Kendelse af 25-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 23-0016015

Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst af A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og B-indkomst for perioden 1. maj til 31. juli 2021 for [person1].

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 26. september 2013 af [person2].

Selskabets formål er at drive salgs- og konsulentvirksomhed med henblik på salg af IT relateret løsninger og ydelser, samt rådgivningsydelser for drift og indkøb, og hermed forbundet virksomhed med det primære sigte at skabe økonomisk vinding for anpartshaverne.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet løbende via lønbureauet [virksomhed2] og [virksomhed3] A/S har foretaget indberetninger til eIndkomst for perioden 1. januar 2021 til 31. juli 2021 vedrørende [person1], og at selskabet i perioden 6. september 2021 til 7. marts 2022 har indberettet 25 korrektioner til eIndkomst for perioden 1. januar 2021 til 31. juli 2021 angående [person1].

Selskabet har oplyst, at [person1] fratrådte selskabet pr. 30. april 2021, men har modtaget løn i maj 2021, juni 2021 og juli 2021 uden ansættelse i selskabet. Selskabet har endvidere oplyst, at nettolønnen blev indberettet som B-indkomst den 7. marts 2022 til eIndkomst.

Skattestyrelsen har den 23. maj 2022 modtaget materiale i form af lønsedler, hvoraf det fremgår, at klageren har fået udbetalt løn i form af A-indkomst i perioden 1. januar 2021 til 31. juli 2021.

Selskabets repræsentant har den 3. januar 2024 fremsendt udskrift af [by1] Byrets retsbog dateret den 22. december 2023.

Følgende fremgår heraf:

”(...)

Parterne har indgået forlig:

"1. [person1] anerkender, at hans ansættelsesforhold hos [virksomhed1] ophørte med udgangen af april måned 2021.

2. [person1] anerkender, at han efter sin fratræden hos [virksomhed1] med urette dels fra [virksomhed1] har fået udbetalt kr. 95.988,45 dels at [virksomhed1] ikke burde have indbetalt kr. 9.000 til [person1]s pensionsordning.

3. [virksomhed1] anerkender, at [person1] under sin ansættelse hos [virksomhed1] har optjent kr. 50.941,95 i feriegodtgørelse, hvilket beløb [virksomhed1] ikke har udbetalt.

4. Parterne er med baggrund i pkt. 2 og 3 enige om, at [virksomhed1] tilgodehavende udgør kr.

54.046,50, og at ikke der består yderlige lønkrav. Parterne er dog med baggrund i [person1]s økonomiske forhold enige om at forlige sagen ved, at [person1] til fuld og endelig afgørelse af Parternes mellemværende - bortset fra sagsomkostninger - betaler kr. 35.000,-.

5. Forligsbeløbet er forinden [by1] byret orienteres om forliget deponeret hos [person1]s advokat [person3]. Forligsbeløbet frigives til advokat [person4] på vegne af [virksomhed1], når forliget er tilført retsbogen. Frigivelse sker til konto [...56] med ref. [...].

6. De skattemæssige konsekvenser af forliget er som udgangspunkt Parterne gensidigt uvedkommende. [virksomhed1] er dog forpligtet til at meddele skattemyndighederne, at det oprindeligt med urette udbetalte beløb, jf. pkt. 2, i henhold til parternes forlig anses for tilbagebetalt, hvorfor [person1] ikke bør blive beskattet af beløbet.

7. Det overlades til Retten at fastsætte sagens omkostninger.

8. Forliget tilføres retsbogen."

Parterne har indleveret deres bemærkninger til omkostningsspørgsmålet.

Den 12. juni 2023 indleverede [virksomhed1] stævning med påstand om betaling af 95.988,45 kr. og påstand om, at [person1] skulle anerkende, at [virksomhed1] havde krav på tilbagebetaling af 9.000 kr., som [virksomhed1] fejlagtigt havde indbetalt på [person1]s pensionsordning i [virksomhed4].

Den 16. august 2023 indleverede [person1] svarskrift med påstand om frifindelse. I svarskriftet opgjorde [person1] sine modkrav, her under krav på feriegodtgørelse med 50.941,95 kr.

Den 5. oktober 2023 indleverede [virksomhed1] processkrift, hvor [virksomhed1] nedsatte påstanden om betaling af 95.988,45 kr. til 54.046,74 kr., idet [virksomhed1] anerkendte, at [person1] skulle godskrives feriegodtgørelse med 50.941,95 kr.

Den 10. oktober 2023 holdt retten telefonmøde, hvor parterne oplyste, at de drøftede forlig. Retten fastsatte frist for [person1] til den 22. december 2023 til indlevering af processkrift og berammede sagen til hovedforhandling den 20. januar 2025.

Efter parternes påstande under sagen og indholdet af forliget finder retten, at [person1] må anses som den part, der i overvejende grad har tabt sagen, og som skal erstatte [virksomhed1] delvise sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, og § 313, stk. 1.

Retten bestemte, at [person1] inden 14 dage skal betale 5.750 kr. i sagsomkostninger til [virksomhed1]. 5.000 kr. Af beløbet på 5.750 kr. er 5.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 750 kr. til dækning af retsafgift. [virksomhed1] er momsregistreret.

Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for henholdsvis inkasso- og proceduresager i forhold til beløbet på 54.046,74 kr. og i forhold til forligsbeløbet. Retten har taget hensyn til sagens karakter og forløb, herunder at [virksomhed1] har indleveret stævning og et yderligere processkrift, og at advokaten har deltaget i et telefonisk retsmøde.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Retten sluttede sagen.”

Skatteankestyrelsen har den 6. maj 2024 anmodet selskabets repræsentant om at fremsende yderligere materiale herunder dokumentation for, at [person1] har tilbagebetalt beløbet til selskabet, opgørelse over beregning af feriegodtgørelse, oplyse hvorvidt beløbet på 50.941,95 kr. i feriegodtgørelse er før eller efter skat, oplyse hvorvidt [person1] er blevet beskattet heraf samt fremsende en redegørelse over differencen mellem [person1]s løn på 95.955,45 kr. og feriegodtgørelsen på 50.941,95 kr. tillagt beløbet på 35.000 kr., som [person1] skulle tilbagebetale til selskabet ifølge det indgåede forlig.

Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at indbetalingen af det mellem parterne aftalte beløb på 35.000 kr. er sket til repræsentantens kontor. Repræsentanten har fremsendt en udskrift, hvor dato for indbetalingen var den 28. december 2023, og at beløbet udgjorde 35.000 kr.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at beregningen af feriegodtgørelsen fremgår af svarskriftet, og at det udgør beløb før skat, som er blevet modregnet i selskabets tilgodehavende, samt at differencen på 45.046,50 kr. er opstået på baggrund af forhandling mellem parterne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst med henholdsvis 176.312 kr. i A-indkomst, 64.476 kr. i A-skat, 14.105 kr. i AM-bidrag, 750 kr. i værdi af fri telefon og 168 kr. i værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling samt tilbageført 95.988 kr. i B-indkomst.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens b e mærkninger og begrundel se

Vi har i forbindelse med kontrol modtaget lønsedler for [person1] for perioden 1. januar - 31. juli 2021. Lønsedlerne er afstemt med indberetninger til elndkomst.

Afstemningen har vist, at der er en difference mellem indberetningerne for maj, juni og juli måneder 2021 og lønsedlerne. Dette skyldes at den A-indkomst. [person1] har optjent i maj, juni og juli 2021 er tilbageført i perioden mellem den 6. september 2021 og 7. marts 2022.

I har den 7. marts 2022 indberettet [person1]s nettoløn for maj, juni og juli 2021 i felt 36 B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Afstemningen af lønsedler har vist, at [person1] ikke har optjent B-indkomst i perioden.

Der er udbetalt løn i perioden 1. januar - 31. juli 2021 til [person1]. Dette fremgår af lønsedler, samt oplysninger fra selskabet.

Vi har på baggrund af de modtagne oplysninger, opgjort A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og B-indkomst. Opgørelse fremgår af medsendte regneark og fordeler sig således:

A-indkomst (Felt 0013) 176.312,45 kr.

A-skat (Felt 0015) 64.476,99 kr.

AM-bidrag (Felt 0016) 14.105,00 kr.

Værdi af fri telefon (Feltnr. 0020) 750,00 kr.

Værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring

og behandling (Feltnr. 0026) 168,00 kr.

B-indkomst, hvoraf der skal

betales arbejdsmarkedsbidrag (Felt 0036) -95.988,45 kr.

Indberetningspligten for fysiske og juridiske personer til elndkomst fremgår af indkomstregisterlovens § 2, § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 og 3.

Skattestyrelsens konklusion

På baggrund af ovenstående genindberetter vi A-indkomst til elndkomst for 2021 med i alt 176.312,45 kr. og samtidig tilbagefører vi B-indkomst med i alt 95.988,45 kr. for [person1].

Lønnen er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og indberetningen foretages efter reglerne i indkomstregisterlovens § 2, § 3 og § 4 og skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, hvor selskabet som arbejdsgiver har pligt til at indberette løn og øvrig indkomst, til elndkomst for selskabets medarbejdere.

Selskabet hæfter for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag) med de beløb, der er tilbageholdt af [person1]s.

Selskabet skal derfor betale 78.581 kr. for perioden 1. maj - 31. juli 2021, efter reglerne i kilde skattelovens §69, stk. 2, arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Øvrige bemærkninger

Selskabets indberetningspligter

Vi gør opmærksom på, at selskabet fremover vil kunne få en bøde ved fremtidige manglende eller ikke rettidige opfyldelse af indberetningspligt til elndkomst, jf. skatteindberetningslovens § 59, stk. I nr. 3.

Bøden fastsættes efter selskabets størrelse målt på antallet af medarbejdere og er på mellem 5.000 - 80.000 kr.

Reglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit A.C.3.5.3.5

(...)”

Skattestyrelsen har den 28. februar 2023 fremsendt udtalelse til klagen, hvori styrelsen har oplyst, at der ikke foreligger nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Selskabets repræsentant har den 3. januar 2024 fremsendt udskrift af retsforlig fra [by1] Byret. Skatteankestyrelsen har den 24. april 2024 anmodet Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse. Skattestyrelsen har den 6. maj 2024 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”Vi har gennemgået det forlig der er indgået mellem selskabet og medarbejderen. Medarbejderen fik udbetalt løn i 3 mdr. efter han var fratrådt selskabet og fik derved udbetalt en nettoløn på 95.988,45 kr.

I forliget aftales det at medarbejderen skal tilbagebetale 35.000 kr. Vi kan ikke se dokumentation for at medarbejderen har tilbagebetalt beløbet til selskabet.

Derudover oplyses det at medarbejderen har 50.941,95 kr. til gode i feriegodtgørelse hos selskabet. Da der ikke ses en opgørelse på beregning af feriegodtgørelsen, samt at den ikke er indberettet til eIndkomst, kan det ikke afgøres om medarbejderen er beskatte af beløbet og om der er tale om der er tale om beløb for eller efter skat.

Det bemærkes at der ikke er redegjort for det resterende beløb på 10.046,50 kr., hvilket er differencen mellem medarbejderens løn på 95.988,45 kr. og feriegodtgørelsen på 50.941,95 kr., tillagt det beløb medarbejderen skal tilbagebetale selskabet på 35.000 kr.

På baggrund af ovenstående kan vi ikke se grundlag for at ændre de indberetninger der er foretaget til eIndkomst.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens indberetninger af henholdsvis 176.312 kr. i A-indkomst, 64.476 kr. i A-skat, 14.105 kr. i AM-bidrag, 750 kr. i værdi af fri telefon og 168 kr. i værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling samt tilbageførsel af 95.988 kr. i B-indkomst skal slettes, samt at selskabet ikke hæfter for betaling af A-skat og AM-bidrag på i alt 78.581 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Som advokat for [virksomhed1] (CVR.nr. [...1]) skal jeg herved klage over Skattestyrelsen afgørelse af 21. november 2022, hvorefter at [virksomhed1] indberetninger for den tidligere medarbejder, [person1], ændres således at hans A-indkomst fastsættes til kr. 176.312,45, A-skat til kr. 64.476,00, AM-bidrag til kr. 14.105,00, værdi af fri telefon kr. 750,00, værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring kr. 168,00 og B-indkomst (tilbageføres) med kr. 95.988,45.

Endelig skal jeg klage over at [virksomhed1] hæfter for betaling af A -skat og AM-bidrag med i alt kr. 78.581,00.

Grundlaget for klagen er følgende:

[person1] var ansat hos [virksomhed1] frem til den 30. april 2021.

Grundet en fejl fra [virksomhed1] ApS’s side stoppede udbetalingerne til [person1] ikke for maj, juni og juli 2021.

[virksomhed1] vurderede umiddelbart, at det ikke var muligt at inddrive det fejlagtigt til [person1] udbetalte beløb, og valgte derfor at angive det udbetalte nettobeløb som B-indkomst.

Realiteten bag sagen er, at [virksomhed1] har et tilgodehavende hos [person1] på bruttoløn for maj, juni og juli 2021 og at dette mellemværende intet har med den tidligere relation arbejdsgiver/arbejdstager at gøre, og at der herved heller ikke er tale om udbetalinger, der skulle tilbageholdes A-skat af. Det er derfor også fejlagtigt, når der blev foretaget en indberetning af B-indkomst.

Det er [virksomhed1] ApS’s overordnede synspunkt, at situationen er at selskabet har et tilgodehavende hos [person1] på brutto A-indkomsten og at den foretagne indberetning og at den forslåede indberetning ikke bør ske. Dette har sin baggrund i, at den fejlagtige udbetaling ikke har relation til et ansættelsesforhold, der som anført var ophørt med udgangen af april 2021.

Vælger skattemyndighederne ikke at acceptere ovennævnte principale synspunkt, skal der til støtte for den af [virksomhed1] foretagne indberetning i det hele henvises til de synspunkter, der er fremkommet fra selskabets side. Det fremhæves i den forbindelse igen, at der pr. 1. maj 2021 ikke bestod et ansættelsesforhold, og at der derfor ikke burde have været sket tilbagehold af A-skat og AM-bidrag.

Jeg skal forbehold [virksomhed1] ApS’s ret til at fremkomme med supplerende synspunkter til støtte for den indgivne klage.”

Repræsentanten har den 28. juli 2023 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”Vi henvender os som advokater for [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by2], idet vi kan oplyse, at vi på vegne af [virksomhed1] ApS den 12. juni 2023 har anlagt en retssag mod [person1].

Retssagen drejer sig om [person1]s manglende tilbagebetaling af 3 måneders løn og pension, der fejlagtigt blev udbetalt fra [virksomhed1] ApS til [person1] efter hans ansættelsesforholds ophør.

Derudover har [virksomhed1] ApS også nedlagt en påstand i forhold til tilbagebetaling for fejlagtig indbetaling til [person1]s pensionsordning hos [virksomhed4]”

Repræsentanten har den 3. januar 2024 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”I forlængelse af tidligere korrespondance fremsendes retsforlig fra [by1] byret af hvilket det fremgår, at det til [person1] fejlagtigt udbetalte beløb udgjorde løn.

Da udbetalingen skete fejlagtigt, hvilket er erkendt af [person1], har jeg bedt min klient om overfor skattemyndighederne at korrigere dette i det omfang dette ikke er sket tidligere.”

Repræsentanten har den 12. juni 2024 fremsendt supplerende indlæg til Skatteankestyrelsens anmodning om materiale og redegørelse af 6. maj 2024 og 31. maj 2024, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Indbetalingen af det mellem Parterne aftalte beløb er sket til mit kontor, jf. vedhæftede udskrift.

Beregningen af feriegodtgørelse fremgår af vedhæftede svarskrift med bilag. Der er tale om et beløb før skat, der er blevet modregnet før skat i min klients tilgodehavende.

Differencen mellem det af min klient krævede beløb kr. 95.988,45 og det af min klients tidligere medarbejder rejste krav på kr. 50.941,95 udgør kr. 45.046,50. Forligsbeløbet blev forhandlet på plads med baggrund i den tidligere medarbejders betalingsevne samt tilstedeværelsen af en procesrisiko.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt selskabet skal indberette A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling for [person1] i perioden 1. maj 2021 til 31. juli 2021, og hvorvidt den af selskabet indberettede B-indkomst skal tilbageføres for perioden 1. maj 2021 til 31. juli 2021 for [person1].

Retsgrundlaget

Af skatteindberetningslovens § 1 fremgår:

”Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:

1)	Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.
2)	Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
3)	Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.
4)	Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 4:

”Skatteministeren kan fastsætte regler om, at honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, der er B-indkomst, og som er udbetalt som led i virksomhed, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om beløb nævnt i stk. 1, der ikke er B-indkomst, når modtageren ikke er skattepligtig her til landet og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 3.

Er den, der udbetaler eller godskriver beløbet, ikke staten, en region eller en kommune, kan der alene fastsættes regler i medfør af stk. 1 og 2, for så vidt angår beløb, hvor der ikke efter momsloven skal betales moms af beløbet.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages.”

Af skatteindberetningslovens § 5 fremgår:

”Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet beløb m.v. som nævnt i stk. 2, der ikke er A-indkomst, skal hver måned indberette herom til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Dette gælder, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller engangsbeløb m.v.

Stk. 2.

Indberetningen efter stk. 1 omfatter:

1)	Værdien af gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
2)	Vederlag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, for afløsning af pensionstilsagn.
3)	Erstatning for arbejdsindtægt.
4)	Markering af, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens §§ 7 P eller 28.
5)	Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes efter ligningslovens § 28, og værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
6)	Værdien af vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som led i hverv som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 P eller skal beskattes efter ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
7)	Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

Stk. 3.

Indberetningspligten efter stk. 2, nr. 1-3, omfatter ud over pengeydelser tillige naturalieydelser. Naturalieydelser værdiansættes til markedsværdien.”

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1:

”Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1)

Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.”

Af arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 fremgår:

”Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.”

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 2:

”Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nævnte bestemmelser.”

Af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret:

1)	Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 2.
2)	Beløb m.v. er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 5, 24 og 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens §§ 4 eller 37.
3)	Uddelinger omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 25, stk. 1, fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.
4)	Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 6.
5)	Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 33.
6)	Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 7.
7)	Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidragssatser samt om bidrag til den obligatoriske pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i det omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
8)	Oplysninger, som er relevante for administration af en barseludligningsordning, jf. § 7 i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven).
9)	Oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af indberetningspligt efter ferielovens § 31, stk. 1, og oplysninger om ferie, i det omfang der i medfør af ferielovens § 31, stk. 4, er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
10)	Oplysninger om timer for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i det omfang der i medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
11)	Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”

Det fremgår af indkomstregisterlovens § 4, stk. 1 og 3:

”Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 1-10, skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Indberetning af A-indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages den 20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne vedrører. Hvis fristen efter 1.-3. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For indberetningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 11, skal foretages dagligt.

[...]

Stk. 3. Har den indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.”

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, fremgår:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.”

Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes. Det følger af Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort som SKM2001.416.HR, og Vestre Landsrets dom af 27. april 2011, offentliggjort som SKM2011.389.VLR.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast ved dom eller forlig. Det følger af Vestre Landsrets dom af 9. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.827.VLR, og Landsskatterettens kendelse af 13. juli 1970, offentliggjort i LSRM 1971, 14.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

[person1] har fået udbetalt i alt 95.988,45 kr. i perioden maj, juni og juli 2021.

Selskabet har indgået forlig med [person1] den 22. december 2023. Det fremgår af forliget, at [person1]s ansættelsesforhold ophørte med udgangen af april 2021, at den tilhørende optjente feriegodtgørelse udgjorde i alt 50.941,95 kr., som skulle modregnes i det udbetalte beløb på i alt 95.988,45 kr., og at [person1] skulle betale 35.000 kr. til selskabet.

Differencen mellem det af selskabet udbetalte beløb og forligsbeløbet udgør således 10.046,50 kr.

Under disse omstændigheder lægger Landsskatteretten til grund, at [person1] ikke har været ansat i selskabet i perioden maj, juni og juli 2021, og retten finder derfor, at beløbet på i alt 50.941,95 kr. vedrørende feriegodtgørelse skal indberettes til eIndkomst som A-indkomst i indkomståret 2021 med tilhørende A-skat og AM-bidrag.

Af forliget fremgår, at klageren ikke har været ansat i virksomheden efter udgangen af april 2021, og at det er med urette, at klageren har modtaget 95.988,45 kr. Landsskatteretten finder, at beløbet ikke vedrører vederlag for en personlig arbejds- eller tjenesteydelse, og der ses ikke at være hjemmel til at anse selskabet for indberetningspligtig af differencebeløbet på 10.046,50 kr. efter skatteindberetningslovens §§ 1, 4 og 5.

Idet klageren ikke var ansat i virksomheden efter april 2021, finder retten, at selskabet ikke er indberetningspligtig af værdi af fri telefon eller værdi af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og behandling i perioden maj, juni og juli 2021.

Selskabet er således alene ansvarlig for betaling af manglende A-skat og AM-bidrag for A-indkomst på i alt 50.941,95 kr. i indkomståret 2021.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.