|
|
Kendelse af 11-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2024
Journalnr. 23-0038364
Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 med henholdsvis 791.334 kr., 788.999 kr. og 773.110 kr. Dette er gjort på baggrund af rentefiksering af lån fra ejernes forældre/svigerforældre til selskabet, som er rentefri. Skattestyrelsen har anset rentefikseringen som skattepligtigt tilskud til selskabet.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skattepligtigt tilskud for indkomståret 2019 | 791.334 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Skattepligtigt tilskud for indkomståret 2020 | 788.999 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Skattepligtigt tilskud for indkomståret 2021 | 773.110 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 0 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S (herefter benævnt ”selskabet”) blev stiftet den 26. juni 2019 ved en virksomhedsomdannelse fra interessentskab til aktieselskab med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2019. Selskabet blev stiftet af [person1], [person2] og [person3].
[person1], [person2] og [person3] er registreret som medlemmer af bestyrelsen, og [person2] er også registreret som direktør i selskabet.
Selskabet var i perioden fra den 26. juni 2019 til den 2. juni 2022 ejet af [person1], [person2] og [person3], som hver især havde 33,32 % ejerandel og stemmerettigheder. Herefter blev selskabet ejet af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], med 100 %, hvorigennem [person1], [person2] og [person3] er de reelle ejere med hver især 33,32 % ejerandele i selskabet.
Selskabet er registreret med branchekoden ”681000 Køb og salg af egen fast ejendom” og bibranchekoden ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”, og selskabet har til formål ”at drive virksomhed i form af administration, byggevirksomhed, udlejning samt køb og salg af bygninger og jordarealer og hermed forbundne aktiviteter samt drift af aktiviteterne på [virksomhed1] i [by1], [by2]”.
Selskabet har regnskabsår fra den 1. januar til den 31. december.
Det fremgår af tre gældsbreve underskrevet den 1. januar 2015, at [person2], [person4] og [person3] hver især skylder [person5] og [person6] 11.566.666,66 kr. fra lån, som er udbetalt den 1. januar 2015. Det fremgår af gældsbrevenes § 1, pkt. 1.1., at lånene er rente- og afdragsfrie. Derudover fremgår det af gældsbrevenes § 2, pkt. 2.1. og 2.2., samt § 4, pkt. 4.1., at gælden til enhver tid kan opsiges af långiver, at lånet forfalder til fuld indfrielse ved begge långiveres død, og at gælden forældes efter ti år, medmindre forældelsesfristen inden da er blevet afbrudt.
Det er oplyst, at [person5] og [person6] er forældre til [person2], [person4] og [person3]. Derudover er de svigerforældre til [person1], idet hun efter det oplyste er enke til [person4]. [person5] og [person6] er dermed forældre/svigerforældre til ejerne af selskabet.
Der er fremlagt dokumentation for, at gældsbrevene er nedskrevet ved en gaveudlodning til kreditorerne på i alt 123.000 kr., således at gælden den 1. januar 2016 udgjorde 6.896.506,45 kr. pr. debitor. Herefter er gælden nedskrevet yderligere med 125.800 kr. den 1. januar 2017 pr. debitor ved gaveudlodning til kreditorerne. I indkomståret 2018 blev gælden nedskrevet med yderligere 45.000 kr. pr. debitor ved gaveudlodning til kreditorerne.
Det fremgår af tre allonger oprettet den 26. juni 2019 på alle tre gældsbreve følgende:
”Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person2] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person2] til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”
”Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person4] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person1] (= ægtefælle til afdøde, [person4]) til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”
” Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person3] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person3] til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”
Det fremgår af selskabets kontospecifikation vedrørende selskabets gæld til [person5], at selskabet har fået overført gæld den 1. januar 2020 på 6.594.446 kr. pr. gældsbrev, i alt 19.783.338 kr.
Gælden har herefter udviklet sig således i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021:
Afdrag | Saldo | |
Pr. 01.01.2019 | - 19.783.338 kr. | |
Afdrag 19.05.2020 | 50.000 kr. | - 19.733.338 kr. |
Afdrag 09.07.2020 | 50.000 kr. | - 19.683.338 kr. |
Afdrag 02.12.2020 | 50.000 kr. | - 19.633.338 kr. |
Afdrag 20.05.2021 | 500.000 kr. | - 19.133.338 kr. |
Pr. 31.12.2021 | - 19.133.338 kr. |
Skattestyrelsen har beregnet en fikseret rente på grundlag af diskontoen, som ifølge det oplyste udgjorde 0 % i de pågældende indkomstår, + 4 %.
Skattestyrelsen har herefter opgjort den fikserede rente således:
Indkomståret 2019:
4 % af 19.783.338 kr. = 791.334 kr.
I alt 791.334 kr.
Indkomståret 2020:
01.01.–19.05 (139 dage): 4 % af 19.783.338 kr. = 791.333 kr. / 360 x 139 = 305.542 kr.
19.05. -09.07. (50 dage): 4 % af 19.733.338 kr. = 789.333 kr./ 360 x 50 = 109.630 kr.
09.07.- 02.12.(143 dage): 4 % af 19.683.338 kr. = 787.333 kr./ 360 x 143 = 312.746 kr.
02.12. – 31.12. (28 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./ 360 x 28 = 61.081 kr.
I alt 788.999 kr.
Indkomståret 2021
01.01 – 20.05.(140 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./360 x 140 = 305.407 kr.
20.05.- 31.12. (220 dage): 4 % af 19.133.338 kr. = 765.333 kr./360 x 220 = 467.703 kr.
I alt 773.110 kr.
Beregningsmetoden af den fikserede rente er ikke bestridt af selskabet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 791.334 kr. for indkomståret 2019, 788.999 kr. for indkomståret 2020 og 773.110 kr. for indkomståret 2021 på baggrund af skattepligtige tilskud fra aktionærernes forældre/svigerforældre.
Skattestyrelsen har begrundet forhøjelserne med følgende:
”...
Sagsfremstilling og begrundelse
Gæld til [person6] og [person5]
Selskabet har en gæld til [person6] og [person5].
Gælden har i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 udviklet sig således:
Afdrag | Saldo | |
Pr. 01.01.2019 | -19.783.338 | |
Afdrag 19.05.2020 | 50.000 | -19.733.338 |
Afdrag 09.07.2020 | 50.000 | -19.683.338 |
Afdrag 02.12.2020 | 50.000 | -19.633.338 |
Afdrag 20.05.2021 | 500.000 | -19.133.338 |
Pr. 31.12.2021 | -19.133.338 |
[person6] og [person5] er forældre og svigerforældre til ejerne af selskabet [virksomhed1] A/S.
Det fremgår af lånedokumenter, at lånet er rente- og afdragsfri.
...
Der skal derfor beregnes en fikseret rente, svarende til markedsrenten.
Domstolene har i en række tilfælde, anerkendt en fiskering af renten svarende til diskontoen + 4 %
Skattestyrelsen har derfor beregnet en fikseret rente på grundlag af diskontoen, som er 0 i de pågældende indkomstår, + 4 %.
Renten kan beregnes således:
Indkomståret 2019:
4 % af 19.783.338 kr. = 791.334 kr.
Indkomståret 2020:
01.01.–19.05 (139 dage): 4 % af 19.783.338 kr. = 791.333 kr. / 360 x 139 = 305.542 kr.
19.05. -09.07. (50 dage): 4 % af 19.733.338 kr. = 789.333 kr./ 360 x 50 = 109.630 kr.
09.07.- 02.12.(143 dage): 4 % af 19.683.338 kr. = 787.333 kr./ 360 x 143 = 312.746 kr.
02.12. – 31.12. (28 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./ 360 x 28 = 61.081 kr.
I alt 788.999 kr.
Indkomståret 2021
01.01 – 20.05.(140 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./360 x 140 = 305.407 kr.
20.05.- 31.12. (220 dage): 4 % af 19.133.338 kr. = 765.333 kr./360 x 220 = 467.703 kr.
I alt 773.110 kr.
Renter er fradragsberettigede efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6, litra e.
En rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet anses endvidere for et skattepligtig tilskud for låntager. Hjemlen hertil er statsskattelovens §§ 4 og 6. Selskabet [virksomhed1] A/S, har en positiv egenkapital i de pågældende indkomstår på ca. 10 millioner, hvorfor rentefordelen ikke anses for at være erhvervsmæssig begrundet.
Da I ikke har betalt rente til [person6] og [person5], anses I derfor for at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra dem på samme beløb. Beløbet er skattepligtigt, i henhold til bestemmelserne i statsskattelovens § 4 c.
Vejledning om betalingskorrektion til undgåelse af følgeændringer efter ligningslovens § 2
Ansættelsen indeholder korrektioner af priser og vilkår mellem parter som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1.
Selskabet har mulighed for at undgå følgeændringer i skatteansættelsen foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, hvis selskabet i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 5, forpligter sig til at betale for handelsmæssige og/eller økonomiske transaktioner ved anvendelse af priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Hvis selskabet ønsker at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i ligningslovens § 2, stk. 1, fastsatte vilkår, skal denne forpligtelse påtages i tilknytning til gennemførelsen af korrektionen efter stk. 1. Forpligtelsen skal have virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, det vil F.eks. sige fra det tidspunkt, hvor en omkostning eller en fordring opstår.
En påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelse af forpligtelsen. Selskabet kan altid påklage ansættelsen til Landsskatteretten, herunder spørgsmålet om hvorvidt de af Skattestyrelsen anvendte priser er i overensstemmelse med armslængde princippet.
Anmodning om betalingskorrektion indsendes til os inden udløbet af fristen for påklage af ansættelsen til Landsskatteretten.
...
Skattestyrelsens bemærkninger til rådgivers indsigelser
...
Pr. 1 januar 2015 overdrages [person6] og [person5]s virksomhed til deres 3 sønners interessentskab. I forbindelse med overdragelsen, er der udarbejdet ”Aftale om overdragelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte” Af aftalen fremgår at der indgår gældsbrev på 34.700.000 kr.
Interessenterne er de 3 sønner; [person3], [person4] og [person2].
Gælden på 34.700.000 kr. består af 3 enslydende gældsbreve mellem [person6] og [person5] og deres 3 sønner. Af gældsbrevenes § 1, stk. 1.1 fremgår ”Lånet er rente og afdragsfrit.”
Gældsbrevene er enslydende og på 11.566.666,66 kr. hver.
Efterfølgende er gældsbrevene nedskrevet, således at gælden pr. 1 januar 2019 udgør 6.594.446 kr. pr. gældsbrev. Nedskrivning i 2016, 2017 og 2018 er sket ved gave.
[person1] er efterfølgende indtrådt i sin afdøde ægtefælle, [person4]s sted.
Pr. 1. januar 2019 foretages der skattefri virksomhedsomdannelse af interessentskabet til selskabet [virksomhed1] A/S.
I forbindelse med omdannelsen, udarbejdes der allonger til gældsbrevene. Af allongerne fremgår, at gældsbrevene er overdraget til [virksomhed1] A/S som ny debitor. Det fremgår endvidere, at lånene er overdraget på i øvrigt uændrede vilkår.
At lånet er overdraget på uændrede vilkår, betyder at lånet stadig er rente og afdragsfrit efter at der er skiftet debitor til selskabet.
Der foreligger ingen oplysninger om, at der efter overdragelse til selskabet, er stillet sikkerhed for lånet.
Ved transaktioner mellem interesseforbundne parter, skal der foretages en helhedsbedømmelse af sagens forhold.
Det anses for usædvanligt forhold, at foretage rentefri udlån uden sikkerhed, hvilket sædvanligvis ikke vil forekomme mellem uafhængige parter.
Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at udlånet alene er rentefri, fordi selskabet ejes af [person6] og [person5]s sønner og svigerdatter. Der er således tale om et interessefællesskab, og dermed et udslag af private interesser. Parterne anses derfor for omfattet af interesseforbundne parter, som nævnt i ligningslovens § 16 H, stk. 6.
Forholdet anses for omfattet af ligningslovens § 2, vedrørende interesseforbundne parter, idet parterne i fællesskab ejer aktierne i [virksomhed1] A/S.
...”
Skattestyrelsen har den 10. maj 2023 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:
”...
Rådgivers sudsidiære påstand er, at afgørelsen er ugyldig, da Skattestyrelsen ikke har oplyst om mulighed for betalingskorrektion. Det skal hertil bemærkes, at i forslagene til afgørelse samt i afgørelsen side 3, fremgår afsnit hvor mulighed for betalingskorrektion er beskrevet.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2021 nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at gældsforholdet mellem selskabet og henholdsvis [person5] og [person6] ikke er omfattet af ligningslovens § 2 og derudover, at gældsforholdet er på markedsmæssige vilkår, da der på gældstidspunket ikke var krav om forrentning.
Repræsentanten har desuden anført, at afgørelsen er ugyldig, da Skattestyrelsen ikke har oplyst om muligheden for betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, eller behandlet forbeholdet om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Ovenstående er af selskabets repræsentant begrundet med følgende:
”...
Begrundelse
Skattestyrelsen har anset forholdet for omfattet af ligningslovens § 2, vedrørende interesseforbundne parter, idet parterne i ”fællesskab” ejer aktierne i [virksomhed1] A/S.
Dette er ikke korrekt. [person5] og [person6] ejer ingen aktier i [virksomhed1] A/S.
Skattestyrelsen har således overset et væsentligt faktum, nemlig at der skal være tale om en ”skattepligtig”, som udøver en bestemmende indflydelse over en juridisk person for at blive omfattet af LL § 2.
Da hverken [person5] eller [person6] ejer aktier i [virksomhed1] A/S, vil de ikke kunne udøve en bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S, hvorfor deres udlånet til [virksomhed1] A/S ikke er omfattet af LL § 2.
LL § 2, stk. 2:
”Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab (min fremhævning) eller rådighed (min fremhævning) over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.”
Da hverken [person5] eller [person6] ejer aktier i [virksomhed1] A/S eller har rådighed over stemmerettigheder i [virksomhed1] A/S, er det således ikke nødvendigt at se på om de samme med interesseforbundne parter (børn) ejer over eller under 50 %. [person5] eller [person6] kan således ikke eje noget i fællesskab med interesseforbundne parter uden selv at have et ejerskab.
Følgende fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvilken en borger kan støtte ret på, som netop beskriver, hvilke personer som ”ikke” er omfattet af kontrollerede transaktioner:
C.D.11.12.2 Hvilke transaktioner er oplysningspligtige
Bemærk: Hvis en nærtstående til en aktionær med bestemmende indflydelse ikke (min fremhævning) selv ejer aktier m.v., vil transaktioner mellem en sådan nærtstående og den nærtståendes aktionærs selskab ikke opfylde definitionen på kontrollerede transaktioner.
C.D.11.1.2.3.2 Personer
Eksempel 3
Dette eksempel viser, at en person, der ikke har ejerandele m.v. i sin ægtefælles selskab, ikke har bestemmende indflydelse i sin ægtefælles selskab.
Ægtefællerne P1 og P2 ejer 100 pct. af aktierne i hvert sit selskab. P1 ejer 100 pct. af aktierne i D1, og P2 ejer 100 pct. af aktierne i D2, der er placeret i udlandet. P1 har bestemmende indflydelse over D1, og P2 har bestemmende indflydelse over D2, og D1 og D2 er koncernforbundne. Selvom P1 og P2 er nærtstående, har P1 ikke bestemmende indflydelse over D2, og P2 har ikke bestemmende indflydelse over D1, idet P1 og P2 ikke i fællesskab har bestemmende indflydelse over D2 eller D1.
Skattekontrollovens § 37, stk. 1 nr. 1:
”Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne...”
Karnov note 109
”Bestemmelsen medfører, at reglerne om transfer pricing bl.a. finder anvendelse, hvis én af parterne i de kontrollerede transaktioner har bestemmende indflydelse over den anden. Det kan være, hvis den pågældende part ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i den anden part, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i dette selskab.
Ved medtagelsen af indirekte ejerskab/rådighed over stemmerne er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurdering af, om der er tale om bestemmende indflydelse.
Ved medtagelsen af andre selskabsdeltageres ejerandele og stemmerettigheder, som må henføres til aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, er det angivet, at også sådanne ejerandele og stemmerettigheder må indgå ved vurderingen af, om der er tale om bestemmende indflydelse. De ejerandele og stemmerettigheder, der kan medregnes ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse, kan indehaves af personer og dødsboer, uden at disse er skattepligtige til Danmark. Det afgørende ved bedømmelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er, om der er tale om en person eller et dødsbo, som ejer (min fremhævelse) ejerandele eller stemmerettigheder (min fremhævelse) i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller en trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs (lbkg 2013 1264) § 3 B, stk. 2”
Vi kan desuden henvise til Landsskatterettens afgørelse af 16. juli 2021 sagsnr. 21-0044464, hvor Landsskatteretten kom frem til at en søn til hovedaktionæren ikke var omfattet af SFL § 26, stk. 5, da han ikke ejede aktier i selskabet.
Landsskatterettens kommentar:
”Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner, jf. bestemmelsens stk. 5. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2 (nu skattekontrollovens § 37).
Det anses at være en forudsætning for, at nærtståendes ejerandele skal medregnes ved vurderingen, at den skattepligtige selv er medejer af den pågældende juridiske person. Der kan herved henvises til forarbejderne (lovforslag 1997-11-14 nr. 84) samt Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.1.2.3.2.”
Skattestyrelsen vælger således at se bort fra deres egen juridiske vejledning, lovens ordlyd ”ejerskab” og henviser alene til, at der skal ske beskatning, fordi parterne er interesseforbundne parter omfattet af LL § 16H, stk. 6, hvilket efter vores opfattelse ikke begrunder en fravigelse af lovens ordlyd i LL § 2, stk. 2 ”ejerskab” og den juridisk vejledning ”Hvilke transaktioner er oplysningspligtige”.
Sidst men ikke mindst er gældsforholdet opstået før der sker en omdannelse til selskabet [virksomhed1] A/S, hvorfor der på stiftelsestidspunket af gældsforholdet ikke var krav om forrentning, hvorfor betingelsen om priser og vilkår på stiftelsestidspunktet var opfyldt.
Subsidiær påstand
Skulle Landsskatteretten komme frem til, at et gældsforhold stiftet før en omdannelse til et selskab, og at familiemedlemmer ”uden” ejerskab er omfattet af LL § 2, skal det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 20. april 2023 er ugyldig, da muligheden for betalingskorrektion ikke er oplyst samt behandlet i afgørelsen.
...”
Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og selskabets repræsentant.
På mødet blev begrebet ”bestemmende indflydelse” uddybet af repræsentanten med udgangspunkt i Den juridiske vejledning, Karnov note 110 i Skattekontrolloven og Landsskatterettens afgørelse af 16. juli 2021 med sagsnr. 21-0044464, som også fremgår af klagen.
Der blev ikke fremlagt nyt materiale på mødet, som ikke allerede fremgår af sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt selskabet skal beskattes af skattepligtige tilskud fra hovedaktionærernes forældre og svigerforældre på i alt 791.334 kr. for indkomståret 2019, 788.999 kr. for indkomståret 2020 og 773.110 kr. for indkomståret 2021 på baggrund af fikserede renter af lån.
Retsgrundlaget
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, fremgår, at renteindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over et selskab, skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter. Af ligningslovens § 2, stk. 2, fremgår, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen medregnes aktier ejet af nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.
Af ligningslovens § 16 H, stk. 6, fremgår, at som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Landsskatteretten fandt i afgørelse af 9. februar 2021, sagsnr. 21-0044464, at den skattepligtige ikke ejede det pågældende selskab i indkomståret 2014, som i året havde udbetalt i alt 716.983 kr. til den skattepligtige og var ejet af den skattepligtiges far. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, idet den skattepligtige ikke ejede kapitalandele i selskabet. Landsskatteretten lagde tillige til grund, at det forhold, at den skattepligtige var den eneste ansatte i selskabet i 2014, og at han varetog arbejdsopgaver og var pålagt ansvar som en direktør, var uden betydning.
Landsskatteretten fandt i kendelse af 30. april 2003, offentliggjort som SKM2003.225.LSR, at under hensyn til, at fire anpartshavere hver især ejede 24 pct. af anpartskapitalen i selskabet, kunne selskabets tilgodehavende i forbindelse med fire anfordringsgældsbreve ikke anses som værende omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 6. Den manglende forrentning af gældsbrevene blev derfor anset som værende indgået på markedsvilkår, idet ejerne ikke havde bestemmende indflydelse eller kunne anses som havende fælles bestemmende indflydelse.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Hvorvidt selskabet skal beskattes af skattepligtige tilskud fra hovedaktionærernes forældre/svigerforældre på baggrund af fikserede renter på henholdsvis 791.334 kr. for indkomståret 2019, 788.999 kr. for indkomståret 2020 og 773.110 kr. for indkomståret 2021, beror på, om forældrene/svigerforældrene kan anses som værende omfattet af ligningslovens § 2, jf. § 2, stk. 2, i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 6.
Selskabet ejes af [person5] og [person6]s to børn og svigerdatter. [person5] og [person6] ejer ifølge det oplyste ikke kapitalandele eller har stemmerettigheder i selskabet.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at lånene ikke udgør økonomiske transaktioner, som er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, da [person5] og [person6] ikke kan anses som havende bestemmende indflydelse i selskabet.
Retten har lagt vægt på, at [person5] og [person6] hverken ejer kapitalandele eller har stemmerettigheder i selskabet, og de har derfor ikke fælles bestemmende indflydelse i selskabet. Der kan bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. februar 2021, sagsnr. 21-0044464, og Landsskatterettens kendelse af 30. april 2003, offentliggjort som SKM2003.225.LSR.
Retten finder herefter ikke grundlag for at foretage en rentefiksering af forrentningen af lånene og dermed beskatte selskabet af rentefikseringen som skattepligtige tilskud fra [person5] og [person6].
Landsskatteretten ændrer på ovenstående baggrund Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2019, 2020 og 2021.