Kendelse af 21-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 23-0003222

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Overskud af virksomhed	2.905.488 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Overskud af virksomhed	1.294.115 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Registreringsregister, CVR, at klageren frem til den 18. september 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 1. september 2015. Virksomheden var registreret under branchekoden 801000 Private vagt- og sikkerhedstjenester.

Klageren har oplyst resultat af virksomhed på 403.601 kr. for indkomståret 2018, men har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2019.

Klageren har ikke fremsendt regnskabsmaterialet for indkomstårene 2018 og 2019, som Skattestyrelsen har anmodet om.

Det fremgår af kontoudtog for klagerens bankkonti i [finans1] med kontonr. [...00] og [...19], at der for indkomstårene 2018 og 2019 er foretaget indsætninger på henholdsvis 4.136.362 kr. og 1.617.644 kr., som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig omsætning inkl. moms i klagerens virksomhed. Bogføringsteksterne ved bankindsætningerne er bl.a. ”Faktura”, ”Overførsel”, ”Nota...” m.v. i posteringsteksterne.

Skattestyrelsen har den 18. juli 2022 anmodet klageren om en nærmere redegørelse for de konkrete indsætninger på klagerens bankkonti. Klageren har haft svarfrist den 18. august 2022.

Skattestyrelsen har med henvisning til indsætningerne forhøjet klagerens skattepligtige overskud af virksomhed på baggrund af følgende opgørelser for indkomstårene 2018 og 2019:

	Indkomståret 2018	Indkomståret 2019
Omsætning inkl. moms	4.136.362 kr.	1.617.644 kr.
Moms, 20 %	827.273 kr.	323.529 kr.
Omsætning ekskl. moms	3.309.089 kr.	1.294.115 kr.
Selvangivet resultat	403.601 kr.	-
Forhøjelse	2.905.488 kr.	1.294.115 kr.

Skattestyrelsen har den 22. september 2022 fremsendt forslag til afgørelse og truffet den påklagede afgørelse den 13. oktober 2022.

Klagerens repræsentant har den 12. februar 2024 fremsendt et supplerende indlæg samt bilag. Repræsentanten har fremlagt en selskabsrapport for enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], hvoraf bl.a. fremgår, at klageren har været den eneste tidligere ansvarlige deltager, og at han indtrådte den 1. september 2015 og udtrådte den 18. september 2019. Der er endvidere fremsendt en mail fra klageren til Skattestyrelsen dateret den 23. august 2022, hvoraf fremgår, at klageren har oplyst, at han ikke kan fremsende det forespurgte materiale, idet SØIK har foretaget en ransagning, som tog alt materiale med.

Repræsentanten har ydermere fremsendt to afgørelser fra Landsskatteretten af 23. september 2022 vedrørende klagerens skattepligtige indkomst og momstilsvar for årene 2013 – 2017, samt en afgørelse fra [Skatteankenævnet] af 26. november 2020. Herudover har repræsentanten genfremsendt en række bilag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som overskud af virksomhed med henholdsvis 2.905.488 kr. og 1.294.115 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Skat

(...)

Vi har ved gennemgang af dine kontoudtog konstateret en række konkrete indsætninger, som vi har anmodet om en nærmere redegørelse for, da vi ønsker at klarlægge om disse ikke er blevet beskattet.

Der fremgår af posteringsteksten på indsætningerne, fakturanumre og øvrige overførsler, som vi ikke har kunnet klarlægge hvorfra stammer.

(...)

Du har for indkomståret 2018 oplyst et resultat af virksomhed på 403.601 kr. Du har ikke oplyst resultat for indkomståret 2019.

Vi betragter de konkrete indsætninger på dine bankkonti, som skattepligtig indkomst, da posteringsteksten indikerer omsætning, der har tilknytning til din virksomhed [virksomhed1], cvr-nr. [...1].

De konkrete indsætninger, der fremgår af bilag 1, vurderes derfor for værende skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

(tabel udeladt)

Vi forhøjer din skattepligtige indkomst med 2.905.488 kr. i overskud af virksomhed for indkomståret 2018 og med 1.294.115 kr. i overskud af virksomhed for indkomståret 2019.

(...)

Frister

Skat

Du er i indkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat, da du i perioden 1. januar 2018 til 18. september 2019 er registreret med enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] cvr-nr. [...1], og derfor ikke har simple økonomiske forhold.

(...)

Vi vurderer, at din skat for indkomståret 2018 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at oplyse Skattestyrelsen om de beløb, som du har modtaget på din bankkonto og medregnet disse i din skattepligtige indkomst.

Vi skal derfor fremsende forslag til afgørelse senest 6 måneder efter, at det er kommet told- og skatteforvaltningen til kundskab om det forhold der begrunder afvigelsen af fristerne i § 26, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Vi har den 18. juli 2022 anmodet dig om en nærmere redegørelse og dokumentation for de konkrete indsætninger, hvor du har haft svarfrist til og med den 18. august 2022. Vi skal derfor fremsende forslag til ændring senest den 18. februar 2023.

Fristen på 6 måneder for fremsendelse af forslag til afgørelse er derfor overholdt.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Vi har den 22. september 2022 fremsendt vores forslag til ændring af din skattepligtige indkomst, hvorfor fristen for ansættelsen af din indkomst på 3 måneder er overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 24. januar 2023 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

[person1] og hans advokat har fremsendt en klage, der omhandler [person1]s skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2018 og 2019.

Klagen tager sit udgangspunkt i, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] med samlet 4.199.603 i overskud af virksomhed samt forhøjelse af klagers momstilsvar med i alt 1.150.802 kr.

Klager har i den forbindelse vedlagt et bilag i form af Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022, som bilag 1.

Overskud af virksomhed og dertilhørende momstilsvar for indkomstårene 2018 og 2019

Der er ikke fremkommet nye oplysninger til dette forhold.

Klager gør det overordnet gældende, at klagers ansatte overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes med 4.199.603 kr. og momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 med i alt 1.150.802 kr.

Klagers advokat gør det gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019.

Til støtte for de nedlagte påstande fremhæver klagers advokat, at der specifikt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 3, ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvaret for perioderne 1. januar 2018 til 30. juni 2019, idet det vurderes, at klager ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det fremhæves af klagers advokat, at afgørelsen er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende ” Du er iindkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat”.

Skattestyrelsens kommentarer:

Det er klagers påstand, at der ikke foreligger grundlag for at beskatte klager med i alt 4.199.603 kr. i overskud af virksomhed og forhøjet momstilsvar med i alt 1.150.802 kr.

Klagers advokat gør det i den forbindelse gældende at Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022 skulle være behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende ” Du er i indkomstårene 2018 og2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat”.

Skattestyrelsen vurderer fortsat, at klager skal beskattes af overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 med i alt 4.199.603 kr. Vi vurderer ligeledes, at klagers momstilsvar fastsættes til 1.150.802 kr. Det fremgår, som oplyst af klagers advokat, at klager er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist. Det fremgår af afgørelsen i samme afsnit, at fristen ikke gælder, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – som har medført, at indkomsten er opgjort forkert.

Da klager og klagers advokat ikke har fremlagt nye oplysninger, til sagen, fastholdes afgørelsen i sin helhed og med samme begrundelse.

(...)”

Skattestyrelsen har den 29. januar 2024 fremsendt en udtalelse på baggrund af den af Skatteankestyrelsen udarbejdede sagsfremstilling:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2018
Overskud af virksomhed	2.905.488 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Overskud af virksomhed	1.294.115 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst som overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens private bankkonti.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022.

Faktiske forhold

Klageren var i perioden 1. september 2015 til 18. september 2019 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der beskæftigede sig med private vagt- og sikkerhedstjenester.

Klageren har i indkomståret 2018 oplyst resultat af virksomhed på 403.601 kr. og for indkomståret 2019 har klageren ikke oplyst et resultat.

Klageren har ikke fremsendt regnskabsmateriale for indkomstårene 2018 og 2019, og under en gennemgang af klagerens bankkonti er der fundet en række indsætninger anført med bl.a. ”Faktura”, ”Overførsel”, ”Nota” som posteringstekst.

Efter en sammentælling af indsætningerne har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som overskud af virksomhed i indkomståret 2018 med 2.905.488 kr. og i indkomståret 2019 med 1.294.115 kr.

Formelt

Klagerens repræsentant har i klagen anført, at skatteansættelsen for indkomståret 2018 er ugyldig, da der i afgørelsen står anført at klageren er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af skat, og at den ordinære ansættelsesfrist for indkomståret 2018 var udløbet ved tidspunktet for fremsendelsen af afgørelsen.

Skattestyrelsen finder ikke at afgørelsen er ugyldig, da klageren enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at klagerens skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Ad konkret sag

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 13. oktober 2022, hvor fristen for ordinær genoptagelse således er udløbet.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ved at undlade at selvangive hele sin indkomst for indkomståret 2018, må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen havde den 18. juli 2022 anmodet klageren om en redegørelse for de konkrete indsætninger, samt dokumentation for at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller midler der er fritaget for beskatning. Svarfristen på materialeanmodningen udløb den 18. august 2022.

Skattestyrelsen havde derfor tidligst den 18. august 2022 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 22. september 2022, og afgørelsen blev truffet den 13. oktober 2022. Skattestyrelsen har derfor overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage ansættelsen ekstraordinært og foretage ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018.

Materielt

Klagerens repræsentant har i klagen anført, at det af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed er ukorrekt, og at klageren ikke er enig med den af Skattestyrelsen anvendte metode til opgørelse af virksomhedens overskud.

Skattestyrelsen finder dog ikke, at klageren har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at de konkrete indsætninger, som danner baggrund for Skattestyrelsens skøn, stammer fra andet end klagerens personlige virksomhed.

(...)

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret en række konkrete indsætninger, som synes at stamme fra klagerens erhvervsvirksomhed.

Ved indsætningerne fremgår posteringstekster med fakturanumre, hvorfor indsætningerne synes at udgøre yderligere omsætning i klagerens virksomhed [virksomhed1].

Grundet omfanget og hyppigheden af indsætninger på klagerens bankkonti, følger det af den ovennævnte retspraksis, at det er klageren der har bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke skal beskattes som omsætning i klagerens virksomhed.

Klageren har for indkomståret 2018 oplyst et resultat af virksomhed på 403.601 kr. og for indkomståret 2019 er der ikke oplyst resultat. Ifølge den af Skattestyrelsen udarbejdede oversigt over indsætningerne på klagerens konti, er der for indkomståret 2018 fundet indsætninger for 3.309.089 kr. og for indkomståret 2019 fundet indsætninger for 1.294.115 kr.

Klageren har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning om nærmere redegørelse for de konkrete indsætninger, og Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at anse indsætningerne på klagerens bankkonti som omsætning fra klagerens virksomhed, idet der særligt henses til indsætningernes posteringstekster, samt at klageren frem til 18. september 2019 har været registreret med virksomhed.

Skattestyrelsens finder derfor, at afgørelsen af 13. oktober 2022 skal stadfæstes.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. marts 2024 fremsendt en supplerende udtalelse:

”(...)

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået de nye oplysninger i klagerens bemærkninger af 12. februar 2024 og vurderer at Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022 skal stadfæstes.

Formelt

Ad grov uagtsomhed

Klagers repræsentant har i sit indlæg af 12. februar 2024 anført, at klageren ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive hele sin indkomst for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen finder at klageren mindst groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at klagerens skatteansættelse er foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen har anset det som en skærpende omstændighed, at der er tale om ikke-ubetydelige beløb og et ikke-ubetydeligt antal indsætninger. Endvidere er det en skærpende omstændighed at klager i det pågældende indkomstår selvangav resultat af virksomhed på 403.601 kr., mens at der på klagerens bankkonto var indsat 4.136.362 kr.

Skattestyrelsens fastholder derfor sin afgørelse.

Materielt

Ad skønsmæssige fradrag

Klagerens repræsentant har i sit indlæg af 12. februar 2024 gjort gældende, at klageren har haft en række udgifter i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, men at der ikke kan fremlægges dokumentation for afholdelsen af disse.

Skattestyrelsen finder forsat, at der ikke forligger et grundlag for at foretage et begrundet skøn for fradrag for udgifter.

Da klageren ikke er fremkommet med dokumentation for afholdelsen af udgifter i forbindelse med klagerens erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten, er Skattestyrelsen dels ikke forpligtet til at foretage et skøn jf. SKM2021.456.LSR og dels har klageren ikke dokumenteret evt. køb.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke indrømmes fradrag for udgifter.

(...)

Ad rette indkomstmodtager

Klageren har i sit indlæg 12. februar 2024 anført at klagerens samlever er rette indkomstmodtager for halvdelen af indtægterne fra klagerens virksomhed [virksomhed1].

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister at klageren [person1] var den eneste ejer af virksomheden, og at han var den fuldt ansvarlige deltager. Idet klageren er blevet forhøjet på baggrund af indsætninger på klagerens egen bankkonto, er der således ikke fremlagt dokumentation for, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for al indtægt fra virksomheden.

Skattestyrelsens fastholder derfor sin afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den samlede forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Repræsentanten har den 10. januar 2023 sendt en klage til Skatteankestyrelsen. Repræsentanten har i supplerende indlæg af 12. februar 2024 inkorporeret det i klagen anførte.

Repræsentanten har i indlægget af 12. februar 2024 anført følgende til støtte for sin påstand:

”(...)

PÅSTANDE

Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene

2018 nedsættes med kr. 2.905.488 og

2019 nedsættes med kr. 1.294.115.

(...)

2 Sideløbende skatte- og afgiftssager

Landsskatteretten har den 23. september 2022 afsagt to afgørelser over [person1], jf. Bilag 9 og Bilag 10. Sagerne er begge indbragt for [by1] byret ([sag1] og [sag2]).

Sagerne angår i al væsentlighed samme tema som denne klagesag, idet afgørelserne ligeledes angår en skønsmæssig ansættelse af [person1]s skatte- og momstilsvar. Sagerne angår imidlertid indkomstårene 2013–2017 og momsperioden den 1. januar 2013 til den 31. december 2017.

Faktum er, at [person1] med denne sag sammen med de indbragte afgørelser har fået forhøjet sine skatteansættelser i indkomstårene 2013-2019 med i alt (kr. 4.389.403 + kr. 4.199.603) = kr. 8.589.006 og sine momsansættelser for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2019 med i alt (kr. 1.057.213 + kr. 1.150.802) = kr. 2.208.015 uden samtidigt at få tilkendt noget skatte- og/eller momsfradrag.

Dette er ikke korrekt eller i øvrigt rimeligt, jf. nedenfor under anbringender.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at det af Skattestyrelsens skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed og momstilsvar i henhold til statsskattelovens § 4 og momslovens § 4 – efter det af [person1]s oplyste – ikke er korrekt, hvorved Skattestyrelsens skatte- og afgiftsmæssige forhøjelser er forkerte.

[person1] er således af den opfattelse, at han ikke har haft et overskud i det omfang, som Skattestyrelsen har lagt til grund ved den påklagede afgørelse af den 13. oktober 2022. Det gøres derfor gældende, at det udøvede skøn ikke er virkelighedsnært. Det gøres gældende, at virksomheden under alle omstændigheder skal tilkendes et skatte- og momsfradrag, jf. statsskattelovens § 6 og momslovens § 37.

Endvidere gøres det til støtte for de nedlagte påstande helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 3 er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvaret for perioderne 1. januar – 31. december 2018 og 1. januar 2019 til den 30. juni 2019, idet [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsens afgørelse af den 13. oktober 2022 er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af en den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende:

”Du er i indkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat, [...].”

Dette skal uddybes nærmere i det følgende:

3 Skønsmæssig ansættelse

(...)

3.4 Den konkrete sag

Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse af den 13. oktober 2022 foretaget et kvalificeret skøn over, hvilke udgifter som måtte være forbundet med erhvervelsen af de påståede indtægter, hvormed Skattestyrelsen har forhøjet [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2018-2019. Det udøvede skøn er derfor ikke retvisende.

Som beskrevet ovenfor, så har Landsskatteretten har den 23. september 2022 afsagt to afgørelser over [person1], jf. Bilag 9 og Bilag 10. Sagerne er begge indbragt for [by1] byret ([sag1] og [sag2]).

Faktum er, at [person1] med denne sag sammen med de indbragte afgørelser har fået forhøjet sine skatteansættelser i indkomstårene 2013-2019 med i alt (kr. 4.389.403 + kr. 4.199.603) = kr. 8.589.006 og sine momsansættelser for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2019 med i alt (kr. 1.057.213 + kr. 1.150.802) = kr. 2.208.015 uden at samtidigt at få tilkendt blot én krone i skatte- og eller købsmomsfradrag.

Det er klart, at det på ingen måde er muligt, realistisk eller virkelighedsnært at have en omsætning på kr. 10.797.021 inkl. moms uden samtidigt at have nogle udgifter forbundet med erhvervelsen heraf. Det må således have formodningen for sig, at der som minimum skal tilkendes et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

Det gøres gældende, at der ved fastsættelsen af et skønsmæssigt fradrag skal tages udgangspunkt i den sædvanlige bruttofortjeneste for vagt- og sikkerhedstjenester, hvortil henvises til den nyere afgørelse fra Landsskatteretten af den 19. oktober 2022 (LSR’s j.nr. 20-0046523), som er nærmere omtalt oven for under afsnit 3.1.2.

(...)

4 Rette indkomstmodtager

(...)

4.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at halvdelen af den opgjorte indtjening fra [virksomhed1] under alle omstændigheder rettelig tilhører [person1]s tidligere samlever, [person2].

Det gøres således gældende, at [person2] er rette indkomstmodtager af halvdelen af de modtagne beløb, jf. Bilag 7 og Bilag 8. [virksomhed1] var således efter det af [person1] oplyste en fælles virksomhed, som de drev sammen. Dette understøttes tillige af, at virksomhedens navn består af sammensætningen af ”[...]”, dvs. [person2]s navn, og ”[...]”, dvs. [person1]s navn.

Det gøres derfor gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte [person1]s af de beløb, som han er blevet forhøjet med ved den påklagede afgørelse.

5 Ekstraordinær genoptagelse

(...)

5.2 Den konkrete sag

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen fundet, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsens afgørelse af den 13. oktober 2022 er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af en den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende:

”Du er i indkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat, [...].”

Skattestyrelsen har om baggrunden for den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2018 videre anført følgende:

”Vi vurderer, at din skat for indkomståret 2018 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at oplyse Skattestyrelsen om de beløb, som du har modtaget på din bankkonto og medregnet disse i din skattepligtige indkomst.”

Som det fremgår af ovennævnte praksis, forholder det sig ikke således, at en forkert selvangivelse er ensbetydende med, at der er handlet som minimum groft uagtsomt.

Skattestyrelsens begrundelse er reelt blot en konstatering, og den indeholder ikke egentlig begrundelse for, hvorfor[person1] – efter Skattestyrelsens opfattelse – har disponeret på en måde, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.

Af den grund er der således allerede som følge heraf ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2018.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om indsætningerne på klagerens bankkonti i [finans1] relaterer sig til klagerens virksomhed, og om klageren skal beskattes på baggrund af disse i indkomstårene 2018 og 2019. Sagen angår endvidere, om klageren er berettiget til skønsmæssigt fradrag for udgifter til drift i sin virksomhed.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der afholdes i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLD.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Da klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale, der kan danne grundlag for skatteansættelserne, har Skattestyrelsen været berettiget til at sætte virksomhedens skattepligtige resultat skønsmæssigt.

Indtægter

I indkomstårene 2018 og 2019 var klageren registreret med en virksomhed, som drev vagt- og sikkerhedstjeneste. For 2019 har klageren ikke selvangivet indtægter vedrørende virksomheden.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens bankkonti og har anset en række indsætninger for indtægter i virksomheden, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Fratrukket moms har Skattestyrelsen opgjort og ansat de skattepligtige indtægter til i alt 2.905.448. kr. for indkomståret 2018 og 1.294.115 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har henført de to beløb til virksomhedens skattepligtige omsætning. Posteringsteksterne ved de enkelte indsætninger er ”faktura”, ”nota” m.v.

I en situation som den foreliggende, hvor klageren således var registreret med virksomhed, og hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens bankkonti, som efter posteringsteksterne synes at have karakter af skattepligtig omsætning, har klageren bevisbyrden for, at indsætningerne ikke skal henføres til den registrerede virksomheds skattepligtige omsætning.

Som anført var det klageren, der i de to indkomstår var registreret med virksomheden, og de omhandlede indtægter er indsat på klagerens bankkonti. Henset hertil, og da klageren ikke har anført noget til støtte for, at indtægterne ikke er skattepligtige eller allerede er beskattede eller har fremlagt noget til støtte for sin påstand om, at det er andre end ham, der i henhold til statsskattelovens § 4 har erhvervet ret til indtægterne, har klageren ikke løftet sin bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indtægterne.

Landsskatteretten er derfor enig i Skattestyrelsens opgørelse af de skattepligtige indtægter og i, at disse skal henføres til klagerens virksomhed.

Udgifter

Til støtte for at de omhandlede forhøjelser skal nedsættes, gør klageren gældende, at skattemyndighederne skal udøve et virkelighedsnært skøn, og at det er usandsynligt, at han har kunnet oppebåret de omhandlede indtægter uden at have afholdt udgifter med henblik herpå.

Klageren har ikke fremlagt købsbilag eller andet lignende bilagsmateriale, som Landsskatteretten finder dokumenterer eller sandsynliggør, at klageren har afholdt udgifter til erhvervelse af de skattepligtige indtægter.

Klageren har heller ikke nærmere redegjort for karakteren af den drevne virksomhed, ligesom klageren ikke på nogen måde har konkretiseret, hvilke udgifter han måtte have afholdt med henblik på erhvervelsen af de skattepligtige indtægter. Klageren har dermed ikke tilvejebragt noget som helst grundlag, hvorpå det er muligt at udøve et meningsfuldt skøn over eventuelt fradragsberettigede udgifter.

Derfor har klageren hverken dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han er berettiget til fradrag for driftsudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På det grundlag, og da klageren under de anførte omstændigheder ikke uden videre er berettiget til fradrag for driftsudgifter i et sådant omfang, at hans skattepligtige virksomhedsoverskud ansættes til den sædvanlige bruttofortjeneste for vagt- og sikkerhedstjenester, er Landsskatteretten også enig i Skattestyrelsens afgørelse på udgiftssiden.

Det, klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Formalitet – ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 13. oktober 2022. Fristen for ordinær genoptagelse var således udløbet på det tidspunkt.

I indkomståret 2018 drev klageren virksomhed og oppebar herved en betydelig højere skattepligtig indkomst, end klageren selvangav. Herved har klageren forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som Skattestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, havde klageren den 18. august 2022 svarfrist til Skattestyrelsen angående en redegørelse for indsætningerne på klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen har derfor tidligst den 18. august 2022 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 22. september 2022, hvilket således var rettidigt i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1 pkt.

Skattestyrelsen foretog ansættelserne den 13. oktober 2022 og dermed inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.