Kendelse af 17-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024

Journalnr. 23-0028122

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1963. Det fremgår af Gældsstyrelsens udtalelse af 30. marts 2023, at klageren bor på [adresse1], [by1], med sin ægtefælle og 3 børn.

Klageren er eneejer af [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. [virksomhed1] ApS var hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...2], hvori klageren drev selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der blev afsagt konkursdekret over selskabet [virksomhed2] ApS den 6. oktober 2021, og selskabet blev opløst efter afsluttet konkursbehandling den 12. oktober 2023.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 16.915.918,01 kr. pr. 24. januar 2023 og bestod af restskat for indkomstårene 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016, B-skat for indkomståret 2017, retsafgift, samt renter og gebyrer.

Gældsstyrelsen har oplyst, at klagerens gæld til det offentlige pr. 30 marts 2023 udgør 12.828.429,01 kr. og består af restskat for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, B-skat for indkomståret 2017 samt renter og gebyrer.

Ved ansøgning af 22. oktober 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Som begrundelse for ansøgningen henviste klageren til, at han og hans ægtefælle i forbindelse med ombygning af firmaejet ejendom blev svindlet og dårligt rådgivet af både revisorer og advokater, som medførte, at SKAT anså om- og tilbygningen for maskeret udbytte, hvilket dog ikke er klagerens sandhed. Klageren har endvidere anført, at sagen har hjemsøgt ham og hans familie samt givet anledning til angst, depressioner og selvmordstanker i en periode på 12 år. Klageren anførte, at ejendommen er solgt og provenuet derfra samt provenu fra ikke realiserede aktiver anvendes til at betale så meget som muligt for således at stoppe sagen. Klageren anførte endvidere, at hans og ægtefællens virksomhed er gået konkurs, og at de hæfter personligt for hele gælden. Klageren anførte, at de alene søger om eftergivelse af renter og ikke eftergivelse af gælden. Herudover anførte klageren, at han og ægtefællen i 2021 kan optage yderligere lån på mellem 3-4 mio. kr. i banken og betale den oprindelige hovedstol, hvis sagen kan afsluttes, hvilket vil sige, at der ikke løber flere renter på gælden.

Gældsstyrelsen foretog i forbindelse med sagsbehandlingen høring af klageren den 1. juli 2022.

Klageren sendte den 4. juli 2022 på baggrund af en telefonsamtale med Gældsstyrelsen et opdateret budgetskema til Gældsstyrelsen. Klageren anførte i den forbindelse blandt andet, at han fortsat ikke havde forståelse for, at de skal betale hele gælden og renter af hovedstolen, da det havde vist sig, at SKAT tog fejl i sagsbehandlingen, at han derfor mener, at det er meget uretfærdigt, at han siden SKATs afgørelse er blevet rentebelastet fra i alt ca. 17,4 mio. kr. til sidste år at ende på en restgæld på 27,3 mio. kr., og at hovedstolen i stedet alene skulle have været ca. 12 mio. kr., hvilket ville have betydet en væsentlig lavere restskat i 2021 formentlig omkring 9 mio. kr., hvorefter han alene ville have haft en restgæld på 5-6 mio. kr., som er en langt mere overkommelig størrelse i forhold til hans alder. Klageren anførte endvidere, at han og hans ægtefælle har solgt alt de kunne for at nedbringe gælden, og at de netop har indbetalt 1 mio. kr. fra salg af ejendom og virksomhed. Klageren oplyste, at han tidligere har søgt om delvis eftergivelse, hvilket han søger om igen, og at han og hans ægtefælle ikke har anden privat gæld eller kautioner. Klageren anførte endvidere, at [virksomhed1] ApS ikke har den tidligere angivne værdi, efter at [virksomhed2] ApS gik konkurs, og at der er udloddet det maksimalt tilladte herfra og indbetalt til SKAT.

Af budgetskemaet fremgår følgende budgetoplysninger:

Indtægter	Klageren	Ægtefælle
Indtægter Øvrige indkomster	25.000 kr.	15.000 kr.
Indtægter i alt		40.000 kr.

Udgifter	Klageren	Ægtefælle
Boligudgift	20.000 kr.
El Gas, Vand Varme	1.500 kr. 1.000 kr. 500 kr. 500 kr.	1.500 kr. 1.000 kr. 500 kr. 500 kr.
Udgifter i alt		27.000 kr.

Det fremgår af budgetskemaet, at klageren har tre børn, som er født i henholdsvis 2003, 2006 og 2008. Klageren oplyste i skemaet, at han modtager 900 kr. i børne- og ungeydelse pr. barn for børnene født i henholdsvis 2006 og 2008, at han har udgifter til pasning på 1.500 kr. pr. barn for børnene født i henholdsvis 2006 og 2008, samt at han har andre udgifter til på 1.200 kr. pr. barn for børnene født i 2003 og 2006, og på 960 kr. for barnet født i 2008.

Det fremgår endvidere af budgetskemaet, at klageren har en pensionsordning på 4.150.000 kr.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2021, at selskabet havde aktiver for i alt 6.346.993 kr. og en egenkapital på 2.992.242 kr.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2022, at selskabet havde aktiver for i alt 4.431.335 kr. og en egenkapital på 3.976.613 kr.

Det fremgår af Gældsstyrelsens brev af 7. juli 2022, at klagerens sag blev sat i bero, indtil klageren fik solgt sin ejendom i Norge, da Gældsstyrelsen havde behov for et konkret beløb, før de kunne tage stilling til klagerens anmodning om delvis eftergivelse.

Klageren oplyste ved henvendelse af 6. januar 2023, at ejendommen i Norge kunne sælges til 4,25 mio. kr. og Gældsstyrelsen oplyste ved henvendelse af 11. januar 2023, at beløbet var godkendt af leder, hvorfor klageren kunne gå videre med salget.

Klageren oplyste endvidere ved henvendelse af 16. januar 2023, at han havde forespurgt køber om, hvorvidt han og hans ægtefælle, såfremt de fik økonomisk råderum til det, kunne få køberet i 5 år til ejendommen i Norge. Klageren anmodede i den forbindelse Gældsstyrelsen om en forhåndsgodkendelse.

Gældsstyrelsen oplyste klageren ved henvendelse af 20. januar 2023, at klagerens oplysning vedrørende køberet til ejendommen i Norge blev betragtet som en ny oplysning af væsentlig karakter, hvorfor Gældsstyrelsen igen påbegyndte behandlingen af klagerens sag.

Gældsstyrelsen foretog herefter på ny høring af klageren ved brev 24. januar 2023. Ved høringssvar af 26. januar 2023 henviste klagerens repræsentant blandt andet til, at klageren ved korrespondance med Gældsstyrelsen meget klart fik tilkendegivet, at Gældsstyrelsen ville træffe beslutning om eftergivelse af restgælden, såfremt klageren fik solgt hytten i Norge til en af Gældsstyrelsen godkendt pris og forudsat, at Gældsstyrelsen modtog købesummen. Repræsentanten har endvidere anført, at Gældsstyrelsen ikke har nogen holdbar grund til at træde tilbage fra aftalen, og at klagerens forespørgsel vedrørende køberetten ligeledes ikke berettiger Gældsstyrelsen at tilbagekalde løftet.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden helt eller delvist

Gældsstyrelsen har vurderet din ansøgning efter reglerne om hel og delvis eftergivelse, og vi anser det ikke for godtgjort, at du ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvilket er en af betingelserne for at kunne opnå eftergivelse.

Endvidere finder Gældsstyrelsen, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, stk. 2, nr. 4 samt stk. 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige taler imod, at der kan ske eftergivelse af din gæld til det offentlige.

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

•	Du har ikke godtgjort, at du opfylder betingelserne for at opnå eftergivelse.

Det fremgår af din ansøgning af 19. oktober 2021, at du har urealiserede aktiver i form af en pensionsordning på 6.285.603 kr., og i din henvendelse af 4. juli 2021 oplyser du om forventet salgspris på ejendom i Norge på 4-4,5 millioner kroner. Ejendommen er sat til salg, og du oplyser 6. januar 2022 at have modtaget et tilbud på 4,25 millioner kroner.

Endvidere fremgår det af årsrapporten 2021 for [virksomhed1] ApS, hvor du er eneejer, at selskabet har aktiver for 6.346.993 kr.

Det fremgår af din og din ægtefælles skattemapper, at du, siden juni 2022, har udbetalt løn til dig selv og din ægtefælle fra [virksomhed1]. Din egen løn er blevet justeret i stigende retning en enkelt gang i perioden juni – december 2022, mens din ægtefælles løn er blevet justeret i stigende retning to gange i samme periode. I januar 2023 er din ægtefælle igen steget i løn.

Du har dermed mulighed for, inden for den nærmeste fremtid, at nedbringe din gæld til det offentlige med væsentlige beløb, ligesom du har mulighed for at påvirke din og din ægtefælles lønudbetaling og dermed det beløb, du har mulighed for løbende at afdrage på gælden til det offentlige.

Gældsstyrelsen finder det derfor ikke godtgjort, at din gæld til det offentlige på nuværende tidspunkt er udsigtsløs, hvorfor der ikke kan ske eftergivelse af gælden.

Da provenu ved eventuelt realisering/salg af aktiver ikke kendes, anses væsentlige økonomiske forhold ligeledes for uafklarede, hvilket er et forhold, der taler imod eftergivelse efter inddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 1.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til, og inden for de Nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.

Det fremgår af din gældsoversigt, at en ikke uvæsentlig del af din gæld til det offentlige består af manglende betaling af restskatter. Dette henset til at du skylder i alt 11.213.704,98 kr. for manglende betaling af restskatter ud af en samlet offentlig gæld på 16.915.918,01 kr. pr. 24. januar 2023. Gældsstyrelsen vurderer, at dette beløb udgør en ikke uvæsentlig del.

For at en gæld kan betragtes som systematisk oparbejdet, skal der være tale om flere på hinanden følgende oparbejdede restancer over en periode. Din gæld vedrørende restskatter er oparbejdet i indkomstårene 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016. Vi vurderer derfor, at din gæld vedrørende restskatter er oparbejdet systematisk.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder. Din nyeste gæld vedrørende restskatter er stiftet 31. december 2016, men henset til gældens størrelse og forholdene omkring dens opståen, jf. nedenstående afsnit, finder Gældsstyrelsen ikke, at gældens alder taler for eftergivelse.

En betingelse for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at du ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det står i § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke afdraget på din gæld til det offentlige på trods af rimelig mulighed herfor.

Du har tidligere søgt om delvis eftergivelse ved ansøgning af 28. marts 2016, hvor du tilbød 14,5 millioner kroner til endelig afregning, hvilket, ifølge din egen beregning, svarede til eftergivelse af renter.

Af din ansøgning fremgik det dog, at du havde aktiver for i alt 23.890.000 kr., fordelt på en pensionsordning på 4.640.000 kr., fast ejendom på 10.500.000 kr. og andre aktiver for 8.750.000 kr., og pr. samme dato, 28. marts 2016, androg din gæld til det offentlige 18.645.447,96 kr.

Det var derfor Gældsstyrelsens daværende vurdering i afgørelse af 19. oktober 2016, at du var i besiddelse af aktiver, der kunne indfri din gæld, hvormed du ikke opfyldte betingelserne for eftergivelse efter inddrivelsesloven § 13, stk. 1.

I din klage over afgørelsen af 4. januar 2017 oplyste du, at du havde igangsat salg af ”alle” [sic] aktiver, blandt anden en ejendom i Norge og en ejendom i [by2]. Af din ansøgning fremgik det, at ejendommen i Norge forventedes at kunne sælges for 8-10 millioner kroner, og provenu fra disse salg ville straks blive indbetalt til SKAT.

Af din skattemappe for 2021 fremgår det, at du ikke længere ejer ejendomme i Danmark, men ejendommen i Norge er endnu ikke solgt. I henvendelse af 6. januar 2023 oplyser du, at ejendommen nu kan sælges for 4,25 millioner kroner.

Du oplyser i ny ansøgning om eftergivelse af 19. oktober 2021, at din pensionsordning er steget til 6.285.603 kr.

Det fremgår endvidere af din skattemappe, at du i flere år har haft en væsentlig aktieindkomst som opstillet herunder:

2015 2.143.994 kr.

2016 5.347.500 kr.

2017 2.790.000 kr.

2018 1.000.000 kr.

Det fremgår af Gældsstyrelsens systemer, at du, siden din tidligere ansøgning, har indbetalt 11.320.859 kr. i forbindelse med salg af ejendommen [adresse2] i 2021, hvor Gældsstyrelsen havde foretaget udlæg i deponeringskonto.

Da indbetalingen er sket efter udlæg, er der ikke tale om en frivillig indbetaling. Der er også foretaget nedskrivning af din gæld til det offentlige i forbindelse med modregning og lønindeholdelse, hvilket heller ikke er frivillige indbetalinger. Du har dog frivilligt indbetalt 1.000.000 kr. den 1. juli 2021 efter salg af ejendom i Dubai.

Det er derfor Gældsstyrelsens vurdering, at din frivillige indbetaling på 1 million kroner i 2021 ikke er retvisende for dine reelle muligheder for at betale af på gælden til det offentlige.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

En væsentlig del af din gæld til det offentlige er opstået som følge af afgørelse fra SKAT af 24. oktober 2014 vedrørende maskeret udlodning til hovedaktionæren efter ligningsloven § 16A, stk. 1 samt manglende selvangivelse.

Det fremgår af denne afgørelse, at den maskerede udlodning består af udgifter, der er anset som værende udgifter vedrørende privatsfæren, golfrejser, vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på privat ejendom samt fri bolig.

SKAT fandt, at du skulle beskattes af værdien af fri bolig for så vidt angår [adresse3], og din personlige indkomst blev forhøjet med 135.143 kr. i 2011 og med 505.459 kr. i 2012.

SKAT fandt, at om- og tilbygningsomkostningerne på 34.121.012 kr. for så vidt angår [adresse2] var maskeret udlodning til dig.

SKAT fandt, at [virksomhed1] havde afholdt dine private udgifter i forbindelse med om- og tilbygnings-omkostninger vedrørende [adresse2], hvorfor selskabets indkomst blev forhøjet med 25.394 kr. i 2011 og med 232.466 kr. i 2012

SKAT fandt, at det ikke var dokumenteret, at rejse til USA i 2012 indeholdt et erhvervsmæssigt islæt, hvorfor SKAT anså hele rejsen for at være privat, hvormed der forelå maskeret udlodning til dig med i alt 150.300 kr.

Ved afgørelse af 16. november 2015 fandt SKAT igen, at der var sket maskeret udlodning til dig.

Din personlige indkomst i 2013 blev forhøjet med 510.107 kr. grundet manglende selvangivelse af værdi af fri bolig for så vidt angår [adresse3].

Din personlige indkomst i 2013 blev forhøjet med 84.260 kr. grundet manglende selvangivelse af værdi af fri bil for så vidt angår BMW X6.

Overdragelse af Mercedes Benz fra [virksomhed1] til dig var maskeret udlodning på 270.000 kr.

Det fremgår endvidere af Gældsstyrelsens oplysninger, at SKAT 10. november 2015 sendte dig et forslag til fastsættelse af din skat for 2014 efter et skøn over din indkomst, da du igen ikke havde selvangivet.

Din gæld vedrørende de ovenfor nævnte indkomstår 2011, 2013 og 2014 andrager dags dato henholdsvis 9.452.816,77 kr., 265.394,52 kr. og 654.719,58 kr.

Det er derfor Gældstyrelsens vurdering, at du har handlet uansvarligt i økonomiske anliggender, idet du selv har et ansvar for at sikre dig, at du får selvangivet korrekt på din forskudsopgørelse, samt at oplysningerne i din årsopgørelse er korrekte.

Gældsstyrelsen bemærker, at du i henvendelse til Gældsstyrelsen af 30. juni 2022, samt flere andre henvendelser, oplyser, at du mener, SKAT oprindeligt tog fejl i sin vurdering.

Gældsstyrelsen kan ikke i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om eftergivelse tage stilling til en fordrings eksistens, størrelse eller hvorvidt, der er begået fejl fra fordringshavers side. Du må rette henvendelse til fordringshaver desangående.

Uanset § 13, stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Det står i § 13, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for, at der kan ske eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske.

Du oplyser i din ansøgning af 19. oktober 2021, at skattesagen har hjemsøgt dig og din familie og givet anledning til angst, depressioner og selvmordstanker i en periode på over 12 år. Du ønsker, at I kan komme ud af dette umenneskelige pres og komme videre i livet.

I henvendelser af 20. januar 2023 oplyser du, at du er bange for, du har ødelagt din families liv, ved at stille spørgsmål om en eventuel tilbagekøbsklausul i forbindelse med salg af din ejendom i Norge. Du forstår ikke, hvad der er sket, da du blot ville gøre det rigtige hele vejen igennem sagen.

Gældsstyrelsen har forståelse for, at du og din familie har været igennem nogle hårde år, men det er vores vurdering, at ovenstående ikke i særlig grad kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Anvendelsesområdet for inddrivelseslovens § 13, stk. 6 betyder endvidere, at de kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-4, som udgangspunkt også vil være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Henset til det forhold, at Gældsstyrelsen finder, du ikke opfylder betingelserne for eftergivelse efter inddrivelsesloven § 13, stk. 1, og der desuden ses afslagsgrunde efter § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, stk. 2, nr. 4 samt stk. 4, er det derfor Gældsstyrelsens samlede vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke kan ske eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af 30. marts 2023 fremgår følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 7. marts 2023.

Borgeren har i sin ansøgning af 22. oktober 2021 anmodet om delvis eftergivelse af sin offentlige gæld, herunder en eftergivelse af renterne mod betaling af hovedstolen.

For at kunne behandle borgerens anmodning om en delvis eftergivelse, har Gældsstyrelsen gennem sagsforløbet, anmodet borgeren om et konkret betalingstilbud for at kunne vurdere om borgeren opfylder betingelserne for en delvis eftergivelse.

I sagsforløbet har behandlingen af borgerens ansøgning om delvis eftergivelse således været sat i bero, da borgeren ikke har været i stand til at fremkomme med et konkret betalingstilbud i forhold til en delvis eftergivelse. Borgeren har bl.a. afventet et salg af sin ejendom i Norge.

Først den 6. januar 2023 meddeler borgeren, at der er en køber af ejendommen i Norge, herunder at ejendommen kan sælges for kr. 4.250.000. Borgeren anmoder i den forbindelse om Gældsstyrelsens tilsagn om, at der kan indgås aftale om betaling af dette beløb mod en saldokvittering.

Den 11. januar 2023 tilkendegiver Gældsstyrelsen, at beløbet er godkendt på lederniveau, således at borgeren kan gå videre med salget.

Den 16. januar 2023 oplyser borgeren at have forespurgt køberen, hvis der skulle blive økonomisk råderum til det, om det er muligt at få en tilbagekøbsret på ejendommen i 5 år, hvilket, ifølge borgeren, køberen er indstillet herpå, dog på betingelse af, at køberen ikke lider et tab og samtidig opnår en profit, og kun såfremt Gældsstyrelsen kan forhåndsgodkende dette.

Denne oplysning om eventuel tilbagekøbsret af ejendommen, anser Gældsstyrelsen for værende en ny oplysning af væsentlig karakter, hvilket medfører, at borgeren den 20. januar 2023 bliver oplyst, at Gældsstyrelsen nu genoptager behandlingen af borgerens ansøgning, herunder vurderer om borgeren opfylder betingelserne for eftergivelse.

En forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for Skatteforvaltningen, således at borgeren kan støtte ret på tilkendegivelsen ud fra et forventningsprincip. Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at borgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse hermed.

Selvom de nævnte betingelser undtagelsesvist er opfyldt, vil relevante urigtige eller ændrede forudsætninger, under alle omstændigheder betyde, at den uformelle forhåndstilkendegivelse ikke bliver bindende for Skatteforvaltningen.

Gældsstyrelsen finder, at borgerens forespørgsel af 16. januar 2023 om eventuel tilbagekøbsret af ejendommen inden for 5 år, udgør væsentlige ændringer i det faktiske grundlag, herunder at der foreligger ændrede forudsætninger, hvilket medfører, at forhåndstilkendegivelsen af 6. januar 2023 ikke har bindende virkning.

Efter Gældsstyrelsens opfattelse vil en eftergivelse af borgerens gæld på kr. 12 mio. stride imod gældssaneringsprincipperne, såfremt borgeren efterfølgende er i stand til at tilbagekøbe sin ejendom for kr. 4-5 mio.

Gældsstyrelsen anser således ikke tilkendegivelsen af 6. januar 2023 for værende bindende, hvorfor Gældsstyrelsen efterfølgende har genoptaget sagsbehandlingen, herunder vurderet om borgeren opfylder betingelserne for eftergivelse.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens § 13-15.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 kan gæld til det offentlige eftergives, såfremt skyldneren godtgør ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Siden udlægsforretningen den 12. maj 2021 har borgeren nedbragt sin offentlige gæld med samlet kr. 16.570.859 fordelt med udlæg i deponeringskonto fra salg af ejendommen [adresse2] (kr. 11.320.859), frivillig indbetaling af kr. 1.000.000 (udtrukket udbytte/salg af ejendom i Dubai) samt frivillig indbetaling af kr. 4.250.000 ved salg af ejendom i Norge.

I borgerens ansøgning om eftergivelse af 22. oktober 2021 oplyses værdien af pensionsordninger på kr. 6.285.603. I borgerens henvendelse af 4. juli 2022 oplyses værdien af pensionsordninger på kr. 4.150.000.

Borgeren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS. Af selskabets årsrapport for 2020 udgør samlede aktiver kr. 12.349.386. Ifølge selskabets årsrapport for 2021 udgør samlede aktiver kr. 6.346.993.

Gældsstyrelsen finder således ikke, at borgeren har godtgjort ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, da borgeren fortsat har aktiver, der kan realiseres med henblik på at nedbringe sin offentlige gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.

Hovedparten af gælden vedrører restskatter for indkomstårene 2011-2016. Gælden er oparbejdet over en længere periode, hvilket efter Gældsstyrelsens opfattelse, kan anses for værende systematisk oparbejdet.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Gældens alder taler umiddelbart for eftergivelse, men henset til gældens størrelse og forholdene omkring gældens opståen, finder Gældsstyrelsen umiddelbart ikke, at gældens alder taler for eftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

SKAT har i afgørelse af 22. oktober 2014 truffet afgørelse om ændring af borgerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at borgeren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, som blandt andet ejer selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] A/S.

Selskabernes indkomster er ændret, hvorved der er sket maskeret udlodning til borgeren, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Herudover har SKAT den 16. november 2015 truffet afgørelse om ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2013, da borgeren ikke har selvangivet værdi af fri bolig og fri bil samt igen foretaget en maskeret udlodning ved køb af bil af selskabet [virksomhed1] ApS.

Henset til der er tale om maskeret udlodning samt ud fra udlodningens størrelse, herunder beløbenes størrelse i forbindelse med renoveringen af og til-/ombygningen af ejendommen [adresse2], finder Gældsstyrelsen, at der er tale om forhold, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse.

Gældsstyrelsen finder ikke, at der i sagen foreligger oplysninger om sociale eller andre forhold, der i særlig grad kan tale for en eftergivelse.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 7. marts 2023.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Af klagen fremgår følgende:

”(...)

Klagers påstand

[person1]s skattegæld eftergives.

Hovedbegrundelsen for klagers påstand

Der er mellem Gældsstyresen og klager indgået en bindende aftale om, at såfremt klager fik solgt hans ejendom i Norge for 4.250.000 og såfremt den fulde købesum blev betalt til Gældsstyrelsen, så ville klagers resterende skattegæld blive eftergivet. Klager har solgt ejendommen til den godkendt pris og hele salgssummen er efterfølgende betalt til Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen er derfor forpligtet til at træffe afgørelse om, at klagers resterende skattegæld eftergives.

Aftalen mellem klager og Gældsstyrelsen

Korrespondancen der ledte frem til aftalen

Efter at sagsbehandlingen af klagers ansøgning om delvis eftergivelse blev påbegyndt, modtog klager en partshøring af 1. juli 2022 med et påtænkt afslag. Det påtænkte afslag var begrundet i, at klager ikke havde godtgjort, at han opfyldte betingelserne for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Det var særligt det ukendte provenu fra ejendommen i Dubai og ejendommen i Norge, det ifølge Gældsstyrelsen var til hinder for en delvis gældseftergivelse.

Ejendommen i Dubai blev solgt og Gældsstyrelsen modtog et provenuet på 1.000.000.

I forlængelse heraf havde [person1] en dialog/korrespondance med Gældsstyrelsen, hvor det fra Gældsstyrelsens side meget klart blev tilkendegivet, at Gældsstyrelsen ville træffe beslutning om eftergivelse af restgælden, hvis klager fik solgt ejendommen i Norge til en af Gældsstyrelsen godkendt pris og forudsat, at Gældsstyrelsen modtog købesummen.

Gældsstyrelsen anmodede indledningsvis [person1] om at indhente en vurdering af ejendommen. Denne vurdering blev sendt til Gældsstyrelsen primo juli 2022. Gældsstyrelsen godkendte vurderingen den 22. juli 2022.

Korrespondancen mellem klager og Gældsstyrelsen i perioden fra juli 22. 2022 vedlægges. De væsentlige passager gengives her (understregningerne er mine):

Mail fra Gældsstyrelsen 22.8.2022:

Vores aftale er, at din oprindelige ansøgning, står til et afslag, da Gældsstyrelsen skal bruge et konkret tilbud, før der kan tages stilling til delvis eftergivelse mod betaling af et væsentligt engangsbeløb. Derfor er din sag om eftergivelse formelt sat i bero, jf. vores brev af 7. juli 2022, indtil du har solgt ejendommen i Norge og dermed kan komme med et konkret tilbud.

I henvendelse fra dig af 4. juli 202 oplyser du, at du forventer at kunne komme med et tilbud mellem 5.500.000 – 6.000.000 kr. gennem en kombination af salg af ejendommen i Norge og lån, og dette har min leder tilkendegivet accept af. Men først når vi har det konkrete tilbud, kan der formelt træffes afgørelse om delvis eftergivelse, hvilket vil medføre afskrivning af restgælden og dermed sætte en stopper for eventuel fremtidig modregning og inddrivelsesskridt.

Mail fra klager 30.9.2022:

Att: [person2],

(...)

Jeg kan derfor indenfor få uger tilbyde, at indfri hele min oparbejdede gæld til jer for et beløb på kroner 5,40 mio. kroner til fuld og endelig afgørelse/saldokvittering.

Jeg håber med dette tilbud, at jeg og familien nu kan å lov til at genetablere et normalt liv og ikke mindst arbejder jeg benhårdt på at genrejse mig økonomisk, hvilket kun vil komme til glæde for Danmark, da jeg bliver her i landet. Jeg har solgt alle privatejede ejendomme fra og ligeledes ejendomme i selskaber og bor nu selv til leje.

Idet jeg håber at dette er tilfredsstillende, ser jeg frem til at høre fra dig.

Mail fra Gældsstyrelsen 12.10.2022:

Kære [person1]

Jeg er glad for at høre, det er lykkedes dig at sælge, så du kan se frem til en afslutning.

Du skriver, du indenfor få uger kan tilbyde 5,4 millioner til fuld og endelig afgørelse. Jeg har oplyst min leder om dette og hun har givet sin accept. Når handlen er endelig, og du kan disponere over beløbet, må du meget gerne skrive igen, og jeg vil derefter kontakte dig telefonisk. Du må gerne skrive nogle tidspunkter, der passer dig bedst.

Mail fra klager 6.1.2023:

Kære [person2],

Jeg har netop fået besked på, at køber af vores fritidshus ikke kan skaffe mere end 4,25 mio. kroner og derfor skriver jeg nu til dig for at høre om vi kan indgå en aftale om dette beløb mod en saldokvittering?

Hvis det kan lade sig gøre har køber love at ekspedere sagen indenfor 2 uger. Købsaftalen ligger allerede klar.

Mail fra Gældsstyrelsen 11.1.2023:

Kære [person1]

Tak for din henvendelse.

Beløbet er godkendt af min leder, så du må gerne gå videre med salget.

Gældsstyrelsen kan derefter sende dig din endelige afgørelse.

Gældsstyrelsens formelle argumenter for, at der ikke er indgået en aftale

I Gældsstyrelsens afgørelse argumenteres der for, at almindelig korrespondance med Gældsstyrelsen ikke med rimelighed kan betragtes som hverken sagsbehandling eller tolkes som bindende svar og særligt ikke, når klager var oplyst om, at behandlingen af hans sag var sat i bero.

Gældsstyrelsen kan, som alle andre offentlige myndigheder, indgå aftaler – herunder aftaler om gældseftergivelse. Offentlige myndigheder er underlagt aftalelovens bestemmelser – herunder lovens § 1, der foreskriver, at tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Aftaler kan udmærket indgås som led i en sagsbehandling og her komme til udtryk i udvekslet med sagsbehandlingen kan indgås en aftale om gældseftergivelse.

Gældsstyrelsen erkender i afgørelsen, at man har brugt ordet ”aftale” i svaret til klager af 22. august 2022. Gældsstyrelsen argument for, at der alligevel ikke foreligger en aftale er, at aftalen var betinget af modtagelse af et konkret tilbud, før der kunne tages stilling til delvis aftale kan udmærket være betinget af opfyldelsen af givne forudsætninger. I det konkrete tilfælde var forudsætningen, at Gældsstyrelsen skulle modtage et konkret tilbud, der skulle godkendes af Gældsstyrelsen. Først når denne godkendelse forelå, kunne aftalen anses som indgået.

Indgåelse og opfyldelse af den endelige aftale

Den 6. januar 2023 modtog Gældsstyrelsen et tilbud fraklager om at modtage kr. 4.250.000 (svarende til købers maksimale pris for ejendommen i Norge). Klager spurgte helt konkret og meget præcist ind til ”om vi kan indgå en aftale om dette beløb mod en saldokvittering”. Hertil svarede Gældsstyrelsen den 11. januar 2023, at beløbet er godkendt (på lederniveau). Klager fik på den baggrund grønt lys til at gå videre med salget, hvorefter Gældsstyrelsen kunne sende klager den endelige afgørelse om gældseftergivelse.

På dette tidspunkt, den 11. januar 2023, var Gældsstyrelsens forudsætning for indgåelse af aftalen om gældseftergivelse opfyldt. Engangsbeløbet som klager skulle betale for at opnå gældseftergivelse for restgælden, blev fastlagt til 4.250.000. Der blev ikke aftalt eller fastsat nogen frist for betalingen.

Herefter resterede der alene indbetaling af engangsbeløbet og den formelle afgørelse om gældseftergivelse.

[person1] indgik på denne baggrund den 18. januar 2023 en bindende aftale med køberne af ejendommen til den godkendte købesum på 4.250.000. Gældsstyrelsen har modtaget kopi af købsaftalen, der blev udarbejdet af lokale norske advokater.

Efter at formalia i købsaftalen var på plads, kunne købesummen den 23. februar 2023 frigives. Samme dag blev beløbet på 4.250.000 kr. betalt til Gældsstyrelsen.

Den 23. februar 2023 var alle betingelser for aftalen om gældseftergivelse således opfyldt. Når Gældsstyrelsen så den 7. marts 2023 træffer afgørelse om, at klagers resterende gæld alligevel ikke eftergives, er dette i strid med den indgåede aftale.

Gældsstyrelsens vurdering efter lov om inddrivelse af gæld til det offentligt

Gældsstyrelsens forslag til afgørelse om afslag af 1. juli 2022 var begrunde i, at klager ikke havde godtgjort, at han opfyldte betingelserne for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Det var særligt det ukendte provenu fra ejendommen i Dubai og ejendommen i Norge, der ifølge Gældsstyrelsen var til hinder fr en delvis gældseftergivelse.

Efter salget af ejendommen i Dubai modtog Gældsstyrelsen provenuet på 1.000.000, uden at der fra Gældsstyrelsens side var bemærkninger hertil.

Gældsstyrelsens [person2] fulgte telefonisk op på partshøringen den 4. juli 2022 og oplyste klager, at Gældsstyrelsen skulle bruge et konkret tilbud på betalingen af endnu et større engangsbeløb (provenu fra et salg af ejendommen i Norge), før der kunne tages stilling til klagers ønske om eftergivelse af restgælden.

Gældsstyrelsens tilkendegivelse til klager var med andre ord, at såfremt Gældsstyrelsen fik betaling i form af yderligere et større millionbeløb, godkendt af Gældsstyrelsen, så ville Gældsstyrelsen anse betingelserne for eftergivelse af restgælden som opfyldt, jf. § 13 inddrivelsesloven.

De forhold der fremhævedes til støtte for afslag af 1. juli 2022, vil herefter ikke kunne begrunde et senere afslag på gældseftergivelse, såfremt en yderligere betaling fra klager – efter Gældsstyrelsens vurdering alene – var tilstrækkelig stor.

Det samme gælder forhold, som Gældsstyrelsen i perioden fra juli 2022 indtil januar 2023 blev bekendt med eller burde være vidende om, da aftalen blev endelig i januar 2023.

Afslaget af 7. marts 2023 er i vidt omfang begrundet med sådanne kendte forhold, men da der allerede er – eller burde være – gjort op hermed, da aftalen om eftergivelse endeligt blev indgået i januar 2023, så kan sådanne kendte forhold ikke berettige til et afslag.

Spørgsmålet er herefter alene, om der efter indgåelsen af aftalen i januar 2023 er fremkommet nye oplysninger, der er så væsentlige, at Gældsstyrelsens forudsætninger for indgåelse af aftalen må anses for bristet. Dette behandles i pkt. 5 nedenfor.

Betydning af klagers forespørgsel om en køberet og klagers udbetaling af løn

Den mulige køberet

Den 16. januar 2023 spurgte klager Gældsstyrelsen, om han tillige måtte indgå en aftale med køberne, der på nærmere angivne vilkår gav klager ret til at tilbagekøbe ejendommen.

Denne forespørgsel anser Gældsstyrelsen for nye og væsentlige oplysninger i sagen, hvilket tilsyneladende er det, der får Gældsstyrelsen til at løbe fra aftalen om gældseftergivelse.

I afgørelsen anfører Gældsstyrelsen herom:

”I henvendelse af 6. januar 2023 oplyser du, at du påtænker at indgå en aftale om tilbagekøb af din ejendom i Norge. Det findes påfaldende, at du mener, du inden for de næste fem år kan stå i en situation, hvor du ville være i stand til at erhverve en ejendom, du netop har solgt for 4.250.000 kr., til en højere pris, idet oplysninger, at køber ønsker at opnå en profit”.

Gældsstyrelsens udlægning er forkert. Klager ønskede Gældsstyrelsens holdning til, om en evt. køberet (og ikke købepligt) til ejendommen vil have betydning for aftalen om gældseftergivelse. Heri ligger for det første, at såfremt en sådan aftale om køberet måtte kunne indgås, så vil den ikke blive indgået, hvis Gældsstyrelsens svar var, at det kunne ændre på gældseftergivelsesaftalens betingelser. For det andet vil et evt. vilkår om en køberet for sådan køberet. Der foreligger derfor ikke e situation, hvor klager ikke har givet et retvisende billede af klagers økonomiske situation.

Det skal fremhæves, at købsaftalen vedr. ejendommen ikke indeholder vilkår, der giver klager ret til på et senere tidspunkt at købe ejendommen.

Lønudbetalingerne til klager og klagers ægtefælle

Gældsstyrelsen oplyser i afgørelsen, at en eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt der er givet mangelfulde eller urigtige oplysninger. I forsættelse heraf anføres det:

”Du oplyser i henvendelse af 4. juli 2022, at du søger job, og måske vil du på et tidspunkt få en fast lønindtægt fra [virksomhed1] ApS. Du har endda i december 2022 øget din løn fra 49.905,35 kr. til 74.905,35 kr.

Gældsstyrelsen vurderer derfor, at du ikke har givet Gældsstyrelsen er retvisende billede af din økonomiske situation”

Indledningsvis skal det bemærkes, at det af inddrivelseslovens § 16 fremgår, at eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt skyldner i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold. Det er således ikke korrekt, når Gældsstyrelsen anfører, at en eftergivelse kan tilbagekaldes, alene såfremt der er givet mangelfulde eller urigtige oplysninger.

Dernæst skal det fremhæves, at klager i en mail af 30. juni 2022 oplyser følgende til Gældsstyrelsens [person3]: ”Vi begynder at trække løn, hvis der er penge hertil.” Mailkorrespondancen vedlægges. Klager varslede således loyalt de kommende lønudtræk, som Gældsstyrelsen ikke havde bemærkninger til.

Hertil kommer, at lønoplysningerne fremgik af klagers og klagers ægtefælles skattemapper, da aftalen om gældseftergivelse mod betaling af kr. 4.250.000 blev indgået i januar 2023. Gældsstyrelsen vidste derfor (eller burde have vidst), at klager og klagers ægtefælle i den nævnte periode modtog løn fra [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er i øvrigt ejet af klager så der er ved lønudtrækkene ikke sket nogen formueforskydninger, der med rimelighed kan begrunde et argument fra Gældsstyrelsens side om, at aftalen om gældseftergivelse er indgået på baggrund af ukendte oplysninger, der, hvis de havde foreligget, ville have begrundet et afslag på gældseftergivelse. Gældsstyrelsen var bekendt med, at klager delvist finansierede familiens dagligdagsbehov, ved at der i 2020 og 2021 (og i årene før) blev udloddet udbytte fra [virksomhed1] ApS.

Klagers øvrige bemærkninger

Klagers øvrige bemærkninger til afgørelsen er indsat som kommentarer direkte i vedlagte pdf-version af afgørelsen.

Konklusion

Der er mellem Gældsstyrelsen og klager indgået en bindende aftale om, at såfremt klager fik solgt hans ejendom i Norge for kr. 4.250.000 og såfremt den fulde købesum blev betalt til Gældsstyrelsen, så ville klagers resterende skattegæld blive eftergivet. Klager har solgt ejendommen til den godkendt pris og hele købesummen er efterfølgende betalt til Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen havde på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, dvs. i januar 2023, alle oplysninger om klagers forhold, som er relevante for en vurdering af, om der kunne bevilges gældseftergivelse efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der er ikke efter aftaleindgåelsen fremkommet nye væsentlige oplysninger, der kan berettige Gældsstyrelsen til ikke at efterleve aftalen.

Inddrivelseslovens § 16 om, at eftergivelse kan tilbagekaldes, kan ikke bringes i anvendelse, da klager ikke i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.

Gældsstyrelsen er derfor forpligtiget til at træffe afgørelse om, at klagers resterende skattegæld eftergives.

Hvis Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen, ønskes afgørelsen prøvet af Skatteankestyrelsen i hvilken forbindelse der ønskes personligt fremmøde.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Gældsstyrelsen, i tilfælde af en uberettiget fastholdelse af afslaget, vil være erstatningsansvarlig for det tab, som klager lider ved, at klager i tillid til den indgåede aftale, har gennemfør et forceret salg af ejendommen i Norge. Der vil være stor forskel på den pris, som klager har opnået ved det forcerede salg og den pris, som klager ville kunne opnå, såfremt salget ikke skulle gennemføres hurtigt ag hensyn til Gældsstyrelsens ønske om indenfor rimelig tid at kunne træffe en endelig afgørelse.

(...)”

Af repræsentantens bemærkninger til Gældsstyrelsen udtalelse til sagen fremgår følgende:

”(...)

Indledningsvis skal det fremhæves, at klagen af 10. marts 2023 og de heri indeholdte synspunkter i det hele fastholdes.

Sagens to væsentlige spørgsmål er:

1. Er der mellem klager og Gældsstyrelsen indgået en bindende aftale om gældseftergivelse?

2. Er der efter indgåelsen af en evt. aftale om gældseftergivelse fremkommet nye væsentlige oplysninger, der kan begrunde, at den indgåede aftale alligevel ikke er bindende for Gældsstyrelsen.

Ad. 1 - Aftalen mellem klager og Gældsstyrelsen

I klageskrivelsen af 10. marts 2023 er der udførligt redegjort for korrespondancen, der ledte frem til aftalen om gældseftergivelse.

I Gældsstyrelsens afgørelse af 7. marts 2023 argumenteres der for, at almindelig korrespondance med Gældsstyrelsen ikke med rimelighed kan betragtes som hverken sagsbehandling eller tolkes som bindende svar. Gældsstyrelsens argumentation må tages til udtryk for, at Gældsstyrelsens oprindelige holdning var, at Gældsstyrelsen slet ikke, som led i en sagsbehandling, kan indgå bindende aftaler med en skatteyder.

Dette synspunkt er (naturligvis) forkert. Gældsstyrelsen kan, som alle andre offentlige myndigheder, indgå aftaler – herunder aftaler om gældseftergivelse. Der er nærmere redegjort herfor i pkt. 3 i klageskrivelsen af 10. marts 2023.

I de nu foreliggende bemærkninger fra Gældsstyrelsen anerkendes det, at Gældsstyrelsen, som led i sagsbehandlingen, kan blive bundet af forhåndstilkendegivelser, jf. følgende uddrag:

”En forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for Skatteforvaltningen, således at borgeren kan støtte ret på tilkendegivelsen ud fra et forventningsprincip. Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at borgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse hermed.”

På samme måde som Gældsstyrelsen kan bindes af forhåndstilkendegivelser, kan Gældsstyrelsen bindes af indgåede aftaler.

I den konkrete sag blev der indgået en klar aftale om gældseftergivelse, alene betinget af klagers betaling af kr. 4.250.000, svarende til købesummen for ejendommen i [by3], Norge. Klager disponerede i overensstemmelse hermed og indgik den 18. januar 2023 en bindende aftale med køberne af ejendommen til den godkendte købesum på kr. 4.250.000. Købsaftalens vilkår blev opfyldt, således at klager den 23. februar 2023 kunne overføre kr. 4.250.000 til Gældsstyrelsen.

Den 23. februar 2023 var alle betingelser for aftalen om gældseftergivelse således opfyldt.

Ad. 2 - Er der fremkommet nye væsentlige oplysninger, der kan begrunde, at den indgåede aftale alligevel ikke er bindende for Gældsstyrelsen

Af Gældsstyrelsens supplerende bemærkninger fremgår:

”Gældsstyrelsen finder, at borgerens forespørgsel af 16. januar 2023 om eventuel tilbagekøbsret af ejendommen inden for 5 år, udgør væsentlige ændringer i det faktiske grundlag, herunder at der foreligger ændrede forudsætninger, hvilket medfører, at forhåndstilkendegivelsen af 6. januar 2023 ikke har bindende virkning.”

Skatteankestyrelsen kan på denne baggrund lægge til grund, at det alene er klagers forespørgsel af 16. januar 2023 om eventuel tilbagekøbsret af ejendommen, der efter Gældsstyrelsens opfattelse kan begrunde, at forhåndstilkendegivelsen/aftalen ikke er bindende for Gældsstyrelsen.

I klageskrivelsens pkt. 5 er der redegjort for betydningen af klagers forespørgsel om en mulig køberet:

Den 16. januar 2023 spurgte klager Gældsstyrelsen, om han tillige måtte indgå en aftale med køberne, der på nærmere angivne vilkår gav klager ret til at tilbagekøbe ejendommen.

Denne forespørgsel anser Gældsstyrelsen for nye og væsentlige oplysninger i sagen, hvilket tilsyneladende er det, der får Gældsstyrelsen til løbe fra aftalen om gældseftergivelse.

I afgørelsen anfører Gældsstyrelsen herom:

”I henvendelse af 6. januar 2023 oplyser du, at du påtænker at indgå en aftale om tilbagekøb af din ejendom i Norge. Det findes påfaldende, at du mener, du inden for de næste fem år kan stå i en situation, hvor du vil være i stand til at erhverve en ejendom, du netop har solgt for 4.250.000 kr., til en højere pris, idet du oplyser, at køber ønsker at opnå en profit”.

Gældsstyrelsens udlægning er forkert. Klager ønskede Gældsstyrelsens holdning til, om en evt. køberet (og ikke købepligt) til ejendommen vil have betydning for aftalen om gældseftergivelse. Heri ligger for det første, at såfremt en sådan aftale om en køberet måtte kunne indgås, så vil den ikke blive indgået, hvis Gældsstyrelsens svar var, at det kunne ændre på gældseftergivelsesaftalens betingelser. For det andet vil et evt. vilkår om en køberet for ansøger på ingen måde indikere, at ansøger indenfor 5 år vil være i stand til at udnytte en sådan køberet. Der foreligger derfor ikke en situation, hvor klager ikke har givet et retvisende billede af klagers økonomiske situation.

Det skal fremhæves, at købsaftalen vedr. ejendommen ikke indeholder vilkår, der giver klager ret til på et senere tidspunkt at købe ejendommen.

Det er tydeligt, at Gældsstyrelsen på baggrund af klagers forespørgsel antager, at klager har skjult oplysninger om klagers økonomi, der kunne muliggøre, at klager på et senere tidspunkt var i stand til at generhverve ejendommen. Der er imidlertid intet belæg for en sådan antagelse.

Ordlyden af klagers forespørgsel til Gældsstyrelsen den 16. januar 2023 er:

Vi har, efter det seneste, noget ærgerlige forløb, spurgt køber om de, hvis vi senere skulle få økonomisk råderum til dette, vil give os en køberet i 5 år på fritidshuset og det vil de faktisk gerne give os, mod at de ikke lider et tab og samtidigt opnår en profit og kun såfremt SKAT forhåndsgodkender dette.

Må vi indgå en sådan aftale om en køberet for jer og SKAT?

Vi vil ikke gøre noget forkert, så derfor spørger vi nu, om at få en forhåndsgodkendelse på en evt. køberetsaftale.

Når klager med køber af ejendommen overhovedet drøfter muligheden for en køberet, så er det fordi ejendommen i [by3] igennem en lang årrække har haft stor betydning for klager og hans familie (ægtefælle og 7 børn).

På tidspunktet for klagers henvendelse til Gældsstyrelsen var der, som det fremgår, ikke indgået nogen aftale med køber om en køberet. Kun hvis Gældsstyrelsen kunne tiltræde at klager forhandlede vilkårene for en køberet med køberne af ejendommen, ville klager gå videre hermed. Der var således alene tale om indledende drøftelser mellem klager og køber, hvor ikke engang købsprisen (ved evt. udnyttelse af køberetten) var afstemt.

Da klager i fuld åbenhed vælger at rette en forespørgsel til Gældsstyrelsen om betydningen af en køberet, var Gældsstyrelsen udmærket klar over, at klager i oktober 2021 havde en pensionsopsparing med en værdi på ca. 6,2 mio. Dette fremgår at klagers ansøgning om eftergivelse af 22. oktober 2021. Værdien af pensionsordningen var pga. store kursfald på værdipapirer reduceret til ca. kr. 4,1 mio. i sommeren 2022, jf. klagers henvendelse til Gældsstyrelsen af 4. juli 2022.

Det var eksistensen af pensionsopsparingen sammenholdt med det forhold, at klagers ægtefælle på 41 år ville have mulighed for at oppebære fremtidig lønindkomst, der fik klager til at undersøge muligheden for at opnå en køberet til ejendommen - uanset hvor fjerntliggende muligheden for at kunne udnytte en evt. køberet end måtte være.

Der er således hverken noget mærkeligt eller mistænksom ved, at klager forfølger muligheden for at opnå en køberet.

De grundliggende betingelser, der alle skal være opfyldt, for at kunne gøre bristede forudsætninger gældende er

Der skal være tale om en væsentlig forudsætning – en forudsætning, der er bristet som med rimelighed kan anses som væsentlig for løftegiver (Gældsstyrelsen).
Forudsætningen skal være kendelig for løftemodtageren (klager).
Forudsætningen skal være relevant for løftegiver (Gældsstyrelsen).
Det skal være rimeligt, at det er løftemodtager (klager) som bærer på risikoen for at løftegiverens (Gældsstyrelsens) forudsætning brister.

Ingen – eller i hvert tilfælde ikke alle af– disse betingelser er opfyldte, hvorfor Gældsstyrelsens forudsætningssynspunkt ikke kan føre til, at klager ikke kan støtte ret på den indgåede aftale.

Det forhold, at Gældsstyrelsen i 11. time synes at have fortrudt at have indledt en dialog med klager om gældeftergivelse, kan under alle omstændigheder ikke resultere i, at Gældsstyrelsen – som sket - ensidigt tilbagekalder løftet om gældseftergivelse.

Konklusion

Der er mellem Gældsstyrelsen og klager indgået en bindende aftale om, at såfremt klager fik solgt hans ejendom i [by3] for kr. 4.250.000 og såfremt den fulde købesum blev betalt til Gældsstyrelsen, så ville klagers resterende skattegæld blive eftergivet. Klager har solgt ejendommen til den godkendt pris og hele salgssummen er efterfølgende betalt til Gældsstyrelsen.

Inddrivelseslovens § 16 om, at eftergivelse kan tilbagekaldes, kan ikke bringes i anvendelse, da klager ikke i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold. Heller ikke principperne omkring bristede forudsætninger kan føre til, at aftalen med klager kan anses som bortfaldet.

Skatteankestyrelsen bør derfor omgøre Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på gældseftergivelse.

(...)”

Repræsentanten sendte den 14. februar 2024 årsrapport for 2022 for selskabet [virksomhed1] ApS samt specifikationer til årsrapport for 2022. Repræsentanten sendte samtidig følgende bemærkninger:

”(...)

Formueforholdene i [virksomhed1] ApS pr. 31.12.2022 var i det væsentligste uændret den 7. marts 2023.

Omkring udbyttet på kr. 2,6 mio. kan det supplerende oplyses, at udlodning er foretaget hhv. den 9. juni 2022 og den 29. juni 2022, hvor der er foretaget sædvanlig indberetning til SKAT ligesom udbytteskat er betalt.

Den primære årsag til udbyttebetalingen var ønsket om at foretage nedbringelse af gælden til SKAT efter [virksomhed1] ApS’ salg af ejendomme og kapitalinteresser i Dubai. [person1] indbetalte den. 1. juli 2022 ekstraordinært kr. 1 mio. til SKAT jf. også Gældstyrelsens sagsfremstilling i afgørelsen af 7. marts 2023.

Ved behandlingen af klagen og de supplerende oplysninger henledes Skatteankestyrelsen opmærksomhed på følgende, som fremgår af min klageskrivelse af 10. marts 2023:

”Der er mellem Gældsstyrelsen og klager indgået en bindende aftale om, at såfremt klager fik solgt hans ejendom i [by3] for kr. 4.250.000 og såfremt den fulde købesum blev betalt til Gældsstyrelsen, så ville klagers resterende skattegæld blive eftergivet. Klager har solgt ejendommen til den godkendt pris og hele salgssummen er efterfølgende betalt til Gældsstyrelsen.

De oplysninger der nu fremsendes til Skatteankestyrelsen, er oplysninger som Gældstyrelsen enten kendte eller burde have kendt til da Gældsstyrelsen indgik den forpligtende aftale i januar 2023, og da Gældstyrelsen traf afgørelsen den 7. marts 2023.

(...)”

Repræsentanten har den 20. februar 2024 tilføjet følgende:

”(...)

I ovennævnte sag er det klagers grundlæggende synspunkt der mellem Gældsstyrelsen og klager er indgået en bindende aftale om, at såfremt klager fik solgt hans ejendom i Norge for kr. 4.250.000 og såfremt den fulde købesum blev betalt til Gældsstyrelsen, så ville klagers resterende skattegæld blive eftergivet. På baggrund af tilsagnet solgte klager ejendommen til den godkendte pris. Hele salgssummen blev efterfølgende betalt til Gældsstyrelsen.

Af den korrespondance der ledte frem til tilsagnet fremgår blandt andet (mine understregninger):

Mail fra Gældsstyrelsens [person2] 12.10.2022:

Kære [person1],

Jeg er glad for at høre, det er lykkedes dig at sælge, så du kan se frem til en afslutning.

Du skriver, du inden for få uger kan tilbyde 5,4 millioner til fuld og endelig afgørelse. Jeg har oplyst min leder om dette, og hun har givet sin accept.

Når handlen er endelig, og du kan disponere over beløbet, må du meget gerne skrive igen, og jeg vil derefter kontakte dig telefonisk. Du må gerne skrive nogle tidspunkter, der passer dig bedst.

Mail fra klager til [person2] 6.1.2023:

Kære [person2],

Hvis det kan lade sig gøre har køber lovet at ekspedere sagen indenfor 2 uger. Købsaftale ligger allerede klar.

Mail fra Gældsstyrelsens [person2] 11.1.2023:

Kære [person1]

Tak for din henvendelse.

Beløbet er godkendt af min leder, så du må gerne gå videre med salget.

Gældsstyrelsen kan derefter sende dig din endelige afgørelse.

[person2] har således i to tilfælde fået ledergodkendelse til indgåelsen af aftalen om saldokvittering og af salgsprisen for ejendommen i Norge.

Henset til betydningen af denne interne kommunikation anmodes Skatteankestyrelsen om fra Gældstyrelsen at indhente oplysninger om hvilken leder, der har afgivet tilsagnene og den præcise ordlyd heraf. Idet der i forvaltningsloven er en generel notatpligt, må de relevante notater være journaliseret på sagen, således at disse uden videre kan udleveres til Skatteankestyrelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Sagen angår, om klageren opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, samt om klageren kan støtte ret på aftalen med Gældsstyrelsen om, at såfremt han solgte ejendommen i Norge og anvendte provenuet herfra til afdrag på sin offentlige gæld, ville den resterende offentlige gæld blive eftergivet.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det er ikke kun skyldnerens løbende indtægter, der indgår i vurderingen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, da betalingsevnen også afhænger af, om der kan tilvejebringes midler gennem realisation eller belåning af skyldnerens aktiver, og skyldneren skal som udgangspunkt stille hele sin formue til disposition.

Idet klageren, som hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, driver virksomhed i selskabsform, og ejer anparter, som kan realiseres, og anvendes til at nedbringe gælden, finder Landsskatteretten, at klageren ikke opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens personlige og helbredsmæssige forhold, herunder at sagen har hjemsøgt klageren og hans familie samt givet anledning til blandt andet angst og depression, samt forholdene omkring gældens opståen, herunder at gælden ifølge klageren er opstået ved, at de blev svindlet og dårligt rådgivet af revisor og advokat, samt det forhold, at klageren har solgt sine aktiver af værdi, og har anvendt provenuet heraf til at afdrage et betydeligt beløb på sin offentlige gæld. På baggrund af en samlet vurdering, finder Landsskatteretten dog ikke, at det af klageren oplyste hverken i sig selv eller i kombination i særlig grad taler for eftergivelse på nuværende tidspunkt.

Det er derfor i overensstemmelse med reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse.

Klagerens repræsentant har anført, at der er indgået en bindende aftale om, at klagerens resterende gæld eftergives, såfremt klageren sælger ejendommen i Norge og anvender provenuet her fra til at nedbringe sin gæld til det offentlige, hvilket klageren har gjort.

En borger kan undtagelsesvis støtte ret på en forhåndsbesked, hvis nærmere fastlagte betingelser er opfyldt. Det er blandt andet en betingelse, at forhåndsbeskeden er positiv og entydig, og at forhåndsbeskeden har haft indflydelse på den skattepligtiges handlinger. Der henvises til den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.2.8.3.

Disse betingelser må anses for opfyldt, idet Gældsstyrelsens svar af 11. januar 2023 må anses for en positiv og entydig besked om, at Gældsstyrelsen ved klagerens salg af fritidshuset til 4,25 mio. kr., og efterfølgende indbetaling af provenuet ved salget, ville træffe endelig afgørelse om eftergivelse, samt da tilkendegivelsen har haft indflydelse på klagerens handlinger, idet klageren derefter har solgt fritidshuset.

En sådan forhåndsbesked, der opfylder betingelserne for at støtte ret herpå, er dog ikke bindende for myndighederne, hvis relevante forudsætninger viser sig at være urigtige eller ulovlige, eller hvis væsentlige, relevante forudsætninger for tilkendegivelsen efterfølgende ændrer sig. Der henvises til den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.2.8.4.

Der ses ikke at være tale om, at relevante forudsætninger har vist sig at være urigtige, da klageren havde oplyst om sine økonomiske forhold, herunder pension og anparter i [virksomhed1].

Der ses ligeledes ikke at være tale om, at relevante forudsætninger har ændret sig, idet der aldrig blev indsat en tilbagekøbsklausul i salgsaftalen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren kan støtte ret på den forhåndsbesked han fik fra Gældsstyrelsen om eftergivelse af den resterende offentlige gæld ved indbetaling af provenuet fra salget af ejendommen i Norge.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse.