Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 22-0110030

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 403.253 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 15. juli 2020. Selskabet er ejet af [person1] og drevet af [person2]. Selskabet er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og bibranchen 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Selskabets formål er at drive rengøringsfirma og hermed stående forbindelse.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med 2-8 ansatte svarende til 1-8 årsværk.

Selskabet blev momsregistreret den 19. januar 2021 og afregner moms kvartalsvis.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. kvartal 2021	198.203 kr.	147.502 kr.	50.701 kr.
2. kvartal 2021	330.423 kr.	300.859 kr.	29.564 kr.
3. kvartal 2021	187.802 kr.	153.209 kr.	34.593 kr.
I alt	716.428 kr.	601.570 kr.	114.858 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandørudgifter fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets købsmoms med 403.253 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter afholdt til nedenstående tre underleverandører:

Underleverandører	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed2] ApS	157.160,00 kr.	39.290,00 kr.	196.450,00 kr.
[virksomhed3] ApS	273.040,00 kr.	68.260,00 kr.	341.300,00 kr.
[virksomhed4] ApS	1.182.813,60 kr.	295.703,40 kr.	1.478.517,00 kr.
I alt	1.613.013,60 kr.	403.253,40 kr.	2.016.267,00 kr.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2] ApS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2] blev stiftet den 25. oktober 2018 og blev registreret med branchekoden 439910 ”Murere” og bibrancherne 811000 ”kombinerende serviceydelser” og 494100 ”vejgodstransport”. [virksomhed2] har til formål at udøve murervirksomhed samt enhver aktivitet, der efter direktionens skøn står i forbindelse hermed. [virksomhed2] er ophørt.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte efter oktober 2020.

Selskabet har fremlagt følgende faktura, som selskabet har angivet fradrag for købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
08-03-2021	923	157.160,00 kr.	39.290,00 kr.	196.450,00 kr.

Fakturaen har varebeskrivelsen: ”Mandskabsudlejning til diverse opgaver iht. indgået aftale samt bilag”. På fakturaen er det yderligere beskrevet, at udgiften vedrører perioden den 1. februar 2021 til den 28. februar 2021. Af fakturaen fremgår, at fakturaudsteder er [virksomhed5] ApS.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for den afholdte udgift.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet moms og A-skat i samhandelsperioden, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer med udlejning af mandskab til transport og lager, byggeri, rengøring og køkkenarbejde, at [virksomhed2] i perioden har udstedt fakturaer for 3,8 mio. kr. inkl. moms, at [virksomhed2] ikke har haft udgifter til underleverandører, at [virksomhed2]s midler systematisk er blevet overført til udlandet og at [virksomhed2] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3]. [virksomhed3] blev stiftet den 16. august 2019 og blev registreret med branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3] har til formål at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb. [virksomhed3] er under konkurs.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte efter december 2020.

Selskabet har fremlagt følgende to fakturaer, som selskabet har angivet fradrag for købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
09-03-2021	258	90.280,00 kr.	22.570,00 kr.	112.850,00 kr.
12-04-2021	575	182.760,00 kr.	45.690,00 kr.	228.450,00 kr.
I alt		273.040,00 kr.	68.260,00 kr.	341.300,00 kr.

Faktura 258 og 575 indeholder ikke en nærmere beskrivelse af de fakturerede ydelser.

Herudover har selskabet fremlagt to yderligere fakturaer fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har betalt til underleverandøren eller angivet købsmoms af.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for den afholdte udgift.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms eller A-skat i samhandelsperioden, at [virksomhed3] i 1. og 2. kvartal 2021 har udstedt fakturaer for 77,6 mio. kr. inkl. moms, at [virksomhed3] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, at der er leveret ydelser indenfor brancherne murer, maler, VVS, brolægning, nedrivning, jord og beton, gulvarbejde, rengøring m.v. og at midlerne hovedsageligt er overført til udlandet.

[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4]. [virksomhed4] blev stiftet den 11. februar 2021 og blev registreret med branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”. [virksomhed4] har ifølge CVR-registrering til formål at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. [virksomhed4] er ophørt.

[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer, som selskabet har angivet fradrag for købsmoms af:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
11-05-2021	10091	158.800,00 kr.	39.700,00 kr.	198.500,00 kr.
02-06-2021	10151	159.159,20 kr.	39.789,80 kr.	198.949,00 kr.
07-06-2021	10171	92.360,00 kr.	23.090,00 kr.	115.450,00 kr.
05-07-2021	10265	159.960,00 kr.	39.990,00 kr.	199.950,00 kr.
05-07-2021	10266	131.472,00 kr.	32.868,00 kr.	164.340,00 kr.
01-08-2021	10321	159.742,40 kr.	39.935,60 kr.	199.678,00 kr.
03-08-2021	10329	121.320,00 kr.	30.330,00 kr.	151.650,00 kr.
01-09-2021	10392	200.000,00 kr.	50.000,00 kr.	250.000,00 kr.
I alt		1.182.813,60 kr.	295.703,40 kr.	1.478.517,00 kr.

Af fakturaerne fremgår, at de vedrører mandsskabsleje. Hovedparten af fakturaerne er angivet med ét samlet beløb uden yderligere specifikation. Af faktura 10091 fremgår, at [virksomhed4] har faktureret mandskabsleje for 1369 timer i februar måned.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for de afholdte udgifter.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har været registreret for moms eller A-skat i samhandelsperioden, at [virksomhed4]s direktør for skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fakturaer, at [virksomhed4] har haft en omsætning omkring 65 mio. kr. i perioden den 1. april 2021 til december 2021, at [virksomhed4]s bankkonto tømmes systematisk og at [virksomhed4] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 403.253 kr. i perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4].

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:

”1. Moms

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets brug af underleverandører.

På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for moms af fakturaer udstedt af følgende underleverandører:

1. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]

2. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]

3. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

da fakturaerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. Skattestyrelsen anser fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder for fiktive.

Der henvises til begrundelse nedenfor.

Ad 1 [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke har leveret de på fakturaen anførte ydelser til [virksomhed1] ApS.

Ved vurderingen er henset til, at

•	[person3] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS,
•	[virksomhed2] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden, men ikke har angivet moms,
•	[virksomhed2] ApS er registreret som arbejdsgiver, men ikke har angivet A-indkomst i samhandelsperioden,
•	[virksomhed2] ApS ikke anvender eget navn på faktura,
•	[virksomhed2] ApS i perioden 11/2 2021 til 17/3 2021 har udstedt fakturaer for 3,8 mio. kr. inkl. moms uden at have haft nogen ansatte eller det kan konstateres, at der er anvendt underleverandører,
•	[virksomhed2] ApS opretter ny bankkonto, hvor første postering er den 10/2 2021. Bankkontoen tømmes systematisk og indsatte beløb overføres til andre bankkonti eller udlandet,
•	moms opkrævet hos kunder ikke kan betales, da bankkonto tømmes systematisk,
•	[virksomhed2] ApS overfører penge til virksomhed, som af Skattestyrelsen er kendt for at indgår i hvidvask og kædesvig,
•	[virksomhed2] ApS er under konkurs,
•	der ikke ses afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift,
•	faktura udstedt af [virksomhed2] ApS ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

Ad 2 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] ApS ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelser til [virksomhed1] ApS.

Ved vurderingen er henset til, at

•	[person4] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed3] ApS,
•	[virksomhed3] ApS har været momsregistreret i samhandelsperioden, men ikke har angivet moms,
•	[virksomhed3] ApS ikke har haft ansatte i samhandelsperioden,
•	det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet,
•	der ikke ses betaling til underleverandører til levering af arbejdskraft,
•	[virksomhed3] ApS i 1. og 2. kvartal 2021 har udstedt fakturaer for 77,6 mio. kr. inkl. moms uden at have haft nogen ansatte eller det kan konstateres, at der er anvendt underleverandører,
•	faktura nr. 575 betales til bankkonto, der ikke er ejet af [virksomhed3] ApS til trods for at [virksomhed3] ApS er ejer af flere bankkonti i samhandelsperioden,
•	[virksomhed3] ApS anvender et betydeligt antal bankkonti, der tilhører personer og virksomheder uden officiel tilknytning til [virksomhed3] ApS,
•	indbetalinger på bankkonti hovedsageligt overføres til udlandet,
•	[virksomhed3] ApS er under konkurs,
•	det ikke anses for sandsynligt at drive virksomhed inden for mange og vidt forskellige brancher, som kræver forskellige kundskaber,
•	der ikke ses afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift,
•	fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

Ad 3 [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] ApS ikke har leveret de på fakturaerne anførte ydelse til [virksomhed1] ApS.

Ved vurderingen er henset til, at

•	[person5] er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden, men ikke har modtaget løn fra [virksomhed4] ApS,
•	[virksomhed4] ApS er nægtet registrering for moms og derfor ikke har været momsregistreret,
•	[virksomhed4] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver,
•	selskabet ikke er registreret med branchekode, der dækker det udførte arbejde,
•	selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelse,
•	selskabets direktør [person5] til skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift i selskabet end udstedelse af fakturaer,
•	der ikke ses afholdt udgifter af betydning forbundet med reel virksomhedsdrift og der stort set ikke ses anvendt underleverandører,
•	fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58,
•	der indgår i størrelsesordenen 65 mio. kr. på selskabets bankkonto, hvoraf hovedparten overføres til udenlandsk bank,
•	bankkonto tømmes løbende og systematisk oftest dagligt eller dagen efter.

Konklusion:

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

EF-domstolen har i sag C-152/2 (Terra Baubedraf-Handel GmbH) jf. præmis 34, udtalt, at momsfradrag skal ske for den afgiftsperiode, hvor der både er sket levering og der er modtaget en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Jævnfør Skattestyrelsens opfattelse, har [virksomhed1] ApS ikke dokumenteret, at begge kriterier er opfyldt.

Der henvises også til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Skattestyrelsen finder ligeledes ikke, at de fremlagte fakturaer opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

Selskabet har angivet købsmoms for 3. kvartal 2021 med 153.209 kr. På baggrund af fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS samt betaling heraf har Skattestyrelsen tilbageført 193.124 kr. svarende til 39.915 kr. mere end selskabet har angivet i købsmoms for 3. kvartal 2021. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget selskabets bogføring kan det ikke konstateres i hvilket kvartal [virksomhed1] ApS oprindeligt har angivet og fratrukket den på fakturaerne anførte købsmoms. Beløbet på 39.915 kr. anses for en periodisering, således at fakturaer både kan være fratrukket i det foregående eller efterfølgende kvartal. Af procesmæssige årsager har Skattestyrelsen tilbageført fakturaerne på udstedelsestidspunktet.

På baggrund af ovenstående opkræver Skattestyrelsen yderligere 403.253 kr. i moms jævnfør opkrævningslovens § 5 stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

...

Materielt

Selskabet har påklaget afgørelsen og nedlagt påstand om, at den angivne moms er korrekt og gjort gældende, at selskabet har et retskrav på at få fradrag for momsen.

Med henvisning til oplysninger om underleverandørerne, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, fastholder Skattestyrelsen, at selskabet nægtes fradrag for moms påført fakturaer fra de enkelte underleverandører med henvisning til momslovens § 37.

Skattestyrelsen finder ikke, at der forligger faktisk leverance af ydelser til selskabet, som momsfradraget lovhjemlet i momslovens § 37, stk. 1 basere sig på.

Der er blandt andet henset til, at samtlige underleverandører er under konkursbehandling og underleverandørerne ikke har angivet eller er nægtet registrering for moms.

Herefter påhviler det selskabet at løfte bevisbyrden for, at selskabet er berettiget til at få fradrag for købsmomsen angivet for de enkelte kvartaler i 2021.

De fremlagte fakturaer opfylder ikke de forskriftmæssige krav til fakturaer jf. dagældende momsbekendtgørelse § 58. Fakturaerne indeholder ikke angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser og de indeholder ikke angivelse af tidspunkter for ydelsernes levering men blot udførte tidsperiode, hvilket ikke anses at være tilstrækkelig.

Det ses derfor ikke hvilket arbejde, der er udført, hvem der har udført arbejdet, hvornår det er udført og tilgåede timer til det udførte arbejde. Fakturaerne og det udførte arbejde er ligeledes ikke understøttet af dokumentation.

Hertil henvises til byretsdommen offentliggjort som SKM2021.394.BR, som er stadfæstet af Østre Landsret og offentliggjort som SKM2023.213.ØLR

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførelser ændrer ikke på, at der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om fiktive fakturaer og at der ikke er sket faktisk leverance. Forholdet er understøttet af nævnte landsretsdom.

Ud fra det fremlagte materiale og det oplyste i klagesagen finder Skattestyrelsen ikke selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over momspligtige leverancer.

Henset til selskabet ikke har løftet den påhvilende bevisbyrde for at være berettiget til momsfradrag, fastholder Skattestyrelsen de momsmæssige ændringer, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 403.253 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2021.

Til støtte for sin påstand har selskabet den 20. december 2022 anført:

”...

Ad ej godkendt fradrag for moms af fakturaer.

Jeg behandler dette emne i sin helhed, da det er min opfattelse, at Skattestyrelsen anser alle min klients underleverandører for ikke reel.

Det skal bemærkes, at min klient ikke kan og skal stilles til ansvar for underleverandørernes manglende betaling af moms, lønninger osv. Min klient har ikke haft et indblik i underleverandørernes økonomiske situation.

Tillige skal det bemærkes, at min klient på intet tidspunkt har fået mistanke om, at der ikke er tale om reelle underleverandører. Min klient har altid været i kontakt med den ansvarlige hos de enkelte underleverandører og ydelserne har altid fundet sted.

Det er min opfattelse, at min klient er pålagt et ansvar ved indgåelse af samarbejde med underleverandører, herunder at undersøge om underleverandøren har et gyldigt cvr-nummer, de personer som indgår el. tegner aftaler reelt har relation til underleverandøren, kontrol om underleverandøren er momsregistreret og om fakturaerne overholder kravene i momslovgivningen. Al dette har min klient har undersøgt og der var ingen røde lamper der lyste, som ikke gav mistanke hos min klient. Tillige undersøgte min klient kontonummeret, som blev anført på fakturaerne om det tilhørte virksomhederne.

Derudover skal det bemærkes, at min klient altid har betalt via bankoverførsler og min klient modtog aldrig et tilbud eller faktura, der var så billigt eller under markedsprisen, hvilket kunne have givet anledning til mistanke, hvis det havde været meget billigere end standarden. Min klient er bevidst om, at svindelselskaber vil ofte være særdeles konkurrencedygtige på priserne, da deres absolutte mål er maksimal omsætning, hurtigst muligt, og en unaturlig lav pris er et parameter. I denne henseende har underleverandørernes pris eller tilbud aldrig givet anledning til mistanke, hvilket ikke har give begrundelse for yderligere undersøgelser.

Det gøres gældende, at min klient ikke skal pålægges ansvar for hvad de enkelte underleverandører har foretaget sig af ulovligheder.

Det følger af momsloven § 37, at den fradragsberettiget afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Eftersom SKAT ikke kan dokumentere, at min klient vidste eller burde vide, at de underleverandører ikke har været reel, skal § 37 i momsloven ikke tilsidesættes. Det skal bemærkes, at SKATs afgørelse ikke er veldokumenteret, hvilket officialprincippet er tilsidesat.

Det gøres gældende, at der ikke i momslovgivningen eller i praksis er hjemmel til at statuerer kædeansvar. Herudover skal det nævnes, at min klient opfattelse til de underleverandører, som SKAT har anført for værende ikke reelle, ikke er overensstemmende med SKATs opfattelse af underleverandørerne.

Tillige gøres det gældende, at de fakturaer – som SKAT har fremlagt – overholder momslovens fakturakrav.

Min klient har ikke vidst eller burde have vidst, at ved sin erhvervelse af tjenesteydelser fra de pågældende underleverandører deltog i transaktioner, der var eller kunne være led i momsunddragelser. Min klient har foretaget de forholdsregler, som man med rimelighed kan forlange af min klient for at sikre, at selskabets transaktioner ikke var led i momsunddragelser.

At de pågældende leverandører ikke har afregnet korrekt moms til SKAT eller lignende ulovligheder, kan på ingen måder drage min klient til ansvar.

Derudover skal det bemærkes, at min klient aldrig har haft problemer med sin momsafregning, og at min klient aldrig tidligere er blevet udtaget til kontrol eller at dennes skat eller moms angivelse har vist sig at være forkert.

Det er SKATs opfattelse, at min klient ikke har udvist den nødvendige agtpågivenhed i handelsforløbet, hvorfor min klient – efter SKATS opfattelse – burde have vidst eller har vidst, at samarbejdet med leverandørerne indgik i svigagtige adfærd. Dette bestrides.

Det er undertegnedes opfattelse, at SKAT på ingen måde har godtgjort at min klient har vidst eller burde have vidst, at samarbejdet eller ”handlerne” indgik i svigagtige adfærd.

Det bemærkes også, at min klient har fulgt udviklingen i SKATs kontrol af håndværker og servicevirksomheder, og klienten har derfor i de senere år skærpet sin opmærksomhed på, at modtagne fakturaer og afregninger var reelle, og at de modtagne afregninger opfyldte de formelle krav.

Min klient udfører service og dette sker med egne ansatte og også underleverandører. Der er altid tale om danske underleverandører og danske ansatte.

Det gøres gældende, at efter dansk ret er der intet kædeansvar. Derudover gøres det gældende, at min klient på ingen måder og på intet tidspunkt har været en del af et arrangement, herunder momskarussel eller anden organiseret momssvindel, der direkte har haft til formål at unddrage staten moms. Ligeledes har SKAT ikke løftet den tunge bevisbyrde om, at min klient har vidst eller burde have vidst, at hans underleverandører har unddraget den danske stat for moms og skat. Tillige har SKAT ikke løftet den tunge bevisbyrde om, at min klient skulle være en del af et arrangement, der direkte eller indirekte har haft til formål at unddrage staten for moms.

Der skal refereres til Axel Kittel sagen (C-439-04). Det følger af præmis 55, at fradrag skal nægtes, hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtigt måde. Dette må forstås sådan, at det er den momspligtige, der har udnyttet fradragsretten, der skal have udøvet svig. Det er på ingen måde tilfældet i nærværende sag, hvor der eventuelt kan være tale om, at modtager af momsen (leverandøren) har udøvet svig.

Fradragsretten skal dog også nægtes, hvis den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen (betalingen af moms til leverandør) var led i momssvindel, jf. præmis 56. Men af præmis 59 fremgår, at fradrag skal nægtes, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende deltog i en transaktion, der var led i momssvindel. Dette er ikke tilfældet her, og SKAT har på ingen måde godtgjort, at dette skulle være tilfældet i nærværende sag.

Derfor gøres det gældende, at min klient har et retskrav på at fradrage moms, hvis der er modtaget leverancer fra en leverandør, der har faktureret leverancen, og denne fakturering opfylder de objektive krav i momsloven og momsbekendtgørelsen. Dette er dog ikke tilfældet, hvis den afgiftspligtige er vidende om, eller burde være vidende om, at den pågældende leverandør deltager i momssvig.

Det skal bemærkes, at min klient har handlet og betalt med leverandørerne via bank og der har været kontrol om, at de pågældende leverandører har været momsregistreret. Videre er det min opfattelse, at SKAT beror sin afgørelse på et forkert grundlag.

Det gøres derfor overordnet gældende, at den angivne moms for de pågældende perioder er korrekt.

Som anført er det min opfattelse, at min klient har foretaget den fornødne kontrol med modtagne leverancer og faktureringer heraf, og at klienten på ingen måde kan være ansvarlig, hvis de pågældende leverandører ikke har afregnet moms korrekt.

Derudover gøres det gældende, at min klient ikke skal stilles til ansvar for det hvad leverandørerne har foretaget sig af ulovligheder, da der ikke var fra min klient side grund til at betvivle, at der forelå en reel leverandør i den angivne periode. Min klient har rutinemæssigt kontrolleret, at alle leverandørerne var registreret i CVR.

Slutteligt skal det gøres gældende, at min klient skal have fradrag for alle fakturaerne og at SKATS afgørelse ikke tages til følge.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 403.253 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. september 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

De fremlagte fakturaer indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR, underleverandørerne har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og er enten ophørt eller under konkurs.

Underleverandørerne har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Herudover har underleverandørerne haft en usædvanlig høj omsætning, ikke afholdt almindelige driftsudgifter og systematisk overført deres likviditet til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.