|
|
Kendelse af 27-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-01-2025
Journalnr. 23-0014214
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 343.653 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 208.845 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 133.845 kr. |
Gave | 0 kr. | 75.000 kr. | Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 var registreret som fuldt ansvarlig deltager i den personligt ejede virksomhed ”[virksomhed1] v/[person1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 20. september 2017, og virksomheden blev registreret ophørt den 22. januar 2019. Virksomheden var registreret under branchekode 869090 ”Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.”.
Klageren har for indkomståret 2018 oplyst et overskud af virksomhed på 135.948 kr. og for indkomståret 2019 et overskud af virksomhed på 6.934 kr. og en omsætning på henholdsvis 451.520 kr. og 20.694 kr.
Skattestyrelsen har som led i en kontrol anmodet klageren om at indsende materiale, herunder bl.a. skatteregnskab for 2018 og 2019, kontoudskrifter, kassestrimler og kasseafstemninger og dokumentation for selvangivet befordringsfradrag for 2018.
Klageren har den 22. januar 2021 indsendt bemærkninger til Skattestyrelsen sammen med saldobalance for indkomståret 2018, resultatopgørelse, kassekladder fra januar 2018 til januar 2019 og kontoudskrifter vedrørende konto [...71] for årene 2018 og 2019.
Det fremgår af saldobalancen for indkomståret 2018, at overskud af virksomhed udgjorde 19.242 kr.
Skattestyrelsen har opgjort, at klageren har modtaget indsætninger på sin bankkonto på 350.641,51 kr. i indkomståret 2018 og 219.300 kr. i indkomståret 2019:
Dato | Tekst | Beløb |
02-01-2018 | Client card [...] | 15.000 kr. |
31-01-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 30.000 kr. |
27-02-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
23-03-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
27-03-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
01-04-2018 | Overførsel | 1.467 kr. |
06-04-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
04-05-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 30.000 kr. |
25-05-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
01-06-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
08-06-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
30-06-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 30.000 kr. |
01-07-2018 | Overførsel | 1.467 kr. |
02-07-2018 | Overførsel | 538 kr. |
17-07-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 14.400 kr. |
19-07-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.500 kr. |
02-08-2018 | Transfer | 969,51 kr. |
03-08-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
01-09-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
06-09-2018 | MobilePay: [person2] | 800 kr. |
21-09-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
30-09-2018 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
12-10-2018 | Overførsel | 4.000 kr. |
18-10-2018 | Client card [...] | 11.500 kr. |
02-11-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
02-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 5.000 kr. |
11-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 12.000 kr. |
27-12-2018 | ATM payment [by2] Afdeling | 3.000 kr. |
I alt 2018 | 350.641,51 kr. | |
15-01-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
28-01-2019 | Overførsel | 5.000 kr. |
30-01-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 5.000 kr. |
15-02-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
26-02-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 15.000 kr. |
08-03-2019 | MobilePay: [person3] | 500 kr. |
26-03-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
04-04-2019 | Overførsel | 5.000 kr. |
09-04-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 15.000 kr. |
28-05-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 7.500 kr. |
29-05-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 12.500 kr. |
20-06-2019 | MobilePay: [person4] | 1.600 kr. |
28-06-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 7.000 kr. |
29-06-2019 | MobilePay: [person5] | 500 kr. |
21-07-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 9.000 kr. |
01-08-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 11.000 kr. |
08-08-2019 | MobilePay: [person6] | 700 kr. |
29-08-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 9.000 kr. |
08-09-2019 | Overførsel | 20.000 kr. |
02-11-2019 | ATM payment [by1] Afdeling | 10.000 kr. |
28-11-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.000 kr. |
19-12-2019 | ATM payment [by2] Afdeling | 10.000 kr. |
30-12-2019 | Overførsel | 10.000 kr. |
I alt 2019 | 219.300 kr. |
Skattestyrelsen har anset de påklagede indsætninger på 350.641,51 kr. og 219.300 kr. for at udgøre omsætning i klagerens virksomhed og har ved den påklagede afgørelse modregnet klageres kontante omsætning ifølge kassekladderne.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren i indkomståret 2019 har modtaget 75.000 kr. i bankoverførsler fra moderen. Disse overførsler er modtaget den 28. januar 2019 med 5.000 kr., den 15. februar 2019 med 20.000 kr., den 26. marts 2019 med 20.000 kr., den 8. september 2019 med 20.000 kr. og den 30. december 2019 med 10.000 kr.
Klagerens repræsentant har den 23. februar 2024 oplyst, at der er tale om et lån, og at der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag om låneforholdet. Klagerens repræsentant har den 16. maj 2024 oplyst, at klageren løbende modtog økonomiske tilskud i form af gaver, idet hendes økonomi var udfordret efter skilsmisse. Herudover har klageren modtaget Mobilepay-overførsler i begge indkomstår.
Klageren har endvidere sendt 14 salgsaftaler på salg af privat indbo. Det fremgår heraf, at klageren har solgt ”Ægget” med skammel af Arne Jacobsen til 60.000 kr., otte Arne Jacobsen ”syver” stole til 15.000 kr., ”PH 80” bordlampe og standerlampe til 10.300 kr., Mulberry taske og pung til 7.300 kr., ”PH bombardementskronen” til 23.500 kr., et Rolex ur til 55.000 kr., Ole Lynggaard smykkesæt til 30.000 kr., 4 stk. 19 tommer aluminiumsfælge til 13.500 kr., ”Svanen” af Arne Jacobsen til 12.900 kr., Louis Vuitton taske til 10.000 kr., Mulberry taske, pung og kosmetik pung til 15.000 kr., Gucci ur til 6.000 kr. samt Margueritte ørestikker, armbånd, ring, broche og halskæde til 9.500 kr. Klageren har i alt solgt privat indbo for 268.000 kr. Samtlige købere har underskrevet salgsaftalerne, men aftalerne er ikke dateret. Det er ikke for alle salgsaftalerne muligt at læse navnet på køberen.
Skattestyrelsen anmodede den 22. september 2021 klageren om at indsende virksomhedens skatteregnskab for 2018 og 2019 og kontospecifikationer til regnskabets underliggende konti. Klageren anmodede den 10. oktober 2021 om fristforlængelse, således hun kunne få udarbejdet nyt regnskab.
Herefter har klageren til Skattestyrelsen indsendt nye regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019, hvoraf det fremgår, at årets resultat var 289.212 kr. i 2018 og 7.531 kr. i 2019.
Den 3. august 2022 har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende oplysninger om og dokumentation for, hvad en række indsætninger vedrørte. Klageren har den 12. september 2022 sendt de samme bilag, som tidligere er sendt til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har den 19. september 2022 med frist til den 7. oktober 2022 anmodet klageren om at indsende salgsannoncer fra DBA, Facebook m.v., kvitteringer/købsbevis for anskaffelse af de solgte ejendele, bankkontoudskrifter eller øvrig dokumentation. Klageren har ikke indsendt materiale i forbindelse hermed.
Skattestyrelsen har den 28. november 2022 sendt forslag til afgørelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 343.653 kr. og 208.845 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Overskud af virksomhed
Vi har forhøjet overskud af virksomhed med 343.653 kr. for 2018 og 208.845 kr. for 2019.
Det har vi, fordi du ikke har oplyst hele din skattepligtige indkomst, som du har pligt til i henhold til skattekontrollovens § 2.
Vi har gennemgået det indsendte regnskab med bilag samt dine kontoudskrifter. Den omsætning, der fremgår af regnskabet, har vi afstemt med kassekladderne og kontoudskrifterne. Vi har i den forbindelse konstateret, at du har haft indsætninger på konto [...71] på i alt 350.642 kr. i 2018 og 219.300 kr. i 2019, se bilag 2. Der er hovedsageligt tale om kontante indsætninger. Da beløbene overstiger den kontante del af omsætningen i henhold til kassekladderne, har vi bedt dig om at dokumentere, hvad disse indsætninger vedrører.
Du har oplyst, at du har lånt penge af din mor og solgt ting på loppemarked. Du har ikke indsendt dokumentation herfor. Vi har dog som tidligere anført allerede ved gennemgangen af dine kontoudskrifter frasorteret MobilePay-overførsler på 25.015 kr. fra din mor og indsætninger på 4.484 kr. fra loppemarkedet Den Grønne Ælling, og disse beløb indgår således ikke i ovenstående indsætninger.
Du har også oplyst, at du har solgt smykker, som du har fået i gave og selv brugt, ting fra dit barndomshjem og andre ting, som du selv har købt og brugt. Du har indsendt salgsaftaler vedrørende salg af f.eks. Rolex ur, smykker, designertasker, designermøbler og aluminiumsfælge. Ifølge de indsendte salgsaftaler har du solgt privat indbo for i alt 268.000 kr. Aftalerne er underskrevet af køberne, men er ikke daterede.
Det er vores opfattelse, at salgsaftalerne ikke udgør dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at indsætningerne på din konto stammer fra salg af privat indbo. Vi har henset til, at salgsaftalerne ikke er daterede, og at det således ikke fremgår, hvornår tingene er solgt, herunder hvilket år, samt at vi ikke kan afstemme beløbene fra salgsaftalerne med indsætningerne på din konto.
Det er således vores opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på din konto stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Vi henviser til SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR.
Det er herefter vores vurdering, at indsætningerne udgør omsætning i din virksomhed – dels den kontante omsætning, som fremgår af kassekladderne, men også udeholdt omsætning, som således ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Vi har i den forbindelse henset til, at det ikke er normalt at modtage beløb af den størrelsesorden uden, der er tale om vederlag for en modydelse.
På baggrund heraf har vi opgjort omsætningen i din virksomhed til 660.521 kr. i 2018 og 235.336 kr. i 2019. Se bilag 3. Omsætningen er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Vi har gennemgået udgiftsposterne i regnskabet og sammenholdt dem med de indsendte bilag og dine kontoudskrifter. Vi har på baggrund heraf godkendt følgende driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:
2018 2019
Udgifter ifølge Godkendte Udgifter ifølge Godkendte
regnskab udgifter regnskab udgifter
Vareforbrug 1.171 kr. 1.405 kr. 0 kr. 0 kr.
Revisor 2.000 kr. 2.000 kr. 500 kr. 500 kr.
Kontingenter 6.591 kr. 6.591 kr. 5.296 kr. 3.584 kr.
Indleje 142.582 kr. 142.620 kr. 6.214 kr. 6.214 kr.
Gebyrer 3.398 kr. 3.038 kr. 649 kr. 0 kr.
Arbejdstøj 1.575 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr.
EDB 0 kr. 0 kr. 504 kr. 0 kr.
Erhvervsmæssig kørsel 4.991 kr.4.991 kr.0 kr.0 kr.
I alt 162.308 kr.160.645 kr.13.163 kr.10.298 kr.
Vi har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdstøj, da arbejdstøj er en ikke fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2. Vi henviser desuden til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.3
De øvrige korrektioner er uddybet i bilag 1.
Overskud af virksomhed og ændringen heraf udgør herefter:
2018 2019
Omsætning 660.521 kr. 235.336 kr.
Driftsudgifter -160.645 kr. -10.298 kr.
Lønsumsafgift (se afsnit 2.4) -20.275 kr.-9.259 kr.
Overskud af virksomhed 479.601 kr. 215.779 kr.
Oplyst overskud af virksomhed -135.948 kr. -6.934 kr.
Forhøjelse 343.653 kr.208.845 kr.
Overskud af virksomhed udgør personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.
Befordringsfradrag
Vi har gennemgået det materiale, vi har bedt om vedrørende det oplyste befordringsfradrag for 2018. Vi har ikke fundet grundlag for at foretage ændringer.
...
Genoptagelsesfrister
Skat
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomstårene 2018 og 2019 kan vi derfor som udgangspunkt senest sende et forslag til afgørelse til dig henholdsvis den 1. maj 2022 og den 1. maj 2023.
Det betyder, at ændringen af din skat for 2018 er varslet efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da vi vurderer, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at oplyse et overskud af virksomhed, der er væsentligt lavere end det reelle overskud af virksomhed, hvorved du har bevirket, at din skat er fastsat på et urigtigt grundlag.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest seks måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.
En ansættelse, der er varslet af skatteforvaltningen, skal foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Vi sendte en materialeindkaldelse til dig den 19. september 2022. Fristen for at indsende de udbedte oplysninger var den 7. oktober 2022. Da vi ikke modtog oplysninger fra dig, løber fristen på de seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fra denne dato, og fristen er således overholdt, da du har modtaget vores forslag til afgørelse den 28. november 2022.
Fristen for at foretage ansættelsen senest tre måneder efter varsling er ligeledes overholdt.
...”
Skattestyrelsen har den 6. marts 2024 indsendt en udtalelse på baggrund af repræsentantens indlæg af 23. februar 2024. Følgende fremgår heraf:
”...
[person1]s repræsentant nedlægger i det supplerende indlæg påstand om, at [person1]s skatteansættelse for 2018 og 2019 skal nedsættes med henholdsvis 343.653 kr. og 208.845 kr. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person1]s optagelse af lån og provenu ved salg af privat indbo for skattepligtig indkomst.
Vi har ved afgørelse af 19. december 2022 forhøjet [person1]s overskud af virksomhed for 2018 og 2019 med ovenstående beløb. Forhøjelserne skyldes dels, at det indsendte regnskabsmateriale udviser et større overskud af virksomhed end det oplyste, og dels at der er indsætninger på [person1]s konto, som ikke er medtaget i regnskabet, og som [person1] ikke har dokumenteret udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR. Sidstnævnte udgør 209.001 kr. i 2018 (se bilag 3: 350.642 kr. – 141.641 kr.) og 214.642 kr. i 2019 (se bilag 3: 219.300 kr. – 4.658 kr.)
På baggrund af de med det supplerende indlæg indsendte kontoudskrifter anser vi det for dokumenteret, at 75.000 kr. af indsætningerne i 2019 er fra [person1]s mor. Dette beløb skal derfor ikke medregnes som omsætning i virksomheden. Repræsentanten anfører, at der er tale om et lån, men har ikke dokumenteret, at der på overførselstidspunkterne bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. SKM2019.591.BR. Vi anser derfor ikke beløbet på 75.000 kr. for at udgøre et lån, men en gave omfattet af boafgiftslovens regler.
Ifølge repræsentanten udgør de resterende indsætninger på 209.001 kr. i 2018 og 139.642 kr. i 2019, i alt 348.643 kr., provenu ved salg af privat indbo, og repræsentanten har indsendt salgsaftaler, der viser salg på i alt 304.500 kr. Salgsaftalerne er imidlertid ikke daterede, og det fremgår således ikke, hvornår tingene er solgt, herunder hvilke år. Henset til dette samt det forhold, at salgsbeløbene ikke kan afstemmes til indsætningerne på kontoen – hverken de konkrete indsætninger eller det samlede beløb – anser vi det fortsat ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne på kontoen udgør ikke skattepligtige beløb.
Repræsentanten gør ligeledes gældende, at betingelserne for at genoptage skatteansættelsen for 2018 ekstraordinært ikke er opfyldt, da [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentanten bemærker i den forbindelse, at det under ingen omstændigheder kan anses for groft uagtsomt at undlade at selvangive skattefrie indtægter, samt at Skattestyrelsen ikke har foretaget en konkret bedømmelse af [person1]s subjektive forhold ved statueringen af grov uagtsomhed.
For så vidt angår første del bemærker vi, at [person1] ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hendes konto i 2018 udgør skattefrie indtægter, jf. ovenstående.
For så vidt angår anden del bemærker vi, at det ved bedømmelsen af [person1]s subjektive forhold skal lægges til grund, at hun som erhvervsdrivende har et professionsansvar, hvilket betyder, at det forudsættes, at hun har sat sig ind i de regler, der er relevante for driften af hendes virksomhed, jf. Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.2.4 under overskriften "Grov uagtsomhed", og at reglerne i statsskatteloven om beskatning af overskud af virksomhed ikke er komplicerede skatteregler. Det indsendte regnskabsmateriale udviser et overskud af virksomhed, der er mere end dobbelt så stort som det oplyste, og hertil kommer indsætninger på [person1]s konto. Vi er derfor af den opfattelse, at [person1] har handlet groft uagtsomt ved at oplyse et overskud af virksomhed, der er væsentligt lavere end det reelle overskud af virksomhed, hvorved hun har bevirket, at hendes skat er fastsat på et urigtigt grundlag. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens omsætning på 343.643 kr. og 208.845 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr., idet der ikke er tale om omsætning i klagerens virksomhed.
Repræsentanten har til støtte herfor anført:
”...
Sagen drejer sig som bekendt om, hvorvidt der som hævdet af Skattestyrelsen er grundlag for at forhøje [person1]s personlige indkomst i de omhandlede indkomstår med samlet 552.498 kr. som følge af en forhøjelse af overskuddet i [person1]s enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed2] v/[person1], CVR nr. [...1].
...
I relation til indkomståret 2018 er der tillige spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse henholdsvis afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og ... under henvisning til, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke har oplyst hele sin skattepligtige indkomst, idet en række indsætninger på [person1]s konto anses for at udgøre omsætning i [person1]s virksomhed og dermed skattepligtig indkomst.
...
For så vidt angår indkomståret 2018 er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt ved at oplyse et overskud af virksomhed, der ifølge Skattestyrelsen er væsentligt lavere end det reelle overskud af virksomheden.
Heroverfor er det [person1]s overordnede opfattelse, at de indsætninger, som Skattestyrelsen har anset som omsætning i virksomheden, stammer fra lån og salg af private ejendele, herunder bl.a. salg af arvegods, designermøbler og smykker, hvorfor de er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det er derfor også [person1]s opfattelse, at den af Skattestyrelsen beregnede lønsumsafgift ikke er korrekt, idet denne er baseret på en urealistisk høj omsætning i virksomheden.
Endelig er det vores opfattelse, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse for år 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ...
2 SAGSFREMSTILLING
[person1] drev i perioden fra den 20. september 2017 til den 22. januar 2019 selvstændig erhvervsvirksomhed. Virksomhedens navn var i den omtalte periode [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1], men skiftede ved genoptagelsen af sine aktiviteter den 1. juni 2020 navn til [virksomhed2] v/[person1], jf. herved udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, der fremlægges som bilag 2.
Den personligt ejede virksomhed blev i dele af perioden fra den 20. september 2017 til den 22. januar 2019 drevet i samarbejde med statsautoriseret fodterapeut og klinikejer, [person7].
Der var således mellem de to parter indgået en indlejekontrakt, som i al væsentlighed betød, at [person1] kunne gøre brug af [person7]s klinik, herunder inventar, materiale og apparater, i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed. Indlejekontrakten fremlægges som bilag 3. Desuden blev der stillet et kundekartotek til rådighed for [person1]. Som betaling herfor skulle [person1] erlægge en bestemt fastsat andel af den genererede omsætning til [person7], jf. afsnittet ”Indlejers betaling” på side 4 i kontrakten, hvor der anføres følgende:
”Indlejer betaler 30 % af sin bruttoomsætning for den aftalte brug af klinikejers lokaler m.v. samt 25 % på udebehandlinger.
Indlejer får 20 % i avance for varesalg, der kan dog være enkelte varer med lavere avance.
Opgørelse og afregning af indlejers betaling sker månedsvis.
Indlejer er forpligtet til at afregne senest d. 5. i hver efterfølgende måned.”
[person1] drev sin virksomhed på egen hånd, og en behandling hos hende varede typisk 45 minutter og kostede typisk omkring 430-450 kr. afhængig af den konkret udførte behandling.
En del af den behandling, som blev ydet af [person1], blev ydet overfor tilskudspatienter, det vil sige patienter, som modtog et offentligt tilskud til behandlingen. Indlejekontrakten ophørte den 11. januar 2019, jf. bilag 4.
Beskæftigelsen med fodterapi blev muliggjort ved, at [person1] tilbage i 2017 afsluttede en uddannelse som fodterapeut. Desværre måtte [person1] i begyndelsen af 2019 ophøre med at drive enkeltmandsvirksomhed med fodterapi for en periode, idet [person1] blev sygemeldt med stresssymptomer. Som følge heraf dalede omsætningen i [person1]s enkeltmandsvirksomhed også betydeligt fra år 2018 til år 2019.
Sygemeldingen skete i kølvandet af en periode i år 2018, hvor [person1] havde arbejdet mange timer i sin virksomhed.
Som en følge af [person1]s sygemelding overgik hun pr. 19. juni 2019 til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, indtil hun i september 2019 blev ansat som bandagist. [person1] arbejdede således som bandagist fra september 2019 til den 31. maj 2020, hvor hun genoptog aktiviteten i sin selvstændige erhvervsvirksomhed under navnet [virksomhed2] v/[person1].
2.1 Salg af private ejendele
[person1] blev tilbage i 2016 ved en følelsesmæssigt hård skilsmisse skilt fra sin daværende ægtemand. Skilsmissen var tillige hård for [person1] i økonomisk henseende, hvorfor [person1] besluttede sig for at afhænde en række af sine værdifulde indbogenstande.
Der vil i det følgende blive redegjort nærmere for de enkelte salg af ejendele tilhørende [person1].
2.1.1 Salg af aluminiumsfælge fra Peugeot
[person1] solgte fire stk. 19” aluminiumsfælge af mærket Peugeot for 13.500 kr., jf. herved købsaftale underskrevet af køber, der fremlægges som bilag 5. Fælgene har siddet på [person1]s egen bil af mærket Peugeot, hvilket dokumenteres ved bilag 6.
2.1.2 Salg af Gucci ur model 3600J
[person1]s Gucci ur model 3600J blev ligeledes solgt, jf. herved købsaftale underskrevet af køber. Købsaftalen fremlægges som bilag 7.
Det fremgår af købsaftalen, at uret blev solgt for 6.000 kr. Det omhandlede ur har været ejet af [person1] i en årrække, jf. bilag 8 og bilag 9. Af de to bilag fremgår henholdsvis et billede af uret taget af [person1] selv, og en erklæring fra [person1]s tidligere ægtefælle. Erklæringen beviser, at [person1] har modtaget uret af sin tidligere ægtefælle i gave.
2.1.3 Salg af Louis Vuitton Pochette Metis Monogram Canvas
[person1] har ligeledes solgt en taske fra designermærket Louis Vuitton.
Der er tale om en Louis Vuitton-taske, der blev solgt for et større beløb. Det fremgår af købsaftale vedrørende den pågældende taske, jf. herved bilag 10, at tasken af modellen Louis Vuitton Pochette Metis Monogram Canvas blev solgt for 10.000 kr.
[person1]s tidligere ægtefælle har erklæret, at han tidligere har foræret [person1] en taske fra netop Louis Vuitton, jf. bilag 9.
2.1.4 Salg af Marguerit smykkesæt fra Georg Jensen
[person1] solgte desuden et Marguerit smykkesæt fra Georg Jensen.
Smykkesættet bestod af ørestikker, et armbånd, en broche, en ring og en halskæde og blev solgt for 9.500 kr.
Den af køber underskrevne købsaftale fremlægges som bilag 11, ligesom dokumentation for tidligere ejerskab af de omhandlede smykker fremlægges som bilag 12. [person1]s tidligere ægtefælle har ligeledes erklæret, at han under deres ægteskab forærede Georg Jensen-smykker til [person1], jf. bilag 9.
2.1.5 Salg af Mulberry Bayswater taske og Mulberry pung
[person1] solgte ved den samme købsaftale en Mulberry Bayswater taske og Mulberry pung for samlet 7.300 kr., jf. købsaftale underskrevet af køber. Købsaftalen fremlægges som bilag 13. Dokumentation for [person1]s ejerskab af den pågældende Mulberry Bayswater taske fremlægges som bilag 14.
Det følger desuden af erklæring fra [person1]s tidligere ægtefælle, jf. bilag 9, at [person1] har modtaget Mulberry-tasker og -punge fra den tidligere ægtefælle.
2.1.6 Salg af Mulberry taske og pung af modellen ”CAMDEN”
Idet [person1] også ejede en Mulberry-taske og en kosmetik pung begge af modellen CAMDEN, blev disse tillige solgt som en følge af [person1]s økonomiske udfordringer. Designergenstandene blev afhændet ved den samme købsaftale for samlet 15.000 kr., jf. bilag 15. [person1] havde tidligere erhvervet den omhandlede taske af modellen CAMDEN for 7.900 kr., jf. herved kvittering for køb heraf, der fremlægges som bilag 16.
Derudover fremlægges billede af den omhandlede taske som bilag 17, ligesom billede af den omhandlede kosmetikpung fremlægges som bilag 18. Begge billeder er taget af [person1].
2.1.7 Salg af smykkesæt fra designeren Ole Lynggaard
[person1] ejede desuden et smykkesæt fra designeren Ole Lynggaard, som bestod af ørestikker, et armbånd og en ring af serien ”Stars”. Smykkesættet blev solgt for samlet 30.000 kr., jf. købsaftale, der fremlægges som bilag 19. Billede af de omhandlede smykker, taget af [person1], fremlægges som bilag 20.
[person1] havde fået det omhandlede smykkesæt i gave af sin tidligere ægtefælle, jf. erklæring herom, der fremlægges som bilag 21.
2.1.8 Salg af ring fra designeren Ole Lynggaard
Udover det ovennævnte smykkesæt, havde [person1] også en ring fra designeren Ole Lynggaard. Den pågældende ring blev solgt for 12.000 kr., jf. købsaftale, der fremlægges som bilag 22.
[person1] havde erhvervet ringen hos smykkeforretningen [virksomhed3] for 16.915 kr., jf. kvittering for det pågældende køb, der fremlægges som bilag 23.
2.1.9 Salg af Georg Jensen Fusion Ring 18k Guld
[person1] ejede en Georg Jensen Fusion Ring 18k guld, som hun havde fået af sin tidligere ægtefælle, jf. erklæring i bilag 9. Den pågældende ring inklusive æske og kvittering blev solgt for 23.500 kr., jf. bilag 24.
2.1.10 Salg af PH Bombardementskrone
[person1] modtog tilbage i 2013 en række lamper fra sin mor, [person8].
Blandt de lamper, som [person1] modtog fra sin mor, var en jubilæumsudgave af en PH Bombardementskrone. Den omhandlede lampe blev af [person1] solgt for 23.500 kr., jf. bilag 25.
2.1.11 Salg af PH 80 bordlampe og PH 80 standerlampe
Ud over den ovennævnte PH Bombardementskrone modtog [person1] blandt andet yderligere to lamper i form af en bordlampe og en standerlampe designet af den danske designer Poul Henningsen. De pågældende to lamper blev solgt for samlet 10.300 kr. af [person1]. Der henvises til købsaftale vedlagt som bilag 26.
2.1.12 Salg af armbåndsur af modellen Rolex Datejust
[person1] fik tilbage i 2006 et ur af mærket Rolex Datejust fra årgang 1990 foræret af sin tidligere ægtemand, jf. erklæring afgivet af [person9], der fremlægges som bilag 27.
Det omhandlede armbåndsur Rolex Datejust blev solgt for 55.000 kr. inklusive urboks og relevante papirer, jf. bilag 28. Det fremgår af vedlagte købsaftale, at uret var blevet købt brugt tilbage i 2006. Det forhold, at der er tale om et armbåndsur, som var ejet af [person1], dokumenteres af bilag 29, hvoraf fremgår, at [person1] anvendte uret.
2.1.13 Salg af Arne Jacobsen ”Svanen” og ”Syver-stole”
[person1] solgte også designermøbler fra Arne Jacobsen i form af ”Svanen” henholdsvis otte ”Syver-stole” for samlet 27.900 kr. De pågældende købsaftaler fremlægges som bilag 30 og bilag 31. Det fremgår af erklæring udarbejdet af [person1]s tidligere ægtefælle, at [person1] fik de omhandlede møbler ved skilsmissen, jf. herved bilag 32.
2.1.14 Salg af Arne Jacobsen lænestol ”Ægget” med tilhørende skammel
Ud over de ovenfor nævnte designermøbler fra Arne Jakobsen ejede [person1] også en lænestol, ”Ægget”, med tilhørende skammel. De to møbler blev solgt til den samme køber for samlet 60.000 kr., jf. bilag 33, som dokumenterer købers underskrift på købsaftale angående stolen.
2.2 Lån ydet til [person1] fra moderen
[person1] lånte i 2019 75.000 kr. af sin mor. Lånebeløbet blev overført via banken i perioden fra januar til december. Der er tale om i alt fem overførsler:
28.1.19 5.000 kr.
15.2.19 20.000 kr.
26.3.19 20.000 kr.
8.9.19 20.000 kr.
30.12.19 10.000 kr.
Låneaftalerne blev indgået ved mundtlig aftale, hvorfor der ikke foreligger et skriftligt
aftalegrundlag, der nærmere regulerer låneforholdet.
Derudover var der også tre mindre overførsler fra moderen til [person1] i 2019. 100 kr. den 31. januar 2019, 500 kr. den 4. februar 2019 og 175 kr. den 20. november 2019.
2.3 Kontante indsætninger på bankkonto
[person1] har i indkomstårene 2018 og 2019 løbende indsat kontante midler på sin konto [...71] i [finans1]. Pengene hidrører fra salg af de ovenfor nævnte indbogenstande m.v., som har indbragt [person1] et betydeligt pengebeløb.
Indsætningerne i banken er sket løbende, derved der typisk er indsat 15.000 kr. eller 30.000 kr. ad gangen, jf. udskrift af kontoudtog for konto [...71] i [finans1]. Udskriften fremlægges som bilag 34 med gul markering af de løbende indsætninger og rød markering af indsætningerne fra [person8] ([person1]s mor). [person1] indsatte pengene på sin konto i takt med, at behovet for at bruge penge opstod. Derfor er der hverken en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de enkelte indsætninger og de pågældende salg af personlige ejendele.
3 ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person1]s optagelse af lån og provenu ved salg af privat indbo for skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Det gøres således nærmere gældende, at den af Skattestyrelsen opgjorte omsætning ikke er korrekt, idet der er medtaget indsætninger, som er [person1]s skattepligt uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Såfremt det imod forventning lægges til grund, at der ikke er tale om et låneforhold for så vidt angår modtagelsen af midler fra [person1]s mor i år 2019, gøres det gældende, at overførslerne skal anses som modtagne gaver i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvorfor der udelukkende skal betales gaveafgift af den del, som beløbsmæssigt overstiger 65.700 kr. i år 2019.
...
Til sidst gøres det yderligere gældende, at der for så vidt angår år 2018, ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hverken [person1]s skatteansættelse ... i medfør af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ... idet [person1] ikke har handlet minimum groft uagtsomt.
3.1 Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a
Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fastslår som et helt overordnet grundprincip i dansk skatteret, at fortjenester og tab, der opstår i forbindelse med salg af personlige ejendele, ikke påvirker den skattepligtige indkomst.
Dette udgangspunkt modificeres derved, at der inden for en række forskellige områder findes kapitalgevinstbeskatningslove, herunder ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstbeskatningsloven og afskrivningsloven, som særskilt regulerer beskatningen af kapitalgevinster i særlige tilfælde.
Derudover følger der af statsskatteloven tillige en undtagelse til det overordnede udgangspunkt om skattefrihed, idet statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foreskriver, at salg af formuegoder har betydning for den skattepligtige indkomst, dersom formuegoderne er erhvervet i enten næring eller spekulation.
For de tilfælde, hvor et formuegode hverken er erhvervet i næring eller spekulation, og i øvrigt ikke er omfattet af en af de særlige kapitalgevinstbeskatningslove, gælder således fortsat udgangspunktet om skattefrihed i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Næringsbegrebet dækker kort beskrevet over de tilfælde, hvor der sker afståelse af et aktiv, som skatteyderen har erhvervet som et led i sin erhvervsmæssige virksomhed med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg. Skattepligten gælder udelukkende i det omfang, den erhvervsdrivende har erhvervet samme type aktiv, som den pågældende er næringsdrivende med.
Spekulationsbeskatning kan ske i de tilfælde, hvor skatteyder har erhvervet et aktiv med henblik på videresalg med fortjeneste. Det er således skatteyders intention på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for skattepligten. I modsætning til hvad der gælder ved næringsbegrebet, er det ikke en betingelse for statuering af spekulation med deraf følgende skattepligt, at der er foretaget mere end et enkelt køb med henblik på videresalg.
...
Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse af den 19. december 2022, at [person1] ikke har oplyst hele sin skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens § 2. Dette bestrides.
Nærmere er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] har genereret en skattepligtig omsætning i sin enkeltmandsvirksomhed, som ikke er oplyst til Skatteforvaltningen. Denne konklusion drages på baggrund af [person1]s kontoudtog hos [finans1], hvoraf fremgår en række kontante indsætninger.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at disse indsætninger hidrører fra salg af personlige formuegenstande. Det dokumenteres således – jf. sagsfremstillingen ovenfor – at [person1] har solgt en række personlige ejendele, ligesom det for så vidt angår størstedelen af de personlige ejendele dokumenteres, hvorfra disse stammer.
Der er derfor tale om skattefrie salg af formuegenstande efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen anfører videre, at de fremlagte købsaftaler vedrørende de pågældende genstande underskrevet af forskellige købere ikke udgør tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse af, at indsætningerne på [person1]s konto stammer fra netop salget af de private ejendele.
Som det også fremgår af ovenstående sagsfremstilling, kan der ikke konstateres en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de omhandlede salg af ejendele. Dette skyldes som anført, at [person1] løbende har indsat midlerne, som hun fik behov for at anvende dem.
Der kan ikke som betingelse for opnåelse af skattefrihed efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, stilles krav om, at de ved salgene opnåede pengebeløb, indsættes på skatteyders bankkonto i tidsmæssig sammenhæng med de pågældende salg.
Der kan ej heller opstilles en betingelse om, at indsætningerne sker med samme beløbsstørrelse som de enkelte salg af ejendele.
Når det som i nærværende situation forholder sig således, at [person1] har solgt en lang række personlige ejendele kontant samtidig med, at der løbende er sket kontante indsættelser på hendes konto, må der under alle omstændigheder være en formodning for en sammenhæng mellem salgene og indsætningerne.
Dette så meget desto mere, når der ikke foreligger modstridende faktiske forhold.
Skattestyrelsens opfattelse af, at indsætningerne stammer fra salg af serviceydelser som et led i [person1]s enkeltmandsvirksomhed, har således ikke støtte i sagens faktiske forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det må anses som usandsynligt, at [person1] på egen hånd har været i stand til at generere en omsætning af den størrelse, som Skattestyrelsen hævder.
Det forhold, at skatteyder er selvstændigt erhvervsdrivende, kan ikke skabe en formodning for, at formuegenstande ikke kan anses som afhændet skattefrit efter statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a. Det kan udtrykt anderledes ikke lægges [person1] til last i skattemæssig henseende, at hun i perioden drev enkeltmandsvirksomhed. Retten til skattefrihed efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, bør således ikke indskrænkes som en konsekvens af, at skatteyder driver enkeltmandsvirksomhed.
De af Skattestyrelsen fremlagte domme SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR har ikke relevans i denne sag, idet faktum i de to sager på afgørende punkter adskiller sig væsentligt fra faktum i [person1]s sag. Der var således ikke tale om dokumenteret salg af personlige ejendele i de to fremlagte sager.
Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold må det således anses for mest sandsynligt, at de omhandlede indsætninger på [person1] konto – som danner grundlaget for den af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte forhøjelse – stammer fra midler opnået ved salg af personlige ejendele i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Der er desuden ikke grundlag for at statuere nærings- eller spekulationsbeskatning efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ligesom kapitalgevinstbeskatningslovene ikke finder anvendelse.
I lyset af det ovenstående bør beregningen af den pålagte lønsumsafgift hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
3.2 Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ...
Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Det er desuden en betingelse for ændring af skatteansættelsen efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, at ansættelsen er foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Det fremgår videre af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, at der i en række nærmere oplistede tilfælde – som en undtagelse til det ovenfor anførte – kan ske ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af den ordinære frist. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 har således følgende ordlyd:
Ӥ 27
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.
4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.
7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.
8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
9) En sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst eller konvention, ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero, mens der søges en løsning med den kompetente myndighed i den anden stat, er afsluttet uden en sådan løsning af alle forhold.” (mine understregninger)
Som det fremgår af ovenstående, foreskriver skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, nærmere, at denne ekstraordinære genoptagelse blandt andet kan ske i tilfælde af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Bestemmelsen er en undtagelsesregel, hvorved det påhviler Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, at godtgøre, at der måtte være grundlag for at fravige udgangspunktet om den ordinære frist hjemlet ved skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skattestyrelsen skal derfor løfte bevisbyrden for, at skatteyderen eller nogen på dennes vegne har handlet på en måde, der kan anses som udslag af minimum grov uagtsomhed.
Eftersom der er tale om en uagtsomhedsbedømmelse af skatteyderens konkret udviste adfærd, skal der selvsagt foretages en vurdering af skatteyderens subjektive forhold; i modsætning til en vurdering af udelukkende sagens objektive forhold.
Heri ligger navnlig, at der må foretages en bedømmelse af skatteyderens konkrete forudsætninger for den stedfundne handling eller undladelse, herunder om det konkret kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomt at have handlet som sket, når der henses til de konkrete forhold i sagen.
Det anførte medfører, at der ikke blot kan lægges vægt på objektivt konstaterbare forhold ved vurderingen af, om skatteyderen har handlet mindst groft uagtsomt. Der kræves en individuel konkret vurdering af skatteyderens subjektive tilregnelse, hvorved samtlige af sagens omstændigheder må inddrages.
Det forhold, at der skal anlægges en vurdering af skatteyders subjektive tilregnelse, understøttes desuden af praksis på området.
Der kan i den forbindelse for det første henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (sagsnr. 13-0115046).
Sagen drejede sig i hovedsagen om ukorrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i den omtalte periode, derved den i 2005 udgjorde 609.200 kr., stigende mod 812.262 kr. i 2010.
Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet 349.060-475.181 kr. og derved betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet. Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.
Af skatteankenævnets afgørelse i sagen fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:
”Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse.”
Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs (i dag Skattestyrelsen) forhøjelser i den omtalte sag.
For så vidt angik spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse, fastslog Landsskatteretten blandt andet følgende:
”For 2005 – 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 – 2007 .” (min understregning)
Ved vurderingen af, hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster i årene 2005-2007.
Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.
Det kan på baggrund af afgørelsen konstateres, at desuagtet der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, var altså hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen i sig selv bevirkede, at skatteyderen kunne anses for at have handlet minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatterettens afgørelse kan tages til indtægt for, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt eller ej, ikke udelukkende kan lægges vægt på de konkrete beløb i sagen. Afgørende for vurderingen er derimod skatteyders subjektive forhold.
For det andet henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016 (sagsnr. 15-2263320), hvor skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, tillige var genstand for behandling.
Det var i sagen et spørgsmål, om der var grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2004-2010 som en konsekvens af forkert anvendelse af reglerne om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Det var i sagen ubestridt, at skatteyderen efter en korrekt fortolkning af de relevante retsregler ikke havde været berettiget til at foretage de i sagen foretagne befordringsfradrag som følge af kørsel mellem skatteyderens arbejdsplads og sommerhus.
Afgørende for sagens udfald var derfor, i hvilket omfang skatteyderens fejlfortolkning af retsreglerne med deraf forkerte skatteansættelser til følge kunne anses som udslag af en groft uagtsom adfærd med den virkning, at der kunne foretages ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelser med hjemmel i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
I den forbindelse udtalte Landsskatteretten i sin afgørelse blandt andet følgende:
”Ved vurderingen af forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal der blandt andet indgå en samlet vurdering af klagerens subjektive omstændigheder . Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der foreligger et strafbart forhold, der dog ikke er betinget af, at der slutteligt gøres et strafansvar gældende.” (min understregning)
Landsskatteretten fastslog således indledningsvis, at afgørende for vurderingen af, om der kunne ske genoptagelse, var skatteyderens konkrete subjektive forhold. Videre anførte Landsskatteretten i sin afgørelse:
”Det er landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har haft fornøden hjemme til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der må blandt andet henses til, at klageren ikke efter det foreliggende har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at selvangive befordringsfradrag i de påklagede indkomstår. Det kan derfor alene tilregnes klageren som simpelt uagtsomt, at han har selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende, ikke har været berettiget til. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke alene ud fra det forhold, at der er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst
grov uagtsomhed. Dette kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold. (min understregning)
Det forhold, at skatteyderen således havde fået et uberettiget befordringsfradrag i perioden 2004-2010 kunne således ikke i sig selv begrunde statuering af grov uagtsomhed.
Der kræves i alle tilfælde, idet der henvises til Landsskatterettens udtalelse ovenfor, en individuel konkret bedømmelse af skatteyderens subjektive tilregnelse. Først når en vurdering heraf kan føre til, at skatteyderen har handlet groft uagtsomt, kan der altså ske genoptagelse med hjemmel i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Afgørelsen kan tages til indtægt for det forhold, at en fejlfortolkning af komplicerede skatteregler ikke i sig selv kan begrunde statuering af grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor skatteyder ikke har en særlig fagkundskab, der sætter vedkommende i stand til forstå og anvende komplicerede skatteregler, må der således udvises en vis varsomhed med uden videre at statuere grov uagtsomhed hos skatteyderen med den konsekvens, at der sker fristgennembrud af den ordinære frist.
I forlængelse af det netop anførte henvises for det tredje til en nyere afgørelse fra Landsskatteretten afsagt den 17. maj 2022 og offentliggjort SKM2022.404.LSR , der understøtter det allerede anførte.
Skatteyderen havde i perioden fra den 23. juni 2004 til den 31. december 2016 drevet enkeltmandsvirksomhed, og spørgsmålet i sagen var først og fremmest, om indkomst realiseret i indkomstårene 2009-2011 i relation til en af skatteyderen indgået konsulentaftale i skatteretlig sammenhæng skulle kvalificeres som lønindkomst eller indkomst erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skatteyderen havde kvalificeret den realiserede indkomst som indkomst oppebåret som et led i udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed, og havde i øvrigt ud fra denne forudsætning foretaget korrekte skattemæssige angivelser.
Det blev imidlertid fastslået, at den pågældende indkomst rettelig skulle rubriceres som lønindkomst, hvorfor skatteyderen således havde indsendt forkerte skatteoplysninger til skattemyndighederne.
Det relevante spørgsmål var dernæst, om denne forkerte retlige kvalifikation af den realiserede indkomst med ukorrekte skatteansættelser til følge kunne anses som udslag af en groft uagtsom adfærd, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2009-2011.
Landsskatteretten fremførte i den forbindelse følgende:
”Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren i det konkrete tilfælde ikke anses for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved fejlagtigt at selvangive
indkomsten, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation , som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Klageren ses i det konkrete tilfælde at have foretaget kvalifikationen efter bedste evne og har fulgt regelsættet for beskatning ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren ses således ikke mindst groft uagtsom at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” (mine understregninger)
Landsskatteretten fastslog med denne afgørelse igen, at der ikke uden videre kan statueres grov uagtsomhed ved forkert anvendelse af ikke ukomplicerede skatteregler.
Derimod skal der anlægges en konkret vurdering af skatteyderens subjektive forhold, hvorved særligt skatteyders forudsætninger for korrekt forståelse og anvendelse af de relevante retsregler inddrages.
Det anførte om den subjektive bedømmelse i relation til uagtsomhedsvurderingen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, gælder ligeledes for så vidt angår uagtsomhedsvurderingen efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, som angår ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar, herunder momstilsvar. Der henvises derfor for så vidt angår anvendelsen af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, til det ovenfor anførte om skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Den ordinære frist for Skattestyrelsens ændring af afgiftstilsvar, herunder momstilsvar, er ifølge skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, tre år regnet fra angivelsesfristens udløb. Denne ordinære frist er således en anden end den ordinære frist, der følger af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, jf. det ovenfor anførte.
...
Skattestyrelsen fremfører i sin afgørelse af den 19. december 2022, at [person1] har handlet minimum groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvorved hun efter Skattestyrelsens opfattelse har bevirket, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2018 er fastsat på et urigtigt grundlag.
Det skal heroverfor først og fremmest anføres, at det under ingen omstændigheder kan anses for groft uagtsomt at undlade at selvangive skattefrie indtægter. De indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse er udtryk for omsætning i [person1]s enkeltmandsvirksomhed, er således – jf. det anførte ovenfor – indsætninger, som hidrører fra skattefrie salg af personlige ejendele efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Selv for det tilfælde, at der måtte være tvivl om, hvorvidt de omhandlede indsætninger i materiel henseende kan anses som skattepligtige, kræves der en selvstændig konkret stillingtagen til [person1]s subjektive forhold. Skattestyrelsen ses således ikke at have foretaget en konkret bedømmelse af [person1]s subjektive forhold, hvorfor der ej heller af denne grund kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 med hjemmel i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
...”
Repræsentanten har indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen og anført følgende:
”...
Særligt for så vidt angår det af Skatteankestyrelsen anførte vedrørende [person1]s modtagelse af gaver fra sin mor, skal det fremhæves, at det ingenlunde kan tale imod, at der har været tale om en gave til [person1], at de 75.000 kr. ikke blev givet til [person1] på én gang.
[person1] modtog således løbende økonomiske tilskud i form af gaver fra sin mor, idet [person1]s økonomi – som beskrevet i tidligere indlæg – var udfordret efter en hård skilsmisse. Tilskuddene blev ydet i takt med, at [person1] fik behov herfor, hvilket også er baggrunden for, at tilskuddene er ydet løbende og ikke på én gang.
...”
Retsmøde
Skattestyrelsen har den 11. juni 2024 indsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”...
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er delvist enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overvejende grad indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse, men med en nedsættelse af virksomhedsoverskud med 75.000 kr.
Skattestyrelsen er finder dog at beløbet kan omfattes af boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvorfor der alene skal betales gaveafgift af den del, som beløbsmæssigt overstiger 65.700 kr. i år 2019. Skattestyrelsen er således ikke enig i, at der er grundlag for at beskatte klager af de 75.000 kr. som anden personlig indkomst,
Sagens kerne
Klager var i indkomstårene 2018 og 2019 registreret som fuldt ansvarlig deltager i den personligt ejede mindre virksomhed ”[virksomhed1] v/[person1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 20. september 2017, og virksomheden blev registreret ophørt den 22. januar 2019.
Skattestyrelsen har som led i et kontrolarbejde, anmodet klager om at indsende materiale, herunder skatteregnskab for 2018 og 2019, kontoudskrifter, kassestrimler og kasseafstemninger og dokumentation for selvangivet befordringsfradrag for 2018.
Skattestyrelsen har på baggrund af det indhentede materiale konstateret, at der er uoverensstemmelse mellem klagers regnskabsmateriale og klagers selvangivelse, hvorved det er konstateret, at klager ikke har selvangivet det fulde overskud af sin virksomhed. Videre har Skattestyrelsens ved gennemgangen konstateret et større antal kontante indsætninger, der er tilgået klagers bankkonto, der ikke er selvangivet. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse vurderet, at indsætningerne vedrører udeholdt omsætning i klagers virksomhed.
Klager har gjort gældende, at indsætningerne vedrører lån eller gaver samt salg af private ejendele, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje klager på baggrund heraf.
Bevisbyrde for indsætninger
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208 H, SKM2013.493.VLR samt SKM2017.233.BR.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget, som til erhvervsmæssige dispositioner.
I tilfælde af lån, skal låneforholdet dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., eller gældsbreve, der er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, jf. SKM2013.363.BR. Et lånedokument godtgør imidlertid ikke i sig selv, at der reelt foreligger et lånefor-hold, jf. UfR2008.2177H, TfS2009, 163H og UfR2011.1599H. Et lånedokuments indhold skal være underbygget af objektive kendsgerninger, eksempelvis i form af overførsler til/fra et pengeinstitut, der gør det muligt at følge pengestrømmen mellem långiver og låntager. Det skal ligeledes bestyrkes ved objektive kendsgerninger, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling, jf. SKM2019.352.BR. Hvis der ikke forligger sædvanlige lånevilkår skærpes bevisbyrden for, at der foreligger et reelt låneforhold, jf. SKM2010.500.BR
Lån
Klager har gjort gældende, at indsætningerne af en samlet størrelse på 75.000 kr. for indkomståret 2019 vedrører et privat lån fra klagers mor, der er ydet på baggrund af en mundtlig aftale.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved sin redegørelse har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne udspringer af et reelt låneforhold. Der henses blandt andet til, at låneforholdet ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger i form af en låneaftale. Der er videre ikke gjort rede for de nærmere vilkår vedrørende afdrag og forrentning af lånet. Der henses ligeledes til, at indsætningerne er sket over flere perioder, hvilket findes at tale mod, at indsætningerne vedrører et lån, som anført af klager.
Det findes således ikke for dokumenteret, at der på tidspunktet for overførslerne forelå et låneforhold, hvori der bestod en reel tilbagebetalingsforpligtelse jf. SKM 2019.591 HR, samt SKM2011.208.HR. samt SKM2009.37.HR.
Skattestyrelsen kan på baggrund af det fremlagte materiale konstatere, at indsætningerne på samlet 75.000 kr. stammer fra klagers mor, hvorfor der efter en konkret vurdering, ikke ses at være grundlag for at medregne indsætningerne i klagers overskud af virksomhed.
Skattestyrelsen finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at beskatte indsætninger som anden personlig indkomst, som gjort gældende i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Der henses til, at det ikke er en ubetinget nødvendighed, at der foreligger “gavehensigt” for, at formueoverførslen inden for den nære familiekreds kan betragtes som en gave i boafgiftslovens forstand. En overdragelse af formue inden for den nære familiekreds vil derved som altovervejende udgangspunkt anses for at være en gave eller et arveforskud omfattet af boafgiftslovens regler, jf. SKM2002.28.ØLR.
Skattestyrelsen er herefter enig i klagers subsidiære påstand, der er fremført ved klagers supplerende indlæg af den 23. februar 2024, hvori det er gjort gældende, at såfremt indsætningerne ikke anses for at vedrører lån, da udgør indsætningerne en gave i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvorfor der alene skal betales gaveafgift af den del, som beløbsmæssigt overstiger 65.700 kr. i år 2019.
Øvrige indsætninger
Skattestyrelsen kan for de øvrige indsætninger tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og dertilhørende begrundelse. Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på klagers konto vedrører salg af private ejendele.
Der henses særligt til, at der ikke er beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede salg og de konkrete indsætninger, og at klager ikke ved det fremlagte materiale har dokumenteret, at indsætningerne vedrører salg af privat indbo. Der henvises herudover til vores begrundelse som anført i den påklagede afgørelse, samt supplerende indlæg af den 6. marts 2024.
Formalitet
Skattestyrelsen fastholder, at det må anses for et udslag af mindst grov uagtsomhed, at klager har undladt at selvangive sin fulde omsætning, og derved bevirket i, at klagers skatteansættelse er foretaget på et ufuldstændigt eller forkert grundlag. Betingelserne for at genoptage klagers skatteansættelse ekstraordinært, jf. skatte-forvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt. Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Der henvises til samme begrundelse som i Skatteankestyrelsens indstilling, samt vores supplerende udtalelse af den 6. marts 2024
...”
Repræsentanten har den 20. juni 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”...
Vi er enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at overførslerne fra [person1]s mor på samlet kr. 75.000 skal anses som en skattefri gave.
Derudover fastholder vi det i tidligere indlæg anførte vedrørende [person1]s salg af personlige ejendele, idet det fastholdes, at indsætningerne med relation til disse salg skal anses som skattefrie i medfør af statsskattelovens § 5 og ikke udeholdt omsætning i [person1]s enkeltmandsvirksomhed.
...”
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at indsætningerne stammer fra salg af private ejendele, og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det blev yderligere anført, at sagen alene er opstået, fordi klageren har en enkeltmandsvirksomhed. Hvis klageren ikke havde en enkeltmandsvirksomhed, ville der ikke have været et spørgsmål, om der var salg af personlige ejendele eller ej. Endvidere blev der anført, at der ikke er grundlag for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2018, idet der skal ske en vurdering af klagerens subjektive forhold, herunder at det ikke har været hensigten ikke at selvangive korrekt.
Skattestyrelsen indstillede til at følge Skatteankestyrelsens seneste indstilling, således at et vist beløb skal anses som gave, og resten skal forhøjes efter boafgiftsloven. Skattestyrelsen anførte, at klageren skal løfte bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, og videre underbygges af kendsgerninger der viser, at det var salg af personlige ejendele. Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte bilag, herunder blandt andet billeder og erklæringer, ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation herfor. Herved henset til, at slutsedlerne ikke var daterede, og videre at de var underskrevet, men ikke oplyst hvem personerne var. Der var ikke en tidsmæssig sammenhæng på salgene og de indsætninger, der var på kontoen. Der blev yderligere lagt vægt på, at bilagene blev fremlagt i forbindelse med klagesagen. Til repræsentantens anbringender anførte Skattestyrelsen, at det ikke ville have været anderledes, hvis hun ikke havde enkeltmandsvirksomhed, idet loven gælder for både virksomheder og enkeltpersoner. For så vidt angår vurderingen af grov uagtsomhed, anførte Skattestyrelsen, at klageren groft uagtsomt havde undladt at angive den fulde omsætning. Herved henset til, at der i klagerens regnskab er selvangivet for lidt, faktisk det dobbelte, som klageren ikke har kunnet komme nærmere ind på.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om konkrete indsætninger på klagerens private konto udgør omsætning i klagerens virksomhed, eller om det er godtgjort, at indsætningerne på den private konto udgør salg af private ejendele.
Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelse ekstraordinært for indkomståret 2018.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Erhvervsmæssige indtægter er skattepligtige efter bestemmelsens litra a.
Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol).
Ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende § 6, stk. 3 (nu ændret til § 6, stk. 2).
Det følger af skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, at erhvervsdrivende til told- og skatteforvaltningen skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Dette gælder også for erhvervsdrivende, der driver uregistreret virksomhed.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).
Af bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:
“Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger
...
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket følger af byrettens dom af 18. marts 2018, offentliggjort i SKM2013.363.BR. Det kan udledes af byrettens dom af 29. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.509.BR, at der ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et lån, lægges vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt, kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres.
Derudover følger det af praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, jf. Østre Landsretsdom af 29. juni 2011, offentliggjort i SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Der kan henvises til byrettens dom af 17. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.352.BR.
En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.
En person kan afgiftsfrit give gaver til børn, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-c. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1. I 2019 var beløbsgrænsen 65.700 kr.
En gave indebærer en berigelse af modtageren og et tab for giveren, og berigelsen og tabet skal være et udslag af gavmildhed fra giverens side. Det er en ufravigelig betingelse for at behandle en ydelse som en gave for modtageren, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel. Hvis gaven modtages uden nogen modydelse, vil betingelsen være opfyldt, hvis blot det modtagne har en værdi.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skatteforvaltningen kan foretage eller ændre en ansættelse af indkomstskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
I forhold til fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., vedrørende myndighedens varsel om ekstraordinær genoptagelse har Højesteret i dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, udtalt, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Yderligere omsætning i virksomheden
Skattestyrelsen har anset indsætninger på henholdsvis 350.641,51 kr. og 219.300 kr. for at udgøre omsætning i klagerens virksomhed.
Med henvisning til indsætningernes størrelse og omfang finder Landsskatteretten, at det er klageren, der skal godtgøre, at der er tale om indsætninger, der ikke skal henføres til virksomhedens omsætning.
Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren har modtaget 75.000 kr. i bankoverførsler fra sin mor i indkomståret 2019. Landsskatteretten finder, at de generelle betingelser for, at der skatteretligt foreligger en gave, er til stede. Retten har henset til, at klageren og moderen er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, hvorfor der gælder en formodning for, at beløbene er modtaget som vederlagsfri formueoverførsler, og at gavegivers hensigt var at berige modtageren som et udslag af gavmildhed.
På denne baggrund finder Landsskatteretten, at overførslerne fra moderen på samlet 75.000 kr. kan anses for at være en skattefri gave, og at den beløbsmæssige opgørelse og gaveafgiftspligt efter boafgiftsloven hjemvises til Skattestyrelsen.
De af klageren fremlagte salgsaftaler for salg af privat indbo udgør ikke dokumentation for, at de øvrige indsætninger på klagerens konto stammer fra salg af privat indbo. Landsskatteretten har herved henset til, at salgsaftalerne ikke er daterede, og det fremgår således ikke, i hvilke år genstandene er solgt. Hertil kommer, at køberens navn ikke kan læses på flere af salgsaftalerne. Retten har endvidere henset til, at der ikke er indsendt salgsannoncer eller kvittering for køb af de ejendele, som klageren har anført at have solgt. De indsendte billeder samt underskrifter fra eksmanden om, at han har foræret klageren en række genstande, kan ikke føre til andet resultat.
Beløbene fra salgsaftalerne kan endvidere ikke afstemmes med indsætningerne på klagerens konto, da der er tale om automatindsætninger, og pengestrømmene kan dermed ikke følges.
Når der henses til, at klageren driver virksomhed, hvor hun modtager kontant betaling, finder Landsskatteretten, at de konstaterede kontantindsætninger skal henføres til omsætning i klagerens virksomhed.
Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at ændre på Skattestyrelsens opgørelse vedrørende yderligere omsætning i virksomheden for indkomståret 2018, men nedsætter overskud af virksomhed med 75.000 kr. til 133.845 kr. (208.845 kr. – 75.000 kr.) for indkomståret 2019.
Opgørelse af gaveafgift efter boafgiftsloven hjemvises til Skattestyrelsen.
Formalitet – ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen har den 28. november 2022 sendt forslag til afgørelse om ændring af klagerens skattepligtige indkomst. Forslaget er dermed fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2018 i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at have oplyst et lavere overskud af virksomhed end det reelle overskud, hvorved hun har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et forkert grundlag.
Der kan på denne baggrund ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Klagerens frist for at indsende de af Skattestyrelsen udbedte oplysninger var den 7. oktober 2022, og da klageren ikke indsendte materiale, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen på denne dato tidligst er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsens varsling er således rettidig, idet forslag til afgørelse er sendt den 28. november 2022, og den påklagede afgørelse er truffet den 19. december 2022. Fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, er opfyldt, er det med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2018.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2018 og hjemviser Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2019, for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften.