Kendelse af 16-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2024

Journalnr. 23-0034689

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage ansættelsen af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 18. oktober 2022 forhøjet klagerens kapitalindkomst til 62.638 kr. for indkomståret 2021. Det af Skattestyrelsen ansatte beløb på 62.638 kr. udgør nettoindkomst ved handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter i form af USDT.

Klageren har den 5. december 2022 anmodet om genoptagelse af kapitalindkomsten på 62.638 kr. for indkomståret 2021. Af genoptagelsesanmodningen fremgår følgende:

”Til rette vedkommende,

på vegne af vores klient anmoder vi om genoptagelse af indkomståret 2021 vedr. forhøjelse af finansielle kontrakter (USDT) på DKK 62.638 i kapitalindkomst.

Info om sagen:

Det vedrør skattesagen fra d. 18. oktober 2022, hvor vi har indsendt en klage d. 01-12-2022. Vedhæftet finder I klagen, hvor hændelsesforløbet er redegjort.

Vores klient har den 24. juni 2021 været udsat for svindel med Kryptovaluta og har i den forbindelse mistet DKK 1.600.000 på en kinesisk APP kaldet [x1]. Vores klient har ikke længere adgang til APP'en og hans beholdning af USDT er hermed 0.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse forhøjet kapitalindkomsten for disse finansielle kontrakter med DKK 62.638, som er blevet svindlet i APP'en. Hændelsen er blevet politianmeldt. Se vedhæftet for politianmeldelsen og bekræftelsesmail.

Da finansielle kontrakter er lagerbeskattet, vil vores klient hvert år blive påkrævet en opgørelse af gevinst/tab af USDT, som oprindeligt er gået tabt. Beholdningen er 0. Vi vurderer, at det ikke kan udløse en gevinst.

NOTE: Finansielle kontrakter i [x1] er ikke påklaget i vores klage til afgørelsen den 18. oktober 2022.”

Der er sammen med anmodningen om genoptagelse blandt andet fremlagt politianmeldelse af 2. december 2022 og bekræftelse fra [Politiet] på modtagelse af politianmeldelsen. Af politianmeldelsen fremgår følgende:

”Til [Politiet]

Jeg har i juni 2021 været udsat for svindel med crypto valute - og har i den forbindelse mistet ca. 1.300.000 danske kroner på en kinesisk APP kaldet [x1].

På grund af de kedelige omstændigheder fik jeg ikke anmeldt tabet dengang - men nu er jeg havnet i en skattesag, og bliver derfor nødt til at gøre noget.

Sagen er rejst af Skatte info - og de har anbefalet mig at anmelde sagen til politiet - da jeg ikke kan finde dokumentation for at pengene er mistet.

Jeg vedhæfter sagen fra Skatte info samt den dokumentation der ligger til grund for sagen – selve hændelsesforløbet.

Anmeldelsen skal bruges til at klargøre at jeg har mistet pengene - således at jeg ikke i al fremtid skal svare lager skat til skattevæsenet.”

I forbindelse med klagesagsbehandlingen er der yderligere fremlagt afgørelse fra [Politiet] af 12. december 2022, opgørelse af USDT-beholdningen og den urealiserede avance heraf samt opgørelse af USDT-beholdning og det urealiserede tab herpå.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens kapitalindkomst på 62.638 kr. for indkomståret 2021.

Som begrundelse er anført:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse for indkomståret 2021 er modtaget inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvorfor anmodningen for dette indkomstår behandles i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er en betingelse for ordinær genoptagelse, at anmodningen indeholder oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre og begrunde, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse, jf. SKM 2015.433 BR og SKM2015.578.BR.

Skattestyrelsen kan på denne baggrund ikke imødekomme din anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2021. Det lægges til grund, at de nye oplysninger i forhold til sagsid [sag1] udelukkende udgør fremsendte politianmeldelse, som fremgår citeret under punkt 1.1. Heraf fremgår, at du har mistet 1,3 mio. kr. på en kinesisk App kaldet [x1].

Foruden en politianmeldelse skal der foreligge en afgørelse fra domstolene som tilsiger, at du har krav på et tabsfradrag, herunder hvad dette udgør. Først på dette tidspunkt/det pågældende indkomstår kan Skattestyrelsen godkende tabsfradraget, jf. SKM2018.12.LSR.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at personers gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

•	Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.
•	Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.
•	Tabet skal kunne konstateres endeligt.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Hvis kravet ikke er startet som et pengekrav, men f.eks. som et krav på en tjenesteydelse, skal der ske kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor pengekravet opstår og fordringen bliver omfattet af kursgevinstloven.

Hvornår et krav bliver omfattet af kursgevinstloven, afhænger af den konkrete situation. I mange situationer har det dog ingen betydning for kursfastsættelsen, præcist hvornår en fordring overgår til at blive omfattet af kursgevinstloven, da debitor uanset det konkrete tidspunkt, vil have samme betalingsevne.

Hvis kreditor oprindeligt har indgået en kontrakt om en tjenesteydelse, som debitor ikke leverer, og debitors erstatningsansvar først fastslås ved dom, vil pengekravet først opstå ved dommens afsigelse. På dette tidspunkt skal pengefordringen så kursfastsættes.

Et tab omfattet af kursgevinstlovens § 14, kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Om tabet er endeligt konstateret, beror på en konkret vurdering. Tabet kan således ikke fradrages i det indkomstår, hvor man kan konstateret, at man har krav på en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 14, som man muligvis ikke vil få. Tabet kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt.

Skattestyrelsen kan på denne baggrund ikke imødekomme et eventuelt tabsfradrag på 1.3 mio. kr., herunder at nedsætte tidligere ansatte kapitalindkomst på 62.638 kr. til 0 kr. i forbindelse med svindel med investerede beløb i den kinesiske App [x1].

1.5. Skattestyrelsens endelig afgørelse

Efter en gennemgang af dine bemærkninger til vores forslag af 9. januar 2023, kan Skattestyrelsen ikke nedsætte tidligere ansatte kapitalindkomst på 62.638 kr. til 0 kr. i forbindelse med svindel med investerede midler i den kinesiske App [x1].

Det lægges til grund, at vi i sagsid [sag1] har oplysninger om udførte handler med USDT på vekslingstjenesten [tjeneste1]. Dermed skal du beskattes af de handlede USDT, som du havde ejerskab af i indkomståret 2021. På baggrund af disse handelstransaktioner beregnede vi din kapitalindkomst til 62.637 kr. for indkomståret 2021.

Erhvervede USDT på vekslingstjenesten [tjeneste1], som du senere overførte til den kinesiske App [x1], og som viste sig at være svindel, er en selvstændig hændelse. Jf. punkt 1.4 har vi derfor vurderet muligheden for tabsfradrag efter kursgevinstlovens § 14, som vi må afvise, idet betingelser herfor ikke er opfyldt.”

Skattestyrelsen har supplerende udtalt følgende:

”Repræsentant har fremsendt et bilag ”Bilag 3”, hvor er opgjort nettoindkomst ved salg af stablecoins (USDT) til 51.554 kr. for 2021. Skattestyrelsens beregnet nettoindkomst ved salg af stablecoins (USDT) opgjort til 62.637 kr. Der bemærkes følgende til den indsendte beregning:

•	der er anvendt samme USD-kurser for hver handel i modsætning til Skattestyrelsens beregning, hvor er anvendt 5-minut-kurser;
•	den fremsendte beregning inkluderer gebyrer, som vi tidligere ikke har medtaget i Skattestyrelsens beregning, idet vi har ikke modtaget alle transaktionsoversigter fra [tjeneste1], derfor kunne vi heller ikke godkende oplyste gebyrer i det tidligere fremsendte ”Bitcoin regnskab”. Vi har godkendt kun overførsler fra skatteydernes bankkonto i [finans1] bank.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens kapitalindkomst på 62.638 kr. for indkomståret 2021 skal genoptages og nedsættes.

Til støtte for påstanden er anført:

”1. Faktiske omstændigheder

Vores klient har fra den 18. januar 2021 til den 24. juni 2021 handlet med kryptovaluta på kryptobørsen [tjeneste1] og videreført USDT til en kinesisk app kaldet ”[x1]”. [x1] har udgivet sig for at være en kryptocasino. ”[x1]” må ikke sidestilles med de amerikanske [virksomhed1], som ejer de amerikanske casino hoteller i blandt andet [stat1].

Det er foregået således, at vores klient køber kryptovaluta på [tjeneste1], såsom Bitcoin (BTC), BNB, ETH fra hans danske bankkonto og derefter konverterer hele antallet til USDT. Disse USDT bliver så overført fra [tjeneste1] til den kinesiske app [x1]. Denne proces bliver gentaget i hele perioden vores klient handler med kryptovaluta.

Antallet ved konverteringerne i [tjeneste1] og antallet ved overførslerne til den kinesiske app [x1] foreligger således, at beholdningen af de enkelte Kryptovaluta på [tjeneste1] altid er 0. Når vores klient køber BTC konverteres (salg) hele antallet til USDT, hvor hele antallet af USDT bliver overført fra [tjeneste1] til [x1].

Formålet med at overføre USDT til denne app var, at vores klient med sine USDT’er nu kunne deltage i et kryptocasino spil. I starten vandt han på disse spil efter de oplysninger, som han fik fra den kinesiske app [x1]. Da vores klient den 24. juni 2021 ville hæve en del af sin beholdning igen, lukkede appen pludselig ned og han kunne ikke længere få adgang til sine værdier.

For at kunne downloade appen, skal man have tilsendt et link, hvorved linket fører til en side, hvor man kan downloade [x1] appen. Vores klients USDT-beholdning i appen [x1] blev sat til 0, og linket er ikke længere tilgængeligt. Der er ikke længere nogen kontaktpersoner til det kinesiske foretagende. Der er tale om ren svindel.

Vores klient har ved flere møder med Skattestyrelsen forsøgt at redegøre for de faktiske forhold, men han er ikke blevet forstået. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at de ikke kan imødekomme et eventuelt tabsfradrag på 1.3 mio. kr., da betingelserne i kursgevinstlovens §14, stk. 1 ikke er opfyldt.

Vores klient har ikke anmodet om tabsfradrag på ca. 1.3 mio. kr. men blot at vores klient ikke fortsat skal beskattes af Stable Coins (USDT), som vores klient ikke længere har rådighed over på grund af svindel.

Vores klient har anmeldt sagen til politiet og har modtaget vedlagte afgørelse, jf. bilag 2. Da gerningspersonen ikke kan identificeres, har politiet besluttet ikke at indlede efterforskningen. Der er ikke grundlag for at tro, at der ikke er forgået en svindel. Vores klient har gjort, alt hvad der er i hans magt for at hjælpe Skattestyrelsen for at få de fornødne informationer, de har bedt om.

Vores klient har pt. ikke kendskab til andre i samme situation, men vi antager, at der er flere danske skattepligtige personer, der har været ramt af samme svindel. Derfor kunne det forekomme, at Skattemyndighederne via andre skatteydere har fået kendskab eller dokumentation i tilsvarende sager, som kunne underbygge svindlen.

Alternativt må vores klient søge dette belyst via de sociale medier og pressen.

Vi har den 9. januar 2023 haft en samtale med Sagsbehandleren [person1], hvor vi har formidlet og forklaret, at vores klient har mistet hele hans USDT-beholdning i [x1] på grund af svindel, samt at det var urimeligt at lagerbeskatte beholdningen fra det tidspunkt beholdningen er forsvundet.

Sagsbehandleren kunne godt se problemet, men hun ville kun nedsætte forhøjelsen, hvis vi kunne fremskaffe dokumentation på svindlen. Alternativt foreslog hun, at vi kunne klage afgørelsen. Dette er ikke en løsning, da vi tydeligt har forklaret i flere henseender, at det ikke er muligt for vores klient at få adgang til appen. Det er efter vores opfattelse ikke realistisk at tro, at vores klient kan få adgang til appen, efter han er blevet svindlet.

2. Retsgrundlag:

Gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af KGL §29 beskattes efter lagerprincippet i henhold til KGL §33.

Forudsætningen for at være omfattet af disse bestemmelser er, at der findes et aftalegrundlag, som opfylder kriterierne for at være omfattet af KGL §29.

Kriterierne er:

1. Der skal foreligge en aftale mellem parterne

2. Der skal være en tidsforskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet

3. Der skal være en aftale om afviklingspris eller – kurs.

Skattestyrelsen har alene henvist til generelle aftalevilkår, som er offentliggjort på en hjemmeside, der omtaler USDT. De har ikke dokumentation for, at vores klient har indgået sådanne aftaler. Ved overførsel af USDT til den kinesiske app har vores klient mistet rådigheden over sin formue.

Der foreligger ikke et aftalegrundlag mellem vores klient og ejerne af den kinesiske app i vores sag. Vores klient er blevet svindlet af en kinesisk person.

Der foreligger således ikke et retsgrundlag for at anse den forsvundne beholdning for omfattet af KGL 29 fra det tidspunkt, hvor beholdningen er vekslet til den kinesiske app kaldet [x1].

Ved overførslen til den kinesiske app opstår der en fordring fra vores klient mod en ukendt person. Fordringer i udenlandsk valuta omfattes af kursgevinstloven §14 og 23. Herefter opgøres gevinst og tab på fordringer efter realisationsprincippet, jf. KGL §25 stk. 1. Dette medmindre vores klient har tilvalgt lagerprincippet efter KGL §25 stk. 2.

3. Begrundelse

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen i deres afgørelse har fokuseret på andre forhold end vores klient har anmodet om. Størstedelen af indholdet i afgørelsen vedrører tabsfradrag efter kursgevinstlovens §14 stk. 1, som vores klient ikke har anmodet om.

Fokuspunktet i afgørelsen burde ligge på det reelle problem som er, at vores klient er blevet svindlet og ikke længere har adgang til den kinesiske app [x1], hvorfor han ikke skal beskattes af lagerværdireguleringer i forhold til investeringens oprindelige anskaffelsessum på i alt kr. 1.221.557.

Vi vedlægger dokumentation for anskaffelsessummen for den forsvundne USDT-beholdning, jf. bilag 3. Skat har fejlagtigt beregnet en urealiseret avance i 2021 på kr. 62.638. Vi har beregnet den urealiserede avance til kr. 51.554. Forskellen udgør gebyrer og valutakursdifferencer, som reducerer avanceberegningen.

Afgørelserne, SKM 2015.433.BR og SKM2015.578.BR, som Skattestyrelsen har medtaget i afgørelsen er ikke relevante i vores klients situation, da afgørelserne vedrører tabsfradrag for beholdningen.

I og med at Skattestyrelsen åbenbart ikke godkender, at der er tale om at beholdningen er forsvundet ved svindel, opstår der et skattemæssigt problem. Det skattemæssige problem er, at de forsvundne USDT’er skal lagerbeskattes. Dette under forudsætning af, at han reelt ejer USDT efter 24. juni 2021.

Konsekvensen af den forkerte afgørelse er, at vores klient resten af sit liv skal opgøre en fiktiv indkomst/tab i sin indkomstopgørelse.

Det er således vores opfattelse, at der er tale om at den forsvundne USDT beholdning på tidspunktet for beholdningens forsvinden ændrer status til en fordring, som skal beskattes efter KGL §§14 og 23. Vi henviser til retsgrundlaget ovenfor.

Det forhold, at hverken skattemyndighederne eller vores klient kan fremlægge dokumentation for eksistensen af finansielle kontrakter medfører at fordringen ikke kan omfattes af KGL §29, som endvidere er en udtømmende bestemmelse.

4. Påstand:

Det er således vores påstand, at vores klient er blevet svindlet og derfor ufrivilligt har fået vekslet sine USDT’er den 24. juni 2021 til en fordring hos en ukendt person. Fordringen må anses for tabt. Eventuelt tabsfradrag forudsætter, at vi kan dokumentere, at fordringen er tabt. Denne dokumentation er pt. ikke fremlagt, hvorfor påstanden ikke omfatter tabsfradrag.

Fordringer som omfattes af KGL §§14 og 23 beskattes efter realisationsprincippet.

Herved skal forhøjelsen på kr. 62.638 nedsættes til 0 kr.

Hvis vores klient kunne få adgang til beholdningen, ville der være formodning for, at vores klient vil søge de finansielle kontrakter solgt og få pengene udbetalt. Dette har blot været helt umuligt, hvorfor også sagen er politianmeldt.”

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant endvidere anført:

”Vores klient er blevet svindlet og derfor ufrivilligt har fået vekslet sine USDT'er til en fordring hos en ukendt person d. 24. juni 2021, som giver et tab på 12.691,12 kr. jf. bilag 4.

Bilag 4 viser de forsvundne USDT'er er solgt d. 24. juni 2021. Dette giver et tab på 12.691,12 kr.”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Skatteankestyrelsen har i deres begrundelse til forslaget henvist til SKM2021.590.VLR. Sagen omhandler fradrag for tab i en sag, hvor svindlen ikke kan dokumenteres.

Forskellen mellem den henviste sag og vores klients situation er, at vores klient bliver beskattet af et fiktivt beløb i kapitalindkomsten.

I dommen SKM2021.590.VLR fokuseres udelukkende på fradrag for tab. Det er hermed ikke sammenlignende sager.

I den henviste sag blev udfaldet af dommen, at der ikke kan gives fradrag af et fiktivt beløb, da svindlen ikke kan dokumenteres. I vores klients sag foreslår Skatteankestyrelsen, at der kan ske beskatning af et fiktivt beløb, da svindlen ikke kan dokumenteres. Skatteankestyrelsens forslag modsiges af SKM2021.590, da der i dommen er tale om et fiktivt tab, der ikke kan gives fradrag for, hvorfor der modsætningsvist heller ikke kan ske beskatning af en fiktiv indtægt.

Faktuelt følger det af dommen, at et fiktivt afkast ikke kan beskattes.

Hvis Skatteankestyrelsens indstilling er korrekt, vil det medføre magtfordrejning, som er forbudt i dansk ret.

Samtlige forvaltningsmyndigheder, herunder SKAT, skal iagttage retsgrundsætninger, der udover forbuddet mod at forfølge usaglige formål (forbud mod magtfordrejning), også omfatter en ulovbestemt lighedsgrundsætning; kravet om proportionalitet mellem indgreb og formål, og pligten til at træffe afgørelse i hvert enkelt tilfælde, dvs. ikke at sætte sit skøn under en regel.

Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, som skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til skatteydere med identiske omstændigheder. Eller sagt på en anden måde må en myndighed ikke udøve usaglig forskelsbehandling. Lighedsgrundsætningen skal tilsidesættes i det omfang, at der ved ensartet behandling opstår en urimelig forskelsbehandling.

Hverken Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen eller vores klient kan dokumentere det afkast, som Skattestyrelsen har medført en forhøjelse af vores klients kapitalindkomst i 2021.

Det er herudover heller ikke muligt at dokumentere gevinsten endsige at opgøre et eventuelt tab. Afkastet er udelukkende baseret på en formodning, som Skattestyrelsen ikke har eller kan underbygge med relevant retspraksis.”

Retsmøde

Skattestyrelsen har den 5. april 2024 anført, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fremhævede, at det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der kan foretages beskatning af et afkast, og hverken klageren eller Skattestyrelsen kan dokumentere et tab eller et afkast. Endvidere understregede repræsentanten, at det med fremlæggelsen af politianmeldelsen er dokumenteret, at klageren har mistet sin beholdning af USDT, og at der hermed er opstået en fordring på en ukendt person i juni 2021. Herefter er der ikke hjemmel til, at Skattestyrelsen kan beskatte klageren af et afkast af en fiktiv beholdning af USDT efter kursgevinstloven.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de skriftlige udtalelser, at styrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen understregede, at det er dokumenteret, at klageren har erhvervet USDT, hvorimod det ikke er dokumenteret, at beholdningen af USDT er blevet realiseret, hvorfor der kan foretages lagerbeskatning af beholdningen efter kursgevinstlovens regler. Endvidere blev det fremhævet, at der ikke er opstået en pengefordring efter kursgevinstloven, da klageren ikke har penge til gode, men derimod et formuegode til gode i form af USDT. Klageren er således stadig civilretligt ejer af beholdning af USDT, og der kan derfor foretages beskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af ansættelsen af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021, hvor der er opgjort en nettoindkomst på 62.638 kr. ved handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter i form af USDT.

Retsgrundlaget

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

I bindende svar af 31. maj 2022, offentliggjort i SKM2022.300.SR, har Skatterådet udtalt, at de omhandlede stablecoins (USDT, USDC og USDP), hvis værdi er knyttet til den amerikanske dollar, har samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skal beskattes efter kursgevinstlovens bestemmelser om finansielle kontrakter.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer samt gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

I henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen.

I dom af 25. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.590.VLR, fandt Venstre Landsret, at det ikke var bevist, at skatteyderen havde realiseret et tab på en fordring. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var ført bevis for, hvem rette debitor i sagen var, herunder om debitor var et selskab eller en eller flere fysiske personer. Landsretten stadfæstede byrettens dom af 8. februar 2021, offentliggjort i SKM2021.138.BR. I sagen havde Østjyllands politi vurderet, at der næppe var tvivl om, at der var tale om bedrageri. Der var dog ikke rejst tiltale, og derfor var det ikke ved dom eller på anden autoritativ måde fastslået, at skatteyderen havde en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

Landsskatterettens resultat og begrundelse

Skattestyrelsen har den 5. december 2022 modtaget anmodning om genoptagelse af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021, hvorfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overholdt.

Der er sammen med anmodningen om genoptagelse fremlagt nye oplysninger i form af politianmeldelse af 2. december 2022 og bekræftelse fra [Politiet] på modtagelse af politianmeldelsen. Desuden er der i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt afgørelse fra [Politiet] af 12. december 2022.

Anmodningen om genoptagelse er endvidere forsynet med en redegørelse for synspunktet om, at det med fremlæggelsen af politianmeldelsen er dokumenteret, at klagerens finansielle kontrakter har skiftet status til en fordring, og der herefter ikke er grundlag for beskatning af klageren efter kursgevinstloven.

Skattestyrelsen har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse og behandlingen af denne anset det for at være et spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at indrømme klageren et fradrag for tab efter kursgevinstloven i klagerens kapitalindkomst som følge af det oplyste om, at klageren har været udsat for et bedrageri og har tabt sin beholdning af USDT.

Der er ikke uenighed om, at det fremlagte og oplyste ikke aktuelt kan danne grundlag for et tabsfradrag i forhold til klagerens beholdning af USDT. I den sammenhæng beror det på en strafferetlig vurdering, om klageren har været udsat for bedrageri, og der er ikke på nuværende tidspunkt rejst tiltale, og det er derfor heller ikke ved dom i en straffesag endeligt fastslået, at klageren har været udsat for bedrageri. Det er tilsvarende heller ikke på nuværende tidspunkt ved dom i en civil sag eller på anden autoritativ måde fastslået, at klageren som følge af det beskrevne forløb har en fordring på baggrund af f.eks. et erstatningskrav. Landsskatteretten finder således – i overensstemmelse med det af både klageren og Skattestyrelsen anførte på dette punkt – at det oplyste og fremlagte ikke kan danne grundlag for genoptagelse i forhold til indrømmelse et sådant tabsfradrag, og retten henviser herved også til Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2021, offentliggjort som SKM2021.590.VLR.

Klagerens anmodning om genoptagelse angår imidlertid heller ikke, hvorvidt der er grundlag for at indrømme klagerens et tabsfradrag, jf. også ovenfor. Anmodningen angår, hvorvidt det fremlagte og oplyste eventuelt kan danne grundlag for, at klagerens beholdning af USDT må anses for afstået i henhold til kursgevinstlovens regler i indkomståret 2021.

I denne sammenhæng er der fremlagt nye faktiske oplysninger i form af politianmeldelsen – og senere afgørelsen fra Politiet – såvel som nye retlige oplysninger i form af redegørelsen for synspunktet om, at der er sket afståelse af klagerens beholdning af USDT efter kursgevinstloven. Der er således inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremlagt oplysninger af både faktisk og retlig karakter, der er relevante for spørgsmålet, og som eventuelt kan danne grundlag for en ændret ansættelse af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder derfor, at der med anmodningen er fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, som opfylder betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Retten finder således, at der på baggrund af anmodningen er grundlag for at tage stilling til – eventuelt efter yderligere undersøgelser – hvorvidt klageren fortsat må anses for at have en aktuel beholdning af ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter i form af USDT omfattet af kursgevinstlovens regler herom.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage ansættelsen af klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2021 med henblik på, at Skattestyrelsen får lejlighed til at efterprøve og tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens beholdning af USDT må anses for realiseret i henhold til kursgevinstlovens regler.