Kendelse af 30-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2024

Journalnr. 23-0023392

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2014
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Virksomheden har i perioden 2012-2014 været registreret som enkeltmandsvirksomhed under navnet [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. december 2010, ophørte den 5. august 2015 og var registreret under branchekoden 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Skattestyrelsen har oplyst, at indehaverens ægtefælle har ført sine IT-konsulentydelser over virksomheden og dermed har anvendt virksomhedens momsregistrering.

Der er for virksomheden angivet momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012 og 1. til 4. kvartal 2013 således:

	2012	2013
Salgsmoms	151.867 kr.	368.927 kr.
Købsmoms	74.101 kr.	140.855 kr.
Energiafgift	45 kr.	0 kr.
Tilsvar	77.721 kr.	228.072 kr.

Der er ikke angivet moms for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2014.

Det fremgår af SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 31. maj 2016, at virksomhedens momstilsvar er blevet forhøjet med henholdsvis 164.870 kr., 193.044 kr. og 354.055 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2012, 1.-4. kvartal 2013 og 1.-4. kvartal 2014.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms og købsmoms for virksomheden i afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014.

Indehaveren havde ikke indsendt regnskabsmateriale til SKAT. SKAT har modtaget et regnskab for 2013, samt kontobevægelser for 2013 vedrørende indehaverens ægtefælles konsulentvirksomhed.

SKAT har i afgørelse af 31. maj 2016 fastsat virksomhedens salgsmoms på baggrund af konkrete indsætninger på indehaveren og dennes ægtefælles konti.

SKAT indrømmede virksomheden et skønsmæssigt købsmomsfradrag på baggrund af en bruttoavanceprocent på 34 %.

Skattestyrelsen har fremsendt en udskrift af deres interne forsendelsessystem. Det fremgår heraf, at afgørelsen af 31. maj 2016 er sendt som brev, og at afgørelsen er registreret som afsendt. Skattestyrelsen har oplyst, at registreringen angiver, at brevet er sendt fysisk. Afgørelsen er sendt til indehaverens privatadresse.

Skattestyrelsen har oplyst, at brevet er ikke kommet retur.

Retten i [by1] har afsagt dom i indehaverens og ægtefællens straffesag den 1. april 2022. Skattestyrelsen har i forbindelse med straffesagen udarbejdet en ny opgørelse over indtægter og udgifter samt heraf afledt salgs- og købsmoms i virksomheden.

Af Skattestyrelsens nye opgørelse i forbindelse med straffesagen fremgår følgende korrektioner i forhold til den samlede opgørelse for virksomheden i afgørelsen af 31. maj 2016:

	2012	2013	2014
Fortegnsfejl	146.139 kr.	11.641 kr.	0 kr.
Beløb medtaget to gange (interne overførsler)	0 kr.	703.000 kr.	441.000 kr.
Private indsætninger	65.729 kr.	78.983 kr.	71.155 kr.
Ændring i fradrag for købsmoms	54.401 kr.	41.088 kr.	34.827 kr.

Fortegnsfejl udgør beløb, som indgår i SKATs oprindelige opgørelse som en indsætning, men som fremgår på indehaverens og ægtefællens kontoudtog som en udbetaling. Der indgår 1 postering i 2012 og 8 posteringer i 2013, som bl.a. har transaktionsteksterne ”Trademark”, ”NAVN” og ”Konto XXXXXXXXXXXXXX”.

For de indsætninger som Skattestyrelsen har angivet som interne overførsler, og som er medtaget to gange i den samlede opgørelse for indehaveren og ægtefællen, fremgår følgende:

Indgået på indehaverens konto [...74]			Overført til indehaverens ægtefælles konto
Dato	Tekst	Beløb	Dato	Tekst	Beløb
1. august 2013	[virksomhed2]	288.000 kr.	5. august 2013	Overfoersel	280.000 kr.
1. november 2013	!ledge separat advis nr. [...04]13036 / [virksomhed2]	423.000 kr.	1. november 2013	Overfoersel	423.000 kr.
2013 i alt		711.000 kr.			703.000 kr.
12. februar 2014	Ifolge separat advis nr. [...01]54333 / [virksomhed2]	300.000 kr.	17. februar 2014	Overfoersel	300.000 kr.
28. maj 2014	Ifolge separat advis nr. [...80]40065 / [virksomhed2]	141.000 kr.	28. maj 2014	Overfoersel	141.000 kr.
2014 i alt		441.000 kr.			441.000 kr.

Skattestyrelsen har i styrelsens nye opgørelse angivet 18 indsætninger som ”Privat ifølge retsmøde”. Indsætningerne har bl.a. transaktionsteksten ”[person1]/[person2]”, ”[virksomhed3]” og ”XXXX Nota nr. XXXX”.

Indehavernes repræsentant (herefter repræsentanten) har den 22. juli 2022 anmodet om ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens momstilsvar.

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse, at Skattestyrelsen har grupperet indsætninger, som vurderes at udgøre erstatningsudbetalinger på i alt 138.738 kr. for indehaverens konti og i alt 3.267.566 kr. på indehaverens ægtefælles konti. Beløbene ses ikke at indgå i Skattestyrelsens oprindelige eller nye opgørelse over momspligtig omsætning i virksomheden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”...

Vores begrundelse for ikke at ændre momsen

Vi kan ikke ændre momsen, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi I ikke har oplyst om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at SKAT i forbindelse med kontrolafgørelsen af 31. maj 2016, ved en fejl har medregnet indsætninger to gange som omsætning, udgør efter Skattestyrelsens opfattelse ikke en myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens moms.

Vi har ved ovenstående vurdering lagt vægt på, at SKAT i forbindelse med kontrolsagen i 2016, anmodede om en række oplysninger til brug for kontrollen af indehavers moms- og skatteforhold, og at indehaver kun til dels indsendte det materiale, der blev anmodet om. SKAT indhentede derfor kontoudtog fra indehavers pengeinstitutter og udarbejdede på den baggrund et skøn over virksomhedens omsætning og fradragsberettigede udgifter.

Virksomhedens moms blev således skønnet ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for SKAT på daværende tidspunkt.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at indehaver ikke erklærede sig uenig i SKATs ansættelse, hverken ved indsendelse af bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, ej heller ved klage over SKATs afgørelse af 31. maj 2016. Indehaver har først i forbindelse med straffesagen oplyst om fejlen.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det yderligere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at der er anmodet om genoptagelse senest seks måneder efter, at virksomheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er overskredet.

Indehaver modtog Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens moms den 31. maj 2016. Det er vores opfattelse, at indehaver på dette tidspunkt var i besiddelse af de oplysninger, der var nødvendige for at konstatere, at SKATs skøn over momsen var for højt. Anmodningen om genoptagelse, der er modtaget af Skattestyrelsen den 22. juli 2022, er således indgivet efter udløbet af reaktionsfristen.

Der vurderes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra denne frist.

Skattestyrelsen skal ved afgørelsen henvise til SKM2020.564.BR fra skatteområdet, hvor Byretten fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteforhold. Klager havde under retssagens behandling udarbejdet regnskaber for indkomståret 2009 og 2010, der viste et klart misforhold mellem de skønsmæssige ansættelser og de reelle regnskaber. Retten lagde til grund, at forholdene ikke skyldtes ansvarspådragende forhold begået af skattemyndighederne, og at sagsøgeren hele tiden havde været i besiddelse af oplysningerne om sine indkomstforhold. At indehaver havde haft udfordringer med sit bogføringssystem, travlhed og ægtefællens sygdom kunne ikke føre til et andet resultat.

I opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret virksomhedens moms.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 24. marts 2023 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vedrørende klage over vores afgørelse af 30. januar 2023 for virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1])

Klagen over afgørelsen af 30. januar 2023 er indgivet på vegne af både [person3] og [person4].

Virksomheden med cvr-nr. [...1] er registreret som en enkeltmandsvirksomhed med [person4] som ejer. Det fremgår imidlertid af kontrolafgørelsen af 31. maj 2016 (sags-id: [sag1]) for [person3]:

”Du har den 14.12.2012 stiftet selskabet [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...2]). I telefonsamtale med SKAT den 17. juni 2015 har du oplyst, at selskabet aldrig kom i drift, da SKAT krævede sikkerhed for momsregistreringen, hvorfor selskabet blev likvideret den 9. juli 2013 uden, at have været i drift.

Konsulentydelserne blev i stedet for ført over din ægtefælles momsregistrering under CVR-nr. [...1].”

Dermed hæfter [person3] således for momstilsvaret i virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1].

Vi er dermed enige i, at både [person3] og [person4] er klageberettigede i forhold til afgørelsen af 30. januar 2023 overfor den pågældende virksomhed (vores sagsnr. 22-0941895). I øvrigt blev anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret for virksomheden også fremsat på vegne af både [person3] og [person4].

Vi gør opmærksom på, at der er blevet anmodet om genoptagelse af de to skattesager for henholdsvis [person3] og [person4], hvorefter Skattestyrelsen har meddelt afslag på ekstraordinær genoptagelse. Afgørelserne i skattesagerne er blevet påklaget (Skatteankestyrelsens sagsnumre [sag2] og [sag2]).

Det er vores opfattelse, at klagesagen om momsen for virksomheden skal behandles sammen med de to klagesager vedrørende ekstraordinær genoptagelse af skatten.

Klagen over vores afgørelse af 30. januar 2023 giver os ikke anledning til yderligere bemærkninger. Vi kan således henholde os til afgørelsen af 30. januar 2023.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014 er opfyldt.

Repræsentanten har anført:

”...

Påstand:

Skattestyrelsen skal genoptage momsansættelserne for årene 2012-2014.

Fakta i sagen:

Ved afgørelse af 31. maj 2016 blev omsætningen i virksomheden forhøjet – hvilket afledte en momsforhøjelse.

Ved den efterfølgende straffesag opdager SKAT, at man har foretaget flere fejlkalkulationer.

Så vidt vi kan vurdere, har SKAT foretaget følgende moms-korrektioner for [person4]. under straffesagen.

	Selvangivet moms	Korrekt moms
År 2012	77.766	56.451
År 2013	228.072	46.812
År 2014	0	2.528

Den oprindelige momsforhøjelse i kendelse af 31. maj 2016 er således helt elimineret.

Så vidt vi kan vurdere, har SKAT foretaget følgende moms-korrektioner for [person3]. under straffesagen.

	Selvangivet moms	Korrekt moms
År 2012	0	0
År 2013	0	0
År 2014	0	159.041

Den oprindelige momsforhøjelse i kendelse af 31. maj 2016 er således næsten helt elimineret.

Reguleringen skyldes ikke, at der er fremkommet helt nye oplysninger. Der er primært tale om sjuskefejl (beløb talt med 2 gange eller fortegnsfejl m.v.).

...

Anbringender:

Det er lidt uklart, hvordan Skattestyrelsens fejl er fordelt, men på baggrund af politirapporter m.v. kan det ca. opgøres således:

Beløb medtaget 2 gange	1.144.000
Fortegnsfejl	157.779
Private indsætninger	215.866
Indsætninger fra egen konto, udbetalinger fra forsikringer m.v.	497.907
Samlet	2.015.552

[person3] og [person4] ønsker at få ændret moms- og indkomstopgørelserne for 2012-2014 i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen opgørelse.

Der er tale om myndighedsfejl i den oprindelige afgørelse fra maj 2016 som Skattestyrelsen er forpligtiget til at rette – og som er rettet i straffesagen.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den forkerte skatteansættelse kan bebrejdes skattemyndighederne.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten den 14. februar 2024 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Myndighedsfejl.

Skatteankestyrelsen skriver, at der ikke er begået fejl af Skattestyrelsen, hvilket er objektivt forkert. Skattestyrelsen har selv erkendt, at der er begået fejl. Skattestyrelsen havde på baggrund af kontoudtogene opgjort overskuddet og momsen således (kendelse af 31. maj 2016):

Indkomstår	[person3]
2012-indkomstskatteforhøjelse	460.272
2013-indkomstskatteforhøjelse	817.232
2014-indkomstskatteforhøjelse	747.110
Samlet	2.024.614

Indkomstår	[person3]
2012-moms	80.582
2013-moms	294.544
2014-moms	308.725
Samlet	683.851

I forbindelse med straffesagen opdager Skattestyrelsen, at man har lavet nogle sjuskefejl. Man har lavet fortegnsfejl og medregnet nogle beløb to gange. Herefter rette man forhøjelsen til 1.596.724 kr. og momsforhøjelsen til 159.041 kr., jf. skema nedenunder

Indkomstår	[person3] (Moms)	[person3] (indkomstskat)
2012-indkomstskat		361.019
2012-moms	0
2013-indkomstskat		599.543
2013-moms	0
2014-indkomstskat		636.162
2014-moms	159.041
I alt	159.041	1.596.724

For [person4] ser tallene således ud:

Indkomstår	[person4] (skønsmæssig ansat af SKAT)	[person4] (ny konkret opgørelse foretaget af SKAT)	[person4] (forhøjelse)
2012-indkomstskat	250.000	460.272	210.273
2013-indkomstskat	500.000	817.232	317.232
2014-indkomstskat	575.000	747.110	172.110
I alt	1.325.000	2.024.616	699.614

Da [person4] ikke selvangav, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse på 250.000 kr., 500.000 kr. og 575.000 kr. Disse skønsmæssige ansættelser blev herefter erstattet af konkrete forhøjelser på baggrund af bankkontoudtog.

Ved straffedom af 1. april 2022 blev tallene opgjort således:

Indkomstår	[person4] (ny skattepligtig indkomst opgjort af byretten)
2012-indkomstskat	220.806 kr.
2013-indkomstskat	182.250 kr.
2014-indkomstskat	33.901 kr.
I alt	436.957 kr.

Det er overraskende, at Skatteankestyrelsen påstår, at Skattestyrelsen ikke har lavet fejl, når Skattestyrelsen selv erkender dette.

I brev af 3. december 2020 har Skattestyrelsen f.eks. erkendt følgende fejl:

”At flere overførsler er talt med 2 gange ved beregning af omsætning; først ved indsætning på [person4]s konto [...74] (sort konto) og derefter ved overførsel fra [person4] til [person3]s konto, hvor indsætningen på [person3]s konto på ny er talt med som omsætning:”

Og videre:

”At flere beløb er talt med som omsætning trods det på kontoudtog er en hævning”

Der var også beregnet moms af en erstatning fra [virksomhed5] på ca. 497.907 kr.

Skatteankestyrelsen skriver videre:

”Det af repræsentanten anførte, at skatteansættelsen for perioden er for høj, idet flere beløb er medtaget to gange, at der er sket fortegnsfejl m.v., kan ikke føre til et andet resultat, idet en eventuelt forkert skatteansættelse ikke i sig selv kan kvalificeres som en myndighedsfejl.”

Mener Skatteankestyrelsen, at selvom Skattestyrelsen har lavet fortegnsfejl m.v. – er dette ikke en myndighedsfejl?

Lille-fristreglen på 6 måneder:

[person3] antog som en total selvfølge, at når domstolen havde nedsat forhøjelsen, var det gældende for både den civile skattesag og straffesagen.

Det er først efter dom af 1. april 2022, at det går op for [person3], at nedsættelsen i den civile sag kræver særlig ansøgning, og ikke sker automatisk. Fristreglen på 6 måneder er således overholdt.

Skønsmæssig ansættelse:

Skatteankestyrelsen skriver, at der er tale om en skønsmæssig ansættelse, hvilket ikke er korrekt. [person3] indsendte til Skattestyrelsen samtlige kontoudskrifter opdelt på virksomhed og privat. Derudover et tilhørende regneark, hvoraf indtægter og udgifter var forklaret.

Alligevel vælger Skattestyrelsen kun at tage udgangspunkt i kontoudtoget fra banken. Men det er forkert at sige, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at når der på kontoudtoget står ”til [person3]” så medtager Skattestyrelsen alligevel beløbet to gange.

Væsentlighed:

Der kan henvises til SKM2014.637.LSR, hvor der var konstateret fejl på 600.000 kr. Her skrev Landsskatteretten:

”Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag”.

Endvidere kan henvises til SKM2013.846, hvor byretten gav tilladelse til ekstraordinær genoptagelse med følgende begrundelse:

”Retten tillægger det endvidere vægt, at virksomhederne var personligt drevne virksomheder, sådan at S hæfter personligt for momsgælden. Momsgælden, som er på et stort 6-cifret kronebeløb, må anses for meget betydelig set i forhold til S' økonomiske forhold i øvrigt, sådan som disse foreligger oplyst”

Hvis størrelsen af fejl-forhøjelsen er tilstrækkelig stor, udgør dette i sig selv en særlig omstændighed, der berettiger til genoptagelse. Myndighedsfejl er kun relevant ved mindre forhøjelser.

Konklusion:

I nærværende sag udgør momsfejlen 524.810 kr. og indkomstskattefejlen udgør 427.890 kr. Når fejlen er så store, udgør det i sig selv en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Derudover er der begået klare myndighedsfejl.

...”

Repræsentanten den 24. juni 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vedrørende [person3] ([person3]) og [person4] ([person4]) (momssagen [virksomhed1]):

Jeg skal hermed kommentere Skatteankestyrelsens fornyet forslag til afgørelse af 6. juni 2024.

Vi fastholder anmodningen om retsmøde/fremmøde i skatteankenævnet.

Påstand:

Skattestyrelsen skal genoptage momsansættelserne for årene 2012-2014.

Fakta i sagen:

Ved afgørelse af 31. maj 2016 blev omsætningen i virksomheden forhøjet – hvilket afledte en momsforhøjelse.

Ved den efterfølgende straffesag opdager SKAT, at man har foretaget flere fejlkalkulationer.

Så vidt vi kan vurdere, har SKAT foretaget følgende moms-korrektioner for [person4]. under straffesagen.

	Selvangivet moms	Korrekt moms
År 2012	77.766	56.451
År 2013	228.072	46.812
År 2014	0	2.528

Den oprindelige momsforhøjelse i kendelse af 31. maj 2016 er således helt elimineret.

Så vidt vi kan vurdere, har SKAT foretaget følgende moms-korrektioner for [person3]. under straffesagen.

	Selvangivet moms	Korrekt moms
År 2012	0	0
År 2013	0	0
År 2014	0	159.041

Den oprindelige momsforhøjelse i kendelse af 31. maj 2016 er således næsten helt elimineret.

Reguleringen skyldes ikke, at der er fremkommet helt nye oplysninger. Der er primært tale om sjuskefejl (beløb talt med 2 gange eller fortegnsfejl m.v.).

Det retlige (Myndighedsfejl):

Skatteankestyrelsen erkender nu, at der er særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr.4.

Skatteankestyrelsen erkender således, at de fortegnsfejl m.v. som SKAT har foretaget, er myndighedsfejl, der statuerer særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr.4.

Men ifølge Skatteankestyrelsen kan de samme myndighedsfejl ikke statuere særligeomstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Skatteankestyrelsen skriver:

”Landsskatteretten finder, at de foreliggende fortegnsfejl samt medtagne interne overførsler, ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation af 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens §32 stk. 2, 4. pkt.”

Hvis Skatteankestyrelsen ikke mener disse myndighedsfejl statuerer særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens §32 stk. 2, 4. pkt., må Skatteankestyrelsen gøre noget ud af at forklare, hvorfor det forholder sig således. Det er ikke nok bare at hævde det – der skal mere til, jf. Fob nr.80.735.

Forvaltningsloven:

Har SKAT udarbejdet en kendelse, der er åbenbart ulovlig, jf. SKM2013.95 – eller med alvorlige sagsbehandlingsfejl – skal SKAT – af egen drift – genoptage afgørelsen, når man bliver opmærksom herpå.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der kan henvises til:

•	Kammeradvokatens redegørelse af 6. april 2016 j.nr.7513865
•	Ombudsmandens hjemmeside (overblik #25- opdateret 27. september 2023)

Der kan også henvises til SKM2004.43 Landsskatteretten. I marts 2002 indsendte skatteyderen dokumentation på, at 1998-selvangivelsen var forkert, og ønskede genoptagelse.

Landsskatteretten udtalte, at klager ikke opfyldte skatteforvaltningslovens betingelser for genoptagelse (dengang Skattestyrelsesloven), men pålagde alligevel SKAT at genoptage med følgende begrundelse (egen understregning):

”... at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist”

Når skattemyndighederne bliver vidende om, at en afgørelse/skatteansættelse er klart forkert, i skatteyderens disfavør, er myndigheden forpligtiget til at rette fejlen – af egen drift – så længe skattemyndighedernes egen ansættelsesfrist tillader dette.

SKAT skal ikke bare afvente, at der kommer en anmodning fra skatteyderen.

De alvorlige fejl SKAT har lavet, giver SKAT en selvstændige handepligt.

Postfremsendelsen:

Med hensyn til postfremsendelsen vil vi henvise til, at der eksisterede e-boks på daværende tidspunkt. Da kendelsen tillige vedrørte en millionforhøjelse og tilhørende straffesag, burde SKAT have sikret fremsendelsen på mere sikker vis end blot almindelig post.

Klager påstår han ikke har modtaget kendelsen – og trods adskillige anmodninger herom, er kopi af kendelsen ikke fremsendt, hvilket er en alvorlig fejl.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er blevet anmodet om udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling forud for retsmødet. Skattestyrelsen er den 5. juli 2024 kommet med følgende udtalelse:

”[...]

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 30. januar 2023. Ved Skattestyrelsens afgørelse er der givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal til 4. kvartal 2012- 2014.

[...]

1. Særlige omstændigheder

Klagers frist for at anmode om ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. oktober 2014 – 31. december 2014 skulle være sket senest den 1. marts 2018, jf. jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Der lægges til grund, at klagers anmodning om genoptagelse blev fremsat den 22. juli 2022, dvs. senere end 3 år efter selvangivelsesfristens udløb.

Anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Forholdet er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3.

Anmodningen skal derfor behandles efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 om særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejder 2002-03 – L 175 Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, at fortolkningen af forhold om særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar efter § 32, stk. 1, nr. 4, svarer til det forhold, der kan give grundlag for ændring på skatteområdet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Bestemmelsen skal anses som ”en sikkerhedsventil, hvorefter genoptagelse kan ske efter 3-årsfristens udløb efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de specifikke genoptagelsesgrunde, der er opregnet i loven. Bestemmelsen skal sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at tillade, at skatteansættelsen nedsættes. F.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige”.

Fejl begået af skattemyndighederne skal som udgangspunkt være ansvarspådragen-de. Fejl, som ikke anses som ansvarspådragende, vil kunne betragtes under særlige omstændigheder, hvis det anses for åbenbart urimeligt at fastholde. Fejl begået af den skatteansættende myndighed udgør ikke i sig selv en grund til ekstraordinær genoptagelse.

Bestemmelsen har efter sin ordlyd, placering og forarbejder et snævert anvendelsesområde.

Vurdering af om der er tale om en myndighedsfejl

Klager har gjort gældende, at der er sket fejl i momskorrektioner for henholdsvis [person4] og [person3]. Klager har gjort gældende, at ”reguleringen skyldtes ikke, at der er fremkommet helt nye oplysninger. Der er primært tale om sjuskefejl (beløb talt med 2 gange eller fortegnsfejl m.v.).”

De indsætninger, der er medtaget to gange for henholdsvis [person3] og [person4], skyldtes blandt andet, at [person3] havde anvendt [person4]s cvr-nummer og kontonummer til fakturering af hans konsulentydelser. Det var [person4], der foretog overførslerne fra egen konto til [person3]s konto. Hun beholdt noget af beløbet til privatforbrug og overførte resten til [person3].

For at kunne gennemskue klagers virksomhedskonstruktion og [person3]s og [person4]s indbyrdes aftaler om fordeling af omsætning, forudsætter det, at SKAT på afgørelses-tidspunktet havde kendskab herom.

Den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret er udarbejdet på baggrund af [person3]s og [person4]s kontoudtog og de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på afgørelsestidspunktet.

Der er herefter ikke tale om en myndighedsfejl, da SKAT har udøvet et skøn på baggrund af de sparsommelige oplysninger, som klageren har ønsket at give inden der blev truffet afgørelse.

Skønnets størrelse

De skønsmæssige forhøjelser kan på baggrund af det overfor anførte ikke betegnes som åbenbart urimelige eller fastsat på et klart urigtigt grundlag. Beløbets størrelse udgør i sig selv ikke en særlig omstændighed, jf. SKM2021.161HR.

Ikke nye oplysninger

Det skal desuden bemærkes, at ekstraordinær genoptagelse også forudsætter, at klager ikke har været i stand til at genoptage efter de ordinære genoptagelsesregler, jf. SKM2003.288HR

Klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse er udelukkende støttet på forhold, som klager hele tiden har været bekendt med. De forhold, som klager anvender til at begrunde en ekstraordinær genoptagelse, er derfor ikke omfattet af skatte-forvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

2. Reaktionsfristen på senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet

Hvis Landsskatteretten måtte finde, at der er tale om særlige omstændigheder, er det Skattestyrelsen opfattelse, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 på 6 måneder er sprunget.

SKAT sendte den 29. april 2016 forslag til afgørelse til [person4] vedrørende forhøjelse af afgiftstilsvaret. Da klager ikke foretog sig nærmere, fremsendte SKAT den 31. maj 2016 en afgørelse om opkrævning af afgiften i overensstemmelse med forslaget.

Kundskabstidspunktet er afgrænset af retspraksis. Kundskabstidspunktet skal regnes fra den 29. april 2016, da forholdet, som klager begrunder med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, fremgår af forslag til afgørelse af den 29. april 2016. jf. SKM2010.108BR. Klager burde derfor allerede på dette tidspunkt have indsendt de fornødne oplysninger til, at der kunne fortages en korrekt ansættelse.

Brevet af den 29. april 2016 blev sendt til klager med fysisk post, og brevet er nået frem til klager, idet der ikke er modtaget returpost.

Selv hvis retten skulle lægge vægt på det subjektive kundskabstidspunkt, foreligger det allerede ved politiets sigtelse i 2019 af [person4] og [person3] for de forhold, som begrunder anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Reaktionsfristen på 6 måneder er derfor ikke overholdt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Allerede af den grund er der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

[...]”

Indlæg på retsmødet

På retsmødet fastholdt repræsentanten sin påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage virksomhedens momsansættelser for 2012-2014.

Repræsentanten gentog indehaverens oplysninger om, at indehaveren ikke har modtaget afgørelsen fra 2016.

Om retten til genoptagelse anførte repræsentanten, at der er afsagt en byretsdom i straffesagen, hvor der er taget stilling til indehaverens skattepligtige indkomst, og den dom skal Skattestyrelsen følge uden en henvendelse fra skatteyderne. Byrettens dom i straffesagen indeholder ikke nogen bevisbyrdevurdering, men en opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der er enighed om, at daværende SKAT har begået fejl. Skattestyrelsen kan således godt genoptage, dog under hensyn til forældelsesreglerne.

Repræsentanten anførte, at det er det subjektive kundskabstidspunkt, der er afgørende for kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det var først under straffesagen, at det gik op for indehaveren, hvad der var sket, og det var først ved byrettens dom, at indehaveren fik kundskab om, hvor meget der var galt med Skattestyrelsens afgørelse fra 2016. Derudover mangler der både fra Skattestyrelsen og fra Skatteankestyrelsen en forklaring på, hvorfor der ikke foreligger særlige omstændigheder efter § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse om afslag på at ændre skatteansættelserne stadfæstes.

Skattestyrelsen fastholdt, at genoptagelsesanmodningen er baseret på præcis de samme oplysninger, som forelå på ansættelsestidspunktet i 2016, og at indehaveren siden 2016 har haft kendskab til de oplysninger, der ligger til grund for ansættelserne. Indehaveren har ikke fremlagt oplysninger, der ikke forelå på tidspunktet for daværende SKATs sagsbehandling og afgørelse i 2016. Skattestyrelsen mener ikke, det er åbenlyst, at der forelå interne overførsler - men det kunne indehaveren også have redegjort for allerede under den oprindelige sagsbehandling.

I forhold til oplysningerne fra 2016 anførte Skattestyrelsen, at det eneste nye i sagen er byrettens vurdering i dommen. Spørgsmålet er derfor kun, om en strafferetlig vurdering af skatteforhold er en særlig omstændighed, der begrunder genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 4. At dette skulle være tilfældet, har ikke støtte i retspraksis. At der i en straffesag er en anden vurdering af oplysningerne, ændrer ikke ved, at der ikke er fremlagt oplysninger, der ikke forelå på ansættelsestidspunktet. Dommen er udtryk for en strafferetlig vurdering, hvor der ikke nødvendigvis er taget stilling til den skattepligtige indkomst. Der gælder også en anden bevisbyrde i straffesager. Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelserne efter § 32, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen anførte, at Skattestyrelsen ikke er enig med Skatteankestyrelsen i, at klagerne har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i forhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, om ekstraordinær genoptagelse af moms. Kundskabstidspunktet i forhold til 6 måneders fristen i § 32, stk. 2, er tidspunktet for agterskrivelsen, fordi de forhold, som anmodningen om genoptagelse er begrundet med, fremgår af agterskrivelsen. Det er klageren, der har bevisbyrden og skal godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for at se bort fra overskridelse af 6 måneders fristen.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retsgrundlag:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, om ordinær fastsættelse, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalsmæssige afgiftsperioder udløber den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb jf. momslovens § 57 stk. 3.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, svarer til bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiskatteansættelser som følge af særlige omstændigheder.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, er i det væsentlige udtryk for videreførelser af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til disse bestemmelser hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2017.224.HR , som angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ikke grundlag for at antage, at anvendelsesområdet for lovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses anderledes end for § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages efter stk. 1, hvis anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Der fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 32 stk. 2, 4. pkt.:

”Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation af 6-måneders fristen, skal ske efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold. Dette kan eksempelvis være, hvis der er tale om sygdom hos klageren jf. Østre Landsrets dom af 21. maj 2024, som er offentliggjort som SKM2024.419.ØLR.

En forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres over for dens adressat, jf. U.1989.442/2HR. Det er ikke tilstrækkeligt, at parten får kendskab til afgørelsen på mere tilfældig vis, jf. ombudsmandens udtalelser i FOB 1986.163 og FOB 2009.20-4.

Når et brev sendes med det danske postvæsen, er der en formodning for, at brevet også er kommet frem til modtageren efter de retningslinjer, der fremgår af vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 og ny vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Det fremgår af Folketingets Ombudsmandens myndighedsguide punkt. 2.1 under emnet ”Hvornår begynder fristen”, at det påhviler myndigheden at bevise, at et brev er kommet frem til modtageren, og at hvis modtageren bestrider at have modtaget myndighedens brev, er det myndigheden, der skal kunne dokumentere, at brevet er afsendt og kommet frem til modtageren, og hvornår dette er sket.

Ombudsmanden anfører, at myndigheden bl.a. kan løfte sin bevisbyrde ved at føre ”systembevis” og oplister følgende:

•	redegøre for myndighedens rutiner for postafsendelse
•	fremlægge kopi af det afsendte brev
•	fremlægge journalnotat eller postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt
•	undersøge om – og i givet fald hvornår – eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres eksemplar af brevet
•	redegøre for, at brevet til borgeren ikke er returneret til myndigheden
•	undersøge, om der i perioden omkring afsendelsen har været uregelmæssigheder i postbesørgelsen.

Højesteret udtalte i dom af 15. oktober 2012, offentliggjort som U.2013.165.H, at der ved afgørelse af sager med bevisførelse om afsendelse og fremkomst af breve hos den enkelte adressat må tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte retsområde.

Højesteret udtalte endvidere, at det er afsender, der har bevisbyrden for, at brevet er kommet frem, og at der ved bedømmelsen af, om afsender har ført et tilstrækkeligt bevis for, at brevet er afsendt og kommet frem til modtageren, f.eks. kan indgå afsenders redegørelse for sine rutiner for postafsendelse og modtagelse af returnerede breve, ligesom der kan blive tale om fremlæggelse af kopi af afsendte breve og udskrift af journalnotater.

Der kan endvidere vise sig behov for en bevisførelse om mulige svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos skyldneren. Ved bevisbedømmelsen vil det indgå, om der er afsendt et eller flere breve.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Med henvisning til de fremlagte oplysninger fra Skattestyrelsens interne forsendelsessystem finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse af 31. maj 2016 er afsendt med fysisk post til indehaveren, og da Skattestyrelsen ikke har noteret på deres sag, at afgørelsen er kommet retur til Skattestyrelsen, er der en formodning for, at afgørelsen er kommet frem i overensstemmelse med almindelig postgang.

Indehaveren har ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at dette ikke skulle være tilfældet.

Det lægges således til grund, at indehaveren har modtaget afgørelsen primo juni 2016.

Klagefristen over afgørelsen af 31. maj 2016 er således udløbet på tidspunktet for indehaverens anmodning af 22. juli 2022 om genoptagelse, og moms fastsættelserne for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014 kan derfor alene ændres, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Angivelsesfristen for virksomhedens 4. kvartal i 2014 var den 1. marts 2015. Fristen for ordinær genoptagelse for afgiftsperioden 4. kvartal 2014 udløb således den 1. marts 2018.

Repræsentantens anmodning den 22. juli 2022 om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012 til 2014, er således modtaget efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens §31, stk. 2, hvorfor der skal tages stilling til, om virksomheden opfylder betingelserne for at få momsfastsættelserne for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014 foretaget ekstraordinært.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær fastsættelse. Retten finder, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse efter disse, ikke er opfyldt.

Herefter er der alene mulighed for ekstraordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorefter der skal foreligge særlige omstændigheder. Hvis skattemyndighederne har begået fejl, som har medført en materiel urigtig fastsættelse, kan dette udgøre en særlig omstændighed.

Der er fremkommet oplysninger i forbindelse med retsmøde under indehaverens straffesag, som har ført til, at Retten i [by1] har kvalificeret en række indsætninger som private.

Landsskatteretten finder, at den efterfølgende omkvalificering af indsætningerne ikke medfører, at Skattestyrelsen har begået myndighedsfejl i afgørelsen af 31. maj 2016.

Der er lagt vægt på, at der på afgørelsestidspunktet den 31. maj 2016 ikke forelå oplysninger fra indehaveren om indsætningernes fordeling og karakter, og at posteringsteksterne ikke i sig selv indikerer, at indsætningerne har privat karakter. De korrektioner, der er sket under straffesagen, skete således på grund af oplysninger, der kom frem efter SKATs afgørelse.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i relation til de private indsætninger, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten finder, at der ikke er begået myndighedsfejl i forbindelse med Skattestyrelsens opgørelse af indehaverens og dennes ægtefælles erstatningsudbetalinger, i afgørelse af 31. maj 2016.

Retten lægger herved vægt på, at Skattestyrelsen i deres opgørelse i afgørelsen af 31. maj 2016 ikke har medtaget erstatningsudbetalingerne som omsætning i virksomheden. Der er ikke på det foreliggende grundlag holdepunkter for, at der skulle indgå erstatningsudbetalinger i de indsætninger, som indgår i Skattestyrelsens opgørelser over momspligtig omsætning.

I forhold til fortegnsfejl og interne overførsler finder Landsskatteretten, at der i Skattestyrelsens afgørelse af 31. maj 2016 er begået myndighedsfejl.

Retten har lagt vægt på, at der i Skattestyrelsens afgørelse er tillagt beløb i opgørelsen af omsætning i virksomhed, som ifølge kontoudtog udgør en udbetaling fra kontoen. Der lægges også vægt på, at der indgår interne overførsler i opgørelsen, hvorved de konkrete indsætninger er medtaget to gange i opgørelsen.

Retten lægger desuden vægt på, at Skattestyrelsen var i besiddelse af indehaverens og ægtefællens kontoudtog ved afgørelsen 31. maj 2016, hvorfor de foreliggende fortegnsfejl anses som erkendelige for SKAT på afgørelsestidspunktet.

For de interne overførsler mellem indehaveren og dennes ægtefælles konti henses der til, at det har været muligt for SKAT at sammenholde kontoudtogene på afgørelsestidspunktet, hvorved SKAT ville kunne have konstateret, at der indgik interne overførsler i opgørelsen.

Retten har også lagt vægt på, at det er store indsætninger fra ca. 141.000 kr. til 423.000 kr., som er videreført på ca. samme beløb, i nær tilknytning til den oprindelige indsætning på indehaverens konto.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at SKATs fejl konkret har medført materielt forkerte momsfastsætter for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014 i afgørelsen af 31. maj 2016, og at det vil være åbenbart urimeligt at opretholde disse.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at SKATs fejl for virksomheden samlet udgør ikke ubetydelige beløb på henholdsvis 146.139 kr., 714.641 kr. og 441.000 kr., hvoraf Skattestyrelsen har beregnet salgsmoms, i afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan føre til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2012-2014, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens §32, stk. 2

Landsskatteretten finder, at de forhold, som begrunder genoptagelsesanmodningen, beror på oplysninger i afgørelsen af 31. maj 2016, sammenholdt med de kontoudtog, som forelå på afgørelsestidspunktet. Indehaveren har således været bekendt med eller burde være bekendt med de forhold, som begrunder anmodningen om ekstraordinær fastsættelse, på det tidspunkt, hvor indehaveren modtog afgørelsen.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at genoptagelsesanmodningen af 22. juli 2022 er fremsat senere end 6 måneder efter, at indehaveren kom til kundskab om de særlige omstændigheder, som begrunder anmodningen om ekstraordinær fastsættelse.

Landsskatteretten finder, at de foreliggende fortegnsfejl samt medtagne interne overførsler, ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, som kan føre til dispensation fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens §32, stk. 2, 4. pkt. Der er herved lagt vægt på, at de foreliggende omstændigheder, ikke har forhindret klageren i rettidig anmodning, jf. herved Østre Landsrets dom af 21. maj 2024, som er offentliggjort som SKM2024.419.ØLR.

Retten finder, at det heller ikke efter sagens øvrige oplysninger er godtgjort, at indehaveren har befundet sig i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at anmode om genoptagelse inden for 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen af 31. maj 2016.

Repræsentantens anbringende om, at SKATs afgørelse af 31. maj 2016 er åbenbart ulovlig, og at Skattestyrelsen som følge heraf burde have genoptaget sagen af egen drift, inden for myndighedens ansættelsesfrist, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, kan ikke føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen blev opmærksom på de fortegnsfejl og medtagne interne overførsler i afgørelsen af 31. maj 2016, i forbindelse med klagerens straffesag, hvori der blev afsagt dom den 1. april 2022. Fristen for ordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, udløb for den seneste afgiftsperiode 1. marts 2018.

Skattestyrelsen havde således ikke mulighed for af egen drift at genoptage sagen efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen blev opmærksom på fortegnsfejl og medtagne interne overførsler i afgørelsen af 31. maj 2016.

I forhold til repræsentantens anbringende om, at afgørelsen af 31. maj 2016, burde have været fremsendt på mere sikker vis end almindelig fysisk post, må det i almindelighed antages, at Statens postløsning kan anvendes til fremsendelse af post fra det offentlige til borgerne i Danmark.

Da der er ikke fremsendt dokumentation for, at det danske postvæsen ikke i dette konkrete tilfælde skulle være egnet til fremsendelse af afgørelsen, finder retten, at repræsentantens anbringende ikke kan føre til et andet resultat.

Repræsentantens øvrige oplysninger i sagen, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.