Kendelse af 11-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2024

Journalnr. 23-0038365

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2019-2021 på baggrund af manglende renteindtægter fra udlån ydet af klageren og klagerens ægtefælle til selskabet [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen har fikseret renterne til at udgøre 395.667 kr. for indkomståret 2019, 394.499 kr. for indkomståret 2020 og 386.555 kr. for indkomståret 2021.

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Manglende renteindtægter for indkomståret 2019	395.667 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.
Manglende renteindtægter for indkomståret 2020	394.499 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.
Manglende renteindtægter for indkomståret 2021	386.555 kr.	0 kr.	Nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter benævnt ”selskabet”) blev stiftet den 26. juni 2019 ved en virksomhedsomdannelse fra interessentskab til aktieselskab med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2019. Selskabet blev stiftet af [person1], [person2] og [person3].

[person1], [person2] og [person3] er registreret som medlemmer af bestyrelsen, og [person2] er også registreret som direktør i selskabet.

[virksomhed1] A/S var i perioden fra den 26. juni 2019 til den 2. juni 2022 ejet af [person1], [person2] og [person3], som hver især havde 33,32 % ejerandel og stemmerettigheder. Herefter blev selskabet ejet af [virksomhed2] ApS med 100 %, hvorigennem [person1], [person2] og [person3] er de reelle ejere med hver især 33,32 % ejerandele i selskabet.

[virksomhed1] A/S er registreret med branchekoden ”681000 Køb og salg af egen fast ejendom” og bibranchekoden ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme” og har til formål ”at drive virksomhed i form af administration, byggevirksomhed, udlejning samt køb og salg af bygninger og jordarealer og hermed forbundne aktiviteter samt drift af aktiviteterne på [virksomhed1] i [by1], [by2]”.

Selskabet har regnskabsår fra den 1. januar til den 31. december.

Det fremgår af tre gældsbreve underskrevet den 1. januar 2015, at [person2], [person4] og [person3] hver især skylder [person5] og [person6] 11.566.666,66 kr. fra lån, som er udbetalt den 1. januar 2015. Det fremgår af gældsbrevenes § 1, pkt. 1.1., at lånene er rente- og afdragsfrie. Derudover fremgår det af gældsbrevenes § 2, pkt. 2.1. og 2.2., samt § 4, pkt. 4.1., at gælden til enhver tid kan opsiges af långiver, at gælden forfalder til betaling ved begge långiveres død, og at gælden forældes efter ti år, medmindre forældelsesfristen forinden er afbrudt.

Det er oplyst, at klageren og klagerens ægtefælle er forældre til [person2], [person4] og [person3]. Derudover er de svigerforældre til [person1], idet hun efter det oplyste er enke til [person4]. Klageren og klagerens ægtefælle er dermed forældre/svigerforældre til ejerne af selskabet.

Der er fremlagt dokumentation for, at gældsbrevene er nedskrevet ved gaveudlodning til kreditorerne på i alt 123.000 kr., og at gælden den 1. januar 2016 udgjorde 6.896.506,45 kr. pr. debitor. Gælden blev nedskrevet yderligere med 125.800 kr. den 1. januar 2017 pr. debitor ved gaveudlodning til kreditorerne. I indkomståret 2018 blev gælden nedskrevet med yderligere 45.000 kr. pr. debitor ved gaveudlodning til kreditorerne.

Det fremgår af tre allonger oprettet den 26. juni 2019 på alle tre gældsbreve følgende:

” Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person2] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person2] til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”

” Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person4] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person1] (= ægtefælle til afdøde, [person4]) til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”

” Nærværende allonge til gældsbrev er oprettet i anledning af, at det af [person4], [person3] og [person2] stiftede interessentskab, [virksomhed3] I/S ved interessenterne [person2], [person3] og [person4] (ved [person1], som er [person4]s ægtefælle, som indtrådte i [person4]s sted ved sidstnævntes død) per dags dato ved skattefri virksomhedsomdannelse er omdannet til et aktieselskab ved navn [virksomhed1] A/S i det den [person3] påhvilende restgæld overfor kreditorerne [person5] og [person6] (hvilken restgæld per 1. januar 2019 udgjorde kr. 6.594.446,03) således i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen per dags dato er overdraget fra [person3] til [virksomhed1] A/S som ny debitor på lånet på i øvrigt uændret vilkår.”

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klagerens rådgiver har indsendt materiale, hvori det er oplyst, at gælden har udviklet sig således i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021:

	Afdrag	Saldo
PR. 01.01.2019		- 19.783.338 kr.
Afdrag 19.05.2020	50.000 kr.	- 19.733.338 kr.
Afdrag 09.07.2020	50.000 kr.	- 19.683.338 kr.
Afdrag 02.12.2020	50.000 kr.	- 19.633.338 kr.
Afdrag 20.05.2021	500.000 kr.	- 19.133.338 kr.
Pr. 31.12.2021		- 19.133.338 kr.

Skattestyrelsen har beregnet en fikseret rente på grundlag af diskontoen, som ifølge det oplyste udgjorde 0 % i de pågældende indkomstår, + 4 %.

Skattestyrelsen har herefter opgjort den fikserede rente således:

Indkomståret 2019:

4 % af 19.783.338 kr. = 791.334 kr.

I alt 791.334 kr.

Indkomståret 2020:

01.01.–19.05 (139 dage): 4 % af 19.783.338 kr. = 791.333 kr. / 360 x 139 = 305.542 kr.

19.05. -09.07. (50 dage): 4 % af 19.733.338 kr. = 789.333 kr./ 360 x 50 = 109.630 kr.

09.07.- 02.12.(143 dage): 4 % af 19.683.338 kr. = 787.333 kr./ 360 x 143 = 312.746 kr.

02.12. – 31.12. (28 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./ 360 x 28 = 61.081 kr.

I alt 788.999 kr.

Indkomståret 2021

01.01 – 20.05.(140 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./360 x 140 = 305.407 kr.

20.05.- 31.12. (220 dage): 4 % af 19.133.338 kr. = 765.333 kr./360 x 220 = 467.703 kr.

I alt 773.110 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at fordelingen af udlånet mellem klageren og klagerens ægtefælle ikke er oplyst, hvorfor renterne er fordelt ligeligt med 50 %.

Beregningsmetoden af den fikserede rente er ikke bestridt af klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst på grundlag af fikserede renter med henholdsvis 395.667 kr. for indkomståret 2019, 394.499 kr. for indkomståret 2020 og 386.555 kr. for indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelserne med følgende:

”...

Det pågældende udlån er opstået i 2015, i forbindelse med at jeres virksomhed blev overdraget til jeres 3 sønner. Der blev i den forbindelse oprettet 3 gældebreve på i alt 34.700.000 kr. Af gældsbrevenes § 1, fremgår at lånene var rente- og afdragsfrie.

Jeres svigerdatter indtræder efterfølgende i jeres afdøde søns sted.

Den 26. juni 2019, blev der udarbejdet allonge til gældsbrevene. Heraf fremgår, at der er sket debitorskifte pr. 01.01.2019 fra jeres sønner og svigerdatter til selskabet [virksomhed1] A/S.

Det fremgår endvidere, at lånene er overdraget på uændrede vilkår, og dermed er lånene rente- og afdragsfrie for [virksomhed1] A/S. Pr. 01.01.2019 er lånene nedbragt til i alt 19.783.338 kr.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige der udøver en bestemmende indflydelse over et selskab, skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter.
Af ligningslovens § 2, stk. 2, fremgår at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen medregnes aktier ejet af nærtstående. Af ligningslovens § 16 H, stk. 6, fremgår at som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

[virksomhed1] A/S` gæld til jer, er dermed omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 2.

Der skal derfor beregnes en fikseret rente, svarende til markedsrenten.

Domstolene har i en række tilfælde, anerkendt en fiskering af renten svarende til diskontoen + 4 %

Skattestyrelsen har derfor beregnet en fikseret rente på grundlag af diskontoen, som er 0 i de pågældende indkomst, + 4 %.

Indsendt materiale fra rådgiver viser følgende udvikling i lånet i perioden 01.01.2019 – 31.12.2021:

	Afdrag	Saldo
Pr. 01.01.2019		-19.783.338
Afdrag 19.05.2020	50.000	-19.733.338
Afdrag 09.07.2020	50.000	-19.683.338
Afdrag 02.12.2020	50.000	-19.633.338
Afdrag 20.05.2021	500.000	-19.133.338
Pr. 31.12.2021		-19.133.338

Fikseret rente kan beregnes således:

Indkomståret 2019:
4 % af 19.783.338 kr. = 791.334 kr.

Indkomståret 2020:
01.01.–19.05 (139 dage): 4 % af 19.783.338 kr. = 791.333 kr. / 360 x 139 = 305.542 kr.

19.05. -09.07. (50 dage): 4 % af 19.733.338 kr. = 789.333 kr./ 360 x 50 = 109.630 kr.

09.07.- 02.12.(143 dage): 4 % af 19.683.338 kr. = 787.333 kr./ 360 x 143 = 312.746 kr.

02.12. - 31.12. (28 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./ 360 x 28 = 61.081 kr.
I alt 788.999 kr.

Indkomståret 2021

01.01 – 20.05.(140 dage): 4 % af 19.633.338 kr. = 785.333 kr./360 x 140 = 305.407 kr.

20.05.- 31.12. (220 dage): 4 % af 19.133.338 kr. = 765.333 kr./360 x 220 = 467.703 kr.

I alt 773.110 kr.

Der er ikke oplyst fordeling af udlånet mellem jer, hvorfor Skattestyrelsen forudsætter en ligelig fordeling. Renterne fordeles derfor tilsvarende med 50 % til hver.

...

Skattestyrelsens bemærkninger til rådgivers indsigelser

...

Pr. 1 januar 2015 overdrages [person6] og [person5]s virksomhed til deres 3 sønners interessentskab. I forbindelse med overdragelsen, er der udarbejdet ”Aftale om overdragelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte” Af aftalen fremgår at der indgår gældsbrev på 34.700.000 kr.

Interessenterne er de 3 sønner; [person3], [person4] og [person2].

Gælden på 34.700.000 kr. består af 3 enslydende gældsbreve mellem [person6] og [person5] og deres 3 sønner. Af gældsbrevenes § 1, stk. 1.1 fremgår ”Lånet er rente og afdragsfrit.”

Gældsbrevene er enslydende og på 11.566.666,66 kr. hver.

Efterfølgende er gældsbrevene nedskrevet, således at gælden pr. 1 januar 2019 udgør 6.594.446 kr. pr. gældsbrev. Nedskrivning i 2016, 2017 og 2018 er sket ved gave.

[person1] er efterfølgende indtrådt i sin afdøde ægtefælle, [person4]s sted.

Pr. 1. januar 2019 foretages der skattefri virksomhedsomdannelse af interessentskabet til selskabet [virksomhed1] A/S.

I forbindelse med omdannelsen, udarbejdes der allonger til gældsbrevene. Af allongerne fremgår, at gældsbrevene er overdraget til [virksomhed1] A/S som ny debitor. Det fremgår endvidere, at lånene er overdraget på i øvrigt uændrede vilkår.
At lånet er overdraget på uændrede vilkår, betyder at lånet stadig er rente og afdragsfrit efter at der er skiftet debitor til selskabet.
Der foreligger ingen oplysninger om, at der efter overdragelse til selskabet, er stillet sikkerhed for lånet.

Ved transaktioner mellem interesseforbundne parter, skal der foretages en helhedsbedømmelse af sagens forhold.

Det anses for usædvanligt forhold, at foretage rentefri udlån uden sikkerhed, hvilket sædvanligvis ikke vil forekomme mellem uafhængige parter.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at udlånet alene er rentefri, fordi selskabet ejes af [person6] og [person5]s sønner og svigerdatter. Der er således tale om et interessefællesskab, og dermed et udslag af private interesser. Parterne anses derfor for omfattet af interesseforbundne parter, som nævnt i ligningslovens § 16 H, stk. 6.
Forholdet anses for omfattet af ligningslovens § 2, vedrørende interesseforbundne parter, idet parterne i fællesskab ejer aktierne i [virksomhed1] A/S.

...”

Skattestyrelsen har ved fremsendelse af materiale den 10. maj 2023 oplyst, at der ikke er nye oplysninger til sagen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne forhøjelser af klagerens kapitalindkomst i indkomstårene 2019-2021 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at gældsforholdet mellem selskabet og henholdsvis klageren og [person6] ikke er omfattet af ligningslovens § 2 og derudover, at gældsforholdet er på markedsmæssige vilkår, da der på gældstidspunket ikke var krav om forrentning.

Repræsentanten har desuden anført, at afgørelsen er ugyldig, da Skattestyrelsen ikke har oplyst om muligheden for betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, eller behandlet forbeholdet om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Ovenstående er af klagerens repræsentant begrundet med følgende:

”...

Begrundelse

Skattestyrelsen har anset forholdet for omfattet af ligningslovens § 2, vedrørende interesseforbundne parter, idet parterne i ”fællesskab” ejer aktierne i [virksomhed1] A/S.

Dette er ikke korrekt. [person5] og [person6] ejer ingen aktier i [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsen har således overset et væsentligt faktum, nemlig at der skal være tale om en ”skattepligtig”, som udøver en bestemmende indflydelse over en juridisk person for at blive omfattet af LL § 2.

Da hverken [person5] eller [person6] ejer aktier i [virksomhed1] A/S, vil de ikke kunne udøve en bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S, hvorfor deres udlånet til [virksomhed1] A/S ikke er omfattet af LL § 2.

LL § 2, stk. 2:

”Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab (min fremhævning) eller rådighed (min fremhævning) over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.”

Da hverken [person5] eller [person6] ejer aktier i [virksomhed1] A/S eller har rådighed over stemmerettigheder i [virksomhed1] A/S, er det således ikke nødvendigt at se på om de samme med interesseforbundne parter (børn) ejer over eller under 50 %. [person5] eller [person6] kan således ikke eje noget i fællesskab med interesseforbundne parter uden selv at have et ejerskab.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvilken en borger kan støtte ret på, som netop beskriver, hvilke personer som ”ikke” er omfattet af kontrollerede transaktioner:

C.D.11.12.2 Hvilke transaktioner er oplysningspligtige

Bemærk: Hvis en nærtstående til en aktionær med bestemmende indflydelse ikke (min fremhævning) selv ejer aktier m.v., vil transaktioner mellem en sådan nærtstående og den nærtståendes aktionærs selskab ikke opfylde definitionen på kontrollerede transaktioner.

C.D.11.1.2.3.2 Personer

Eksempel 3

Dette eksempel viser, at en person, der ikke har ejerandele m.v. i sin ægtefælles selskab, ikke har bestemmende indflydelse i sin ægtefælles selskab.

Ægtefællerne P1 og P2 ejer 100 pct. af aktierne i hvert sit selskab. P1 ejer 100 pct. af aktierne i D1, og P2 ejer 100 pct. af aktierne i D2, der er placeret i udlandet. P1 har bestemmende indflydelse over D1, og P2 har bestemmende indflydelse over D2, og D1 og D2 er koncernforbundne. Selvom P1 og P2 er nærtstående, har P1 ikke bestemmende indflydelse over D2, og P2 har ikke bestemmende indflydelse over D1, idet P1 og P2 ikke i fællesskab har bestemmende indflydelse over D2 eller D1.

Skattekontrollovens § 37, stk. 1 nr. 1:

”Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne...”

Karnov note 109

”Bestemmelsen medfører, at reglerne om transfer pricing bl.a. finder anvendelse, hvis én af parterne i de kontrollerede transaktioner har bestemmende indflydelse over den anden. Det kan være, hvis den pågældende part ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i den anden part, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i dette selskab.

Ved medtagelsen af indirekte ejerskab/rådighed over stemmerne er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurdering af, om der er tale om bestemmende indflydelse.

Ved medtagelsen af andre selskabsdeltageres ejerandele og stemmerettigheder, som må henføres til aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, er det angivet, at også sådanne ejerandele og stemmerettigheder må indgå ved vurderingen af, om der er tale om bestemmende indflydelse. De ejerandele og stemmerettigheder, der kan medregnes ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse, kan indehaves af personer og dødsboer, uden at disse er skattepligtige til Danmark. Det afgørende ved bedømmelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er, om der er tale om en person eller et dødsbo, som ejer (min fremhævelse) ejerandele eller stemmerettigheder (min fremhævelse) i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller en trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs (lbkg 2013 1264) § 3 B, stk. 2”

Vi kan desuden henvise til Landsskatterettens afgørelse af 16. juli 2021 sagsnr. 21-0044464, hvor Landsskatteretten kom frem til at en søn til hovedaktionæren ikke var omfattet af SFL § 26, stk. 5, da han ikke ejede aktier i selskabet.

Landsskatterettens kommentar:

”Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner, jf. bestemmelsens stk. 5. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2 (nu skattekontrollovens § 37).

Det anses at være en forudsætning for, at nærtståendes ejerandele skal medregnes ved vurderingen, at den skattepligtige selv er medejer af den pågældende juridiske person. Der kan herved henvises til forarbejderne (lovforslag 1997-11-14 nr. 84) samt Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.1.2.3.2.”

Skattestyrelsen vælger således at se bort fra deres egen juridiske vejledning, lovens ordlyd ”ejerskab” og henviser alene til, at der skal ske beskatning, fordi parterne er interesseforbundne parter omfattet af LL § 16H, stk. 6, hvilket efter vores opfattelse ikke begrunder en fravigelse af lovens ordlyd i LL § 2, stk. 2 ”ejerskab” og den juridisk vejledning ”Hvilke transaktioner er oplysningspligtige”.

Sidst men ikke mindst er gældsforholdet opstået før der sker en omdannelse til selskabet [virksomhed1] A/S, hvorfor der på stiftelsestidspunket af gældsforholdet ikke var krav om forrentning, hvorfor betingelsen om priser og vilkår på stiftelsestidspunktet var opfyldt.

Subsidiær påstand

Skulle Landsskatteretten komme frem til, at et gældsforhold stiftet før en omdannelse til et selskab, og at familiemedlemmer ”uden” ejerskab er omfattet af LL § 2, skal det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 20. april 2023 er ugyldig, da muligheden for betalingskorrektion ikke er oplyst samt behandlet i afgørelsen.

...”

Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant.

På mødet blev begrebet ”bestemmende indflydelse” uddybet af repræsentanten med udgangspunkt i Den juridiske vejledning, Karnov note 110 i Skattekontrolloven og Landsskatterettens afgørelse af 16. juli 2021, sagsnr. 21-0044464, som også fremgår af klagen.

Der blev ikke fremlagt nyt materiale på mødet, som ikke allerede fremgår af sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren skal beskattes af rentefiksering af manglende renteindtægter fra lån ydet til selskabet på i alt 395.667 kr. for indkomståret 2019, 394.499 kr. for indkomståret 2020 og 386.555 kr. for indkomståret 2021.

Retsgrundlaget

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at ved skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over et selskab, skal anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter. Af ligningslovens § 2, stk. 2, fremgår, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen medregnes aktier ejet af nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Af ligningslovens § 16 H, stk. 6, fremgår, at som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Landsskatteretten fandt i afgørelse af 9. februar 2021, sagsnr. 21-0044464, at den skattepligtige ikke ejede det pågældende selskab i indkomståret 2014, som i året havde udbetalt i alt 716.983 kr. til den skattepligtige og var ejet af den skattepligtiges far. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, idet den skattepligtige ikke ejede kapitalandele i selskabet. Landsskatteretten lagde tillige til grund, at det forhold, at den skattepligtige var den eneste ansatte i selskabet i 2014, og at han varetog arbejdsopgaver og var pålagt ansvar som en direktør, var uden betydning.

Landsskatteretten fandt i kendelse af 30. april 2003, offentliggjort som SKM2003.225.LSR, at under hensyn til, at fire anpartshavere hver især ejede 24 pct. af anpartskapitalen i selskabet, kunne selskabets tilgodehavende i forbindelse med fire anfordringsgældsbreve ikke anses som værende omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 6. Den manglende forrentning på gældsbrevene blev derfor anset som værende indgået på markedsvilkår, idet ejerne ikke havde bestemmende indflydelse eller kunne anses som havende fælles bestemmende indflydelse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Hvorvidt klageren skal beskattes af fikserede renter af lån ydet rentefrit til selskabet på i alt 395.667 kr. for indkomståret 2019, 394.499 kr. for indkomståret 2020 og 386.555 kr. for indkomståret 2021, beror på, om klageren kan anses som værende omfattet af ligningslovens § 2, jf. § 2, stk. 2, i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Selskabet ejes af klagerens to børn og svigerdatter. Klageren ejer ifølge det oplyste ikke kapitalandele eller har stemmerettigheder i selskabet.

Klageren har sammen med sin ægtefælle et tilgodehavende i selskabet på baggrund af tre allonger til gældsbreve, som ved virksomhedsomdannelse er overdraget til selskabet. De tre allonger er på uændrede vilkår i forhold til de oprindelige gældsbreve, og er derfor rentefrie og afdragsfrie.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 23-0038364 vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2021 fundet, at lånene ikke udgør økonomiske transaktioner, som er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, da klageren ikke har fælles bestemmende indflydelse i selskabet.

Retten har lagt vægt på, at klageren hverken har kapitalandele eller stemmerettigheder i selskabet. Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at foretage en rentefiksering af forrentningen af lånene.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke skal beskattes af fikserede renter af lån ydet til selskabet. Retten nedsætter derfor klagerens kapitalindkomst til 0 kr. for indkomstårene 2019, 2020 og 2021.