|
|
Kendelse af 15-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-03-2024
Journalnr. 22-0105267
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1]’s momstilsvar med i alt 349.860 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Virksomhedsindehaveren (i det følgende benævnt indehaveren) har ifølge CVR drevet virksomheden [virksomhed1] siden den 1. januar 2016. Virksomheden er registreret med branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”, men har i den påklagede periode været registreret med branchekode 494100 ”Vejgodstransport” frem til den 30. april 2020.
Ifølge CVR har virksomheden i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1.-4. kvartal 2019 | 0 | 0 |
1.-2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020 | 0 3 4 | 0 1,79 2 |
Virksomheden blev momsregistreret fra den 1. januar 2016.
Virksomheden har angivet følgende momstilsvar:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
1. kvartal 2019 | 91.143 kr. | 96.420 kr. | -5.277 kr. |
2. kvartal 2019 | 59.510 kr. | 45.736 kr. | 13.774 kr. |
3. kvartal 2019 | 50.929 kr. | 45.382 kr. | 5.547 kr. |
4. kvartal 2019 | 147.848 kr. | 126.248 kr. | 21.600 kr. |
I alt 2019 | 349.430 kr. | 313.786 kr. | 35.644 kr. |
1. kvartal 2020 | 144.167 kr. | 85.353 kr. | 58.814 kr. |
2. kvartal 2020 | 344.396 kr. | 288.187 kr. | 56.209 kr. |
3. kvartal 2020 | 279.822 kr. | 192.135 kr. | 87.687 kr. |
4. kvartal 2020 | 127.790 kr. | 112.056 kr. | 15.734 kr. |
I alt 2020 | 896.175 kr. | 677.731 kr. | 218.444 kr. |
I alt | 1.245.605 kr. | 991.517 kr. | 254.088 kr. |
Skattestyrelsen har modtaget fakturaer udstedt til virksomheden i forbindelse med en kontrol af underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4], [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS og har herefter indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra virksomhedens banker, som blev modtaget den 8. august 2022 og 22. august 2022.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse til virksomheden den 1. november 2022.
Skattestyrelsen har efterfølgende ved afgørelse af 25. november 2022 ændret virksomhedens momstilsvar med i alt 349.860 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for følgende fakturaer og betalinger:
Fakturadato | Fakturanr. | Underleverandør | Beskrivelse | Beløb kr. ekskl. Moms | Moms kr. | Beløb kr. inkl. moms |
18.03.2019 | 205 | [virksomhed2] ApS | Bil 1 Bil 2 | 83.770,50 | 20.942,62 | 104.713,12 |
30.04.2019 | 39717 | [virksomhed3] A/S | VG 1 – April VG 2 | 65.450,00 | 16.362,50 | 81.812,50 |
31.07.2019 | 10595 | [virksomhed7] ApS | Leje af mandskab Efter aftale | 16.000,00 | 4.000,00 | 20.000,00 |
31.08.2019 | 10943 | [virksomhed7] ApS | Leje af mandskab | 39.836,00 | 9.959,00 | 49.795,00 |
30.09.2019 | 11220 | [virksomhed7] ApS | Leje af mandskab Efter aftale iht. timesedler | 80.000,00 | 20.000,00 | 100.000,00 |
21.11.2019 | 10146 | [virksomhed4] | mandskabsleje | 120.060,00 | 30.015,00 | 150.075,00 |
16.12.2019 | 10176 | [virksomhed4] | Kørsel | 84.000,00 | 21.000,00 | 105.000,00 |
I alt 2019 | 489.116,50 | 122.279,12 | 611.395,62 | |||
21.01.2020 | 10232 | [virksomhed4] | Kørsel | 88.000,00 | 22.000,00 | 110.000,00 |
31.01.2020 | [...] | [virksomhed8] ApS | Kørsel – 2/1-31/2 | 78.500,00 | 19.625,00 | 98.125,00 |
24.03.2020 | 10303 | [virksomhed4] | Kørsel | 50.400,00 | 12.600,00 | 63.000,00 |
27.04.2020 | 10401 | [virksomhed4] | Vikar arbejde udført i april måned | 80.300,00 | 20.075,00 | 100.375,00 |
07.05.2020 | 10444 | [virksomhed4] | Mandskabsleje | 35.520,00 | 8.880,00 | 44.400,00 |
24.05.2020 | 10497 | [virksomhed4] | Elektriker Kabeltræk og montering af diverse installationer | 107.520,00 | 26.880,00 | 134.400,00 |
01.06.2020 | 10522 | [virksomhed4] | Elektriker Elektriker [by6]/[by1] Elektriker Overarbejde Elektriker Benzin | 37.500,00 | 9.375,00 | 46.875,00 |
24.06.2020 | 10596 | [virksomhed4] | Kørsel I [by2] og omegn i Maj måned | 111.888,00 | 27.972,00 | 139.860,00 |
21.09.2020 | 281 | [virksomhed9] ApS | Kørsel [...] | 107.199,60 | 26.799,90 | 133.999,50 |
16.10.2020 | [...] | [virksomhed5] A/S | Uge 41 – [virksomhed10], [adresse1], [by3] Uge 41 – [universitet] | 53.280,00 | 13.320,00 | 66.600,00 |
29.10.2020 | 2595 | [virksomhed6] ApS | Udført arbejder jf. aftale | 160.222,00 | 40.055,50 | 200.277,50 |
I alt 2020 | 910.329,60 | 227.582,40 | 1.137.912,00 | |||
Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt via bankoverførsler til underleverandørerne.
Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt de fem ovennævnte fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS. Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende disse underleverandører er således sket på baggrund af virksomhedens betalinger, jf. bankkontoudtogene.
Virksomheden har ikke fremlagt supplerende oplysninger til fakturaerne. Virksomheden har således ikke fremlagt underbilag, herunder arbejdssedler med oplysninger om konkret hvem, der har udført arbejdet, eller samarbejdsaftaler indgået mellem virksomheden og underleverandørerne.
Følgende oplysninger forligger vedrørende de otte underleverandører:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 22. februar 2017 og opløst ved konkurs den 13. august 2021. [virksomhed2] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og med bibranchekoderne 432100 ”El-installation”, 493910 ”Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser”, 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”, 493920 ”Turistkørsel og anden landpassagertransport” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed2]’s formål var at drive al slags tømmervirksomhed, samt byg- og anlægsvirksomhed og hermed beslægtet byggevirksomhed samt nedrivningsvirksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] var momsregistreret, men ikke angav moms for 1. kvartal 2019. Ifølge Skattestyrelsen angav [virksomhed2] ikke AM-bidrag og A-skat i 2019. [virksomhed2] har udstedt fakturaer vedrørende arbejde indenfor mange forskellige brancher.
Der foreligger en faktura fra [virksomhed2], som virksomheden har bogført den 18. marts 2019, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. På fakturaen er perioden angivet til februar og beskrivelsen anført til bil 1 og bil 2. Bil 1 er angivet med 152,31 timer, mens bil 2 er opgjort med 152,31 stk. Enhedsprisen er ens for både timer og stk. og oplyst til 275 kr. pr. enhed. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilket arbejde der er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at de angivne bankoplysninger på fakturaer fra [virksomhed2] kun i enkelte tilfælde tilgår [virksomhed2].
Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed2] ikke har haft ressourcer til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne.
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. september 2014 og blev opløst ved konkurs den 13. december 2022. [virksomhed3] var registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og med bibranchekoderne 433200 ”Tømrer-bygningssnedkervirksomhed”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed3]’s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] var momsregistreret i 2019, men at [virksomhed3] ikke afregnede moms, og at [virksomhed3] blev nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed3] har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser.
Af sagen fremgår en faktura fra [virksomhed3]. Fakturabeskrivelsen er hhv. ”VG 1 – april” og ”VG 2” og opgjort med samme antal timer på begge beskrivelser. Fakturaen er ikke specificeret med hvilket arbejde, der er udført, eller hvem der har udført arbejdet.
Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed3], at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne på fakturaen, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.
Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [finans2] A/S, og at betalingerne på kontoen er videreført til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed3] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by4] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed3] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed7] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed7]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed7] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed7] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.
Virksomhedens repræsentant har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed7] som dokumentation for samhandlen. Fakturaerne vedrører leje af mandskab. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.
Af fakturaerne fremgår, at der skal stå en specifik tekst/reference ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask i [by4] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed7] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed4], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. august 2017 og ophørte den 8. december 2020. [virksomhed4] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var momsregistreret, men at [virksomhed4] ikke angav moms. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed4] udstedt fakturaer for ca. 21,6 mio. kr. i perioden 1. januar til 31. maj 2020.
Der foreligger ni fakturaer fra [virksomhed4], hvoraf fem fakturaer har sammenfald mellem bogføringsdato og fakturadato. De resterende fire fakturaer er bogført dagen efter fakturadatoen.
Af fakturabeskrivelserne fremgår kørsel, elektriker, vikar eller mandskabsleje. På flere fakturaer er perioden oplyst, og af to fakturaer fremgår byen for opgavens udførsel. Fakturaerne er opgjort med et samlet antal timer, ”1” sæt eller ”1” stk. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet eller lignende.
[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed8], blev stiftet 1. oktober 2019 og blev opløst ved konkurs den 16. juli 2021. [virksomhed8] var registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og med bibranchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed8]’s formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] har været moms- og arbejdsgiverregistreret, men ikke har angivet moms, A-skat eller AM-bidrag. Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed8] og har konstateret, at [virksomhed8] ingen bankkonto har i Danmark.
Virksomhedens repræsentant har fremlagt én faktura fra [virksomhed8] som dokumentation for samhandlen. Fakturaen vedrører kørsel. Af fakturaen fremgår antal timer med 314 og en timepris på 250 kr. Fakturaen vedrører kørsel. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet eller lignende.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er fire personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by4] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed8] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6] (under konkurs), herefter [virksomhed9], blev stiftet den 23. september 2011 og kom under konkursbehandling den 26. januar 2022. [virksomhed9] har fra og med 1. februar 2021 været registreret med branchekode 433410 ”Malerforretninger” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed9]’s formål var at sælge marketingsservice med samt hermed beslægtet virksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] ikke har angivet moms for afgiftsperioden for samhandlen. [virksomhed9] var registeret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag i samhandelsperioden i 2020.
Virksomhedens repræsentant har fremlagt én faktura fra [virksomhed9] som dokumentation for samhandlen. Virksomheden har betalt fakturaen den 21. september 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Af fakturaen fremgår antal timer med 120 og en enhedspris på 893,33 kr. Fakturaen vedrører kørsel. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet eller lignende.
Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed9] udstedt fakturaer for 75,8 mio. kr. ekskl. moms i 2020 og 2021 uden at have haft registreret arbejdskraft.
[virksomhed5] A/S , CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 9. juli 2004. [virksomhed5] A/S skiftede navn til [virksomhed11] ApS pr. 2. januar 2022. [virksomhed5] har været registreret med branchekode 681000 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. [virksomhed5]’s formål har været opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbundne virksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms i samhandelsperioden. [virksomhed5] har ikke været registreret som arbejdsgiver i samhandelsperioden. [virksomhed5] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.
Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed5] udstedt fakturaer for ca. 24,2 mio. kr. i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020.
Af sagen fremgår en faktura fra [virksomhed5], som virksomheden har bogført den 16. oktober 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Fakturaen indeholder ikke en beskrivelse af det udførte arbejde, eller hvem der har udført arbejdet. Af fakturaen fremgår ugerne og stedet for arbejdets udførsel og et samlet timetal for de tre lokationer.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har tilkøbt underleverandørydelser, og Skattestyrelsen har konkluderet, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske ressourcer til at levere de på fakturaen udstedte ydelser.
Direktøren for [virksomhed5], [person1], har til Skattestyrelsen oplyst, at det reelt var en tredjepart, der drev selskabet i samhandelsperioden. Ifølge Skattestyrelsen har direktøren oplyst, at de indgåede fakturabeløb på [virksomhed5]’s konto blev videreført til udlandet.
[virksomhed6] ApS , Cvr-nr. [...8], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 4. juli 2006 og blev opløst ved konkurs den 28. november 2022. [virksomhed6] var registreret med branchekode 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejde”. [virksomhed6]’s formål var at rådgive kunder, private såvel som selskaber om, hvordan man skal håndtere et byggeprojekt.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har været momsregistreret, men angivelserne står ifølge Skattestyrelsen ikke i forhold til den af Skattestyrelsen opgjorte moms. [virksomhed6] har ikke været registreret som arbejdsgiver.
Ifølge Skattestyrelsen har selskabet haft en omsætning på ca. 10,5 mio. kr. ekskl. moms over en syv måneders periode.
Af sagen fremgår en faktura fra [virksomhed6], som virksomheden har bogført den 29. oktober 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Fakturaen vedrører kørsel udført efter aftale. Aftalen er ikke fremlagt og fakturaen er ikke specificeret med antal timer, hvem der har udført arbejdet eller hvilket arbejde, der er udført. Endvidere er der anført ”1” under antal og en samlet pris.
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har konstateret, at størstedelen af fakturaindbetalingerne på [virksomhed6]’s konto er videreført til udlandet. [virksomhed6] har ifølge Skattestyrelsen ikke tilkøbt ydelser fra underleverandører i et omfang, der har kunnet generere omsætningen.
Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at alle de ovenstående underleverandører er fiktive og ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at kunne levere de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 349.860 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til otte underleverandører.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført (uddrag):
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens anvendelse af underleverandører i 2019 og 2020. Med henvisning til afsnit 1.1 De faktiske forhold har [virksomhed1] overført penge til [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS, overførslerne fremgår af bilag 5.
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.
Virksomheden har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet virksomheden ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS, der er anført som fakturaudsteder og i givet fald hvilke leverancer der er tale om og om de fakturerede ydelser er leveret til virksomheden.
Virksomheden har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til, som bl. a. er beskrevet i SKM 2009.325.ØLR.
Skattestyrelsen har konstateret, at underleverandørvirksomhederne [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS er tomme stråmandsselskaber, der, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS, der er anført i skema 2 og 3, er fiktive eller falske, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.
Der kan ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer.
Generelt:
Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskab og bilagsmateriale fra virksomheden og kan derfor ikke godkende fradrag for købsmoms af underleverandører, da udgifterne ikke er dokumenteret jævnfør
§ 37 og § 82 i bekendtgørelsen til momsloven.
Skattestyrelsen nægter [virksomhed1] fradrag for købsmoms for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020 med i alt 349.860 kr. i henhold til nedenstående opgørelse:
1. kvartal 2019 | 2. kvartal 2019 | 3. kvartal 2019 | 4. kvartal 2019 | I alt | |
Angivet Salgsmoms | 91.143 kr. | 59.510 kr. | 50.929 kr. | 147.848 kr. | 349.430 kr. |
Angivet Købsmoms | 96.420 kr. | 45.736 kr. | 45.382 kr. | 126.248 kr. | 313.786 kr. |
Købsmoms, ikke godkendt fradrag af Skattestyrelsen: | |||||
[virksomhed2] ApS | 20.942 kr. | 20.942 kr. | |||
[virksomhed3] ApS | 16.362 kr. | 16.362 kr. | |||
[virksomhed7] ApS | 13.959 kr. | 20.000 kr. | 33.959 kr. | ||
[virksomhed4] ApS | 51.015 kr. | 51.015 kr. | |||
Købsmoms ændret til | 75.478 kr. | 29.374 kr. | 31.423 kr. | 55.233 kr. | 191.508 kr. |
= Momstilsvar | 15.665 kr. | 30.136 kr. | 19.506 kr. | 92.615 kr. | 157.922 kr. |
- Tidligere angivet | -5.277 kr. | 13.774 kr. | 5.547 kr. | 21.600 kr. | 35.644 kr. |
= Regulering | 20.942 kr. | 16.362 kr. | 13.959 kr. | 71.015 kr. | 122.278 kr. |
1. kvartal 2020 | 2. kvartal 2020 | 3. kvartal 2020 | 4. kvartal 2020 | I alt | |
Angivet Salgsmoms | 144.167 kr. | 344.396 kr. | 279.822 kr. | 127.790 kr. | 896.175 kr. |
Angivet Købsmoms | 85.353 kr. | 288.187 kr. | 192.135 kr. | 112.056 kr. | 677.731 kr. |
Købsmoms, ikke godkendt fradrag af Skattestyrelsen: | |||||
[virksomhed4] ApS | 34.600 kr. | 93.182 kr. | 127.782 kr. | ||
[virksomhed8] ApS | 19.625 kr. | 19.625 kr. | |||
[virksomhed9] ApS | 26.800 kr. | 26.800 kr. | |||
[virksomhed5] A/S | 13.320 kr. | 13.320 kr. | |||
[virksomhed6] ApS | 40.055 kr. | 40.055 kr. | |||
Købsmoms ændret til | 31.128 kr. | 195.005 kr. | 165.335 kr. | 58.681 kr. | 450.149 kr. |
= Momstilsvar | 113.039 kr. | 149.391 kr. | 114.487 kr. | 69.109 kr. | 446.026 kr. |
- Tidligere angivet | 58.814 kr. | 56.209 kr. | 87.687 kr. | 15.734 kr. | 218.444 kr. |
= Regulering | 54.225 kr. | 93.182 kr. | 26.800 kr. | 53.375 kr. | 227.582 kr. |
Såfremt Skattestyrelsen på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af oplysninger om faktisk momspligtig omsætning samt faktiske driftsudgifter, der kan beregne den faktiske salgs- og købs- moms, vil Skattestyrelsen forbeholde sig retten til at foretage en regulering.
Der er ikke givet fradrag for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS da disse ikke anses for at have leveret noget, jf. redegørelserne overfor.”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
” Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse fra den 25. november 2022.
Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms af de fremlagte fakturakopier, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist
Skærpet bevisbyrde
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1., er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.
Henset til de usædvanlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at flere af underleverandørerne enten ikke har været registreret med ansatte eller ikke angivet AM-bidrag og A-skat, i perioden hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager. Underleverandørerne ses således ikke at have haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser.
Herudover henses der til, at henholdsvis tre og fire personer i forbindelse med, at de er dømt for hvidvask ved [by4] Byret, har forklaret at flere af de i sagen omhandlede underleverandører, var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. Der henvises yderligere til gennemgangen af de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelses side 4 – 10.
Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM 2019.332.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.
Fradrag for købsmoms
Klager har for en række betalinger ikke fremlagt dokumentation i form af forskriftsmæssig faktura. Klager kan således ikke indrømmes fradrag herfor, allerede fordi udgiften ikke er understøttet af underliggende dokumentation, jf. momsbekendtgørelsens § 82.
Skattestyrelsen er i forbindelse med en kontrol af underleverandørerne kommet i besiddelse af 13 fakturaer. Skattestyrelsen finder ikke, at de fremskaffede fakturaer kan danne grundlag for at indrømme klager fradrag for købsmoms. Der henses til, at fakturaerne ikke findes at løfte den skærpede bevisbyrde.
Skattestyrelsen finder ikke, at fakturakopierne udgør tilstrækkelig dokumentation til at løfte den skærpet bevisbyrde. Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Klager har ikke fremlagt samarbejdskontrakter, timesedler, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.
Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere retten hertil. Herunder at løfte den skærpet bevisbyrde. Skattestyrelsen har som angivet ovenfor, ikke fundet, at det alene ud fra de fremskaffede fakturaer kan dokumenteres, at de pågældende underleverandører har udført det fakturerede arbejde. Hertil bemærkes til, at flere at underleverandørerne er dømt for hvidvask.
Skattestyrelsen finder således, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Formalitet
Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at det må tilregnes klager som et udslag af grov uagtsomhed, at klager har taget fradrag for købsmoms for fiktive fakturaer, der ikke dækker over reelt udførte leverancer, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagers momstilsvar jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det fastholdes ligeledes, at fristreglerne efter § 32, stk. 2 er overholdt.”
Skattestyrelsen er fremkommet med supplerende bemærkninger til virksomhedens udtalelse til Skattestyrelsens udtalelse til indstillingen og til Skatteankestyrelsens udtalelse:
”...
Klage over momsforhøjelsen
...
Skattestyrelsens kommentar:
Skattestyrelsen er enig i, at fristen skal regnes fra Skattestyrelsens modtagelse af kontoudtog den 22. august 2022. Dette begrunder Skattestyrelsen med, at først der har Skattestyrelsen endelig kendskab til, at de pågældende ansete fiktive fakturaer faktisk er betalt af klager.
At Skattestyrelsen var i besiddelse af de ansete fiktive fakturaer fra øvrige kontroller er efter Skattestyrelsen opfattelse ikke grundlag nok til, at Skattestyrelsen kan foretage korrektion hos klager. Skattestyrelsen skal sikre sig, at de fiktive fakturaer rent faktisk er fratrukket af klager.
Klager har ikke indsendt det ønskede materiale til Skattestyrelsen, hvorefter Skattestyrelsen indhenter klagers kontoudtog i banken. Af disse fremgår betalinger til udsteder af de fiktive fakturaer, hvorefter Skattestyrelsen har objektiv dokumentation for, at klager her betalt de fiktive fakturaer og således antages også fratrukket disse moms- og skattemæssigt.
...
Skattestyrelsens kommentar:
De pågældende fakturaer er en del af øvrige kontrolsager hos Skattestyrelsen. I forbindelse med afslutning af disse kontroller, hvor der bliver statueret fiktiv virksomhed/fakturaer oversendes de pågældende fakturaer som kontroloplysninger til køber af disse.
Der er således ikke foretaget yderligere sagsskridt forud for materialeindkaldelsen, idet denne er udarbejdet grundet klagers virksomhed fremgår som køber af fakturaerne der er modtaget som kontroloplysning.
...
Skattestyrelsens kommentar:
Skattestyrelsen kan ikke tilslutte sig rådgivers opfattelse. De pågældende virksomheder er fiktive og statueret uden realitet. Der er hos selskabet [virksomhed8] ApS som klager ligeledes har anvendt afsagt dom, hvor de implicerede har erkendt der aldrig er sket levering.
Klager har og kan ikke løfte bevisbyrden for levering fra de omtalte underleverandører grundet de faktiske objektive forhold. Efter Skattestyrelsens opfattelse vidste eller burde klager vide, at klager indgik i kædesvig.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med i alt 349.860 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 skal nedsættes til 0 kr.
Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for sin påstand anført følgende:
”...
Skattestyrelsens afgørelse af 22. november 2022 påklages i sin helhed.
...”.
Virksomhedens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:
”...
REAKTIONSFRIST O[virksomhed2]RSKREDET
Det er klagers opfattelse, at Skattestyrelsen har overskredet reaktionsfristen anført i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, som har følgende ordlyd:
”Stk. 2 . En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” (min understregning)
Skatteankestyrelsen anfører i sin indstilling, at den ordinære frist for genoptagelse af momsansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 31 er udløbet. Skatteankestyrelsen finder imidlertid, at Skattestyrelsen har reageret inden for fristerne anført i den ovenfor refererede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, idet Skatteankestyrelsen anfører:
”Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens kontoudtog den 22. august 2022, og mindre end 6 måneder efter har fremsendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har fremsendt afgørelsen den 25. november 2022, hvorfor 3 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.”
Klager er ikke enig i, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., skal regnes fra Skattestyrelsens modtagelse af virksomhedens kontoudtog, som skete den 22. august 2022.
Det fremgår således af såvel Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 1. november 2022 som af den senere afgørelse af 25. november 2022:
”Skattestyrelsen har ved anden kontrol modtaget kopi af udstedte fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] ApS, jf. bilag 4.”
Det fremgår således af Skattestyrelsens begrundelse, at Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af fakturaerne, der var vedlagt som bilag 4 til Skattestyrelsens afgørelse, idet Skattestyrelsen allerede havde disse oplysninger fra andre kontroller fra andre virksomheder.
Det fremgår desuden af Skattestyrelsens sagsnotat, at nærværende sag er opstartet den 23. juni 2022, hvor Skattestyrelsen har fremsendt en materialeanmodning til klager. Dette synes ikke at harmonere med det faktiske sagsforløb, idet Skattestyrelsen ikke i sagsnotatet har noteret, hvad der gik forud for Skattestyrelsens beslutning om at sende materialeindkaldelsen af 23. juni 2022 til klager.
På ovenstående baggrund skal vi derfor anmode Skatteankestyrelsen om at få oplyst af Skattestyrelsen, hvornår Skattestyrelsen har modtaget de fakturaer, der fremgår af Skattestyrelsens bilag 4, samt hvilke sagsskridt, der gik forud for Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 23. juni 2022.
Klager forbeholder sig at fremkomme med yderligere anbringender for så vidt angår spørgsmålet om reaktionsfristen, når Skatteankestyrelsen har tilvejebragt de nødvendige informationer fra Skattestyrelsen.
[virksomhed7] APS, [virksomhed8] APS OG [virksomhed9] APS
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms for underleverandørerne ”For så vidt angår fem betalinger til underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9], hvor købsmomsen kan opgøres til 80.384 kr., og hvor virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, kan virksomheden ikke indrømmes fradrag, idet fakturaerne ikke er fremlagt, jf. momsbekendtgørelsens § 82.”
ØVRIGE [virksomhed7]DERLE[virksomhed2]RANDØRER
”Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at dokumentere, at ydelserne er leveret. De 13 fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] mangler beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført samt hvem, der har udført arbejdet. Virksomheden er for den påklagede periode registreret med branchekode vejgodstransport, men fakturaerne ved- rører både kørsel, mandskabsudlejning og elektrikerydelser.
Endvidere er antallet af timer ikke oplyst eller oplyst til ”1” på flere af fakturaerne fra [virksomhed4] og på fakturaen fra [virksomhed6]. Virksomheden har ikke fremlagt underliggende bilag til dokumentation for leverancerne. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter, arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret. Dette uanset at der på fakturaen fra [virksomhed6] henvises til en aftale. Hertil kommer, at kun en af underleverandørerne er aktiv i dag, mens den resterende del af underleverandørerne er opløst eller under konkurs.
Retten har tillige lagt vægt på, at der er atypiske forhold omkring fakturering- og bogføring, da flere fakturaer er bogført på datoen for fakturaens udstedelse.
Hertil kommer at hhv. tre og fire personer i forbindelse med, at de er dømt for hvidvask ved [by4] Byret, har forklaret at [virksomhed3], [virksomhed7] og [virksomhed8], var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de 13 fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.”
”Stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”
... ...
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag
og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato)
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.
Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.
Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.
Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.
Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotor- køretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.
Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.
Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret ure- gelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.
Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises SKAT ved en eventuel kontrol af transportmidlet.
Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.”
”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser . Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.” (min fremhævning)
”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.”
”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af deb v nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C- 95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).
En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne”
”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C- 340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.)”
”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser .” (min fremhævning)
Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.
På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.
Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i en faktura blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.
Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.
For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke, blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.
I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:
”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr.
1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”
I denne dom kom EU-Domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.
Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C- 438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering.
I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til Klager må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, eksempelvis ved vidneforklaring af en underleverandør under strafansvar.
Dette er da bekræftet i retspraksis, jf. eksempelvis [by4] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589. Her konstaterede retten netop, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlende ydelser. I denne forbindelse tillagde retten det afgørende betyning, at underleverandøren – der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar – forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling.
På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør sagsøger gældende, at sagsøger har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde.
Dette gælder ligeledes såfremt det i sagen lægges til grund, at selskabet har en skærpet bevisbyrde, hvilket i sagens natur bestrides, idet dette helt konkret kræver noget yderligere. Klager har fremlagt oplysninger, som dokumenterer, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster.
Det bemærkes derudover at nogle af de samarbejdspartnere, som Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, har drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en ”fiktiv” virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvid- vask. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger herom. Dette er i sagens natur irrelevant for vurderingen af, hvorvidt sagsøger har løfte bevisbyrden for at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt.
At visse af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære selskabet for momsfradrag, jf. momslovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejds- partnerne.
Til støtte for Selskabets betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene.
Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at Selskabet, herunder Selskabets ledelse vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms.
Da sagsøger således har overholdt sine forpligtelser og dermed ikke har haft viden om evt. momssvig kan fradrag herfor ikke nægte med henvisning til at nogle samarbejdspartnere ikke har opfyldt deres forpligtelser. Der henvises til EU-praksis,hvor EU-domstolen i sag C-131/13Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:
Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C-285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26).
Af præmis 46 fremgår:
Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen
Af præmis 50 fremgår:
Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en trans- aktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40).
Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig.
På ovenstående baggrund fastholdes det, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms for de fem underleverandører omtalt af Skatteankestyrelsen.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til otte underleverandører med i alt 349.860 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”
Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:
”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:
”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by5] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR og [by4] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Virksomheden har for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 angivet købsmoms på 349.860 kr. i forbindelse med ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed4], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed5] og [virksomhed6].
Skattestyrelsen er i forbindelse med en kontrol af underleverandørerne kommet i besiddelse af 13 fakturaer fordelt med en til [virksomhed2], en til [virksomhed3], ni til [virksomhed4], en til [virksomhed5] og en til [virksomhed6]. Virksomheden har fremlagt fem fakturaer i forbindelse med klagebehandlingen, heraf tre til [virksomhed7], en til [virksomhed8] og en til [virksomhed9]. Virksomheden har ikke fremlagt yderligere dokumentation for samhandlen mellem virksomheden og de otte underleverandører.
Landsskatteretten finder på baggrund af de 18 fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at dokumentere, at ydelserne er leveret. Retten har tillige lagt vægt på, at de 18 fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed4], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed5] og [virksomhed6] mangler beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført samt hvem, der har udført arbejdet. Virksomheden er for den påklagede periode registreret med branchekoden vejgodstransport, men fakturaerne vedrører både kørsel, mandskabsudlejning og elektrikerydelser.
Endvidere er antallet af timer ikke oplyst eller oplyst til ”1” og ”1,00” på flere af fakturaerne fra [virksomhed4], fakturaerne fra [virksomhed7] og på fakturaen fra [virksomhed6]. Virksomheden har ikke fremlagt underliggende bilag til dokumentation for leverancerne. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter, arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret. Dette uanset at der på fakturaen fra [virksomhed6] henvises til en aftale. Hertil kommer, at kun en af underleverandørerne er aktiv i dag, mens resten er opløst eller under konkurs.
Retten har tillige lagt vægt på, at der er atypiske forhold omkring fakturering og bogføring, da flere fakturaer er bogført på datoen for fakturaens udstedelse.
Hertil kommer, at hhv. tre og fire personer i forbindelse med, at de er dømt for hvidvask ved [by4] Byret, har forklaret at [virksomhed3], [virksomhed7] og [virksomhed8] var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de 18 fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.
Det af repræsentanten anførte, herunder repræsentantens henvisninger til domme, kan ikke føre til en anden vurdering.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Formalitet
Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:
”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
(...)
§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
I 2019 og 2020 skulle virksomheden angive og afregne moms kvartalsvis. For afgiftsperioderne i 2019 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, indberette moms senest den 1. juni 2019, 1. september 2019, 1. december 2019 og 1. marts 2020. For afgiftsperioderne i 2020 skulle virksomheden indberette moms senest den 1. juni 2020, 1. september 2020, 1. december 2020 og 1. marts 2021.
Fristerne for at varsle ændringen af momstilsvaret for momsperioderne 1. kvartal 2019 og 2. kvartal 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således henholdsvis 1. juni 2022 og 1. september 2022.
Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 1. november 2022 og den påklagede afgørelse af 25. november 2022 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for momsperioden 1. og 2. kvartal 2019 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3.
Momsperioderne 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2020 er således genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse perioder ligger senere end den 1. november 2022, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til virksomheden.
Landsskatteretten finder, at virksomhedsindehaverens angivelse af uberettigede fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer, som ikke er anset for reelle, kan tilregnes indehaveren som mindst groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på karakteren af den manglende dokumentation for de foretagne fradrag, samt at flere at underleverandørerne er dømt for hvidvask.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt.
Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens bankkontoudtog hhv. den 8. august 2022 og den 22. august 2022, og mindre end 6 måneder efter har fremsendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har fremsendt afgørelsen den 25. november 2022, hvorfor 3 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Kundskabstidspunktet for Skattestyrelsens modtagelse af fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] ses ikke at have betydning, da Skattestyrelsen først ved modtagelse af virksomhedens bankkontoudtog har kunnet konstatere, hvorvidt virksomheden havde betalt de pågældende fakturaer, og om virksomheden havde foretaget et uberettiget fradrag for købsmoms.
Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget momsperioderne 1. kvartal 2019 og 2. kvartal 2019.