|
|
Kendelse af 20-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-09-2024
Journalnr. 23-0032183
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Skattestyrelsen har ansat aktieindkomsten til 64,65 % af 3.114.364 kr., jf. ligningslovens § 16 A | 2.013.436 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Gavebeskatning | |||
Gave fra klagerens søn | Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
Ved afgørelse af 1. juni 2022 ([sag1]) hjemviste Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse af 11. februar 2019, for så vidt angår beskatning af 3.114.364 kr., der var indsat på klagerens private virksomheds bankkonto fra [virksomhed1] ApS.
I 2015 ejede klageren gennem to helejede holdingselskaber 33,33 procent af [virksomhed1] ApS og indirekte gennem [virksomhed2] ApS 47 procent af 66,7 procent af [virksomhed1] ApS. Klagerens ejerandel i [virksomhed1] ApS udgjorde derfor 64,65 procent. De resterende ejerandele i [virksomhed1] ApS var direkte og indirekte ejet af klagerens søn.
Landsskatteretten hjemviste derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af 3.114.364 kr. med følgende begrundelse:
” (...)
Klageren er skattepligtig af overførslerne til ham og enkeltmandsvirksomheden fra datterselskabet i henhold til hans udbytteret, jf. ligningslovens § 16 A.
Da der ikke foreligger oplysninger om klagerens udbytteret, udover oplysningerne om ejerforholdet, hjemvises opgørelsen af udbyttebeskatningen til nærmere behandling hos Skattestyrelsen.
Den resterende del af overførslerne fra datterselskabet, som ikke er omfattet af klagerens udbytteret, anses at vedrøre klagerens søns udbytteret. Der er herefter som udgangspunkt en formodning for, at der er tale om en gave, jf. boafgiftslovens § 22. Da der i denne forbindelse ikke er foretaget høring af eventuel gavegiver, finder Landsskatteretten, at såvel selve kvalifikationen af beløbet samt opgørelse af eventuel gaveafgift hjemvises til nærmere behandling hos Skattestyrelsen.”
I 2015 var koncernstrukturen følgende:
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har opgjort klagerens aktieindkomst til 2.013.436 kr.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
” Sagsfremstilling og begrundelse
[...]
1.4 Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har tidligere truffet afgørelse at indsætningerne på 3.114.364 kr. (overført fra [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1]) på [person1]s enkeltmandsvirksomheds bankkonto for udlodning efter bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 1.
Beløbet er anset for aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.
Landsskatteretten afgør, at da der ikke foreligger oplysninger om klagerens ([person1]) udbytteret i [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...2], udover oplysningerne om ejerforholdet (64.49 %), hjemvises opgørelsen af udbyttebeskatningen til nærmere behandling hos Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har i henhold de foreliggende og modtagne oplysninger, opgjort udbytteretten til 64,65 %
Den beregnede udlodning kan herefter opgøres således: | |
64,65 % af 3.114.364 kr. = | 2.013.436 kr. |
Nedsættelsen af aktieindkomsten kan opgøres således: | |
35,35 % af 3.114.364 kr. = | 1.100.928 kr. |
Eller således: (3.114.364 – 2.013.436) kr. = | 1.100.928 kr. |
(...) ”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at aktieindkomsten skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor har klageren anført:
”Skattestyresen har ansat aktieindkomsten til 2.380.528, efter vores opfattelse bør beløbet anses som bogført i det overliggende selskab, [virksomhed3] ApS af 1.7.1991, hvorefter aktieindkomsten hos mig skal være kr. 0.
Overførslen er ikke fortaget af mig selv, men foretaget autonomt af advokats personale. Jeg har således ikke været involveret i selve betalingen/overførslen. Jeg havde ikke forudgående viden om at advokatens personale ikke ville gennemføre overførslen via [virksomhed3] ApS, men valgte at gøre det via [virksomhed1] ApS. Overførslen var således udelukkende bestemt af advokatens personale.”
Klagerens repræsentant har den 14. maj 2024 anført følgende:
”(...)
Om de faktiske forhold kan der kort anføres, at Landsskatteretten ved afgørelse af 2. juni 2022 hjemviste Skattestyrelsens afgørelse af 11. februar 2019 til fornyet behandling, for så vidt angår beskatning af et beløb på kr. 3.114.364. Dette beløb var blevet overført fra [virksomhed1] ApS til [person1] i 2015.
[person1] ejede indirekte gennem to holdingselskaber 64,65 pct. af kapitalandelene i [virksomhed1] ApS. De resterende kapitalandele i [virksomhed1] ApS var på daværende tidspunkt ejet indirekte af [person2], der er [person1]s søn.
Skattestyrelsen havde ved sin afgørelse af 11. februar 2019 bl.a. forhøjet [person1]s aktieindkomst for 2015 med beløbet på kr. 3.114.364.
Ved Landsskatterettens afgørelse skete der hjemvisning, idet der ikke for Landsskatteretten forelå oplysninger om, at [person1]s udbytteret var anderledes end ejerforholdet tilsagde. Ved Skattestyrelsens afgørelse af 13. januar 2023 blev [person1]s aktieindkomst for 2015, der tidligere var ansat til kr. 3.481.456, nedsat med kr. 1.100.928, hvorefter den blev ansat til kr. 2.380.528 kr. Nedsættelsesbeløbet på kr. 1.100.928 svarer til den udbytteret, der ikke tilfaldt [person1], men derimod [person2]. Differencen mellem kr. 3.114.364 og kr. 1.100.928 udgør kr. 2.013.436, hvilket svarer til [person1]s udbytteret på 64,65 pct.
Skattestyrelsen har – efter hvad der er [person1] bekendt – ikke foretaget en beskatning af [person2] for indkomståret 2015 svarende til hans udbytteret, ligesom Skattestyrelsen heller ikke har fastsat et gaveafgiftstilsvar for en gave fra [person2] til [person1].
I Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2022 anføres det, at der er en formodning om, at der ydet en gave fra [person2] til [person1]. Dette bestrides, da overførslen fra [virksomhed1] ApS til [person1] skete ved en fejl foretaget af en advokat. Tanken var, at de pågældende beløb skulle have været overført fra det selskab, der ejer [virksomhed1] ApS, hvorved [person1] ville have nedbragt sit tilgodehavende med dette selskab. Der foreligger heller ikke et normalt gavemiljø mellem [person2] og [person1], uanset at de er familiemæssigt beslægtede. De kommunikerede alene med hinanden via advokater, hvilket de fortsat gør i dag. Den formodning, som anføres i afgørelsen af 2. juni 2022, er således intet andet end en formodning, der er afkræftet.
Landsskatteretten udtalte endvidere, at såvel selve kvalifikationen af beløbet samt opgørelse af eventuel gaveafgift skulle hjemvises til nærmere behandling hos Skattestyrelsen.
Det kan imidlertid konstateres, at Skattestyrelsen efter Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2022 ikke har foretaget sig yderligere i sagen (for så vidt angår gaveafgift). At det forholder sig sådan, er der gode grunde til, hvilket vil blive berørt nedenfor.
Ved Skattestyrelsens afgørelse af 13. januar 2023 er der således sket en nedsættelse af [person1]s aktieindkomst for 2015 med kr. 1.100.928.
Følgende fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”[...] Klageren skal derfor for 2015 udbyttebeskattes af et beløb på 2.380.528 kr. [...] Da der i alt blev indsat 3.114.364 kr., finder Landsskatteretten, at et beløb svarende til klagerens søns udbytteret på 1.100.928 kr. skal anses som en gave fra klagerens søn til klageren. Da gaven er ydet fra klagerens søn, er gaven ikke indkomstskattepligtig, men afgiftspligtig efter boafgiftsloven.
Eftersom der er ingen oplysninger om, hvorvidt der er foretaget høring af klagerens søn som gavegiver, hjemviser Landsskatteretten ansættelsen af gaveafgiften til Skattestyrelsen. Der henvises til § 12, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten.”
Beløbet på kr. 2.380.528 kr. er ikke korrekt, idet det rette beløb er kr. 2.013.436. Tilsvarende er beløbet på 733.836 kr., som fremgår som gave i den indledende tabel, heller ikke korrekt, idet det rette beløb er kr. 1.100.928, hvilket også fremgår af præmisserne i afgørelsesudkastet.
Skattestyrelsens afgørelse af 13. januar 2023 vedrører alene fastsættelse af [person1]s aktieindkomst for 2015 og vedrører slet ikke fastsættelse af et gaveafgiftstilsvar. Det falder derfor uden for klage-behandling i den foreliggende sag, at Landsskatteretten fastsætter, at et beløb på kr. 1.100.928 skal anses som en gave fra [person2] til [person1]. Kompetencen til at fastsætte et gaveafgiftstilsvar ligger hos Skattestyrelsen i første instans.
Krav på gaveafgift er omfattet af forældelseslovens regler. Det vil sige, at krav på gaveafgift er omfattet af den almindelige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, som er 3 år. Efter § 3, stk. 2, suspenderes fristen dog, hvis fordringshaveren – det vil i dette tilfælde sige Skattestyrelsen – var ubekendt med fordringen. I så fald regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren – det vil i dette tilfælde sige Skattestyrelsen – fik eller burde have fået kendskab fordringen.
Uvidenheden skal vedrøre de faktiske forhold, som kravet om gaveafgift støttes på. Det følger af praksis, jf. f.eks. UfR 2012.3564 H og UfR2019.2762 H, at retsvildfarelse – altså ukendskab til eksistensen eller den rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet – som udgangspunkt ikke medfører suspension.
Der kan tillige om retsvildfarelse henvises til lovforslag nr. L 165 af 28. februar 2007, hvor det omtales i lovforslagets bemærkninger i punkt 3.2.1.3. om suspension af den korte forældelsesfrist og i bemærkningerne til § 3, stk. 2, at den gældende suspensionsregel [fra 1908-loven] videreføres uændret, herunder også for så vidt angår spørgsmålet om betydningen af retsvildfarelse. Det nævnes i bemærkningerne, at retsvildfarelse kun undtagelsesvis vil kunne anerkendes som suspensionsgrund. Domstolene har været meget tilbageholdende med at statuere suspension på grund af retsvildfarelse.
Skattestyrelsen har senest siden 11. februar 2019 haft positiv viden om de faktiske forhold, der kunne begrunde en gavebeskatning af [person1] efter reglerne i bo- og gaveafgiftsloven. Kravet på eventuel gaveafgift forældede derfor den 11. februar 2022. Det forhold, at Skattestyrelsen foretog en forkert retsanvendelse og beskattede [person1] af hele beløbet på kr. 3.114.364 som aktieindkomst, uanset at hans udbytteret var mindre end 100 pct., hvilket blev berigtiget ved Landsskatterettens afgørelse af 1. juni 2022, kan ikke medføre, at forældelsesfristen er suspenderet, idet der netop er tale om en retsvildfarelse fra Skattestyrelsens side. En sådan retsvildfarelse medfører ikke suspension, hvilket Skattestyrelsen må have været klar over, idet der netop ikke er fremsat gaveafgiftskrav over for [person1].
Allerede den 2. juni 2022, hvor Landsskatteretten traf sin første afgørelse, var et eventuelt krav på gaveafgift forældet.
Allerede fordi et eventuelt krav på gaveafgift var forældet senest den 11. februar 2022, er der intet grundlag for de nævnte bemærkninger i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 13. marts 2024, hvorfor jeg skal anmode Skatteankestyrelsen om at genoverveje bemærkningerne herom i forslaget til afgørelse. Det bestrides som nævnt ovenfor, at der overhovedet skulle foreligge en gave, idet der er et meget anstrengt forhold mellem [person1] og [person2].
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår konsekvensændringer som følge af Landsskatterettens afgørelse af 1. juni 2022 ([sag1]). Sagen angår nærmere beskatning af indsætninger på 3.114.364 kr. på klagerens private virksomheds bankkonto efter udbytteretten svarende til 64,65 procent og kvalifikationen af restbeløbet på 1.100.928 kr. som gave.
Retsgrundlaget
Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, jf. stk. 1, fremgår, at som udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
Af statsskattelovens § 4 sammenholdt med § 5 fremgår, at gaver, der skal afgiftsbeskattes efter boafgiftsloven, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af boafgiftslovens § 22 sammenholdt med § 23 fremgår, at gaver, som børn i et kalenderår giver deres forældre, skal afgiftsberigtiges med 15 procent, hvis gaven overstiger et bundfradrag.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten fastslog i afgørelsen af 1. juni 2022, at klageren i 2015 skulle udbyttebeskattes af et beløb svarende til klagerens udbytteret af 3.114.364 kr.
Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens direkte og indirekte ejerandel i det udbytteudloddende selskab, [virksomhed1] ApS, udgjorde 64,65 procent. Klageren skal derfor for 2015 udbyttebeskattes af et beløb på 2.013.436 kr. Det er uden betydning for bedømmelsen, at det var klagerens advokat, der indsatte beløbet på klagerens private virksomhedskonto. Det er ligeledes uden betydning, at indsætningen skete uden klagerens samtykke og kendskab.
Da der i alt blev indsat 3.114.364 kr., skal Landsskatteretten tage stilling til, om et beløb svarende til klagerens søns udbytteret på 1.100.928 kr. skal anses som en gave fra klagerens søn til klageren. Forholdet mellem forældre og børn er kerneområdet for gavemiljø, og der er som følge heraf en formodning for, at det indsatte beløb på 1.100.928 kr. er en gave. Under henvisning til familieforholdet påhviler der klageren en streng bevisbyrde. Eftersom klageren faktisk modtog sønnens udbytteandel, fører det anførte om uoverensstemmelser mellem klageren og sønnen ikke til et andet resultat.
Der er ingen oplysninger om, hvorvidt der er foretaget høring af klagerens søn som gavegiver. Landsskatteretten hjemviser derfor ansættelsen af gaveafgiften til Skattestyrelsen. Der henvises til § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om kravet på gaveafgift er forældet, herunder om forældelsen er suspenderet ved påklagen af Skattestyrelsens afgørelse.