Kendelse af 06-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025

Journalnr. 23-0026880

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har ændret klagerens personlige indkomst med følgende beløb:

Indkomståret 2016

Indsætninger på bankkonto på i alt 65.613 kr. beskattet efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indkomståret 2017

Indsætninger på bankkonto på i alt 666.694 kr. beskattet efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indkomståret 2018

Indsætninger på bankkonto på i alt 36.661 kr. beskattet efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagsforløbet hos Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har i 2021 modtaget oplysninger om, at der på klagerens konto var foretaget en række pengeoverførsler til- og fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1].

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 19. maj 2022 rettet henvendelse til klageren og efterspurgt yderligere oplysninger om overførslerne, herunder kontoudtog, transaktionsoversigter, opgørelse af fortjenester og tab m.v.

Klageren har herefter den 17. juni 2022 skriftlig oplyst, at han har handlet med kryptovaluta og sendt en redegørelse for hensigten med erhvervelsen, men ikke fremlagt det efterspurgte materiale.

Skattestyrelsen har derfor ved skrivelse af 3. august 2022 endnu en gang anmodet om materialet.

Den 30. august 2022 har klageren skriftligt oplyst, at han ikke længere har adgang til sin konto hos [vekslingstjeneste1] og at han heller ikke længere er i besiddelse af den mail han fik i forbindelse med, at han fik tildelt [kryptovaluta1]. Klageren har fortsat ikke fremlagt de efterspurgte kontoudtog for 2016, 2017 og 2018.

Da klageren ikke har fremlagt det efterspurgte materiale, har Skattestyrelsen i henhold til Skattekontrollovens § 59 taget kontakt til klagerens bank og indhentet de relevante kontoudtog. Skattestyrelsen modtog kontoudtogene ved brev af 6. oktober 2022.

På baggrund af de indhentede oplysninger har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse den 30. november 2022 og truffet afgørelse den 9. januar 2023.

Det fremlagte materiale

Det fremgår af det indhentede materiale, at klageren har modtaget en række beløb på sin bankkonto i perioden fra den 11. april 2016 og til den 13. marts 2018.

Af nedenstående skema fremgår de relevante indsætninger på klagerens konto i de omhandlede indkomstår:

Indkomståret 2016
Dato	Posteringstekst	Beløb
11-04-2016	[finans1] -Se medd.	35.596,49 kr.
14-04-2016	[finans1] -Se medd.	30.016,76 kr.
I alt		65.613,25 kr.

Indkomståret 2017
Dato	Posteringstekst	Beløb
09-06-2017	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	15.282,56 kr.
31-08-2017	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	162.830,44 kr.
04-09-2017	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	162.805,22 kr.
07-09-2017	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	162.858,95 kr.
07-11-2017	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	162.917,06
I alt		666.694,23

Indkomståret 2019
Dato	Posteringstekst	Beløb
	[virksomhed1] Ltd. -Se medd.	36.661,42 kr.
I alt		36.661,42 kr.

Klageren har over for Skattestyrelsen bl.a. forklaret følgende:

”(...)

Jeg har ikke spekuleret I crypto I de omtalte transaktioner. Jeg så I 2014 muligheden for at støtte [person1] og [kryptovaluta1] som jeg var blevet fascineret af (og stadig er, senest læst hans artikel I Time Magazine og følger hans blog her [...].ca – senest genlæst denne gamle fascinerende artikel 12. april 2022: https://[...].ca/[...].html), som tak for støtten fik jeg tilsendt en private key med [kryptovaluta1].

(...)

Jeg har hvert eneste år I årene fra 2014 til 2018 fulgt op på SKAT’s regler for beskatning af crypto. I 2014 bekendtgjorde SKAT at gevinster ved Bitcoins som udgangspunkt er skattefrie. Og andre Crypto valutaer var ikke engang omtalt, fordi SKAT ikke virkede til at ville tage stilling til dem. Først I 2018 ændrede SKAT deres praksis på dette område.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har i den forbindelse ændret klagerens personlige indkomst med 65.613 kr. i 2016, 666.694 kr. i 2017 og 36.661 kr. i 2019 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1:

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi forhøjer din indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1med i alt 65.613 kr. for indkomståret 2016, 666.694 kr. for indkomstårer 2017 og 36.661 kr. for indkomståret 2018.

Beløbet beskattes efter personskattelovens § 3 og § 4 som personlig indkomst. Der vil ikke blive opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af de konkrete beløb, da det ikke kan konkluderes, at der skulle være tale om vederlag for udført arbejde, eller indkomst fra personlig virksomhed, jævnfør arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, § 2 og § 4.

Ved gennemgang af dine kontoudskrifter, har vi konstateret, at der har været indsætninger på i alt 65.615 kr. i 2016, 666.694 kr. i 2017 og 36.661 kr. i 2018. Indsætningerne fremgår af faktiske forhold pkt. 1.1.

Det fremgår imidlertid alene af dine kontoudtog og modtaget Money Transfer oplysninger, at der er indsat beløb på din konto fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1], som du ikke har kunne dokumentere.

Du har dog oplyst, at indsætningerne på din konto vedrører salg af [kryptovaluta1] Tokens, som du fik tildelt i 2014, men det har du heller ikke kunne dokumentere.

Du har ikke indsendt dokumentation i form af transaktionsoversigter eller handelsnotaer m.v., hvorfor der ikke er sket sandsynliggørelse af, at der er tale om salg af kryptovaluta. Derfor kan vi ikke konkludere på det foreliggende grundlag, at du har solgt kryptovaluta, men alene ud fra dine forklaringer, som ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om der eksempelvis er tale om, at en tredjepart kan have overført til beløb din konto hos [vekslingstjeneste1]. Der kan henvises til SKM 2020.51.BR, hvor man fastslår, at det er ikke tilstrækkeligt med sin blotte forklaring, at kunne substituere objektive kendsgerninger.

Det påhviler dig at godtgøre, at de omhandlede beløb stammer fra midler, som allerede er beskattede eller midler, der er undtaget for beskatning. Det fremgår af retspraksis SKM.2007.214.ØLR, SKM2008.905.HR og SKM2018.46.BR.

Du har ikke i tilstrækkelig grad fremlagt dokumentation for, at de pågældende beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, hvorfor din skattepligtige indkomst bliver forhøjet med i alt 768.968 kr. for indkomstårene 2016-2018. Det er ikke tilstrækkeligt, at du alene fremsender en redegørelse herfor, når der ikke foreligger objektive kendsgerninger, der understøtter din redegørelse.

1. 4. Dine bemærkninger

Vi har den 13. december 2022 modtaget følgende bemærkninger til forslaget fra dig:

"Jeg er ikke enig i de konklusioner der er draget i denne email. Loven er tolket forkert. Eksempel:

"Det fremgår af § 27, stk. 2 at en ændring af skatteansættelsen kun kan foretages hvis den fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Vi modtog dine kontoudtog fra [finans2] den 6. oktober 2022 og fristen løber derfor fra denne dato, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt".

Det er ikke korrekt udledt. Fristen er udløbet. Du havde oplysninger i maj måned og kontaktede mig der. Og hvis jeg får agtindsigt, er jeg sikker på du har haft indsigten langt før denne dato, men blot ikke handlet på den. Det vigtigste er: Jeg skal ikke informere SKAT om penge der ikke er skattepligtige. Derfor på ingen måde groft uagtsomt. SKAT's egne regler og udmeldinger i årene 2016-2018 gør blot denne påstand fra dig endnu mere absurd. Jeg stiller mig kort og godt uenig i dette brev og de fremsatte påstande og ønskede handlinger. MVH [person2]"

1. 5. Endelig konklusion

Du har i dine bemærkninger anført, at pengene, som er indgået på din konto, ikke er skattepligtige, og at du derfor på ingen måde har handlet groft uagtsomt. Desuden anfører du, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er udløbet, da vi har haft oplysninger til at foretage skatteansættelserne på et tidligere tidspunkt.

For så vidt angår de indsendte bemærkninger om, at pengene ikke er skattepligtige, bemærker vi, at det fortsat er vores opfattelse, at indsætningerne på kontoen skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4. Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at indsætningerne allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Vi henviser til begrundelsen i afsnit 1.3.

Vedrørende dine bemærkninger om, at du ikke har handlet groft uagtsomt, bemærker vi, at vi fortsat er af den opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,nr. 5, er opfyldt.

Den omstændighed, at du ikke har selvangivet den modtagne indkomst i 2016, 2017 og 2018, som henset til beløbenes størrelser er af væsentlig betydning, har medført, at din skat er fastsat på et urigtigt/ufuldstændigt grundlag. Det er derfor vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsom ved at undlade at selvangive din indkomst.

For så vidt angår dine bemærkninger om, at fristen ikke er overholdt, bemærker vi, at det fortsat er vores opfattelse, at vores forhøjelser på henholdsvis 65.615 kr. i 2016, 666.694 kr. i 2017 og 36.661 kr. i 2018 er foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vi har ved brev af den 19. maj 2022 og 3. august 2022 bedt dig om at indsende materiale til brug for sagen, herunder dine kontoudskrifter. Da du ikke indsender disse, beder vi din bank om at sende os dine kontoudskrifter, som vi modtager den 6. oktober 2022. Det er således først på dette tidspunkt, vi er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle en korrekt skatteansættelse. Den omstændighed, at kontoudskrifterne ikke viser, at du har haft yderligere indkomst, resulterer efter vores opfattelse ikke i et ændret kundskabstidspunkt. Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således den 6. oktober 2022.

Frister

For indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er du omfattet af den almindelige ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor vi ikke kan lave en ændring af skatteansættelsen, senere end den 1.maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristen i § 26, kan skatteansættelsen tages op efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en forkert ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt, da du ikke har oplyst Skattestyrelsen om indsætningerne på din konto, der henset til beløbenes størrelse er af væsentlig betydning.

Det fremgår af § 27, stk. 2 at en ændring af skatteansættelsen kun kan foretages hvis den fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Vi modtog dine kontoudtog fra [finans2] den 6. oktober 2022 og fristen løber derfor fra denne dato, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 22. april 2023 anført følgende:

”(...)

Der er ikke fremsendt nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi har dog følgende kommentarer til de anførte punkter i klagen:

Overtrædelse af retssikkerhedsloven § 10

Repræsentanten anfører, at vi har overtrådt restsikkerhedslovens § 10, idet vi ikke har oplyst [person2] om selvinkriminering. Vi skal hertil bemærke, at vi først skal oplyse om selvinkriminering, når vi har en konkret mistanke om, at der er sket noget strafbart, hvilket vi ikke har haft. Vi har af flere omgange bedt om dokumentation for [person2]s handler og aktivitet med kryptovaluta og har i den forbindelse ikke kunnet afvise [person2] kunne fremsende materiale, som ville medføre, at der ikke skulle ske beskatning af indsætningerne på hans konto. Repræsentanten anfører samtidig, at Skattestyrelsen anmodede [person2] om at fremlægge oplysninger, som kun er relevante, hvis Skattestyrelsen vil rejse en ansvarssag, da årene ellers ikke kan korrigeres. Vi henviser i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning ”A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed”, hvor der står følgende (vores understregning):

”Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL kapitel 9. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold . Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf ”

Der kan også henvises til SKM2013.550.VLR, hvor retten finder, at borgeren har handlet groft uagtsomt, og der er derfor grundlag for forhøjelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. At borgeren ikke har været tiltalt for forholdet, er uden betydning.

Ingen hjemmel til beskatning

Repræsentanten anfører i klagen, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at beskatte indsætninger på [person2]s konto, da det på tidspunktet for [person2]s erhvervelse og de senere salg af de modtagne coins var Skattestyrelsens praksis, at afståelse af kryptovaluta var den skattepligtige indkomst uvedkommende. Repræsentanten henviser til SKM.2014.226.SR. Vi er ikke enige i dette.

I SKM2014.226.SR spørges der blandt andet, om et realiseret kurstab og gevinster, som et I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i I/S’et.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med et ”nej”, da SKAT ud fra de foreliggende oplysninger finder, at anvendelsen af Bitcoins i I/S’et ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoins i I/S’et må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoins.

På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for at vedrøre I/S’et, men derimod spørgers privatsfære. I hvilket omfang spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet er omfattet af statsskattelovens § 5, må efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering.

Skatterådet tiltræder SKATS indstilling og begrundelse.

I 2018 bekræfter Skatterådet i SKM2018.104.SR og SKM2018.130.SR, at Bitcoins, Bitcoin Cash og [kryptovaluta1] skal betragtes som en formuegenstand omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Retspraksis har således ikke ændret sig siden 2014, men afgørelserne fra 2018 bekræfter blot, at såfremt man spekulerer i at handle med Bitcoins, så er gevinsterne omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Vi kan i øvrigt henvise til Højesterets dom BS-32180/2021-HJR:

Højesteret har den 30. marts 2023 afsagt dom vedrørende bitcoins erhvervet i 2011-2015 ved seks køb i 2011-2012 og ved donationer, som parten modtog fra tredjemand i forbindelse med, at han udviklede og stillede software til bitcoins til rådighed. I 2017 og 2018 solgte han de erhvervede bitcoins med fortjeneste.

Højesteret tiltræder, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle ved partens seks køb af i alt 359,18 bitcoins i 2011-2012, at han må anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Partens fortjeneste ved salg af disse bitcoins er derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen Side 3 af 4

Højesteret finder desuden, at de modtagne bitcoins må anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i partens virksomhed med udvikling og drift af software til bitcoins. De kan ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være partens private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

På den baggrund finder Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgør omsætning i partens ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløser derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi fastholder således, at vi har hjemmel til at beskatte indsætningerne.

Ikke grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27

Repræsentanten anfører, at [person2] ikke har handlet groft uagtsomt, da han som følge af den dagældende skatteretlige praksis har været i god tro om, at indsætningerne var hans skattepligtige indkomst uvedkommende. Som vi tidligere har anført, har der ikke eksisteret en sådanne praksis.

Vi er således fortsat af den opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Den omstændighed, at [person2] ikke har selvangivet den modtagne indkomst i 2016, 2017 og 2018, som henset til beløbenes størrelser er af væsentlig betydning, har medført, at hans skat er fastsat på et urigtigt/ufuldstændigt grundlag. Det er derfor vores vurdering, at [person2] har handlet mindst groft uagtsom ved at undlade at selvangive sin indkomst.

Skattestyrelsen har ikke overholdt 6-måneders fristen

Repræsentanten anfører i klagen, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det begrunder repræsentanten med, at Skattestyrelsens forhøjelse alene er baseret på Money Transfer-oplysningerne, hvorfor 6-måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget Money Transfer-oplysningerne.

Vi har ved brev af den 19. maj 2022 og 3. august 2022 bedt [person2] om at indsende materiale til brug for sagen, herunder hans kontoudskrifter. Da han ikke indsender disse, beder vi hans bank om at sende os hans kontoudskrifter, som vi modtager den 6. oktober 2022. Det er således først på dette tidspunkt, vi er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse.

Den omstændighed, at kontoudskrifterne ikke viser, at han har haft yderligere indkomst, resulterer efter vores opfattelse ikke i et ændret kundskabstidspunkt. Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således den 6. oktober 2022.

Der kan i øvrigt henvises til SKM2012.168.ØLR, hvor Østre Landsret fastslå, at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. I den konkrete sag skulle fristen derfor ikke regnes fra januar 2007, hvor skattemyndighederne havde modtaget de kreditkortoplysninger, som var anledningen til skatteforhøjelsen. Fristen skulle heller ikke regnes fra juli 2007, hvor appellanterne havde besvaret skattemyndighedernes forespørgsel om sammenhængen mellem hævningerne og selvangivelserne. Derimod skulle fristen først regnes fra den 1. november 2007, hvor den af skattemyndigheden fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation var udløbet, uden at dokumentation var fremlagt.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at vores forhøjelser på henholdsvis 65.615 kr. for 2016, 666.694 kr. for 2017 og 36.661 kr. for 2018 er varslet rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da [person2] har modtaget vores forslag til afgørelse den 30. november 2022

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har også nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 ikke er opfyldt.

Der er til støtte for anmodningen anført følgende:

”(...)

Baggrund for afgørelsen

Baggrunden for forhøjelserne er, at styrelsen har anset min kunde for skattepligtig af indsætninger på sin bankkonto i årene 2016 - 2018.

Skattestyrelsen rettede i 2021 henvendelse til min kunde og udbad sig en række oplysninger om handel med kryptovaluta. Baggrunden var, at styrelsen havde fået oplyst, at min kunde havde fået indbetalt beløb fra kryptobørsen [vekslingstjeneste1] på sin bankkonto.

Styrelsen anmodede i den forbindelse om at min kunde om at fremlægge en række oplysninger, herunder opgørelse af gevinst og tab samt oplyse om hensigten med anskaffelsen og endeligt at fremlægge bankkonti.

Styrelsen oplyste ved henvendelsen ikke noget om, at styrelsen i princippet alene kan have interesse i oplysninger for i hvert fald 2016 og 2017, hvis der er mulighed for at rejse en ansvarssag. Styrelsen overtrådte dermed reelt retssikkerhedslovens § 10, idet man anmodede min kunde om at fremlægge oplysninger, som kun er relevante, hvis styrelsen vil rejse en ansvarssag, jf. at årene ellers ikke kan korrigeres.

Min kunde var og er ikke enig i, at indsætningerne er skattepligtige. Min kunde kunne imidlertid oplyse styrelsen om, at indsætningerne stammede fra salg af [kryptovaluta1], som min kunde havde fået tildelt tilbage i 2014 fra [kryptovaluta1] på en private key. De pågældende coins havde min kunde modtaget som tak for, at min kunde havde støttet op omkring [person1] og [kryptovaluta1] i forbindelse med at firmaet udviklede deres platform.

Som følge af Skattestyrelsens officielle praksis frem til og med 2018, hvor krypto blev anset for skattefritaget, og idet min kunde selv var af den opfattelse, at der ikke var grundlag for beskatning, havde min kunde dog haft den opfattelse, at der ikke var behov for at opbevare dokumentation for salgene. På tidspunktet for styrelsens henvendelse kunne min kunde derfor ikke fremlægge kopi af den modtagne private key m.v.

Min kunde er dog ved at forsøge at skaffe denne.

Da min kunde ikke som sådan i øvrigt havde handlet, sådan som styrelsen, uden nogen form for dokumentation, lagde til grund, kunne min kunde naturligvis heller ikke fremlægge yderligere oplysninger, da sådanne ikke eksisterer.

Skattestyrelsen fik efterfølgende adgang til min kundes bankkonto, der som styrelsen måtte forvente viste de samme indsætninger, som styrelsen i forvejen havde fået oplyst fra bankens indberetninger til money transfer-projektet.

Skattestyrelsen forhøjede herefter min kundes skatteansættelser for 2016 – 2018 med de oplysninger, som styrelsen havde fået oplyst ved modtagelsen af oplysningerne fra money transfer-projektet.

Begrundelse for klagen

Det gøres gældende, at forhøjelserne skal frafaldes.

Dette begrundes med følgende:

1. Det afvises, at indsætningerne dækker over skattepligtig indkomst, og

2. Det gælder endvidere, at fristen for at Skattestyrelsen kan forhøje indkomsten for de berørte år er sprunget, idet det her afvises, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i SFL § 27 er opfyldt.

Ad. 1. Hjemmel til beskatning

Skattestyrelsen har lagt til grund, at man kan beskatte min kunde af indsætninger på sin bankkonto for 2016 – 2018.

Det er Skattestyrelsens påstand, at min kunde ikke har dokumenteret, at indsætningerne er skattefritaget.

Styrelsens påstand afvises.

Fristen for at korrigere 2016 - 2018 er sprunget og det må afvises, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. I den forbindelse må det afvises, at der handlet groft uagtsom, jf. herom nedenfor under pkt. 2.

Min kunde har redegjort for, at indsætningerne stammer fra afståelse af [kryptovaluta1], som min kunde fik tildelt som tak for sin støtte ved [kryptovaluta1]s opstart i 2014.

På tidspunktet for min kundes erhvervelse og de senere salg af de modtagne coins var det Skattestyrelsens praksis, at afståelse af kryptovaluta var den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Der kan her henvises til Skatterådets afgørelse i SKM 2014.226.SR, jf. uddrag fra afgørelsen:

”Skatterådet kan ikke bekræfte, at gevinst og tab på Bitcoins skal indgå i virksomhedens indkomstopgørelse, men at anvendelsen af Bitcoins anses for vedrørende spørgers privatsfære”

I den juridiske vejledning blev afgørelsen citeret på følgende vis, hvilket har været gældende frem til og med i hvert fald 2018:

”Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formue-genstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.”

Som det fremgår ovenfor, var udgangspunktet altså, at køb og salg af bitcoins var den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Dette var i overensstemmelse med de udtalelser, som skattemyndighederne blev citeret for i medierne, se her citat fra Skatterådets formand, [person3] i [avisen] d. 25. marts 2014:

”Vi opfatter udfaldet af bitcoin-forretninger som et resultat af noget rent privat. Derfor bliver eventuelle gevinster på bitcoins skattefrie, og tab bliver ikke fradragsberettigede. I virkeligheden svarer det til, at du sælger et maleri, der har hængt hjemme i din private bolig: Hvis du tjener penge på det, skal de heller ikke beskattes”, siger formanden for Skatterådet, advokat [person3], til [...dk].

Drejer det sig om virksomheder, som lever af at handle med eller spekulere i den digitale valuta, gælder der dog andre regler. Det betyder, at det er et primært forretningsområde, og det skal Skat have besked om.”

Og fra [tv]:

”Skatterådet har tirsdag eftermiddag skabt klarhed om, hvordan man skal betragte den virtuelle møntfod bitcoin med skattemæssige briller. Rådet har afgjort, at man ikke skal betale skat, hvis man opnår en gevinst ved at købe eller sælge den virtuelle møntfod.

- Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins er den skattefri. Ligesom at man sæ lger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit, siger formand for Skatterådet, [person3] og fortsætter:

- Bitcoins er ikke erhvervsmæssigt begrundet i en virksomhed. Det betyder, at man betragter bitcoins som et privat aktiv.”

Skattemyndighederne har ikke offentligt lagt afstand til ovennævnte beskrivelse af gældende ret, og det må derfor lægges til grund, at citaterne udtrykker SKATs opfattelse frem til og med 2018, jf. at myndighederne ellers må have været forpligtet til at korrigere, da der jo er tale om ordrette citater fra formanden for Skatterådet.

At ovennævnte er udtryk for praksis frem til 2018 understøttes af at SKAT i årene frem til 2018 traf en del afgørelser, hvor det blev fastslået, at gevinst og tab på kryptovaluta ikke vedkom selvangivelsen. Nogle af disse afgørelser cirkulerer blandt andet på nettet i diverse fora for krypto-interesserede.

Der er ingen tvivl om, at borgerne berettiget kan antage, at køb og salg af kryptovaluta frem til 2018 som altovervejende hovedregel var skattefritaget, og at dette frem til 2018 var SKATs opfattelse.

Det må afvises, at Skattestyrelsen nu med tilbagevirkende kraft til før 2019 kan anlægge det synspunkt, at køb og salg af kryptovaluta som udgangspunkt er skattepligtig.

Ifølge den i juridisk vejledning beskrevne praksis er udgangspunktet det modsatte, nemlig at køb og salg som udgangspunkt ikke er skattepligtig.

En påstand om, at der som udgangspunkt er skattepligt før 2019 vil være en praksisændring, som ikke kan gennemføres med tilbagevirkende kraft og under alle omstændigheder kan det ikke få den effekt, at borgerne kommer i ond tro med tilbagevirkende kraft, jf. at det afgørende her er, at hvad borgerne berettiget kan antage om praksis på tidspunktet for disponering.

I den sammenhæng må det afvises, at det kan komme skatteyder til skade, at man ikke har gemt dokumentation for køb og salg. Skatteyderne har jo netop qua den offentliggjorte praksis ikke haft grundlag for at gemme dokumentationen, da man har været i berettiget god tro om behovet for dokumentation.

Skattestyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt frigøre sig fra det ansvar, som man har qua ovennævnte. Skattemyndighederne må bære konsekvenserne af sin praksis og kan ikke vælte ansvaret herfor over på borgene ved nu at stille krav om alle mulige former for dokumentation, som man fra Skattestyrelsen udmærket godt ved i mange tilfælde ikke eller kun vanskeligt kan skaffes, fordi myndighederne har givet borgerne den opfattelse, at der ikke var brug for at opbevare dokumentationen.

Dette gælder også for min kunde, som har været i berettiget god tro omkring behovet for at opbevare dokumentationen for faktum, herunder dokumentationen for at de indsatte beløb stammer fra coins modtaget i et tidligere år.

Denne kan i dag vanskeligt skaffes.

Det må afvises, at dette kan komme min kunde til skade.

Det gælder utvivlsomt, at min kunde modtog de solgte coins som tak for sin støtte. Der er ikke tale om, at min kunde har erhvervet coins i spekulation.

De modtagne coins er endvidere afstået før Skatterådet i 2018 ændrer praksis, eller i hvert fald før denne offentliggøres. Det må derfor afvises, at Skatterådets afgørelse fra 2018 kan få betydning for min kundes skattemæssige situation for salgene sket før. Skatterådets afgørelse fra 2018 kan kun tillægges betydning for fremtidige køb og ikke dispositioner foretaget før, jf. at Skatterådets afgørelser fra 2018 utvivlsomt er tale om en praksisstramning, som ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Jeg skal derfor på dette grundlag anmode ankestyrelsen om at frafalde beskatningen.

Ad. 2. Fristen for genoptagelse

Skattestyrelsens forhøjelse angår indkomstårene 2016 – 2018.

Efter SFL § 26 udløber fristen for at forhøje skatteansættelsen den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen forhøjelse er sket efter udløbet af fristen i SFL § 26, jf. at fristen for 2018 udløb 1. august 2022, mens fristen for at udsende agterskrivelse udløb 1. maj 2022.

Skattestyrelsen har intet grundlag for at bryde den ordinære genoptagelsesfrist, herunder må det afvises, at der foreligger en situation, hvor der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27.

Der foreligger med andre ord ingen af de situationer, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse i SFL § 27, stk.1.

Som det fremgår ovenfor, afvises, at indsætningerne er skattepligtige, og dermed kan der i sagens natur heller ikke være grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Skulle man, hvilket bestrides, lægge til grund, at indsætningerne på min kundes bankkonto måtte være skattepligtig, giver dette heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Som det fremgår ovenfor, har min kunde været i berettiget god tro om, at indsætningerne er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

På det grundlag er det klart, at min kunde ikke har haft nogen hensigt om at ude-holde skattepligtige indtægter, da han som nævnt berettiget har antaget at indsætningerne har været skattefritaget. Derfor kan han naturligvis ikke have handlet groft uagtsomt.

Det gøres endvidere gældende, at den lille fristregel i SFL § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

Skattestyrelsens forhøjelse er alene baseret på de oplysninger man modtog fra money transfer-projektet, og 6 måneders fristen er derfor sprunget, da styrelsen udsender forslaget. Det forhold, at man anmoder min kunde om at indsende yderligere oplysninger kan ikke begrunde, at 6 måneders fristen udskydes i forhold til de modtagne oplysninger, jf. her at styrelsen jo uanset min kundes forklaring lægger til grund, at indsætninger på bankkonti fra kryptobørsen er skattepligtige.

Jeg skal derfor gøre gældende, at forhøjelsen skal frafaldes også med henvisning til at fristen er sprunget.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Hermed kommenterer jeg Skatteankestyrelsens indstilling i ovennævnte sag, hvor det fremgår, at ankestyrelsen forslår at indstille stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse i sagen.

Ankestyrelsens forslag kan ikke accepteres.

Det fremgår af indstillingen, at styrelsen er af den opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, og at styrelsen finder at der er grundlag for at beskatte indsætningerne ud fra den påstand, at min kunde ikke har dokumenteret at indsætningerne ikke er skattepligtige.

Jeg er ikke enig i at der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Jeg er heller ikke enig i, at der er tale om en situation, hvor styrelsen kan formode, at der er tale om udokumenterede indsætninger.

Som der er redegjort for i klagen, stammer indsætningerne fra afståelse af kryptovaluta, som min kunde har modtaget som en gave. Min kunde har derfor oplyst, hvorfra indsætningerne stammer, hvilket understøttes af at midlerne stammer fra kryptobørsen. Der er ikke grundlag for at betvivle dette som en forudsætning, herunder har det formodningen imod sig, at midlerne skulle stamme fra andet end salg af kryptovaluta, da der ellers ikke er grundlag for at inddrage kryptobørsen.

Det forhold, at min kunde ikke længere er i besiddelse af den dokumentation, som styrelsen nu vil kræve, kan ikke komme min kunde til skade, da dette udelukkende skyldes at min kunde har indrettet sig ud fra, hvad skattemyndighedernes meldte ud som gældende praksis på daværende tidspunkt, jf. nedenfor.

Som beskrevet i klagen var Skattestyrelsens praksis indtil 2018, at kryptovaluta som udgangspunkt var den skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. her af følgende fremgik af juridisk vejledning fra 2017, hvor følgende fremgik af juridisk vejledning:

”Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.”

Ovennævnte var baseret på Skatterådets afgørelse fra 2014, SKM 2014.226 SR.

Ovennævnte blev understøttet af de udmeldinger, som blandt andet Skatterådets formand afgav i medierne, herunder [avisen], hvor det klart fremgik, at Bitcoins skulle behandles som private aktiver, jf. klagen

På daværende tidspunkt kunne man intet sted i den af myndighederne udmeldte praksis finde støtte for det synspunkt, som myndighederne nu forfægter, nemlig at kryptovaluta som altovervejende hovedregel skal anses for spekulationsaktiver.

Det må fastholdes, at man som borger har ret til at indrette sig i overensstemmelse med de retningslinjer, som offentlige myndigheder angiver som gældende praksis. Det kan dermed ikke anerkendes, at myndighederne til skade for borgerne helt frit og uden konsekvenser kan ændre praksis og fravige sine egne udmeldinger med tilbagevirkende kraft, da dette vil rokke ved Danmarks status som et retssamfund.

Min kunde har handlet i tillid til, at Skattestyrelsen offentliggjorte praksis var udtryk for gældende ret. Det er ikke acceptabelt, at min kunde nu straffes for at han har stolet på myndighedernes udmeldinger og dermed ikke har gemt den dokumentation, som styrelsen nu vil pålægge ham at fremlægge.

Det skal fastholdes, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, da min kunde har handlet i overensstemmelse med den praksis, som var gældende indtil medio 2018. Der er dermed ikke grundlag for at påstå grov uagtsomhed.

Under alle omstændigheder må det afvises, at det kan komme min kunde til skade, at han ikke længere har mulighed for at fremlægge den dokumentation, som styrelsen nu kræver. Dette beror udelukkende på styrelsens egne forhold, idet styrelsens udmeldte praksis har givet min kunde den berettigede opfattelse, at han ikke ville få brug for dokumentationen.

Jeg skal derfor fastholde, at Skattestyrelsens forhøjelse af min kundes skatteansættelse skal bortfalde.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 17. juni 2024 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har i den forbindelse følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2016-2018 ekstraordinært.

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 9. januar 2023.

Faktiske forhold

Skattestyrelsen modtog i 2021 oplysninger om udenlandske overførsler til klagerens konto fra cryptovaluta-vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1].

Skattestyrelsen rettede i maj 2022 henvendelse til klager og efterspurgte yderligere oplysninger om overførslerne, herunder en oversigt over transaktioner fra [vekslingstjeneste1], opgørelser af fortjenester og tab, m.v.

Klageren henvendte sig til Skattestyrelsen den 17. juni 2022, og oplyste at overførslerne fra [vekslingstjeneste1] stammer fra handel med cryptovaluta, og at han ikke havde haft til hensigt at spekulere i eventuelle værdistigninger. Klageren fremlagde ikke yderligere materiale til Skattestyrelsen som efterspurgt i materialeindkaldelsen af 19. maj 2022.

Da klageren ikke fremlagde det efterspurgte materiale, indhentede Skattestyrelsen kontoudtog fra klagerens bank, hvilket Skattestyrelsen modtog den 6. oktober 2022.

Formelt

Klageren har i perioden 11. april 2016 til den 13. marts 2018 modtaget en række overførsler fra den amerikanske børs for kryptovaluta, [vekslingstjeneste1].

Det fremgår af Højesterets dom SKM2008.905.HR, at det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsatte beløb på bankkonti, ikke skal beskattes.

Der er i nærværende sag foretaget indsætninger på klagerens bankkonto på 65.613 kr. i indkomståret 2016, 666.694 kr. i indkomståret 2017 og 36.661 kr. i indkomståret 2018.

Klageren har forklaret, at indsætningerne stammer fra handel med kryptovaluta, og at klageren har anskaffet kryptovalutaen ved gave. Klagerens forklaring er ikke dokumenteret under klagesagen, og kan derfor ikke lægges til grund.

Skattestyrelsen har i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulighed for ekstraordinært at genoptage af egen drift. Dette forudsætter at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, og at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Klageren har ikke selvangivet bankindsætningerne i de omhandlede indkomstår. Idet der er tale om indkomst fra udlandet, har Skattestyrelsen ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at opgøre den skattepligtige indkomst korrekt.

Klageren anses derfor for at have handlet mindst groft uagtsomt, da han har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag.

Klagerens henvisning til Skatterådets afgørelse SKM2014.226.SR samt supplerende forklaring om, at klageren var af den opfattelse, at overførslerne ikke var skattepligtige, kan ikke føre til, at klageren anses for at have udvist simpel uagtsomhed.

I Skatterådets bindende svar SKM2014.226.SR blev det fundet, at en beholdning af Bitcoins ikke udgjorde en pengefordring, gæld eller finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens § 1, men i stedet skulle anses som en formuegenstand omfattet af statsskattelovens § 5, litra a. Desuden fremgår det eksplicit af det bindende svar, der ikke er taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde med Bitcoins, og at det bindende svar alene vedrørte muligheden for at fratrække tab på Bitcoins i et I/S’ skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen modtog klagerens bankoplysninger den 6. oktober 2022 og fik i forlængelse heraf tilstrækkeligt med oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 30. november 2022 og traf afgørelse den 9. januar 2023. Forslaget til afgørelse er derfor afsendt senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen havde tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne foretage en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Forslaget til afgørelse er således afsendt inden for den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastsatte frist.

Skattestyrelsen sendte afgørelsen den 9. januar 2023, hvilket ligeledes er inden for den fastsatte frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da betingelserne i både skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, samt stk. 2, er opfyldt, er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2016, 2017 og 2018 gyldig, og indstilles stadfæstet.

(...)”

Klageren har ikke fremsat bemærkninger hertil.

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg.

Repræsentanten henviste bl.a. til, at det i de omhandlede indkomstår – i hvert fald i 2016 og 2017 – var den gængse opfattelse, at gevinster ved handel med kryptovaluta var skattefrit. Der blev desuden til en række artikler af forhenværende formand fra Skatterådet, [person3]. Endvidere henviste repræsentanten til, at det først var i 2018, at der blev tilføjet et afsnit vedrørende beskatning af kryptovaluta i den juridiske vejledning.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Der blev bl.a. henvist til SKM2008.905.HR, hvoraf det fremgår, at det er klageren, der skal bevise, at udokumenterede indsætninger ikke er skattepligtige. Endvidere blev det anført, at Skatterådet i 2018 præciserede allerede gældende praksis, men at der ikke skete en praksisændring.

Det blev desuden anført, at Skattestyrelsen først den 6. oktober 2022 kunne foretage klagerens skatteansættelse, hvorfor fristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 anses for overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tages stilling til, om Skattestyrelsen med rette har genoptaget klagerens skatteansættelse ekstraordinært og forhøjet denne i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, herunder om Skattestyrelsens afgørelse er rettidig.

Retsgrundlaget

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.

I dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.HR, fandt Højesteret, at det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsatte beløb på bankkonti, ikke skal beskattes.

I byretsdom af 19. juli 2024, offentliggjort i SKM.2024.529.BR, fandt byretten det ikke godtgjort, at indbetalinger på klagerens konto stammede fra handel med kryptovaluta. Retten lagde bl.a. vægt på, at klageren, på trods af opfordring hertil, ikke var fremkommet med dokumentation for de påståede køb og salg af kryptovaluta. Retten fandt derfor, at indbetalingerne på klagerens konto var skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Fristreglerne

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

For så vidt angår uagtsomhedsbedømmelsen kan i øvrigt henvise til Højesterets dom, offentliggjort i SKM2018.481.HR. Højesteret fandt, at skatteyder måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 derfor var opfyldt. I dommen fandt Højesteret også, at kundskabstidspunktet må anses at være det tidspunkt, hvor afgørelsesmyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, indtræffer ifølge Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR ikke, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i perioden fra den 11. april 2016 til den 7. november 2017 modtaget en række overførsler fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1].

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb på i alt 65.613 kr. i 2016, 666.694 kr. i 2017 og 36.661 kr. i 2018 stammer fra handel med kryptovaluta.

Landsskatteretten finder det heller ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler eller at beløbene er undtaget fra beskatning.

Klageren er derfor skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen med 65.613 kr. i indkomståret 2016, 666.694 kr. i indkomståret 2017 og 36.661 kr. i indkomståret 2018, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klagerens forklaring om, at indsætningerne stammer fra handel med kryptovaluta, herunder er modtaget i gave, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulighed for ekstraordinært at genoptage af egen drift. Dette forudsætter at klageren har handlet groft uagtsomt, samt at fristreglerne er overholdt.

Klageren har ikke selvangivet de ovenfor nævnte bankindsætninger på i alt 65.613 kr. for indkomståret 2016, 666.694 kr. for indkomståret 2017 og 36.661 kr. i indkomståret 2018. Grundet de manglende oplysninger fra klageren om indbetalingerne, har Skattestyrelsen ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at opgøre klagerens skattepligtige indkomst.

Klageren anses derfor for i hvert fald at have handlet groft uagtsomt, da han har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag.

Klagerens henvisning til SKM 2014.226.SR, samt forklaring om, at han var af den opfattelse, at overførslerne ikke var skattepligtige, kan ikke føre til, at klageren alene kan anses for at have udvist simpel uagtsomhed.

Fristerne på henholdsvis 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Den 6. oktober 2022 modtog Skattestyrelsen bankoplysninger fra [finans2], og først i forlængelse heraf fik Skattestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. også Højesterets dom af 30. august 2018 ligeledes om Money Transfer oplysninger, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 30. november 2022 og traf afgørelse den 9. januar 2023.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 jf. § 27, stk. 2, således er opfyldt, er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2016, 2017 og 2018 rettidig.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.