Kendelse af 30-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024

Journalnr. 23-0003571

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2013
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2014
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Skattestyrelsen afgørelse af 31. maj 2016, at klageren har oplyst, at han har ført sine IT-konsulentydelser over sin ægtefælles [person1]s virksomhed og dermed anvendt virksomhedens momsregistrering.

Klagerens ægtefælle [person1] har i indkomstårene 2012 - 2014 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens er startet den 1. december 2010, ophørte den 5. august 2015 og var registreret under branchekode 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Klageren har ikke selvangivet lønindtægter eller overskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2014.

Det fremgår af SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 31. maj 2016, at klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt er blevet forhøjet med i alt 2.024.614 kr. for indkomstårene 2012-2014. Den skønsmæssige ansættelse blev foretaget på baggrund af indsætninger på klagerens og dennes ægtefælles bankkonti.

SKATs forhøjelser i afgørelsen fordeler sig således:

2012	460.272 kr.
2013	817.232 kr.
2014	747.110 kr.

Klageren har indsendt regnskabsmateriale, for hans IT-konsulentvirksomhed, for indkomståret 2013 samt kontobevægelser for udvalgte posteringer fra 2013.

SKAT har fordelt det skønnede overskud af virksomhed, mellem klageren og dennes ægtefælle, med 50 % til hver. SKAT har lagt vægt på, at der er konstateret indsætninger på både klageren og dennes ægtefælles konti, at hverken klageren eller dennes ægtefælle har haft lønarbejde i kontrolperioden, og at klageren og dennes ægtefælle begge har deltaget i driften af virksomheden.

SKAT har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifter på baggrund af en bruttoavanceprocent på 34 % samt transportomkostninger på 50 % af 50.000 kr., beregnet med udgangspunkt i et ufuldstændigt regnskab for klagerens IT-konsulentvirksomhed for 2013.

Skattestyrelsen har fremsendt et udskrift af styrelsens interne forsendelsessystem. Det fremgår heraf, at afgørelsen er sendt som brev den 31. maj 2016, og at afgørelsen er registreret som afsendt. Skattestyrelsen har oplyst, at registreringen angiver, at brevet er sendt fysisk.

Skattestyrelsen har oplyst, at brevet er ikke kommet retur.

Retten i [by1] har afsagt dom i klageren og dennes ægtefælles straffesag den 1. april 2022. Skattestyrelsen har i forbindelse med straffesagen udarbejdet en ny opgørelse over klagerens og ægtefællens overskud af virksomhed.

Af Skattestyrelsens nye opgørelse i forbindelse med straffesagen fremgår følgende korrektioner, i forhold til den samlede opgørelse for klageren og ægtefællen i afgørelsen af 31. maj 2016:

	2012	2013	2014
Omfordelte beløb	1.198.623 kr.	189.390 kr.	0 kr.
Fortegnsfejl	146.139 kr.	11.641 kr.	0 kr.
Beløb medtaget to gange (interne overførsler)	0 kr.	703.000 kr.	441.000 kr.
Private indsætninger	65.729 kr.	78.983 kr.	71.155 kr.
Ændring i fradrag for driftsomkostninger	17.634 kr.	164.352 kr.	139.306 kr.

De omfordelte beløb udgør beløb, som indgår i Skattestyrelsens oprindelige opgørelse vedrørende klagerens og ægtefællens overskud af virksomhed. Beløbene er på baggrund af klagerens og ægtefællens oplysninger under straffesagen, blevet vurderet til at vedrøre klagerens konsulentvirksomhed.

I 2012 udgør en del af de omfordelte beløb 7 indsætninger på i alt 588.147 kr., som hidrører fra klagerens arbejde i udlandet. Indsætningerne har transaktionsteksterne ”P120XXXXXXXXN00 Ovf.”

De øvrige omfordelte beløb i 2012 og 2013 udgør 10 indsætninger på i alt 799.866 kr., som eksempelvis har transaktionsteksten ”[virksomhed2] ApS, Faktura”, ”[virksomhed3]” og ”[virksomhed4]”.

Fortegnsfejl udgør beløb, som indgår i SKATs oprindelige opgørelse som en indsætning, men som fremgår på klagerens og ægtefællens kontoudtog som en udbetaling. Der indgår 1 postering i 2012 og 8 posteringer i 2013, som bl.a. har transaktionsteksterne ”Trademark”, ”NAVN” og ”Konto XXXXXXXXXXXXXX”.

For de indsætninger, som Skattestyrelsen har angivet som interne overførsler, som er medtaget to gange i den samlede opgørelse for klageren og ægtefællen, fremgår følgende:

Indgået på klagers ægtefælles konto [...74]			Overført til klagers konto
Dato	Tekst	Beløb	Dato	Tekst	Beløb
1. august 2013	[virksomhed5]	288.000 kr.	5. august 2013	Overfoersel	280.000 kr.
1. november 2013	!ledge separat advis nr. [...04]13036 / [virksomhed5]	423.000 kr.	1. november 2013	Overfoersel	423.000 kr.
2013 i alt		711.000 kr.			703.000 kr.
12. februar 2014	Ifolge separat advis nr. [...01]54333 / [virksomhed5]	300.000 kr.	17. februar 2014	Overfoersel	300.000 kr.
28. maj 2014	Ifolge separat advis nr. [...80]40065 / [virksomhed5]	141.000 kr.	28. maj 2014	Overfoersel	141.000 kr.
2014 i alt		441.000 kr.			441.000 kr.

Skattestyrelsen har i styrelsens nye opgørelse angivet 18 indsætninger som ”Privat ifølge retsmøde”. Indsætningerne har bl.a. transaktionsteksten ”[person2]/[person3]”, ”[virksomhed6]” og ”XXXX Nota nr. XXXX”.

Klageren har den 22. juli 2022 anmodet om ekstraordinær ansættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 - 2014.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 - 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”...

4. Skattestyrelsens begrundelse

I har begrundet din anmodning om genoptagelse med, at Skattestyrelsen ved en fejl har medtaget diverse beløb 2 gange, hvilket er kommet frem under en straffesag mod dig og din hustru.

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2012 til 2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2016, 1.maj 2017 og 1. maj 2018. Fristen for ordinær genoptagelse er derfor udløbet, idet vi først modtog jeres anmodning om genoptagelse den 22. juli 2022, se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan derfor kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Vi finder ikke, at du er omfattet af de formelle betingelser for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 giver imidlertid mulighed for genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Genoptagelse efter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 fortolkes restriktivt. Det forhold, at du eventuelt er blevet beskattet med et for højt beløb i de pågældende år findes ikke i sig selv at udgøre en særlig omstændighed. Se herved Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8. og SKM2020.564.BR.

Vedrørende skønsmæssige ansættelser anses det som udgangspunkt ikke for en særlig omstændighed, hvis Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres for højt ansat, medmindre der er tale om en åbenlyst for høj skønsmæssig ansættelse ud fra de oplysninger, der var på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse. Se Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

I indkomstårene 2012 til 2014 blev din indkomst fastsat ud fra konkrete indsætninger på din og din ægtefælles bankkonti. Der var således tale om et underbygget skøn. I mangel af oplysninger fra jer blev halvdelen af indsætningerne/indtægterne tilskrevet dig. Ved afgørelsen fik I et skønnet fradrag for udgifter på 34 % ud fra et ufuldstændigt regnskab udarbejdet af dig selv vedrørende 2013. Det Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomhed er således skønnet på baggrund af konkrete indsætninger i din og din ægtefælles bank, hvilket var de oplysninger, der var tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Vi skønnede desuden udgifter efter dit tilnærmede regnskab for 2013 og fradrag for kørsel ud fra virksomhedstyper. I mangel af oplysninger fordelte vi derefter overskuddet efter reglerne i kildeskattelovens § 25A, stk. 8. Vi finder på denne baggrund ikke, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller er fastsat åbenbart for højt efter de foreliggende oplysninger, således at der er tale om myndighedsfejl. Du har således også selv en pligt til at kontrollere din skat og korrigere grundlaget, såfremt der er fejl i det.

Du henviser nu til, at det under en straffesag er kommet frem, at enkelte beløb er taget med 2 gange. Der er ikke ved denne anmodning fremlagt dokumentation herfor, ligesom I ikke har fremsendt et regnskab med det efter din opfattelse korrekt opgjorte resultat, herunder et dokumenteret udgiftsmateriale. Det bemærkes herved, at bevisbyrden i straffe- og skattesager er forskellig.

Vi finder derfor ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, sådan at der er basis for ekstraordinær skatteansættelse.

Det bemærkes, at når de formelle betingelser for ekstraordinær skatteansættelse ikke er til stede, er det uden betydning om der eventuelt ville være anledning til en ændret skatteansættelse.

Det er yderligere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Du fik vores afgørelse for indkomstårene 2012 til 2014 den 31. maj 2016. Dine årsopgørelser var herefter tilgængelige i tast selv den 3. juni 2016. Der er således gået 6 år siden du fik vores afgørelse, og til du anmoder om genoptagelse. Der er derfor forløbet en særdeles lang periode, hvor du haft mulighed for at klage eller anmode om genoptagelse, og i den forbindelse fremkomme med yderligere oplysninger og et dokumenteret regnskabsmateriale, hvilket stadigvæk ikke foreligger. Det forhold, at din sag var overgået til strafmæssig behandling, findes så meget mere at skulle have tilskyndet dig til at få opgjort dine indtægter og udgifter. Du findes derfor heller ikke at have overholdt 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt oplysninger, der giver anledning til at dispensere fra fristen. Se herved eksempelvis SKM2019.654.BR

Vi finder derfor i det hele ikke på det foreliggende grundlag, at kunne imødekomme din anmodning om ekstraordinær skatteansættelse.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Ved klagen henviser repræsentanten igen til, at skatten skal opgøres efter bilag 29 ff, der blev

udarbejdet i forbindelse med straffesagen. De bilag og den opgørelse repræsentanten henviser til, er en opgørelse, som retten, efter det oplyste, anmodede om blev lavet af Skattestyrelsen. Retten ønskede konkrete indsætninger udtaget af beregningen af det unddragne beløb, hvor beviset for skattepligt af beløbet ikke fandtes at kunne løftes. De udarbejdede bilag til straffesagen findes derfor på ingen måde at være egnet til at fastsætte skatten, herunder til at kunne tages til indtægt for, at der er sket fejl i sagsbehandlingen i skattesagen. Dette grundet den meget forskellige bevisbedømmelse i en straffesag og i en skattesag.

Repræsentanten anfører videre, at der er tale om myndighedsfejl i den oprindelige afgørelse fra maj 2016. Som anført har repræsentanten ikke sandsynliggjort, at det forholder sig som af ham oplyst. Vedrørende myndighedsfejl henvises til vores afgørelse, idet det fastholdes, at det udøvede skøn ikke er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse blev truffet.

Det bemærkes videre, at klager og dennes repræsentant heller ikke nu i forbindelse med klagesagen har fremlagt et regnskab, herunder med dokumenterede udgiftsposter.

Repræsentanten henviser også til, at afgørelsen aldrig er kommet frem. Det bemærkes herved, at afgørelsen ikke er kommet retur.

Der henvises i øvrigt i det hele til vores afgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 - 2014.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført:

”...

Påstand:

Skattestyrelsen skal genoptage skatteansættelserne for 2012-2014.

Fakta i sagen [person4]:

Ved afgørelse af 31. maj 2016 blev [person4]s indkomst forhøjet med 2.024.614 kr., der fremkom således:

Indkomstår	[person4]
2012-indkomstskatteforhøjelse	460.272
2013-indkomstskatteforhøjelse	817.232
2014-indkomstskatteforhøjelse	747.110
	2.024.614

Forhøjelserne blev beregnet ud fra bankkontoudtoget. Der er således ikke tale om skønsmæssige forhøjelser.

Ifølge [person4] er kendelsen af 31. maj 2016 aldrig kommet frem.

Forhøjelsen afstedkom en efterfølgende straffesag, hvor Skattestyrelsen erkendte, at opgørelsen var opgjort forkert. Ved straffedom af 1. april 2022 blev tallene opgjort således:

Indkomstår	[person4] (Moms)	[person4] (indkomstskat)
2012-indkomstskat		361.019
2012-moms	0
2013-indkomstskat		599.543
2013-moms	0
2014-indkomstskat		636.162
2014-moms	159.041
I alt	159.041	1.596.724

Reguleringen skyldes ikke, at der er fremkommet helt nye oplysninger. Der er primært tale om sjuskefejl (beløb talt med 2 gange eller fortegnsfejl m.v.).

[person4] har ønsket genoptagelse således, at indkomstskatteforhøjelsen reduceres til 1.596.724 kr.

Den 31. oktober 2022 har Skattestyrelsen givet afslag på genoptagelse.

...

Anbringender:

Det er lidt uklart, hvordan Skattestyrelsens fejl er fordelt, men på baggrund af politirapporter mv. kan det ca. opgøres således:

Beløb medtaget 2 gange	1.144.000
Fortegnsfejl	157.779
Private indsætninger	215.866
Indsætninger fra egen konto, udbetalinger fra forsikringer m.v.	497.907
Samlet	2.015.552

Det samlede overskud fra [person4] og [person1] i perioden 2012 til 2014 var oprindeligt opgjort til 4.049.233 kr. Efterfølgende blev det nedreguleret med 2.015.552 kr. (jf. ovenfor) til 2.033.681 kr., der fordeler sig således.

Indkomstår	[person1] (ny skattepligtig indkomst)	[person4] (ny skattepligtig indkomst)	Samlet
2012	220.806	361.019	581.825
2013	182.250	599.543	781.793
2014	33.901	636.162	670.063
I alt	436.957	1.596.724	2.033.681

[person4] og [person1] ønsker at få ændret moms- og indkomstopgørelserne for 2012-2014 i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen opgørelse.

Der er tale om myndighedsfejl i den oprindelige afgørelse fra maj 2016 som Skattestyrelsen er forpligtiget til at rette – og som er rettet i straffesagen.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den forkerte skatteansættelse kan bebrejdes skattemyndighederne.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten den 14. februar 2024 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Myndighedsfejl.

Skatteankestyrelsen skriver, at der ikke er begået fejl af Skattestyrelsen, hvilket er objektivt forkert. Skattestyrelsen har selv erkendt, at der er begået fejl. Skattestyrelsen havde på baggrund af kontoudtogene opgjort overskuddet og momsen således (kendelse af 31. maj 2016):

Indkomstår	[person4]
2012-indkomstskatteforhøjelse	460.272
2013-indkomstskatteforhøjelse	817.232
2014-indkomstskatteforhøjelse	747.110
Samlet	2.024.614

Indkomstår	[person4]
2012-moms	80.582
2013-moms	294.544
2014-moms	308.725
Samlet	683.851

I forbindelse med straffesagen opdager Skattestyrelsen, at man har lavet nogle sjuskefejl. Man har lavet fortegnsfejl og medregnet nogle beløb to gange. Herefter rette man forhøjelsen til 1.596.724 kr. og momsforhøjelsen til 159.041 kr., jf. skema nedenunder

Indkomstår	[person4] (Moms)	[person4] (indkomstskat)
2012-indkomstskat		361.019
2012-moms	0
2013-indkomstskat		599.543
2013-moms	0
2014-indkomstskat		636.162
2014-moms	159.041
I alt	159.041	1.596.724

...

Det er overraskende, at Skatteankestyrelsen påstår, at Skattestyrelsen ikke har lavet fejl, når Skattestyrelsen selv erkender dette.

I brev af 3. december 2020 har Skattestyrelsen f.eks. erkendt følgende fejl:

”At flere overførsler er talt med 2 gange ved beregning af omsætning; først ved indsætning på [person1]s konto [...74] (sort konto) og derefter ved overførsel fra [person1] til [person4]s konto, hvor indsætningen på [person4]s konto på ny er talt med som omsætning:”

Og videre:

”At flere beløb er talt med som omsætning trods det på kontoudtog er en hævning”

Der var også beregnet moms af en erstatning fra [virksomhed7] på ca. 497.907 kr.

Skatteankestyrelsen skriver videre:

”Det af repræsentanten anførte, at skatteansættelsen for perioden er for høj, idet flere beløb er medtaget to gange, at der er sket fortegnsfejl m.v., kan ikke føre til et andet resultat, idet en eventuelt forkert skatteansættelse ikke i sig selv kan kvalificeres som en myndighedsfejl.”

Mener Skatteankestyrelsen, at selvom Skattestyrelsen har lavet fortegnsfejl m.v. – er dette ikke en myndighedsfejl?

Lille-fristreglen på 6 måneder:

[person4] antog som en total selvfølge, at når domstolen havde nedsat forhøjelsen, var det gældende for både den civile skattesag og straffesagen.

Det er først efter dom af 1. april 2022, at det går op for [person4], at nedsættelsen i den civile sag kræver særlig ansøgning, og ikke sker automatisk. Fristreglen på 6 måneder er således overholdt.

Skønsmæssig ansættelse:

Skatteankestyrelsen skriver, at der er tale om en skønsmæssig ansættelse, hvilket ikke er korrekt. [person4] indsendte til Skattestyrelsen samtlige kontoudskrifter opdelt på virksomhed og privat. Derudover et tilhørende regneark, hvoraf indtægter og udgifter var forklaret.

Alligevel vælger Skattestyrelsen kun at tage udgangspunkt i kontoudtoget fra banken. Men det er forkert at sige, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at når der på kontoudtoget står ”til [person4]” så medtager Skattestyrelsen alligevel beløbet to gange.

Væsentlighed:

Der kan henvises til SKM2014.637.LSR, hvor der var konstateret fejl på 600.000 kr. Her skrev Landsskatteretten:

”Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag”.

Endvidere kan henvises til SKM2013.846, hvor byretten gav tilladelse til ekstraordinær genoptagelse med følgende begrundelse:

”Retten tillægger det endvidere vægt, at virksomhederne var personligt drevne virksomheder, sådan at S hæfter personligt for momsgælden. Momsgælden, som er på et stort 6-cifret kronebeløb, må anses for meget betydelig set i forhold til S' økonomiske forhold i øvrigt, sådan som disse foreligger oplyst”

Hvis størrelsen af fejl-forhøjelsen er tilstrækkelig stor, udgør dette i sig selv en særlig omstændighed, der berettiger til genoptagelse. Myndighedsfejl er kun relevant ved mindre forhøjelser.

Konklusion:

I nærværende sag udgør momsfejlen 524.810 kr. og indkomstskattefejlen udgør 427.890 kr. Når fejlen er så store, udgør det i sig selv en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Derudover er der begået klare myndighedsfejl.

...”

Repræsentanten den 24. juni 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vedrørende [person4]:

Jeg skal hermed kommentere Skatteankestyrelsens fornyet forslag til afgørelse af 6. juni 2024.

Vi fastholder anmodningen om retsmøde/fremmøde i skatteankenævnet.

Myndighedsfejl.

I Skatteankestyrelsens nye forslag erkender man, at der er begået myndighedsfejl – og betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. nr. 8 er opfyldt (særlige omstændigheder).

Men ifølge Skatteankestyrelsen er myndighedsfejlene ikke særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Skatteankestyrelsen skriver:

”Landsskatteretten finder, at de foreliggende fortegnsfejl samt medtagne interne overførsler, ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation af 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens §27 stk. 2, 5. pkt.”

Hvis Skatteankestyrelsen ikke mener disse myndighedsfejl statuerer særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens §27 stk. 2, 5. pkt., må Skatteankestyrelsen gøre noget ud af at forklare, hvorfor det forholder sig således. Det er ikke nok bare at hævde det – der skal mere til, jf. Fob nr.80.735.

Åbenbare ulovlige afgørelser:

I SKM2013.95 definerer skatteministeriet en afgørelse som åbenbart ulovlig, hvis den er

•	i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller
•	i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller
•	i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt veddomstolene.

I nærværende sag er SKATs afgørelse åbenbart ulovlig, da afgørelsen indeholder følgende åbenbare fejl.

•	fortegnsfejl
•	interne overførsler medregnet som indtægt

Forvaltningsloven:

Har SKAT udarbejdet en kendelse, der er åbenbart ulovlig, jf. SKM2013.95 – eller med alvorlige sagsbehandlingsfejl – skal SKAT – af egen drift – genoptage afgørelsen, når man bliver opmærksom herpå.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der kan henvises til:

•	Kammeradvokatens redegørelse af 6. april 2016 j.nr.7513865
•	Ombudsmandens hjemmeside (overblik #25- opdateret 27. september 2023)

Der kan også henvises til SKM2004.43 Landsskatteretten. I marts 2002 indsendte skatteyderen dokumentation på, at 1998-selvangivelsen var forkert, og ønskede genoptagelse.

Landsskatteretten udtalte, at klager ikke opfyldte skatteforvaltningslovens betingelser for genoptagelse (dengang Skattestyrelsesloven), men pålagde alligevel SKAT at genoptage med følgende begrundelse (egen understregning):

”... at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist”

Når skattemyndighederne bliver vidende om, at en afgørelse/skatteansættelse er klart forkert, i skatteyderens disfavør, er myndigheden forpligtiget til at rette fejlen – af egen drift – så længe skattemyndighedernes egen ansættelsesfrist tillader dette.

Fakta og sammenfatning:

Ved kendelse af 31. maj 2016 havde SKAT foretaget følgende forhøjelse på baggrund af kontoudtogene:

Indkomstår	[person4]
2012-indkomstskatteforhøjelse	460.272
2013-indkomstskatteforhøjelse	817.232
2014-indkomstskatteforhøjelse	747.110
Samlet	2.024.614

Indkomstår	[person4]
2012-moms	80.582
2013-moms	294.544
2014-moms	308.725
Samlet	683.851

Under behandlingen af straffesagen erkendte SKAT, at man havde fejllæst kontoudtogene – og den korrekte forhøjelse var således:

Indkomstår	[person4] (Moms)	[person4] (indkomstskat)
2012-indkomstskat		361.019
2012-moms	0
2013-indkomstskat		599.543
2013-moms	0
2014-indkomstskat		636.162
2014-moms	159.041
I alt	159.041	1.596.724

I samme øjeblik SKAT blev opmærksom på de alvorlige fejl, burde SKAT af egen drift havde rettet den tidligere afgørelse.

SKAT skal ikke afvente, at der kommer en anmodning fra skatteyderen.

Postfremsendelsen:

Med hensyn til postfremsendelsen vil vi henvise til, at der eksisterede e-boks på daværende tidspunkt. Da kendelsen tillige vedrørte en millionforhøjelse og tilhørende straffesag, burde SKAT have sikret fremsendelsen på mere sikker vis end blot almindelig post.

Klager påstår han ikke har modtaget kendelsen – og trods adskillige anmodninger herom, er kopi af kendelsen ikke fremsendt, hvilket er en alvorlig fejl.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er blevet anmodet om udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling forud for retsmødet. Skattestyrelsen er den 4. juli 2024 kommet med følgende udtalelse:

”[...]

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2022.

[...]

Materielt

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skattepligtig ønsker at få ændret sin indkomstskat, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse efter betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8.

Det er følger af skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2, 1. pkt., at det er et krav for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at anmodningen om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Skattestyrelsen kan efter anmodning fra den skattepligtige, tillade genoptagelse uanset 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er sprunget, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

I praksis har genoptagelse efter særlige omstændigheder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 et snævert anvendelsesområde, ligesom fravigelsen af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 2, 3. pkt. ligeledes har en snæver anvendelse i praksis.

For at der kan ske genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, efter udløb af 6-måneders fristen for kundskab for det forhold der begrunder genoptagelsesanmodningen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt., skal det derfor både vurderes om der foreligger særlige omstændigheder for selve ændringen af skatteansættelsen, men også om der foreligger særlige omstændigheder der begrunder fravigelsen af 6-måneders fristen for anmodningen om genoptagelse, f.eks. at klager ikke har haft kendskab til den foretagne skatteansættelse og dette ikke kan bebrejdes klager, f.eks. pga. kritisk sygdom.

Fra praksis kan der henvises til Højesterets dom af 2. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.288.HR, hvor Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at genoptage en skønsmæssig forhøjelse, da anmodningen om genoptagelse var støttet på omstændigheder, som den skattepligtige hele tiden havde været bekendt med, og da anmodningen først blev indgivet 11/2 år efter afgørelsen om den skønsmæssige forhøjelse.

I Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.244.HR, fandt Højesteret, at det forhold at en skatteyders årsopgørelse for indkomståret 2004 var blevet indberettet med et åbenlyst forkert beløb og at skatteyderen i perioden for den ordinære frist for genoptagelse flere gange havde afsonet fængselsstraffe, ikke kunne begrunde at skatteyderen var afskåret fra at anmode om ordinær genoptagelse, og at der efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse, ikke forelå særlige omstændigheder der kunne begrunde genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I sager hvor det blev fundet der kunne ske genoptagelse, kan der henvises til Landsskatteretten egen praksis, ved afgørelse afsagt den 21. marts 2018, offentliggjort som SKM2018.139.LSR. Klagesagen vedrørte indkomstårene 2004 – 2009, hvor daværende SKAT som følge af klagers manglende selvangivelse, havde fastsat klagers overskud af virksomhed skønsmæssigt. Klagers virksomhed var registreret som ophørt den 31. maj 2003 og klager var syg, boede på gaden og var registreret som forsvundet i dele af de påklagede indkomstår. Klager fremsatte genoptagelsesanmodning den 9. april 2014. Landsskatteretten kom efter en konkret vurdering frem til, at der skulle ske genoptagelse af klagers skatteansættelse for de påklagede indkomstår, idet at daværende SKAT’ afgørelse hvilede på den forudsætning at klager drev selvstændig virksomhed, uagtet at klagers virksomhed var registreret som ophørt, at de foretagende skøn var varierende positive resultater af varierende størrelse, uanset at klagers virksomheds seneste regnskab udviste underskud, og at klager var syg og boede på gaden i en årrække. Klagers kundskabstidspunkt blev af Landsskatteretten fundet at være, på tidspunktet hvor klageren kom i bedring og efter kontakt med sin bror og ved bistand fra dennes revisor fik overblik over klagerens økonomiske forhold.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Fristen for genoptagelse af de påklagede indkomstår indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløb den 1. maj henholdsvis 2016, 2017 og 2018.

Klagers anmodning om genoptagelse er dateret 22. juli 2022, og derfor fremsat efter udløbet af den ordinære frist, og det er ubestridt at der ikke kan ske genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8

Klager har anmodet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse tillige vurdereret om klagers skatteansættelse kunne genoptages jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7. Skattestyrelsen finder forsat at klager ikke opfylder de formelle betingelser for der kan ske genoptagelse jf. § 27, stk. 1, nr. 1 – 7.

I vurderingen af klagers anmodning af, om der kan ske genoptagelse efter i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8, er det et krav for at der kan ske genoptagelse på borgerens initiativ jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at anmodningen om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold der begrunder fravigelsen af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I forbindelse med daværende SKAT’ sagsbehandling af klagers skatteansættelse for de påklagede indkomstår, fremsendte SKAT materialeindkaldelse til klager den 25. marts 2015.

Den 13. april 2015 modtog SKAT et regnskab i Excel for 2013, sat kontobevægelser vedrørende udvalgte posteringer på fælles bankkonti for 2013.

Regnskabet er alene indtægter og udgifter vedrørende IT-konsulentydelserne og ikke alle de erhvervsmæssige aktiviteter og kontobevægelserne er ikke alle posteringer for 2013 hvorfor SKAT vurderer at materialet ikke er tilstrækkeligt til, at det kan danne grundlag for skatteansættelsen.

SKAT fremsendte derfor yderligere materiale indkaldelser den 14. april og igen den 22. april 2015. SKAT var i telefonisk kontakt med klager den 17. juni 2015, og fremsendte samme dag en e-mail der bekræfter samtalen og det materiale som SKAT forsat mangler fra klager.

SKAT modtog ikke yderligere fra klager end det fremsendte den 13. april 2015.

SKAT indhentede efterfølgende oplysninger fra klagers pengeinstitutter og fremsendte forslag til afgørelse den 29. april 2016.

Klager fremkom ikke med bemærkninger til SKAT’ forslag til afgørelse og modtog endelig afgørelse om skatteansættelse for de påklagede indkomstår den 31. maj 2016.

Klagers genoptagelsesanmodning er støttet på oplysninger som klager hele tiden, har været bekendt med. Endvidere er klagers anmodning om genoptagelse fremsat mere end 6 år efter afgørelsestidspunktet, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overskredet.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at klager i forbindelse med SKAT’ afgørelse af 31. maj 2016, havde mulighed for genoptagelse indenfor den ordinære frist for de to seneste af de 3 påklagede indkomst, hvilket klager ikke har benyttet sig af muligheden for.

Skattestyrelsen finder forsat, at klagers anmodning om genoptagelse hviler på omstændigheder som hele tiden har været klager bekendt, og at anmodningen om genoptagelse er fremsat 6 år efter klagers kundskab om de omstændigheder der ligger til grund for klagers genoptagelsesanmodning. Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke kan ske genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. og henviser i den forbindelse til SKM2003.288.HR.

Vi finder at klager kunne have anmodet om ordinær genoptagelse af 2 af de 3 påklagede indkomstår, og at der jf. SKM2017.244.HR, ikke er fremlagt oplysninger om, at klager har været afskåret fra at anmode om ordinær genoptagelse af de 2 seneste påklagede indkomstår.

Ligeledes finder Skattestyrelsen ikke, at klager har fremlagt oplysninger der kan begrunde at der foreligger særlige omstændigheder for at klager ikke har været bekendt med SKAT’ afgørelse af 31. maj 2016. Der henvises til Landsskatterettens egen afgørelse, SKM2018.139.LSR.

I forlængelse heraf konstaterer Skattestyrelsen, at i forbindelse med daværende SKAT’ sagsbehandling af de påklagede indkomstår, har klager ikke efterkommet SKAT’ materialeindkaldelser og er ikke fremkommet med en forklaring om de faktiske forhold vedrørende de konstaterede indsætninger og overførsler.

Det er ligeledes konstateret, at klager først flere år efter i forbindelse med den verserende straffesag finder anledning til at bidrage med sagsoplysninger under afhøring i retten, og kunne have afgivet denne forklaring til daværende SKAT i forbindelse med sagsbehandling af de påklagede indkomstår, men på trods af flere materialeindkaldelser undlod at gøre dette.

Skattestyrelsen finder, at ved at klager har undladt af at bidrage med materiale eller sagsoplysninger i forbindelse med SKAT’ behandling sagen, og først bidrager med sagsoplysninger i forbindelse med straffesagen, har klager udvist en passivitet som ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der kan begrunde en overskridelse af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og derfor ikke begrunder genoptagelse på grund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

Skattestyrelsen fastholder derfor sin afgørelse af 31. oktober 2022 om, at der ikke kan ske genoptagelse af de påklagede indkomstår 2012 – 2014, da fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorefter en anmodning om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet for det forhold der begrunder anmodningen om genoptagelse er sprunget, idet at klagers anmodning om genoptagelse er fremsat mere end 6 år efter klagers kundskab om de forhold der begrunder anmodningen for genoptagelse.

Ligeledes fastholdes det, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ske fravigelse af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 2, 3. pkt.

[...]”

Indlæg på retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten sin påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage klagerens skatteansættelser for 2012-2014.

Repræsentanten gentog klagerens oplysninger om, at klageren ikke har modtaget afgørelsen fra 2016.

Om retten til genoptagelse anførte repræsentanten, at der er afsagt en byretsdom i straffesagen, hvor der er taget stilling til klagernes skattepligtige indkomst, og den dom skal Skattestyrelsen følge uden en henvendelse fra skatteyderne. Byrettens dom i straffesagen indeholder ikke nogen bevisbyrdevurdering, men en opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der er enighed om, at daværende SKAT har begået fejl. Skattestyrelsen kan således godt genoptage, dog under hensyn til forældelsesreglerne.

Repræsentanten anførte, at det er det subjektive kundskabstidspunkt, der er afgørende for kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det var først under straffesagen, at det gik op for klageren, hvad der var sket, og det var først ved byrettens dom, at klageren fik kundskab om, hvor meget der var galt med Skattestyrelsens afgørelse fra 2016. Derudover mangler der både fra Skattestyrelsen og fra Skatteankestyrelsen en forklaring på, hvorfor der ikke foreligger særlige omstændigheder efter § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse om afslag på at ændre skatteansættelserne stadfæstes.

Skattestyrelsen fastholdt, at genoptagelsesanmodningen er baseret på præcis de samme oplysninger, som forelå på ansættelsestidspunktet i 2016, og at klageren siden 2016 har haft kendskab til de oplysninger, der ligger til grund for ansættelserne. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for daværende SKATs sagsbehandling og afgørelse i 2016. Skattestyrelsen mener ikke det er åbenlyst, at der forelå interne overførsler - men det kunne klageren også have redegjort for allerede under den oprindelige sagsbehandling.

I forhold til oplysningerne fra 2016 anførte Skattestyrelsen, at det eneste nye i sagen er byrettens vurdering i dommen. Spørgsmålet er derfor kun, om en strafferetlig vurdering af skatteforhold er en særlig omstændighed, der begrunder genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8. At dette skulle være tilfældet, har ikke støtte i retspraksis. At der i en straffesag er en anden vurdering af oplysningerne, ændrer ikke ved, at der ikke er fremlagt oplysninger, der ikke forelå på ansættelsestidspunktet. Dommen er udtryk for en strafferetlig vurdering, hvor der ikke nødvendigvis er taget stilling til den skattepligtige indkomst. Der gælder også en anden bevisbyrde i straffesager. Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelserne efter § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 –2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retsgrundlag

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær ansættelse, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2017.224.HR.

En ekstraordinær ansættelse kan kun foretages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis anmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. bl.a. SKM2013.124.VLR og SKM2008.627.ØLR.

Der fremgår følgende af skatteforvaltningslovens §27 stk. 2, 5. pkt.:

”Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation af 6-måneders fristen, skal ske efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold. Dette kan eksempelvis være, hvis der er tale om sygdom hos klageren jf. Østre Landsrets dom af 21. maj 2024, som er offentliggjort som SKM2024.419.ØLR.

En forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres over for dens adressat, jf. U.1989.442/2HR. Det er ikke tilstrækkeligt, at parten får kendskab til afgørelsen på mere tilfældig vis, jf. ombudsmandens udtalelser i FOB 1986.163 og FOB 2009.20-4.

Når et brev sendes med det danske postvæsen, er der en formodning for, at brevet også er kommet frem til modtageren efter de retningslinjer, der fremgår af vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 og ny vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Det fremgår af Folketingets Ombudsmandens myndighedsguide punkt. 2.1 under emnet ”Hvornår begynder fristen”, at det påhviler myndigheden at bevise, at et brev er kommet frem til modtageren, og at hvis modtageren bestrider at have modtaget myndighedens brev, er det myndigheden, der skal kunne dokumentere, at brevet er afsendt og kommet frem til modtageren, og hvornår dette er sket.

Ombudsmanden anfører, at myndigheden bl.a. kan løfte sin bevisbyrde ved at føre ”systembevis” og oplister følgende:

•	redegøre for myndighedens rutiner for postafsendelse
•	fremlægge kopi af det afsendte brev
•	fremlægge journalnotat eller postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt
•	undersøge om – og i givet fald hvornår – eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres eksemplar af brevet
•	redegøre for, at brevet til borgeren ikke er returneret til myndigheden
•	undersøge, om der i perioden omkring afsendelsen har været uregelmæssigheder i postbesørgelsen.

Højesteret udtalte i dom af 15. oktober 2012, offentliggjort som U.2013.165.H, at der ved afgørelse af sager med bevisførelse om afsendelse og fremkomst af breve hos den enkelte adressat må tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte retsområde.

Højesteret udtalte endvidere, at det er afsender, der har bevisbyrden for, at brevet er kommet frem, og at der ved bedømmelsen af, om afsender har ført et tilstrækkeligt bevis for, at brevet er afsendt og kommet frem til modtageren, f.eks. kan indgå afsenders redegørelse for sine rutiner for postafsendelse og modtagelse af returnerede breve, ligesom der kan blive tale om fremlæggelse af kopi af afsendte breve og udskrift af journalnotater.

Der kan endvidere vise sig behov for en bevisførelse om mulige svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos skyldneren. Ved bevisbedømmelsen vil det indgå, om der er afsendt et eller flere breve.

Landsskatterettens begrundelse

Med henvisning til de fremlagte oplysninger fra Skattestyrelsens interne forsendelsessystem finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse af 31. maj 2016 er afsendt med fysisk post til klageren, og da Skattestyrelsen ikke har noteret på deres sag, at afgørelsen er kommet retur til Skattestyrelsen, er der en formodning for, at afgørelsen er kommet frem i overensstemmelse med almindelig postgang.

Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at dette ikke skulle være tilfældet.

Det lægges således til grund, at klageren har modtaget afgørelsen primo juni 2016.

Klagefristen over afgørelsen af 31. maj 2016 er således udløbet på tidspunktet for klagerens anmodning af 22. juli 2022 om genoptagelse, og skatteansættelserne for 2012-2014 kan derfor alene ændres, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2012-2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2016, den 1. maj 2017 og den 1. maj 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Repræsentantens anmodning den 22. juli 2022 om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 er således modtaget efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor der skal tages stilling til, om klageren opfylder betingelserne for at få skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 foretaget ekstraordinært.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær ansættelse. Retten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter disse.

Herefter er der alene mulighed for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorefter der skal foreligge særlige omstændigheder. Hvis skattemyndighederne har begået fejl, som har medført en materiel urigtig ansættelse, kan dette udgøre en særlig omstændighed.

Der er fremkommet oplysninger i forbindelse med retsmøde under klagerens straffesag, som har ført til, at Retten i [by1] har foretaget en ny fordeling af indtægter og udgifter i virksomheden mellem klageren og dennes ægtefælle.

Retten i [by1] har samtidig kvalificeret en række indsætninger som private.

Landsskatteretten finder, at den efterfølgende omkvalificering af indsætningerne ikke medfører, at Skattestyrelsen har begået myndighedsfejl i afgørelsen af 31. maj 2016.

Der er lagt vægt på, at der på afgørelsestidspunktet den 31. maj 2016 ikke forelå oplysninger fra klageren om indsætningernes fordeling og karakter, og at posteringsteksterne ikke i sig selv indikerer, at indsætningerne har privat karakter. De korrektioner, der er sket under straffesagen, skete således på grund af oplysninger, der er kom frem efter SKATs afgørelse.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i relation til de omfordelte beløb og de private indsætninger, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8.

I forhold til fortegnsfejl og interne overførsler finder Landsskatteretten, at der i Skattestyrelsens afgørelse af 31. maj 2016 er begået myndighedsfejl.

Retten har lagt vægt på, at der i Skattestyrelsens afgørelse er tillagt beløb i opgørelsen af klagerens omsætning i virksomhed, som ifølge kontoudtog udgør en udbetaling fra kontoen. Der lægges også vægt på, at der indgår interne overførsler i opgørelsen, hvorved de konkrete indsætninger er medtaget to gange i opgørelsen.

Retten lægger desuden vægt på, at Skattestyrelsen var i besiddelse af klagerens og ægtefællens kontoudtog ved afgørelsen 31. maj 2016, hvorfor de foreliggende fortegnsfejl anses som erkendelige for SKAT på afgørelsestidspunktet.

For de interne overførsler mellem klageren og dennes ægtefælles konti, henses der til, at det har været muligt for SKAT at sammenholde kontoudtogene på afgørelsestidspunktet, hvorved SKAT ville kunne have konstateret, at der indgik interne overførsler i opgørelsen.

Retten har også lagt vægt på, at det er store indsætninger fra ca. 141.000 kr. til 423.000 kr., som er videreført på ca. samme beløb i nær tilknytning til den oprindelige indsætning på klagerens konto.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at SKATs fejl konkret har medført materielt forkerte skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 i afgørelsen af 31. maj 2016, og at det vil være åbenbart urimeligt at opretholde disse.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at SKATs fejl for klagerens vedkommende samlet udgør ikke ubetydelige beløb på henholdsvis 73.070 kr., 357.321 kr. og 220.500 kr. i indkomstårene 2012-2014.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan føre til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8, for indkomstårene 2012-2014, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Landsskatteretten finder, at de forhold, som begrunder genoptagelsesanmodningen, beror på oplysninger i afgørelsen af 31. maj 2016, sammenholdt med de kontoudtog, som forelå på afgørelsestidspunktet. Klageren har således været bekendt med eller burde være bekendt med de forhold, som begrunder anmodningen om ekstraordinær ansættelse, på det tidspunkt, hvor klageren modtog afgørelsen.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at genoptagelsesanmodningen af 22. juli 2022 er fremsat senere end 6 måneder efter, at klageren kom til kundskab om de særlige omstændigheder, som begrunder anmodningen om ekstraordinær ansættelse.

Landsskatteretten finder, at de foreliggende fortegnsfejl samt medtagne interne overførsler, ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 5. pkt. Der er herved lagt vægt på, at de foreliggende omstændigheder, ikke har forhindret klageren i at fremsætte rettidig anmodning jf. herved Østre Landsrets dom af 21. maj 2024, som er offentliggjort som SKM2024.419.ØLR.

Retten finder, at det heller ikke efter sagens øvrige oplysninger er godtgjort, at klageren har befundet sig i en tilstand, hvor han ikke var i stand til at anmode om genoptagelse inden for 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen af 31. maj 2016.

Repræsentantens anbringende om, at SKATs afgørelse af 31. maj 2016 er åbenbart ulovlig, og at Skattestyrelsen som følge heraf burde have genoptaget sagen af egen drift, inden for myndighedens ansættelsesfrist, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, kan ikke føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen blev opmærksom på de fortegnsfejl og medtagne interne overførsler i afgørelsen af 31. maj 2016, i forbindelse med klagerens straffesag, hvori der blev afsagt dom den 1. april 2022. Fristen for ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb for det seneste indkomstår 1. maj 2018.

Skattestyrelsen havde således ikke mulighed for af egen drift at genoptage sagen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen blev opmærksom på fortegnsfejl og medtagne interne overførsler i afgørelsen af 31. maj 2016.

I forhold til repræsentantens anbringende om, at afgørelsen af 31. maj 2016, burde have været fremsendt på mere sikker vis end almindelig fysisk post, må det i almindelighed antages, at Statens postløsning kan anvendes til fremsendelse af post fra det offentlige til borgerne i Danmark.

Da der er ikke fremsendt dokumentation for, at det danske postvæsen ikke i dette konkrete tilfælde skulle være egnet til fremsendelse af afgørelsen, finder retten, at repræsentantens anbringende, ikke kan føre til et andet resultat.

Det, repræsentantens i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.