Kendelse af 09-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2024

Journalnr. 23-0030610

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Fradrag for udgifter til underleverandører

0 kr.

679.455 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2020

Fradrag for udgifter til underleverandører

0 kr.

633.849 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, er stiftet den 17. juli 2015 af [person1], der er direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Selskabets formål er drive entreprenørvirksomhed samt beslægtet virksomhed hertil.

Ifølge CVR har selskabet i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:

Periode

Antal ansatte

Årsværk

3. kvartal 2019

2 - 4

2 - 4

4. kvartal 2019

2 - 4

2 - 4

1. kvartal 2020

2 - 4

1 - 2

2. kvartal 2020

2 - 4

1 - 2

3. kvartal 2020

1 – 2

1 - 2

4. kvartal 2020

1 – 2

1 - 2

Selskabets regnskab følger kalenderåret.

Selskabet har fremlagt bankkontoudskrifter, kontospecifikationer, momsafstemninger/-opgørelser, årsrapporter/-regnskaber og fakturaer for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020.

Ifølge selskabets kontospecifikationer for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 har selskabet haft en omsætning på 3.726.967 kr. ekskl. moms. Selskabet har bogført udgifter til underleverandører på 818.885 kr. ekskl. moms.

Ifølge selskabets kontospecifikationer for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020 har selskabet haft en omsætning på 3.289.240 kr. ekskl. moms. Selskabet har bogført udgifter til underleverandører på 692.127 kr. ekskl. moms.

Selskabet har i den påklagede periode 1. juli 2019 – 30. juni 2020 bogført udgifter til flere underleverandører. Udgifterne ekskl. moms til underleverandører er bogført på bogføringskonto 1400 ”Underentreprenører, Danmark”.

Sagens gang

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, og [virksomhed4] ApS konstateret, at der er blevet udstedt fakturaer til selskabet. Skattestyrelsen har anset førnævnte selskaber for at have udstedt fiktive fakturaer, som ikke har dækket over reelle leverancer. I den forbindelse har Skattestyrelsen fundet anledning til at se nærmere på selskabets brug af underleverandører.

Udgifter til underleverandører

Skattestyrelsen har anset underleverandørernes fakturaer for at være fiktive og har truffet afgørelse om at nægte selskabet fradrag for udgifter til underleverandører på i alt 679.455 kr. i indkomståret 2019 og 633.849 kr. i indkomståret 2020.

Følgende forhold gør sig gældende for selskabets underleverandører:

[virksomhed5], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed5], blev startet den 9. februar 2015 som en enkeltmandsvirksomhed. [virksomhed5] hed tidligere [virksomhed6] og er ejet af [person2]. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

[virksomhed5] har ifølge udskrift fra CVR ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer:

Dato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

28-10-2019

187

5.000,00 kr.

1.250,00 kr.

6.250,00 kr.

20-12-2019

195

12.500,00 kr.

3.125,00 kr.

15.625,00 kr.

I alt 2019

17.500,00 kr.

4.375,00 kr.

21.875,00 kr.

03-03-2020

206

4.000,00 kr.

1.000,00 kr.

5.000,00 kr.

I alt 2020

4.000,00 kr.

1.000,00 kr.

5.000,00 kr.

Samlet

21.500,00 kr.

5.375,00 kr.

26.875,00 kr.

Fakturaerne vedrører håndværksydelser. Det er ikke beskrevet hvor, hvornår eller af hvor mange arbejdet er blevet udført af.

Selskabets overførsler for betaling af fakturaerne kan afstemmes på selskabets bankkontoudtog.

Der er ikke fremlagt andet materiale i form af samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign.

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 21. februar 2018 af [person3]. [virksomhed3] var i den påklagede periode drevet af nu fratrådte direktør [person4] ind til den 12. marts 2021. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 21. november 2022, hvor konkursdekretet blev afsagt den 21. marts 2021. [virksomhed3] var registreret under branchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed3]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil.

[virksomhed3] var ifølge udskrift fra CVR registreret med 6 – 1 ansatte i den påklagede periode. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer:

Dato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

09-07-2019

674

89.240,00 kr.

22.310,00 kr.

111.550,00 kr.

09-10-2019

939

82.500,00 kr.

20.625,00 kr.

103.125,00 kr.

25-11-2019

1087

116.875,00 kr.

29.218,75 kr.

146.093,75 kr.

06-12-2019

1152

72.890,00 kr.

18.222,50 kr.

91.112,50 kr.

16-12-2019

1183

119.450,00 kr.

29.862,50 kr.

149.312,50 kr.

18-12-2019

1205

93.400,00 kr.

23.350,00 kr.

116.750,00 kr.

I alt 2019

574.355,00 kr.

143.588,75 kr.

717.943,75 kr.

27-02-2020

1428

79.630,00 kr.

19.907,50 kr.

99.537,50 kr.

08-04-2020

1665

55.500,00 kr.

13.875,00 kr.

69.375,00 kr.

23-04-2020

1742

67.369,00 kr.

16.842,25 kr.

84.211,25 kr.

15-05-2020

1858

103.678,00 kr.

25.919,50 kr.

129.597,50 kr.

12-07-2020

2121

123.960,00 kr.

30.990,00 kr.

154.950,00 kr.

17-09-2020

2584

79.675,00 kr.

19.918,75 kr.

99.593,75 kr.

I alt 2020

509.812,00 kr.

127.453,00 kr.

637.265,00 kr.

Samlet

1.084.167,00 kr.

271.041,75 kr.

1.355.208,75 kr.

Fakturaerne fra [virksomhed3] er anført en adresse og en kort beskrivelse af det fakturerede arbejde. I flere tilfælde vedrører arbejdet renovering af lejligheder på adresser i [by1]. Fakturaerne er ikke anført en detaljeret beskrivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført det.

Der er ikke fremlagt andet materiale i form af samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign.

Selskabets overførsler for betaling af fakturaerne kan afstemmes på selskabets bankkontoudtog.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er betaling af fakturaerne sket til en bankkonto i [finans1], der har videreført til andre udenlandske bankkonti, herunder en konto i [finans2] i Litauen. [virksomhed3] har derudover, ifølge Skattestyrelsen, ikke indberettet korrekt moms i perioden.

[virksomhed7], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 3. januar 2010 under virksomhedsformen ”Anden udenlandsk virksomhed” med navnet [virksomhed8] v/[person1]. Det fremgår af CVR, at den tegningsansvarlige er [virksomhed8]. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”.

Der har ifølge udskrift fra CVR ikke været ansatte registreret i [virksomhed7] i den påklagede periode.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt følgende faktura:

Dato

Fakturanr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

31-12-2020

10001

120.036,60 kr.

30.009,15 kr.

150.045,75 kr.

Samlet

120.036,60 kr.

30.009,15 kr.

150.045,75 kr.

Fakturaen er anført beskrivelsen ”Udført diverse arbejde i perioden: 01/01/2020 – 31/12/2020”. Der fremgår ikke yderligere oplysninger i form af betalingsoplysninger. Der er alene fremlagt bankkontoudtog for 2019 og 2020. Betalingen fremgår ikke af kontoudtoget for 2020.

Der er ikke fremlagt andet materiale i form af samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og lign.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er [virksomhed7] registreret for moms. Videre har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed7] har samme ejer som selskabet.

Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst er fordelt således:

Udgifter ekskl. moms

2019

[virksomhed5]

37.500 kr.

[virksomhed3]

574.355 kr.

[virksomhed7]

67.600 kr.

I alt 2019

679.455 kr.

2020

[virksomhed5]

4.000 kr.

[virksomhed3]

509.812 kr.

[virksomhed7]

120.037 kr.

I alt 2020

633.849 kr.

Samlet

1.313.304 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 679.455 kr. i indkomståret 2019 og 633.849 kr. i 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandørerne, da Skattestyrelsen har anset leveringerne for fiktive.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter til underleverandører

Vi har ved gennemgang af det fremlagte regnskabsmateriale konstateret, at I for 2019 og 2020 har anvendt en række underleverandører til brug for det udførte arbejde.

Vi har foretaget en gennemgang af de fakturaer, der er fremlagt, og som danner grundlag for fradrag vedrørende underleverandører. Der er henholdsvis bogført 679.454 kr. for indkomståret 2019 og 633.847 kr. for indkomståret 2020. Se bilag 2.

Vi har konstateret, at I anvender underleverandører, der ikke indberetter korrekt moms. Desuden kan det konstateres, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl.

En nærmere beskrivelse af underleverandørerne og deres skattemæssige forhold fremgår af bilag 1.

På den baggrund er det vores opfattelse, at der kan rejses tvivl om de fremlagte fakturaers realitet, hvorfor der nægtes fradrag for udgifter til de nævnte underleverandører. Det er ikke godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen er, at fakturaernes udformning bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de købte ydelser rent faktisk er leveret til jeres virksomhed.

Det er derfor vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi det ikke er dokumenteret, at betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se statsskattelovens § 6.

Vi anser det heller ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der, uanset bankoverførslerne, er tale om reelle fakturaer til udgifter, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.

Det er jer, som har bevisbyrden, og som skal dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre fradragsretten, hvilket vi samlet set stadig vurderer ikke er opfyldt.

Der nægtes derfor fradrag for udgifter til de nævnte underleverandører.

1.5. Vores bemærkninger til jeres rådgivers indsigelse

I har ikke dokumenteret påstanden om, at alle fakturaer for underleverandørerne er korrekte. Desuden har I heller ikke dokumenteret påstanden om, at I har modtaget de fakturerede tjenesteydelser fra de enkelte underleverandører.

På den baggrund mener vi ikke der er fremkommet nye oplysninger, der vil kunne begrunde en ændring af vores vurdering i sagen, hvorfor vores forslag fastholdes.

...”

Skattestyrelsen har den 11. marts 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse for stadfæstet.

Skattestyrelsen fastholder således fortsat, at der ikke foreligger realitet bag de fremlagte fakturaer fra de pågældende underleverandører for den påklagede periode, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor.

Faktuelle forhold

Klager er stiftet den 17. juli 2015 med cvr-nr. [...1], under branchekoden ’bygge- og anlægsvirksomhed’. Klagers regnskabsår følger kalenderåret. Stifter og ejer er [person1].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en momskontrol af underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS under konkurs og [virksomhed4] ApS, konstateret, at disse selskaber har ageret som stråmandsselskaber, der indgår i kædesvig, med henblik på at opnå uberettiget skatte- og momsfradrag. Det er ved kontrollen konstateret, at selskaberne i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 har udstedt fakturaer til klager.

Skattestyrelsen har på den baggrund foretaget en nærmere kontrol af klagers fradrag for underleverandører for 2019 og 2020 vurderet, at der foreligger en væsentlig tvivl om realiteten bag de fremlagte fakturaer for arbejde udført af underleverandører.

Skattestyrelsen finder ikke at klager har dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at klager reelt har modtaget leverancer af fremmed arbejdskraft fra de pågældende underleverandører, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor.

Bevisbyrde

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Videre skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for privatudgifter eller udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt jf. SKM.2004.162H, herunder at der er sket leverance af fradragsberettiget ydelser fra de pågældende underleverandører til klager. Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325.ØLR, SKM2023.627.BR samt SKM2017.40.BR. Samme princip følger ligeledes af Landsskattens afgørelse af den 24. august 2023 med jr. nr. 22-0096401.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder i vedrørende de pågældende underleverandører, hvorfor der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at én af de anvendte underleverandører ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager, hvorfor underleverandøren ikke ses at have haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser. Herudover er det konstateret, at flere af de pågældende underleverandører har ageret som stråmandsselskaber og/eller indgået i kædesvig, med henblik på at opnå et uberettiget skatte- og momsfradrag.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager.

Klager har gjort gældende, at der foreligger realitet bag samhandlen mellem klager og de pågældende underleverandører og har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række fakturakopier.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlagte har løftet den skærpede bevisbyrde.

Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. På flere af fakturaerne er fremgår der eksempelvis kun henvisning til ”udført arbejde” uden nærmere specifikation, ligesom antallet af timer på flere af fakturaerne er angivet til ”1” og ”1,00”. Klager har ikke fremlagt timesedler eller andre underbilag til fakturaerne.

Videre er der lagt vægt på, at klager ikke har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne. Klager har hverken fremlagt samarbejdskontrakter, mails, eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan anses at foreligge realitet bag de fremlagte fakturaer, og at klager ved fremlæggelsen af fakturakopier, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret de på fakturakopierne anførte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvist samt SKM2020.484.BR, LSR2022.19-0084227 og SKM2019.500.LSR.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for selskabets udgifter efter statsskattelovens § 6, og at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Selskabets navn er [virksomhed1] ApS. Det er stiftet den 17. juli 2015 med cvr-nr. [...1]. Det er registreret under branchekode ”anden bygge- og anlægsvirksomhed”. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Stifter og ejer er [person1].

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører, fordi det ikke er fundet godtgjort, at de fakturerede tjenesteydelser er leveret til selskabet.

Desuden har Skattestyrelsen nægtet fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører, fordi det ikke er dokumenteret, at der er sket levering mod vederlag fra en momspligtig person.

Skattestyrelsen har i den forbindelse anført:

”Begrundelsen er, at fakturaernes udformning bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de købte ydelser rent faktisk er leveret til jeres virksomhed.

Det er derfor vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi det ikke er dokumenteret, at betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se statsskattelovens § 6.

Vi anser det heller ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der, uanset bankoverførslerne, er tale om reelle fakturaer til udgifter, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.

Det er jer, som har bevisbyrden, og som skal dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre fradragsretten, hvilket vi samlet set stadig vurderer ikke er opfyldt.”

Klager bestrider Skattestyrelsens opfattelse, idet det samtidig bemærkes, at Klager har fremsendt omfattende materiale, som dokumenterer såvel aftalegrundlag og levering af ydelser. Skattestyrelsen har ikke forholdt sig hertil i hverken forslag eller afgørelse, udover at der henvises til, at Selskabet formodes at have fratrukket fiktive fakturaer til underleverandører.

Der er ikke redegjort nærmere herfor, ligesom Skattestyrelsen ikke har redegjort for, hvorfor det fremsendte materiale ikke dokumenterer, at der er leveret ydelser. Skattestyrelsen ses derimod at have lagt vægt på at selskabet har entreret med [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Således anfører Skattestyrelsen yderligere:

”Vi har konstateret, at I anvender underleverandører, der ikke indberetter korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Desuden kan det konstateres, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl.”

Skattestyrelsens opfattelse bestrides. Det bemærkes, at selskabet har fremlagt samtlige relevante bilag og således har dokumenteret, at have afholdt udgifter til reel arbejdskraft. Det forhold, at samarbejdspartnerne ikke indberetter korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er ikke forhold som kan komme selskabet til last jf. herved omfattende EU Praksis.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører og som følge heraf har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst i indkomstårene 2019 og 2020 med henholdsvis 679.454 kr. og 633.847 kr. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører i perioden for at være fiktive.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører for henholdsvis 679.455 kr. i 2019 og 633.849 kr. i 2020. Ændringerne er en følgevirkning af Skattestyrelsens nægtelse af købsmomsfradrag for selskabets udgifter til underleverandørerne.

Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser. Selskabet har ikke bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der er ikke fremlagt en samarbejdskontrakt eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed5] og [virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. [virksomhed3] har heller ikke afregnet skat og moms og er opløst efter konkurs, jf. SKM2019.500.LSR.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, jf. f.eks. Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.210.BR.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.