Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 23-0045023

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte	627.778 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 30. april 2018 [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter datterselskabet). Datterselskabet blev stiftet under navnet [virksomhed2]. Den 23. maj 2019 blev datterselskabet omdannet til et anpartsselskab. Samme dag indtrådte [person1] (herefter [person1]) som direktør. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen indtrådte [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], (herefter administrationsselskabet) dagen efter, den 24. maj 2019, som ejer af datterselskabet, og den 26. maj 2019 indtrådte klageren atter som direktør. Den 23. oktober 2019 ændrede datterselskabet navn til [virksomhed4] ApS, og den 16. maj 2022 ændrede datterselskabet navn til [virksomhed1] ApS.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, var datterselskabet registreret under branchekoden [...1] ”Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf” og under bibranchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. Datterselskabets formål var montage af stål og konstruktioner indenfor byggeri og hvad ledelse ellers beslutter.

For indkomståret 2020 var administrationsselskabet sambeskattet med datterselskabet.

Ved dekret afsagt den 17. maj 2022 tog Skifteretten i [by1] datterselskabet under konkursbehandling, og datterselskabet blev opløst efter konkurs den 15. februar 2023.

Datterselskabet var registreret for moms og som indeholdelsespligtig arbejdsgiver i hele perioden. I indkomståret 2020 havde datterselskabet mellem 14 og 29 ansatte.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol anmodet datterselskabet om regnskabsoplysninger, herunder bankkontoudtog, bogføring samt dokumentation for datterselskabets brug af underleverandører.

Datterselskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning, hvorefter Skattestyrelsen har modtaget bankkontoudtog fra datterselskabets bank.

Ved forslag til afgørelse af 18. november 2022 har Skattestyrelsen for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 foreslået at forhøje datterselskabets skattepligtige indkomst med 502.222 kr. og forhøje datterselskabets momstilsvar med 125.555 kr. Den foreslåede forhøjelse udgør i alt 627.778 kr. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt datterselskabets skatte- og momsmæssige fradrag for udgifter til underleverandører, idet Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne ikke har været udtryk for faktiske leverede ydelser og ikke har haft erhvervsmæssig karakter, men at de fakturerede og betalte beløb er kommet retur til finansiering af klagerens private forbrug.

Af fakturaerne fremgår følgende:

Fakturadato	Fakturanr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
16-06-2020	2020463	[virksomhed5] A/S	Køb af truck [person2] uge 24, [adresse1], [by2] Indlevende i [by3]	116.000,00	29.000,00	145.000,00
17-07-2020	10228	[virksomhed6] ApS	Uge 27 og 28, Notus V. Uge 26, 27, 28 og 29, [virksomhed7]	115.625,00	28.906,25	144.531,25
10-08-2020	10522	[virksomhed6] ApS	Uge 33 og 34 [person3] [person4] [person5] [person6] [person7] [person3] [person5] og [person4] [person8]	109.660,00	27.415,00	137.075,00
28-12-2020	835	[virksomhed8] ApS	Indlejet mandskab december 2020 afstemt på møde 28/12-2020 Mandskabstimer	160.937,50	40.234,38	201.171,88
				502.222,50	125.555,63	627.778,13

Fakturabeløbene er betalt fra datterselskabets bankkonto i [finans1] henholdsvis den 16. juni 2020, den 31. juli 2020, den 24. august 2020 og den 28. december 2020.

Grundet datterselskabets konkurs traf Skattestyrelsen ikke afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Ved afgørelse af 18. april 2023 har Skattestyrelsen ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 med 502.222 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at ændringen skyldes, at administrationsselskabet i perioden var sambeskattet med datterselskabet, og at administrationsselskabet hæftede solidarisk for datterselskabets betaling af indkomstskat.

Klageren har sammen med ovennævnte fakturaer fremlagt dokumentation i form af billeder af en truck og timesedler for december 2020.

Klageren har ikke fremlagt samarbejdsaftaler indgået mellem datterselskabet og underleverandørerne, ligesom der ikke er fremlagt anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Klageren har anført, at der ikke foreligger samarbejdsaftaler med de i sagen omhandlede underleverandører, idet aftalerne om mandskabsleje blev indgået via Facebook eller e-mail. Korrespondancen via Facebook og e-mail er ikke fremlagt.

I forbindelse med behandlingen af klagesagen har klageren fremlagt en selskabsrapport for datterselskabet samt e-mail af 22. august 2023.

Af e-mailen af 22. august 2023 fremgår følgende:

”Hej [person9].

Jeg kan forstå, at i ønsker oplysninger vedr. mit arbejde for [person10].

Jeg har arbejdet for ham i 2020.

Jeg har blandt andet gået i [by2], hvor jeg har været udlejet til et firma der hedder [virksomhed2]. Vi gik inde i noget der hedder bispensgade. Jeg har skulle demontere en ståltrappe.

Ønsker du yderligere oplysninger, så fremsend venligst dette på mail.

Mvh

[person2]”

Følgende gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed5] A/S (under konkurs) – CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed5], hvis hovednavn er [virksomhed9] A/S, blev stiftet den 30. april 2012 og er registreret med branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchekoderne 439910 ”Murere”, 431100 ”Nedrivning” og 782000 ”Vikarbureauer”.

Fakturaen vedrører køb af en truck samt arbejde udført i [by2] og i [by3]. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilken truck der er købt, hvilke arbejdsopgaver der er udført, ligesom der ikke fremgår oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Der er alene angivet ”[person2] uge 24”. Endvidere er der ikke anført en adresse på arbejdet udført i [by3].

[person1] har oplyst til Skattestyrelsen, at trucken efterfølgende er blevet solgt til [virksomhed10] ApS. [person1] har endvidere oplyst, at arbejdet i [by2] relaterede sig til arbejde på en altan på en bygning, der skulle ændres fra erhvervslejemål til boliger. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at arbejdet i [by2] relaterede sig til renovering af lejligheder, mere specifikt nedtagning af en vindeltrappe af stål.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] har fungeret som en fakturafabrik uden reel aktivitet. Til støtte herfor har Skattestyrelsen henvist til, at [virksomhed5]’s ledelse i en tilståelsessag ved Retten i [by4] er blevet dømt for hvidvask ved at lade [virksomhed5]’s bankkonto bruge til at videreføre betalinger af fiktive fakturaer.

[virksomhed6] ApS (under konkurs) – CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 19. marts 2020 og er registreret med branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport”.

Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver der er udført, hvilken adresse arbejdet er udført på, ligesom fakturaerne ikke indeholder specifikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Fakturanr. 10522 angiver alene fornavne.

[person1] har til Skattestyrelsen oplyst, at de fakturerede beløb relaterede sig til VVS- og ventilationsarbejde samt arbejde ved [virksomhed11]. De anførte arbejder er nærmere uddybet under behandlingen af klagesagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] har fungeret som en fakturafabrik uden reel aktivitet. Til støtte herfor har Skattestyrelsen henvist til, at [virksomhed6]’s ledelse i en tilståelsessag ved Retten i [by4] er blevet dømt for hvidvask ved at lade [virksomhed6]’s bankkonto bruge til at videreføre betalinger af fiktive fakturaer.

[virksomhed8] ApS ([virksomhed12] ApS) – CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 8. juni 2020 og er opløst efter konkurs den 19. august 2022. [virksomhed8] var registreret med branchekoden 466400 ”Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien”.

Det fremgår af fakturaen, at der i alt er anvendt 643,75 timers mandsskabsudleje af en enhedspris på 250,00 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilken arbejdsopgave der er udført, eller oplysninger om, hvilke adresse arbejdet er udført på.

[person1] har til Skattestyrelsen oplyst, at de fremlagte timesedler relaterede sig til disse arbejder.Arbejdsstedet er ifølge timesedlerne angivet til henholdsvis [virksomhed13] i [by5]/[adresse1] og [adresse2], [by6]. Det fremgår af timesedlerne, at der i alt er anvendt 643,75 timer. Timesedlerne er udarbejdet på skabeloner fra datterselskabet og [virksomhed14]. Af timesedlerne fremgår fornavne på personer, som har udført arbejdet. Timesedlerne er ikke underskrevet. Under ”Eventuelt” er der på flere af timesedlerne anført ”GUL NAT”. Ifølge [person1]’s forklaring til Skattestyrelsen dækker betegnelsen over natarbejde.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed8] ikke har afregnet A-skat og AM-bidrag og ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed8] har benyttet mange forskellige bankkonti, og at der har været et mønster i anvendelsen heraf, ligesom Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] har generet en omsætning på næsten 12 mio. kr. inkl. moms i det første regnskabsår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke har været tegn på almindelig drift i [virksomhed8], men at [virksomhed8] har fungeret som en fakturafabrik.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 627.778 kr. for indkomståret 2020, idet Skattestyrelsen har anset datterselskabets overførsler til en række underleverandører som ikke erhvervsmæssige udgifter. Det er Skattestyrelsens vurdering, at hævningerne ikke er afholdt i datterselskabets interesse, men derimod i klagerens.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af dommen mod indehaveren af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS samt Skattestyrelsens kontroller, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskaberne, [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS, er fiktive og ikke har kunnet levere den arbejdskraft, der er faktureret.

Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at en [person10], er dømt for hvidvask i en tilståelsessag i sammenhæng med dommen mod indehaveren af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS. Det bemærkes, at der er navnesammenfald med den dømte [person10] og den [person10], [person1] har oplyst, han anså som repræsentant for selskaberne [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS, hvilket underbygger, at fakturaerne er fiktive.

Fakturaerne er imidlertid betalt, selvom de ikke er udtryk for en reel leverance, og dermed ikke en fradragsberettiget driftsomkostning. Betalingerne føres ifølge dommene videre til kunderne og spørgsmålet er herefter om de er anvendt til betaling af sorte lønninger eller indehaverens private forbrug.

Skattestyrelsen har på baggrund af bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS afdækket underleverandører for omkring 8 mio. kr. ud over de tre selskaber, nævnt ovenfor. Der er ikke modtaget bogføring eller dokumentation for disse underleverandører, og det er derfor ikke muligt at afdække, hvorvidt de ydelser, der fremgår af de fiktive fakturaer, også er dækket af øvrige underleverandører eller hvilket behov for arbejdskraft, der har været.

Det fastholdes derfor, at betalingen er ført tilbage til dig, til finansiering af dit private forbrug.

På den baggrund er betalingerne maskeret udbytte hos dig, hvorfor din aktieindkomst forhøjes med 627.778 kr., jf. ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 a.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse af 6. september 2023 anført følgende:

”Det fremsendte materiale giver ikke anledning til en ændret opfattelse hos Skattestyrelsen. Der er herved henset til:

•	At [person2] ikke er identificeret
•	At der ikke har været ansatte i [virksomhed5] A/S ved navn [person2]
•	At der ikke fremgår oplysninger om [person2]s ansættelsesforhold eller aflønning.

Det kan derfor ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der er leveret en ydelse og/eller at denne er leveret af [virksomhed5] A/S.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 nedsættes med 627.778 kr.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant i klage af 23. maj 2023 anført følgende:

”Det gøres helt overordnet gældende, at [virksomhed4] ApS (senere [virksomhed1] ApS) har modtaget de på fakturaerne beskrevne ydelser og dermed med rette har anset udgifterne for en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er derfor ikke grundlag for at anse betalingerne for maskeret udbytte til [person11], jf. ligningslovens § 16 A, da de nævnte tre selskaber har leveret de ydelser, der er faktureret.

I den omhandlede periode havde [virksomhed4] ApS dels egne folk, dels indlejet mandskab fra andre virksomheder til udførelse af forskelligt arbejde typisk i relation til VVS-, smede- og renoveringsarbejder. De som bilag 8 fremlagte timesedler viser, at arbejdet er udført, og at der dermed er sket levering af den arbejdskraft, der er faktureret.

Endvidere er selve betalingen foregået via [finans1].

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at statuere maskeret udbytte hos [person11], idet de grundlæggende betingelser herfor ikke er opfyldt. Der skal i den forbindelse henvises til Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit C.B.3.5.2.1, hvor det bl.a. anføres, at:

”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.”

I nærværende sag er udgiften ikke afholdt i [person11]s interesse. Der er derimod tale om en driftsomkostning afholdt i selskabets interesse.”

Klagerens repræsentant har den 5. september 2023 endvidere anført følgende:

”Som oplyst på vores møde den 22. august 2023 er det lykkedes at fremskaffe en bekræftelse fra [person2], der – som oplyst i klage af den 23. maj 2023 vedrørende [person11] (sagsnr. [sag1]), side 2 – har demonteret en vindeltrappe af stål, jf. bilag 3. Bekræftelsen fra [person2] fremlægges som bilag 9. Bilageringen følger [person11]s sag, hvorfor der vil være bilagsnumre, der ikke er i brug i [virksomhed3] ApS’ sag.”

Endvidere er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Efter en nærmere gennemgang af forslaget finder vi anledning til at fremhæve en række forhold i relation til de af selskabet afholdte udgifter til tre underleverandører:

Skatteankestyrelsen henviser i forslaget til, at fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger, herunder at der ikke er fremlagt dokumentation for det af klageren anførte. I relation til fakturaen udstedt af [virksomhed5] A/S til [virksomhed4] ApS (bilag 3) bemærkes, at selskabet som anført købte en truck. Som bilag 7 er fremlagt billeder af den nævnte truck, der fortsat anvendes på værkstedet i dag.

Fakturateksten ”[person2] uge 24, [adresse1], [by2]” relaterer sig til renovering af lejligheder i [by2] midtby. Der er specifikt tale om nedtagning af en vindeltrappe af stål, som [person2] håndterede, hvilket han efterfølgende har bekræftet, jf. bilag 9.

I forhold til fakturaerne fra [virksomhed6] ApS er det på fakturaerne angivet hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført og hvor arbejdet er udført. I forhold til fakturaen fra [virksomhed8] ApS er de underliggende timesedler for medarbejderne fremlagt, jf. bilag 8.

På den baggrund gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at konstatere, at fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger, der ikke er yderligere uddybet af klager.

Samtlige udgifter er afholdt i datterselskabets interesse, og der er dermed ikke grundlag for at statuere maskeret udbytte til [person11], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Fra praksis kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. april 2023 med j.nr. 22-0078438, der drejede sig om, hvorvidt en enkeltmandsvirksomhed kunne få skattefradrag for udgifter til underleverandører i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen nægtede dette under henvisning til, at fakturaerne ikke var tilstrækkeligt udspecificerede. Landsskatteretten fandt derimod, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var tale om udgifter, som var afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst og henså i den forbindelse til klagerens uddybende forklaringer om indholdet af de leverede ydelser.

Landsskatteretten fandt herefter, at de leverede ydelser efter klagerens forklaring måtte anses for at ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, ligesom der blev lagt vægt på, at der var overensstemmelse mellem bogføringen af fakturaerne og fakturaernes udstedelsesdatoer.

På den baggrund gav Landsskatteretten klageren medhold i, at der skulle godkendes fradrag for udgiften til underleverandører.

Afgørelsen illustrerer, at der skal foretages en prøvelse af de faktiske omstændigheder ved vurderingen af, om en udgift kan anses for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. I den forbindelse kan klagerens uddybende forklaring spille en afgørende rolle. Det gøres gældende, at der i nærværende sag er givet en udførlig uddybende forklaring om indholdet af de leverede ydelser fra de nævnte underleverandører.

Fra retspraksis skal der henvises til SKM2021.625.BR , der drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Virksomhedens bruttoomsætning blev i årene 2011-2015 øget fra 3.253.060 kr. til 11.877.334 kr. Der var i årene 2012-2014 mellem 35 og 42 ansatte, for hvem der var indberettet A-indkomst med op til 8,9 mio. kr. årligt. Der var i årene 2012-2015 afholdt udgifter til forskellige underentreprenører for samlet op til 2,25 mio. kr. årligt. For 2014 udgjorde udgiften til underleverandører 2.200.519 kr.

Daværende SKAT nægtede virksomheden fradrag for moms af 15 fakturaer fra i alt fire underentreprenører med et samlet faktureret beløb på 1.833.685 kr. for perioden 1. januar 2014-31.december 2014. SKAT havde i sin afgørelse lagt vægt på en lang række omstændigheder hos underleverandørerne og mente på den baggrund, at det ikke var dokumenteret, at der var sket levering af ydelser.

Der blev bl.a. lagt vægt på:

•	At underleverandørerne ikke havde angivet købs- og salgsmoms i den omhandlende periode.
•	At underleverandørerne ikke havde haft sådanne udgifter som reelt måtte forventes af en underentreprenør.
•	At underleverandørerne videresendte en del af pengene fra betaling af fakturaerne til vekselbureauer, hvorefter pengene formodes hævet kontant.
•	Nogle af underleverandørerne havde ikke indberettet løn, og de som havde indberettet løn, blev vurderet som proforma.

Det var i sagen ubestridt, at virksomheden havde betalt de fakturerede beløb.

Under klagesagen for Landsskatteretten kom det frem, at der ikke forelå skriftlige samarbejdsaftaler med underentreprenørerne, og at aftalerne om den enkelte underentreprise blev indgået mundtligt, og der eksistererede ikke underbilag til fakturaerne. Ligeledes kom det frem, at sagsøgeren, inden der blev indgået aftale om arbejde med underleverandøren, tjekkede, at underleverandøren var registreret med et aktivt dansk CVR-nummer og var momsregistreret.

Der blev fremlagt dokumentation for, at alle fakturaer var betalt til underleverandørens danske bankkonto, der var enslydende med den bankkonto, som var angivet i fakturaen.

Der blev videre fremlagt dokumentation for viderefakturering til slutkunden af det udførte arbejde inklusive eventuelle andre opgaver eller anvendelse af murerfirmaets egne ansatte. I alle tilfælde havde murerfirmaet en avance ved udførelse af opgaven.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, som virksomheden herefter indbragte for byretten. Under sagen for byretten blev det oplyst, at når virksomhedens medarbejdere ikke selv kunne dække opgaverne, blev der typisk hyret underleverandører. Når arbejdet var udført, blev det kontrolleret, og efterfølgende blev fakturaen fra underleverandøren betalt.

Indehaveren af virksomheden forklarede, at der foruden virksomhedens 30-40 ansatte blev anvendt fremmed arbejdskraft ved behov. I den forbindelse indgik han selv mundtlige aftaler med underleverandørerne, og aftalerne blev i enkelte tilfælde bekræftet pr. sms. Det var derfor heller ikke muligt at fremvise korrespondance mellem virksomheden og underleverandørerne.

Videre var der ikke mulighed for at fremlægge detaljerede timesedler, ud over det i fakturaerne allerede anførte. Der var ikke tale om egentlige kontrakter af længere varighed, eftersom der blev anvendt fremmed arbejde efter behov ved hver enkelt sag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grundlag for at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og lagde i den forbindelse b.la. afgørende vægt på:

•	at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder,
•	at de var udstedt til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og
•	at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede.

Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat.

Det gøres gældende, at driftsselskabet, [virksomhed4] ApS, på tilsvarende vis som selskabet i den ovenfor refererede sag, har anvendt fremmed arbejde efter behov, og at der ikke er grundlag for at betvivle, at arbejdet er udført. Der er nøje redegjort for, hvem der har udført arbejdet, og hvor arbejdet er udført. Fakturaerne er udstedt af momsregistrerede virksomheder, og selskabet har betalt herfor ved bankoverførsel, da selskabet har modtaget den aftalte ”ydelse” i form af arbejdskraft.”

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant, [person1] og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. [person1] indledte mødet med at oplyse om, hvilke arbejdsopgaver datterselskabet udførte. I den påklagede periode udførte datterselskabet arbejde indenfor VVS og ventilation samt smede-og mekanikerarbejde. Arbejdet blev udført dels af egne medarbejdere dels af arbejdskraft udefra, som datterselskabet hyrede.

[person1] fortalte, at han stod for kontakten omkring mandskabsudlejning. Fremsøgningen af arbejdskraften foregik f.eks. via Facebook. [person1] fortalte, at datterselskabets forespørgsel kunne lyde således: ”vi søger mandskab indenfor x arbejde. Vi søger både lønmodtagere og selvstændige.” Når datterselskabet efterfølgende modtog en henvendelse, kontrollerede datterselskabet virksomhedens oplysninger på hjemmesiderne www.proff.dk og www.cvr.dk. Dette for at se, om driften i virksomheden var normal.

Herefter uddybede klagerens repræsentant og [person1] det i klagen anførte vedrørende fakturaerne fra de i sagen omhandlende underleverandører.

Klagerens repræsentant anførte, at ”[person2]”, som fremgår af fakturaen fra [virksomhed5], har bekræftet på e-mail, at han har udført det pågældende arbejde i [by2]. Klagerens repræsentant oplyste herefter, at e-mailen, hvoraf det fremgår, vil blive fremlagt i sagen. [person1] oplyste endvidere, at han ville forsøge at fremskaffe viderefaktureringer fra [virksomhed15], som datterselskabet udførte arbejde for i [by3].

For så vidt angår fakturaen fra [virksomhed6] af 10. august 2020, forklarede [person1], hvordan samarbejdet med [virksomhed11], som datterselskabet udførte arbejde for, foregik. Samarbejdet foregik således, at når [fabrikken]s maskiner blev nedslidt, holdt [virksomhed11] produktionsstop. Dette betød, at arbejdet på [adresse3] blev indstillet for en tid. Herefter hyrede [virksomhed11] mandskab ind for at reparere maskinerne. Det var herved, at kontakten til datterselskabet blev etableret.

I relation til samarbejdet med [virksomhed8] oplyste [person1], at [person12] (herefter [person12]) selv er smed, og at han lærte [person12] at kende i forbindelse med udførelse af en anden arbejdsopgave. Videre oplyste [person1], at han har forsøgt at rette henvendelse til henholdsvis [person12]’s mor og advokat. [person1] oplyste herved, at moderen kunne huske [person1], men at advokaten havde bedt [person1] om at indstille kontakten til [person12], da han ikke ønskede, at klienten blev indblandet i sagen.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling

Skattestyrelsen er den 27. oktober 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling dateret den 7. september 2023.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 627.778 kr. for indkomståret 2020, som følge af at datterselskabets overførsler til tre underleverandører anses som afholdt i klagerens interesse.

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens indstilling, at den i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag2] har indstillet stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af administrationsselskabets sambeskatningsindkomst på baggrund af, at der nægtes et skattemæssigt fradrag for udgifter til tre underleverandører afholdt af datterselskabet.

Administrationsselskabet er ikke indrømmet et skattemæssigt fradrag med den begrundelse, at fakturaerne er mangelfulde og ikke anses at dække over reelle leverancer af ydelser.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er Skattestyrelsen enig i, at klageren som den daværende reelle ejer af datterselskabet vidste eller burde klageren, have vidst, at de pågældende underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var fiktive og dermed datterselskabet uvedkommende.

Udgifterne til underleverandørerne er ikke afholdt i datterselskabets interesse. Udgangspunktet er herefter, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren godtgør, at datterselskabets udgifter angår datterselskabet.

Skatteankestyrelsen er enig i, at klageren som den daværende reelle ejer og direktør i datterselskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne vedrører datterselskabet, herunder fremlagt dokumentation for det af klageren anførte.

Da udgifterne ikke er fradragsberettigede for datterselskabet, anses beløbene for at have passeret klagerens økonomi.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klageren er skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbene er aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klagerens repræsentant er den 8. november 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. oktober 2023 og Skatteankestyrelsens tidligere indstilling:

”Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at udgifterne til underleverandørerne ikke er afholdt i selskabets interesse, hvorfor der er tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaver [person11]. Der henvises videre til, at [person11] vidste eller burde have vidst, at de omhandlede underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser.

Hertil bemærkes, at arbejdet blev udført af de omhandlede underleverandører, hvorfor der også blev betalt herfor. Der skal i den forbindelse f.eks. henvises til bilag 3, hvor det direkte er anført, at [person2] i uge 24 har udført arbejde i [adresse1] i [by2], hvilket [person2] også efterfølgende har bekræftet, jf. bilag 9. Den på fakturaen nævnte truck blev leveret til selskabets adresse og indgår fortsat i driften.

Den omstændighed, at det efterfølgende har vist sig, at underleverandørerne indgik i kædesvig, kan ikke føre til, at [person11] skal pålægges en skærpet bevisbyrde. Der henvises i den forbindelse til Retten i [by7]s dom af den 3. oktober 2023 (BS-[sag3]). Den nævnte sag drejede sig om, hvorvidt 14 fakturaer udstedt af tre underleverandørselskaber dækkede over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de pågældende selskaber til sagsøgeren til brug for sagsøgerens rengøringsvirksomhed. Retten i [by7] fremhævede bl.a. følgende ved afgørelsen af sagen:

”Retten er herefter enig med sagsøger i, at denne ikke kan gøres ansvarlig for at visse af underleverandørerne er mistænkt for kædesvig. Dette forhold kan ikke i sig selv føre til, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde.”

Det gøres gældende, at [person11] ligeledes ikke kan pålægges en skærpet bevisbyrde. De af underleverandørerne anførte ydelser er leveret, og [person11] har ikke haft anledning til at betvivle, at der ikke skulle foreligge realitet bag de udstedte og betalte fakturaer.”

Klagerens repræsentant er desuden fremkommet med følgende bemærkninger:

”Vi skal hermed for god ordens skyld oplyse, at vores tidligere fremsatte ønske om deltagelse i et retsmøde fastholdes. Efter vores opfattelse er der ikke grundlag for at afskære adgangen til deltagelse i et retsmøde under henvisning til, at det vil være overflødigt, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

I Karnov Skat anføres bl.a. følgende i relation til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3:

”Det er fortsat den klare undtagelse, jf. også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som ”retssikkerhedshensynet ” af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn., og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod.”

Efter vores opfattelse er der i nærværende sag vægtige hensyn, der taler for, at skatteyder skal have adgang til at udtale sig på et retsmøde. Der skal i den forbindelse særligt henvises til, at [person11] beskattes af maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, som følge af hævninger foretaget i selskabet [virksomhed1] ApS.

Som følge af driftsselskabets konkurs er selskabets sag ikke påklaget til Skatteankestyrelsen, og der er følgelig ikke foretaget en nærmere gennemgang af sagen af klageinstansen, men følgevirkningen i form af maskeret udbytte hos [person11] er uden videre gennemført.

Det gøres gældende, at [person11] bør have lejlighed til at fremlægge sin sag foran Landsskatterettens medlemmer. Der skal i den forbindelse henvises til en nyligt afsagt dom fra Retten i [by7] (3. oktober 2023), der drejede sig om, hvorvidt sagsøger kunne opnå fradrag for driftsudgifter til underleverandørerne samt opnå fradrag for købsmoms, og hvor retten udtalte følgende i relation til bevisbyrden:

I nærværende sag kan det konstateres, at driftsselskabet har indledt et samarbejde med de ”forkerte” underleverandører i og med, at disse er dømt for hvidvask. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at driftsselskabet kan gøres ansvarlig herfor. Faktum er, at arbejdsydelsen er leveret, og følgelig har driftsselskabet betalt herfor, hvilket heller ikke er omtvistet. Udgiften er således afholdt i selskabets interesse – og ikke i [person11]s private interesse.

Det bemærkes videre, at der i nærværende sag er fremlagt dokumentation for det udførte arbejde i form af bl.a. timesedler, ligesom en tidligere medarbejder ([person2]) har bekræftet, at han har udført det beskrevne arbejde. Særligt vedrørende den i fakturaen fra [virksomhed5] A/S nævnte truck indgår denne fortsat i driften i dag.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er den 3. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i, at klageren som den daværende reelle ejer af datterselskabet vidste eller burde have vidst, at de pågældende underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var fiktive og dermed datterselskabet uvedkommende. Udgifterne til underleverandørerne er dermed ikke afholdt i datterselskabets interesse.

To ud af tre af de omhandlede underleverandører er i en tilståelsessag ved Retten i [by4] blevet dømt for hvidvask.

Underleverandørerne er enten opløst efter konkurs eller er under konkurs.

Det har ikke været muligt at få bekræftet datterselskabets samhandel med underleverandørerne.

Fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer.

De fremlagte timesedler er ikke underskrevet og angiver kun fornavne, hvorfor det ikke er muligt at identificere, hvem der har leveret arbejdskraften.

Heller ikke på baggrund af E-mailen af 22. august 2023 er det muligt at identificere afsenderen.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, godtgør heller ikke i sig selv at udgifterne er afholdt i datterselskabet interesse.

Da udgifterne ikke er afholdt i datterselskabets interesse, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren godtgør, at datterselskabets udgifter angår datterselskabet, jf. SKM2017.294.ØLR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren som den daværende reelle ejer og direktør i datterselskabet ikke har fremlagt dokumentation for eller i øvrigt godtgjort, at udgifterne vedrører datterselskabet.

Da udgifterne ikke er fradragsberettigede for datterselskabet, må beløbene anses for at have passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, jf. SKM2024.26.LSR.

Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Klagerens repræsentant er den 17. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 3. april 2024 og Skatteankestyrelsens indstilling:

”Efter en nærmere gennemgang af det fornyede forslag til afgørelse kan det konstateres, at resultatet er det samme som i det først fremsendte forslag, men begrundelsen for beskatningen er ændret. Det er således fortsat Skatteankestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes, og at [person11] dermed skal beskattes af 627.778 kr. i indkomståret 2020 som følge af datterselskabets overførsler til tre underleverandører.

Det er fortsat vores helt overordnede opfattelse, at udgifterne til underleverandørerne er afholdt i selskabets interesse – og ikke i [person11]s interesse, hvorfor hun ikke skal beskattes af maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Der er nøje redegjort for, hvem der har udført arbejdet, og hvor arbejdet er udført. Det af Skatteankestyrelsen fremførte synspunkt om, at der ikke er fremlagt dokumentation, og at ”dele af forklaringerne er usammenhængende” kan ikke følges. Fakturaerne er udstedt af momsregistrerede virksomheder, og selskabet har betalt herfor ved bankoverførsel, da selskabet har modtaget den aftalte ”ydelse” i form af arbejdskraft.”

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Hun gjorde således bl.a. gældende, at klageren ikke skal beskattes af overførsler til underleverandører i datterselskabet, idet betingelserne for at statuere maskeret udbytte ikke er opfyldt

Repræsentanten lagde vægt på, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger i datterselskabet og ikke udgifter afholdt i klagerens interesse.

Repræsentanten henviste til SKM2023.627.BR og anførte, at det ikke kan bebrejdes klageren, at det efterfølgende har vist sig, at de anvendte underleverandører har indgået i kædesvig. Repræsentanten fremhævede endvidere SKM2017.294.ØLR og anførte, at sagen fra Østre Landsret adskiller sig fra klagerens ved, at der i sagen blev foretaget en række betydelige kontanthævninger, og at der ingen omsætning eller drift i selskabet var.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 627.778 kr. for indkomståret 2020 som følge af, at datterselskabets overførsler til tre underleverandører anses som afholdt i klagerens interesse.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Som dokumentation for udgiften til underleverandørerne er der fremlagt fakturaer. Fakturaernes pålydende er betalt fra datterselskabets bankkonto.

Fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer. To ud af tre af de omhandlede underleverandører er i en tilståelsessag ved Retten i [by4] blevet dømt for hvidvask, og det har ikke været muligt at få bekræftet datterselskabets samhandel med underleverandørerne, ligesom underleverandørerne enten er opløst efter konkurs eller er under konkurs.

Retten finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter i datterselskabet.

Fakturaforklaringerne og timesedlerne kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for det anførte, herunder at dele af forklaringerne er usammenhængende. Timesedlerne, som ifølge klageren kan henføres til fakturaen fra underleverandøren [virksomhed8], har retten ikke tillagt vægt, idet timesedlerne ikke er underskrevet og alene angiver fornavne, hvorfor det ikke er muligt at identificere, hvem der har leveret arbejdskraften. Hertil kommer, at timeprisen er den samme, uanset om arbejdet ifølge det oplyste er udført i både dags- og nattetimer. Der er endvidere ikke fremlagt nærmere dokumentation for indkøbet den i fakturaen af 16. juni 2020 nævnte truck.

E-mailen af 22. august 2023 har retten ikke tillagt vægt. Retten har herved henset til, at der er tale om en ensidig erklæring, der er indhentet til brug for nærværende sag, ligesom det på baggrund af e-mailen ikke er muligt at identificere afsenderen.

På baggrund af ovenstående finder retten endvidere, at klageren som den daværende reelle ejer af datterselskabet vidste eller burde have vidst, at de pågældende underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser, og at fakturaerne var fiktive.

Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i datterselskabet, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren godtgør, at datterselskabets udgifter angår datterselskabet. Retten henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR, hvori landsretten udtalte:

”Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet”

Klageren har som den daværende reelle ejer og direktør i datterselskabet ikke godtgjort, at udgifterne vedrører datterselskabet, herunder fremlagt dokumentation for det af klageren anførte.

Sammenfattende finder Landsskatteretten således, at det ikke er godtgjort, at udgifterne er fradragsberettigede for datterselskabet, eller at udgifterne angår datterselskabet. Beløbene må således anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren. Der kan herved bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2023, offentliggjort som SKM2024.26.LSR.

Det forhold, at fakturaerne som anført af repræsentanten er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, godtgør ikke, at udgifterne er afholdt i datterselskabet interesse og kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder i øvrigt, at klagerens repræsentant ikke med henvisning til Retten i [by7]s dom af 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, og Landsskatterettens ikke offentliggjorte afgørelse af 26. april 2023 har godtgjort, at udgifterne er afholdt i datterselskabets interesse. Retten i [by7]s dom af 3. oktober 2023 kan heller ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.