Kendelse af 02-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2024

Journalnr. 22-0109719

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Overskud i virksomheden	1.318.854 kr.	409.727 kr.	1.318.854 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev registreret den 7. oktober 2019 af [person1]. Virksomheden er registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden er ophørt fra den 9. juni 2022.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomheden i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
Marts 2020	14	9
April 2020	15	12
Maj 2020	13	12
Juni 2020	14	12
Juli 2020	12	10
August 2020	15	13
September 2020	17	14
Oktober 2020	23	18
November 2020	22	19
December 2020	23	19

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger fremgår det, at virksomheden har været momsregistreret fra den 7. oktober 2019, og at virksomheden har været aktiv fra marts 2020.

Skattestyrelsen indledte kontrollen af virksomheden på baggrund af oplysninger modtaget fra politiet om, at virksomheden har fået udstedt fiktive fakturaer fra tre underleverandører, hvor virksomheden alene har bogført udgifter til to af underleverandørerne. I den forbindelse har Skattestyrelsen anmodet om materiale i form af regnskabsmateriale, bogføring og kontoudskrifter.

Virksomheden har fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen i form af saldobalance, bogføringskonti, kontoudskrift, fakturaer og rammeaftale. Skattestyrelsen har forhøjet selvangivet overskud af virksomhed i henhold til resultatet, der fremgår af virksomhedens resultatopgørelse.

Virksomheden har selvangivet overskud af virksomhed med 409.727 kr. for indkomståret 2020. Af virksomhedens resultatopgørelse fremgår, at overskud i virksomheden udgør 1.318.854 kr. for indkomståret 2020.

Virksomhedens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at forhøjelsen bestrides, da Skattestyrelsen formodes ikke at have medtaget samtlige udgifter for virksomheden, herunder udgifter til fakturaer som Skattestyrelsen har nægtet momsfradrag for.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet overskud af virksomhed med 909.127 kr. for indkomståret 2020 som følge af, at Skattestyrelsen har korrigeret selvangivne virksomhedens overskud af virksomhed i henhold til resultat, der fremgår af virksomhedens resultatopgørelse.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Overskud fra personlig virksomhed beskattes efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen korrigerer dit overskud af virksomhed henhold til indsendt saldobalance, hvilket medfører din indkomst forhøjes med 909.127 kr.

Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.

I denne indkomstforhøjelse indgår ikke udgifter, som Skattestyrelsen ikke godkender, hvilket advokat [person2] anfører i indsigelsen.

Der er tale om en korrektion til indsendt saldobalance, modtaget fra [virksomhed1] selv, hvor indkomsten fra virksomheden ifølge bogføringen udgør 1.318.854 kr. og ikke 409.727 kr., som selvangivet.

Skattestyrelsen har derfor ingen egne korrektioner, skøn eller vurderingen foretaget i forbindelse med denne indkomstændring.

Skattestyrelsen fastholder derved, at indkomst fra virksomheden forhøjes med 909.127 kr.

...”

Skattestyrelsen har den 13. juni 2022 i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

Vedrørende indkomstforhøjelsen 909.127 kr.

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at klager ønsker nedsættelse af den indkomstkorrektion vi har foretaget for indkomståret 2020 med i alt 909.127 kr. Der fremgår ingen bemærkninger til dette punkt i klagen, trods der ønskes nedsættelse.

Skattestyrelsen stiller sig uforstående overfor dette klagepunkt, da forhøjelsen alene består af en korrektion mellem den selvangivne indkomst fra virksomhed, og det beløb der fremgår af indsendt bogføring (saldobalance) fra klager selv. Der er således ikke tale om noget skøn eller opgørelse fra Skattestyrelsens side, men alene en korrektion i forhold til bogføringen.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes med i alt 909.127 kr. for indkomståret 2020. Mere subsidiært påstand om hjemvisning til fornyet behandling.

Til støtte for sin påstand har virksomhedens repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

PÅSTAND

Principalt: Nedsættelse af klagers moms med kr. 1.374.171samt nedsættelse af klagers indkomst med kr. 909.127, samt nedsættelse af klagers betaling af A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 1.708.518 for indkomståret 2020.

Subsidiært: Nedsættelse af klagers moms og indkomst med et mindre beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.

Tertiært: Hjemvisning til fornyet behandling.

SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 6. april 2022 (Bilag 1) hvoraf fremgår, at klagerskal betale yderligere moms med kr. 1.374.171, klagers indkomstændresmed kr. 909.127, samt at klager

Skal efterbetale af A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 1.708.518 for indkomståret 2020, jf. Bilag 1, s. 1.

Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort. I øvrigt finder klager, at sagsfremstillingen ifølge Bilag 1 er fyldestgørende og i øvrigt særdeles omfattende, hvor ved der henvises til Bilag 1, s. 2 ff. for en nærmere sagsfremstilling i øvrigt.

...

ANBRINGENDER

Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.

Der følger dermed af praksis, at det påhviler indklage, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne gjort gældende, at den faktiske gennemførelse af leveringerne ikke har fundet sted, når indklagede henviser til sag C-131/13, Schoenimport, sag C-459/17, SGI og sag C-460/17, Valérianeda disse omhandler, hvorvidt den faktiske levering har fundet sted.

Bevisbyrden er foreløbigt ikke løftet idet opfordring(1) ikke er opfyldt, ligesom det ikke er dokumenteret, hvem der skulle have modtaget de sorte lønninger. Det gælder navnlig, når klager har et tocifret antal ansatte, jf. Bilag 2.

Indklagede opfordres(2)til at redegøre nærmere for, hvem der har modtaget sort løn.

Der er endvidere sket betaling fra kunderne, ellers kunne klager ikke betale for ydelserne fra underleverandørerne. Der må således være en formodning for, at den faktiske gennemførelse af leveringerne harfundet sted.

Indklagede har ikke forelagt dokumentation for, at klagers kunder har betalt for ydelser, som de aldrig har modtaget. Indklagede har herimod lagt vægt på, at et aftalevilkår om anvendelse af underleverandører, er blevet brudt. Herom anfører indklagede i Bilag 1, s. 10:

”Din kunde [virksomhed2] I/S har til Skattestyrelsen oplyst, at de som din samarbejdspartner ikke har godkendt [virksomhed1] at anvende underleverandører, som var et krav ifølge punkt 4.5 i samarbejdsaftalen. Du har ikke sendt os oplysninger til dette forhold, trods vi har anmodet dig herom.

Efter Skattestyrelsens opfattelse bekræfter det den påståede tvivl der er gjort om de pågældende underleverandørfakturaer, da det må formodes, at [virksomhed1] overholder aftalte samarbejdsvilkår med sin kunde.”

Derfor er det ubestridt, at indklagede formoder, at den sorte løn er betalt til selskabets ansatte, som har udført sort arbejde for [virksomhed2] I/S.

Indklagede opfordres(3)til at redegøre nærmere for, på baggrund af det modtagne bogføringsmateriale om – og i givet fald i hvilket omfang – de ansatte har modtaget løn som modsvarer den for branchen sædvanlige løn og om antallet af arbejdstimer samt lønnen er overenskomstmæssige efter den konkrete overenskomst, der gælder på området.

Indklagede opfordres(4)til at redegøre for, om privatforbrugsopgørelser m.v. for de ansatte bekræfter eller afkræfter, hvorvidt disse ansatte har modtaget sort løn. Hertil skal ligeledes endnu engang henledes opmærksomheden på følgende passage i Bilag 1, s. 11 om undtagelse til tavshedspligt:

”I ovenstående gennemgang fremgår oplysninger om andre selskabers forhold, som sødvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.

Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, ifølge skatteforvaltningslovens § 19, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre selskabers skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen.

Det vurderes, at oplysninger om andre selskabers forhold, er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.”

Forholdet om hvorvidt de ansatte som ifølge indklagede er de eneste potentielle modtagere af den sorte løn, er således ikke omfattet af tavshedspligten, og er helt central for nærværende sag, da disse også er et led i den af indklagede påståede sorte økonomi, som har givet anledning til at indklagede inddrog oplysninger som selskaberne i sagen.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret overskud af virksomhed med i alt 909.127 kr. for indkomståret 2020 i henhold til resultat, der fremgår af virksomhedens resultatopgørelse.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2013.274.BR samt SKM2007.214.ØLR, som blev stadfæstet af Højesteret i SKM2008.905.H.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har selvangivet overskud af virksomhed med 409.727 kr. for indkomståret 2020. Ved Skattestyrelsens behandling af indkomståret 2020 har virksomheden fremsendt resultatopgørelse, der viser et resultat på 1.318.854 kr. Skattestyrelsen har derfor forhøjet overskud af virksomheden på baggrund heraf.

Landsskatteretten finder under henvisning til den fremlagte bogføring og resultatopgørelse for 2020, at overskud af virksomhed med rette er forhøjet fra 409.727 kr. til 1.318.854 kr., jf. statsskattelovens § 4. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at virksomhedens resultatopgørelse for indkomståret 2020 hviler på et forkert grundlag, og repræsentanten ikke i forbindelse med klagen har påpeget konkrete fejl ved opgjorte overskud af virksomhed.

På baggrund af ovenstående finder retten således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens overskud med i alt 909.127 kr. for indkomståret 2020.

Landsskatteretten finder endelig, at der ikke er grundlag for at tage selskabets mere subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.