|
|
Kendelse af 30-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2024
Journalnr. 23-0016694
Indkomståret 2017
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 og ændret klagerens personlige indkomst med følgende beløb:
Fortjeneste ved salg af kryptovaluta med spekulationshensigt som er skattepligtig i
henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 210.461 kr.
Ligningsmæssigt fradrag for tab ved salg af kryptovaluta. 4.917 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Sagsforløbet hos Skattestyrelsen
Klageren har ved henvendelse af 29. april 2022 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Klageren har i den forbindelse bl.a. sendt en opgørelse over sine tab og fortjenester ved handel med kryptovaluta, samt en redegørelse for sin hensigt og historik med erhvervelse af kryptovaluta.
Ved brev af 19. juli 2022 har Skattestyrelsen anmodet klageren om yderligere dokumentation for de foretagne handler med kryptovaluta, herunder kontooplysninger.
Klageren har ved mail af 22. september 2022 fremlagt de efterspurgte kontooplysninger fra [finans1] med en tilhørende forklaring. Klageren har også fremlagt dokumentation i form af mailkorrespondancer, transaktionshistorik fra vekslingstjenesten [virksomhed1], samt kontoudtog fra [finans1].
På baggrund heraf har Skattestyrelsen afslået at genoptage klagerens skatteansættelse med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, men i stedet genoptaget med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.
Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 5. oktober 2022 og traf afgørelse den 25. november 2022.
Det fremlagte materiale
Det fremgår af det fremlagte materiale, at klageren har handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten [virksomhed1].
Af de fremlagte kontoudskrifter vedrørende kontonummer [...67] fremgår klagers dispositioner fra den 2. januar 2017 til den 29. december 2017.
Af betalingsoversigterne fra [finans1] fremgår overførsler fra [virksomhed1]. Klagers navn er anført på kontoudskriften.
Af nedenstående skema fremgår den kryptovaluta, der er handlet med, samt en opgørelse over fortjenester og tab i forbindelse hermed.
Indkomståret 2017 | ||
Kryptovaluta | Fortjeneste | Tab |
BTC | 40.558,32 kr. | -227,82 kr. |
ETH | 169.087,00 kr. | -3.929,42 kr. |
LTC | 816,36 kr. | -760,26 kr. |
I alt | 210.461,68 kr. | -4.917,50 kr. |
Klagerens personlige forhold
Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at han stiftede bekendtskab med kryptovaluta i forbindelse med en rejse til USA i 2015.
Han har i den forbindelse beskrevet flere episoder, hvor han bl.a. har anvendt teknologien til at betale og modtage penge for udgifter i forbindelse med udlandsophold.
Klageren har i forlængelse heraf bl.a. anført følgende:
”(...)
Disse episoder styrkede mig i min tro på at kryptovaluta ville være et godt alternativ i fremtiden, ikke mindst ved rejser med en lethed at bruge svarende lidt til en global version af MobilePay. Jeg fulgte også prisudviklingen og regulerede mit indehav efter dette da jeg på nogle tidspunkter kunne se store fald i værdien. Mod slutningen af 2016 fangede den nyere teknologi Ethereum og tilhørende valuta Ether (ETH) min interesse. Jeg kunne se et større anvendelsesområde ved ETH, herunder smarte kontrakter og ”apps” som kan udføre og spore beregninger på basis af flere brugers input. Rent konkret indenfor mit eget forskningsområde (medicinsk billedteknologi) tænkte jeg at teknologien ville kunne bruges i forskning og på hospitaler for at følge de mange trin fra f.eks ingeniørers bidrag til software, indstillinger ved MR-skanning af en patient og senere softwaremæssig bearbejdning af billeder og senere lægers brug af resultater. Jeg handlede derfor med ETH fra slutningen af 2016 til starten af 2018 for at sætte mig ind i teknologien og for at motivere min interesse. Jeg købte også i 2017 Litecoin (LTC) for at sætte mig ind i det men tappede hurtigt interesse for denne teknologi og solgt mit indehav.
(...)
Klageren har over for Skattestyrelsen videre forklaret, at han var af den opfattelse, at gevinster fra salg af kryptovaluta ikke var skattepligtige, men at han ønsker at rette op på dette med sin nuværende viden.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har i den forbindelse ansat den skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta til 210.461 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, mens klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt er opgjort til 4.917 kr.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
”(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2017
Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2017 udløb 1. maj 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Idet vi har konstateret forholdene efter 1. maj 2021, behandler vi derfor denne kontrolsag for indkomståret 2017 ud fra reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.
Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt for indkomståret 2017. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2017 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.
Det begrundes med, at du ikke har selvangivet dine fortjenester ved handel med kryptovaluta inden for oplysningsfristen samt på baggrund af beløbets størrelse.
Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Afgørende for spørgsmålet, om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger, du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.
Vores begrundelse underbygges tillige af afgørelsen fra Højesteret, SKM2018.481.HR, der er gengivet ovenfor, hvor Højesteret fandt, at skatteyder måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 derfor var opfyldt. Højesteret fandt også, at kundskabstidspunktet måtte anses at være det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Den 22. september 2022 modtog Skattestyrelsen kontooversigt over konto [...14] fra [finans1] samt din beskrivelse hertil, og vi har dermed modtaget de sidste oplysninger denne dato. Vi har derfor tidligst den 22. september 2022 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse.
6 måneders reaktionsfrist efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor opfyldt.
Det er en betingelse for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, at der er indsendt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre og begrunde, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse, jf. Den juridiske vejledning – afsnit A.A.8.3.2.2 Ekstraordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ
Skattestyrelsen vurderer, at disse krav er opfyldt, idet vi har fået tilstrækkelig dokumentation for dine handler med kryptovaluta for indkomståret 2017.
2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
Din partsrepræsentant bestrider, at du har handlet groft uagtsomt i indkomståret 2017, jf. Skattestyrelsens forslag til afgørelse sendt den 5. oktober 2022, og vurderer i stedet en ekstraordinær genoptagelse som omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der foreligger særlige omstændigheder.
Som nævnt under punkt 1.4. behandles din anmodning om genoptagelse ud fra reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2, idet vi har modtaget din anmodning efter 1. maj 2021.
Vi opfatter ikke din manglende viden angående korrekt indberetning vedrørende fortjenester og tab på kryptovalauta, som værende en særlig omstændighed, og derfor kan vi ikke genoptage sagen på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Der fremgår følgende af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder:
”Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse.[...] Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom.
Borgeren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Denne bevisbyrde kan være tungere at løfte, jo ældre år der er tale om. [...]
SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder." F.eks. vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller forkerte skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.
Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR hvor genoptagelse blev tilladt. Derimod vil borgerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse, jf. f.eks. SKM2013.487.BR, hvor der ikke blev tilladt genoptagelse trods skilsmisse, søsters sygdom og faders dødsfald. I øvrigt vil helt uforudsigelige omstændigheder, der ikke skyldes borgeren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.”
Som eksempel på en situation omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan nævnes
SKM2006.412.LSR, hvor Landsskatteretten tillod en ekstraordinær genoptagelse, da der forelå sådanne særlige omstændigheder ved den takserede skatteansættelse samt klagerens personlige forhold i forbindelse med et barn svære kræftsygdom, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev imødekommet.
Skattestyrelsen vurderer ikke, at du kan omfattes af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da dine forhold ikke anses at udgøre sådanne ”særlige omstændigheder”, der kan medføres en ekstraordinær genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er derimod vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt for indkomståret 2017, og at bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 derfor er opfyldt, idet der er store fortjenester på handel med kryptovaluta i 2017, som ikke er oplyst inden for oplysningsfristen.
Der gøres opmærksom på, at vi ikke vurderer, hvorledes din sag skal behandles strafferetligt. Den vurdering ligger i vores straffesagsenhed. Vi tager som kontrolmyndighed alene stilling til, hvorvidt din skatteansættelse for et respektivt og kontrolleret indkomstår, er korrekt beregnet og indberettet.
Skattestyrelsen fastholder derfor det udsendte forslag til afgørelse af 5. oktober 2022 og træffer afgørelse i overensstemmelse hermed.
3. Handel med kryptovaluta
3.1. De faktiske forhold
Anledning til skattekontrollen
Se punkt 1.1.
Dokumentation
Det fremgår af dokumentationen, at du har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesten [virksomhed1] for indkomståret 2016, 2017 og 2018.
Modtaget materiale
Den fremsendte dokumentation udgør følgende:
| • | Din redegørelse og opgørelse over fortjeneste og tab vedrørende handle med kryptovaluta. |
| • | Mail-korrespondancer |
| • | Transaktionshistorik fra vekslingstjenesten [virksomhed1], hvoraf dit navn fremgår |
| • | Kontoudtog |
Dine opgjorte fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta for indkomståret 2018 er følgende:
Indkomståret 2017 | ||
Kryptovaluta | Fortjeneste | Tab |
BTC | 40.558,32 kr. | -227,82 kr. |
ETH | 169.087,00 kr. | -3.929,42 kr. |
LTC | 816,36 kr. | -760,26 kr. |
I alt | 210.461,68 kr. | -4.917,50 kr. |
Hensigt med erhvervelse af kryptovaluta
Af din redegørelse for dine handler med kryptovaluta fremgår det, at din hensigt med denne aktivitet har været spekulation.
3.2. Dine bemærkninger
Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til dette punkt, jf. forslag af 5. oktober 2022.
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ejerskab
Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem din bank og din brugerkonto på vekslingstjenesten [virksomhed1] lægges til grund.
Spekulationsvurdering
Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. SKM2018.104.SR.
Skattestyrelsen vurderer, at hensigten med dine handler af kryptovaluta har været spekulation. Vi henholder os til, at du i din redegørelse har givet udtryk for denne hensigt. Det lægges endvidere til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter. Hertil bemærkes, at du ikke har oplyst at have erhvervet kryptovaluta til andre formål end spekulation.
Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.
Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste.
Denne praksis er senest bekræftet i Vestre Landsretsdom af 18. august 2021, SKM2021.443.VLR.
Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.
Opgørelse af fortjenester og tab
Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på [virksomhed1] kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:
Indkomståret 2017 | ||
Kryptovaluta | Fortjeneste | Tab |
BTC | 40.558,32 kr. | -227,82 kr. |
ETH | 169.087,00 kr. | -3.929,42 kr. |
LTC | 816,36 kr. | -760,26 kr. |
I alt | 210.461,68 kr. | -4.917,50 kr. |
I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab vedrørende handel med kryptovaluta anvendes FIFO-princippet – læs nedenfor omkring FIFO-princippet.
FIFO-princippet
Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.
Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.
Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) – læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.
3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
I det vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi forslaget af 5. oktober 2022.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 9. marts 2023 anført, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke allerede fremgår af afgørelsen.
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.
Der er også nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen i henhold til forvaltningslovens § 24 ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
”(...)
SAGSFREMSTILLING
Ved den påklagede afgørelse af den 25. november 2022 har Skattestyrelsen ændret [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017 med henvisning til, at der efter Skattestyrelsens opfattelse er grundlag for en ektraordinær genoptagelse fter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Side 10, 5. sidste afsnit i afgørelsen af den 25. november 2022 har Skattestyrelsens således nærmere herom anført følgende:
”Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt for indkomståret 2017. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2017 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.” (min understregning)
Videre har Skattestyrelsen side 6, 2. sidste afsnit i forslaget til afgørelse af den 25. november 2022 anført, at
”Afgørende for spørgsmålet, om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger, du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.” (min understregning) [person1] har ikke handlet som minimum groft uagtsom og har efterfølgende kontaktet Skattestyrelsen og anmodet om en ændring af bl.a. sin skatteansættelse for indkomståret 2017, idet der henvises til genoptagelsesanmodning dateret den 29. april 2022, hvortil der var vedlagt et bilag 1, jf. Bilag 2.
ANBRINGENDER
Det gøres i første række gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017, idet han ikke har handlet som minimum groft uagtsomt.
I anden række gøres det i forlængelse heraf gældende, at Skattestyrelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor der er grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 med henvisning til, at [person1] skulle have handlet groft uagtsomt som lagt til grund af Skattestyrelsen.
I det følgende gives en uddybning af ovennævnte anbringender.
... ...
Uanset Skattestyrelsen – som grundlag for den gennemførte ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017 – har lagt til grund, at [person1] har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, så har Skattestyrelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 begrundet sin ændring med en redegørelse om, hvorfor [person1]s handling eller undladelse er udtryk for en som minimum groft uagtsom adfærd.
Der henvises til de to citater, som fremgår ovenfor under sagsfremstillingen, jf. Bilag 1.
Skattestyrelsen har alene forholdt sig til, hvad der er afgørende for anvendelse af reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til den konkrete subsumption, som i sagens natur alene kan være baseret på en vurdering af de konkrete forhold hos [person1], herunder særligt hans subjektive forhold.
Det nærmeste Skattestyrelsen kommer på en begrundelse er udsagnet side 12, 3. afsnit i afgørelsen af den 25. nivember 2022, hvor der fremgår følgende:
”Det er derimod vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt for indkomståret 2017, og at bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 derfor er opfyldt, idet der er store fortjenester på handel med kryptovaluta i 2017, som ikke er oplyst inden for oplysningsfristen .” (min understregning)
Det er imidlertid ikke en begrundelse, at der er tale om store fortjenester, da dette ikke i sig selv siger noget om handlingen, som Skattestyrelsen selv finder af afgørende betydning, jf. side 6, 2. sidste i forslaget til afgørelse af den 25. november 2022.
Det forhold, at der måtte være selvangivet forkert, er ikke ensbetydende med, at der er handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det kræver en selvstændig vurdering af den enkelte skytteyders viden og subjektive forhold på det tidspunkt, hvor der selvangives uretmæssigt ved at angive en forkert indkomst eller ved at undlade at oplyse om en sådan.
Til støtte herfor kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016 (sagsnr. 15-2263320) omhandlende blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var berettiget til et befordringsfradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2004-2010.
I den forbindelse havde SKAT (i dag Skattestyrelsen) foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2004-2010 med henvisning til skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder havde selvangivet befordringsfradrag i de påklagede indkomstår.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet følgende:
”Det er landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har haft fornøden hjemme til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der må blandt andet henses til, at klageren ikke efter det foreliggende har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at selvangive befordringsfradrag i de påklagede indkomstår. Det kan derfor alene tilregnes klageren som simpelt uagtsomt, at han har selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende, ikke har været berettiget til. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed. Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold .” (min understregning)
Som det meget direkte fremgår af Landsskatterettens begrundelse gengivet ovenfor, lagde Landsskatteretten afgørende vægt på klagerens subjektive tilregnelse, ligesom Landsskatteretten positivt anførte, at ”der ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.”.
Det er således ikke tiltrækkeligt for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at det konstateres, at der er selvangivet forkert.
Ved anvendelsen af bestemmeslen skal der efter praksis endvidere tages højde for, om der er tale om et kompliceret regelsæt, idet der eksempelvis kan henvises til en nyere afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2022.404.LSR.
Det var i sagen et tvistepunkt, hvorvidt der i henholdt til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var grundlag for en ekstraordinær ansættelse af skatteyderens skatteansættelse, idet SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde fundet, at skatteyderen – i skatte- og afgiftsmæssig henseende – var lønmodtager og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.
Herom udtalte Landsskatteretten i sin begrundelse for ikke at give adgang til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 følgende:
”Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren i det konkrete tilfælde ikke anses for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved fejlagtigt at selvangive indkomsten, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Klageren ses i det konkrete tilfælde at have foretaget kvalifikationen efter bedste evne og har fulgt regelsættet for beskatning ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren ses således ikke mindst groft uagtsom at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Landsskatteretten anser SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009-2011 for ugyldig.” (min understregning)
I relation til det fremsendte forslag til afgørelse af den 5. oktober 2022 er det i relation til ovennævnte offentliggjorte afgørelse væsentligt at fremhæve to forhold. For det første at Landsskatteretten – som allerede fremhævet som en betingelse for bestemmelsens anvendelsesområde – foretager en konkret vurdering. For det andet at Landsskatteretten – ved den konkrete vurdering – har tillagt det betydning, om der er tale om et kompliceret regelsæt.
I relation til sidstnævnte skal det fremhæves, at der både i den juridiske litteratur og praksis har været tvivl om, hvorledes beskatning af kryptovaluta har skulle finde sted, idet der indenfor skatteretten er tale om et relativt nyt retsområde.
På tidspunktet for [person1]s manglende selvangivelse af indkomsten for indkomståret 2017 var der enddog en meget begrænset praksis tilængelig vedrørende beskatning af kryptovaluta.
Hertil kommer, at der ikke er en særlov, som regulerer retsområdet for beskatning af kryptovaluta, og som er alment kendt, til sammenligning med f.eks. ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven, som i dag regulerer kapitalgevinstbeskatningen for avancer på handel med aktiverne fast ejendom, aktier og anparter.
Endelig fremhæves i den forbindelse, at tidligere formand for Skatterådet – [person2] – tværtimod har givet lægmænd anledning til at tro, at gevinst og tab på handel med kryptovalutaer, herunder bitcoins, ikke var den personlige skatteansættelse vedkommende.
Således udtalte den tidligere formand for Skatterådet i marts 2014 følgende:
”... Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins er den skattefri . Ligesom at man sælger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit, siger formand for Skatterådet, [person2] og fortsætter:
Bitcoins er ikke erhvervsmæssigt begrundet i en virksomhed. Det betyder, at man betragter bitcoins som et privat aktiv.
Dermed skal man ikke angive sin bitcoin-gevinst i sin selvangivelse hos Skat . Omvendt er man ikke berettiget til et fradrag, hvis man taber penge på et salg af sine bitcoins. ...” (min understreging)
Ovennævnte fremgår af artikel fra TV 2 dateret den 25. marts 2014, jf. Bilag 3.
Det bemærkes i øvrigt, at det er op til Skattestyrelsen at dokumentere, at der er grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dvs. at [person1] har handlet som minimum groft uagtsomt. Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for et sådant synspunkt.
Det nærmeste Skattestyrelsen kommer en begrundelse, er side 10, sidste afsnit i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 25. november 2022, hvor Skattestyrelsen har anført følgende:
”Vores begrundelse underbygges tillige af afgørelsen fra Højesteret, SKM2018.481.HR, der er gengivet ovenfor, hvor Højesteret fandt, at skatteyder måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 derfor var opfyldt.”
Der er imidlertid ikke tale om en konkret begrundelse, men derimod blot en henvisning til en dom afsagt af Højesteret, som i sagens natur ikke forholder sig til [person1]s viden og subjektive hensigt i øvrigt på selvangivelsestidspunktet med betydning for hans skatteansættelse for indkomståret 2017.
Der er således ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Der er tværtimod – hvilket anerkendes af [person1] – grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger den særlige omstændighed, at [person1] selv ønsker skatteansættelsen for indkomståret 2017 genoptaget med henblik på at få gennemført en ændring.
Den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27 er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35.
Af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 fremgår af lovforslag nr. 175 2002/03 fremsat den 12. marts 2003 følgende:
”Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene . Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. [...]
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen . ...” (min understregning)
Det fremgår af lovforarbejderne forud for vedtagelsen af den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven, at bestemmelsen er tænkt som en opsamlingsbestemmelse med et bredt anvendelsesområde, og at der skulle ske en konkret bedømmelse af forholdene, i hvilken forbindelse det skal tillægges betydning, om indkomstændringen er på mere end kr. 5.000.
I denne sag har [person1] selv ønsket sin skatteansættelse for indkomståret 2017 ændret med mere end kr. 5.000, hvorfor der foreligger særlige omstændigheder, som således også er årsagen til, at han i første omgang indgav en anmodning om genoptagelse den 29. april 2022.
At Skattestyrelsen kan anvende bestemmelsen i sådanne tilfælde, ses i øvrigt også af en ikke-offentliggjort afgørelse fra Skattestyrelsen dateret den 30. januar 2020 (sagsnr. 19-0577523), som imidlertid omhandlede bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, der har samme anvendelsesområde som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Af den ikke-offentliggjorte afgørelse dateret den 30. januar 2020 fremgår således følgende:
”Fristen for at ændre tidligere perioders moms er som udgangspunkt tre år, men vi kan under særlige omstændigheder se bort fra fristen. Det har vi valgt at gøre i dette tilfælde, og vi har derfor ændret momsen, som I har ønsket .
Vi vurderer, at der er tale om særlige omstændigheder, fordi I efter at have fået vejledning om fristreglerne har fastholdt jeres ønske om genoptagelse.” (min understregning)
Den ikke-offentliggjorte afgørelse fremlægges i en anonymiseret udgave som Bilag 4.
Med afsæt i ovennævnte gøres det gældende, at den gennemførte ændring kan ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og således ikke samme lovs § 27, stk. 1, nr. 5 som lagt til grund af Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse af den 25. november 2022, ligesom Skattestyrelsen ikke har begrundet, at der er grundlag for den gennemførte ændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 24.
(...)”
I forbindelse med, at der er fremsendt sagsfremstilling, har klagerens repræsentant den 11. april 2024 anført:
”(...)
I forlængelse af vores modtagelse af sagsfremstillingen og forslag til afgørelse skal jeg hermed oplyse, at vi er afgørende uenige, idet der således henvises til det tidligere anførte.
Sagen ønskes afgjort på skriftligt grundlag.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tages stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens skatteansættelse ekstraordinært for indkomståret 2017, herunder om Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet.
Retsgrundlaget
Kryptovaluta er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.
Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.
Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.
Det er ikke en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet, jf. SKM2018.104.SR.
I dom af 30. marts 2023, der er offentliggjort i SKM2023.187.HR, fandt Højesteret, at den skattepligtiges køb af 359 bitcoins i 2011 var erhvervet i spekulationsøjemed, idet den skattepligtige havde en indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige gevinster. Klagerens faglige interesse i bitcoins kunne ikke føre til et andet resultat. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.
Når tab er realiseret som led i spekulation, kan tabene ikke, som i hobbyvirksomhed og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, hvorfor tab skal opgøres som et ligningsmæssigt fradrag efter FIFO-princippet, jf. SKM2023.170.LSR.
Ved afgørelse af 12. marts 2024, der er offentliggjort i SKM2024.160.LSR, stadfæstede Landsskatteretten med henvisning til personskattelovens § 3 Skatterådets bindende svar om afståelse af kryptovaluta, hvorefter et spekulationstab ikke kunne fradrages i den personlige indkomst. Spekulationstabet fandtes derimod at udgøre et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor det heller ikke kunne modregnes i nogen anden personlig indkomst.
Fristreglerne
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fastslår § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter 6 måneders-fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Skattestyrelsen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter 6 måneders-fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan Skattestyrelsen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. 175 fremsat den 12. marts 2002), fremgår bl.a.:
”... Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
...
Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.
...
Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. ...”
I dom af 22. marts 2021, offentliggjort i SKM2021.161.HR, udtalte Højesteret, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, efter sin ordlyd, placering og forarbejder må antages at have et snævert anvendelsesområde.
I dom af 8. august 2018, offentliggjort i SKM2018.496.BR, bemærkede byretten, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert, men ikke præcist defineret anvendelsesområde og anvendes i forbindelse med blandt andet myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, hvor der ikke er noget at bebrejde den skattepligtige. Derimod er en forkert skatteansættelse ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og heller ikke manglende indsigt hos skatteyderen i den til enhver tid gældende skattelovgivning er i sig selv en særlig grund til genoptagelse i medfør af bestemmelsen.
For så vidt angår uagtsomhedsbedømmelsen kan i øvrigt henvise til Højesterets dom, offentliggjort i SKM2018.481.HR. Højesteret fandt, at skatteyder måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. I dommen fandt Højesteret også, at kundskabstidspunktet må anses at være det tidspunkt, hvor afgørelsesmyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Reglerne om begrundelse
Det fremgår af forvaltningsloven § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Af bestemmelsens stk. 2.fremgår endvidere, at begrundelsen om fornødent endvidere skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i 2017 handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten [virksomhed1].
Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren handlede med kryptovaluta, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.
Under disse omstændigheder og med henvisning til SKM2023.187.HR finder Landsskatteretten, at klagerens handel med kryptovaluta og de betydelige udsving i kurserne med efterfølgende mulighed for fortjeneste har spillet en ikke ubetydelig rolle ved klagerens køb af kryptovaluta.
Klagerens forklaring om, at han har en faglig interesse for området og i fremtiden ville kunne se muligheder for anvendelsen som betalingsmiddel over landegrænser, kan ikke føre til et andet resultat.
Klageren er derfor skattepligtig af de opnåede gevinster ved salg af kryptovaluta i indkomståret 2017, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
På baggrund af de af klageren fremlagte økonomiske oplysninger har Skattestyrelsen ekstraordinært genoptaget ansættelsesåret 2017.
Skattestyrelsen har i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulighed for ekstraordinært at genoptage af egen drift. Dette forudsætter at klageren har handlet groft uagtsomt, samt at fristreglerne er overholdt.
Klageren har ikke selvangivet skattepligtige gevinster fra salg af kryptovaluta på i alt 210.461,68 kr. for indkomståret 2017.
Klageren anses derfor for i hvert fald at have handlet groft uagtsomt, da han har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag.
Klagerens forklaring om, at han på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at de relativt betydelige gevinster fra salg af kryptovaluta ikke var skattepligtige kan – også henset til, at klageren kunne have søgt at afklare spørgsmålet - ikke føre til, at klageren alene kan anses for at have udvist simpel uagtsomhed.
Fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Den 22. september modtog Skattestyrelsen bl.a. kontooversigter fra [finans1], og først i forlængelse heraf fik Skattestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. også Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 5. oktober 2022 og traf afgørelse den 25. november 2022.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således er opfyldt, er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017 rettidig.
For så vidt angår klagerens anmodning om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, bemærker retten, at genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 alene kan ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Klageren har begrundet sin anmodning om genoptagelse med, at klageren har ønsket sin skatteansættelse ændret med mere end kr. 5.000, hvorfor der allerede af den grund foreligger særlige omstændigheder.
Retten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Retten har lagt vægt på, at praksis er restriktiv og at det ikke er tilstrækkeligt at skatteansættelsen ønskes ændret med 5.000 kr. eller derover.
Klageren er heller ikke fremkommet med yderligere oplysninger om forhold, der kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.
Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, for indkomståret 2017 kan således ikke imødekommes.
Ugyldighed
Klageren har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 i tilstrækkelig grad har begrundet afgørelsen.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har henvist til de retsregler, der er anvendt, og til de forhold, der er lagt til grund ved statuering af grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Skattestyrelsen har således korrekt i sin begrundelse henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og på baggrund heraf foretaget en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. I begrundelsen er der både inddraget praksis på området samt klagerens egen forklaring og dokumentation.
Retten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.
Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.