ingen tidsregistrering for medarbejdere omfattet af vagtordningen.
Jeres bemærkninger i mail af 16. august 2022 om at kravene i bekendtgørelsen er opfyldt tilstrækkeligt, til at reglerne kan finde anvendelse, kan derfor ikke imødekommes, idet der specielt er henset til at rejsens start- og sluttidspunkt, samt rejsens udgangspunkt ikke fremgår.
Om selskabets manglende beskrivelse af rejsen formål, jf. krav i bekendtgørelsen har selskabet oplyst, at det erhvervsmæssige formål altid vil være gravearbejde for de medarbejdere, der arbejder rundt omkring i landet og mht. til den eksakte adresse for arbejdets udførelse, så ved selskabet til enhver tid, ved hvor de enkelte medarbejdere har været og oplyser, at selskabet har oplysninger om formål og adresser og kan dokumentere dette.
Det samme gør sig gældende i perioden fra 2022, hvor adressen ikke konkret står der, men hvor området står nævnt, da selskabet præcis ved hvor medarbejderen har kørt og således kan også regne sig frem til rejsens starttidspunkt, da selskabet ved hvornår medarbejderen møder ind på pladsen. Selskabets dokumentationer herfor er ikke indsendt til Skattestyrelsen.
Det er endvidere vores opfattelse, ud fra selskabets og advokat [person11]s oplysninger, at ingen af selskabets medarbejder har udfyldt et egentligt afregningsbilag, når de har været på rejse, men at diæter alene er udbetalt alt efter om selskabet vurdere, at de har været på rejse.
Den eneste registrering vi er blevet oplyst om, er den nogle af medarbejderne foretager i tidsregistreringssystemet [x1], der ikke efter skattestyrelsens opfattelse dokumentere eller sandsynliggøre at de enkelte medarbejder rent faktiske har overnattet i nærheden af arbejdsstedet eller om de er kørt hjem.
Selskabet har oplyst, at medarbejderne ikke må køre hjem såfremt hviletider ikke kan overholdelse. Da selskabets medarbejdere ikke anses for at have fysisk hårdt arbejde, kan hviletids-reglerne ikke anvendes som eneste argument for, at jeres medarbejdere ikke ville kunne nå hjem og overnatte.
Dernæst har selskabet ikke fremlagt eller oplyst de præcise adresser for hvor medarbejderne har opholdt sig, når de fået diæter for at være på rejse.
Flere af dem er registreret med en udenlandsk adresse og de har ikke oplyst deres bopælsadresser i Danmark og det alene gør, at I ikke kan kontrollere om afstandskravet er opfyldt, idet det samtidigt bemærkes oplysningen om hvilken adresse der rejses fra ikke fremgår af timesedler m.v.
Endeligt er det Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold at det ikke registreres hvilke ansatte der har kørt i selskabets biler på de enkelte dage ikke muliggør en effektiv kontrol, idet den tavle oplysninger registreres på er dynamisk og derfor ofte vil have ændret sig på det tidspunkt lønnen køres og rejsegodtgørelsen opgøres.
Som arbejdsgiver har I pligt til kontrollere og sikre, at jeres ansattes registreringer på afregningsbilagene i alle tilfælde er fyldestgørende og rigtige, inden I foretager udbetaling af skattefrie godtgørelser.
Det er vores vurdering, at I ikke har kunne dokumentere eller sandsynliggøre at denne kontrol er foretaget på en fyldestgørende måde.
Der er herved henset til at selskabet generelt ikke har indsendt de udbedte oplysninger, herunder GPS-udskrifter fra biler og dokumentation for selskabet egenkontrol, men som udgangspunkt ønskede at redegøre dets processer og kontroller mundtligt.
Det er endvidere konstateret at der er flere dage, hvor to til tre medarbejdere har samme vagtordning, f.eks. morgenvagt, på samme projekt, samt at der er tilfælde hvor antal timer ud fra antal vagtdage ikke kan indeholdes i det samlede antal timer der er udbetalt
Endeligt ses selskabet ikke at have kontrolleret om den ansatte rent faktisk overnattede i nærheden af arbejdsstedet, men i stedet for kørte hjem for at overnatte. Dette kunne f.eks. være sket ved at kortlægge selskabets bilers kørselsmønstre ud fra GPS registreringerne. Selskabet har alene sendt en GPS-registrering ind og ud fra denne kan det umiddelbart udledes at mindst 2 ansatte er kørt hjem til deres bopæl samtidigt med at de har fået udbetalt rejsegodtgørelse
Om indsendelse af GPS-udskrifter fra bilerne har advokat [person11] på mødet den 10. august 2022 stillet tvivl om, om det er lovligt, at gemme disse oplysninger jf. GDPR.
Det skal indledningsvist bemærkes at spørgsmålet ligger uden for Skattestyrelsens kompetenceområde, at det umiddelbart er vores opfattelse at hvis der er et sagligt formål med at gemme persondata, kan de normalt gemmes indtil formålet med at gemme dem er opfyldt. Hertil kommer at GPS-registreringerne som udgangspunkt ikke er personhenførbare oplysninger. Der er naturligvis en række regler der skal overholdes i forhold til underretning om indsamlingen af persondata og sletning, men såfremt det sker vil det efter Skattestyrelsens opfattelse være muligt gemme oplysninger der har til formål at sikre kontrollen i forbindelse med udbetaling af skattefrie godtgørelser. Dette sker f.eks. ofte i transportbranchen. Som nævnt ligger spørgsmålet uden for vores område og der skal derfor henvises til Datatilsynet som er kompetent myndighed såfremt I ønsker at få afklaret spørgsmålet.
Ovenstående forhold understøtter vores vurdering af, at I som arbejdsgiver ikke har ført en effektiv kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til jeres ansatte og derfor kan rejsegodtgørelserne ikke udbetales skattefrit.
Den manglende kontrol medfører i sig selv at betingelserne for at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit ikke er opfyldt, hvorfor godtgørelsen alene af denne grund bliver skattepligtige, jf. f.eks. SKM2018.61.BR, SKM2001.504ØLR og SKM2007.247HR.
Det kan endvidere ud fra de gennemførte stikprøver konstateres, at der i flere tilfælde udbetales godtgørelse med større beløb end det der følger af satserne i ligningslovens § 9 A, herunder at der ikke sket regulering for måltider stillet til rådighed på pladserne., hvilket i sig selv medfører at hele beløbet er skattepligtigt og skal medregnes til modtagerens personlige indkomst.
Det er derfor samlet vores opfattelse at samtlige de udbetalte rejsegodtgørelser til de ansatte for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2022 er skattepligtige jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og at beløbene derfor anses som arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
Efter skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 har selskabet pligt til at oplyse de udbetalte rejsegodtgørelser på i alt 7.123.933 kr. som A-indkomst til indkomstregisteret jf. indkomstregisterlovens § 2 og § 3.
Selskabet pålægges derfor at indberette følgende beløb til eIndkomst (Indkomstregistret):
År Rejse
2019 1.788.414 kr.
2020 3.853.597 kr.
2021 1.410.758 kr.
2022 71.164 kr.
Beløbene skal angives for hver enkelt ansatte for hver måned i felt 13. Beløbene skal samtidig slettes fra felt 48 med angivelse af indtægtsart 108.
Ændringerne foretages månedsvis ved at tilbageføre beløbet i felt 48 (skattefri godtgørelse) med et negativt fortegn, suppleret med den samme indtægtsart, som den oprindelige indberetning var suppleret med. Samtidigt indberettes beløbet i felt 13 som lønindkomst.
Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og stk. 2 og kildeskattelovens § 49 A har selskabet pligt til at trække A-skat af og am-bidrag af godtgørelser, såfremt selskabet ikke følger reglerne i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000.
Selskabet pålægges fremover at indeholde A-skat og am-bidrag i de situationer, hvor betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser ikke ses at være opfyldt samt at indberette dette til eIndkomst, jf. skatteindberetningslovens § 1, og indkomstregistreringslovens § 3.
2. Kørselsgodtgørelse til [person1]
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningsloven § 9 B. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.
Ligningslovens § 9 B stk. 1, omfatter udgifter til følgende befordring:
| a) | Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, |
| b) | Befordring mellem arbejdspladser og |
| c) | Befordring inden for samme arbejdsplads. |
Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.
Kravene til bogføringsbilag vedrørende rejse- og befordringsgodtgøreles fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13.3.2000:
§ 2. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil ...
§ 2, stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:
1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
3) Dato for kørslen.
4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
5) Angivelse af antal kørte kilometer.
6) De anvendte satser.
7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.
Vi har gennemgået regnskabsmaterialet for det indsendte materiale vedrørende udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til hovedaktionær [person1] og kan konstatere, at bilagene ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse som angivet i ovenfor i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.
Bilagene mangler følgende oplysninger:
| • | Modtagerens navn, adresse og CPR-nr. |
| • | Kørslens erhvervsmæssige formål |
| • | Kørslens mål og delmål – herunder adresser |
| • | Den anvendte sats |
| • | Beregning af befordringsgodtgørelsen |
| • | Det fremgår ikke om der er kørt i egen bil |
Herudover kan de kørte kilometer jf. bilagene ikke afstemmes til det udbetalte beløb ved brug af den aktuelle sats for 2019.
Selskabet kan således ikke have ført den nødvendige kontrol som ligeledes fremgår bekendtgørelse nr. 173. af 13. marts 2000.
Skærpet bevisbyrde for hovedaktionærer m.v.
Hvis en hovedaktionær har transaktioner m.v. med sit selskab, er der en skærpet bevisbyrde. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.
Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af de registreringer m.v. der skal foretages i henhold til Bekendtgørelse 2000-03-13 nr. 173 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder til at registreringerne er kontrolleret af arbejdsgiveren
Konklusion
Henset til ovenstående manglende oplysninger på bilagene samt den skærpede bevisbyde for hovedaktionærer, er det vores opfattelse, at selskabet ikke har haft et fyldestgørende grundlag for udbetaling af kørselsgodtgørelsen skattefrit og at selskabet derfor ikke har kunne foretage en tilstrækkelig kontrol af de udbetalte kørselsgodtgørelser på udbetalingstidspunktet, som er et krav iht. § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.
Den udbetalte befordringsgodtgørelse til hovedaktionær [person1] er derfor skattepligtig jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og anses som A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43.
Efter skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 har selskabet pligt til at oplyse de udbetalte rejsegodtgørelser på i alt 77.943 kr. som A-indkomst til indkomstregisteret jf. indkomstregisterlovens § 2 og § 3.
Selskabet pålægges derfor at indberette følgende beløb til eIndkomst (Indkomstregistret):
År Kørsel
2019 77.943 kr.
Ændringerne foretages månedsvis ved at tilbageføre beløbet i felt 48 (skattefri godtgørelse) med et negativt fortegn, suppleret med den samme indtægtsart, som den oprindelige indberetning var suppleret med. Samtidigt indberettes beløbet i felt 13 som lønindkomst.
(...)”
Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar af 14. december 2022:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men i klagen henvises til praksis fra Landsskatteretten, SKM 2018.240 LSR, hvilket klager ikke tidligere har gjort overfor os.
Det er dog vores vurdering, at denne afgørelse ikke kan sammenlignes med klagers sag, idet der i SKM 20018.240 LRS er fremlagt dokumentation og at uoverensstemmelsen i et vist omfang skyldes differencer i tachografenregistreringen.
I nærværende sag har selskabet ikke sendt dokumentation for deres egenkontrol eller GPS-udskrifter fra selskabets biler og vi henviser derfor til vores begrundelser i afgørelsen/sagsfremstillingen og de vedlagte bilag, vi har modtaget fra selskabet.
(...)”
Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 13. september 2023 til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Sagen handler om, hvorvidt selskabet har overholdt betingelserne for at udbetale skattefrie rejsegodtgørelser til medarbejderne og skattefri befordringsgodtgørelse til selskabets hovedaktionær.
Skattestyrelsens begrundelse
Skattepligtig rejsegodtgørelse
Af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ligningslovens § 9 A, indeholder en undtagelsesregel for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1. Reglen finder kun anvendelse, når rejsen har varet i mindst 24 timer, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 5. Rejsegodtgørelse udbetales pr. døgn, hvorefter der kan udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer.
Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse at betingelserne i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt. Der skal således foreligge bogføringsmateriale der indeholder.
- Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
- Rejsens erhvervsmæssige formål
- Rejsens start- og sluttidspunkt
- Rejsens mål med eventuelle delmål
- De anvendte satser
- Beregning af rejsegodtgørelsen
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at hvis der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst, jf. SKM2018.61.BR.
Hvis rejseudgifterne er dækket ved fri kost og logi, kan arbejdsgiveren ikke samtidig udbetale skattefri godtgørelse med standardsatserne. Hvis en lønmodtager får stillet logi til rådighed, reduceres godtgørelsen med satsen for logi, men der kan stadig udbetales godtgørelse med satsen for kost.
Hvis en lønmodtager modtager fri kost, reduceres kostsatsen med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad jf. ligningslovens § 9 A, stk. 3, 2. pkt.
Derudover er det en forudsætning for at udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført effektiv kontrol med at betingelserne for udbetalingen er opfyldt forud for udbetalingen, jf. SKM2009.430.HR. Hvis arbejdsgiveren ikke har ført effektiv kontrol, anses hele udbetalingen for skattepligtig, selvom de øvrige betingelser er opfyldt, jf. SKM2002.525.VLR og SKM2007.247.HR.
Selskabet har på mødet med Skattestyrelsen den 22. november 2021 oplyst, at de har anvendt samme procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse til alle medarbejdere.
Skattestyrelsen finder, at det ikke ud fra selskabets dokumentation har været muligt for selskabet at føre effektiv kontrol på udbetalingstidspunktet. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte timesedler ikke indeholder oplysninger om modtagerens CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter. Timesedlerne indeholder alene arbejdets start- og sluttidspunkter og mangelfulde angivelser af rejsernes start- og slutadresser. Rejsernes start- og slutadresser er enten helt er udeladt eller kun er angivet et bynavn. Der er også timesedler der mangler modtagerens adresse eller hvor det kun er angivet Polen som adresse. Derudover har de medarbejder, der har været ansat på funktionærlignende vilkår, ikke udfyldt rejsebilag.
Skattestyrelsen finder endvidere at det er ikke muligt at føre en effektiv kontrol ved at sammenholde oplysningerne fra GPS-registreringerne for de enkelte rejser, tavlen over hvor medarbejderne arbejdede de enkeltete dage og timesedlerne. Det fremgår hverken af GPS-registreringerne, hvilken ansat der kørte den enkelte bil eller hvilke ansatte, der var passagerer. Det er også oplyst at tavlen over hvor de enkelte medarbejder arbejdede, var en dynamisk tavle, der ændredes løbende.
Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke har været berettiget til at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, allerede fordi, at det ikke har været muligt at føre effektiv kontrol med at betingelserne for udbetalingerne var overholdt.
Derudover var selskabets interne regler for udbetalinger af skattefrie rejsegodtgørelser ikke er i overensstemmelse med gældende ret, hvilket har resulteret i at der er udbetalt for mange diæter.
Selskabet har også frem til den 16. september 2021 sørget for morgenmad og frokost til sine medarbejder, uden at reducere udbetalingerne af rejsegodtgørelse. Selskabet har således udbetalt et for højt beløb.
Konsekvensen af at det er udbetalt et for højt beløb er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for samtlige medarbejdere, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og SKM2018.61.BR.
Skattestyrelsen finder ikke at det er tale om bagatelagtige fejl, hvorfor sagen ikke er sammenlignelig med SKM2018.240.LSR.
Selskabet pålægges at foretage korrekt indberetning af de udbetalte rejsegodtgørelser.
Skattestyrelsen tiltræder skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.
Befordringsgodtgørelse
Af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ligningslovens § 9 B, indeholder en undtagelsesregel for erhvervsmæssige befordringsudgifter, der ikke overstiger de satser der er fastsat af Skatterådet.
Af ligningslovens § 9 b fremgår bl.a.:
”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
| • | Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, |
| • | befordring mellem arbejdspladser og |
| • | befordring inden for samme arbejdsplads.” |
Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at der skal foreligge bogføringsmateriale der indeholder:
- Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
- Kørslens erhvervsmæssige formål.
- Dato for kørslen.
- Kørslens mål og eventuelle delmål.
- Angivelse af antal kørte kilometer.
- De anvendte satser.
- Beregning af befordringsgodtgørelsen.
Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. SKM2009.430.HR. Ved mangel effektiv kontrol anses hele den udbetalte godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. SKM2002.525.VLR og SKM2007.247.HR.
Der stilles skærpede dokumentationskrav hvor der er interessefællesskab mellem selskabet og skatteyderen, der er hovedanpartshaver og direktør, jf. SKM2022.493.VLR.
Selskabet har i indkomståret 2019 udbetalt befordringsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver, der også er direktør i selskabet.
Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke ude fra den fremlagte dokumentation har haft mulighed for at foretage effektiv kontrol med at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at den fremlagte udskrift fra hovedaktionærens kalender ikke opfylder til dokumentationskravet, eftersom den hverken indeholder oplysninger om navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, adresser hvorfra og hvortil der er kørt, den anvendte sats, beregning af befordringsgodtgørelsen, eller hvilket befordringsmiddel der er anvendt til befordringen.
De udbetalte kørselsgodtgørelser, anses derfor for skattepligtige for modtageren.
Selskabet pålægges at foretage korrekt indberetning af de udbetalte rejsegodtgørelser.
Skattestyrelsen tiltræder skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.
Officialprincippet og begrundelsespligten.
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens skøn skal tilsidesættes, da det er foretaget på et uoplyst grundlag.
Skattestyrelsen finder, at vi har overholdt principperne i officialmaksimen. Det er ved vurderingen lagt vægt, at Skattestyrelsen både har foretaget stikprøvekontrol og løbende har bedt selskabet om at indsende materiale til behandling af sagen. At selskabet ikke har fremsendt det efterspurgte materiale, men har ønsket at redegøre for sin procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse mundtligt på møder med Skattestyrelsen, kan ikke ændre vores vurdering.
Skattestyrelsen finder også, at vi har overholdt begrundelsespligten, idet afgørelsen indeholder både henvisninger til gældende praksis og de relevante retsregler, samt de faktiske oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen.
Skattestyrelsen finder, at afgørelsen er gyldig.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.
(...)”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke er forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af de udbetalte skattefri godtgørelser som yderligere lønindkomst, og subsidiær påstand om at Skattestyrelsens skøn skal tilsidesættes.
Som begrundelse er følgende anført:
”(...)
PÅSTAND OG INDLEDNING
Selskabets principale påstand er, at Selskabet har opfyldt betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse, herunder at Selskabet har foretaget en effektiv kontrol af de udbetalte skattefrie godtgørelser. Selskabet er således ikke forpligtet til at indberette udbetalingerne som yderligere lønindkomst.
Subsidiært fremsætter Selskabet påstand om tilsidesættelse af det skøn Skattestyrelsen har udøvet i afgørelsen af 31. august 2022, idet skønnet er sket på et ufuldstændigt grundlag, og idet skønnet tillige er åbenbart urimeligt.
Fordelt på de enkelte år udgør udbetalt skattefri godtgørelse følgende beløb:
Indkomståret 2019 | Indkomståret 2020 | Indkomståret 2021 | Indkomståret 2022 | |
Rejsegodtgørelse | 1.788.414 kr. | 3.853.597 kr. | 1.410.758 kr. | 71.164 kr. |
Kørselsgodtgørelse | 77.943 kr. |
Det bemærkes, at vi vil eftersende dokumentation samt vores anbringender vedrørende den del af Skattestyrelsens afgørelse, som omhandler udbetalt kørselsgodtgørelse til [person1].
SUPPLERENDE SAGSGFREMSTILLING
Selskabet er en entreprenørvirksomhed, der har hovedadresse på [adresse2], [by2]. Hovedadressen anses for værende medarbejdernes faste arbejdssted.
Selskabets medarbejdere bliver sendt ud til byggepladser i Danmark såvel som i udlandet, hvor medarbejderne varetager forskellige opgaver, herunder gravearbejde. Der er således tale om, at medarbejderne varetager hårdt fysisk arbejde. I den periode, hvor medarbejderne er tilknyttet et konkret byggeprojekt og -plads, bliver byggepladsen den enkelte medarbejders midlertidige arbejdssted.
Skattestyrelsen har i afgørelsen fremhævede, at Selskabet i en skurvogn stiller morgenmad og frokost til rådighed for Selskabets medarbejdere. Dette var anført i Selskabets personalehåndbog fra 2019. Selskabet bemærker, at der var tale om en ordning for de medarbejdere, der ikke var berettiget til skattefri rejsegodtgørelser, og at ordningen i øvrigt ikke eksisterer længere.
Selskabet har udbetalt skattefri godtgørelser siden indkomståret 2019, og Selskabet har altid været meget opmærksom på, at der kun blev udbetalt sådanne godtgørelser i overensstemmelse med reglerne. Derudover har Selskabet igennem årene anvendt forskellige værktøjer og metoder til netop at sikre en effektiv kontrol og dermed lovformelighed. Indtil indkomståret 2021 blev arbejdstid og -sted anført i et regneark, hvorefter Selskabet fra indkomståret 2021 overgik til at anvende tidsregistreringsprogrammet ”[x1]”. Fra indkomståret 2022 er Selskabets politik ændret til, at der udelukkende betales skattefrie godtgørelser til fire medarbejdere, idet disse har åbne- og lukkevagterne på byggepladserne.
Selskabet stiller biler til rådighed for medarbejderne, så medarbejderne kan køre ud til de byggepladser, som de er tilknyttet til. Alt kørsel fra medarbejdernes hjem eller midlertidige bopæl til det midlertidige arbejdssted foregår i Selskabets biler, hvor der er indsat GPS-tracking. Dataudtræk fra bilernes GPS-enhed viser nøjagtigt bilens rute, det præcise tidspunkt for hvornår medarbejderne er taget afsted på arbejde (udrejsetidspunktet), og hvornår de er retur (se bilag 2 og 3).
Selskabet udfører en til tre gange om ugen kontrol af korrektheden af de registrerede oplysninger om arbejdstid og kørsel, som de enkelte medarbejdere indrapporterer. I dens kontrol anvender Selskabet bl.a. de GPS-data, som Selskabet kan udtrække fra selskabsbilerne. På den baggrund kan Selskabet kontrollere om de enkelte medarbejdere er berettiget til skattefrie rejsegodtgørelser.
Til at holde styr på hvilke medarbejdere, som kører i hvilken selskabsbil, anvender Selskabet et system, hvor de enkelte medarbejdere og hvilken bil, der køres i, er oplistet på en tavle (se bilag 4 og 5). Herefter kan GPS-data fra bilerne sammenholdes med oversigten, når Selskabet udfører dets kontrol af medarbejdernes kørsel og tidsregistreringer samt udførelse af arbejdsopgaver.
Der er dog tale om et dynamisk system, idet oversigten løbende opdateres i takt med, at byggeprojekter afsluttes og nye påbegyndes. Det har derfor ikke været muligt for Selskabet at fremlægge de af Skattestyrelsens efterspurgte GPS-data for de perioder og fra de biler, som specifikke medarbejdere har kørt i, så lang tid efter at byggeprojekterne er afsluttede. Der er derfor ikke tale om manglende samarbejdsvillighed fra Selskabets side.
Selskabets medarbejdere er enten timelønnede eller fra efteråret 2021 en del af ”vagtordningen”. I begge tilfælde kan medarbejderen have meget lange arbejdsdage på 10-13 timer. For vagtordningen er der som regel tale om fire vagter om ugen, hvor det er meget lange arbejdsdage, mens den sidste vagt er meget kort. Til forskel for de timelønnede medarbejdere skal medarbejdere, der er en del af vagtordningen, ikke tidsregistrere på de dage, hvor de arbejder. Selskabet har til Skattestyrelsen fremlagt lønsedler for både de timelønnede samt for funktionærerne. Det bemærkes, at medarbejdernes lønperiode er fra den 21. i indeværende måned til den 20. i den efterfølgende måned.
Mange af Selskabets ansatte er fra Polen, som i øvrigt med enkelte undtagelser er timelønnede. Disse medarbejdere har som hovedregel fortsat fast bopæl i Polen, hvor deres ægtefælle og børn også bor. I de perioder, hvor medarbejderne har sammenhængende vagter på grund af et konkret byggeprojekt, som de bliver tilknyttet til, tager de ophold i en midlertidig bolig i Danmark. I de tilfælde, hvor medarbejderne tilknyttes en byggeplads i Danmark, er medarbejderne således kun begrænset skattepligtige til Danmark, mens de fortsat er fuldt skattepligtig til Polen.
Det er medarbejderne, som i første omgang oplyser Selskabet om, i hvilket land de har fast bopæl. Selskabet lægger disse udsagn til grund, og Selskabet udfører efter bedste evne løbende kontrol af, at forholdet ikke har ændret sig. Selskabet har dog ikke de samme ressourcer til rådighed som de offentlige myndigheder, og det kan derfor ikke udelukkes, at Selskabet i visse tilfælde begår fejl.
Skattestyrelsen har i forløbet op til afgørelsen anmodet Selskabet om at fremlægge bogføringsbilag vedrørende følgende seks medarbejdere:
| • | [person4], |
| • | [person3], |
| • | [person5], |
| • | [person8], |
| • | [person6] og |
| • | [person7]. |
Medarbejderne [person4] og [person3] har sædvanlig bopæl i Polen, mens de resterende ansatte har sædvanlig bopæl i Danmark. Generelt gælder for de medarbejdere med sædvanlig bopæl i Danmark, at de mindst havde en afstand på 90 km mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted samt en transporttid på mindst 1 time.
Selskabet har for Skattestyrelsen bl.a. fremlagt lønsedler, timesedler, oversigt over medarbejdernes tidsregistreringer samt GPS-data (lokationsdata). På den fremlagte dokumentation er anført medarbejderens navn, adresse og CPR-nr., hver medarbejders rejses start- og sluttidspunkt (fremgår af GPS-data fra selskabsbilerne), rejsens mål med eventuelle delmål og beregningen af rejsegodtgørelsen, herunder de anvendte satser.
Som et eksempel på en medarbejder med sædvanlig bopæl i Polen fremlægges bilag 6, som er Selskabets bogføringsbilag for januar og februar i 2021 for [person4]. Det er anført i bilaget, at Selskabet udbetalte COVID-betaling til medarbejderne i januar. Medarbejderen begyndte derfor først at arbejde på byggepladserne igen i februar 2021, hvorfor Selskabet også først fra denne måned begyndte at udbetale skattefri rejsegodtgørelser til pågældende.
Som et eksempel på en medarbejder med sædvanlig bopæl i Danmark fremlægges bilag 7, der er Selskabets bogføringsbilag vedrørende [person7]. Af bilaget fremgår, at medarbejderen fra den 11. januar 2021 til og med den 23. januar 2021 arbejdede på byggepladser i Tyskland ([...] og [...]). I denne periode har Selskabet udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til medarbejderen. I resten af indkomståret 2021 arbejdede [person7] på byggepladser i Danmark.
Selskabet har i begge ovenstående tilfælde udbetalt rejsegodtgørelse med standardsats for kost og logi.
ANBRINGENDER
Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 4, 1. pkt., at udbetalte godtgørelser af arbejdsgiveren, der er omfattet af § 9 A, ikke skal medregnes i medarbejderens lønindkomst. Af ligningslovens § 9 A, stk. 1, fremgår, at der skal være tale om godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres medarbejderen, fordi medarbejderen på grund af afstanden mellem medarbejderens sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Bestemmelsen omfatter således godtgørelse af de udgifter, som medarbejderen bliver påført som konsekvens af, at medarbejderen af erhvervsmæssige årsager overnatter et andet sted end på sin sædvanlige bopæl.
Hvis betingelserne i § 9 A, er opfyldt, kan arbejdsgiveren godtgøre rejseudgifterne på en af følgende måder:
(i) betale den faktisk dokumenterede udgift, medarbejderen har afholdt (udlæg efter regning) eller
(ii) godtgøre medarbejderen rejseudgifterne uden dokumentation med standardsatser, der er fastsat i bestemmelsen eller i visse tilfælde af Skatterådet.
Selskabet har i nærværende sag valgt at godtgøre medarbejderne i henhold til standardsatserne.
I § 9 A er der en forudsætning om, at medarbejderen skal have været på en rejse, og at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt. Af praksis fremgår, at rejsebegrebet dækker over følgende to situationer:
(i) Når medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (selvvalgt rejse).
(ii) Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end medarbejderens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (tjenesterejse).
Udover de i bestemmelsen angivne betingelser skal arbejdsgiver tillige have foretaget en effektiv kontrol af:
(i) rejsens erhvervsmæssige formål,
(ii) rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage,
(iii) rejsens mål og eventuelle delmål og
(iv) beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser.
Derudover følger det af § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), at det er en yderligere betingelse, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder ovenstående punkter samt modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
Der skal i det følgende sondres mellem Selskabets medarbejdere, som henholdsvis har sædvanlig bopæl i Danmark og Polen.
1. Betingelserne for skattefri godtgørelser er opfyldt
1.1 Medarbejdere med fast bopæl i Polen
Det er ubestridt, at de byggepladser, som Selskabets medarbejdere har været sendt ud til, er et midlertidigt arbejdssted. Derimod bestrides det, at medarbejdernes midlertidige bolig i Danmark er medarbejdernes sædvanlige bopæl.
I afsnit C.A.7.1.3 i Den Juridiske Vejledning er der anført følgende om begrebet ”sædvanlig bopæl”:
”Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor.
Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.
I vurderingen indgår en række kriterier, f.eks. personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret m.v.”
I praksis tillægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. De polske medarbejdere, som Selskabet i indkomstårene 2019-2022 har udbetalt skattefri godtgørelser til (med undtagelse af [person5]), havde sædvanlig bopæl i Polen, da deres ægtefælle og børn også boede der. Derfor rejste medarbejderne tilbage til Polen for at opholde sig der i de weekender, hvor medarbejderne ikke arbejdede – medarbejderne rejste som regel hver tredje eller fjerde weekend tilbage til Polen.
Selskabet havde i forbindelse med ansættelse af de polske medarbejdere efter bedste evne foretaget en selvstændig kontrol og berigtigelse af, hvorvidt medarbejderen reelt havde fast bopæl i Polen.
Det forhold, at medarbejderne i en kort periode havde taget ophold i en bolig i Danmark, ændrer ikke på, at medarbejderens sædvanlige bopæl var i Polen, da medarbejderne hverken havde en personlig, social eller familiemæssig tilknytning til boligen i Danmark. Boligen i Danmark skal derfor blot anses som midlertidig. Dette underbygges også af, at medarbejderne efter endt ansættelsesforhold hos Selskabet rejste hjem til familien i Polen.
Når Skattestyrelsen på side 16-18 i afgørelsen har inddraget medarbejdernes midlertidige bopæl i Danmark i dens vurdering af, om medarbejderne var på en rejse, er dette således ukorrekt. Medarbejderne havde allerede påbegyndt deres rejse på det tidspunkt, hvor de forlod bopælen i Polen. Da medarbejderne var tilknyttet et byggeprojekt i Danmark, og medarbejderne havde mindst to sammenhængende arbejdsdage, var det derfor utvivlsomt, at medarbejdernes rejse havde en varighed på mindst 24 timer, idet rejsens varighed må anses for værende hele den periode, hvor medarbejderne arbejdede i Danmark.
På de dage, hvor der er blevet udbetalt skattefri godtgørelser, havde medarbejderne endvidere arbejdsdage, hvor byggepladsen skulle åbnes så tidligt som kl. 6 om morgenen og først lukkes kl. 18 igen. Medarbejderne havde lange arbejdsdage, og der var kort tid mellem, at en sådan arbejdsdag sluttede og en ny begyndte. Sammenholdt med, at medarbejdernes bopæl var i Polen, var det tæt på fysisk umuligt for medarbejderne at komme hjem for at overnatte efter arbejdet.
Medarbejderne var således på en rejse, der havde en varighed på mindst 24 timer, og hvor afstanden mellem bopæl og arbejdsstedet ikke gjorde det muligt for medarbejderne at overnatte på deres sædvanlige bopæl. Dette har medført, at medarbejderne blev påført rejseudgifter, som Selskabet valgte at godtgøre efter standardsatserne.
Ovenstående er dog ikke tilstrækkelig til, at medarbejderne kunne modtage rejsegodtgørelser skattefrit, da Selskabet også skal have ført effektiv kontrol med, at lovens betingelser var opfyldt.
Ifølge praksis er der en formodning for, at arbejdsgiver har ført en effektiv kontrol, såfremt bogføringsbilagene indeholder de oplysninger, der er anført i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Bilagene skal indeholde (i) medarbejderens navn, adresse og CPR-nr., (ii) rejsens erhvervsmæssige formål, (iii) rejsens start- og sluttidspunkt (antallet af erhvervsmæssige rejsedage), (iv) rejsens mål og eventuelle delmål samt (v) beregningen af rejsegodtgørelsen, herunder de anvendte satser.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet ikke har ført bogføringsbilag i henhold til ovenstående krav, hvorfor Selskabet heller ikke har ført en effektiv kontrol. Dette bestrides, idet Selskabet bl.a. har fremlagt lønsedler, timesedler, oversigt over medarbejdernes tidsregistreringer samt GPS-data (lokationsdata), hvoraf fremgår de efter bestemmelsen påkrævede oplysninger.
Derudover bestrider Selskabet, at alle oplysninger eksplicit skal være anført på bogføringsbilagene. For eksempel er det Selskabets opfattelse, at det ville være unødigt formalistisk at anføre rejsens erhvervsmæssige formål, da medarbejdernes rejser utvivlsomt havde et erhvervsmæssigt formål, idet rejserne bestod i at komme frem til byggepladsen for at påbegynde arbejdet. Der var netop ikke sket kørsel/rejse, som ikke har været af erhvervsmæssig karakter. Tværtimod viste udtræk af selskabsbilernes GPS-data, at medarbejderne kørte direkte fra deres midlertidige bopæl i Danmark til byggepladsen (bilag 2 og 3).
Samme synspunkt gøres gældende vedrørende rejsens mål, idet der på bilagene kun er anført navnet på byggeprojektet samt et bynavn – for eksempel er der i et bilag anført ”P126 – [...] – [by7]” (se bilag 6). Disse oplysninger bliver anvendt til at identificere det konkrete byggeprojekt, bygherre m.v. via Selskabets interne system. Selvom arbejdsstedets (byggepladsens) adresse ikke konkret var angivet, er kravet opfyldt, da adressen til enhver tid kan fremfindes af Selskabet og medarbejderne.
Det skal derfor lægges til grund, at de to krav om henholdsvis (ii) rejsens erhvervsmæssige formål samt (iv) rejsens mål er opfyldt.
For så vidt angår (i) medarbejderens navn, adresse og CPR-nr., oplysninger om (iii) rejsens start- og sluttidspunkt samt (v) beregningen af rejsegodtgørelsen, herunder de anvendte satser, fremgår disse oplysninger af timesedlerne/medarbejdernes tidsregistreringer i programmet ”[x1]” og medarbejdernes lønseddel (se bilag 6).
Det bemærkes, at de angivne start- og sluttidspunkter også danner grundlag for de timelønnede medarbejders lønudbetaling. Derfor foretager Selskabet naturligvis en kontrol af de angivne tidsregistreringer. Selskabets udførte kontrol sker tilmed løbende, da Selskabets system muliggør, at Selskabet i løbet af en dag eller arbejdsugen kan orientere sig, om de pågældende medarbejdere er mødt ind på byggepladserne og på hvilket tidspunkt. Hvis der er forhold, der ikke stemmer, korrigerer Selskabet i udbetalingen til medarbejderen. Medarbejderens navn, danske adresse og CPR-nr., og hvordan rejsegodtgørelserne er udregnet, herunder de anvendte satser, står anført på lønsedlen.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Selskabet havde det fornødne materiale til at foretage en effektiv kontrol, og at Selskabet også har foretaget en faktisk kontrol af udbetalingerne. Til støtte herfor anføres, at Selskabet har fremlagt lønsedler, hvorpå er anført, at der er sket korrektion af udbetaling af skattefri godtgørelser (se s. 11 i bilag 8). Det forhold, at Selskabet har kunne foretage korrektion i udbetalingerne til medarbejderne, underbygger netop Selskabets påstand om effektiv kontrol.
Der henvises endvidere til tidligere praksis fra Landsskatteretten, SKM 2018.240 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at arbejdsgiver havde påvist, at den havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser til medarbejderne. Arbejdsgiver havde fremlagt bilag i form af broafregninger, færgeafregninger, dieseltankninger, kørselsrapporter, månedlige kørselsregnskaber for de enkelte medarbejdere, der i sin helhed opfyldte betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), selvom bilagene enkeltvis ikke indeholdt de oplysninger, som er anført i bestemmelsen.
Selskabet gør derfor gældende, at selvom hvert enkelt fremlagt bogføringsbilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger, som er påkrævet, så opfylder Selskabets dokumentation i sin helhed oplysningskravene i bekendtgørelsen. Der er således en formodning for, at Selskabet har ført den i loven påkrævede effektive kontrol, der berettiger, at medarbejderne kunne modtage skattefri rejsegodtgørelser.
1.2 Medarbejdere med fast bopæl i Danmark
På samme vis som de medarbejdere, der har fast bopæl i Polen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at medarbejderne med fast bopæl i Danmark ikke har været på en rejse. Dette bestrides, da disse medarbejdere enten var tilknyttet byggeprojekter i Tyskland eller byggepladser i Danmark, der havde en betydelig afstand fra medarbejdernes bopæl.
Det bemærkes, at i den periode, hvor medarbejderne arbejdede i Tyskland, havde de mindst to sammenhængende arbejdsdage (se bilag 8), hvorfor det var klart, at medarbejdernes rejse havde en varighed på mindst 24 timer, idet rejsens varighed må anses for værende hele den periode, hvor medarbejderne udførte arbejde i Tyskland.
Sammenholdt med den betydelige afstand mellem medarbejdernes sædvanlige bopæl og byggepladserne i Tyskland, lægges det til grund, at det ikke var muligt for medarbejderne at overnatte på deres sædvanlige bopæl i Danmark.
For så vidt angår byggepladserne i Danmark var afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og medarbejdernes bopæl et af flere forhold, som indgik i Selskabets vurdering af, om medarbejderne var berettigede til at modtage skattefri rejsegodtgørelse. Medarbejderens arbejdstid og de arbejdsmiljøretlige regler om hvileperioder og fridøgn har ligeledes været forhold, som Selskabet har inddraget i sin vurdering af, om den enkelte medarbejder reelt havde mulighed for at overnatte på sin bopæl, og dermed om betingelserne for skattefri rejsegodtgørelser var opfyldt.
Det fremgår af § 3, i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. (bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002), at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at medarbejderen får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Selskabet har inddraget denne regel om 11 timers hvile i dets vurdering, da Selskabet som arbejdsgiver kan ifalde strafansvar ved ikke at overholde bekendtgørelsen.
For de medarbejdere, som Selskabet har fremlagt bogføringsbilag vedrørende, er der ifølge Krak.dk cirka følgende afstand og transporttid mellem bopælen og de byggeprojekter i Danmark, som medarbejderne var tilknyttede (uden for myldretid):
[by13] | [by7] | [by5] | |
[person5] | N/A | N/A | 207,4 km |
[person8] | N/A | N/A | N/A |
[person6] | 138,5 km | 90,5 km | 143,1 km |
[person7] | 146,8 km | 98,8 km | 148,7 km |
[by13] | [by7] | [by5] | |
[person5] | N/A | N/A | 2 timer og 12 minutter |
[person8] | N/A | N/A | N/A |
[person6] | 1 time og 35 minutter | 1 time og 8 minutter | 1 time og 40 minutter |
[person7] | 1 time og 35 minutter | 1 time og 8 minutter | 1 time og 40 minutter |
Det er Selskabets opfattelse, at afstanden/transporttiden mellem medarbejdernes bopæl og byggepladserne samt medarbejdernes lange arbejdsdage, hvor der kunne være tale om en arbejdsdag på 10-13 timer, medførte, at det var nødvendigt for medarbejderne at overnatte uden for bopælen. Derudover er det også Selskabets opfattelse, hvis medarbejderne var kørt hjem efter en sådan arbejdsdag, ville dette være uforsvarligt for trafiksikkerheden.
Til støtte for Selskabets opfattelse henvises til Skatterådets praksis (SKM 2007.145 SR), hvor rådet bekræftede, at der kunne udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis arbejdstiden er på 12 timer, og transporttiden udgør mellem 1 time til 1 time og 30 minutter, da medarbejderen i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.
Det bemærkes, at de af Selskabets medarbejdere, der har modtaget skattefri rejsegodtgørelser, var alle omfattet af de forhold, som Skatterådet i sin praksis har lagt vægt på.
Som et konkret eksempel henvises til bilag 8, der er Selskabets bogføringsbilag vedrørende [person5].
[person5] havde i denne periode altid åbnevagter, hvor arbejdsdagen som regel var 10-11 timer lang med undtagelse af den sidste vagt, der var meget kort – for eksempel var den sidste vagt i lønperioden for oktober 2021 kun på 3 timer. Disse forhold ændrer dog ikke på, at det ikke var muligt for [person5] at nå hjem for at overnatte på de dage, hvor arbejdsdagen var 10-11 timer lang, særligt henset til hans transporttid på over 2 timer hver vej. I så fald havde han ikke kunne få en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer, hvilket er lovpligtigt.
Med hensyn til hvorvidt bogføringsbilagene opfylder kravene i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, henvises til gennemgangen under punkt 1.1. Der skal dog særligt fremhæves følgende forhold om de medarbejdere, der har fast bopæl i Danmark:
Som nævnt i ovenstående fremgår rejsens start- og sluttidspunkt bl.a. af medarbejdernes tidsregistreringer i programmet ”[x1]”, når der er tale om timelønnede medarbejdere. For de medarbejdere, der ikke registrerede tid via [x1], fordi de var en del af Selskabets vagtordning, kunne Selskabet anvende selskabsbilernes GPS-data til at fremfinde rejsens start- og sluttidspunkt.
På baggrund af ovenstående lægges det til grund, at Selskabet havde det fornødne materiale til at foretage en effektiv kontrol, idet Selskabets bogføringsbilag i sin helhed opfylder betingelserne § 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, selvom bilagene enkeltvis ikke nødvendigvis indeholdt samtlige af de oplysninger, som er anført i bestemmelsen.
1.3 Selskabet har ikke udbetalt rejsegodtgørelse med et større beløb end det, der følger af satserne i ligningslovens § 9 A
Skattestyrelsen har lagt til grund, at Selskabet frem til den 16. september 2021 udbetalte for meget i skattefri rejsegodtgørelse, fordi der ikke var sket reduktion af kostsatsen for mindst et måltid. Dette medfører, at hele godtgørelsen skal anses for skattepligtig.
I det følgende skal der sondres mellem henholdsvis godtgørelse for kost og småfornødenheder samt logi.
1.3.1 Godtgørelser for logi
Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 2, at der er to forskellige standardsatser til dækning af en medarbejders rejseudgifter; godtgørelse for kost og småfornødenheder smat godtgørelse for logi. Der er således tale om to uafhængige satser, og arbejdsgiveren er dermed ikke forpligtet til at udbetale begge slags godtgørelser.
Skattestyrelsens opfattelse forstås som, at Selskabet burde have reduceret i den udbetalte godtgørelse for kost. Selskabet var derfor ikke forpligtet til at reducere i den udbetalte godtgørelse for logi.
Det er Selskabets opfattelse, at de to slags udbetalte godtgørelser skal holdes adskilt. Selskabet gør gældende, at den udbetalte godtgørelse for logi ikke overstiger satsen fastsat i stk. 2, og derfor er disse godtgørelser ikke skattepligtige. Selskabets opfattelse støttes af praksis, da arbejdsgiver frit kan vælge mellem forskellige dækningsprincipper for henholdsvis kost- og logiudgifter.
1.3.2 Godtgørelser for kost
Skattestyrelsens opfattelse bestrides, og Selskabet gør gældende, at medarbejderne ikke udnyttede muligheden for fri kost. Derfor skal rejsegodtgørelserne for kost ikke reduceres, og der er ikke udbetalt for meget.
2. Skattestyrelsens afgørelse er uproportional
Det bestrides, at Selskabet ikke har udført en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, og at dette medfører, at samtlige udbetalte godtgørelser i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022 er skattepligtige.
Det er Selskabets opfattelse, at de udbetalte rejsegodtgørelser i indkomstårene 2019 og 2022 opfylder kravene til skattefrihed, herunder kravet om effektiv kontrol, hvorfor Selskabet ikke er forpligtiget til at indberette beløbene udbetalt i disse år som yderligere lønindkomst. Det må påhvile Skattestyrelsen at godtgøre, at Selskabet i samtlige indkomstår ikke har opfyldt de nødvendige betingelser.
Skattestyrelsen har dog ikke formået at løfte dens bevisbyrde, og allerede af den grund er afgørelsen forkert. Det er Skattestyrelsens stikprøvekontrol af Selskabets bogføringsbilag fra indkomstårene 2020 og 2021, der danner baggrunden for Skattestyrelsens afgørelse, herunder indkomstårene 2019 og 2022.
Skattestyrelsens skøn er således sket på et klart uoplyst grundlag, og i øvrigt er skønnet åbenbart urimeligt, hvorfor afgørelsen for så vidt angår indkomstårene 2019 samt 2022 skal tilsidesættes.”
På møde med Skatteankestyrelsen den 3. juli 2023 oplyste selskabets repræsentant, at selskabet er klar over, at der er perioder, hvor de har udbetalt skattefri godtgørelse til sine medarbejdere med et for højt beløb, men anførte at nogle af medarbejderne i perioder har arbejdet i Tyskland, hvor de derved naturligt har været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse. Repræsentanten bekræftede, at selskabet har anvendt samme procedure for samtlige medarbejdere, der har modtaget skattefri godtgørelse, herunder først registrering med timesedler og derefter gennem [x1].
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at selskabet ikke er forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af de udbetalte skattefrie godtgørelser, idet betingelserne for at udbetale skattefrie godtgørelser er opfyldt, og herunder at selskabet har foretaget en effektiv kontrol ved udbetalingerne. Repræsentanten fremhævede, at selskabet fra primo 2021 har anvendt systemet [x1] til registrering af medarbejdernes arbejdstid, og at tidsregistreringen sammenholdt med muligheden for GPS-tracking af kørslen har muliggjort en meget nøjagtig kontrol af medarbejdernes rejsetid.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for at udbetale skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt, og derved hvorvidt selskabet er forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af den udbetalte godtgørelse som A-indkomst.
Retsgrundlaget om A-indkomst og indeholdelse samt indberetning heraf
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår det, at der, i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.
Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v., jf. skatteindberetningslovens § 1. Der henvises i øvrigt til indkomstregisterloven.
Rejsegodtgørelse
Retsgrundlaget
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, herefter benævnt bekendtgørelsen) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
- Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
- Rejsens erhvervsmæssige formål
- Rejsens start- og sluttidspunkt
- Rejsens mål med eventuelle delmål
- De anvendte satser
- Beregning af rejsegodtgørelsen
Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLR og højesteretsdommen SKM2007.247.HR.
Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.
En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der skal foretages en konkret, individuel vurdering for hver enkelt lønmodtager og rejse af, om det er umuligt for lønmodtageren at overnatte på den sædvanlige bopæl.
Satserne for rejsegodtgørelse udbetales pr. døgn, hvorefter der kan udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer. For indkomståret 2019 var satsen fastsat til 509 kr. for kost og 219 kr. for logi. For indkomståret 2020 var satsen fastsat til 521 kr. for kost og 223 kr. for logi. For indkomståret 2021 var satsen fastsat til 532 kr. for kost og 228 kr. for logi. For indkomståret 2022 var satsen fastsat til 539 kr. for kost og 231 kr. for logi. Der henvises til SKM-meddelelserne SKM2018.650.SKTST, SKM2019.642.SKTST, SKM2020.533.SKTST og SKM2021.695.SKTST.
Hvis rejseudgifterne er dækket ved fri kost og logi, kan arbejdsgiveren ikke samtidig udbetale skattefri godtgørelse med standardsatserne. Hvis en lønmodtager får stillet logi til rådighed, reduceres godtgørelsen med satsen for logi, men der kan stadig udbetales godtgørelse med satsen for kost.
Hvis en lønmodtager modtager fri kost, reduceres kostsatsen med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad jf. ligningslovens § 9 A, stk. 3, 2. pkt.
Såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, ligesom det er fastslået i byretsdommen SKM2018.61.BR, at der ikke alene kan ske beskatning af et mindre beløb, idet det er hele det pågældende godtgørelsesbeløb, der anses for skattepligtigt.
I Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2021.91.LSR er det ligeledes fastslået, at der ikke er hjemmel til at foretage en efterfølgende opsplitning af den udbetalte godtgørelse, således at der alene sker beskatning af den del af godtgørelsen, som ikke opfylder betingelserne for skattefrihed.
I byretsdommen SKM2018.61.BR fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start- og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat – indkomstårene 2019 til 2021
Selskabet er en entreprenørvirksomhed, som primært beskæftiger sig med nedgravning af kabler. Disse arbejdssteder, hvor der nedlægges kabler, udgør i overensstemmelse med det anførte i SKAT-meddelelse SKM2008.853.SKAT om arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder, midlertidige arbejdssteder.
Selskabet har på møde med Skattestyrelsen den 22. november 2021 bekræftet, at de har anvendt samme procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse til alle medarbejdere, ligesom dette fremgår af selskabets personalehåndbøger og forklaringer i øvrigt og er bekræftet af selskabets repræsentant.
Allerede fordi der ikke foreligger dokumentation i form af rejsebilag eller tilsvarende, som indeholder de oplysninger, som er påkrævet efter § 1 i bekendtgørelsen, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har haft det fornødne grundlag for at føre en effektiv kontrol på udbetalingstidspunktet med, hvorvidt betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse har været opfyldt. De fremlagte timesedler indeholder ikke oplysninger om modtagerens CPR-nr., rejsernes erhvervsmæssige formål, rejsernes start- og sluttidspunkter, idet disse alene er angivet som arbejdets start- og sluttidspunkter, rejsernes start- og slutadresser, idet disse helt er udeladt eller alene er angivet som bynavne, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. På nogle af timesedlerne mangler angivelse af modtagerens adresse, ligesom der på nogle af timesedlerne alene er anført ”Polen” som adresse. Derudover er der for flere medarbejdere, der efter oplysningerne har været ansat på funktionærlignende vilkår, ikke udfyldt rejsebilag.
Selskabet har oplyst, at det ved hjælp af GPS’er i sine biler har kontrolleret, at medarbejdernes indrapporterede oplysninger om arbejdstid og kørsel har været korrekte. Selskabet har imidlertid ikke kunnet fremlægge dokumentation for den oplyste kontrolprocedure for de konkrete rejser, herunder oplysninger om hvem der har kørt i bilerne på de pågældende tidspunkter. Selskabet ses derved ikke at have ført en effektiv kontrol med, om rejserne har været afbrudt, f.eks. som følge af at medarbejderne er kørt til deres sædvanlige bopæl for at overnatte.
Det fremgår af selskabets personalehåndbøger og forklaringer, at selskabet ikke har foretaget en individuel, konkret vurdering af, hvorvidt medarbejderne har opfyldt betingelserne for at være på rejse i skattemæssig henseende, men i stedet har haft generelle interne regler for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, f.eks. at der udbetales godtgørelse til medarbejdere, der arbejder på Fyn eller i Jylland. Derudover har selskabet anset samtlige medarbejdere, der har haft en arbejdsdag på minimum 10 timer og 1,25 times kørsel mellem opholdsadresse og arbejdssted, for uden videre at være på rejse.
Selskabet har oplyst, at det ikke har anmodet sine polske medarbejdere om at få oplyst opholdsadresse i Danmark, idet de uden videre har anset disse medarbejdere for at have fast bopæl i Polen. Selskabet har derved ikke taget konkret stilling til, hvor disse medarbejdere har haft sædvanlig bopæl, og derved hvorvidt medarbejderne har kunnet anses for at være på rejse, herunder om de som følge af afstand ikke har haft mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl.
Det fremgår af selskabets personalehåndbøger, at selskabet, hvor medarbejderne ikke har kunnet nå hjem og få en hvileperiode på mindst 11 timer, har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for ét døgn. Selskabet ses ikke herved at have foretaget en egentlig kontrol af, om betingelsen om, at rejsen skal have haft en varighed af mindst 24 timer, har været opfyldt.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af lønsedler og timesedler for medarbejderne [person3] og [person4] for 2. kvartal 2020 konstateret, at registrerede arbejdsdage/rejsedøgn ikke er i overensstemmelse med de faktiske antal udbetalte diæter. Selskabet har, under henvisning til at de har anvendt samme procedure for alle medarbejdere, oplyst, at tilsvarende differencer vil kunne konstateres for øvrige medarbejdere. Selskabets repræsentant har også bekræftet, at selskabet fejlagtigt har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for dage, hvor betingelserne herfor ikke har været opfyldt, og dermed har udbetalt skattefri godtgørelse med et for højt beløb til sine medarbejdere.
Selskabet har indkøbt og stillet morgenmad og frokost til fri rådighed for sine medarbejdere i perioden frem til den 16. september 2021, uden at der er sket reduktion i den udbetalte godtgørelse. Betingelsen om, at der skal ske en procentmæssig reduktion i kostsatsen som følge af fri kost, er således ikke opfyldt, og der er derved udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et for højt beløb. I betingelsen om reduktion gælder også et krav om, at selskabet fører kontrol med, hvilke ansatte der faktisk har modtaget fri kost og i hvilket omfang, hvilket selskabet ikke ses at have gjort.
Samlet set finder Landsskatteretten, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke har været opfyldt for indkomstårene 2019 til 2021. Der er herved henset til, at udbetalingerne generelt set ikke har været underlagt en fyldestgørende kontrol fra selskabets side, hvilket ses ved de fejl og mangler, der konkret er konstateret i forbindelse med kontrollen af dets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til medarbejderne, ligesom der ses at være udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et for højt beløb.
Det forhold, at der gælder regler om hvileperioder m.v., kan ikke medføre, at selskabets medarbejdere skal anses for at være på rejse, når betingelserne for at være på rejse ikke er opfyldt, jf. det ovenfor anførte.
Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for samtlige medarbejdere for indkomstårene 2019 til 2021.
Landsskatterettens begrundelse og resultat – indkomståret 2022
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder med samme begrundelse som ovenstående, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke har været opfyldt for indkomståret 2022.
Et retsmedlem finder, at Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår indkomståret 2022, skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da selskabet har oplyst, at det for dette indkomstår har ændret sin procedure for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet for indkomståret 2022.
Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for samtlige medarbejdere for alle de påklagede indkomstår.
Som følge heraf er selskabet forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst.
Landsskatteretten finder, at der ikke i sin helhed er tale om bagatelagtige fejl, hvorfor Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.240.LSR ikke er sammenlignelig.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår rejsegodtgørelse.
Befordringsgodtgørelse
Retsgrundlaget
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.
Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:
| a) | Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder |
| b) | Befordring mellem arbejdspladser og |
| c) | Befordring inden for samme arbejdsplads. |
Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelsen er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
- Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
- Kørslens erhvervsmæssige formål.
- Dato for kørslen.
- Kørslens mål og eventuelle delmål.
- Angivelse af antal kørte kilometer.
- De anvendte satser.
- Beregning af befordringsgodtgørelsen.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at der skal være tale om kørsel i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Det er hertil et krav, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere, hvilket befordringsmiddel der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer, jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2004.45.LSR.
Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLR og højesteretsdommen SKM2007.247.HR.
I Vestre Landsretsdommen SKM2022.493.VLR fastslog retten, at der som følge af interessefællesskabet mellem skatteyderen som hovedanpartshaver og direktør og det udbetalende selskab stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person1] som hovedaktionær og direktør i selskabet i indkomståret 2019. Der er derved tale om et interessefællesskab, der medfører, at der er skærpede dokumentationskrav.
Den fremlagte udskrift fra [person1]s kalender for indkomståret 2019 er ikke tilstrækkelig udførlig, idet den ikke indeholder oplysninger om navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, adresser hvorfra og hvortil der er kørt, den anvendte sats, beregning af befordringsgodtgørelsen, og hvilket befordringsmiddel der er anvendt til befordringen. Selskabet har herefter ikke foretaget en effektiv kontrol med de kørte km på udbetalingstidspunktet.
Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte befordringsgodtgørelse anses som skattepligtig for [person1].
Som følge heraf er selskabet forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse som A-indkomst.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsgodtgørelse.
Officialprincippet
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens skøn skal tilsidesættes, da det er foretaget på et uoplyst grundlag. Repræsentanten har hertil henvist til, at det er styrelsens stikprøvekontrol af selskabets bogføringsbilag for indkomstårene 2020 og 2021, der danner grundlag for afgørelsen, herunder for indkomstårene 2019 og 2022. Landsskatteretten forstår dette som om, at repræsentanten er af den opfattelse, at officialprincippet ikke er overholdt, for så vidt angår indkomstårene 2019 og 2022.
Det følger af officialprincippet, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse, således at det sikres, at afgørelsen træffes på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold. Det skal tydeligt fremgå af afgørelsen, hvad den ændrer, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå.
Østre Landsret fandt i dommen SKM2014.325.ØLR, at SKAT, forinden afgørelserne blev truffet, havde foretaget sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere regnskabsmateriale og i øvrigt foretog de undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet, og foretog de krævede pligtmæssige skøn for hvert af indkomstårene. SKAT kunne herefter ikke anses for at have begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre, at de skønsmæssige skatteansættelser skulle nedsættes.
Landsskatteretten anser officialprincippet for overholdt for samtlige indkomstår, idet sagen anses for tilstrækkeligt oplyst på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse, ligesom afgørelsen anses for tilstrækkeligt begrundet. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsen løbende har indkaldt rejsebilag m.v. og konkret har undersøgt selskabets udbetaling af skattefri godtgørelse for samtlige indkomstår, herunder 2019 og 2022.
Det forhold, at selskabet ikke har fremsendt det efterspurgte materiale, men har ønsket at redegøre for sin procedure for udbetaling af skattefri godtgørelse mundtligt på møder med Skattestyrelsen, kan ikke føre til, at styrelsen kan anses for ikke at have overholdt officialprincippet, idet styrelsen løbende har foretaget sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente materiale.
Der er heller ikke tale om, at Skattestyrelsen har foretaget et skøn, der er åbenbart urimeligt.