Kendelse af 07-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 Overskud af virksomhed | 180.671 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2021 Overskud af virksomhed | 190.243 kr. | 80.243 kr. | Stadfæstelse |
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra den 2. maj 2017 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden ”960210 Frisørsaloner”.
Klageren har for indkomståret 2020 oplyst et underskud af virksomhed på 19.329 kr. og for indkomståret 2021 et overskud af virksomhed på 80.243 kr.
Skattestyrelsen har efter kontrolbesøg den 22. februar 2022 ønsket at gennemgå grundlaget for det af klageren oplyste, og Skattestyrelsen har derfor anmodet klageren om at indsende diverse regnskabsmateriale for indkomståret 2020 og 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det ønskede materiale ikke blev modtaget.
På denne baggrund har Skattestyrelsen rekvireret kontoudtog fra klagerens bankkonti, henholdsvis kontonr. [...97] i [finans1] og kontonr. [...71] i [finans2]. Skattestyrelsen har vurderet, at klagerens bankkonto i [finans2] har været anvendt erhvervsmæssigt og har forholdt sig til posteringerne på denne konto, mens der for så vidt angår bankkontoen i [finans1] er tale om et lån, der afdrages løbende.
Af klagerens bankkonto i [finans2] fremgår nogle begrænsede Mobilepay-transaktioner, som efter Skattestyrelsens vurdering ikke er realistiske. Herudover fremgår, at klageren i indkomståret 2020 og 2021 har modtaget en række indsætninger med posteringsteksten ”lån” og automatindsætninger på henholdsvis 87.600 kr. i indkomståret 2020 og 63.600 kr. i indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens formue primo og ultimo for indkomståret 2020 til henholdsvis -251.750 kr. og -220.199 kr.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens formue primo og ultimo for indkomståret 2021 til henholdsvis -220.199 kr. og -183.219 kr.
I indkomstårene 2020 og 2021 bestod klagerens husstand alene af klageren selv.
• | Klageren har under sagens behandling i Skattestyrelsen fremlagt ”Privat budget skema 2020-2021”, hvoraf fremgår, at klageren har opgjort sine samlede udgifter til 148.352 kr. |
• | Skattestyrelsen har opgjort klagerens husstands privatforbrug til henholdsvis -75.377 kr. og 34.537 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. |
• | Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig voksen under 60 år uden børn i indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde henholdsvis 196.053 kr. og 204.915 kr. |
Skattestyrelsen har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2019 til at udgøre 178.341 kr.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen indsendt årsregnskab for 2020 og 2021 samt oversigt over indsætninger på kontonummer [...71] for 2020 og 2021. Det fremgår af årsregnskaberne for indkomstårene 2020 og 2021, at virksomhedens nettoresultat udgjorde henholdsvis -19.329 kr. og 80.243 kr. Der er ikke fremlagt underbilag hertil.
Klagerens repræsentant har under klagesagsbehandlingen indsendt et brev fra klagerens revisor. Det fremgår af brevet, hvornår klagerens virksomhed var tvangslukket i 2020 og 2021. Klagerens repræsentant har endvidere indsendt kontokort for 2020 og 2021.
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 24. november 2022 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 200.000 kr. for indkomståret 2020 og med 110.000 kr. for indkomståret 2021, således overskud af virksomhed er opgjort til henholdsvis 180.671 kr. og 190.243 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
I forbindelse med vores gennemgang af grundlaget for din skat, har vi bedt om dine skattemæssige regnskaber, kontospecifikationer, bankkontoudtog samt diverse redegørelser. Dette har du pligt til at sende, når vi beder om det. Se skattekontrolloven § 53, stk. 1.
Da vi ikke har modtaget alt det udbedte materiale, har vi ikke haft mulighed for at kontrollere regnskabsgrundlaget. Herunder fra bilag til kontospecifikationer, og fra kontospecifikationer til det skattemæssige årsregnskab. Det har heller ikke været muligt at kontrollere, om der foreligger daglige kasseafstemninger og kasseoptællinger.
Derfor mener vi ikke, at regnskabsmaterialet er egnet som grundlag for opgørelsen af det skattemæssige resultat. Vi tilsidesætter derfor regnskabsgrundlaget, og fastsætter grundlaget for din skat ud fra et skøn. Se skattekontrolloven § 53, stk. 3 og 74, stk. 2.
Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi bedt dine bankforbindelser [finans2] og [finans1] om at sende kontoudtog vedrørende følgende konti:
[finans1]:
Reg.nr. Kontonr.
[...] [...97]
[finans2]:
Reg.nr. Kontonr.
[...] [...71]
Bankkonto i [finans1] har vi vurderet udelukkende anvendes privat. Vi har vurderet, at bankkontoen i [finans2] anvendes erhvervsmæssigt.
Vi har gennemgået posteringerne på bankkonto regnr.nr. [...] kontonr. [...71] i [finans2] og kan konstatere, at der er en del dage, hvor der kun er et eller to daglige salg via mobilepay. Ligeledes har vi konstateret, at der er dage, hvor der ikke er betaling med mobilepay. Dette mener vi ikke er realistisk. Se bilagene 1 og 2.
Herudover har der været indsættelser med teksten lån. Se bilag 1 og 2.
Da du ikke har dokumentet de faktiske låneforhold, kan vi ikke tillægge teksten på bankkontoudskriften nogen bevismæssig betydning. Vi anser derfor disse indsættelser for omsætning, som ikke er bogført og medregnet i opgørelsen af dit overskud.
Da vi skønsmæssigt forhøjer dit overskud af virksomhed på grund af et uacceptabelt beregnet privatforbrug, indgår disse beløb blot i det samlede skøn.
Privatforbrug for 2020 og 2021
I forbindelse med vores gennemgang af grundlaget for din skat, har vi bedt om oplysninger om din formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Dette har du pligt til at oplyse, når vi beder om det. Se skattekontrollovens § 55, stk.1.
Indsendes oplysningerne ikke, så har vi mulighed for at fortage en skønsmæssig ansættelse. Se skattekontrollovens § 55, stk. 3.
Dit privatforbrug er indirekte opgjort til – 75. 377 kr. (negativt) for 2020 og 34.537 kr. for 2021. Se bilag 3 og 4.
Til sammenligning er privatforbruget indirekte opgjort til -3.951 kr. (negativt) for 2018 og 178.341 kr. for 2019. Se bilag 5 og 6.
Ved vurdering af privatforbrugene for 2020 og 2021 er der ikke lagt vægt på beregningen for 2018. Årsagen er, at privatforbruget er beregnet til at være negativt, hvilket vi ikke anser for at være realistisk. Der er lagt vægt på det beregnede privatforbrug for 2019, da vi har vurderet, at dine forhold for 2020 og 2021 kan sammenlignes med dine forhold for 2019.
I 2019 har der været tilmeldt forskellige personer af kortere perioder på samme adresse som dig. Vi har vurderet, at du ikke har delt økonomi med andre i 2019. I henhold til oplysninger i folkeregistret har du boet alene i 2020 og 2021.
Vi fastsætter derfor din indkomst efter et skøn, så der levnes plads til et årligt privatforbrug i en størrelsesorden af ca. 175.000 kr.
Skønnet er foretaget på baggrund af disse oplysninger, da vi mener, at det giver et mere sikkert grundlag. Se skattekontrolloven§ 74, stk. 3.
Opgørelse af reguleret privatforbrug
2020
Opgjort privatforbrug. Se bilag 3 - 75.377 kr.
+ Skønnet regulering af resultat, se nedenfor 200.000 kr.
+ Moms af yderligere omsætning 50.000 kr.
Reguleret privatforbrug 174.623 kr.
Regulering af yderligere resultat på 200.000 kr. uden moms anses for at være udeholdt momspligtig omsætning i [virksomhed1].
Resultat af selvstændig virksomhed for 2020 kan efter skønsmæssig forhøjelse opgøres således:
Resultat oplyst til -19.329 kr.
+ Skønnet forhøjelse af virksomhedens resultat 200.000 kr.
Skønnet overskud af selvstændig virksomhed 180.671 kr.
2021
Opgjort privatforbrug. Se bilag 4 34.537 kr.
+ Skønnet regulering af resultat, se nedenfor 110.000 kr.
+Moms af yderligere omsætning 27.500 kr.
Reguleret privatforbrug 172.037 kr.
Regulering af yderligere resultat på 110.000 kr. uden moms anses for at være udeholdt momspligtige omsætning i [virksomhed1].
Resultat af selvstændig virksomhed 2021 kan efter skønsmæssig forhøjelse opgøres således:
Resultat oplyst til 80.243 kr.
+ skønner forhøjelse af virksomhedens resultat 110.000 kr.
Skønnet overskud af selvstændig virksomhed 190.243 kr.
...”
Skattestyrelsen har i udtalelse af 7. marts 2023 anført, at klagen ikke indeholder nye oplysninger, og at Skattestyrelsen fastholder den påklagede afgørelse.
Skattestyrelsen har den 4. marts 2024 indsendt en supplerende udtalelse på baggrund af nye oplysninger fra repræsentanten. Følgende fremgår heraf:
”...
Ved gennemgang af de vedlagte kontospecifikationer fremgår det, at der er bogført en samlet dagensomsætning på 60.013,60 kr. for 2020 og 108.486,40 kr. for 2021.
På kontospecifikationerne er omsætningen bogført med en samlet dagsomsætning og kan ikke afstemmes med bankkontoudtog.
Herudover er der indsendt kontospecifikationer på:
2020
1710 Kasse, 1712 [...71], 1725 Varelager, 1824 Private lån/indskud, 1830 Kapitalkonto, 1831 Årets private hævninger, 1832 Årets B-skatter, 1851 Indgående afgift, 1852 udgående afgift, og 1855 Momsafregning.
2021
1710 Kasse, 1712 [...71], 1824 Private lån/indskud, 1830 Kapitalkonto, 1831 Årets private hævninger, 1851 Indgående afgift, 1852 udgående afgift, og 1855 Momsafregning.
2020 | 2021 | ||
Konto | Kontonavn | Beløb | Beløb |
1001 | Dagensomstæning | 60.013,60 kr. | 108.486,40 kr. |
1100 | Varekøb | -3.166,27 kr. | 1.226,24 kr. |
1101 | Varelager primo | -3.124,00 kr. | 4.124,00 kr. |
1125 | Varelagerregulering | 4.124,00 kr. | |
57.847,33 kr. | 103.136,16 kr. | ||
1300 | Husleje | 66.000,00 kr. | 18.124,00 kr. |
1450 | Annoncer | 550,00 kr. | 769,00 k. |
1500 | Telefon | 8.627,40 kr. | 4.000,00 kr. |
1514 | Bogføringsassistance | 2.000,00 kr. | 80.243,16 kr. |
Resultat af virksomhed | -19.330,07 kr. | 80.243,00 kr. | |
Oplyst overskud | -19.329,002 kr. | 80.243,00 kr. |
I afgørelse af 24. november 2022 har Skattestyrelsen skønsmæssigt forhøjet overskud af virksomhed på grund af et uacceptabelt beregnet privatforbrug.
Jeg mener ikke de indsendte kontospecifikationer ændre på det på den skønsmæssige forhøjelse.
...”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2020 og 2021 nedsættes med henholdsvis 180.671 kr. og 110.000 kr.
Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:
”...
Mine umiddelbare bemærkninger at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på Skattestyrelsens egne beregninger, idet Skattestyrelsen bortser fra min klients indsendte regnskaber og momsredegørelser.
En gennemgående fejl i alle disse beregninger er, at der i 2020 og i 2021 har været dekreterede nedlukninger i samfundet, hvor alle frisører ikke kunne betjene kunder og hvor vi alle blev langhårede af samme årsag, hvilket de fleste husker.
Konkret har min klients virksomhed været nedlukket i perioden 9. marts til 12. juni 2020, Altså mere end 3 måneder, hvilket forhold Skattestyrelsen slet ikke har taget højde for, hverken med hensyn til indtjening i denne periode (skat) eller med hensyn til moms for 1. og 2. kvartal 2020.
Endvidere blev samfundet igen nedlukket i perioden 22. 12. 2020 og året ud samt en stor del af januar og en del af februar i 2021.
Jeg skal således have tid til at sætte mig ind i min klients bogføring og regnskaber for perioden, herunder de konkrete momsredegørelser, hvilket formentlig vil tag yderligere 4 uger.
Imidlertid er det nødvendigt at påklage den meddelte afgørelse, således at klagefristen overholdes.
...”
Klagerens repræsentant har den 17. januar 2024 indsendt supplerende oplysninger til sagen. Repræsentanten har anført følgende:
”...
Jeg vedlægger dokumentation (revisorbrev) for de lukkeperioder for frisører, som tvangsmæssigt blev sat i værk af myndighederne i en del af Covid-perioden fra 2020 til 2022 for at hindre spredning af Corona-smitten i befolkningen.
Disse lukkeperioder har haft afgørende betydning for frisør [person1]s omsætning og dermed indtjening i de relevante perioder, som Skattestyrelsen har vurderet; men som der slet ikke er taget højde for i Skattestyrelsens skatteansættelse af min klient.”
Klagerens repræsentant har den 23. februar 2024 indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen. Repræsentanten har anført følgende:
”...
Jeg vedlægger bogføring for 2020 og 2021 for min klients frisørforretning, som dokumenterer denne indtjening i disse år, som selvangivet, og som fremgår at fremlagte regnskaber for disse år.
Det indeholder samtidig dokumentation for min klients forretnings tvangsnedlukning i samme perioder.”
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2020 og 2021 på baggrund af privatforbrugsberegninger samt størrelsen heraf.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 55, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har oplyst fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende § 6, stk. 3 (nu ændret til § 6, stk. 2).
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.
Kravene til den skønsmæssige ansættelse følger af skattekontrollovens § 74, stk. 3, herunder at told- og skatteforvaltningen som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig skal lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.
Det følger af skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, at erhvervsdrivende til told- og skatteforvaltningen skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Dette gælder også for erhvervsdrivende, der driver uregistreret virksomhed.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med efterfølgende ændringer), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 med efterfølgende ændringer).
Af dagældende (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
...
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR, Vestre Landsrets dom af 20. september 2021, offentliggjort i SKM2021.514.VLR og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort i SKM2015.633.ØLR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har opgjort klagernes husstands privatforbrug i indkomståret 2020 og 2021 til henholdsvis -75.377 kr. og 34.537 kr. Denne opgørelse er sket på grundlag af indkomstårenes formueforskydninger ifølge klagerens personlige skatteoplysninger.
Såfremt der er fejl i de indberettede oplysninger fra penge- og realkreditinstitutterne, er klageren nærmest til enten at korrigere dem eller at dokumentere, at oplysningerne ikke er korrekte. Dette er ikke sket, hvorfor Landsskatteretten lægger det beregnede privatforbrug til grund.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt, således det levner plads til et passende privatforbrug. Retten har lagt vægt på, at klagerens beregnede privatforbrug for indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde henholdsvis -75.377 kr. og 34.537 kr., og at privatforbrug herefter er henholdsvis negativt og uantageligt lavt. Omsætningen i det af klageren fremlagte regnskab levner således ikke plads til et passende privatforbrug, hvorfor klagerens indkomst kan ansættes skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har anset 178.341 kr. for et passende privatforbrug i indkomståret 2019. Skattestyrelsen har skønnet, at et acceptabelt privatforbrug for klagerens husstand i indkomstårene 2020 og 2021 er ca. 175.000 kr. Henset til det tidligere års passende privatforbrug, og at det gennemsnitlige privatforbrug fra Danmarks Statistik for en husstand af samme størrelse i indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde henholdsvis 196.053 kr. og 204.915 kr., finder Landsskatteretten, at det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug på 174.623 kr. for indkomståret 2020 og på 172.037 kr. for indkomståret 2021 er udtryk for et forsigtigt skøn og herefter ikke urimeligt. Klageren har ikke redegjort for eller dokumenteret sit faktiske privatforbrug eller godtgjort, at det skulle afvige fra skønnet.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klagerens husstand har haft yderligere indtægt, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller modtaget lån, der kunne dække privatforbruget. Der foreligger eksempelvis ikke dokumentation for modtaget kompensation under nedlukningerne som følge af covid-19, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for yderligere optagelse af lån end det, der allerede indgår i form af lånet hos [finans1]. Det af repræsentanten anførte vedrørende lukkeperioderne under covid-19 kan ikke føre til andet resultat.
Posteringsteksterne på indsætningerne omhandlende lån kan heller ikke i sig selv føre til andet resultat. Retten lagt vægt på, at forklaring om optagelse af lån efter praksis skal kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Dette kan udledes af Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort i SKM2009.37.HR.
Landsskatteretten kan derfor tiltræde de af Skattestyrelsen udøvede skøn og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.