Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 23-0035887

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Skattepligtigt overskud af virksomhed	286.302 kr.	116.328 kr.	Stadfæstelse
Anden personlig indkomst	123.295 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Skattepligtigt overskud af virksomhed	926.321 kr.	529.763 kr.	Stadfæstelse
Anden personlig indkomst	26.795 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra den 10. maj 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Klageren har for indkomståret 2019 selvangivet et overskud af virksomhed på 116.328 kr. og for indkomståret 2020 et overskud af virksomhed på 529.763 kr.

Skattestyrelsen har udtaget klagerens skattepligtige indkomst til kontrol og anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter. Klagerens revisor har til Skattestyrelsen indsendt regnskabsmateriale herunder opgørelse over indsætninger for 2. halvår 2020 for klagerens bror, [person1]. Da klagerens revisor ikke har sendt samtlige kontoudskrifter, har Skattestyrelsen rekvireret kontoudskrifter fra klagerens konti i [finans1] og [finans2].

Det fremgår af klagerens bankkonto i [finans1] for indkomstårene 2019 og 2020, at klageren har modtaget indsætninger med posteringsteksten ”DKFLX (...)”, ”[virksomhed2]”, ”[...] (...)” og ”[virksomhed3] APS”. Herudover fremgår der en række Mobilepay-transaktioner og en indsætning med posteringsteksten ”lån” på 110.000 kr., som er modtaget den 21. januar 2019.

Det fremgår endvidere, at klageren har modtaget indsætninger med posteringsteksten ”overførsel” på sin konto i [finans1] i indkomståret 2019 på henholdsvis 13.295 kr. fordelt på 8.000 kr. den 25. juni 2019 og 5.295 kr. den 16. oktober 2019. I indkomståret 2020 har klageren i alt modtaget 26.795 kr. på sin konto i [finans1] med posteringsteksten ”overførsel” fordelt på 600 kr. den 30. september 2020, 500 kr. den 22. oktober 2020, 10.000 kr. den 27. oktober 2020, 1.000 kr. den 30. november 2020, 5.400 kr. den 1. december 2020, 2.000 kr. samt 5.400 kr. den 30. december 2020 og på sin konto i [finans2] 1.895 kr. den 17. december 2020.

Det fremgår af virksomhedens kontokort for 2. halvår af 2019, at der blev foretaget et køb af råvarer på 40.000 kr. den 23. september 2019.

Af klagerens bankkonto i [finans2], kontonr. [...], fremgår for indkomståret 2020 indsætninger fra ”[virksomhed4] AB”, ””, ”[virksomhed3] APS”, ”[...] (...)” samt ”Overførsel”.

Skattestyrelsen har i alt opgjort indsætninger på henholdsvis 1.146.406 kr. og 3.609.337 kr. (3.246.542 kr. + 362.795 kr.) for indkomstårene 2019 og 2020, og en bogført omsætning på 1.103.492 kr. og 3.417.335 for indkomstårene 2019 og 2020.

Herudover har Skattestyrelsen på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse opgjort klagerens kontantsalg til henholdsvis 86.289 kr. inkl. moms og 271.670 kr. inkl. moms for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har anmodet klageren om en redegørelse for differencen på den bogførte omsætning og indsætningerne, og klagerens revisor har indsendt subtotaler af kontospecifikationerne samt en redegørelse for, at pengene kan gå ind senere.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 286.302 kr. og 926.321 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 og anden personlig indkomst med henholdsvis 123.295 kr. og 26.795 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. Resultat af virksomhed

...

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter - hvad enten de er her fra landet eller ikke, og uanset om der er tale om penge eller formuegoder.

Vi har bedt dig om at indsende din virksomheds regnskab og underliggende regnskabsmateriale med bilag samt dine bankkontoudskrifter i henhold til skattekontrollovens § 53, stk. 1. Din revisor har indsendt regnskabsmateriale og dine bilag samt nogle af dine bankkontoudskrifter.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

Vi har i forbindelse med kontrollen af det modtaget bogføringsmateriale og bilag konstateret følgende:

•	at kassebeholdningen ikke løbende har været afstemt i henhold til bogføringen, se bogføringslovens § 7, stk. 3, ligesom der ikke er udarbejdet nogen sammentalt eller afstemt kasseopgørelse. Den manglende kasseafstemning fremgår også ved, at der hen over året er en primopostering på 600 kr. på kassebeholdningen. Ifølge din bogføring, er kassebeholdningen uændret for 2019 og 2020.
•	at bogføringen ikke er afstemt til bankkontoudskrifterne hos dig eller din ægtefælle, i henhold til bogføringslovens § 7, stk. 3, hvoraf det fremgår at registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Det fremgår yderligere af bogføringslovens § 7, at: ”alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser”.
•	mange af indsætninger vedrørende ”MobilePay”, ”[virksomhed2]”, ”DKFLX”, ”[...]”, ”[...]” (kursiv er datoen), ”[...]DKK”, ”[virksomhed3] APS”, ”[virksomhed4] AB” med videre ses ikke indtægtsført i din virksomhed.
•	at flere af de bogførte indsætninger i 2019 og 2020 ikke kan kontrolleres til din eller din brors bankkonto.
•	at indsætningerne på dine bankkonti i 2019 og 2020 samt på din brors bankkonto i 2. halvår 2020 er større end den bogførte omsætning med 34.332 kr. (917.125 kr. – 882.793 kr.) i 2019 og 153.818 kr. (2.887.686 kr. – 2.733.868 kr.) i 2020 eksklusiv moms.
•	at indsætningerne på dine bankkonti er fra [virksomhed3], [virksomhed2], betalingsterminaler og betalingskort. Indsætningerne på dine bankkonti overstiger den bogførte omsætning uden at der er taget hensyn til en kontant omsætning.

Da der ikke er foretaget daglig effektiv kasseafstemning og afstemning af bankkontoudskrifterne samt du ikke overholder bogføringslovens § 4 og 7 samt mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 4 § 7-11, er det vores vurdering at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

Vi vil derfor foretage en skønsmæssig ansættelse af det skattepligtige resultat af virksomheden for 2019 og 2020, ifølge skattekontrollovens § 74, stk. 2, da virksomhedens regnskabsgrundlag ikke overholder ovenstående krav. Ved den skønsmæssige ansættelse tager vi udgangspunkt i dine bankkontoudskrifter, da det er vores vurdering, at de danner et sagligt og realistisk udtryk for din skattepligtige indkomst. Vi henviser til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. punktum.

Omsætning

Det er vores opfattelse, at indsætningerne på i alt 1.146.406 kr. for 2019 og 3.609.337 kr. (3.246.542 kr. + 362.795 kr.) for 2020, på dine bankkonti og din brors bankkonto som fremgår af bilag 1, er skattepligtige indtægter og stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Det vurderes ud fra posteringsteksten, der kan relateres til din virksomheds branchekode, ud fra beløbenes størrelse og omfanget af transaktionerne med Mobilepay-indsætninger. Dette indikerer at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og derfor er omsætning i din virksomhed. De medregnes derfor i opgørelsen af virksomhedens resultat. Af indsætningernes posteringstekst fremgår ”MobilePay”, ”[virksomhed2]”, ”DKFLX”, ”[...]”, ”[...]” (kursiv er datoen), ”[...]DKK”, ”[virksomhed3] APS”, ”[virksomhed4] AB” med videre.

Indsætninger på [person1]s bankkonto

Vi har konstateret at flere af indsætninger på din brors konto i 2. halvår 2020, er bogført i din virksomhed, hvorfor vi anser indsætningerne for værende omsætning i din virksomhed. Indsætningerne fremgår af bilag 1 med kontoejer [person1] i særskilt kolonne. Indsætningerne udgør 362.795 kr. I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 anses disse indsætninger som udgangspunkt for værende skattepligtige i din virksomhed. Din revisor har oplyst, at indsætningerne på din brors konto vedrører din virksomhed. Dette bekræftes ved at mange af indsætningerne fremgår af din virksomheds bogføring for 2020.

Kontantsalg

Indsætningerne på dine bankkonti er fra [virksomhed3], [virksomhed2], betalingsterminaler og betalingskort. Indsætningerne på dine bankkonti overstiger dermed den bogførte omsætning uden at der er taget hensyn til en kontant omsætning. Yderligere har du en kassebeholdning der ikke opgøres dagligt i henhold til bogføringen. Dette skal også ses i lyset af, at der er en restaurant og der sker udbringning af mad. Det vurderes på den baggrund sandsynligt at der også sker kontantbetaling i virksomheden.

På baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse af 26. februar 2020 nr. 3 anses antallet af betalinger foretaget med kontanter i 2019 at udgøre 10 % af den totale transaktionsværdi i fysisk handel med en margin på +/- 3 procentpoint, jævnfør vedlagte analyse, se bilag 3.

Skattestyrelsen har derfor på baggrund heraf foretaget et skøn over kontantsalget på 7 % af transaktionsværdien i din virksomhed, hvormed vi har taget højde for de usikkerheder samt forskelligheder der kan være fra restaurant til restaurant, samt den angivne analyse fra Danmarks Nationalbank.

Kontantsalget for indkomstårene 2019 og 2020 er beregnet på følgende måde:

Den konstaterede omsætning for 2019 fra betalingskort, [virksomhed2] og [virksomhed3] på 1.146.406 kr. og 3.609.337 kr. (3.246.542 kr. + 362.795 kr.) for 2020, anses for at udgøre 93 % af den samlede omsætning i virksomheden i det givne indkomstår. Skattestyrelsens skøn af kontantsalg er foretaget på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse og udgør 7 % af den samlede omsætning. Beregnet kontantsalg for f.eks. indkomståret 2019: 1.146.406 kr. / 93 x 7 = 86.289 kr.

Vi har opgjort indsætningerne på dine bankkonto samt beregnet kontantsalget til en samlet skønsmæssig erhvervsmæssig momspligtig omsætning, jævnfør bilag 1, til følgende:

Beløb i kr. 2019 2020

Indsætninger inklusiv moms, jævnfør bilag 1 1.146.406 3.609.337

Beregnet kontantsalg inklusiv moms 86.289 271.670

Vi har på den baggrund opgjort din omsætning eksklusiv moms. Omsætningen eksklusiv moms beregnes som 80 % af det modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.:

Beløb i kr. 2019 2020

Indsætninger inklusiv moms, jævnfør bilag 1 1.146.406 3.609.337

Beregnet kontantsalg, i alt (se ovenfor) 86.289 271.670

Omsætning inklusiv moms 1.232.695 3.881.007

- Moms 20 % (afrundet pr. kvartal) -246.538 -776.202

Omsætning eksklusiv moms 986.157 3.104.805

På baggrund af kontoudskrifterne og modtagne bilag har vi vurderet, hvilke udgifter der knytter sig til driften. Du har dokumenteret, at du har afholdt fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der gives fradrag herfor. Vi giver derfor fradrag for alle omkostninger som fremgår af bogføringen, undtagen følgende, som vi ikke anser for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i 2019 og 2020, i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

Konto Dato Bilag Tekst Beløb Bemærkninger

4670 11-07-2019 232 Skat 450 kr. Gebyr til Skattestyrelsen

5040 02-08-2019 21 Skat 1.500 kr. Der ikke er betalt vægtafgift med dette beløb

2010 23-09-2019 225 Samlet køb 40.000 kr. Vi kan ikke kontrollere beløbet til dine bankkontoudskrifter eller har noget dokumentation, at der ikke er sket en overførsel samt ikke modtaget dokumentation

4260 27-07-2020 3022 Parkeringsbøde 636 kr. Ikke fradragsberettiget Udgift

Vi godkender således ikke fradragsberettigede udgifter for i alt 41.950 kr. (450 kr. + 1.500 kr. + 40.000 kr.) i 2019 og 636 kr. i 2020.

Allerede fordi posteringen den 23. september 2019 ikke er dokumenteret ved bilag, er der ikke fradrag herfor ved opgørelsen det skattepligtige resultat af din virksomhed. Fremsender du dokumentation for posteringen, bedes du samtidig dokumentere, at købet er betalt via et penge- eller betalingsinstitut, idet dette er en betingelse for at få fradrag ifølge ligningslovens § 8 Y.

Forbrug af egne varer

Din husstand består i indkomstårene 2019 og 2020 af 2 voksne og 1 barn. Der er ikke indarbejdet nogle beløb til forbrug af egne varer ifølge bogføringen.

Vi har konstateret at der ifølge bogføringen, ikke er bogført forbrug af egne varer. Skattestyrelsen skal som udgangspunkt ansætte værdien for den enkelte handlende, så den afspejler den sammensætning af varegrupper, som den handlende konkret fører i sin forretning.

Vi vurderer at ansætte følgende varer ifølge den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1 for 2019 og 2020:

Beløb i kr. 2019 2020

Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris 2.620 2.690

Kød og kødvarer 2.750 2.790

Mælk, fløde, ost, æg smør, margarine, olier m.v. 2.740 2.760

Frugt, grøntsager og kartofler 2.490 2.540

Andre fødevarer 490 500

Sodavand og lignende 1.140 1.130

Øl 860 860

Rengørings- og pudsemidler og –udstyr 610 610

I alt 13.700 13.880

Ovenstående satser er eksklusiv moms og svarer til én forbrugsenhed. Da din husstand består af din ægtefælle og 1 barn under 14 år, svarer dette til 1,8 forbrugsenhed (1+0,5+0,3). Forbruget af egne varer ansættes derfor til 24.660 kr. (13.700 kr. x 1,8) i 2019 og 24.984 kr. (13.880 kr. x 1,8) i 2020 eksklusiv moms.

Skattepligtigt resultat af virksomhed for 2019 og 2020 kan herefter skønsmæssigt opgøres således under hensyn til ovenstående ifølge momslovens § 27:

Beløb i kr. 2019 2020

= Resultat af virksomhed, oplyst 116.328 529.763

+ Omkostninger uden fradrag, eksklusiv moms 41.950 636

- Bogført omsætning, eksklusiv moms -82.793 -2.733.868

+ Indsætninger ifølge bilag 1, eksklusiv moms 917.125 2.887.470

+ Skønnet kontantsalg, eksklusiv moms 69.032 217.336

+ Forbrug af egne varer 24.660 24.984

= Resultat af virksomhed, ansat 286.302 926.321

= Resultat af virksomhed, ændring 169.974 396.558

Indsigelse af 19. december 2022

Din rådgiver har fremsendt oplysninger om, at vi i vores skrivelse fra august 2022 bekræftede at perioden frem til 30. juni 2019 var forældet. Vi har i vores skrivelse af 11. august 2022 skrevet at indkomståret 2018 var forældet, men ikke at perioden frem til den 30. juni 2019 var forældet. Vi mener derfor ikke at vi i vores skrivelse fra august 2022 bekræftede at perioden frem til den 30. juni 2019 var forældet.

Yderligere anmoder du om fjernelse af MobilePay-indsætninger frem til den 1. juni 2019 samt MobilePay-overførsler som har privat karakter og således intet med virksomheden at gøre.

Vi godkender indsætningen den 2. januar 2020 på i alt 270 kr., da vi kan kontrollere, at indsætningen kommer fra din bror [person1] ud fra hans bankkontoudskrifter.

Dette resulterer i, at vi regulerer vores skønnede kontantsalg for 2020 med 21 kr. (271.691 kr. – 271.670 kr.), eftersom indsætningerne for 2020 er blevet mindre.

Dit resultat af virksomheden nedsættes derfor med 233 kr. ((270 kr. + 21 kr.) x 0,80) i 2020.

Den indsigelse din revisor har fremlagt på vegne af dig, indeholder ikke dokumentation, som er bestyrket af objektive kendsgerninger. Din revisor oplyser, at der er tale om indsætninger af privat karakter og at indsætningerne fra MobilePay frem til den 1. juni 2019 som skal fjernes.

Vi anser ikke indsætningerne for værende tilknyttet privatsfæren, da vi ikke har set dokumentation, som er bestyrket af objektive kendsgerninger. Vi nedsætter derfor ikke dit resultat af virksomhed yderligere.

Ifølge Vestre Landsrets dom påhviler det den skattepligtige at bevise, at modtagne midler udgør ikke skattepligtige midler.

Du har ikke dokumenteret, at der er tale om indsætninger af privat karakter. Der henvises til Vestre Landsrets dom SKM2018.46.VLR, hvor det er dig der har bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra ikke skattepligtige midler.

Vi ændrer på baggrund af ovenstående din skattepligtige indkomst med 169.974 kr. i 2019 og 396.558 kr. (396.791 kr. – 233 kr.) i 2020.

Resultat af virksomhed er skønsmæssigt fastsat med hjemmel i skattekontrollovens § 74, stk. 2 og er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4. Resultat af virksomhed beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3 og 4. Der beregnes am-bidrag af resultaterne efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.

...

3. Øvrige indsætninger på konti

Skattepligtige personer har pligt til at oplyse deres indkomst og skal kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Vi har som tidligere anført udarbejdet en opgørelse over indsætninger på dine konti. Opgørelsen viser, at der er indsætninger på i alt 123.295 kr. i 2019 og 26.795 kr. i 2020 med posteringsteksten ”Overførsel” eller ”Lån” med videre, se bilag 1.

Du har trods anmodning herom ikke dokumenteret, at disse indsætninger udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Vi henviser til SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR.

Vi anser i henhold til statsskattelovens § 4, litra c, og personskattelovens § 3, stk. 1, overførslerne for at være skattepligtige som anden personlige indkomst. Det er samtidig vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene. Vi har i det hele henset til, at det er usædvanligt at modtage beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse, ligesom vi har henset til, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at beløbene stammer fra gaver eller lån.

Indsigelse af 19. december 2022

Din rådgiver har fremsendt oplysninger om, at du har optaget et lån af privat karakter den 21. januar 2019 på 110.000 kr. samt anmodning om fjernelse af enkelte overførsler, heriblandt en overførsel den 5. oktober 2020 på 13.000 kr.

Vi godkender anmodningen om fjernelse af overførslen den 5. oktober 2020 på 13.000 kr., eftersom det kan sandsynliggøres at denne overførsel kommer fra din bankkonto [...] den 3. oktober 2020. Vi har derfor fjernet posteringen fra vedlagte bilag 1.

Du har ikke fremlagt lånedokument eller anden dokumentation, som er bestyrket af objektive kendsgerninger for indsætningen på 110.000 kr.

Du har derved ikke dokumenteret, at der er tale om reelle lån af privat karakter. Der henvises til Vestre Landsrets dom SKM 2018.46.VLR, hvor det påhviler det dig at godtgøre, at de indsatte beløb, som er indsat på dine bankkonti, stammer fra ikke skattepligtige midler. I denne dom er der tale om låneforhold, hvor der ikke forelå lånedokumenter eller anden dokumentation om kår.

Vi fastholder derfor, ændringen af din skattepligtige indkomst på i alt 123.295 kr. for 2019 og ændre din skattepligtig indkomst med 26.795 kr. (39.795 kr. – 13.000 kr.) for 2020.

...”

Skattestyrelsen har ved udtalelse af den 18. august 2023 udtalt følgende:

”...

Vedrørende virksomhed

I klagen står der, at virksomhedens regnskaber bogføres korrekt og at kasseafstemningen foregår online.

Vi har ikke set dokumentation på at kasseafstemningen er afstemt til bogholderiet. Bevægelserne på hans kassebeholdning er uændret, med en primobeholdning på 600 kr. fra den 1. juni 2019. Vi anser derfor ikke bogføringen for værende fyldestgørende.

Vi henviser yderligere til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Vedrørende kontantsalg

I klagen oplyser han, at han ikke tager imod kontanter.

Vi henviser yderligere til vores afgørelse af den 23. januar 2023, side 6 og 7.

Fradrag

I klagen oplyser han, at han har foretaget varekøb for 40.000 kr. den 23. september 2019, men at han desværre ikke kan finde hans fakturaer fra dengang.

Vi henviser til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Forbrug af egne varer

I klagen står der, at de ikke spiser fastfood i deres familie, som de handler privat i supermarkeder.

Familien går meget op i sundhed og handler udelukkende økologisk til deres hustand.

Vi har taget udgangspunkt i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1 vejledende priser for 2019

og 2020 (som nævnt i afgørelsen). Den selvstændige erhvervsdrivende skal regne værdien af benyttelsen til privat brug af egne varer, der er beregnet til salg i egen virksomhed, med til sin skattepligtige indkomst. Se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1, at Skattestyrelsen har en formodningsregel om, at den erhvervsdrivende tager varer ud fra virksomheden til eget forbrug, hvorfor man stiller strenge krav til den erhvervsdrivendes bevis. Skattestyrelsen anerkender derfor som udgangspunkt ikke den erhvervsdrivendes forklaring om, at han eller hun ikke har taget varer ud til eget forbrug, men i stedet f.eks. har købt varerne andetsteds eller har betalt varerne fra egen butik kontant, ligesom andre kunder.

Årsagen til, at Skattestyrelsen går ud fra, at den erhvervsdrivende tager varer ud af egen virksomhed til privat brug, er, at det er både praktisk og økonomisk fordelagtigt. Samtidig kan den erhvervsdrivende gardere sig imod den strenge bevisbyrde ved enten at opfylde sin pligt til at bogføre sit private udtag løbende eller i det mindste at skabe sig fyldestgørende bevismateriale, som kan imødegå formodningen om det private vareudtag. Har den erhvervsdrivende købt varer udefra, bør den erhvervsdrivende sikre sig bevismateriale i form af f.eks. omhyggeligt udfyldte fakturaer og kontoudskrifter eller anden lige så god dokumentation.

Mobilepay

I klagen står der, at indsætningerne på i alt 50.917 kr. er af privat karakter og at vi dermed ikke kan betragte indsætningerne som personlig eller erhvervsmæssig indkomst.

Der henvises til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Familielån

I klagen står der, at hans kontoudskrifter dokumenterer, at der er tale om en bankoverførsel fra et familiemedlem, hvilket er dokumentation på pengestrømmen kan følges fra konto til konto.

Der henvises til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Tabel på side 8

Med hensyn til tabellen nederst på side 8 i vores afgørelse af den 23. januar 2023, skal vi gøre opmærksom på, at vi har overset en tastefejl ved ”Bogført omsætning, eksklusiv moms” for 2019.

I stedet for 82.793 kr. i afgørelsen skulle beløbet have været 882.793 kr. (som vist nedenfor).

Tastefejlen ændrer ikke på det i tabellen opgjorte ”Resultat af virksomhed, ansat” og ”Resultat afvirksomhed, ændring”.

Beløb i kr. 2019 2020

= Resultat af virksomhed, oplyst 116.328 529.763

+ Omkostninger uden fradrag, eksklusiv moms 41.950 636

- Bogført omsætning, eksklusiv moms -882.793 -2.733.868

+ Indsætninger ifølge bilag 1, eksklusiv moms 917.125 2.887.470

+ Skønnet kontantsalg, eksklusiv moms 69.032 217.336

+ Forbrug af egne varer 24.660 24.984

= Resultat af virksomhed, ansat 286.302 926.321

= Resultat af virksomhed, ændring 169.974 396.558

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2019 og 2020 skal nedsættes.

Klageren har anført følgende:

”...

Jeg nedlægger hermed påstand om at ændringen af min personlige indkomst nedsættes, og at ændringen af min virksomheds resultat nedsættes, da flere af Skattestyrelsens anklager ikke er korrekte og dermed må konkluderes som værende begrundede i usaglige påstande/antagelser.

Jeg vil starte min klage ved at fortælle lidt om mig selv og mine principper i forhold til forretningsdrift. Jeg har drevet selvstændig virksomhed i flere år og har altid gået meget op i, at ærlighed, gennemsigtighed og oprigtighed opretholdes. Jeg har altid betalt skat og moms til tiden og altid haft en revisor for at sikre at min virksomheds regnskaber bogføres korrekt. Det skuffer mig gevaldigt, at Skattestyrelsen, på baggrund af bogføringsmæssige afvigelser på hhv. 3,8 % i 2019 og 5,6 % i 2020 vælger at anklage mig for at snyde med skat, moms, fradrag, personlig indkomst og virksomhedens indtægter. Jeg er et menneske, der agter at gå med oprejst pande i enhver situation, jeg begiver mig ud i. Mine grundprincipper i livet omhandler oprigtighed samt ærlighed, hvilket min forretning også bærer præg af. Jeg kan godt se, at der er sket bogføringsmæssige fejl, som desværre ligger hos min revisor, da jeg har overladt hele virksomhedens regnskab til ham. Jeg erkender, at ansvaret naturligvis ligger hos mig, på trods af, at revisoren ikke har udført sit arbejde ordentligt. Men nu er situationen således, at der jf. Skattestyrelsens afgørelse foreligger de føromtalte afvigelser i bogføringsregnskabet, som jeg herunder vil gå nærmere i dybden med, da ikke alle indsætninger, besidder erhvervsmæssig karakter. Jeg fornemmer, at Skattestyrelsen har handlet fordomsfuldt, fordi jeg er restauratør. Dette grundes måske i, at restaurationsbranchen har et dårligt ry hos skattemyndighederne. Jeg er dog yderst skuffet og ked af, at jeg, fordomsfuldt, er blevet sidestillet med dårlig forretningsskik, da jeg altid arbejder efter loven og har et stort ønske om at bidrage til velfærdsstaten. Det kan også tydeligt ses, når man kigger nærmere på mine regnskaber, da min virksomhed har en forholdsvis høj indkomst og betaler en høj skat derefter.

Jeg har min fulde tiltro til, at Skatteankestyrelsen, som en uafhængig instans, vil udøve en retfærdig sagsbehandling. Såfremt Skatteankenævnet gerne vil høre min version af sagen, er jeg imødekommende overfor et borgermøde, hvor jeg på mundtlig vis kan uddybe min klage til Skattestyrelsens afgørelse.

Vedrørende virksomhed

Skattestyrelsen har fremlagt følgende indsætninger, sammenholdt med bogført regnskab:

Indkomstår 2019

• Indsætninger: 1.146.406 kr.

• Bogført omsætning 2019: 1.103.492 kr.

• Difference 2019: 42.914 kr.

Indkomstår 2020

• Indsætninger: 3.609.337 kr.

• Bogført omsætning 2020: 3.417.335 kr.

• Difference 2020: 192.002 kr.

Differencen er hhv. 42.914 kr. i 2019 og 192.002 kr. i 2020, i alt 234.000 for begge indkomstår. Dette svarer til en fejlmargin på hhv. 3,8 % i 2019 og 5,6 % i 2020, hvilket er minimalt i forhold til at Skattestyrelsen tilsidesætter bogføringsmaterialet. Jeg vil desuden påpege, at kasseafstemningen foregår online og bliver sendt til revisor dagligt, hvorfor jeg er uforstående over, at der kan være afvigelser på bogføringsmaterialet. Virksomhedens udgifter bliver desuden også sendt til revisor hver gang, de finder sted.

Vedrørende kontantsalg

Jeg har følgende kommentarer vedrørende Skattestyrelsens skøn over kontantsalg:

Skattestyrelsen oplyser, at det er sandsynligt, at der også sker kontantsalg i virksomheden. Skattestyrelsen oplyser endvidere, at de har taget udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks analyse af d. 26. februar 2020. Skattestyrelsen har på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse, foretaget et skøn over kontantsalg på 7 % af transaktionsværdien i min virksomhed.

Foruden, at jeg er uenig i Skattestyrelsens tilsidesættelse af hele bogføringsmaterialet, er jeg dybt uenig i dette skøn vedr. Skattestyrelsens antagelser omkring kontantsalg. Årsagen til, at min virksomhed ikke oplever kontantsalg er at bestillingssystemet er online og betalingsoptionerne alene er via overførsel eller betalingskort. Det er dermed udelukket, at min virksomhed kan modtage kontantbetaling ved udbringning af mad, da forudbetalingen enten foregår via min hjemmeside, [virksomhed2] eller [virksomhed3].

I indkomståret 2020 har hele verden, inklusiv Danmark, været underlagt af diverse restriktioner, grundet corona-pandemien. Jeg har i den periode opfordret mine kunder til berøringsløs betaling. Desuden har jeg indført berøringsfri/kontaktfri udbringning, hvor vi leverede maden foran kundernes dør og meddelte, at maden var leveret. Dette var ikke mindst for at mindske smittespredningen i Danmark, samt agere forsvarligt i henhold til mine kunders og ansattes helbred. Stort set ingen betaler med kontanter efter coronapandemien, hvorfor vi heller ikke oplever, at kunderne vælger kontantbetaling, når de kommer i butikken. Den eneste mulighed for kontantbetaling, er netop i butikken, men der oplever vi også alene digital betaling. Hele Danmark er ved at skifte retning til digitale betalingsformer, hvorfor jeg finder det absurd, at Skattestyrelsen foretager et skøn på 7 % kontantbetaling af transaktionsværdien i min virksomhed. Det undrer mig gevaldigt, at Skattestyrelsen kan foretage et skøn baseret på en analyse, der i mit tilfælde ikke holder stik. Jeg anvender selv kortbetaling, når jeg f.eks. er ude at spise eller shoppe. Jeg kender nærmest ingen, der benytter kontanter i dag, hvorfor jeg er yderst skuffet over at blive anklaget uden belæg.

Jeg nedlægger hermed også påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan foretage en skøn under regel over kontantsalg på 7 % af transaktionsværdien i min virksomhed.

Fradrag

Jeg kan bekræfte, at jeg har foretaget varekøb for 40.000 kr. d. 23.09.2019 men jeg kan desværre ikke finde mine fakturaer fra dengang. Jeg kan desværre også se, at min revisor ikke har bogført denne udgift, hvorfor jeg også er yderst skuffet over hans sjuskede arbejde. Jeg havde en klar forventning om, at alt jeg sendte hans vej, blev bogført korrekt.

Jeg er personligt meget ked af, at der har været fejl i revisorens arbejde, da-kasseafstemningen samt udgifter som tidligere nævnt altid er sendt til revisor, så han kunne bogføre mit regnskab.

Forbrug af egne varer

For det første handler min virksomhed ikke med gryn, kager og ris. For det andet, spiser vi ikke fastfood i min familie. Vi benytter desuden heller ikke virksomhedens råvarer, da vi spiser hjemmelavet mad, som vi handler privat i supermarkeder. Vi går meget op i sundhed, så vi handler udelukkende økologisk til vores husstand, når vi køber ind, hvorfor det praktisk set er udelukket, at forbruge virksomhedens fødevarer derhjemme, som desuden også er imod mine forretningsprincipper.

Mobilepay

Jeg nedlægger desuden påstand om, at de MobilePay overførsler på 50.917 kr. (som vi tidligere har gjort indsigelser omkring i Skattestyrelsens afgørelse) nedsættes, da disse er af privat karakter og dermed ikke er at betragte som personlig eller erhvervsmæssig indkomst. MobilePay overførslerne er generelt småbeløb, som vi har overført til hinanden i forbindelse udlæg til cafébesøg, biograf m.v. Som menig borger har jeg desværre ikke gemt kvitteringer fra den lokale café eller biograf, på trods af, at jeg flere gange har foretaget udlæg og fået penge retur. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen som helst vil gemme kvitteringer fra den lokale bar, café eller biograf. Når jeg er ude at spise med venner eller familie, er der typisk én der laver udlæg for hele regningen, hvorefter de andre overfører de respektive beløber til den person, der foretager et udlæg.

Desuden har virksomheden sin egen MobilePay konto med nr. 763625 – denne konto bliver benyttet af virksomhedens kunder.

Familielån

Jeg mener, at jeg har dokumenteret og tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen på 110.000 kr. er privat lån mellem familie. Mine kontoudskrifter dokumenterer, at der er tale om en bankoverførsel fra et familiemedlem, hvilket er dokumentation på at pengestrømmen kan følges fra konto-til-konto.

Der er ikke udarbejdet et lånedokument, da der er tale om et lån mellem familie, og vi har aldrig skænket en tanke om at udarbejde sådant et, da det som sagt er familielån og der er tiltro mellem hinanden. Jeg forventer at tilbagebetale lånet ultimo 2023 med den fortjeneste jeg får fra min virksomhed. Det er ualmindeligt og fornærmende at udarbejde et lånedokument blandt familien, da det anses/tolkes som manglende tillid til hinanden. Jeg vil dog fremadrettet have in mente, at der skal udarbejdes et lånedokument, selv hvis der er tale om familielån.

Afsluttende bemærkninger på min klage

Jeg føler mig uretfærdigt behandlet af Skattestyrelsen, da jeg, sandsynligvis på baggrund af små afvigelser på mit bogføringsmateriale, er blevet anklaget på fordomme og formodninger. Jeg har ikke haft kontantsalg i min virksomhed i den pågældende periode.

Jeg har desuden altid været ærlig og forsøgt at gøre tingene efter bogen, hvorfor jeg er ked af, at der foreligger små afvigelser på mit bogføringsmateriale, som desværre kan adresseres hos en revisor, der ikke har udført sit arbejde ordentligt. Jeg har ikke skænket en tanke om at gemme kvitteringer fra MobilePay udlæg, da det er helt almindeligt at man laver udlæg til hinanden. Jeg har lånt penge fra familie, hvor vi ikke har kontraheret, da vi slet ikke kom i tanke om det – og da det ville blive anset som manglende tillid.

Jeg ønsker naturligvis, at ret skal være ret, hvorfor jeg ydermere nedlægger påstand om:

• At der ikke har været kontantsalg i min virksomhed i regnskabsårene 2019 og 2020.

• At jeg har foretaget varekøb for 40.000 kr.

• At jeg har modtaget 50.917 kr. via MobilePay på baggrund af udlæg af privat karakter.

• At jeg har lånt 110.000 kr. fra et familiemedlem.

Jeg ønsker og har tiltro til, at Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet vil foretage en retfærdig behandling af min sag, da jeg naturligvis gerne vil betale den korrekte skat og moms, som er opstået på baggrund af de afvigelser, der måtte finde sted.

...”

Klageren har den 23. maj 2024 indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen:

”...

Vedrørende kontantsalg

Danmarks Nationalbanks analyse af 26. februar 2020 fremhæver netop, at kontantforbrug i Danmark er gevaldigt faldende, hvorfor analysen bestyrker min argumentation omkring at kontantsalg ikke foretrækkes, og at denne betalingsmetode praktisk set ikke anvendes i min virksomhed. Jeg finder det absurd, at generalisere min virksomhed og foretage et urimeligt skøn på 7 %, alt imens Danmarks Nationalbanks analyse netop påpeger en udfasning af kontanter hos forbrugerne. Dette vidner vi mere og mere til og vi kan se, at i 2024 har de fleste mennesker registreret én eller flere betalingsmetoder på smarte enheder såsom mobiltelefon, smartwatch, tablet, computer osv.

Som nævnt i min klage, oplever min virksomhed ikke kontantsalg; dels fordi mine online bestillings- og betalingsmetoder ikke tilbyder kontantbetaling og desuden foretrækkes kontantsalget ikke af mine kunder. Det er udelukket, at min virksomhed kan modtage kontantbetaling ved udbringning af mad, da forudbetalingen enten foregår via min hjemmeside, [virksomhed2] eller [virksomhed3]. Dette er også bestyrket ved det fremlagte materiale til Skattestyrelsen, herunder bl.a. kontoudskrifter.

Jeg henviser igen til, at Danmark i indkomståret 2020 var underlagt diverse restriktioner grundet corona-pandemien. Mine kunder har både baggrund af opfordring men også af egen vilje foretrukket berøringsløs betaling, hvorfor vi også indførte berøringsfri/kontaktfri udbringning.

Vedrørende lån

Som jeg også nævnte i min klage, udgør overførslen på 110.000 kr. et lån fra et familiemedlem. Der foreligger kontoudskrifter i sagen, hvoraf Skattemyndighederne kan se, at der er tale om konto-til-konto overførsel på 110.000 kr. På baggrund af dette kan det konstateres, at der foreligger objektive konstaterbare kendsgerninger, herunder kontoudskrifter, hvoraf afsender og modtager kan ses og afstemmes, hvilket påviser, at pengestrømmen kan følges.

Med disse bemærkninger begærer jeg et retsmøde med Landsskatteretten.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen har den 11. juni 2024 indsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagerens bemærkninger, og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen. Klagerens overskud af virksomhed samt anden personlig indkomst forhøjes med konstaterede skattepligtige indsætninger på konto, jf. statsskattelovens § 4. Det findes herudover berettiget, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat en kontant skattepligtig omsætning af virksomheden samt foretaget et skøn over udtagning af varer til husstandens eget forbrug.

Vi har følgende bemærkninger til sagen:

Faktiske forhold

Klager har fra den 10. maj 2019 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], branchekode ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

Klager har selvangivet overskud af virksomhed med hhv. 116.328 kr. for indkomståret 2019 og 529.763 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomheden modtaget regnskabsmateriale fra virksomhedens revisor og kontoudskrifter fra konti i [finans1] og [finans2].

Skønsmæssig ansættelse

Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1, at enhver skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ.

Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 3.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder afstemmes med kasse- og likvidbeholdninger. Dette følger af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Skattestyrelsen har konstateret, at kassebeholdningen ikke har været løbende afstemt i henhold til bogføringen, som påkrævet efter bogføringslovens § 7, stk. 3, at bogføringen ikke er afstemt til kontoudskrifterne, som påkrævet efter bogføringslovens § 7, stk. 3, og at der er væsentlige indsætninger på klagers, og klagers brors, konti fra [virksomhed3], [virksomhed2], betalingsterminaler og betalingskort, der ikke er indtægtsført i virksomheden, og at indsætningerne overstiger den bogførte omsætning.

Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund, at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af det skattepligtige resultat af virksomheden for indkomstårene 2019 og 2020, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 2.

Opgørelse af resultat af virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Udtagning af en virksomheds varer eller andre aktiver til privat brug er tillige skattepligtig, og Skattestyrelsen kan fastsætte en skønsmæssig værdi heraf baseret på virksomhedens varesortiment og husstandens størrelse, hvis der ikke er ført et løbende regnskab herfor. Dette følger af SKM2003.255.VLR.

Skattestyrelsen fastholder, at opgjorte indsætninger på klagers og klagers brors konti, samlet 1.146.406 kr. for indkomståret 2019 og 3.609.337 kr. for indkomståret 2020, anses for skattepligtige indtægter, der stammer fra klagers erhvervsmæssige virksomhed. Dette henset til posteringstekster, omfang, størrelse og hyppighed af MobilePay indsætninger. Vedrørende indsætningerne på klagers brors konto fastholdes at disse indgår i virksomhedens omsætning, idet en stor del af indsætningerne fremgår af virksomhedens bogføring for indkomståret 2020 og at klagers revisor har oplyst, at de vedrører virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder desuden, henset til virksomheden beskæftiger sig med restaurant og madudbringning, at det må anses for usandsynligt, at der ikke har været kunder der har betalt kontant, hvorfor det er berettiget, at der er opgjort en kontantomsætning, samt at skønnet baseres på Danmarks Nationalbanks analyse, hvorefter kontantomsætning udgør 10 % af den samlede transaktionsværdi i fysisk handel med en fejlmargin på +/- 3 %, hvorfor 7 % anvendes. Det samlede kontantsalg er således ansat til 86.289 kr. for indkomståret 2019 og 271.670 kr. for indkomståret 2020.

Endvidere fastholdes, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er udtaget varer fra virksomheden, herunder ved fremlæggelse af dokumentation for private indkøb, hvorved forbrug af egne varer opgøres til 24.660 kr. eksklusiv moms for indkomståret 2019 og 24.984 kr. eksklusiv moms for indkomståret 2020.

Driftsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af SKM2004.162.HR, at bevisbyrden som udgangspunkt påhviler den skattepligtige.

Skattestyrelsen fastholder, at der kan godkendes fradrag for alle omkostninger, som fremgår af bogføringen, dog ikke fire udgifter til SKAT, et køb på 40.000 kr., der er udokumenteret, og en parkeringsbøde.

Anden personlig indkomst

Det følger af praksis i bl.a. SKM2008.905.HR, at såfremt der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges vægt på, om klagers forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette følger af praksis i SKM2011.208.HR.

Det følger af praksis i SKM2013.363.BR, at låneforhold skal kunne dokumenteres, og af SKM2010.509.BR, at der lægges vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument og om lånevilkårene samt tilbagebetalingen kan dokumenteres.

Klager har modtaget indsætninger på hhv. 110.000 kr. og 13.295 kr. i indkomståret 2019 samt 26.795 kr. i indkomståret 2020.

Klager har oplyst, at indsætningen på 110.000 kr. er et familielån. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om et lån, idet hverken låne-dokument eller anden dokumentation understøtter påstanden.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at de øvrige indsætninger med teksten ”Overførsel” er skattepligtige, idet klager ikke har løftet bevisbyrden for, at disse allerede er beskattede eller undtaget for beskatning.

Skattestyrelsen fastholder således, at indsætninger er skattepligtige jf., statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen.

...”

På retsmødet den 23. september 2024 nedlagde klageren påstand om nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Der blev lagt særligt vægt på, at forhøjelserne, der hidrørte fra Skattestyrelsens skøn af kontantsalg, var urimelige. Klageren tilkendegav, at der nok havde været noget kontantsalg i 2019, men fastholdt, at der ikke var noget kontantsalg i 2020.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstillinger stadfæstes. Der blev henvist til, at Skattestyrelsen havde foretaget den skønsmæssige ansættelse af kontantsalget som følge af, at det efter Skattestyrelsens opfattelse er urealistisk, at der ikke har været noget kontantsalg i 2019 og 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren har godtgjort ikke at have modtaget kontant betaling i virksomheden, at 50.917 kr. er private indsætninger, og at klageren ikke har udtaget varer i virksomheden til privat brug.

Der skal endvidere tages stilling til, om klageren har løftet bevisbyrden for, at der er sket fradragsberettigede varekøb for 40.000 kr.

Endelig skal der tages stilling til, om klageren er skattepligtig af overførslerne på henholdsvis 13.295 kr. og 26.795 kr. og en overførsel på 110.000 kr. som anden personlig indkomst.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Erhvervsmæssige indtægter er skattepligtige efter bestemmelsens litra a.

Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivende udtager varer eller andre aktiver fra virksomheden til privat brug. Der skal løbende føres regnskab over de varer, der udtages til privat brug. Hvis forbruget ikke løbende er registreret, kan skatteforvaltningen fastsætte værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i virksomhedens varesortiment og husstandens størrelse. Værdiansættelsen skal således afspejle den sammensætning af varegrupper, som virksomheden konkret har indkøbt til virksomheden.

I dom af 9. april 2003, offentliggjort i SKM2003.255.VLR, fandt Vestre Landsret, at det var berettiget, at skattemyndighederne havde foretaget et skøn over eget vareforbrug ved drift af en campingplads, idet sagsøgerne i strid med gældende regler ikke havde ført særskilte opgørelser over deres eget forbrug.

Driftsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter bestemmelsen forudsætter dokumentation for afholdte udgifter, og at udgifterne er afholdt i tilknytning til den løbende drift af virksomheden.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende § 6, stk. 3 (nu ændret til § 6, stk. 2).

Det følger af skattekontrollovens dagældende § 6, stk. 2, nr. 1 (nu ændret til § 6, stk. 1, nr. 1), at erhvervsdrivende til told- og skatteforvaltningen skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).

Af bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:

“Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

...

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket følger af byrettens dom af 18. marts 2018, offentliggjort i SKM2013.363.BR. Det kan udledes af byrettens dom af 29. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.509.BR, at der ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt, kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres.

Derudover følger det af praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, jf. Østre Landsretsdom af 29. juni 2011, offentliggjort i SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Der kan henvises til byrettens dom af 17. juni 2019, offentliggjort i SKM2019.352.BR.

Skattestyrelsen fastsætter hvert år vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper, herunder fødevarer og drikkevarer. Mindstesatserne fremgår af den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.4.2.

Til brug ved udøvelsen af skønnet af den handlendes forbrug af egne varer har Skattestyrelsen fastsat følgende uddrag af vejledende mindstesatser for fødevarer for indkomstårene 2019 og 2020:

Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris og lign.	2.620 kr.	2.690 kr.
Kød og kødvarer	2.750 kr.	2.790 kr.
Mælk, fløde, ost, æg, smør, margarine, olier m.v.	2.740 kr.	2.760 kr.
Frugt, grøntsager og kartofler	2.490 kr.	2.540 kr.
Andre fødevarer	490 kr.	500 kr.
Sodavand og lignende	1.140 kr.	1.130 kr.
Øl	860 kr.	860 kr.
Rengørings- og pudsemidler og -udstyr	610 kr.	610 kr.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten finder, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af det skattepligtige resultat med udgangspunkt i bankkontoudskrifterne.

Retten har ved vurderingen henset til, at regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i bogføringsloven, herunder at kassebeholdningen ikke løbende har været afstemt i henhold til bogføringen, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3. Herudover har bogføringen ikke været afstemt til bankkontoudskrifterne i henhold til den nævnte bestemmelse, hvorefter klageren ikke har overholdt bogføringslovens §§ 4 og 7 samt mindstekravsbekendtgørelsens §§ 7-11.

På denne baggrund kan regnskabsmaterialet ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.

Det af klageren anførte om, at der alene er tale om en afvigelse på 3,8 % og 5,6 %, og at hans forretning er baseret på oprigtighed, kan ikke føre til andet resultat.

Indsætninger

Landsskatteretten finder, at indsætningerne på henholdsvis 1.146.406 kr. og 3.609.337 kr. (3.246.542 kr. + 362.795 kr.) for indkomstårene 2019 og 2020 er skattepligtige indtægter, som kan henføres til omsætningen i klagerens virksomhed. Der er grundlag for at inddrage indsætningerne på i alt 362.795 kr. for indkomståret 2020 på brorens konto, idet disse er bogført som omsætning i klagerens virksomhed.

Landsskatteretten har ved vurderingen henset til beløbenes størrelse, posteringsteksterne som eksempelvis ”” og ”[virksomhed3] APS”, som relaterer sig til virksomheden, ligesom hyppigheden af MobilePay-indsætningerne indikerer, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Der er ikke fremlagt objektiv dokumentation, der i tilstrækkelig grad godtgør, at de MobilePay-indsætninger på samlet 50.917 kr., som klageren fremhæver, udgør private ikke-skattepligtige midler i form af afholdte udlæg, der er uden relevans for virksomhedens omsætning.

Kontantsalg

Indsætningerne på klagerens bankkonti for indkomstårene 2019 og 2020 samt på brorens bankkonto i 2. halvår 2020 overstiger den bogførte omsætning med 34.332 kr. i 2019 og med 153.818 kr. i 2020 ekskl. moms.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der er en formodning for, at der også er sket kontant betaling i virksomheden, og finder det af Skattestyrelsen foretagne skøn på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse af kontantsalg på 7 % af den samlede omsætning i virksomheden for at udgøre et rimeligt skøn over virksomhedens kontantsalg.

Klagerens påstand og henvisning til betaling via hjemmeside er ikke underbygget af dokumentation. Der er således ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at virksomheden ikke har modtaget kontanter.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af kontantsalg på 69.031 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019 og med 217.336 kr. ekskl. moms for 2020.

Forbrug af egne varer

Klageren har bevisbyrden for, at der ikke er udtaget varer fra virksomheden, og at der konkret er foretaget private indkøb, der dækker hel husstandens privatforbrug af fødevarer, drikkevarer m.v. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation i form af kvitteringer, kontoudskrifter eller anden dokumentation for private indkøb.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren er skattepligtig af udtaget af varer fra virksomheden til privat brug efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og værdien heraf skal således medregnes i indkomsten. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003, offentliggjort i SKM2003.255.VLR, hvor der ligeledes ikke var bogført privat udtag af varer, samt Landsskatterettens afgørelse af den 30. september 2022, journalnr. 19-0089443.

Det kan ikke føre til andet resultat, at klageren har anført, at familien ikke spiser fastfood, at de spiser hjemmelavet mad, og at de udelukkende handler økologisk til husstanden. Klagerens oplysninger er ikke underbygget af objektive konstaterbare kendsgerninger.

Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af de skattepligtige værdier af klagerens udtag af varer fra virksomheden, som kan opgøres til i alt 24.660 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019 og 24.984 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020.

Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen i den skønsmæssige ansættelse har henset til størrelsen på klagerens husstand.

Fradrag

I forhold til posteringen på 40.000 kr., er der ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om en udgift, som har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke kan gives klageren et fradrag for posteringen den 23. september 2019 på 40.000 kr., idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor, og da beløbet ikke kan kontrolleres til bankkontoudskrifterne.

Der er således ikke tale om fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften i indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed.

Anden personlig indkomst

Lån og overførsler

Klageren har ikke fremlagt lånedokument eller på anden måde godtgjort, at beløbet på 110.000 kr. udgør et lån, hvorfor påstanden om, at der er tale om et lån, ikke kan tages til følge.

Det forhold, at der er tale om et familielån ikke kan føre til et andet resultat. Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, jf. Østre Landsretsdom af 5. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Landsskatteretten finder, at indsætningen i indkomståret 2019 på 110.000 kr. ikke udgør udeholdt omsætning og har henset til, at indsætningen afviger fra de øvrige beløbsstørrelser, ligesom posteringsteksten gør.

Retten finder endvidere, at indsætningerne i indkomstårene 2019 og 2020 med posteringsteksten ”Overførsel” på i alt henholdsvis 13.295 kr. og 26.795 kr. ikke udgør udeholdt omsætning og har ved denne vurdering også henset til, at posteringsteksten afviger fra øvrige indsætninger, der er anset som omsætning i virksomheden.

Det er dog ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør ikke-skattepligtig indkomst, hvorfor klagerens anden personlige indkomst forhøjes for så vidt angår ovenstående indsætninger med henholdsvis 123.295 kr. og 26.795 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelsen vedrørende anden personlig indkomst.