Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 23-0045038

Klagen skyldes, at administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 er forhøjet med 502.222 kr. Forhøjelsen skyldes, at datterselskabet, som administrationsselskabet var sambeskattet med, er blevet nægtet fradrag for udgifter til underleverandører for i alt 502.222 kr. for indkomståret 2020. Datterselskabet er opløst efter konkurs.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter administrationsselskabets sambeskatningsindkomst til det selvangivne.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter administrationsselskabet) er stiftet den 24. maj 2019. Administrationsselskabet er ejet af [person1], som også er stifter og direktør. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, er administrationsselskabet registreret under branchekoden 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber” og har til formål at være holdingselskab samt varetage formueforvaltning, udlejningsvirksomhed samt investeringsvirksomhed.

For indkomståret 2020 var administrationsselskabet sambeskattet med datterselskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter datterselskabet).

Datterselskabet blev stiftet den 30. marts 2018 med navnet [virksomhed3] og med [person1] som ejer og direktør. Den 23. maj 2019 blev datterselskabet omdannet til et anpartsselskab. Samme dag indtrådte [person2] (herefter [person2]) som direktør. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen indtrådte [virksomhed1] ApS dagen efter, den 24. maj 2019, som ejer af datterselskabet, og den 26. maj 2019 indtrådte [person1] atter som direktør. Den 23. oktober 2019 ændrede datterselskabet navn til [virksomhed4] ApS, og den 16. maj 2022 ændrede datterselskabet navn til [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af CVR, at datterselskabet var registreret under branchekoden 251100 ”Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf” og under bibranchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. Datterselskabets formål var montage af stål og konstruktioner, indenfor byggeri og hvad ledelse ellers beslutter.

Ved dekret afsagt den 17. maj 2022 tog Skifteretten i [by1] datterselskabet under konkursbehandling, og datterselskabet blev opløst efter konkurs den 15. februar 2023.

Datterselskabet var registreret for moms og som indeholdelsespligtig arbejdsgiver i hele perioden. I indkomståret 2020 havde datterselskabet mellem 14 og 29 ansatte.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol anmodet datterselskabet om regnskabsoplysninger, herunder bankkontoudtog, bogføring samt dokumentation for datterselskabets brug af underleverandører.

Datterselskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning, hvorefter Skattestyrelsen har modtaget bankkontoudtog fra datterselskabets bank.

Ved forslag til afgørelse af 18. november 2022 har Skattestyrelsen for indkomståret 2020 foreslået at forhøje datterselskabets skattepligtige indkomst med i alt 502.222 kr. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører for følgende fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
16-06-2020	2020463	[virksomhed5] A/S	Køb af truck [person3] uge 24, [adresse1], [by2] Indlevende i [by3]	116.000,00	29.000,00	145.000,00
17-07-2020	10228	[virksomhed6] ApS	Uge 27 og 28, [virksomhed7]. Uge 26, 27, 28 og 29, [virksomhed8]	115.625,00	28.906,25	144.531,25
10-08-2020	10522	[virksomhed6] ApS	Uge 33 og 34 [person4] [person5] [person6] [person7] [person8] [person4] [person6] og [person5] [person9]	109.660,00	27.415,00	137.075,00
28-12-2020	835	[virksomhed9] ApS	Indlejet mandskab december 2020 afstemt på møde 28/12-2020 Mandskabstimer	160.937,50	40.234,38	201.171,88
				502.222,50	125.555,63	627.778,13

Fakturabeløbene er betalt fra datterselskabets bankkonto i [finans1] henholdsvis den 16. juni 2020, den 31. juli 2020, den 24. august 2020 og den 28. december 2020.

Grundet datterselskabets konkurs har Skattestyrelsen ikke truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020.

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 med 502.222 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at ændringen skyldes, at administrationsselskabet i perioden var sambeskattet med datterselskabet, og at administrationsselskabet hæftede solidarisk for datterselskabets betaling af indkomstskat. Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

Skattestyrelsen har opgjort sambeskatningsindkomsten for 2020 således:

Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 52.551 kr.

Ændringer til [virksomhed2] ApS 502.222 kr.

Ansat indkomst 554.773 kr.

Hæftelse i sambeskatning

I forbindelse med behandlingen af klagesagen har Skatteankestyrelsen den 19. december 2023 anmodet Skattestyrelsen om en supplerende begrundelse for, at der kan foretages ændringer af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 ved at træffe afgørelse om ændring af sambeskatningsindkomsten for administrationsselskabet.

Skattestyrelsen har den 15. januar 2024 anført følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS som moderselskab for [virksomhed2] ApS, hæfter for indkomstforhøjelsen i [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, at administrationsselskabet hæfter sammen med selskabet for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, fremgår det, at det først er fra og med konkursåret, at et selskabs indkomst holdes uden for sambeskatningen. Ændringen i denne sag vedrører 2020 og [virksomhed2] ApS tages under konkursbehandling i 2022.

At hæftelsen består ved efterfølgende udtræden af sambeskatning, f.eks. som følge af konkurs, fremgår også af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.D.5.8.2:

Eksempel

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A frasælger den 1. marts år 2 datterselskabet C.

I år 3 forhøjer Skattestyrelsen den skattepligtige indkomst for datterselskab B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Forhøjer Skattestyrelsen i år 3 den skattepligtige indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen for skatten både A, B og C.

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen.

Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører, efter at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab.

Spørgsmålet er herefter, om hæftelsen kan fastholdes, når der ikke er truffet afgørelse overfor det opløste datterselskab, [virksomhed2] ApS.

Det fremgår imidlertid af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.5.2, at:

Når et selskab opløses ved konkurs, kan der som udgangspunkt ikke rejses yderligere krav. Dog kan der i to situationer alligevel rejses krav. Det drejer sig om, 1) hvis en ansættelsesændring udløser yderligere indkomstskat i det opløste selskab, og øvrige sambeskattede selskaber hæftede herfor eller, 2) hvis ansættelsesændringen ændrer på størrelsen af det konkursramte selskabs underskud, som kan modregnes i øvrige sambeskattede selskabers indkomst.

Hvis det konkursramte selskab har indgået i en sambeskatning, vil administrationsselskabet og de andre deltagere i sambeskatningen skulle høres, hvis der er solidarisk hæftelse, eller hvis ændringen i det konkursramte selskab ændrer på sambeskattede selskabers skatteansættelse, f.eks. når ansættelsesændringen i det opløste selskab betyder, at selskabet bruger sit eget underskud, som ellers var brugt af sambeskattede selskaber. Se principperne for den afledte indkomstændring ovenfor i eksempel 3. Se også afsnit C.D.3.1.5.5. Hæftelse i sambeskatning og afsnit C.D.1.5.1.5 Opløsning ved konkurs.

Dermed er det vores opfattelse, at fremgangsmåden er korrekt.”

Fradrag for udgifter til underleverandører

Administrationsselskabet har sammen med ovennævnte fakturaer fremlagt dokumentation i form af billeder af en truck og timesedler for december 2020.

Administrationsselskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler indgået mellem datterselskabet og underleverandørerne, ligesom der ikke er fremlagt anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Administrationsselskabet har anført, at der ikke foreligger samarbejdsaftaler med de i sagen omhandlede underleverandører, idet aftalerne om mandskabsleje blev indgået via Facebook eller e-mail. Korrespondancen via Facebook og e-mail er ikke fremlagt.

I forbindelse med behandlingen af klagesagen har administrationsselskabet fremlagt en selskabsrapport for datterselskabet samt e-mail af 22. august 2023.

Af e-mailen af 22. august 2023 fremgår følgende:

”Hej [person10].

Jeg kan forstå, at i ønsker oplysninger vedr. mit arbejde for [person11].

Jeg har arbejdet for ham i 2020.

Jeg har blandt andet gået i [by2], hvor jeg har været udlejet til et firma der hedder [virksomhed3]. Vi gik inde i noget der hedder bispensgade. Jeg har skulle demontere en ståltrappe.

Ønsker du yderligere oplysninger, så fremsend venligst dette på mail.

Mvh

[person3]”

Følgende gør sig gældende vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed5] A/S (under konkurs) – CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed5], hvis hovednavn er [virksomhed10] A/S, blev stiftet den 30. april 2012 og er registreret med branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchekoderne 439910 ”Murere”, 431100 ”Nedrivning” og 782000 ”Vikarbureauer”.

Fakturaen vedrører køb af en truck samt arbejde udført i [by2] og i [by3]. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilken truck der er købt, hvilke arbejdsopgaver der er udført, ligesom der ikke fremgår oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Der er alene angivet ”[person3] uge 24”. Endvidere er der ikke anført en adresse på arbejdet udført i [by3].

[person2] har oplyst til Skattestyrelsen, at trucken efterfølgende er blevet solgt til [virksomhed11] ApS. Endvidere har [person2] oplyst, at arbejdet i [by2] relaterede sig til arbejde på en altan på en bygning, der skulle ændres fra erhvervslejemål til boliger. Administrationsselskabets repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at arbejdet i [by2] relaterede sig til renovering af lejligheder, mere specifikt nedtagning af en vindeltrappe af stål.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] har fungeret som en fakturafabrik uden reel aktivitet. Til støtte herfor har Skattestyrelsen henvist til, at [virksomhed5]’s ledelse i en tilståelsessag ved Retten i [by4] er blevet dømt for hvidvask ved at lade [virksomhed5]’s bankkonto bruge til at videreføre betalinger af fiktive fakturaer.

[virksomhed6] ApS (under konkurs) – CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 19. marts 2020 og er registreret med branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport.

Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver der er udført, hvilken adresse arbejdet er udført på, ligesom fakturaerne ikke indeholder specifikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Fakturanr. 10522 angiver alene fornavne.

[person2] har til Skattestyrelsen oplyst, at de fakturerede beløb relaterede sig til VVS- og ventilationsarbejde samt arbejde ved [virksomhed12]. De anførte arbejder er nærmere uddybet under behandlingen af klagesagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] har fungeret som en fakturafabrik uden reel aktivitet. Til støtte herfor har Skattestyrelsen henvist til, at [virksomhed6]’s ledelse i en tilståelsessag ved Retten i [by4] er blevet dømt for hvidvask ved at lade [virksomhed6]’s bankkonto bruge til at videreføre betalinger af fiktive fakturaer.

[virksomhed9] ApS ([virksomhed13] ApS) – CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 8. juni 2020 og er opløst efter konkurs den 19. august 2022. [virksomhed9] var registreret med branchekoden 466400 ”Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien”.

Det fremgår af fakturaen, at der i alt er anvendt 643,75 timers mandsskabsudleje af en enhedspris på 250,00 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilken arbejdsopgave der er udført, eller oplysninger om, hvilke adresse arbejdet er udført på.

[person2] har til Skattestyrelsen oplyst, at de fremlagte timesedler relaterede sig til disse arbejder.Arbejdsstedet er ifølge timesedlerne angivet til henholdsvis [virksomhed14] i [by5]/[adresse1] og [adresse2], [by6]. Det fremgår af timesedlerne, at der i alt er anvendt 643,75 timer. Timesedlerne er udarbejdet på skabeloner fra datterselskabet og [virksomhed15]. Af timesedlerne fremgår fornavne på personer, som har udført arbejdet. Timesedlerne er ikke underskrevet. Under ”Eventuelt” er der på flere af timesedlerne anført ”GUL NAT”. Ifølge [person2]’s forklaring til Skattestyrelsen dækker betegnelsen over natarbejde.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed9] ikke har afregnet A-skat og AM-bidrag og ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed9] har benyttet mange forskellige bankkonti, og at der har været et mønster i anvendelsen heraf, ligesom Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] har generet en omsætning på næsten 12 mio. kr. inkl. moms i det første regnskabsår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke har været tegn på almindelig drift i [virksomhed9], men at [virksomhed9] har fungeret som en fakturafabrik.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 på baggrund af, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for datterselskabets udgifter til underleverandører med i alt 502.222 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Skattestyrelsens ændringer

(...)

Selskabet var sambeskattet med [virksomhed2] ApS, CVR [...1] for indkomståret 2020. [virksomhed2] ApS er opløst efter konkurs den 15. februar 2023, hvorfor der ikke er sendt en afgørelse om ændring af datterselskabets skat. Da I hæfter for datterselskabets skat efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6, fremsendes hermed afgørelse.

Der henvises til vedlagte kopi af forslag sendt til [virksomhed2] ApS med tilhørende bilag, samt nedenstående tilføjelser.

(...)

Skattestyrelsens afgørelse

På baggrund af dommen mod indehaveren af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS samt Skattestyrelsens kontroller, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskaberne, [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed9] ApS er fiktive og ikke har kunnet levere den arbejdskraft, der er faktureret.

Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at en [person11], er dømt for hvidvask i en tilståelsessag i sammenhæng med dommen mod indehaveren af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS. Det bemærkes, at der er navnesammenfald med den dømte [person11] og den [person11], [person2] har oplyst, han anså som repræsentant for selskaberne [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS, hvilket underbygger, at fakturaerne er fiktive.

Der er tale om følgende beløb:

Dato	Fakturanr.	Underleverandør	Fakturabeløb	Moms	I alt
16-06-2020	2020463	[virksomhed5] A/S	116.000,00	29.000,00	145.000,00
17-07-2020	10228	[virksomhed6] ApS	115.625,00	28.906,25	144.531,25
10-08-2020	10522	[virksomhed6] ApS	109.660,00	27.415,00	137.075,00
28-12-2020	835	[virksomhed6] ApS	160.937,50	40.234,38	201.171,88
			502.222,50	125.555,63	627.778,13

Købsfakturaer er betalt fra selskabets konto i [finans1] henholdsvis den 16. juni 2020, den 31. juli 2020, den 24. august 2020 og den 28. december 2020.

[virksomhed2] ApS har bevisbyrden for, at der er sket levering. Denne kan løftes ved navne på dem, der har udført arbejdet, samarbejdsaftale, mailkorrespondance, timesedler, osv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet, trods det af [virksomhed1] ApS fremsendte og forklarede, ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor udgiften ikke kan anses som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved lagt vægt på følgende:

•	Det har ikke været muligt for selskabet at få kontakt til [person11] og [person12], da disse er fængslet.
•	De fremsendte timesedler kan ikke anses for dokumentation for, at [virksomhed9] ApS har leveret det fakturerede. Der er herved henset til:

-Timesedlerne indeholder alene fornavne, hvorfor det ikke er muligt at identificere, hvem, der har udført arbejdet. Der er endvidere navnesammenfald med to af [virksomhed2] ApS’ egne ansatte. Uanset, at [virksomhed1] ApS fastholder at der ikke er tale om [virksomhed2] ApS’ egne ansatte, anses det for bemærkelsesværdigt.

-Timesedlerne er udfyldt på skabeloner, der ikke tilhører [virksomhed2] ApS. Forklaringen anses ikke for at være fyldestgørende.

-Timesedlerne indeholder datoer for udført arbejde, der ligger efter fakturadatoen. Forklaringen om en forhåndsgodkendelse virker ikke troværdig.

-Det samme gælder forklaringen om, at ”GUL NAT” skulle betyde et gult afkrydsningsfelt for natarbejde. Overskriften på kolonnen hedder ”Eventuel”. Dernæst ses der på fakturaen fra [virksomhed9] ApS, at være faktureret en timepris på 250 kr. for alle timer, og dermed ikke differentieret i forhold til de registreringer, hvor der er anført ”GUL NAT” under kolonnen Eventuelt.

•	Samlet er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt timesedlerne vedrører [virksomhed2] ApS eller [virksomhed15], om timesedlerne er udfyldt af [virksomhed2] ApS’ egne ansatte eller af ansatte hos andre af [virksomhed2] ApS’ underleverandører, idet sidstnævnte vedrører ca. 8 mio. kr., der ikke er dokumenteret over for Skattestyrelsen.
•	Et billede af en truck samt en udokumenteret oplysning om, at den er videresolgt til et søsterselskab forud for konkursbehandlingen, kan heller ikke anses som dokumentation for fakturaens realitet.

Skattestyrelsen forhøjer derfor indkomsten for [virksomhed2] med 502.222 kr. for 2020, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af 25. maj 2023 anført følgende:

”Det bemærkes, at sagen er atypisk. Rådgiver repræsenterer [virksomhed1] ApS og [person1], men forholdene udspringer af en sag mod datterselskabet, der var under konkursbehandling, da sagen blev startet og forslaget sendt. Her har kurator været repræsentant. Inden der blev sendt afgørelse, blev boet afsluttet og datterselskabet opløst.”

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse af 6. september 2023 endvidere anført:

”Det fremsendte materiale giver ikke anledning til en ændret opfattelse hos Skattestyrelsen. Der er herved henset til:

•	At [person3] ikke er identificeret
•	At der ikke har været ansatte i [virksomhed5] A/S ved navn [person3]
•	At der ikke fremgår oplysninger om [person3]s ansættelsesforhold eller aflønning.

Det kan derfor ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der er leveret en ydelse og/eller at denne er leveret af [virksomhed5] A/S.”

Administrationsselskabets opfattelse

Administrationsselskabet har fremsat påstand om, at sambeskatningsindkomsten nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne, svarende til 52.551 kr.

Som begrundelse for påstanden har administrationsselskabets repræsentant i klage af 23. maj 2023 anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ændring af sambeskatningsindkomsten hos [virksomhed1] ApS, idet der heller ikke er grundlag for at foretage ændringer hos [virksomhed2] ApS.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de nævnte underleverandører har leveret den arbejdskraft, der efterfølgende er faktureret til driftsselskabet. Der er således ikke tale om fiktive fakturaer som antaget af Skattestyrelsen, hvilket også understøttes af de fremlagte timesedler m.v. i [person1]s sag.”

Administrationsselskabets repræsentant har den 23. maj 2023 anført følgende:

” SAGSFREMSTILLING

(...)

2 [virksomhed5] A/S

I relation til fakturaen af den 16. juni 2020 udstedt af [virksomhed5] A/S til [virksomhed4] ApS (bilag 3) bemærkes, at selskabet som anført købte en truck. Som bilag 7 fremlægges billeder af den nævnte truck, der fortsat anvendes på værkstedet i dag.

Fakturateksten ”[person3] uge 24, [adresse1], [by2]” relaterer sig til renovering af lejligheder i [by2] midtby. Der er specifikt tale om nedtagning af en vindeltrappe af stål, som [person3] håndterede.

Den sidste post på fakturaen ”Indlevende i [by3]” relaterer sig til arbejde udført for [virksomhed16]. [virksomhed4] ApS havde dels egne folk i [by3], bl.a. [person13], men derudover blev der indlejet yderligere folk til udførelse af opgaver med ventilation og stålmontage for [virksomhed16].

3 [virksomhed6] ApS

På fakturaen af den 17. juli 2020 (bilag 4) henvises der til ”[virksomhed7]”, hvilket står for selskabet [virksomhed7], der er en landsdækkende ventilationsentreprenør med speciale inden for bolig-, industri-, komfort- og laboratorieventilation. I den nævnte periode blev der udført arbejde for dette selskab både i [by5] ([virksomhed14]) og i [by7], hvor man arbejdede på en tilbygning til en skole.

For [virksomhed8], der er beliggende i [by8], blev der indlejet mandskab til udførelse af VVS-arbejde i de nævnte uger.

På fakturaen af den 10. august 2020 (bilag 5) er der angivet en række navne, og i tilknytning hertil antal timer og timesats. De nævnte personer har været indlejet til udførelse af arbejde på [virksomhed12] ([adresse3]).

4 [virksomhed9] ApS

Den 28. december 2020 har [virksomhed9] ApS udstedt en faktura for mandskabstimer på 643,75 timer til [virksomhed4] ApS (bilag 6). Som bilag 8 fremlægges kopi af de underliggende arbejdssedler for december måned. På arbejdssedlerne er det angivet, hvem der har udført arbejdet, samt hvor arbejdet er udført.

Slutkunderne er efterfølgende faktureret fra [virksomhed4] ApS.

ANBRINGENDER

Det gøres helt overordnet gældende, at [virksomhed4] ApS (senere [virksomhed2] ApS) har modtaget de på fakturaerne beskrevne ydelser og dermed med rette har anset udgifterne for en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er derfor ikke grundlag for at anse betalingerne for maskeret udbytte til [person1], jf. ligningslovens § 16 A, da de nævnte tre selskaber har leveret de ydelser, der er faktureret.

I den omhandlede periode havde [virksomhed4] ApS dels egne folk, dels indlejet mandskab fra andre virksomheder til udførelse af forskelligt arbejde typisk i relation til VVS-, smede- og renoveringsarbejder. De som bilag 8 fremlagte timesedler viser, at arbejdet er udført, og at der dermed er sket levering af den arbejdskraft, der er faktureret. Endvidere er selve betalingen foregået via [finans1].”

Administrationsselskabets repræsentant har den 5. september 2023 endvidere anført følgende:

”Som oplyst på vores møde den 22. august 2023 er det lykkedes at fremskaffe en bekræftelse fra [person3], der – som oplyst i klage af den 23. maj 2023 vedrørende [person1] (sagsnr. [sag1]), side 2 – har demonteret en vindeltrappe af stål, jf. bilag 3. Bekræftelsen fra [person3] fremlægges som bilag 9. Bilageringen følger [person1]s sag, hvorfor der vil være bilagsnumre, der ikke er i brug i [virksomhed1] ApS’ sag.”

I forbindelse med udsendelse af forslag til afgørelse i klagesagen vedrørende [person1] er administrationsselskabets repræsentant den 6. oktober 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Efter en nærmere gennemgang af forslaget finder vi anledning til at fremhæve en række forhold i relation til de af selskabet afholdte udgifter til tre underleverandører:

Skatteankestyrelsen henviser i forslaget til, at fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger, herunder at der ikke er fremlagt dokumentation for det af klageren anførte. I relation til fakturaen udstedt af [virksomhed5] A/S til [virksomhed4] ApS (bilag 3) bemærkes, at selskabet som anført købte en truck. Som bilag 7 er fremlagt billeder af den nævnte truck, der fortsat anvendes på værkstedet i dag.

I forhold til fakturaerne fra [virksomhed6] ApS er det på fakturaerne angivet hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført og hvor arbejdet er udført. I forhold til fakturaen fra [virksomhed9] ApS er de underliggende timesedler for medarbejderne fremlagt, jf. bilag 8.

På den baggrund gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at konstatere, at fakturaerne indeholder begrænsede oplysninger, der ikke er yderligere uddybet af klager.

Samtlige udgifter er afholdt i datterselskabets interesse, og der er dermed ikke grundlag for at statuere maskeret udbytte til [person1], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Fra praksis kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. april 2023 med j.nr. 22-0078438, der drejede sig om, hvorvidt en enkeltmandsvirksomhed kunne få skattefradrag for udgifter til underleverandører i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen nægtede dette under henvisning til, at fakturaerne ikke var tilstrækkeligt udspecificerede. Landsskatteretten fandt derimod, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var tale om udgifter, som var afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst og henså i den forbindelse til klagerens uddybende forklaringer om indholdet af de leverede ydelser.

Landsskatteretten fandt herefter, at de leverede ydelser efter klagerens forklaring måtte anses for at ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, ligesom der blev lagt vægt på, at der var overensstemmelse mellem bogføringen af fakturaerne og fakturaernes udstedelsesdatoer.

På den baggrund gav Landsskatteretten klageren medhold i, at der skulle godkendes fradrag for udgiften til underleverandører.

Afgørelsen illustrerer, at der skal foretages en prøvelse af de faktiske omstændigheder ved vurderingen af, om en udgift kan anses for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. I den forbindelse kan klagerens uddybende forklaring spille en afgørende rolle. Det gøres gældende, at der i nærværende sag er givet en udførlig uddybende forklaring om indholdet af de leverede ydelser fra de nævnte underleverandører.

Fra retspraksis skal der henvises til SKM2021.625.BR , der drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Virksomhedens bruttoomsætning blev i årene 2011-2015 øget fra 3.253.060 kr. til 11.877.334 kr. Der var i årene 2012-2014 mellem 35 og 42 ansatte, for hvem der var indberettet A-indkomst med op til 8,9 mio. kr. årligt. Der var i årene 2012-2015 afholdt udgifter til forskellige underentreprenører for samlet op til 2,25 mio. kr. årligt. For 2014 udgjorde udgiften til underleverandører 2.200.519 kr.

Daværende SKAT nægtede virksomheden fradrag for moms af 15 fakturaer fra i alt fire underentreprenører med et samlet faktureret beløb på 1.833.685 kr. for perioden 1. januar 2014-31.december 2014. SKAT havde i sin afgørelse lagt vægt på en lang række omstændigheder hos underleverandørerne og mente på den baggrund, at det ikke var dokumenteret, at der var sket levering af ydelser.

Der blev bl.a. lagt vægt på:

•	At underleverandørerne ikke havde angivet købs- og salgsmoms i den omhandlende periode.
•	At underleverandørerne ikke havde haft sådanne udgifter som reelt måtte forventes af en underentreprenør.
•	At underleverandørerne videresendte en del af pengene fra betaling af fakturaerne til vekselbureauer, hvorefter pengene formodes hævet kontant.
•	Nogle af underleverandørerne havde ikke indberettet løn, og de som havde indberettet løn, blev vurderet som proforma.

Det var i sagen ubestridt, at virksomheden havde betalt de fakturerede beløb.

Under klagesagen for Landsskatteretten kom det frem, at der ikke forelå skriftlige samarbejdsaftaler med underentreprenørerne, og at aftalerne om den enkelte underentreprise blev indgået mundtligt, og der eksistererede ikke underbilag til fakturaerne. Ligeledes kom det frem, at sagsøgeren, inden der blev indgået aftale om arbejde med underleverandøren, tjekkede, at underleverandøren var registreret med et aktivt dansk CVR-nummer og var momsregistreret.

Der blev fremlagt dokumentation for, at alle fakturaer var betalt til underleverandørens danske bankkonto, der var enslydende med den bankkonto, som var angivet i fakturaen.

Der blev videre fremlagt dokumentation for viderefakturering til slutkunden af det udførte arbejde inklusive eventuelle andre opgaver eller anvendelse af murerfirmaets egne ansatte. I alle tilfælde havde murerfirmaet en avance ved udførelse af opgaven.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, som virksomheden herefter indbragte for byretten. Under sagen for byretten blev det oplyst, at når virksomhedens medarbejdere ikke selv kunne dække opgaverne, blev der typisk hyret underleverandører. Når arbejdet var udført, blev det kontrolleret, og efterfølgende blev fakturaen fra underleverandøren betalt.

Indehaveren af virksomheden forklarede, at der foruden virksomhedens 30-40 ansatte blev anvendt fremmed arbejdskraft ved behov. I den forbindelse indgik han selv mundtlige aftaler med underleverandørerne, og aftalerne blev i enkelte tilfælde bekræftet pr. sms. Det var derfor heller ikke muligt at fremvise korrespondance mellem virksomheden og underleverandørerne.

Videre var der ikke mulighed for at fremlægge detaljerede timesedler, ud over det i fakturaerne allerede anførte. Der var ikke tale om egentlige kontrakter af længere varighed, eftersom der blev anvendt fremmed arbejde efter behov ved hver enkelt sag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grundlag for at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og lagde i den forbindelse b.la. afgørende vægt på:

•	at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder,
•	at de var udstedt til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og
•	at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede.

Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat.

Det gøres gældende, at driftsselskabet, [virksomhed4] ApS, på tilsvarende vis som selskabet i den ovenfor refererede sag, har anvendt fremmed arbejde efter behov, og at der ikke er grundlag for at betvivle, at arbejdet er udført. Der er nøje redegjort for, hvem der har udført arbejdet, og hvor arbejdet er udført. Fakturaerne er udstedt af momsregistrerede virksomheder, og selskabet har betalt herfor ved bankoverførsel, da selskabet har modtaget den aftalte ”ydelse” i form af arbejdskraft.”

Der har været afholdt møde mellem administrationsselskabets repræsentant, [person2] og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. [person2] indledte mødet med at fortælle om, hvilke arbejdsopgaver datterselskabet udførte. I den påklagede periode udførte datterselskabet arbejde indenfor VVS og ventilation samt smede-og mekanikerarbejde. Arbejdet blev udført dels af egne medarbejdere dels af arbejdskraft udefra, som datterselskabet hyrede.

[person2] fortalte, at han stod for kontakten omkring mandskabsudlejning. Fremsøgningen af arbejdskraften foregik f.eks. via Facebook. [person2] fortalte, at datterselskabets forespørgsel kunne lyde således: ”vi søger mandskab indenfor x arbejde. Vi søger både lønmodtagere og selvstændige.” Når datterselskabet efterfølgende modtog en henvendelse, kontrollerede datterselskabet virksomhedens oplysninger på hjemmesiderne www.proff.dk og www.cvr.dk. Dette for at se, om driften i virksomheden var normal.

Herefter uddybede administrationsselskabets repræsentant og [person2] det i klagen og supplerende indlæg anførte vedrørende fakturaerne fra de i sagen omhandlende underleverandører.

Administrationsselskabets repræsentant anførte, at ”[person3]”, som fremgår af fakturaen fra [virksomhed5], har bekræftet på e-mail, at han har udført det pågældende arbejde i [by2]. Administrationsselskabets repræsentant oplyste herefter, at e-mailen, hvoraf det fremgår, vil blive fremlagt i sagen. [person2] oplyste endvidere, at han ville forsøge at fremskaffe viderefaktureringer fra [virksomhed16], som datterselskabet udførte arbejde for i [by3].

For så vidt angår fakturaen fra [virksomhed6] af 10. august 2020, forklarede [person2], hvordan samarbejdet med [virksomhed12], som datterselskabet udførte arbejde for, foregik. Samarbejdet foregik således, at når [fabrikken]s maskiner blev nedslidt, holdt [virksomhed12] produktionsstop. Dette betød, at arbejdet på [adresse3] blev indstillet for en tid. Herefter hyrede [virksomhed12] mandskab ind for at reparere maskinerne. Det var herved, at kontakten til datterselskabet blev etableret.

I relation til samarbejdet med [virksomhed9] fortalte [person2], at [person12] (herefter [person12]) selv er smed, og at han lærte [person12] at kende i forbindelse med udførelse af en anden arbejdsopgave. Videre fortalte [person2], at han har forsøgt at rette henvendelse til henholdsvis [person12]’s mor og advokat. [person2] oplyste, at moderen kunne huske [person2], men at advokaten havde bedt [person2] om at indstille kontakten til [person12], da han ikke ønskede, at klienten blev indblandet i sagen.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling

Skattestyrelsen er den 27. oktober 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med i alt 502.222 kr. for indkomståret 2020, som følge af nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i datterselskabet, der er opløst efter konkurs.

Klager er administrationsselskab i en sambeskatning. Ændringen af sambeskatningsindkomsten udspringer af sagen mod datterselskabet, der var under konkursbehandling, da sagen blev startet og forslaget sendt. Her har kurator været repræsentant. Inden der blev sendt afgørelse, blev boet afsluttet og datterselskabet opløst.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen enig i det af Skatteankestyrelsen i indstillingen anførte, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen er således enig i, at administrationsselskabet med de fremlagte fakturaer ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er tale om så usædvanlige omstændigheder mellem datterselskabet og de angivne underleverandører, at fakturaerne anses for at være uden realitet. Dette gælder, uanset, at der for udgiften til underleverandørerne er fremlagt fakturaer, og uanset at det er konstateret, at der er sket betaling af fakturaerne.

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at datterselskabet ikke er indrømmet et skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, og at administrationsselskabets sambeskatningsindkomst skal ændres i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.”

Administrationsselskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens tidligere indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Administrationsselskabets repræsentant er den 8. november 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. oktober 2023 og Skatteankestyrelsens tidligere indstilling:

”Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at udgifterne til underleverandørerne ikke er afholdt i selskabets interesse, hvorfor der er tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaver [person1]. Der henvises videre til, at [person1] vidste eller burde have vidst, at de omhandlede underleverandører ikke leverede de fakturerede ydelser.

Hertil bemærkes, at arbejdet blev udført af de omhandlede underleverandører, hvorfor der også blev betalt herfor. Der skal i den forbindelse f.eks. henvises til bilag 3, hvor det direkte er anført, at [person3] i uge 24 har udført arbejde i [adresse1] i [by2], hvilket [person3] også efterfølgende har bekræftet, jf. bilag 9. Den på fakturaen nævnte truck blev leveret til selskabets adresse og indgår fortsat i driften.

Den omstændighed, at det efterfølgende har vist sig, at underleverandørerne indgik i kædesvig, kan ikke føre til, at [person1] skal pålægges en skærpet bevisbyrde. Der henvises i den forbindelse til Retten i [by9]s dom af den 3. oktober 2023 (BS-[sag2]). Den nævnte sag drejede sig om, hvorvidt 14 fakturaer udstedt af tre underleverandørselskaber dækkede over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de pågældende selskaber til sagsøgeren til brug for sagsøgerens rengøringsvirksomhed. Retten i [by9] fremhævede bl.a. følgende ved afgørelsen af sagen:

”Retten er herefter enig med sagsøger i, at denne ikke kan gøres ansvarlig for at visse af underleverandørerne er mistænkt for kædesvig. Dette forhold kan ikke i sig selv føre til, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde.”

Det gøres gældende, at [person1] ligeledes ikke kan pålægges en skærpet bevisbyrde. De af underleverandørerne anførte ydelser er leveret, og [person1] har ikke haft anledning til at betvivle, at der ikke skulle foreligge realitet bag de udstedte og betalte fakturaer.”

Administrationsselskabets repræsentant er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

”Vi skal hermed for god ordens skyld oplyse, at vores tidligere fremsatte ønske om deltagelse i et retsmøde fastholdes. Efter vores opfattelse er der ikke grundlag for at afskære adgangen til deltagelse i et retsmøde under henvisning til, at det vil være overflødigt, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

I Karnov Skat anføres bl.a. følgende i relation til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3:

”Det er fortsat den klare undtagelse, jf. også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som ”retssikkerhedshensynet ” af hensyn til borgerens retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn., og dette taler grundlæggende imod afskærelse, medmindre andre vægtige hensyn taler imod.”

Efter vores opfattelse er der i nærværende sag vægtige hensyn, der taler for, at skatteyder skal have adgang til at udtale sig på et retsmøde. Der skal i den forbindelse særligt henvises til, at [person1] beskattes af maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, som følge af hævninger foretaget i selskabet [virksomhed2] ApS.

Som følge af driftsselskabets konkurs er selskabets sag ikke påklaget til Skatteankestyrelsen, og der er følgelig ikke foretaget en nærmere gennemgang af sagen af klageinstansen, men følgevirkningen i form af maskeret udbytte hos [person1] er uden videre gennemført.

Det gøres gældende, at [person1] bør have lejlighed til at fremlægge sin sag foran Landsskatterettens medlemmer. Der skal i den forbindelse henvises til en nyligt afsagt dom fra Retten i [by9] (3. oktober 2023), der drejede sig om, hvorvidt sagsøger kunne opnå fradrag for driftsudgifter til underleverandørerne samt opnå fradrag for købsmoms, og hvor retten udtalte følgende i relation til bevisbyrden:

I nærværende sag kan det konstateres, at driftsselskabet har indledt et samarbejde med de ”forkerte” underleverandører i og med, at disse er dømt for hvidvask. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at driftsselskabet kan gøres ansvarlig herfor. Faktum er, at arbejdsydelsen er leveret, og følgelig har driftsselskabet betalt herfor, hvilket heller ikke er omtvistet. Udgiften er således afholdt i selskabets interesse – og ikke i [person1]s private interesse.

Det bemærkes videre, at der i nærværende sag er fremlagt dokumentation for det udførte arbejde i form af bl.a. timesedler, ligesom en tidligere medarbejder ([person3]) har bekræftet, at han har udført det beskrevne arbejde. Særligt vedrørende den i fakturaen fra [virksomhed5] A/S nævnte truck indgår denne fortsat i driften i dag.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er den 3. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, så administrationsselskabets sambeskatningsindkomst nedsættes til det selvangivne.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med i alt 502.222 kr. for indkomståret 2020, som følge af nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i datterselskabet, der er opløst efter konkurs. Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for 2020.

Ændringen af sambeskatningsindkomsten udspringer af sagen mod datterselskabet, der var under konkursbehandling, da sagen blev startet og forslaget sendt. Inden der blev sendt afgørelse i datterselskabets sag blev boet afsluttet og datterselskabet opløst.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at foretage ændringer af administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020, idet Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020, der er rette skattesubjekt for ansættelsesændringen af de nægtede fradrag for udgifter til underleverandører.

Dermed foreligger der ikke en ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst, der kan opgøres i sambeskatningsindkomsten i administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

Som allerede anført ovenfor tiltræder Skattestyrelsen derfor Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, så administrationsselskabets sambeskatningsindkomst nedsættes til det selvangivne.”

Administrationsselskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Administrationsselskabets repræsentant er den 17. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 3. april 2024 og Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen har i forslaget indstillet til en nedsættelse af [virksomhed1] ApS’ sambeskatningsindkomst til det selvangivne, hvilket Skattestyrelsen har tiltrådt.

Der er særligt lagt vægt på, at der ikke foreligger en ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst, der kan opgøres i sambeskatningsindkomsten i administrationsselskabet.

Henset til, at sambeskatningsindkomsten foreslås nedsat til det selvangivne i overensstemmelse med den nedlagte påstand i vores klage af den 23. maj 2023, har vi ikke yderligere bemærkninger, men kan selvsagt fuldt ud tilslutte os Skatteankestyrelsens fornyede forslag.”

Indlæg under retsmødet

Administrationsselskabets repræsentant fremsatte påstand om, at administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 skal nedsættes til det selvangivne, idet der ikke er truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med den tidligere udtalelse af 3. april 2024, at afgørelsen ændres, således at administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020 nedsættes til det selvangivne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret administrationsselskabets sambeskatningsindkomst med i alt 502.222 kr. for indkomståret 2020 som følge af nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører i datterselskabet, der er opløst efter konkurs. Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020.

Retsgrundlaget

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning).

Endvidere fremgår følgende af selskabsskattelovens § 31, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt. og 10. pkt.:

”For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

(...)

Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen.

(...)

Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at foretage ændringer af administrationsselskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2020, idet der ikke er truffet afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020, der er rette skattesubjekt for ansættelsesændringen af de nægtede fradrag for udgifter til underleverandører.

Retten har lagt vægt på, at der ikke foreligger en ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst, der kan opgøres i sambeskatningsindkomsten i administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Retten har endvidere henset til, at selskabsskattelovens § 31, stk. 6, vedrører regler om opgørelse, betaling og hæftelse i sambeskatning og ikke regulerer adgangen til at foretage ændring af en skattepligtig indkomst i et selskab ved at træffe afgørelse over for andre selskaber i sambeskatningen.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter administrationsselskabets sambeskatningsindkomst til det selvangivne.