Kendelse af 05-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2024

Journalnr. 23-0022696

Skattestyrelsen har fundet, at to pensionsordninger, som klageren har oprettet i Tyskland ved pensionsinstituttet [virksomhed1], er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skattestyrelsen har på den baggrund fundet, at klageren er skattepligtig af løbende kapitalafkast på disse pensionsordninger.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant indsendte den 24. februar 2020 oplysninger til Skattestyrelsen vedrørende klagerens to udenlandske pensionsordninger på blanket 49.020 Erklæring L samt police for hver af ordningerne, henholdsvis [police1] og [police2].

Det fremgår af policen vedrørende policenummer [police1], at policen er oprettet ved [virksomhed1] og er benævnt ”db FondsRente, Fondsgebundene Versicherung”, at klageren er oplyst som forsikringstager og som den begunstigede, at ordningen blev oprettet med virkning fra den 1. december 2004, og at indbetalingens længde udgør 34 år, hvorefter den udløber den 30. november 2038. For så vidt angår betingelserne for policen, fremgår det, at ved udløbet af policen udbetales værdien af ordningen. Endvidere fremgår det af bilag til policen vedrørende generelle skatteoplysninger, at bidragene ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af den fremsendte erklæring L vedrørende pensionsordningen med policenummer [police1], at pensionsinstituttet er [virksomhed1] med adresse i [by1], Tyskland, at størrelsen på præmien udgør 194,88 EUR pr. måned, at pensionssummen udgjorde 37.478,84 EUR pr. 1. december 2019, og at klageren flyttede til Danmark den 1. september 2005. Erklæringen er underskrevet af klageren den 18. februar 2020.

Det fremgår af policen vedrørende policenummer [police2], at policen er oprettet ved [virksomhed1] og er benævnt ”Investment-Plus Paket, Fondsgebundene Lebensversicherung”, at klageren er oplyst som forsikringstager og som den begunstigede, at ordningen blev oprettet med virkning fra den 1. oktober 1999 og ændret den 1. juni 2000, og at indbetalingens længde udgør 39 år, hvorefter den udløber den 30. september 2038. For så vidt angår betingelserne for policen, fremgår det, at ved udløbet af policen udbetales værdien af ordningen. Endvidere fremgår det af bilag til policen vedrørende generelle skatteoplysninger, at bidragene ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af den fremsendte erklæring L vedrørende pensionsordning med policenummer [police2], at pensionsinstituttet er [virksomhed1] med adresse i [by1], Tyskland, at størrelsen på præmien udgør 51,13 EUR pr. måned, at pensionssummen udgjorde 20.548,91 EUR pr. 30. september 2019, og at klageren flyttede til Danmark den 1. september 2005. Erklæringen er underskrevet af klageren den 18. februar 2020.

Ifølge klagerens adressehistorik indrejste klageren til Danmark fra Tyskland den 29. august 2005 og fik registreret bopælsadresse på [adresse1] i [by2].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er hverken det i sagen omhandlede pensionsinstitut eller de omhandlede pensionsordninger typegodkendt til at tilbyde ordninger til danske pensionsopsparere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fundet, at de i sagen omhandlede pensionsordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Bemærkninger

(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse at forslaget til afgørelse er begrundet i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.7.4.7 Begrundelse.

Forslaget har en klar forklaring på, hvorfor forslaget til afgørelsen har fået det indhold, den har.

Der er klar henvisning til de retsregler, der ligger til grund for forslaget til afgørelsen og der er en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

EU

Det fremgår af L 2007-12-19 nr. 1534, der er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark, at der indføres en aftalemodel inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension.

Ved loven indføres Pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D der dermed bringer den Danske Pensionsbeskatningslov i overensstemmelse med EU- retten.

Det fremgår af loven at skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven udvides til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS.

Det følger af loven at fradragsretten for sådanne indbetalinger til udenlandske pensionsordninger skal følge en aftalemodel, hvorved de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske udbydere.

Forslaget til afgørelse og den Danske pensionsbeskatningslov er derfor ikke i strid med EU-retten.

Pensionsbeskatningslovens § 15 C

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C kræves det, at såvel pensionsudbydere som selve ordningen skal godkendes af skattestyrelsen efter pensionsbeskatningsloven.

Eftersom hverken den tyske pensionsudbyder eller de pågældende pensionsordninger er godkendt, kan de ikke være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C

Pensionsbeskatningslovens § 15 D

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D kan der opnås fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger i op til 60 måneder efter tilflytning til Danmark.

Det kræver, at der indsendes anmodning samt at der indsendes dokumentation for at reglerne opfyldes.

For ordning [police1] gælder, at ordningen ikke opfylder kravene i pensionsbeskatningslovens § 15 D, idet der ikke er indbetalt til ordningen mindst 12 måneder før tilflytningen til Danmark.

For begge Tyske ordninger gælder herudover, at 60 måneders perioden er udløbet den 29. august 2010 og at ordningerne alene derfor ikke kan være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D efter denne dato.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A

Pensionsordninger der ikke er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven er enten omfattet af lovens § 53 A eller B. Ældre ordninger kan være omfattet af lovens tidligere § 50 imens ordninger der falder helt uden for pensionsbeskatningsloven anvendelsesområde vil være omfattet af enten Statsskatteloves §4, litra c eller §5, litra b.

En nærmer gennemgang af disse regler findes i Den juriske vejledning afsnit C.A.10.4.2.

De to pensionsordninger oprettet i Tyskland anses for omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A idet der efter det oplyste ikke har været fradrag for de indbetalinger der er sket imens [person1] har boet i Tyskland eller af de indbetalinger der er foretaget efter han er flyttet til Danmark.

Fristregler

Forslaget har ikke taget stilling til hvilke indkomstår der skal ske korrektion af men alene efter hvilke regler ordningerne skal beskattes efter.

Der vil blive truffet en efterfølgende afgørelse med de konkrete korrektioner i den skattemæssige indkomst i overensstemmelse med de gældende fristregler.

Bemærkningerne ændrer ikke ved vores forslag til afgørelse fra den 4. november 2022, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til dig den 4. november 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nu behandlet de indsendte oplysninger. Dine udenlandske livsforsikringer/pensionsordninger hos [virksomhed2] AG med forsikringsnummer [police1] og [police2] vil blive beskattet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens (PBL) § 53 A.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland angiver i artikel 18 og artikel 21, hvem der har beskatningsretten.

Da du har skattemæssigt hjemsted i Danmark, har Danmark beskatningsretten.

Kapitalafkastet

Du er skattepligtig af det løbende kapitalafkast på dine private pensions- og livsforsikringer ordninger. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Du skal derfor hvert år oplyse (selvangive) kapitalafkastet for dine udenlandske ordninger på skat.dk.

(...)

For år hvor du har haft et negativt kapitalafkast skal du sende blanket 04.055 fra skat.dk for at opnå mulighed for at videreføre dette til modregning i fremtidige positive afkast på ordningen.

Årets kapitalafkast er forskellen mellem på den ene side pensionsordningens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalingen i årets løb, og på den anden side pensionsordningens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb.

Vi anbefaler, at din aktuelle forskudsopgørelse viser dine aktuelle skattemæssige forhold, også vedrørende udenlandske indkomster, formuer, aktiver.

Hvis du har spørgsmål til TastSelv, kan du ringe til Skattestyrelsen på [...].

Udbetalinger

Udgangspunktet er, at du har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne på din private pensions- og livsforsikringer og derfor er udbetalingerne skattepligtige. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Hvis du senest i forbindelse med udbetalingen af ordningen sender dokumentation for, at du ikke har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, f.eks. via blanket 07.087, som du finder på skat.dk, vil udbetalingerne fra ordningen være skattefri i Danmark

(...)”

Skattestyrelsen har den 4. september 2023 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen skal hermed udtale følgende i sagen:

Skattestyrelsen fastholder, at klagers pensionsordninger er omfattet af PBL § 53 A og, at de ikke kan omfattes af PBL § 15 C, idet der ikke foreligger godkendelse af pensionsordningerne efter bestemmelserne herom. Det bemærkes, at det ligger klager frit for at ansøge om en sådan ”§15 C-godkendelse”.

Skattestyrelsen har noteret sig, at Skatteankestyrelsens indstilling giver Skattestyrelsen medhold i sagen og har derfor ikke bemærkninger til indstillingens konklusioner.

I forhold til repræsentantens indsigelse om, at det ikke er afgørende, hvordan ordningerne skattemæssig er behandlet i Tyskland men, at det i stedet er indholdet af ordningerne i relation til den danske pensionsbeskatningslov skat der er afgørende, skal Skattestyrelsen dog, at præcisere følgende, for det tilfælde at Landsskatteretten ikke måtte følge Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 samt udvidelsen heraf ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 er udenlandske pensionsordninger, der er oprettet den 18. februar 1992 eller senere som udgangspunkt omfattet af PBL § 53 A. Som en undtagelse herfra kan pensionsordningen være omfattet af PBL § 53 B, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

For at pensionsordningen kan være omfattet af PBL § 53 A hhv. § 53 B er det dog en betingelse, at ordningen vil være omfattet af en af de ordningstyper der følger af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1-9. Anses pensionsordningen ikke for omfattet af anvendelsesområdet for PBL § 53 A og § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 1-9, vil ordningen i stedet være skattepligtig efter statsskattelovens §§ 4 og 5.

Det fremgår af sagens faktiske oplysninger, at der er tale om to ”Fondgebundenen Lebensversicherungen”, som er oprettet hhv. den 1. oktober 1999 og den 16. november 2004. Begge pensionsordninger er dermed oprettet på et tidspunkt, hvor de i udgangspunktet er omfattet af anvendelsesområdet for PBL § 53 A, såfremt de falder inden for en af de i § 53 A, stk. 1, nr. 1-9 oplistede pensionsordningstyper.

Efter PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 vil livsforsikringer, der ikke kan omfattes af PBL kapital 1 være omfattet af anvendelsesområdet for PBL § 53 A og PBL § 53 B, hvis de er oprettet den 18. februar 1992 eller senere. Reglerne om, hvilke selskaber der kan udbyde pensionsordninger omfattet af PBL kapitel 1 fremgår af PBL § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 1.

Da klagers pensionsordninger er oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab som ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser, kan pensionsordningerne kun være omfattet af PBL kapitel 1, hvis der foreligger en godkendelse efter PBL § 15 C eller § 15 D, hvilket ikke er tilfældet her.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit, C.A.10.4.2.3.2.2., at § 53 A, stk. 1 nr. 1 bl.a. omfatter ”Livsforsikringer, der er oprettet i forsikringsselskaber, der enten ikke har hjemsted i Danmark eller driver forsikringsvirksomhed fra et fast driftssted i Danmark (udenlandske forsikringsselskaber). Har forsikringsselskabet hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og dér har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed kan forsikringen dog med Skattestyrelens godkendelse efter enten PBL § 15 C eller § 15 D blive omfattet af kapitel 1. Hvis Skattestyrelsen ikke har godkendt ordningen, er forsikringen omfattet af PBL § 53 A.”.

Som eksempler på forsikringsordninger omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 angives i det nævnte afsnit af Den juridiske vejledning, bl.a. livsforsikring tegnet på dødsfald, livsforsikring tegnet på livsfald eller en livsforsikring som udgør en kombination af disse. Klagers to forsikringsordninger består begge af en kombination af en dødsfaldsdækning og en livsfaldsdækning.

For så vidt angår klagers pensionsordning under policenr. [police1], er der tale om en livsforsikringsordning etableret i [virksomhed1] under [...]. Der er udstedt et forsikringsbevis, hvoraf det fremgår, at der er tegnet en Fondsgebundne Versicherung. Udbetalinger fra ordningen er knyttet op på værdien af de investeringer, som de indbetalte bidrag - efter den forsikredes valg - er placeret i. Det betyder, at der ved udbetaling kan foreligge en højere – eller lavere - værdi end de indbetalte bidrag.

Foreligger der en lavere værdi, vil det i udgangspunktet føre til en lavere pensionsudbetaling. Klager er dog garanteret en minimumsudbetaling svarende til de indbetalte bidrag - også selv om værdien af ordningen er lavere end dette beløb. Der foreligger således et indbygget forsikringselement i ordningen.

Klagers pensionsordning under policenr. [police2] er en Fondsgebundene Lebensversicherung i [virksomhed1] med navnet ”Investment-Plus Paket”. Også i denne forsikring er udbetalingen i tilfælde af livsfald afhængig af værdien af de foretagne investeringer. For denne forsikring forefindes dog ingen garanteret mindsteudbetaling ved livsfald. I tilfælde af død er der dog en garanteret udbetaling på den aftalte mindste-dødsfaldssum, som ifølge klagers forsikringsbevis udgør 28.320,00 DM, uanset ordningens værdi i øvrigt.

Der er således også i denne ordning et indbygget forsikringselement, idet forsikringsselskabet bærer risikoen for, at ordningen er mindre værd end den garanterede dødsfaldssum, hvis klager afgår ved døden.

På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om livsforsikringsordninger som er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at Skatteankestyrelsen – formentlig ved en skrivefejl – har henvist til § 53 A, stk. 1, nr. 3 vedr. pensionskasseordninger frem for § 53 A, stk. 1, nr. 1 om livsforsikringer. I forlængelse heraf bemærkes, at da der er tale om livsforsikringsordninger er henvisningen til PBL § 3, stk. 1 ikke korrekt, da denne angår pensionskasseordninger. Der bør i stedet henvises til de ovenfor nævnte bestemmelser i PBL § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 1 som angår de typer af forsikringsordninger der kan omfattes af PBL kapitel 1. Det bemærkes dog, at disse forhold ikke får nogen betydning for udfaldet af afgørelsen, idet beskatningen efter § 53 A er ens uanset, om der er tale om en forsikringsordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 eller, om der foreligger en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.

Da der ikke foreligger en godkendelse efter PBL § 15 C vil ordningen ikke kunne omfattes heraf.

Som det fremgår af afgørelsen, er den skattemæssige behandling i Tyskland er afgørende ved vurderingen af, om en ordning, der er omfattet af anvendelsesområdet for PBL § 53 A eller § 53 B, skal beskattes efter § 53 A eller § 53 B. Ifølge afgørelsen tyder det ud fra forsikringsbetingelserne på, at den ene af ordningerne ville kunne være omfattet af PBL § 53 B. For anvendelsen af PBL § 53 B er det dog et krav, at en fradrags- eller bortseelsesret faktisk er udnyttet. Skattestyrelsen har derfor bedt om dokumentation for, at indbetalingerne faktisk er sket med skattebegunstigelse i Tyskland. Da sådan dokumentation ikke er modtaget, er det truffet afgørelse om, at ordningen omfattes af PBL § 53 A.

Klager anfører videre, at godkendelseskravet i PBL § 15 C er i strid med EU-retten, og at EU-retten er direkte anvendelig, og har forrang, når den er stridende mod national lovgivning. Skattestyrelsen kan i det hele tilslutte sig Skattesankestyrelsens indstilling vedr. dette forhold.

For god ordens skyld – og måske mest til klagers orientering – vil klager, såfremt denne får medhold i, at ordningen skal omfattes af PBL § 15 C, og at der derfor kan ske fradragsret for indbetalingerne, til gengæld blive indkomstbeskattet af udbetalingerne, herunder også den del af udbetalingerne, som vedrører akkumuleret afkast. Dette afkast vil endvidere blive PAL-beskattet med 15,3 pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, smh. § 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af kapitalafkast, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende i klagen af 13. marts 2023:

”(...)

Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 15. december 2022 sags-id [sag1], [person1]

[...]

Hermed påklages vedlagte afgørelse. Begrundelse og anbringender i min korrespondance med Skattestyrelsen fastholdes.

Yderligere forbeholdes, når Skatteankestyrelsens sagsfremstilling foreligger i høringsudkast, forudsat,

at begrundelsesmanglerne i forhold til EU-retten fortsat måtte gøre dette nødvendigt. Klagen ønskes visiteret til Landsskatteretten. Der anmodes om personligt fremmøde for Landsskatteretten.

(...)

Klagen skal afgøres udelukkende på grundlag af EU-retten. Det er derfor ufornødent at begrunde afgørelsen med udgangspunkt i den danske pensionsbeskatningslov, som er i strid med EU-retten.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 9. maj 2023 svaret følgende til Skatteankestyrelsens spørgsmål, der angik, hvorvidt korrespondancen, som repræsentanten henviste til i klagen, var mail af 19. juli 2020 og mail af 4. december 2022, samt hvorvidt der forelå yderligere materiale, som repræsentanten ønskede skulle indgå i Skatteankestyrelsens sagsbehandling:

”(...)

Under henvisning til vedlagte kan jeg besvare de tre bullets, som følger:

(...)

- Dette bekræftes.

•	Det kan præciseres, at sagen skal afgøres i henhold til principper i den danske pensionsbeskatningslov

uden hensyn til, at pensionsselskabet er beliggende i et andet EU-land end Danmark, idet det gøres gældende

at den ifølge dansk lovgivning indførte særskilte koncessionsordning for pensionsinstitutter i andre EU-lande udgør en mod EU-retten stridende restriktion.

(...)”

Klagerens repræsentant har i mail af 19. juli 2020 anført følgende overfor Skattestyrelsen:

”(...)

Til skattestyrelsens bemærkninger i skrivelse af 30. juni 2020 skal anføres: Efter min opfattelse opfylder begge policer betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15C (og 15D) i det omfang disse er i overensstemmelse med EU Domstolens dom af 30. januar 2007 i sagen C- 150/04, Kommissionen mod Danmark. Der henvises tillige til landsskatterettens afgørelse af 9. april 2001 i sag nr. 2-4-1222- 0209, jævnfør retsforlig for Østre Landsret af 11. februar 1999 De rejste spørgsmål er derfor uden betydning for skatteansættelsen, som kan bibeholdes i overensstemmelse med de allerede foretagne. Den sene besvarelse beklages.

(...)”

Klagerens repræsentant har i mail af 4. december 2022 anført følgende til Skattestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

I fortsættelse af nedennævnte har jeg modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse dateret 4. november 2022, vedhæftet som < [...]_tt_Skattestyrelsen. Vi har behandlet din erklæring L [...].pd >

Indvendingerne i min mail af 19 July 2020 14:48, gengivet nedenfor og i forslaget fastholdes.

Tillige gøres gældende:

Manglende begrundelse: Forslaget til henføring under pensionsbeskatningslovens § 53 A, savner en fyldestgørende begrundelse og er derfor ugyldigt.

Det afgørende er ikke, hvordan ordningerne skattemæssigt er behandlet i Tyskland, men om indholdet af ordningerne i relation til den danske pesionsbeskatningslov.

Forældelse: Korrektioner forud for fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 er forældede.

EU-retten: EU-retten er direkte anvendelig og har forrang, når den er stridende mod national lovgivning. Godkendelsesordningen, der er indført i national ret for udenlandske pensionsselskaber er stridende mod EU Domstolens dom af 30. januar 2007 i sagen C-150/04, og det generelle diskriminationsforbud. De materielle skatteregler om danske pensionsordninger er ikke ændret siden Landsskatterettens afgørelse af 9. april 2001 i sag nr. 2-4-1222-0209,

(...)”

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse den 13. juli 2023. Følgende fremgår af bemærkningerne:

”(...)

1.

”Pensionsbeskatningslovens § 15 C

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C kræves det, at såvel pensionsudbydere som selve ordningen skal godkendes af skattestyrelsen efter pensionsbeskatningsloven.

Eftersom hverken den tyske pensionsudbyder eller de pågældende pensionsordninger er godkendt, kan de ikke være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C”

= > Der henvises til vedlagte klage til EU Kommissionen

2.

” De to pensionsordninger oprettet i Tyskland anses for omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A idet der efter det oplyste ikke har været fradrag for de indbetalinger der er sket imens [person1] har boet i Tyskland eller af de indbetalinger der er foretaget efter han er flyttet til Danmark.”

= > Der fremgår intet steds, at der skal have været fradrag i hjemlandet. Det afgørende er indholdet af ordningen, som opfylder kravene i kapitel 1.

(...)”

Klagerens repræsentant har henholdsvis den 14. august 2023 og den 29. august 2023 rettet henvendelse til Skatteankestyrelsen og blandt andet oplyst følgende:

”(...)

Imidlertid har jeg også anmodet om aktindsigt i hjemmelsgrundlaget, implementeringen af EU- retten i forbindelse hermed hvilket er nødvendig for muligheden for at verificere, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15C, ikke, som af skattestyrelsen hævdet er opfyldt, eller som efterfølgende vil kunne opfyldes.

(...)”

Og

”(...)

Jeg er fremdeles af den opfattelse, at sagerne skal afgøres ud fra EU-retten, som er direkte anvendelig og som har forrang for dansk national ret, herunder det af myndighederne påberåbte danske krav om dobbeltkoncession for pensionsinstitutter fra andre EU-lande.

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at pensionsbeskatningslovens § 15 C er i strid med EU-retten og nedlagde supplerende påstand om, at sagen udsættes med henblik på, at EU-Kommissionen tager stilling til klagen indsendt af repræsentanten. Repræsentanten uddybede sine anbringer i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte endvidere, at Landsskatteretten bør foretage en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmålet om, hvorvidt godkendelseskravet i pensionsbeskatningslovens § 15 C er i strid med EU-retten.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset, at to tyske pensionsordninger ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D, men derimod er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorved klageren er skattepligtig af løbende kapitalafkast på de to pensionsordninger.

Retsgrundlaget

Klageren havde i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 og har fortsat bopæl i Danmark og var derfor fuldt skattepligtig hertil i de pågældende indkomstår. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fuldt skattepligtige personer er skattepligtige af al indkomst, uanset hvor i verden den er indtjent. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra tilfælde, hvor pensionsinstituttet opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1. Indbetalinger til udenlandske pensionsordninger er derfor som hovedregel ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

EU-Domstolen afsagde den 30. januar 2007 dom i sagen C-150/04, Kommissionen mod Danmark, hvor EU-Domstolen fastslog, at Danmark havde tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v. ved at indrømme skattefrihed for pensionsindbetalinger til pensionsinstitutter i Danmark og ved ikke at indrømme tilsvarende skattefrihed for indbetalinger til pengeinstitutter inden for EU/EØS. Som en følge af dommen blev pensionsbeskatningsloven ændret ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blandt andet med affattelsen af pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, kan indbetalinger til et udenlandsk pensionsinstitut indenfor EU/EØS blive fradragsberettiget, såfremt personen, som har oprettet pensionsordningen i et pensionsinstitut inden for EU/EØS, har anmodet told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Tilsvarende følger det af pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, at indbetalinger til et udenlandsk pensionsinstitut indenfor EU/EØS kan blive fradragsberettiget, såfremt pensionsinstituttet er blevet godkendt af told- og skatteforvaltningen til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Told- og skatteforvaltningens godkendelse forudsætter, at betingelserne i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 1-6, og pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder godkende pensionsordninger som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det er en forudsætning for godkendelse af pensionsordninger, at den pågældende person i forbindelse med sin flytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i pensionsinstitutter i EU/EØS, og at personen ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1. Godkendelse forudsætter endvidere, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt.

Perioden på 60 måneder regnes fra og med det tidspunkt, hvor personen bliver fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 3, 1. pkt. Efter udløbet af de 60 måneder omfattes pensionsordningen ikke længere af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, men derimod af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, gælder bestemmelsen for livsforsikringer, der ikke er omfattet af lovens kapitel 1. Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at der ikke er fradragsret for indbetalinger til blandt andet pensionsinstitutioner omfattet af bestemmelsens stk. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Afkastet beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren indrejste til Danmark fra Tyskland den 29. august 2005 og fik registreret bopælsadresse på [adresse1] i [by2].

Klageren har således skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvormed Danmark har beskatningsretten til de omhandlede pensionsordninger.

Den 24. februar 2020 indsendte klagerens repræsentant oplysninger til told- og skatteforvaltningen vedrørende klagerens to udenlandske pensionsordninger [police1] og [police2]. Oplysningerne fremgik af en blanket 49.020 Erklæring L for hver pensionsordning. Hver blanket var underskrevet af klageren den 18. februar 2020.

Ifølge de af repræsentanten indsendte erklæringer og policer for pensionsordningerne er pensionsinstituttet for hver pensionsordning [virksomhed1] med adresse i [by1], Tyskland. Det i sagen omhandlede pensionsionsinstitut har hverken hjemsted her i landet eller udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted.

Pensionsordning [police1] blev oprettet med virkning fra den 1. december 2004 og med klageren som forsikringstager og som den begunstigede.

Pensionsordning [police2] blev oprettet med virkning fra den 1. oktober 1999, men ændret den 1. juni 2000, og med klageren som forsikringstager og som den begunstigede.

Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren forud for den 24. februar 2020 har rettet henvendelse til told- og skatteforvaltningen vedrørende de i sagen omhandlede pensionsordninger. Endvidere foreligger der ikke oplysninger om, at det i sagen omhandlede pensionsinstitut er typegodkendt til at tilbyde ordninger til danske pensionsopsparere.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at de i sagen omhandlede pensionsordninger, [police1] og [police2] ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C. Der er herved henset til, at hverken pensionsordningerne eller det pågældende pensionsinstitut ifølge det oplyste er godkendt, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1 og stk. 2.

Endvidere finder Landsskatteretten, at de i sagen omhandlede pensionsordninger ikke kan henføres under pensionsbeskatningslovens § 15 D. Der er herved henset til, at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark den 29. august 2005, hvorved fristen til at henføre pensionsordningerne under pensionsbeskatningslovens § 15 D udløb den 29. august 2010, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 3.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset klagerens to pensionsordninger, [police1] og [police2], som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1. nr. 1, og § 15 D, stk. 3, 3. pkt. På den baggrund er det endvidere med rette, at Skattestyrelsen har anset, at afkast af pensionsordningerne skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at den danske pensionsbeskatningslov, for så vidt angår kravet om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter, fortsat er i strid med EU-retten, herunder EU-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sagen C-150/04, Kommissionen mod Danmark, og det generelle diskriminationsforbud.

Det forhold, at fradragsretten for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger forudsætter, at de udenlandske pensionsinstitutter og pensionsordninger er godkendt af de danske myndigheder, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 C, er ikke i strid med EU-retten eller i strid med det generelle forbud mod forskelsbehandling af nationalitet i artikel 18 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der er herved henset til, at kravet om godkendelse netop ligestiller udenlandske pensionsordninger med danske pensionsordninger, idet de udenlandske pensionsordninger skal opfylde de samme betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, som gælder for danske pensionsordninger.

Med pensionsbeskatningslovens § 15 D er der netop indført en lempeligere regel for pensionsordninger, som personer har i forbindelse med en tilflytning til Danmark.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger en sådan tvivl om forståelsen af EU-retten og godkendelseskravet i pensionsbeskatningslovens § 15 C, at der er grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Der er endvidere ikke grundlag for at udsætte afgørelsen af klagesagen, indtil EU-kommissionen har behandlet den af klageren indsendte klage. Såfremt EU-Kommissionens behandling af klagen fører til, at denne sag efter klagerens opfattelse skal have et andet udfald, må klageren søge om genoptagelse af denne afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse alene taget stilling til efter hvilke regler, der skal ske beskatning. Skattestyrelsen har således ikke taget stilling til, hvilke indkomstår der skal ske korrektion af.

Landsskatteretten stadfæster på det grundlag Skattestyrelsens afgørelse.