Kendelse af 11-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 15-10-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Forhøjelse af overskud af virksomhed | 369.130 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra 1. april 2003 til 31. maj 2023 har været registreret som fuldt ansvarlig deltager med 50 % ejerandel i interessentskabet [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1]. Interessentskabet har været registreret under branchekode ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”
Klageren har for indkomståret 2019 selvangivet en omsætning på 1.264.542 kr. samt vareforbrug på 705.474 kr. Herudover har klageren oplyst sin andel af overskud af virksomhed til 112.995 kr.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende oplysninger vedrørende virksomheden til brug for behandling af klagerens skatteansættelse for 2019. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det ønskede materiale aldrig blev modtaget. På denne baggrund har Skattestyrelsen rekvireret kontoudskrifterne fra interessentskabets konto i [finans1] med kontonr. [...99]. Det fremgår blandt andet heraf, at klageren har modtaget indsætninger med posteringsteksterne ”[x1] ...”, ”[x2]”, ” [x3]”, ”[x4] ...”, ”[x5]”, ”[virksomhed2] ApS”, ”[virksomhed3]”, [finans2] indsætninger samt indsætninger med posteringsteksten ”Overførsel”.
Under Skattestyrelsens behandling har klagerens repræsentant indsendt anlægskartotek for årene 2017 til 2019 samt kontospecifikation for 2019. Skattestyrelsen har ikke modtaget underliggende bilag samt bilagsdokumentation for oprindelige anskaffelsessummer for indretning og driftsmidler.
Det fremgår blandt andet af ovenstående, at omsætningen i interessentskabet for indkomståret 2019 er opgjort til 1.407.663 kr., samt at konto 6903 ”Indgående (køb) moms” over interessentskabets udgifter udgør ca. 300 posteringer.
Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at bruttoavancen for restaurationsbranchen udgjorde 68,5 % i indkomståret 2019.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt 66 bilag for indkomståret 2019. Der foreligger blandt andet fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13] samt fra [virksomhed14] vedrørende elforbrug for perioden 1. september til 30. september 2019.
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 6. januar 2023 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 369.130 kr. for indkomståret 2019 med henvisning til bruttoavance.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:
”...
Da du ikke har indsendt det indkaldte materiale, kan Skattestyrelsen ikke anerkende det selvangivne vareforbrug på 705.474 kr., hvorfor der er foretaget et skøn over udgifterne, jf. Skattekontrollovens § 74 og § 6. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i den branche koefficient der kan udsøges hos Danmarks Statistik for restaurationsbranchen for indkomståret 2019, som er en bruttoavance på 68,5 % og dermed et vareforbrug på 31,5 %.
Din revisor blev den 17. marts 2022 og den 30. marts 2022, anmodet om via mail, om at fremsende kontospecifikationer med underliggende bilag, samt anlægskartotek med tilhørende bilagsdokumentation for de oprindelige anskaffelsessummer for indretning og driftsmidler.
Skattestyrelsen har den 22. april 2022, modtaget anlægskartotek for 2017, 2018 og 2019, samt kontospecifikation for 2019. Idet der således ikke er modtaget underliggende bilag samt bilagsdokumentation for oprindelige anskaffelsessummer for indretning og driftsmidler, kan Skattestyrelsen ikke anerkende disse poster i regnskabet.
Fra revisor oplyses det i mail af 28. februar 2022, at der i renter skulle være indberettet 58.186 kr. fra banken af, hvorved halvdelen pålydende 29.093 kr. skulle være at fradrage i din indkomst. Ved en gennemgang af din selvangivelse / afgivelse af oplysninger for indkomståret 2019, fremgår det, at det ikke er banken der har indberettet renter med 29.093 kr. Dette beløb er selvangivet via Tast-Selv, og kan således ikke være indberettet fra din bank.
Fra banken er der i stedet for, indberettet 14.047 kr. i renter. Dette beløb har Skattestyrelsen ikke ændret på, hvorfor dette beløb anerkendes som fradrag.
Resultatet af ovenstående gennemgang, er en beregnet bruttoavance på 964.250 kr. som skal fordeles mellem de to ejere af [virksomhed1] I/S, fratrukket det beløb, der tidligere er angivet som overskud af virksomhed. På baggrund heraf, er det Skattestyrelsens opfattelse, at din skattepligtige indkomst bør forhøjes med 369.130 kr.
Overskud af virksomhed
Bogført omsætning, jf. modtaget saldobalance | : | 1.407.663 kr. |
-Vareforbrug – branche koefficient på 31,5 % for Restauration | : | -443.413 kr. |
= Beregnet bruttoavance | : | 964.250 kr. |
Andel på 50 % fordelt på ejer af [virksomhed1] | : | 482.125 kr. |
Fratrukket tidligere selvangivet overskud af virksomhed | : | -112.995 kr. |
Forhøjelse af skattepligtig indkomst | : | 369.130 kr. |
...”
Skattestyrelsen har på baggrund af nyt materiale fra klagerens repræsentant indsendt følgende supplerende udtalelse:
”...
Revisor oplyser i sin mail af 26. februar 2024, ”at der ikke har været reageret på tidligere fremsendte breve, årsag til dette er at man har overset tidligere afgørelse”.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der igennem hele sagens behandling har været en løbende dialog med [virksomhed15], og deres ansatte. [virksomhed15] har fra første kontakt, præsenteret sig som repræsentant, og deraf løbende dialog. Dette fremgår ligeledes af kontrolsagens sagsnotat.
Skattestyrelsen er derfor ikke enig i, at der ikke har været reageret på tidligere fremsendte breve.
Endvidere er der ikke umiddelbart sammenhæng i, at der ikke er reageret på tidligere fremsendte breve, fordi man har overset tidligere afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse er det sidste dokument i behandling af sagen.
Skattestyrelsen har også gennemgået det bilagsmateriale, der er anmodet om supplerende udtalelse til. Gennemgangen viser, at de af [virksomhed15] fremsendte bilag, fremstår ustruktureret og usammenhængende idet:
• | Flere af bilagene er scannet ind 2 gange. Flere bilag er dateret i 2018. |
• | Et bilag kan ikke læses. |
• | Et bilag er kvittering for betaling af moms for 2. halvår 2018. Bilagene er ikke fortløbende |
Der er indsendt 66 bilag, mens der ifølge kontospecifikationen for konto 6903 – konto for indgå ende moms, ses at være posteringer for mere end 300 bilag. Dvs. der er indsendt et ufuldstændigt bilagsmateriale.
Revisor oplyser i mail af 26. februar 2024, at de ønsker at få klarhed over hvilke specifikke bilag eller oplysninger der mangler. Det antages af Skattestyrelsen, at revisor selv har overblik over hvilke bilag der ikke er fremsendt, henset til at [virksomhed15] er revisor for [virksomhed1], og har haft virksomheden som klient siden 2014.
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af de 66 bilag foretaget en konvertering af den kontospecifikation for indgående moms (konto 6903), som blev modtaget under kontrolsagen. Kontospecifikationen fremgår af fane 1 i det vedlagte regneark.
Af fane 2 i regnearket, fremgår en liste over de 66 bilag som var scannet ind i PDF filen. Der er foretaget en farvemarkering og tilhørende forklaring ud for de enkelte bilag.
...”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om yderligere fradrag for driftsomkostninger for indkomståret 2019.
Repræsentanten har til støtte herfor anført:
”...
Sagen drejer sig helt overordnet om, at der fra Skattestyrelsen har forøget angivelserne for moms samt beskatningen af yderligere overskud. Det yderligere overskud ses i afgørelsen i bilag 2.
...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje moms og beskatning af overskuddet, i det der ikke er taget højde for virksomhedens omkostninger.
...”
Klagerens repræsentant har den 26. februar 2024 sendt nyt materiale til Skatteankestyrelsen og ved samme lejlighed anført:
”...
Ydermere har vi bemærket, at overskuddet i virksomheden er blevet ændret, hvilket ikke korrekt afspejler virksomhedens økonomiske situation. Vi mener, at denne ændring er baseret på fjernelsen af udgifter/købsmoms. Vi har desuden fremsendt udgiftsbilag i henhold til virksomheden.(Jeg vedhæfter disse heri)
Vi er uenige i beslutningen om at fjerne hele købsmomsen og ændre overskuddet. Vi er villige til at fremsende yderligere dokumentation og vil gerne have klarhed over, hvilke specifikke bilag eller oplysninger der mangler, så vi kan sikre en retfærdig vurdering af sagen.
...”
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen berettiget har tilsidesat og herefter opgjort interessentskabets resultat skønsmæssigt.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Driftsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter bestemmelsen forudsætter dokumentation for afholdte udgifter, og at udgifterne er afholdt i tilknytning til den løbende drift af virksomheden.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1 (nu ændret til § 6, stk. 1, nr. 1), indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1.
Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af dennes §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage et skøn over udgifterne. Retten har henset til, at klageren ikke har indsendt dokumentation for det selvangivne vareforbrug på 705.474 kr.
Skattestyrelsen har anvendt en bruttoavance på 68,5 % ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik for restaurationsbranchen i indkomståret 2019 og herefter skønnet vareforbruget til at udgøre 31,5 % af omsætningen.
Det følger af praksis, at skattemyndighederne kan fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt på baggrund af et oplyst vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistik. Dette fremgår blandt andet af byrettens dom af 24. januar 2019, offentliggjort i SKM2019.153.BR.
Klageren har ikke tilvejebragt oplysninger, der er tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for yderligere fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har henset til, at klageren alene har fremlagt 66 bilag ud af de i alt ca. 300 udgiftsposteringer, der fremgår af den indsendte kontospecifikation, og at bilagsmaterialet herefter ikke er fyldestgørende.
Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen foretagne skøn, hvori der anvendes en bruttoavanceprocent på 68,5 % og et skønsmæssigt fradrag for udgifter til vareforbrug på 443.413 kr. svarende til 31,5 % af omsætningen.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal forhøjes med 369.130 kr., som er forskellen på klagerens andel af bruttoavancen (482.125 kr.) og det selvangivne overskud af virksomhed (112.995 kr.).
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.