|
|
Kendelse af 07-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2024
Journalnr. 23-0047309
Klageren har for indkomstårene 2019-2022 anmodet om at anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For indkomstårene 2019-2022 har klageren tillige anmodet om befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene 2019-2021 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke kan anvende reglerne for grænsegængere. Endvidere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomstårene 2019-2022, da klageren anses at have haft sædvanlig bopæl i Danmark.
Landsskatteretten finder, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen og at klageren herefter kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2019-2021.
Landsskatteretten afviser at behandle klagerens anmodning om at anvende grænsegængerreglerne for indkomståret 2022, da Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse herom, og det derfor anses som en anmodning om genoptagelse af dette forhold, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle.
Videre finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2019-2022 har sædvanlig bopæl i Polen og at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen. Den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget hjemviser Landsskatteretten til Skattestyrelsen.
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og har været registreret i det danske folkeregister siden den 16. februar 2016. Siden den 17. august 2017 har klageren været registreret på adressen [adresse1], [by1]. Der er fremlagt en lejekontrakt for lejligheden, der er underskrevet af klageren den 14. maj 2019.
Ifølge BBR-oplysninger er lejligheden på [adresse1], [by1], 65 m2 med to værelser. Klageren er den eneste, der har været registreret med bopæl på adressen i indkomstårene 2019-2022.
Klageren har siden den 16. juni 2012 været ansat som værkfører i Danmark hos [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], der har fabrik på adressen [adresse2], [by1]. Hertil er der fremlagt en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at klageren er timelønnet og ansat på aftenhold.
Ifølge Google Maps er der 10,6 km mellem [adresse1], [by1], og klagerens arbejdssted i Danmark.
I indkomstårene 2019-2022 har klageren modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 350.433 kr., 335.240 kr., 368.697 kr. og 435.542 kr. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens arbejdsgiver i de omhandlede indkomstår indberettet henholdsvis 1.588, 1.649, 1.680 og 1.861 arbejdstimer.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i de omhandlede indkomstår har haft en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og modtaget A-indkomst fra aldersopsparing ved [virksomhed2], ligesom klageren i indkomstårene 2020 og 2021 har modtaget førtidig udbetaling af feriemidler på grund af corona.
Derudover har klageren betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til Det Faglige Hus, hvor klageren i indkomståret 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i november og i indkomståret 2022 har modtaget feriedagpenge i december. I indkomstårene 2019-2022 har klageren tillige modtaget børne- og ungeydelse fra Danmark med henholdsvis 11.352 kr., 11.448 kr., 9.610 kr. og 11.592 kr., ligesom klageren har haft en dansk bankkonto.
Klageren har fremlagt udskrifter fra sin arbejdsgiver med registrering af arbejdstid for de omhandlende indkomstår. På udskrifterne fremgår det, hvilke dage klageren har været på arbejde, og hvor mange arbejdstimer, han har haft de pågældende dage.
Ifølge udskrifterne har klageren primært arbejdet i Danmark i seks eller syv dage i en periode fra torsdag til onsdag efterfulgt af enten en uges fri eller en ny arbejdsperiode. Ved en gennemgang af udskrifterne kan det konstateres, at klageren i indkomstårene 2019-2022 har været på arbejde henholdsvis 132 dage, 128 dage, 127 dage og 139 dage.
Klageren har ægtefælle og barn i Polen, ligesom klageren ejer en fast ejendom i Polen på adressen [adresse3], [by2]. Hertil er der fremlagt polsk bopælsattest af 3. april 2023, hvoraf det fremgår, at klageren har været registreret på adressen siden den 11. juni 2004, samt afgørelser vedrørende fastsættelse af ejendomsskat for ejendommen for indkomstårene 2019-2022.
Derudover har klageren fremlagt polsk certifikat for skattemæssigt hjemsted (CFR-1) fra den 13. juli 2004, vielsesattest, fødselsattest for klagerens barn og certifikater for klagerens ægtefælles indkomst i Polen i indkomstårene 2019-2022. Af certifikaterne fremgår det, at klagerens ægtefælle ikke har haft indkomst i Polen i indkomstårene 2019, 2021 og 2022, mens klagerens ægtefælle har haft indkomst på 13.800,00 polske zloty i indkomståret 2020, hvilket svarer til 22.530,97 kr. efter valutakursen i 2020.
Ifølge Google Maps er der 1.001 km mellem klagerens adresse i Polen og arbejdssted i Danmark.
Klageren har via TastSelv indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 44.298 kr., 35.601 kr., 37.825 kr. og 46.301 kr. for indkomstårene 2019-2022. Klageren har efterfølgende ændret indberetningen for indkomståret 2021 til 36.024 kr. Befordringsfradraget er beregnet ud fra henholdsvis 44, 36, 42 og 46 ture til Polen i indkomstårene og med 944 km.
Klageren har oplyst, at han har opholdt sig hos familien i Polen i forbindelse med fridage. Derudover har klageren oplyst, at han har rejst til Polen umiddelbart efter fyraften på den sidste arbejdsdag i en arbejdsperiode og har rejst retur til Danmark om aftenen inden en ny arbejdsperiode.
Klageren har fremlagt en opgørelse over opholdsdage i Danmark og Polen for indkomstårene 2019-2022 med angivne rejsedage. Ud fra en optælling af klagerens opgørelse, har klageren i indkomståret 2019 opholdt sig 157 dage i Danmark og 208 dage i Polen, mens klageren i indkomståret 2020 har opholdt sig 143 dage i Danmark og 223 dage i Polen. Klageren har ifølge opgørelsen opholdt sig 155 dage i Danmark og 210 dage i Polen i hvert af indkomstårene 2021 og 2022. Dertil har klageren fremlagt karantænebekræftelser, hvoraf det fremgår, at klageren har været i hjemmekarantæne i Polen to gange i indkomståret 2020 og én gang i indkomståret 2022 af henholdsvis 14 og 10 dages varighed.
Endvidere har klageren for indkomstårene 2019-2022 fremlagt henholdsvis 13, 14, 13 og 16 brændstofkvitteringer, hvoraf henholdsvis 9, 10, 12 og 14 af dem af læsbare. Ved at sammenholde klagerens læsbare brændstofkvitteringer og de fremlagte opgørelser over opholdsdage, kan det konstateres, at datoerne for klagerens køb af brændstof på tankstationer i henholdsvis Danmark og Polen stemmer overens med, hvornår klageren har oplyst at være i Danmark eller i Polen. Klageren har herudover foretaget køb af brændstof på en række af de oplyste rejsedage.
Klageren har derudover fremlagt kontoudskrifter fra sin bankkonto i [finans1], kontonummer [...75], for indkomstårene 2019-2022, hvorpå der alene fremgår transaktioner i Danmark. Ved en gennemgang af klagerens kontoudskrifter kan det konstateres, at klagerens transaktioner i Danmark er foretaget på dage, som klageren har oplyst at være i Danmark, samt på de oplyste rejsedage.
Klageren har den 22. maj 2022 anmodet Skattestyrelsen om beskatning efter reglerne for grænsegængere for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 1. februar 2023 vedrørende indkomståret 2019 samt vedrørende genoptagelse af indkomstårene 2020-2021, og har dannet ny årsopgørelser for indkomstårene den 1. marts 2023.
Klageren har herefter den 23. marts 2023 foretaget ændringer i TastSelv vedrørende befordringsfradrag for indkomstårene 2019-2022. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 28. marts 2023, og har dannet ny årsopgørelser for indkomstårene den 27. april 2023.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2019-2021, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne. Derudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem adressen i Polen og arbejdspladsen i Danmark i indkomstårene 2019-2022.
Skattestyrelsen har som begrundelse for skattemæssigt hjemsted i Danmark bl.a. anført:
"[...]
Vi vurderer, at:
| · | Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1. |
| · | Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af din ægtefælle. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a. |
| · | Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b. |
Sædvanlig ophold
Ved vurderingen af sædvanligt ophold har vi lagt vægt på, at din arbejdsgiver i perioden 2017-2021 har indberettet mellem 1.588 og 1.680 arbejdstimer, hvilket svarer til en fuldtidsstilling. Du har arbejdet hos samme arbejdsgiver ([virksomhed1] A/S, [adresse2], [by1], siden du kom til Danmark den 18. juni 2012.
Sammenholdt med, at du i 2019, 2020 og 2021 har indberettet befordringsfradrag på 44.298 kr., 35.601 kr. og 37.825 kr., svarende til omkring 23, 19 og 20 rejser tur/retur til Polen, vurderes det, at du har haft flere opholdsdage i Danmark end i Polen.
[...]
Fradrag for befordring i 2019, 2020 og 2021
[...]
Den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor centrum for livsinteresser er. Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende forhold:
| · | Du har haft bolig til rådighed i Danmark siden 18. juni 2012. |
| · | Du har været registreret på en dansk adresse siden 16. februar 2016, først på adressen [adresse4], [...], [by1], og siden 17. august 2017 på adressen [adresse1], [...], [by1]. |
| · | Du har bolig og familie i Polen. |
| · | Du har haft hele dit økonomiske grundlag i Danmark siden 2012 og du har din erhvervs-mæssige tilknytning til Danmark. |
| · | Du varetager en fuldtidsstilling henset til dit timeantal. |
| · | For 2016 udgør din årlige lønindkomst 379.767 kr. med 1.776 arbejdstimer. |
| · | For 2017 udgør din årlige lønindkomst 374.637 kr. med 1.643 arbejdstimer. |
| · | For 2018 udgør din årlige lønindkomst 375.609 kr. med 1.653 arbejdstimer. |
| · | For 2019 udgør din årlige lønindkomst 350.433 kr. med 1.588 arbejdstimer. |
| · | For 2020 udgør din årlige lønindkomst 335.240 kr. med 1.649 arbejdstimer. |
| · | For 2021 udgør din årlige lønindkomst 368.697 kr. med 1.680 arbejdstimer. |
| · | Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. |
[...]"
Skattestyrelsen har som begrundelse for befordringsfradrag bl.a. anført:
"[...]
Ifølge ligningslovens § 9C kan du få fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted. Skattestyrelsen vurderer, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, og du er derfor ikke berettiget til fradrag for befordring mellem Polen og Danmark.
Den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor centrum for livsinteresser er. Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende forhold:
| · | Du har haft bolig til rådighed i Danmark siden 18. juni 2012. |
| · | Du har været registreret på en dansk adresse siden 16. februar 2016, først på adressen [adresse4] |
| · | 35B, [...], [by1], og siden 17. august 2017 på adressen [adresse1], [...], [by1]. |
| · | Du har bolig og familie i Polen. |
| · | Du har haft hele dit økonomiske grundlag i Danmark siden 2012 og du har din erhvervsmæssige tilknytning til Danmark. |
| · | Du varetager en fuldtidsstilling henset til dit timeantal. |
| · | For 2016 udgør din årlige lønindkomst 379.767 kr. med 1.776 arbejdstimer. |
| · | For 2017 udgør din årlige lønindkomst 374.637 kr. med 1.643 arbejdstimer. |
| · | For 2018 udgør din årlige lønindkomst 375.609 kr. med 1.653 arbejdstimer. |
| · | For 2019 udgør din årlige lønindkomst 350.433 kr. med 1.588 arbejdstimer. |
| · | For 2020 udgør din årlige lønindkomst 335.240 kr. med 1.649 arbejdstimer. |
| · | For 2021 udgør din årlige lønindkomst 368.697 kr. med 1.680 arbejdstimer. |
| · | For 2022 udgør din årlige lønindkomst 435.542 kr. med 1.861 arbejdstimer. |
| · | Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. |
[...]"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. juni 2023 udtalt følgende:
"[...]
Opholdsdag i DK og PL
Det bemærkes, at opgørelsen af opholdsdage i DK og PL er udarbejdet på grundlag af registeret arbejdstid (bilag 6). Dagen hvor [person1] skal møde på arbejde ca. kl. 15:30 er registeret som dag i DK og den dag hvor han sluttet en arbejdsperiode kl. 03:30 er registeret som dag i Polen. Det vil sige, at hver gang han her fri i mere en 1 dag, har han rejst til Polen. Efter praksis medregnes rejsedage som ophold i begge lande.
Ifølge opgørelse af befordringsfradrag (bilag 9) har han haft 168 enkeltture i årene 2019 - 2022, men der er kun indsendt 66 kvitteringer på brændstof til bilen for årene 2019 - 2022. Der er således ikke dokumentation for eller sandsynliggjort, at han har haft så mange køreture til Polen som han har opgjort. Det bemærkes ligeledes, at kopi af brandstofkvitteringer er af dårlig kvalitet, så hverken dato m.v. kan aflæses på mange af dem.
Det bemærkes ligeledes, at der har været grænselukning til Tyskland på grund af Corona fra den 14. marts 2020 og frem til ca. juni 2020. Ifølge opgørelsen over opholdsdage i DK og PL, er der registeret, at han har kørt til Polen i denne periode. Danmark har også flere gange været lukket ned på grund af Corona og man har været opfordret til at blive hjemme i 14 dage efter en udlandsrejse.
Det er således Skattestyrelsen opfattelse, at opgørelsen over opholdsdage i DK og PL, er er opgørelse over, hvor mange dage det har været muligt at være i Polen, og ikke en opgørelse over faktisk antal opholdsdage i Polen.
Det er derfor forsat Skattestyrelsens opfattelse, at han har haft flere opholdsdage i Danmark end i Polen.
Befordringsfradrag til Polen
Efter ligningslovens § 9 C er der kun en sædvanlig bopæl. [person1] har haft folkeregister i Danmark siden den 16.02.2016, og det er Skattestyrelses opfattelse, at sædvanlig bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens §9 C.
Kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er derfor en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Der henvises til afgørelse LSR af 26.01.2023 Journalnr. 21-0049716.
[...]"
Skattestyrelsen har den 2. juli 2024 fremsendt en udtalelse til dommen fra Retten i [by3] af 6. maj 2024, hvoraf fremgår:
"Skattestyrelsen har ingen kommentar til dommen, udover at det er en konkret og individuel vurdering, der er lagt til grund for dommen.
Skattestyrelsen henviser til tidligere kommentar, som er sendt til Skatteankestyrelsen den 13. juni 2023."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomstårene 2019-2022, og at klageren derved har kunnet anvende grænsegængerreglerne. Derudover er der nedlagt påstand om, at klageren har været berettiget til fradrag med henholdsvis 45.215,28 kr., 36.620,64 kr., 41.416,20 kr. og 51.567,84 kr. for befordring mellem klagerens adresse i Polen og arbejdsplads i Danmark i disse indkomstår.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"[...]
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person1] er skattemæssigt hjemmehørende i Polen i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen ("DBO'en").
Yderligere gøres det overordnet gældende, at den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C, er [person1]s bopæl i Polen.
Med henvisning til art. 4 i DBO'en gøres det nærmere gældende, at [person1] har bolig til rådighed i såvel Polen som Danmark og følgelig er dobbeltdomicileret, jf. art. 4, stk. 2, litra a.
I relation til vurdering af hvilket land, der udgør midtpunkt for livsinteresser gøres det gældende, at alle personlige og kulturelle tilknytninger peger på Polen som midtpunkt for livsinteresser, imens det anerkendes, at den økonomiske tilknytning i vidt omfang er til Danmark som følge af, at [person1] udfører indtægtsgivende arbejde hos sin arbejdsgiver i Danmark.
Det gøres herved gældende, at Danmark ikke kan anses som skattemæssigt hjemsted på baggrund af midtpunkt for livsinteresser, idet [person1]s personlige og kulturelle tilhørsforhold i det hele ligger i Polen.
Såfremt Skatteankestyrelsen imod forventning ikke anser Polen som midtpunkt for livsinteresser som følge af, at [person1] udelukkende har indtægtsgivende arbejde i Danmark, vil Polen i henhold til DBO'ens art. 4, stk. 2, litra b være det skattemæssige hjemsted på baggrund af [person1] sædvanligvis opholder sig i Polen, jf. opgørelsen ovenfor samt bilag 6, subsidiært vil Polen i henhold til DBO'ens art. 4, stk. 2, litra c være det skattemæssige hjemsted på baggrund af statsborgerskab.
I relation til fastlæggelse af sædvanlig bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C gøres det gældende, at alle personlige og kulturelle relationer er i Polen, samt at [person1] opholder sig mest i Polen, jf. ovenfor. Som følge heraf, vil den sædvanlige bopæl være boligen i Polen.
Endelig gøres det gældende, at [person1] opfylder betingelser for beskatning i henhold til kildeskattelovens §§ 5 A - D, som følge af at [person1] i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. ovenfor, hvorfor [person1] er berettiget til at få overført uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle, idet ægtefællen er fuldt skattepligtig i Polen, jf. bilag 4.
[...]"
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"[...]
1 Optælling af opholdsdage i Polen henholdsvis Danmark
Skattestyrelsen har i udtalelsen anført, at rejsedage i henhold til praksis indregnes som opholdsdage i begge lande.
Hertil bemærkes, at opgørelsen fremlagt som Bilag 7 er udarbejdet efter det princip, at rejsedagen til Danmark alene er indregnet som en opholdsdag i Danmark, imens rejsedagen til Polen efter endt vagt om nattet er indregnet som en dag i Polen.
En ændring af opgørelsesprincippet, så det følger den praksis Skattestyrelsen henviser til, vil således øge det opgjorte antal opholdsdage i Polen og Danmark lige meget - og differencen mellem antallet af opholdsdage i Danmark og Polen vil således være uændret.
Jeg bemærker i den sammenhæng, at [person1] har ganske betydeligt overvægt af opholdsdage i Polen, jf. tillige den reviderede opgørelse nedenfor.
2 Kontoudtog
Det er Skattestyrelsen standpunkt, at [person1] ikke ved det fremlagte materiale har sandsynliggjort, at han har rejst mellem Danmark og Polen i det oplyste omfang. Skattestyrelsen peger i den sammenhæng på kvaliteten af de fremlagte brændstofkvitteringer samt de restriktioner, der som følge af Corona-epidemien var gældende i perioden fra 14. marts 2020 og 3-4 måneder frem. Vedrørende sidstnævnte henvises til pkt. 3 nedenfor.
Skattestyrelsen har ikke i øvrigt peget på forhold, der skaber usikkerhed i forhold til det oplyste rejsemønster - og jeg bemærker i den sammenhæng, at Skattestyrelsen ikke ses at have taget i betragtning, at [person1] har fremlagt dokumentation for, at han er registeret med bopæl i Polen sammen med sin kone og deres fælles søn. Skattestyrelsen har ligeledes ikke peget på forhold, der skulle kunne tilsige at [person1] opholder sig i Danmark i andre perioder end de, hvor han er på arbejde. Jeg bemærker i den sammenhæng, at arbejdstiden er tilrettelagt netop under hensyn til, at [person1] rejser frem og tilbage mellem familien i Polen og arbejdspladsen i Danmark.
I supplement til allerede fremlagte bilag fremlægges kontoudtog for perioden 2019 - 2022, som sagen omhandler. Jeg skal hertil bemærke, at kontoudtogene viser en række hævninger og køb fortaget under ophold i Danmark, herunder en række hævning og køb af brændstof umiddelbart efter afslutning af arbejde mellem kl. 03:30 og 04:00 om natten, som entydigt indikerer, at [person1] i overensstemmelse med det oplyste umiddelbart efter fyraften sidste dag i en arbejdsperiode rejser retur til Polen. Endvidere viser kontoudtogene, at der ikke er foretaget hævninger eller køb i Danmark i de perioder, hvor [person1] ifølge den fremlagte opgørelse, har opholdt sig i Polen.
3 Corona "lock-down" - marts 2020
Skattestyrelsens interesse for [person1] opholdssteder i perioden fra 14. marts 2020 og frem, har givet anledning til at eftersøge yderligere bilag, som dokumenterer den fremlagte fordeling af opholdsdage.
På baggrund af supplerende bilag er der fundet anledning til at korrigere opgørelsen for fordelingen af opholdsdage i 2020, jf. tidligere fremlagte bilag 7, idet opholdet i Polen for indkomståret 2020 rettelig omfatter yderligere 11 dage end anført i klagen af 30. maj 2023.
Jeg henviser herved til korrigeret opgørelse af opholdsdage for perioden 13. marts 2020 til 1. juli 2020 fremlagt som Bilag 12, hvor der vedrørende fordelingen af ophold i henholdsvis Polen og Danmark er indsat reference til de relevante bilag.
Bemærk i den sammenhæng, at Bilag 11 omfatter dokumentation fra de polske myndigheder for isolation i hjemmet efter rejse retur til Polen påbegyndt 17. marts 2020 og 1. maj 2020.
På baggrund af de herved afdækkede supplerende oplysninger, kan fordelingen af opholds-dage i 2020 rettelig opgøres til 143 dages ophold i Danmark og 223 dages ophold i Polen.
--o0o--
Det gøres sammenfattende gældende, at det ved de fremlagte bilag i sammenhæng med oplysningerne i sagen i øvrigt, er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] i de af sagen omhandlede indkomst har haft en ganske stor overvægt af opholds-dage i Polen i forhold til Danmark.
I relation til fastsættelse af den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C har Skattestyrelsen alene henvist til Landsskatterettens afgørelsen af 26. januar 2023, som ikke er sammenlignelig på dette punkt, idet skatteyderen i den sag ikke havde væsentligt flere opholdsdage i Polen end i Danmark. Landsskatteretten finder således i afgørelsen af 26. januar 2023, at det ikke findes at være tilstrækkeligt dokumenteret, at der var overvejende ophold i Polen. Bemærk i øvrigt, at Landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2023 er indbragt for domstolene.
Det gøres gældende, at boligen i Polen i henhold til gældende praksis udgør den sædvanlige bopæl, herunder at der ikke findes praksis der understøtter, at boligen i Danmark kan udgøre den sædvanlige bopæl, når opholdet i Danmark i så væsentlig grad er mindre end opholdet i Polen.
[...]"
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 24. juni 2024 ved fremlæggelse af Retten i [by3]s dom oplyst følgende:
"Jeg skal herved på vegne af [person1], CPR-nr. [...] med henvisning til brev fra Skatteankestyrelsen af 22. april 2024 oplyse, at byretten i [by3] den 6. maj 2024 har truffet afgørelse i sagen om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2023 offentliggjort som SKM2023.199.LSR. Til orientering er dommen vedhæftet i anonymiseret form.
Det oplyses, at Skatteministeriet ikke har valgt at anke dommen.
På baggrund heraf, kan behandlingen af sagen vedrørende [person1] nu genoptages."
Klagerens repræsentant har den 22. august 2024 sendt følgende supplerende bemærkninger med en beløbsmæssig korrektion af det opgjorte befordringsfradrag:
"[...]
1 Yderligere oplysninger
Ansættelseskontrakt for [person1] fremlægges som sagens Bilag 13. Den fremlagte ansættelseskontrakt var gældende i 2019 - 2022, dog med en enkelt ændring i ansættelseskontraktens pkt. 4, idet [person1] i stedet gennemsnitligt arbejdede tre gange om ugen, som altovervejende udgangspunkt i form af 12-timers vagter (torsdag - onsdag). Dette er i øvrigt overensstemmende med arbejdstidsregistreringen, jf. sagens Bilag 6.
Lejekontrakt for [person1]s bolig beliggende [adresse1], [by1], hvor [person1] har boet siden den 1. juni 2019, fremlægges som sagens Bilag 14.
Til besvarelse af Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger vedrørende [person1]s bolig i Polen, herunder dokumentation for, at [person1] ejer boligen fremlægges som sagens Bilag 15 - Bilag 18 afgørelser vedrørende fastsættelse af ejendomsskat for 2019 - 2022. Det fremgår heraf, at [person1] og hans hustru betaler ejendomsskat for ejendommen beliggende [adresse3], [by2].
Til besvarelse af Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger om [person1]s familie og sociale forhold i Danmark og Polen fremlægges som sagens Bilag 19 vielsesattest samt som sagens Bilag 20 fødselsattest for sønnen [person2]. Supplerende bemærkes, at [person1] ikke har social omgangskreds i Danmark og ikke deltager i fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde af nogen art i Danmark. Hustruen og sønnen opholder sig ikke i Danmark, og at alt samvær med familien er således hjemme i Polen, hvor sønnen går i skole, og hvor den øvrige sociale omgangskreds tillige findes.
2 Bemærkninger til SKM2023.199.LSR
Sagen, SKM2023.199.LSR, anses i vidt omfang som værende sammenlignelig i forhold til spørgsmålet vedrørende den sædvanlige bopæl i sagerne vedrørende [person1]. Jeg bemærker i den sammenhæng, at Skattestyrelsen i sin udtalelse af 12. juni 2023 i sagen alene har henvist til SKM2023.199.LSR, til støtte for at nægte befordringsfradrag i sagen. Skattestyrelsen er således enig i, at sagerne i vidt omfang er sammenlignelige.
Det skal dog fremhæves, at [person1] i alle de af sagen omfattede indkomstår har væsentligt flere opholdsdage i Polen end i Danmark, jf. opgørelse over opholdsdage fremlagt som Bilag 7 og specifikt for perioden 13. marts 2020 - 1. juli 2020 fremlagt som Bilag 12.
I relation til lighedspunkterne mellem [person1]s sag og SKM2023.199.LSR kan der i øvrigt henvises til følgende:
| - | Begge skatteydere arbejder for en dansk arbejdsgiver, hvilket er den eneste baggrund for ophold i Danmark. |
| - | Begge skatteydere har i vidt omfang samme arbejdsmønster. Arbejdsdagene i Danmark er som udgangspunkt af 12 timers varighed, og arbejdsplanerne er tilrettelagt således, at der arbejdes i "skift", således der som udgangspunkt arbejdes 6 dage i Danmark med en enkelt fridag imellem, hvorefter man tilsvarende har fri en uge til at tage hjem til familien i Polen. |
| - | Begge skatteydere har derfor ligeledes et forholdsvist fast rejsemønster, idet begge skatteydere efter endt arbejdsuge rejser til Polen, hvor de ligeledes begge er registreret med fast bopæl. |
| - | Begge skatteydere har ejerbolig i Polen, hvor de bor sammen med deres familier, når ikke de er på arbejde i Danmark. |
| - | Begge skatteyderes sociale omgangskreds er i det hele i Polen, hvor begge skatteydere har været bosiddende hele livet, er statsborgere og hvor de i løbet af indkomstårene har brugt deres fridage og ferieperioder, når der ses bort fra de såkaldte mellemdage. |
| - | Begge skatteydere bruger indtægten fra den danske arbejdsgiver til at dække familiens underhold i Polen, idet begge skatteyderes hustruer i de pågældende indkomstår ingen indkomst havde. Den overvejende del af begge skatteyderes indkomst bruges således i Polen, idet begge skatteyderes indkomst i de pågældende indkomstår var den eneste indkomst til forsørgelse af deres familier. |
| - | Begge skatteydere har i de pågældende indkomstår ikke overvejende ophold i Danmark - og for [person1]s vedkommende er der omvendt tale om væsentligt flere opholdsdage i Polen end i Danmark. |
Det gøres på baggrund heraf gældende, at nærværende sag i relation til kriterierne der danner grundlag for vurderingen af, hvilken bolig, der udgør den sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 C, er direkte sammenlignelig med omstændighederne i SKM2023.199.LSR.
Dommen af 6. maj 2024 vedrørende SKM2023.199.LSR påberåbes følgelig til støtte for, at [person1]s bolig i Polen udgør den sædvanlige bopæl i ligningslovens § 9 C's forstand.
3 Grundlaget for opgørelse af befordringsfradraget
[...]
Uanset ordlyden af ligningslovens § 9 C, der henviser til den del af befordringen, "pr. arbejdsdag", der overstiger 24 km, beregnes befordringsfradraget for hver befordring tur/retur, og dermed uanset om der køres frem og tilbage samme dag, jf. TfS 1988, 563.
Det er således en forudsætning for at kunne opgøre befordringsfradraget, at afstanden mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl fastslås. Som sagens Bilag 21 fremlægges således udskrift fra Google Maps af ruten mellem arbejdsstedet og [person1] sædvanlige bopæl i Polen. Heraf fremgår det, at den korteste rute mellem arbejdsstedet og den sædvanlige bopæl i Polen er 1.002 km svarende en distance på 2.004 km tur/retur.
Nedenstående påstandsbeløb for henholdsvis indkomståret 2019, indkomståret 2020, indkomståret 2021 og indkomståret 2022 er opgjort i overensstemmelse med ovenstående, jf. også beregningerne vedlagt som sagens Bilag 22.
Der nedlægges påstand, om at [person1] skatteansættelse for indkomståret 2019 ændres på baggrund af følgende: Befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark anerkendes med DKK 45.215,28.
Der nedlægges påstand, om at [person1] skatteansættelse for indkomståret 2020 ændres på baggrund af følgende: Befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark anerkendes med DKK 36.620,64.
Der nedlægges påstand, om at [person1] skatteansættelse for indkomståret 2021 ændres på baggrund af følgende: Befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark anerkendes med DKK 41.416,20.
Der nedlægges påstand, om at [person1] skatteansættelse for indkomståret 2022 ændres på baggrund af følgende: Befordringsfradrag mellem den sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark anerkendes med DKK 51.567,84.
[...]"
Klagerens repræsentant har den 25. september 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"Skatteankestyrelsen har i sit forslag til, hvordan sagen skal afgøres indstillet til, at det anerkendes, at [person1]s bolig i Polen udgør den sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9 C. Skatteankestyrelsen forslag på dette punkt kan tiltrædes.
Dernæst har Skatteankestyrelsen lagt op til, at sagen skal hjemvises med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget:
"Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sædvanlig bopæl, mens Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af befordringsfradraget til Skattestyrelsen ." (min understregning)
Der gøres heroverfor gældende, at der ikke grundlag for hjemvisning af sagen. Til støtte herfor henvises til SKM2024.454.BR (domstolsprøvelsen af Landsskatterettens afgørelse SKM2023.199.LSR).
I sagen blev det anerkendt, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen, men sagen blev alligevel påstået hjemvist til ligningsmæssig prøvelse af fradragets størrelse. Skatteyderen havde i sagen på baggrund af arbejdstidsregistrering og kontoudtog sandsynliggjort, hvor mange gange han i det pågældende indkomstår havde rejst tur/retur mellem sin bopæl i Polen og sit arbejdssted, ligesom han havde fremlagt udskrift fra Google Maps, hvorefter afstanden mellem hans arbejdssted og den polske bopæl var bevist. Byretten udtalte følgende vedrørende hjemvisning i sin begrundelse:
"Sagen er anlagt med påstand om anerkendelse af et i kroner opgjort befordringsfradrag, og sagen har under forberedelsen blandt andet handlet om, hvorvidt omfanget af den faktiske befordring er tilstrækkeligt godtgjort. Spørgsmålet har herefter en sådan sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at betingelserne for at hjemvise sagen med henblik på behandling af fradragets størrelse ikke er til stede ." (min understregning)
I sagen for [person1] er det ligeledes på baggrund af fremlagt dokumentation sandsynliggjort, hvor mange gange han i indkomstårene 2019 - 2022 har rejst tur/retur mellem sin bopæl i Polen og arbejdsstedet, ligesom det ved den fremlagte rutevejledning er dokumenteret, hvor mange kilometer, der er mellem bopæl i Polen og arbejdsstedet. Dernæst og henset til, at der i klagesagen er nedlagt påstand om konkrete og beløbsmæssigt opgjorte befordringsfradrag, må den beløbsmæssige opgørelse anses som at have sådan en sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at betingelserne for at hjemvise sagen med henblik på behandling af fradragets størrelse ikke er til stede."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal for indkomstårene 2019-2021 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren har kunnet anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten for indkomstårene 2019-2022 tage stilling til, om klageren har været berettiget til befordringsfradrag, herunder hvor klageren har haft sædvanlig bopæl efter ligningslovens § 9 C.
Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for indkomståret 2022, idet Skattestyrelsen ved den påklaget afgørelse ikke har truffet afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Den i klagen nedlagte påstand om, at klageren også skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomståret 2022, må i stedet anses for en anmodning om genoptagelse vedrørende dette forhold. Datoen for genoptagelsesanmodningen er herefter den 30. maj 2023, hvor Skatteankestyrelsen modtog klagen. Da Skattestyresen er rette myndighed til at behandle anmodningen om genoptagelse, afviser Landsskatteretten derfor at behandle forholdet vedrørende skattemæssigt hjemsted i indkomståret 2022.
Skattepligt - dobbelt domicil
Retsgrundlaget
Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, fremgår:
"§ 1
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
- personer, der har bopæl her i landet,
- personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
[...]"
Af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen af 6. december 2001 (herefter dobbeltbeskatningsoverenskomsten), fremgår følgende:
"Art. 4
Skattemæssigt hjemsted
Stk. 1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium, dog med undtagelse af personer, som kun er skattepligtige i denne stat af den indkomst, som disse personer har erhvervet fra kilder i denne stat eller af formue, der beror i denne stat
Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
| a) | han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); |
| b) | hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; |
| c) | hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger; |
| d) | hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. |
[...]"
Der er tale om en prioriteret orden i artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som fortolkes i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst.
Af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i modeloverenskomsten, fremgår bl.a. følgende:
"[...]
12. Litra a) betyder derfor, at ved anvendelse af overenskomsten (dvs. hvor der er en konflikt mellem lovene i de to stater) anses bopælen for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed.
13. Med hensyn til begrebet "bolig" skal det bemærkes, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.). Et hus, som ejes af en fysisk person, kan f.eks. ikke anses for at være til rådighed for den fysiske person, når huset er udlejet og reelt overdraget til en udenforstående part, således at den fysiske person ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo huset.
[...]"
Fuldt skattepligtige til Danmark, der er dobbeltdomicileret og anses for skattemæssigt hjemmehørende i en anden stat, og tillige tjener mindst 75 % af deres samlede indkomst i Danmark, kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne og derved bl.a. få overført en ægtefælles uudnyttet personfradrag. Det fremgår af kildeskattelovens §§ 5 A-D.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har siden 2016 haft en bolig til rådighed i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2019-2021 som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i de omhandlede indkomstår, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det lægges i denne sammenhæng til grund, at klageren har været fuldt skattepligtig til Polen efter deres regler.
Klageren skal herved anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.
Klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S siden 2012 og har i indkomstårene 2019-2021 haft en årlig indtægt på henholdsvis 350.433 kr., 335.240 kr. og 368.697 kr. Klagerens økonomiske interesser er på baggrund heraf i Danmark, hvilket taler for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Der foreligger i den forbindelse ikke oplysninger om, at klageren har haft en polsk indkomst i indkomstårene.
For så vidt angår personlige interesser har klageren haft sin ægtefælle og sit barn i Polen, som han efter det oplyste jævnligt har besøgt. Klageren har således haft sine personlige interesser i Polen.
Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har været hjemmehørende i indkomstårene. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.
Ved at sammenholde de fremlagte udskrifter med arbejdstid, brændstofkvitteringer og kontoudskrifter samt klagerens egne opgørelser over opholdsdage, kan klagerens ophold, når klagerens rejsedage medregnes som opholdsdage i begge lande, opgøres til 191, 161 og 175 dage i Danmark og 218, 241 og 233 dage i Polen.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren på det foreliggende grundlag har tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren har opholdt sig mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår. Klageren anses herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomstårene 2019-2021, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten
Som følge heraf har klageren derfor kunnet anvende reglerne for grænsegængere i indkomstårene 2019-2021, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren har således også været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C. Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i denne periode har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.
Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Befordringsfradrag
Retsgrundlaget
Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår:
"§ 9 C: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.
[...]
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer."
Bevisbyrden for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
Klagerens repræsentant har fremlagt Retten i [by3]s dom af 6. maj 2024, offentliggjort som SKM2024.454.BR, hvor Skatteministeriet på baggrund af nye oplysninger under den pågældende retssag anerkendte, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen. Det fremgår af dommen, at dette forhold ifølge retten bl.a. indebar, at skatteyderen måtte antages at have haft ophold i Polen i videre omfang end i Danmark. Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation, fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring. Retten tog herved ikke Skatteministeriets påstand om, at sagen skulle hjemvises med henblik på fastsættelsen af størrelsen af befordringsfradraget til følge.
Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 7. juni 2024, offentliggjort som SKM2024.400.LSR, at skatteyderen for indkomstårene 2017-2019 havde skattemæssigt hjemsted i Polen, hvor han ud fra sagens oplysninger sædvanligvis havde opholdt sig i indkomstårene, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Videre fandt Landsskatteretten, at skatteyderen havde sædvanlig bopæl i Polen efter ligningslovens § 9 C. Herved lagde retten bl.a. vægt på, at klageren havde opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, ligesom klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. Desuden lagde retten vægt på, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden, idet klageren delte en lejlighed i Danmark med andre, mens klageren ejede den ejendom i Polen, som klageren boede i sammen med sin familie. Landsskatteretten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget til Skattestyrelsen, da Skattestyrelsen som førsteinstans ikke tidligere havde forholdt sig til denne del.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2019-2022 har været i Polen i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Der er herved henset til, at klageren har opholdt sig væsentlige mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår og at klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstår veldokumenterede. På det foreliggende grundlag anses klageren herefter at have bibeholdt sin sædvanlige bopæl i Polen, uagtet at klageren siden 2012 har haft en økonomisk og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Dertil kommer, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskiller sig fra hinanden, idet klageren lejer en lejlighed i Danmark, mens klageren ejer den ejendom i Polen, som klageren har haft som bopæl siden 2004, og hvor klagerens familie bor.
Klageren er herefter berettiget til fradrag for befordring mellem klagerens arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen, jf. ligningslovens § 9 C. Skattestyrelsen har som førsteinstans ikke forholdt sig til størrelsen på det af klagerens repræsentant opgjorte befordringsfradrag, hvorfor denne del hjemvises til førsteinstansbehandling. Det forhold, at Retten i [by3] ved dom af 6. maj 2024, fandt, at den pågældende skatteyder i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring, ændrer ikke herved.
Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sædvanlig bopæl, mens Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af befordringsfradraget til Skattestyrelsen.