Kendelse af 29-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-04-2024

Journalnr. 23-0010268

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020 Personlig indkomst Gevinst ved shorthandel	58.108 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Aktieindkomst Gevinst af aktier i udenlandsk depot	377.837 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren startede ifølge det oplyste med at handle med værdipapirer i 2020.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om klagerens værdipapirer i Holland for indkomståret 2020. Der blev modtaget oplysninger vedrørende klagerens konto i [finans1] BV med kontonummer [...] ([...98]).

Skattestyrelsen har modtaget en udskrift af klagerens kontoopgørelse. Heraf fremgår transaktioner på klagerens konto i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.

Ifølge klagerens kontoopgørelse har klageren købt og solgt værdipapirer i 2020. Han har ikke selvangivet gevinst og tab af aktier i udenlandsk depot på sin danske årsopgørelse.

Det fremgår desuden af de modtagne kontoopgørelser, at klageren solgte aktier, inden han ejede dem, dvs. at han foretog shorthandler. Klageren har ikke selvangivet sine gevinster eller tab i forbindelse med shorthandlerne.

Den 2. maj 2022 indberettede klageren køb og salg af enkelte værdipapirer i Skattestyrelsens værdipapirsystem.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 377.387 kr. og klagerens personlige indkomst med 58.108 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Vi har undersøgt klassificeringen af dine værdipapirer (se bilag 1). De fleste af dine værdipapirer klassificeres som aktier der er optaget til handel på et reguleret marked.

Værdipapirer [virksomhed1] Limited, [virksomhed2] og [virksomhed3] klassificeres som ADR-beviser.

For værdipapirerne med betegnelsen ”ADR”, som på ESMA benævnt ED = Depositary receipts on equities, er der tale om depotbeviser, der repræsenterer aktier i et selskab. Depotbeviser er ikke særskilt reguleret i intern dansk ret – hverken civilretligt eller skatteretligt. Et depotbevis er et særskilt omsætningspapir, der i større eller mindre grad – alt efter programmet for depotbeviset – kan indeholde rettigheder, der er knyttet til de underliggende aktier. Udgangspunktet er derfor, at depotbeviset er en fordring og dermed omfattet af kursgevinstloven. De forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier kan dog være overdraget til ADR-indehaveren i en sådan grad, at ADR-indehaveren anses for aktionær. Ved vurderingen lægges særligt vægt på, om såvel de økonomiske rettigheder som f.eks. ret til udbytte og hæftelse for skatter, som de forvaltningsmæssige rettigheder som f.eks. ret til at stemme, ret til ombytning og tegningsret til nye aktier er overdraget til indehaveren af depotbeviset. Programmet for depotbeviset vil typisk indeholde en beskrivelse af depotbevisindehaverens rettigheder.

Alle tre ADR-beviser vurderes på baggrund af de respektive prospekter, at kunne sidestilles med en aktie, da både de økonomiske og de forvaltningsmæssige rettigheder anses for overdraget. Der skal derfor ske beskatning efter reglerne om aktier efter aktieavancebeskatningsloven.

Du har ikke oplyst gevinst og tab på aktier på din årsopgørelse.

Vi har ud fra den oversigt over transaktioner, vi har modtaget via bistandsanmodning, opgjort gevinst og tab af dine aktier. Vi har opgjort en gevinst på i alt 377.837 kr. og et tab på -320.532 kr. Se bilag 2.

På transaktionslisten er beløbene angivet i forskellige valuta. Til brug for omregningen af beløbene til danske kroner har vi anvendt Nationalbankens valutakurser. Der er anvendt de faktiske dagskurser ved omregningen. Ved omregningen er der taget udgangspunkt i tidspunktet for de enkelte køb og salg.

Gevinst og tab er beregnet efter realisationsprincippet, hvilket betyder, at det skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er realiseret. Gevinst og tab er opgjort som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved opgørelsen er gennemsnitsmetoden anvendt, hvilket betyder, at gevinst og tab er opgjort på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for din samlede beholdning af de pågældende aktier. Se aktieavancebeskatningslovens §§ 23, stk. 1, 24, stk. 1 og 26, stk. 1, 2 og 6.

Gevinst ved salg af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskattes som aktieindkomst, det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan fratrækkes i årets gevinst på aktier, såfremt betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14 er opfyldt. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1.

For at få fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er det en betingelse, at vi har modtaget oplysninger om købet. Vi skal have oplysningerne senest den 1. juli i året efter, at du har købt aktierne.

De oplysninger vi skal have er:

- aktiernes identitet – navn, fondskode (ISIN) m.v.

- antal

- købstidspunktet

- købesummen

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Hvis din bank ikke har pligt til at indberette oplysningerne, skal du selv gøre det. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse selve tabet på aktierne i årsopgørelsen. Udenlandske institutter er ikke omfattet af indberetningspligten.

Er køb af aktierne ikke oplyst til os senest den 1. juli i året efter købet, kan tab hverken fratrækkes eller modregnes i gevinst. Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes en bruttometode. Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning C.B.2.2.1.4 og SKM2017.610.LSR. Det betyder, at du beskattes af bruttogevinster, selv om du ikke kan fradrage tab.

Du har den 2. maj 2022 indberettet køb og salg af enkelte af dine aktier i vores værdipapirsystem. Da denne indberetning er sket efter 1. juli i året efter, at du har købt aktierne har du ikke ret til fradrag for tab af disse aktier. Vi har derudover ikke modtaget oplysninger vedrørende køb af aktier. Du har derfor ikke ret til fradrag for tab ved salg af dine aktier, der er optaget til handel på reguleret marked.

Din aktieindkomst forhøjes på denne baggrund med 377.837 kr.

(...)

Det fremgår af transaktionerne fra din konto, at du sælger aktier som du ikke ejer. Dette betragtes ikke som realisation i aktieavancebeskatningslovens forstand, men som udlån af aktier også kaldet shorthandel. Se Tfs 1999,408 LR sammenholdt med SKM2004.51.LSR.

Aktielån er defineret ved, at låntager låner en post aktier optaget til handel på et reguleret marked af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råderet over aktierne, og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver.

Betingelserne for, der er tale om et lån er følgende:

•	lånet vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, og
•	lånets løbetid aftales til en bestemt periode, dog højst 6 måneder.

Vi lægger til grund at betingelserne for, at der er tale om et lån, er opfyldt.

Vi har ud fra transaktionslisten opgjort en nettogevinst på 58.108 kr. Se bilag 3.

På transaktionslisten er beløbene angivet i forskellige valuta. Til brug for omregningen af beløbene til danske kroner har vi anvendt Nationalbankens valutakurser. Der er anvendt de faktiske dagskurser ved omregningen. Ved omregningen er der taget udgangspunkt i tidspunktet for de enkelte shorthandler.

Gevinst og tab ved shorthandel beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f. Det fremgår af kendelse fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2004.5.LSR. Det betyder, at du skal opgøre

det samlede nettoresultat for dine shorthandler for hvert indkomstår. Opgørelsen skal ske aktie for aktie, hvilket betyder, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund ved opgørelsen af gevinst og tab.

Hvis der samlet er en gevinst, skal den beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Hvis der samlet er et tab, kan du ikke fratrække tabet. Tabet kan heller ikkemodregnes i gevinster i de efterfølgende indkomstår.

(...)

Du gøres opmærksom på, at du har pligt til at oplyse om dine udenlandske indkomster, da indkomster fra udlandet ikke automatisk kommer på årsopgørelsen. Op lysningsfristen er den 1. juli efter indkomstårets udløb.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale i alt 193.134 kr. inkl. renter i skat i forbindelse med salg af værdipapirer i 2020.

Klageren har desuden nedlagt påstand om, at han skal have mulighed for at fratrække sine tab i 2020.

Klageren har anført følgende til støtte herfor:

”(...)

I would like to appeal a decision made by SKAT on 05.01.2023 to add my profits to my tax declaration of 2020, which was made from shares in the stock market, but not to add all my losses (which was higher than profits). In this case I am made to pay 174.825,93 kr.of "unpaid taxes" and 18.310,90 kr.of interest, so the full amount I have to pay to SKAT is 193.134,00 kr.

The main reason I didn't declare it, - was that I didn't know that I have to declare income from shares if the income is negative. In my case, from stock market in 2020 I had 488.971,04 kr.of profits and -583.847,25 kr.of losses. In total my losses for the year 2020 was -94.876,21 kr.

The next reason - I am new in the stock market (started in 2020) and was still learning. I didn't have experience with it and, as I mentioned, didn't know that I also have to declare it even if I have only losses in the financial year.

So in conclusion - I would like SKAT to cancel the amount of 174.825,93 kr.taxes and 18.310,90 kr.of interest (the total amount of 193.134,00 kr) which I am asked to pay. Also to be allowed to correct my 2020 Årsopgørelse and declare losses regarding shares from the stock market.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der kan godkendes fradrag for tab på klagerens værdipapirer i 2020 i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren er skattepligtig af gevinst opnået ved shorthandel.

Aktieavance

Retsgrundlaget

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23 skal gevinst og tab på aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Bestemmelsen trådte i kraft pr. 1. januar 2010.

Inden indførelsen af aktieavancebeskatningsloven § 13 A var det muligt at fratrække tab på unoterede aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13 og for børsnoterede aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A fastslår, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog lovens § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A forudsætter, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 er opfyldt.

Den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 1, fastslår, at fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 8, § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte. Dette fremgår af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 2.

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven, LFF nr. 201 af 22. april 2009, fremgår bl.a. følgende vedrørende fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked:

”Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej.

(...)”

Hvis aktierne ikke er købt gennem en dansk fondsforhandler, fremgår følgende af forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven, LFF nr. 201 af 22. april 2009:

”Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre fradragsret for eventuelle tab.

Oplysninger om anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktien er erhvervet (...). Den skattepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere aktier eller rette antallet af oplyste aktier.”

Der fremgår følgende af Skatteministerens svar på spørgsmål 12 til LFF nr. 201 af 22. april 2009:

”Ved lovforslaget foreslås det, at fradragsretten for tab på aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og investeringsforeningsbeviser bliver betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne m.v. Formålet med forslaget er at forhindre, at alene tab selvangives, mens gevinster ikke selvangives.

Forslaget har særligt betydning i relation til aktier, der handles gennem udenlandske fondshandlere eller depotføres i udlandet, og hvor der derfor ikke kommer automatiske indberetninger fra fondshandlerne eller depotførerne.

Hvis ejeren af aktierne m.v. vil sikre sig mulighed for at fradrage eventuelle tab, skal vedkommende oplyse om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det år, hvor aktierne m.v. er erhvervet. Hvis vedkommende fortsat ejer aktierne på dette tidspunkt, skal oplysningerne om erhvervelsen således gives, inden det ligger fast, om aktierne m.v. giver gevinst eller tab. Denne regel sikrer et incitament til at oplyse om erhvervelserne, selv om aktierne senere viser sig at give gevinst, og dermed sikres et incitament til, at såvel gevinster som tab selvangives.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

For at der kan godkendes fradrag for tab på aktierne i klagerens hollandske depot i indkomståret 2020, skal oplysninger om erhvervelse af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum være indsendt til Skattestyrelsen inden oplysningsfristen for det enkelte indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14.

Der er hverken åbnet for en dispensationsadgang i aktieavancebeskatningslovens §§ 13A og 14, i forarbejderne hertil eller i praksis.

Klageren har ikke oplyst Skattestyrelsen om sin erhvervelse af aktierne. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for tab på aktierne i 2020, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14.

Det forhold, at klageren ikke havde kendskab til reglerne, ændrer ikke herpå.

Klageren har desuden ikke selvangivet gevinst på aktier i 2020. Skattestyrelsen har opgjort klagerens gevinst på aktier til 377.837 kr. i 2020. Klageren er skattepligtig heraf i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 12.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Shorthandel

Retsgrundlaget

Der fremgår følgende af statsskattelovens § 4, litra f:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller

ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål."

Ved kendelse af 19. december 2003, offentliggjort som SKM2004.51.LSR, har Landsskatteretten fastslået, at gevinst og tab ved aktielånsordninger (short-handel) er omfattet af statsskattelovens § 4, litra f. Dette indebærer, at nettogevinst er skattepligtig, mens tab ikke er fradragsberettiget.

Et aktielån er en aftale om udlån af værdipapirer mod vederlag og med tilbagelevering af tilsvarende aktier på tidspunktet for aftalens udløb. Der er tale om “lån til eje”. Låntageren registreres som ejer i værdipapircentralen, og ejendomsretten i forbindelse med lånet overgår fra långiver til låntager.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har foretaget shorthandler, hvor han har solgt aktier, som han ikke ejede. Der foreligger således aktielån.

Klageren har opnået en nettogevinst på 58.108 kr. ved shorthandlerne. Klageren er skattepligtig heraf i henhold til statsskattelovens § 4, litra f.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.