Kendelse af 04-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 23-0001807

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Periode
1. januar 2016 – 31. december 2016	40.902 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. januar 2017 – 31. december 2017	18.280 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. januar 2018 – 31. december 2018	28.890 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. januar 2019 – 30. juni 2019	25.411 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren er indehaver af virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], som er registreret under branchekode 743000 Oversættelse og tolkning. Virksomheden er startet den 14. juli 2006.

Virksomheden beskæftiger sig med tekstning af undertekster til tv-programmer. Indehaveren har oplyst, at hun selv har stået for regnskaberne.

Skattestyrelsen har indkaldt klagerens regnskaber og regnskabsmateriale. Ved gennemgangen er der konstateret uoverensstemmelser mellem den indberettet moms og momsen ifølge Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtig omsætning og fradragsberettigede udgifter på baggrund af regnskabsmaterialet. Der er ikke fra indehaverens side gjort indsigelser mod Skattestyrelsens opgørelse.

	Indberettet salgsmoms	Salgsmoms ifølge Skattestyrelsen	Difference

1. halvår 2016	26.985 kr.	45.200 kr.	18.215 kr.
2. halvår 2016	26.898 kr.	34.201 kr.	7.303 kr.
I alt			25.518 kr.

1. halvår 2017	25.209 kr.	28.212 kr.	3.003 kr.
2. halvår 2017	26.277 kr.	26.279 kr.	2 kr.
I alt			3.005 kr.

1. halvår 2018	22.210 kr.	30.074 kr.	7.864 kr.
2. halvår 2018	30.065 kr.	35.867 kr.	5.802 kr.
I alt			13.666 kr.

1. halvår 2019	27.541 kr.	45.338 kr.	17.797 kr.

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2016 – 2019 fratrukket udgifter til telefoni og internet, streaming samt andel af husleje til arbejdsværelse i hjemmet. Ifølge regnskaberne for 2016 – 2019 ligger de samlede udgifter mellem 25.000 kr. og 30.000 kr.

Streamingudgifterne er anset for private og der er ikke moms på husleje. Det er alene moms af udgifterne til telefoni og internet, som er fradragsberettiget.

	Indberettet købsmoms	Købsmoms ifølge Skattestyrelsen	Difference

1. halvår 2016	7.800 kr.	109 kr.*	7.693 kr.
2. halvår 2016	7.800 kr.	107 kr.*	7.691 kr.
I alt			15.384 kr.

1. halvår 2017	7.800 kr.	142 kr.	7.657 kr.
2. halvår 2017	7.800 kr.	183 kr.	7.617 kr.
I alt			15.274 kr.

1. halvår 2018	7.800 kr.	190 kr.	7.610 kr.
2. halvår 2018	7.800 kr.	186 kr.	7.614 kr.
I alt			15.224 kr.

1. halvår 2019	7.800 kr.	186 kr.	7.614 kr.

*der er ikke indsendt dokumentation for udgifter til internet

Proces

Skattestyrelsen har ved brev af 11. maj 2022 indkaldt virksomhedens skatteregnskaber, kontospecifikationer og bilag for årene 2012 – 2018 med frist til den 13. juni 2022.

Materialet er modtaget hos Skattestyrelsen den 13. juni 2022.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse er udsendt den 15. november 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 40.902 kr. for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016, med 18.280 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017, med 28.890 kr. for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018 og med 25.411 kr. for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.

Som begrundelse er anført følgende:

”7. Salgsmoms for perioden 2016 – 2019

...

7.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemlæst din bemærkning indsendt den 8. november 2022, hvor du skriver, at du er uenig i, at der er tale om grov uagtsomhed/groft uagtsomt.

Din bemærkning ændrer ikke ved vores opfattelse af, at afgiftstilsvarene for 2016 – 2019 (1. halvår) er fastsat på urigtige grundlag, og at der er handlet groft uagtsomt.

Din bemærkning ændrer heller ikke ved vores opfattelse af, at afgiftstilsvaret for 2019 skal ændres.

Din virksomheds moms ansættes derfor i overensstemmelse med vort forslag.

Skattestyrelsen har gennemgået regnskaberne for 2016 - 2019 og idet der ikke er overensstemmelse med de oplyste overskud og momsindberetninger, så har Skattestyrelsen opstillet følgende oversigter for omsætningerne ud fra fakturaerne for de enkelte år.

...

Omsætningerne i regnskaberne for 2016 – 2018, stemmer med de indsendte kopier af fakturaer for perioden, men for 2019 er der en difference mellem omsætningen i regnskabet og de indsendte kopier af fakturaer (se ovenfor under punkt 6.4).

Idet du har udstedt faktura for dine salg, så skal der ifølge momsloven § 23, stk. 1 beregnes salgsmoms på faktureringstidspunktet og ifølge momsloven § 27, stk. 1, er afgiftsgrundlaget vederlaget for varen/ydelsen uden afgift. Der henvises endvidere til den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.3.2.3 salgsmoms.

Fristen for indberetningen af salgsmoms for 2. halvår 2019 følger de ordinære frister ifølge skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, så suspenderes fristen efter § 31, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der anses for at være handlet groft uagtsomt, idet indberetningerne til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) vedrørende salgsmoms for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) ikke stemmer med den salgsmoms, som fremgår af de af virksomheden indsendte bilag for perioden 2016 – 2019 (1. halvår), og dermed har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fastsat afgiftstilsvarene for 2016 – 2019 (1. halvår) på urigtige grundlag.

Ifølge opkrævningsloven § 5, stk. 1, så skal en virksomhed, som har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, så der er betalt for lidt i afgifter og skatter, afkræves det skyldige beløb.

Du har for 2019 indberettet salgsmoms:

...

Ud fra ovenstående beregninger er der difference mellem den indberettede salgsmoms og den salgsmoms, som beregnes ud fra din omsætning/fakturaer.

Differencerne for salgsmomsen er for:

•	1. halvår (27.541 kr. – 45.338 kr.) = 17.797 kr.
•	2. halvår (25.865 kr. – 40.280 kr.) = 14.415 kr.

Din indberettede salgsmoms for 2019 forhøjes derfor med følgende for:

•	1. halvår med 17.797 kr.
•	2. halvår med 14.415 kr.

Du har for 2018 indberettet salgsmoms

...

Ud fra ovenstående beregninger er der differencer mellem den indberettede salgsmoms og den salgsmoms, som der beregnes ud fra din omsætning/fakturaer.

Differencerne for salgsmomsen er for:

•	1. halvår (22.210 kr. – 30.074 kr.) = 7.864 kr.
•	2. halvår (30.065 kr. – 35.867 kr.) = 5.802 kr.

Din indberettede salgsmoms for 2018 forhøjes derfor med følgende for:

•	1. halvår med 7.864 kr.
•	2. halvår med 5.802 kr.

Du har for 2017 indberettet salgsmoms:

...

Ud fra ovenstående beregninger er der differencer mellem den indberettede salgsmoms og den salgsmoms, som der beregnes ud fra din omsætning/fakturaer.

Differencerne for salgsmomsen er for:

•	1. halvår (25.209 kr. – 28.212 kr.) = 3.003 kr.
•	2. halvår (26.277 kr. – 26.279 kr.) = 2 kr.

Din indberettede salgsmoms for 2017 forhøjes derfor med følgende for:

•	1. halvår med 3.003 kr.
•	2. halvår med 2 kr.

Du har for 2016 indberettet salgsmoms:

...

Ud fra ovenstående beregninger er der differencer mellem den indberettede salgsmoms og den salgsmoms, som der beregnes ud fra din omsætning/fakturaer.

Differencerne for salgsmomsen er for:

•	1. halvår (26.985 kr. - 45.200 kr.) = 18.215 kr.
•	2. halvår (26.898 kr. - 34.201 kr.) = 7.303 kr.

Din indberettede salgsmoms for 2016 ændres derfor med følgende for:

•	1. halvår med 18.215 kr.
•	2. halvår med 7.303 kr.

Købsmoms vedrørende udgifter til telefon og internet i perioden 2016 - 2019

8.1.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemlæst din bemærkning indsendt den 8. november 2022, hvor du skriver, at du er uenig i, at der er tale om grov uagtsomhed/groft uagtsomt.

Din bemærkning ændrer dog ikke på vores opfattelse af, at afgiftstilsvarene for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) er foretaget på urigtige grundlag, og at der er handlet groft uagtsomt.

Din bemærkning ændrer heller ikke ved vores opfattelse af, at afgiftstilsvaret for 2019 skal ændres.

Din indkomst ansættes derfor i overensstemmelse med vort forslag.

Fristen for indberetningen af salgsmoms for 2. halvår 2019 følger de ordinære frister ifølge skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at indberetningerne af købsmoms for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) ikke er korrekte, og at dermed er handlet groft uagtsomt i forbindelse med indsendelse af oplysning om købsmoms i perioden 2016 – 2019 (1. halvår).

Der anses for at være handlet groft uagtsomt, idet indberetningerne til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) vedrørende købsmoms for perioden 2016 - 2019 (1. halvår) ikke stemmer med købsmomsen, som fremgår af de af virksomheden indsendte bilag for perioden 2016 – 2019 (1. halvår), og dermed har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fastsat afgiftstilsvarene for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) på urigtige grundlag.

Der anses for at være handlet groft uagtsomt, idet der er indberettet samme købsmoms for alle årene i perioden 2016 – 2019 (1. halvår) og der i samme periode ikke har været erhvervsmæssige køb, der berettiger til afgiftsfradrag svarende til de indberettede købsmomser for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) og dermed har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fastsat afgiftstilsvarene for perioden 2016 – 2019 (1. halvår) på urigtige grundlag.

Ifølge opkrævningsloven § 5, stk. 1, så skal en virksomhed, som har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, så der er betalt for lidt i afgifter og skatter, afkræves det skyldigt beløb.

2019

Der er i regnskabet for 2019 fratrukket udgifter til telefon med 6.408 kr. og internet med 4.213 kr.

Ifølge den indsendte bogføring er der fratrukket de fulde beløb fra fakturaerne fra [virksomhed2] som telefonudgifter, dog fratrukket beregnet moms på 25 procent.

På fakturaerne fra [virksomhed2] er der udgifter til telefoni, rykker, afdrag på mobilkøb, og mobilaftale.

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort telefonudgifterne til følgende:

...

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort internetudgifterne til følgende:

...

Ifølge momsloven § 37, stk. 1 kan der gives fradrag for afgiften vedrørende indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Ifølge momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 er den fradragsberettigede afgift, afgiften af varerne som er leveret til virksomheden.

Det er dog en forudsætning, for at få fradrag, at udgiften kan dokumenteres jf. momsbekendtgørelsen § 82.

Ifølge momsloven § 55 skal der føres et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftestilsvaret og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Ovenfor har skattestyrelsen opgjort momsen vedrørende telefoni til 1.037 kr. og internet til 793 kr.

Ud fra ovenstående oversigter for udgifter til telefoni og internet er købsmomsen:

•	1. halvår (538,75 kr. + 390,40 kr.) = 929,15 kr.
•	2. halvår (497,92 kr. + 402,40 kr.) = 900,32 kr.

Ifølge momsloven § 38, stk. 2, er der kun fradrag for den del af købsmomsen, som vedrører den erhvervsmæssige anvendelse.

Skattestyrelsen skønner, at du anvender telefonen både privat og erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen skønner den private andel af købsmomsen vedrørende telefoni og internet til at være 80 procent.

Til grund for skønnet er lagt, at du driver din virksomhed, tekstning, div. undertekster til tv-programmer, fra din private bolig, og der ved søgning efter telefonnummer på internettet kun vises et telefonnummer.

Den private andel af købsmomsen beregnes derfor til:

•	1. halvår (929 kr. * 0,8) = 743 kr.
•	2. halvår (900 kr. * 0,8) = 720 kr.

Godkendt beregnet købsmoms for 2019 bliver derfor:

•	1. halvår (929 kr. - 743 kr.) = 186 kr.
•	2. halvår (900 kr. - 720 kr.) = 180 kr.

Den beregnede købsmomsen for 2019 bliver derfor ændret med:

•	1. halvår (186 kr. – 7.800 kr.) = 7.614 kr.
•	2. halvår (180 kr. - 7.800 kr.) = 7.620 kr.

2018

Der er i regnskabet for 2018 fratrukket udgifter til telefon med 6.626 kr. og internet med 3.454 kr.

På fakturaerne fra [virksomhed2] er der udgifter til telefoni, rykker og mobilkøb.

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort telefonudgifterne til følgende:

...

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort internetudgifterne til følgende:

...

Ovenfor har skattestyrelsen opgjort moms vedrørende telefoni til 1.100 kr. og internet til 781 kr.

Ud fra ovenstående oversigter for udgifter til telefoni og internet så er købsmomsen herfor:

•	1. halvår (559,81 kr. + 390,40 kr.) = 950,21 kr.
•	2. halvår (540,46 kr. + 390,40 kr.) = 930,86 kr.

Ifølge momsloven § 38, stk. 2, er der kun fradrag for den del af købsmomsen som vedrører den erhvervsmæssige anvendelse.

Skattestyrelsen skønner, at du anvender telefonen både privat og erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen skønner den private andel af købsmomsen vedrørende telefoni og internet til at være 80 procent.

Den private andel af købsmomsen beregnes derfor til:

•	1. halvår (950 kr. * 0,8) = 760 kr.
•	2. halvår (931 kr. * 0,8) = 745 kr.

Godkendt beregnet købsmoms for 2020 bliver derfor:

•	1. halvår (950 kr. - 760 kr.) = 190 kr.
•	2. halvår (931 kr. - 745 kr.) = 186 kr.

Den beregnede købsmomsen for 2018 bliver derfor ændret med:

•	1. halvår (190 kr. – 7.800 kr.) = 7.610 kr.
•	2. halvår (186 kr. - 7.800 kr.) = 7.614 kr.

2017

Der er i regnskabet for 2017 fratrukket udgifter til telefon med 5.898 kr. og internet med 3.265 kr.

På fakturaerne fra [virksomhed2] er der udgifter til telefoni, rykker og mobilkøb.

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort telefonudgifterne til følgende:

...

Skattestyrelsen har kun modtaget to bilag vedrørende udgiften til internet for 2017.

...

Ovenfor har skattestyrelsen opgjort momsen vedrørende telefoni til 1.240,30 kr. og til internet til 384,71 kr.

Ud fra ovenstående oversigter for udgifter til telefoni og internet er købsmomsen:

•	1. halvår 711 kr.
•	2. halvår (530 kr. + 385 kr.) = 915 kr.

Ifølge momsloven § 38, stk. 2, er der kun fradrag for den del af købsmomsen som vedrører den erhvervsmæssige anvendelse.

Skattestyrelsen skønner, at du anvender telefonen både privat og erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen skønner den private andel af købsmomsen vedrørende telefoni og internet til at være 80 procent.

Den private andel af købsmomsen beregnes derfor til:

•	1. halvår (711 kr. * 0,8) = 569 kr.
•	2. halvår (915 kr. * 0,8) = 732 kr.

Godkendt beregnet købsmoms for 2017 bliver derfor:

•	1. halvår (711 kr. - 569 kr.) = 142 kr.
•	2. halvår (915 kr. - 732 kr.) = 183 kr.

Den beregnede købsmomsen for 2017 bliver derfor ændret med:

•	1. halvår (142 kr. – 7.800 kr.) = 7.658 kr.
•	2. halvår (183 kr. - 7.800 kr.) = 7.617 kr.

2016

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt i forbindelse med indsendelse af oplysning om virksomhedens moms for perioden 2016.

Grundlaget for Skattestyrelsens opfattelse er, at virksomhedens angivne købsmoms for året 2016 ikke svarer til købsmomsen, som fremgår af det indsendte materiale for året 2016.

Der er i regnskabet for 2016 fratrukket udgifter til telefon med 7.742 kr. og internet med 4.199 kr.

Ifølge bogføringen er udgiften til telefon fratrukket med fakturabeløbet inklusiv moms.

På fakturaerne fra [virksomhed2] er der udgifter til telefoni, momsfrit køb og rykker.

Efter gennemgang af de indsendte bilag har Skattestyrelsen opgjort telefonudgifterne til følgende:

...

Ovenfor har skattestyrelsen skattemæssigt opgjort momsen vedrørende telefoni til 1.077 kr.

Idet der ikke er indsendt dokumentation for udgiften til internet, kan der ifølge momsbekendtgørelsen § 82 ikke godkendes fradrag for købsmomsen.

Ud fra ovenstående oversigter for udgifter til telefoni er købsmomsen:

•	1. halvår 544 kr.
•	2. halvår 533 kr.

Skattestyrelsen skønner, at du anvender telefonen både privat og erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen skønner den private andel af købsmomsen vedrørende telefoni og internet til at være 80 procent.

Den private andel af købsmomsen beregnes derfor til:

•	1. halvår (544 kr. * 0,8) = 435 kr.
•	2. halvår (533 kr. * 0,8) = 426 kr.

Godkendt beregnet købsmoms for 2016 bliver derfor:

•	1. halvår (544 kr. - 435 kr.) = 109 kr.
•	2. halvår (533 kr. - 426 kr.) = 107 kr.

Den beregnede købsmomsen for 2016 bliver derfor ændret med:

•	1. halvår (109 kr. – 7.800 kr.) = 7.691 kr.
•	2. halvår (107 kr. - 7.800 kr.) = 7.693 kr.”

Skattestyrelsen har i høringssvar i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Skattestyrelsen har anført, at der til selvstændige erhvervsdrivende stilles en række krav, bl.a. at der skal ske bogføring. Skattestyrelsen har desuden udtalt følgende:

”Skattestyrelsen mener, at skatteyder mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag:

•	Idet der er afvigelser vedrørende salgsmomsen i alle afgiftsperioderne i perioden 2016 - 2019 og virksomheden burde have afstemt salgsmomsen for hver afgiftsperiode.

•	Idet der ikke er lavet afstemning for hver afgiftsperiode af købsmomsen fra købsfakturaerne og den angivne købsmoms i årene 2016 - 2019.

Der er for perioden 2015 - 2019 for hver afgiftsperiode (halvår) angivet den samme købsmoms på 7.800 kr.

I perioden 2012- 2014 er der for hver afgiftsperiode (kvartal) angivet købsmoms på 1.300 kr.

De fratrukne udgifter i regnskaberne i 2015 - 2019 har ikke været de samme, hvorfor købsmomsen heller ikke burde være den samme hvert år. Det samme gælder for perioden 2012 - 2014.

De erhvervsmæssige udgifter ifølge regnskaberne for perioden 2016 - 2019 har været til telefon, internet, streaming, husleje arbejdsrum (i egen bolig) og el og har været følgende:

2016 2017 2018 2019

28.173 kr. 25.595 kr. 26.712 kr. 27.773 kr.

Beløbene, som i regnskaberne er fratrukket vedrørende telefon og internet er inklusiv moms. Henset til at udgifterne i årene er mellem 25.595 kr. og 28.173 kr. så har der ikke været grundlag for at angive købsmomsen med 15.600 kr. hvert år.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 40.902 kr. for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016, med 18.280 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017, med 28.890 kr. for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018 og med 25.411 kr. for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.

Repræsentanten har til støtte for de nedlagte påstande anført følgende:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af de i sagen omhandlede ansættelser af skat og moms efter henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet [person1] ikke har handlet minimum groft uagtsomt.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at [person1]s adfærd ikke kan betragtes som minimum grov uagtsom i skatteforvaltningslovens forstand alene af den grund, at hun måtte have begået fejl i forbindelse med udarbejdelsen af sine selvangivelser.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række yderligere gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reglerne i forvaltningslovens §§ 22-24, idet Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor [person1] – som hævdet af Skattestyrelsen – som minimum har handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

Ekstraordinær genoptagelse

Repræsentanten har anført, at vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, eller skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 3, til er identisk med den vurdering, som foretages efter de tilsvarende tilregnelsesbestemmelser i skattekontrollovens kapitel 9, og har til støtte herfor henvist til forarbejderne til lovforslag L 175 den 12. marts 2003 og, dr.jur. Jan Pedersens artikel offentliggjort som SR SKAT 2015.160. I omtalte artikel er således anført følgende:

"Af afgørende betydning er også gerningsmandens person og dennes forudsætninger og baggrund. Der må således stilles højere krav om agtpågivenhed til personer med en særlig regnskabsmæssig og skatteretlig baggrund end til den læge skatteyder.”

Repræsentanten har herefter anført:

”Det ses herved, hvorledes der skal lægges vægt på skatteyders forudsætninger og baggrund, når der skal tages stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang skatte- yder har handlet groft uagtsomt.

Når det skal vurderes, om der i det konkrete tilfælde er handlet groft uagtsomt, er det væsentligt at være opmærksom på, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder af klagerens subjektive forhold. Det kan ikke sluttes direkte, at der i et tilfælde foreligger grov uagtsomhed, blot fordi der er sket en fejlagtig ansættelse.

Dette følger også af Skatteforvaltningens egen forståelse af praksis, idet der henvises til Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit A.C.3.2.4, hvoraf følgende er fremført:

" En objektivt forkert skatteansættelse er ikke grundlag nok for at gøre et strafansvar gældende. Den løbende lignings- og kontrolvirksomhed har til formål at konstatere og berigtige fejl i ansættelserne. Langt de fleste konstaterede fejl behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler, uden at et straffe- retligt ansvar kommer på tale.” (vores understregning)

Det kan af det ovenstående udledes, at en objektivt forkert skatteansættelse ikke er udtryk for, at der er handlet ansvarspådragende i skattestrafferetlig henseende. Begrebet grov uagtsomhed dækker derimod over en adfærd, der i kvalificeret grad undlader at udvise den påkrævede omhu i det konkrete tilfælde.

Eftersom uagtsomhedsvurderingen – som anført ovenfor – er den samme indenfor skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven, kan ovenstående derved tages til indtægt for det forhold, at en objektivt set forkert angivelse ikke i sig selv kan begrunde statuering af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand.”

Repræsentanten har henvist til en række domme og afgørelser på området.

Repræsentanten har vedrørende den konkrete sag anført:

”Det gøres heroverfor helt overordnet gældende, at [person1]s adfærd ikke kan betegnes som grov uagtsom i skatteforvaltningslovens forstand.

Dette begrundes først og fremmest med det forhold, at der ikke er holdepunkter for at fastslå, at [person1] på noget tidspunkt skulle have haft til hensigt at unddrage skatteforvaltningen.

Det faktum, at en skatte- eller afgiftsyder har begået fejl i forbindelse med angivelserne af skat og moms kan – under henvisning til ovenstående gennemgang af praksis – ikke i sig selv medføre, at [person1]s adfærd kan kvalificeres som grov uagtsom.

Der er derimod en række forhold, der peger i retning af, at de fejlbehæftede selv- angivelser skyldes undskyldelige fejl. Det skal i den forbindelse fremhæves, at [person1] ikke har haft sagkyndig bistand til at forestå bogføring og øvrig angivelse overfor myndighederne.

Ligeledes indikerer de relativt beskedne beløb, der er tale om i denne sag, at [person1]s fejl ikke kan anses som udslag af grov uagtsomhed.

Når der således henses til [person1]s manglende sagkundskab indenfor det bogførings- og skattemæssige område sammenholdt med de beskedne beløb, der er tale om i sagen, må en samlet vurdering føre til, at [person1]s adfærd alene skal kvalificeres som simpel uagtsom.

En anden kvalifikation af [person1]s adfærd vil være i strid med praksis på om- rådet, jf. ovenfor, ligesom det tillige vil medføre en uforholdsmæssig streng retsstilling for selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal ved vurderingen af, i hvilket omfang [person1]s adfærd kan karakteriseres som grov uagtsom, tilmed foretages en individuel vurdering af samtlige af sagens omstændigheder.

Skattestyrelsen har ikke i denne sag foretaget en sådan konkret individuel vurderingen, da det i afgørelsen af den 15. november 2022 blot uden videre er fastslået, at [person1] har handlet groft uagtsomt under henvisning til, at de pågældende selv- angivelser objektivt set er fejlbehæftede, jf. Bilag 1.

Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen i det væsentligste har lagt vægt på beløbsstørrelsen.

På den baggrund gøres det således sammenfattende gældende, at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 eller skatteforvaltningsloven 32, stk. 1, nr. 3 til at foretage de af Skattestyrelsen foretagne ændringer af [person1]s skatteansættelser og momstilsvar.

Eftersom de ordinære frister for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 31, stk. 1 er overskredet for så vidt angår de i dette indlæg behandlede indkomstår og perioder, kan afgørelsen dateret den 15. november 2022 af disse grunde ikke opretholdes.”

Manglende begrundelse

Klagerens repræsentant har anført, at det overordnet om ugyldighedsspørgsmålet ved tilsidesættelse af en garantiforskrift kan anføres, at en afgørelse som udgangspunkt må anses som ugyldig, hvis garantiforskriften ikke er behørigt iagttaget, og at dette gælder med sikkerhed i det omfang, at forvaltningsmyndigheden konkret ikke kan godtgøre, at den manglende overholdelse af reglerne ikke har medført en forkert eller ulovlig afgørelse.

Repræsentanten har herefter anført:

”Det fremgår nærmere af forvaltningslovens § 22, at en forvaltningsafgørelse skal indeholde en begrundelse, hvis denne meddeles skriftligt og i øvrigt derudover ikke giver parten – herunder eksempelvis en skatte- eller afgiftsyder – fuldt ud medhold.

Endvidere følger det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at en afgørelse, der beror på et administrativt skøn, skal indeholde de hovedhensyn, der har været bestemmende for resultatet af skønsudøvelsen.

Det følger ligeledes af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at den nævnte begrundelse om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske konkrete omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsens indhold.

Disse regler om begrundelse er garantiforskrifter, idet det primære hensyn bag reglerne er at sikre afgørelsernes rigtighed og lovlighed. Udgangspunktet er der- for, at en tilsidesættelse heraf vil medføre ugyldighed.

De nævnte regler om forvaltningens begrundelsespligt finder anvendelse, når skatteforvaltningen træffer afgørelse i henhold til skatteforvaltningsloven §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1. nr. 3.

Der er i den juridiske litteratur bred enighed om, at det følger af en fortolkning af disse bestemmelser, at forvaltningen konkret skal godtgøre i det individuelle tilfælde, at skatteyder har udvist den adfærd, som bestemmelserne foreskriver, jf. eksempelvis side 539-541 i Skatteforvaltningsloven – med kommentarer af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostrup, Susanne Dahl, 2. udgave, 2017.

En naturlig følge heraf må nødvendigvis være, at Skattestyrelsen i medfør af de forvaltningsretlige regler om begrundelse, eksplicit begrunder anvendelsen af bestemmelserne, herunder hvorfor Skattestyrelsen er af den opfattelse, at en skatte- yder har handlet groft uagtsomt, når der træffes afgørelse i henhold til denne.

Det forhold, at en formel begrundelsesmangel efter forvaltningslovens §§ 22-24 som nævnt må medføre afgørelsens ugyldighed, understøttes desuden af et ikke ubetydeligt antal afgørelser fra både retspraksis og administrativ praksis.”

Klagerens repræsentant har henvist til en række domme og afgørelser.

Repræsentanten har vedrørende den konkrete sag anført:

”Idet Skattestyrelsens afgørelse beror på en anvendelse af henholdsvis skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3 er Skattestyrelsen underlagt forvaltningslovens formelle sagsbehandlingsregler, herunder særligt forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Det følger som anført ovenfor af disse regler, at Skattestyrelsen i sin afgørelse skal begrunde, hvorfor der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, herunder hvorfor skatteyder anses for at have handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens forstand.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af den 15. november 2022 ikke har opfyldt forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt., idet der ikke er redegjort nærmere for, hvorfor [person1]s adfærd kan anses som udslag af en kvalificeret tilsidesættelse af den påkrævede omhu.

Skattestyrelsen angiver blot i sin afgørelse, jf. Bilag 1, side 18, følgende:

”Det er skattestyrelsens opfattelse, at der er, ikke er oplyst korrekte overskud for årene 2016 og 2018, og at dermed er handlet groft uagtsomt i forbindelse med indsendelse af oplysning om virksomhedens resultater for årene 2016 og 2018.

Der anses for at være handlet groft uagtsomt, idet de til Skatte- styrelsen (tidligere SKAT)

indberetninger om virksomhedens resultater/overskud for årene 2016 og 2018, ikke er lig de overskud, der fremgår af virksomhedens resultatopgørelser for årene 2016 og 2018, og dermed har Skattestyrelsen foretaget skatteansættelserne for årene 2016 og 2018 på urigtige grundlag.”

Det fremgår således heraf, at Skattestyrelsen ikke har foretaget nogen konkret vurdering af de individuelle forhold i sagen, men derimod blot har sat lighedstegn mellem en forkert angivelse og grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen har dermed ej heller i overensstemmelse med forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt. nærmere begrundet, hvorfor der skulle være grundlag for at statuere grov uagtsomhed.

Det følger af ovenstående citat fra Skattestyrelsens afgørelse, at der – ifølge Skattestyrelsen – skal ske en ekstraordinær genoptagelse, idet ansættelserne er fore- taget på urigtige grundlag.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt for anvendelse af reglerne om ekstraordinær genoptagelse, at det objektivt kan konstateres, at ansættelserne beror på urigtige grundlag. Det er desuden en yderligere betingelse, at dette skyldes en forsætlig eller grov uagtsom adfærd udvist af skatteyderen.

Skattestyrelsen har ikke taget højde for dette, hvilket har den afledte konsekvens, at Skattestyrelsen ikke forholder sig til – og dermed begrunder – sammenhængen mellem fejlen og adfærden.

Sammenholdes således forvaltningslovens regler om begrundelsespligt med en almindelig fortolkning af skatteforvaltningsloven §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 32, stk. 1, nr. 3, forekommer det åbenbart, at Skattestyrelsens afgørelse af den 15. november 2022 skal erklæres ugyldig som følge af en væsentlig tilsidesættelse af en væsentlig garantiforskrift.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår om betingelserne for ekstraordinær ansættelse af virksomhedens momstilsvar er opfyldt.

Retsgrundlag

Det følger det af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 31.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., skal ændringen være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden afregner moms halvårlig og skal derfor angive moms senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 1 og 4.

For perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2019 er den seneste angivelsesfrist således den 1. september 2019. Skattestyrelsen har den 4. oktober 2022 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2019. Skattestyrelsens genoptagelse ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Det er ubestridt, at indehaveren har oplyst et mindre overskud end overskud ifølge de indsendte resultatopgørelser, samt at der derudover har været omsætning, som ikke har været medtaget i resultatopgørelsen, hvorfor der er angivet for lidt i salgsmoms for 1. og 2. halvår 2016 med henholdsvis 18.215 kr. og 7.303 kr., for 1. og 2. halvår 2017 med 3.003 kr. og 2 kr., for 1. og 2. halvår 2018 med 7.864 kr. og 5.802 kr. og for 1. halvår 2019 med 17.797 kr.

Det er desuden ubestridt, at virksomhedens købsmoms – efter fradrag for privat andel - kan opgøres til henholdsvis 109 kr. og 107 kr. for 1. og 2. halvår 2016, til 142 kr. og 183 kr. for 1. og 2. halvår 2017, til 190 kr. og 186 kr. for 1. og 2. halvår 2018 og til 186 kr. for 1. halvår 2019, og at indehaveren for hver afgiftsperiode har angivet en købsmoms på 7.800 kr.

Indehaverens indberetninger af henholdsvis for lidt salgsmoms og for meget købsmoms anses for mindst groft uagtsomt. Der er lagt særlig vægt på, at indehaveren ikke har udvist den agtpågivenhed, som må forventes af en selvstændig erhvervsdrivende ved indberetningen. Særligt for angivelsen af købsmoms burde det have stået indehaveren klart – henset til størrelsen og arten af virksomhedens udgifter, at købsmomsen ikke var korrekt angivet. Desuden er der lagt vægt på, at de forkerte angivelser er sket over hele perioden, og at der er tale om beløb, der absolut set er af en vis størrelse.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt.

Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen tidligst den 13. juni 2022, hvor de modtog regnskabsmaterialet for indkomstårene 2016 – 2019, fik kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er dermed iagttaget, da Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 4. oktober 2022.

Fristen i § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ændringen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor forslaget er afsendt, ses ligeledes at være overholdt, idet Skattestyrelsens ændring er foretaget den 20. juni 2018.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af virksomhedens momstilsvar i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 er således opfyldte.

Om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, beror ikke på et administrativt skøn. Det fremgår af Højesterets dom af 20. august 2008, offentliggjort som SKM2008.702.HR. Skattestyrelsen har i sin begrundelse redegjort for de konstaterede fejl ved deres gennemgang af de selvangivne oplysninger og det indhentede regnskabsmateriale, og det kan ikke betragtes som en fejl eller mangel, at afgørelsen ikke indeholder yderligere begrundelse for Skattestyrelsens vurdering af de subjektive forhold.

På denne baggrund stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.