Kendelse af 21-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 23-0003456

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. halvår 2018
Forhøjelse af salgsmoms	526.110 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2018
Forhøjelse af salgsmoms	301.163 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. halvår 2019
Forhøjelse af salgsmoms	250.649 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2019
Forhøjelse af salgsmoms	72.880 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Registreringsregister, CVR, at [person1] (herefter indehaveren) frem til den 18. september 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 1. september 2015. Virksomheden var registreret under branchekoden 801000 Private vagt- og sikkerhedstjenester.

Indehaveren har nulindberettet moms for 1. og 2. halvår 2018 samt ikke indberettet moms for 1. halvår og 3. kvartal 2019.

Indehaveren har ikke fremsendt regnskabsmaterialet for indkomstårene 2018 og 2019, som Skattestyrelsen har anmodet om.

Det fremgår af kontoudtog for indehaverens bankkonti i [finans1] med kontonr. [...00] og [...19], at der for indkomstårene 2018 og 2019 er foretaget indsætninger på henholdsvis 4.136.362 kr. og 1.617.644 kr., som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig omsætning inkl. moms i indehaverens virksomhed. Bogføringsteksterne ved bankindsætningerne er bl.a. ”Faktura”, ”Overførsel”, ”Nota...” m.v. i posteringsteksterne.

Skattestyrelsen har den 18. juli 2022 anmodet indehaveren om en nærmere redegørelse for de konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti. Indehaveren har haft svarfrist den 18. august 2022.

Skattestyrelsen har med henvisning til indsætningerne forhøjet indehaverens salgsmoms på baggrund af følgende opgørelser for afgiftsperioderne i 2018 og 2019:

	Indkomståret 2018	Indkomståret 2019
Omsætning inkl. moms	4.136.362 kr.	1.617.644 kr.
Moms, 20 %	827.273 kr.	323.529 kr.

	1. halvår 2018	2. halvår 2018	1. halvår 2019	2. halvår 2019
Forhøjelse af salgsmoms	526.110 kr.	301.163 kr.	250.649 kr.	72.880 kr.

Skattestyrelsen har den 22. september 2022 fremsendt forslag til afgørelse og truffet den påklagede afgørelse den 13. oktober 2022.

Indehaverens repræsentant har den 12. februar 2024 fremsendt et supplerende indlæg samt bilag. Repræsentanten har fremlagt en selskabsrapport for enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], hvoraf bl.a. fremgår, at indehaveren har været den eneste tidligere ansvarlige deltager, og at han indtrådte den 1. september 2015 og udtrådte den 18. september 2019. Der er endvidere fremsendt en mail fra indehaveren til Skattestyrelsen dateret den 23. august 2022, hvoraf fremgår, at indehaveren har oplyst, at han ikke kan fremsende det forespurgte materiale, idet SØIK har foretaget en ransagning, som tog alt materiale med.

Repræsentanten har ydermere fremsendt to afgørelser fra Landsskatteretten af 23. september 2022 vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst og momstilsvar for årene 2013 – 2017, samt en afgørelse fra [Skatteankenævnet] af 26. november 2020. Herudover har repræsentanten genfremsendt en række bilag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 1.150.802 kr. for afgiftsperioderne fra 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019 fordelt med 526.110 kr., 301.163 kr., 250.649 kr. og 72.880 kr. for de fire afgiftsperioder.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Moms

Du anses for værende en afgiftspligtig person, der har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i 2018 og 2019 henhold til momslovens § 3. Vi vurderer dette, da du i perioden 1. januar 2018 til 18. september 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], samt i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 har modtaget fakturaindbetalinger, der indikerer erhvervsmæssig omsætning.

Vi har vurderet, at de konkrete indsætninger på dine bankkonti indikerer omsætning, da posteringsteksten på flere af indsætningerne indeholder fakturanumre. Der forekommer herudover en række øvrige overførsler.

Da du ikke har redegjort eller dokumenteret de konkrete indsætninger, der forekommer på dine bankkonti, anser vi disse for at udgøre omsætning. De erhvervsmæssige indsætninger forekommer både i registreringsperioden samt efter din virksomhed [virksomhed1] ophører. Vi anser derfor de konkrete indsætninger for at indgå i din virksomheds omsætning.

Vi har vurderet på baggrund heraf, at der er sket levering af varer eller ydelser mod vederlag i henhold til momslovens § 4.

Da du anses for at være en afgiftspligtig person, er du omfattet af registreringspligten i momslovens § 47, stk. 1.

(...)

Du har for indkomståret 2018 nulangivet for 1. halvår og 2. halvår. Du har ikke angivet moms for 1. halvår og 3. kvartal 2019.

Vi har opgjort dit momstilsvar efter et skøn efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi vurderer derfor, at du skal betale salgsmoms, af indsætningerne på dine bankkonti, som vi har vurderet er erhvervsmæssig omsætning. Se bilag 1.

(...)

(tabel udeladt)

Du skal derfor betale salgsmoms for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 på i alt 1.150.802 kr. (827.273 kr. + 323.529 kr.) i henhold til momslovens § 27 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Såfremt du i forbindelse med indkomsterhvervelsen har afholdt udgifter i tilknytning hertil, der kan dokumenteres, vil der være mulighed for fradrag for moms efter momslovens § 37. Det er en forudsætning for fradrag, at du har indsendt dokumentation, herunder bilag på de afholdte udgifter i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, samt gældende praksis i C-664/16, Vadan.

(...)

Frister

(...)

Moms

(...)

Momsangivelserne for 2018 og 1. halvår 2019 ændres ud over den ordinære frist, der er anført i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Dette sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da vi vurderer, at du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at angive tilsvaret korrekt.

Vi har den 18. juli 2022 anmodet dig om en nærmere redegørelse og dokumentation for de konkrete indsætninger, hvorfor vi skal fremsende forslag om ændring inden den 18. januar 2023, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Vi har den 22. september 2022 fremsendt vores forslag til ændring af din moms, hvorfor fristen for ansættelsen af din moms på 3 måneder er overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 24. januar 2024 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

[person1] og hans advokat har fremsendt en klage, der omhandler [person1]s skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2018 og 2019.

Klagen tager sit udgangspunkt i, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] med samlet 4.199.603 i overskud af virksomhed samt forhøjelse af klagers momstilsvar med i alt 1.150.802 kr.

Klager har i den forbindelse vedlagt et bilag i form af Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022, som bilag 1.

Overskud af virksomhed og dertilhørende momstilsvar for indkomstårene 2018 og 2019

Der er ikke fremkommet nye oplysninger til dette forhold.

Klager gør det overordnet gældende, at klagers ansatte overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes med 4.199.603 kr. og momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 med i alt 1.150.802 kr.

Klagers advokat gør det gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019.

Til støtte for de nedlagte påstande fremhæver klagers advokat, at der specifikt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 3, ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvaret for perioderne 1. januar 2018 til 30. juni 2019, idet det vurderes, at klager ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det fremhæves af klagers advokat, at afgørelsen er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende ” Du er iindkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat”.

Skattestyrelsens kommentarer:

Det er klagers påstand, at der ikke foreligger grundlag for at beskatte klager med i alt 4.199.603 kr. i overskud af virksomhed og forhøjet momstilsvar med i alt 1.150.802 kr.

Klagers advokat gør det i den forbindelse gældende at Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022 skulle være behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende ” Du er i indkomstårene 2018 og2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat”.

Skattestyrelsen vurderer fortsat, at klager skal beskattes af overskud af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 med i alt 4.199.603 kr. Vi vurderer ligeledes, at klagers momstilsvar fastsættes til 1.150.802 kr. Det fremgår, som oplyst af klagers advokat, at klager er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist. Det fremgår af afgørelsen i samme afsnit, at fristen ikke gælder, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt – som har medført, at indkomsten er opgjort forkert.

Da klager og klagers advokat ikke har fremlagt nye oplysninger, til sagen, fastholdes afgørelsen i sin helhed og med samme begrundelse.

(...)”

Skattestyrelsen har den 29. januar 2024 fremsendt en udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
1. halvår 2018
Opgjort salgsmoms	526.110 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse
Ekstraordinær genoptagelse	Ja	Nej	Ja
2. halvår 2018
Opgjort salgsmoms	301.163 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse
Ekstraordinær genoptagelse	Ja	Nej	Ja	Ja
1. halvår 2019
Opgjort salgsmoms	250.649 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse
Ekstraordinær genoptagelse	Ja	Nej	Ja	Ja
2. halvår 2019
Opgjort salgsmoms	72.880 kr.	0 kr.	Stadfæstelse	Stadfæstelse

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms med samlet 1.150.802 kr. for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår i 2018 samt 2019 på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens private bankkonti.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022.

Faktiske forhold

[person1] var i perioden 1. september 2015 til 18. september 2019 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der beskæftigede sig med private vagt- og sikkerhedstjenester.

Virksomheden har nulangivet moms for 1. halvår 2018 og 2. halvår 2018, samt ikke angivet moms for 2019. Derudover har virksomheden oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2018 på 403.601 kr., og for indkomståret 2019 har virksomheden ikke angivet et resultat.

Virksomheden har ikke fremsendt regnskabsmateriale eller momsregnskab for indkomstårene 2018 og 2019. Under en gennemgang af klagerens bankkonti er der fundet en række indsætninger anført med bl.a. ”Faktura”, ”Overførsel”, ”Nota” som posteringstekst.

Af indsætningerne forekommer der fakturaindsætninger og øvrige overførsler, der indikerer erhvervsmæssig omsætning. Indsætningerne udgør 4.136.362 kr. for 2018 og 1.617.644 kr. i 2019.

Formelt

Virksomhedens repræsentant har i klagen anført, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da der ikke er tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Skattestyrelsen finder dog ikke at afgørelsen er ugyldig, idet klageren mindst forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2018 og 2019 er ansat på ufuldstændigt grundlag.

(...)

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 22. september 2022 samt afgørelsen af 13. oktober 2022 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 32, stk. 2, genoptaget momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2018 samt 1. halvår 2019 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor det påhviler Skattestyrelsen at bevise, at klageren mindst groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen fastholder at klageren har handlet mindst groft uagtsomt idet klageren har drevet afgiftspligtig virksomhed uden at indberette moms for afgiftsperioderne i 2018 og 2019. Der er herved lagt vægt på klagerens manglende angivelse af moms i både 2018 og 2019, henset til både antallet af overførsler samt det indbetalte beløb i både 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har den 18. juli 2022 anmodet klageren om en nærmere redegørelse samt dokumentation for de konkrete indsætninger. Idet klageren ikke har besvaret henvendelsen, skal 6 måneders fristen regnes fra udløbet af Skattestyrelsens anmodning den 18. august 2022. Da forslag til afgørelse blev fremsendt til klager den 22. september 2022, er 6 måneders fristen for varslingen af genoptagelsen således overholdt. Afgørelsen blev fremsendt den 13. oktober 2022, og er således fremsendt senest 3 måneder efter varslingen.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2018 samt 1. halvår 2019 er således opfyldt.

Materielt

Virksomhedens repræsentant har i klagen anført, at det af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed er ukorrekt, og at virksomheden ikke er enig med den af Skattestyrelsen anvendte metode til opgørelse af virksomhedens overskud.

Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at de konkrete indsætninger, som danner baggrund for Skattestyrelsens skøn, stammer fra andet end virksomheden.

(...)

Ad konkret sag

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens ejers private bankkonti konstateret en række konkrete indsætninger, som synes at stamme fra erhvervsvirksomheden. Idet virksomheden er registreret som private vagt- og sikkerhedstjenester, er der således tale om momspligtig omsætning.

Ved indsætningerne fremgår posteringstekster med fakturanumre, hvorfor indsætningerne synes at udgøre yderligere omsætning i virksomheden.

Grundet omfanget og hyppigheden af indsætningerne på virksomhedens ejers bankkonti, er det op til virksomheden at dokumentere, at de indsatte beløb ikke udgør erhvervsmæssig omsætning.

Da klageren ikke har fremsendt dokumenter, der enten dokumenterer eller blot sandsynliggør, at de indsatte beløb ikke udgør erhvervsmæssig omsætning, har Skattestyrelsen således været berettiget til at beregne salgsmoms heraf.

Skattestyrelsen finder derfor, at afgørelsen af 13. oktober 2022 stadfæstes.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. marts 2024 fremsendt en supplerende udtalelse:

”(...)

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået de nye oplysninger i klagerens bemærkninger af 12. februar 2024 og vurderer at Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022 skal stadfæstes.

Formelt

Ad grov uagtsomhed

Klagers repræsentant har i sit indlæg af 12. februar 2024 anført, at klageren ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive hele sin indkomst for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen finder at klageren mindst groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at klagerens skatteansættelse er foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen har anset det som en skærpende omstændighed, at der er tale om ikke-ubetydelige beløb og et ikke-ubetydeligt antal indsætninger. Endvidere er det en skærpende omstændighed at klager i det pågældende indkomstår selvangav resultat af virksomhed på 403.601 kr., mens at der på klagerens bankkonto var indsat 4.136.362 kr.

Skattestyrelsens fastholder derfor sin afgørelse.

Materielt

(...)

Ad skønsmæssige fradrag for moms

Det følger af Landsskatterettens praksis at momsfradrag er betinget af, at der kan fremlægges dokumentation i form af en forskriftsmæssig faktura, jf. SKM2021.456.LSR, som bygger på EU-Domstolens praksis.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Idet klageren ikke har kunnet sandsynliggøre, at der er betalt moms, kan der således ikke indrømmes et skønsmæssigt fradrag herfor.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke indrømmes fradrag for udgifter.

Ad rette indkomstmodtager

Klageren har i sit indlæg 12. februar 2024 anført at klagerens samlever er rette indkomstmodtager for halvdelen af indtægterne fra klagerens virksomhed [virksomhed1].

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister at klageren [person1] var den eneste ejer af virksomheden, og at han var den fuldt ansvarlige deltager. Idet klageren er blevet forhøjet på baggrund af indsætninger på klagerens egen bankkonto, er der således ikke fremlagt dokumentation for, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for al indtægt fra virksomheden.

Skattestyrelsens fastholder derfor sin afgørelse.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Indehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at den samlede forhøjelse af virksomhedens salgsmoms skal nedsættes til 0 kr. for samtlige afgiftsperioder i årene 2018 og 2019.

Repræsentanten har den 10. januar 2023 fremsendt en klage til Skatteankestyrelsen. Repræsentanten har i supplerende indlæg af 12. februar 2024 inkorporeret det i klagen anførte.

Repræsentanten har i indlægget af 12. februar 2024 anført følgende til støtte for sin påstand:

”(...)

PÅSTANDE

(...)

Der nedlægges for det andet påstand om, at [person1]s momstilsvar for perioderne

1. januar 2018 – 30. juni 2018 nedsættes med kr. 526.110 og

1. juli 2018 – 31. december 2018 nedsættes med kr. 301.163 og

1. januar 2019 – 30. juni 2019 nedsættes med kr. 250.649 og

1. juli 2019 – 31. december 2019 nedsættes med kr. 72.880.

(...)

2 Sideløbende skatte- og afgiftssager

Landsskatteretten har den 23. september 2022 afsagt to afgørelser over [person1], jf. Bilag 9 og Bilag 10. Sagerne er begge indbragt for [by1] byret ([sag1] og [sag2]).

Sagerne angår i al væsentlighed samme tema som denne klagesag, idet afgørelserne ligeledes angår en skønsmæssig ansættelse af [person1]s skatte- og momstilsvar. Sagerne angår imidlertid indkomstårene 2013–2017 og momsperioden den 1. januar 2013 til den 31. december 2017.

Faktum er, at [person1] med denne sag sammen med de indbragte afgørelser har fået forhøjet sine skatteansættelser i indkomstårene 2013-2019 med i alt (kr. 4.389.403 + kr. 4.199.603) = kr. 8.589.006 og sine momsansættelser for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2019 med i alt (kr. 1.057.213 + kr. 1.150.802) = kr. 2.208.015 uden samtidigt at få tilkendt noget skatte- og/eller momsfradrag.

Dette er ikke korrekt eller i øvrigt rimeligt, jf. nedenfor under anbringender.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at det af Skattestyrelsens skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed og momstilsvar i henhold til statsskattelovens § 4 og momslovens § 4 – efter det af [person1]s oplyste – ikke er korrekt, hvorved Skattestyrelsens skatte- og afgiftsmæssige forhøjelser er forkerte.

[person1] er således af den opfattelse, at han ikke har haft et overskud i det omfang, som Skattestyrelsen har lagt til grund ved den påklagede afgørelse af den 13. oktober 2022. Det gøres derfor gældende, at det udøvede skøn ikke er virkelighedsnært. Det gøres gældende, at virksomheden under alle omstændigheder skal tilkendes et skatte- og momsfradrag, jf. statsskattelovens § 6 og momslovens § 37.

Endvidere gøres det til støtte for de nedlagte påstande helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 3 er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og momstilsvaret for perioderne 1. januar – 31. december 2018 og 1. januar 2019 til den 30. juni 2019, idet [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsens afgørelse af den 13. oktober 2022 er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af en den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende:

”Du er i indkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat, [...].”

Dette skal uddybes nærmere i det følgende:

3 Skønsmæssig ansættelse

(...)

3.4 Den konkrete sag

Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse af den 13. oktober 2022 foretaget et kvalificeret skøn over, hvilke udgifter som måtte være forbundet med erhvervelsen af de påståede indtægter, hvormed Skattestyrelsen har forhøjet [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2018-2019. Det udøvede skøn er derfor ikke retvisende.

Som beskrevet ovenfor, så har Landsskatteretten har den 23. september 2022 afsagt to afgørelser over [person1], jf. Bilag 9 og Bilag 10. Sagerne er begge indbragt for [by1] byret ([sag1] og [sag2]).

Faktum er, at [person1] med denne sag sammen med de indbragte afgørelser har fået forhøjet sine skatteansættelser i indkomstårene 2013-2019 med i alt (kr. 4.389.403 + kr. 4.199.603) = kr. 8.589.006 og sine momsansættelser for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2019 med i alt (kr. 1.057.213 + kr. 1.150.802) = kr. 2.208.015 uden at samtidigt at få tilkendt blot én krone i skatte- og eller købsmomsfradrag.

Det er klart, at det på ingen måde er muligt, realistisk eller virkelighedsnært at have en omsætning på kr. 10.797.021 inkl. moms uden samtidigt at have nogle udgifter forbundet med erhvervelsen heraf. Det må således have formodningen for sig, at der som minimum skal tilkendes et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

(...)

Vedrørende momsfradrag har Skattestyrelsen i afgørelsen af den 13. oktober 2022 henvist til, at dette skal være nærmere underbygget. Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til EU-domstolens dom afsagt den 21. november 2018 offentliggjort som C-664/16 (Vadan). Det gøres gældende, at dommen ikke understøtter det af Skattestyrelsen anførte.

Dommen angår helt overordnet en i Rumænien afgiftspligtig person, der havde foretaget en række byggerier. Det viste sig, at byggerierne var momspligtige. Personen var ikke momsregistreret og havde af samme årsag ikke opbevaret dokumentation for sine udgifter. Det var derfor ikke muligt at fremlægge konkrete fakturaer.

EU-domstolen blev derfor forelagt det i dommen omhandlede præjudicielle spørgsmål, om det i medfør momssystemdirektivet var tilstrækkeligt for et momsfradrag, at der blot blev indhentet et skøn fra en sagkyndig (syn og skøn) om, hvad det typiske momsfradrag ville være.

EU-domstolen skulle således forholde sig til sammenspillet mellem de materielle momsfradragsregler og de formelle momsregler, hvor der som udgangspunkt påkræves fakturaer, der opfylder nærmere kriterier, jf. også momsbekendtgørelsens § 82.

EU-domstolen udtalte i den forbindelse følgende:

”Hvad angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momsdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226 [...]

Domstolen har således fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at skatte- og afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momsdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt [...]

En streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er således i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet , eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

Det påhviler ikke desto mindre den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette [...]

Disse beviser kan bl.a. omfattet dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms. Et skøn, der fremgår af en sagkyndig erklæring, der er anordnet af en national ret, kan i givet fald supplere sådanne beviser eller bestyrke deres pålidelighed, men det kan ikke erstatte dem.

I det foreliggende tilfælde fremgår det af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, at Lucre?iu Hadrian Vadan, idet han ikke har kunnet fremlægge fakturaer, har fremlagt andre dokumenter, som imidlertid er ulæselige, og som ifølge den forelæggende ret er utilstrækkelige med henblik på at fastlægge, hvorvidt der består en ret til fradrag samt omfanget af denne ret.

[...]

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, navnlig artikel 167, artikel 168, artikel 178, litra a), og artikel 179, samt princippet om merværdiafgiftens (moms) neutralitet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke er i stand til at fremlægge beviser for det indgående momsbeløb, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller ethvert andet dokument , som ikke kan indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgår af en sagkyndig erklæring, som en national ret har anordnet.”

EU-domstolen udtalte således, at der af hensyn til momsens neutralitet skal indrømmes et momsfradrag, hvor det er godtgjort, at der har været afholdt og betalt købsmoms. Bevisbyrden kunne ikke alene bæres af en sagkyndig erklæring. Der skal således foreligge ”ethvert andet dokument”. Det gøres gældende, at der i denne sag kan indrømmes et momsfradrag på baggrund af de fremlagte kontoudtog.

4 Rette indkomstmodtager

(...)

4.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at halvdelen af den opgjorte indtjening fra [virksomhed1] under alle omstændigheder rettelig tilhører [person1]s tidligere samlever, [person2].

Det gøres således gældende, at [person2] er rette indkomstmodtager af halvdelen af de modtagne beløb, jf. Bilag 7 og Bilag 8. [virksomhed1] var således efter det af [person1] oplyste en fælles virksomhed, som de drev sammen. Dette understøttes tillige af, at virksomhedens navn består af sammensætningen af ”[...]”, dvs. [person2]s navn, og ”[...]”, dvs. [person1]s navn.

Det gøres derfor gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte [person1]s af de beløb, som han er blevet forhøjet med ved den påklagede afgørelse.

5 Ekstraordinær genoptagelse

(...)

5.2 Den konkrete sag

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen fundet, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsens afgørelse af den 13. oktober 2022 er behæftet med fejl i relation til spørgsmålet om, hvorvidt [person1] i forhold til de i sagen omhandlende skatteansættelser er omfattet af en den ordinære ansættelsesfrist eller ej, idet der af afgørelsen fremgår følgende:

”Du er i indkomstårene 2018 og 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist for ændring af din skat, [...].”

Skattestyrelsen har om baggrunden for den ekstraordinære genoptagelse af indkomståret 2018 videre anført følgende:

”Vi vurderer, at din skat for indkomståret 2018 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at oplyse Skattestyrelsen om de beløb, som du har modtaget på din bankkonto og medregnet disse i din skattepligtige indkomst.”

Som det fremgår af ovennævnte praksis, forholder det sig ikke således, at en forkert selvangivelse er ensbetydende med, at der er handlet som minimum groft uagtsomt.

Skattestyrelsens begrundelse er reelt blot en konstatering, og den indeholder ikke egentlig begrundelse for, hvorfor[person1] – efter Skattestyrelsens opfattelse – har disponeret på en måde, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.

Af den grund er der således allerede som følge heraf ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2018.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår momsansættelserne for perioderne 1. januar – 31. december 2018 og 1. januar 2019 til den 30. juni 2019, idet bemærkningerne ovenfor tillige fører til, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for en genoptagelse af nævnte momsansættelser.

(...)”

Landskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om indsætningerne på indehaverens bankkonti i [finans1] relaterer sig til indehaverens virksomhed, og om indehaveren anses for at være momspligtig på baggrund af disse i årene 2018 og 2019. Sagen angår endvidere, om indehaveren er berettiget til skønsmæssigt fradrag for købsmoms.

Retsgrundlag

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det fremgår endvidere af § 48, stk. 1, at afgiftspligtige personer, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., ikke skal registreres som momspligtig.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 4, at for virksomheder, som er registreret med halvårlig momsafregning, skal angivelse af moms ske senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere følgende af § 82:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Kravene til, hvad en faktura skal indeholde, fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår følgende:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31 kan Skattestyrelsen foretage en fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Efter § 32, stk. 2, 1. pkt., kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. En fastsættelse eller ændring, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt.

Kundskabstidspunktet efter den tilsvarende bestemmelse om skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, som er den tilsvarende bestemmelse om skatteansættelse, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen med sagsnummer [sag3] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte indehaverens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, idet indehaveren ikke har fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden. Henset hertil er der ligeledes grundlag for at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt.

Landsskatteretten har i skattesagen fundet, at den ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, der i det hele skal henføres til indehaveren. Herefter finder retten tillige, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf.

Der har i indehaverens virksomhed været afgiftspligtige leverancer på mere end 50.000 kr. i både 2018 og 2019 i form af indsætninger på indehaverens bankkonti. Virksomheden er dermed momspligtig, og indehaveren skulle således have indberettet moms. Det følger af momslovens § 48, stk. 1, jf. § 47, stk. 1.

Indehaveren har ikke godtgjort, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag for afgiftsperioden 1. kvartal 2018 – 4. kvartal 2019. Indehaveren har således ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, underbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, jf. SKM2021.456.LSR, og dette er ikke fremlagt. Retten finder herefter, at betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 ikke er opfyldt.

Formalitet – ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2018 samt 1. halvår 2019

I 2018 og 2019 skulle virksomheden angive og afregne moms halvårligt. For afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2018 samt 1. halvår 2019 skulle virksomheden have indberettet moms senest den 1. september 2018, 1. marts 2019 og 1. september 2019.

Fristerne for at varsle ændring af afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2018 samt 1. halvår 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. september 2021, 1. marts 2022 og 1. september 2022. Skattestyrelsen varslede forhøjelserne den 22. september 2022, på hvilket tidspunkt fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, var udløbet.

I perioden drev indehaveren momspligtig virksomhed og oppebar herved betydelige momspligtige indtægter, som han ikke angav og afregnede til afgiftsmyndighederne. Herved har indehaveren forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at momsansættelserne er foretaget på urigtige eller ufuldstændige grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Som Skattestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, havde indehaveren den 18. august 2022 svarfrist til Skattestyrelsen angående en redegørelse for indsætningerne på indehaverens bankkonti.

Skattestyrelsen har derfor tidligst den 18. august 2022 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinære ansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 22. september 2022, hvilket således var rettidigt i henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 1 pkt.

Skattestyrelsen foretog ansættelserne den 13. oktober 2022 og dermed inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.