Kendelse af 06-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024

Journalnr. 23-0049918

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Skattepligtigt tilskud	3.450.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Skattepligtigt tilskud	3.520.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2021
Skattepligtigt tilskud	6.399.560 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] siden 1. januar 2014. Virksomheden er registreret med branchekode 016200 Serviceydelser i forbindelse med husdyravl.

Klageren arbejder i virksomheden med bevaring af gamle danske husdyrracer på [ejendom1], hvor klageren er beskæftiget med Økvæg, Jysk Kvæg, sortbrogede Landrace grise, Landrace geder, Landfår samt Frederiksborgheste. Virksomheden er drevet primært fra [ejendom1], der er ejet af klagerens mor, [person1].

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at landbrug som [ejendom1] er berettiget til statstilskud, som Folketinget er bundet til at give, men at han de seneste år ikke har modtaget tilskuddet, og at han derfor har mødtes med politikerne for at finde en løsning. I mellemtiden er der lånt en del penge og der er modtaget donationer.

Klageren er derudover eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS og medejer af [virksomhed3] ApS.

Klageren har oplyst et skattemæssige resultat for indkomståret 2019 til 0 kr. Det skattemæssige resultat for indkomståret 2020 er fastsat af Skattestyrelsen til 200.000 kr. ved brev af 25. februar 2022. Resultatet for indkomståret 2021 er ikke oplyst eller tidligere fastsat.

Klageren har ikke anden væsentlig indkomst end indkomst fra landbruget.

Virksomheden er udtaget til kontrol af skat og moms, og Skattestyrelen har ved brev af den 25. februar 2022 bedt klageren om at sende regnskabsmateriale for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget bankkontoudtog fra [finans1] for 2019 og 2020. Skattestyrelsen har efter gennemgangen udvidet kontrollen til også at omfatte indkomståret 2021, og har sendt materialeindkaldelse her på den 12. september 2022. Skattestyrelsen har modtaget saldobalancer og kontospecifikationer af virksomhedens bogføring, kreditorsaldolister samt momsafstemninger.

Skattestyrelsen har på baggrund af gennemgangen af regnskabsmateriale og bankkontoudtog ændret ansættelsen af overskud af virksomhed for 2019 fra 0 kr. til 1.658.018 kr., for 2020 fra 200.000 kr. til 235.581 kr. og for 2021 ansat overskud af virksomhed til 1.007.791 kr.

I ansættelsen af resultat af virksomhed indgår indsætninger på virksomhedens bankkonto fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS på i alt 3.450.000 kr. i 2019, 3.520.000 kr. i 2020 og 6.399.560 kr. i 2021, som af Skattestyrelsen er anset for skattepligtige tilskud.

Virksomheden har bogført en omsætning ved salg af kreaturer i 2019, 2020 og 2021 på henholdsvis 130.361 kr., 73.953 kr. og 293.315 kr. Værdien af dyreholdet er i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde af revisoren skønnet til 0 kr.

Indsætningerne fra N.P.[virksomhed4] og [virksomhed5] ApS

I bogføringen for 2019, 2020 og 2021 er indsætninger fra [virksomhed4] posteret som lån under gældsforpligtelser på konto 6856: Lån [virksomhed4]. For 2020 og 2021 er der yderligere indsætninger fra [virksomhed5] ApS, der ligeledes er bogført som lån under gældsforpligtelser på konto 6857: Lån [virksomhed5].

	2019	2020	2021	I alt
[virksomhed4] ApS	3.450.000 kr.	3.350.000 kr.	5.800.000 kr.	12.600.000 kr.
[virksomhed5] ApS	0 kr.	170.000 kr.	599.560 kr.	769.560 kr .
Tilskud i alt	3.450.000 kr.	3.520.000 kr.	6.399.560 kr.

Indsætningerne fra [virksomhed4] er sket ved mellem 8 og 11 indsætninger pr. år. Der er ikke foretaget nogle tilbagebetalinger i perioden. Overførslerne fra [virksomhed5] ApS er foretaget i 2. halvår af 2020 og hele 2021 i en større række indsætninger, som angiver at være lån ifølge kontoteksten. Der er den 19. juli 2021 bogført et afdrag på 100.000 kr. på gælden til [virksomhed5] ApS.

Der er, efter at Skattestyrelsen har udsendt varsel om ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, fremlagt to låneaftaler mellem klageren og [virksomhed4] og mellem klageren og [virksomhed5] ApS, der begge er dateret den 10. februar 2023.

Låneaftalerne indeholder følgende tekst:

”Til bekræftelse af tidligere mundtligt indgået låneaftale inkl. bekræftelser via email-korrespondancer mellem [virksomhed1] [ejendom1], ved [person2], som låntager og [virksomhed4] [[virksomhed5] ApS, i låneaftalen med [virksomhed5] ApS, Skatteankestyrelsens tilføjelse], som långiver, er følgende aftalt:

Alle udbetalinger af beløb, helt fra låneforholdets oprindelse, sker på anfordringsvilkår.

Hidtidige lån forrentes med 0 % p.a. Fremtidige lån kan begæres forrentet med anden rentesats efter nærmere aftale.

Det er en forudsætning for lånenes fortsatte opretholdelse, at beløbene anvendes til drift og udvikling af projektet Gamle danske husdyrracer og sådanne emner, der er snævert forbundne hermed.

En gang årligt udarbejdes en opdateret låneoversigt, som bilægges aftalen.”

Der er tillige fremlagt efterfølgende specifikationer til låneaftalen med [virksomhed4] og [person3] på de overførte lånebeløb underskrevet henholdsvis den 17. februar 2023 og den 14. februar 2023.

Det fremgår af specifikationen, at [virksomhed4] i 2019 har lånt [virksomhed1] i alt 2.870.000 kr. mod 3.450.000 kr. ifølge bogføringen i [virksomhed1]. I specifikationen fra [virksomhed4] er medregnet et beløb på 120.000 kr. udbetalt den 2. februar 2019, som ikke fremgår af bogføringen, mens et beløb på 700.000 kr. i bogføringen, udbetalt den 4. juli 2019, ikke fremgår af specifikationen.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at den første postering på 120.000 kr. står som gæld i [virksomhed3] ApS, idet beløbet er overført til dette selskabs bankkonto. [virksomhed3] ApS har klageren som reel ejer med 51 %. Overførslen på 700.000 kr. er indsat på klagerens bankkonto. Repræsentanten ved ikke, hvorfor beløbet ikke fremgår af specifikationen, men antager, at der er tale om et lån fra [virksomhed4] personligt og ikke fra hans anpartsselskab.

Låneaftalerne henviser til en e-mailkorrespondance. Klagerens revisor har den 10. marts 2023 indsendt mail til Skattestyrelsen indeholdende 37 vedhæftede filer med e-mailkorrespondance vedrørende udbetalingerne fra [virksomhed4] ApS:

”I besvarelse af brev af 1 marts 2023 videresender jeg en del mails med [virksomhed4], der belyser en række tidligere udbetalinger. Der er også mails vedr. [virksomhed6] ApS, men dem kan du se bort fra i denne sag.

Med hensyn til [virksomhed5] ApS har vi fra [person3] fået tilsendt specifikationer til selskabets regnskab for 2021, hvoraf samtlige lån til [person2], [virksomhed6] ApS m.fl. fremgår af note 7. Vi vedhæfter denne note. At [virksomhed5] ApS har valgt at nedskrive regnskabsmæssigt på lånene, er uden betydning for det skatteretlige faktum, at det er lån.

Låneaftalerne underskrevet i marts 2023 er en bekræftelse af de faktiske låneforhold opstået gennem årene, og der er ikke forhold i det fremsendte materiale, der kan indikere at der er tale om andet end lån.”

Af de fremsendte 37 mails vedrører 10 overførsler i 2018 og 2022. Øvrige mails vedrører primært kvittering for modtagne beløb sendt fra klageren til [virksomhed4].

Den 13. juni 2019 har klageren skrevet følgende mail til [virksomhed4]:

”Min e-revisor, [person4], [by1], rykker nu kraftigt for lånedokumenterne, da jeg ellers vil få bøder for for sen indsendelse af regnskaber. [person4] tilføjer, at der også er plads i regnskabet til at det kan indføres som tilskud i stedet for lån, uden at jeg kommer til at betale skat. Det ved jeg ikke, om Du vil overveje positivt?”

Den 17. juni 2019 har [virksomhed4] skrevet til klageren:

”Hermed vedhæftet en opgørelse over lå udbetalt til dig og til [person5]. Opgørelsen er lavet til brug for årsregnskabsopgørelse pr. 30/4 2019 for mit selskab [virksomhed4]. Hvorledes lånene er udbetalt til dine og til [person5]s enheder fremgår af listen.

Dertil kommer 2 poster udbetalt fra mig personligt: den 8/5 2018 til [virksomhed1] kr. 200.000,-

den 15/5 2018 til [ejendom1] kr. 500.000,-

Disse 2 poster vil blive overført til udlån fra [virksomhed4] ApS.

Den samlede saldo er således kr. 5.670.000,- før tilskrivning af renter.

Posten: "Vedr. [ejendom1], 17.4.18 kr. 800.000,- " blev udbetalt fra mig personligt med kr. 400.000,- til [person5] og tilsvarende kr. 400.000,- til [person2].

Disse 2 poster står i dag som udlånt fra mit selskab. Rentesatsen forventes at blive 1 %. Du må videregive materialet til din revisor. ...”

Den 7. oktober 2019 skrev [virksomhed4] til klageren:

”Jeg er parat til at finansiere dig og [person5] en rum tid endnu, dvs. frem til udbinding næste år med op til i alt 4,0 mio. kr. eller rundeligt 0,5 mio. kr. hver måned i 8 måneder. Derefter stopper mit selskab udbetalingerne og I skal i mellemtiden derfor finde en ny långiver/sponsor, der derefter kan træde til.

Finansieringen sker i form af lån fra mit selskab, [virksomhed4] på samme vilkår som tidligere lån. Jeg er parat til at udbetale i denne uge, såfremt I er interesserede, og kan fortælle mig, hvorledes beløbene skal fordeles mellem jer.”

Det fremgår af den fremlagte specifikation til regnskabet fra [virksomhed5] ApS for 2021, note 7 Andre tilgodehavender, at mellemværende med [virksomhed1] på 350.000 kr. er nedskrevet til 0 kr. [virksomhed5] ApS’ regnskabsår følger kalenderåret.

[virksomhed5] ApS er medejer af klagerens søns gård, [virksomhed6], som også arbejder med bevaring af de gamle husdyrracer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset indsætningerne fra N.P.[virksomhed4] og [virksomhed5] ApS på 3.450.000 kr. i 2019, 3.520.000 kr. i 2020 og 6.399.560 kr. i 2021 som skattepligtige tilskud.

Som begrundelse er anført:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og resultat

1.4.2 Tilskud/Lån

I bogføringen for 2019, 2020 og 2021 er indsætninger fra [virksomhed4] og [virksomhed5] posteret som lån under gældsforpligtelser.

Vi har i forbindelse med vores gennemgang anmodet om dokumentation for de optagede lån i materialeindkaldelser samt ved telefonsamtaler med revisor [person6] og bogholder [person7]. Da vi ikke modtog den efterspurgte dokumentation inden fremsendelse af forslagsskrivelse, kunne vi ikke udelukke, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Indsætningerne fra [virksomhed4] blev foretaget ved mellem 8 og 11 indsætninger pr. år, og der var ved gennemgang af bankkontoudtoget ikke foretaget nogle tilbagebetalinger i perioden. Overførslerne fra [virksomhed5] var foretaget i 2. halvår af 2020 og hele 2021 i en større række indsætninger.

Det var således ikke godtgjort for os, at der var tale om lån, men kunne i stedet udgøre skattepligtige tilskud. Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.7.1 er tilskud oftest, at en person eller institution modtager økonomisk støtte til et bestemt formål, som giveren ønsker at fremme. Tilskud er i denne sammenhæng skattepligtige for modtageren, fordi det anses for en indtægt og derfor som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst.

Ved gennemgang af bogføringen og bankkontoudtogene er identificeret indsætninger på 3.450.000 kr. i 2019, 3.520.000 kr. i 2020 og 6.399.560 kr. i 2021. Se endvidere bilag 1 for 2019, bilag 4 for 2020 og bilag 7 for 2021 for specifikation af de indbetalinger, som vi vurderede til at vedrøre omsætningen.

Ved modtagelse af bemærkninger til vores fremsendte forslag har vi fået tilsendt låneaftaler mellem [person2] og [virksomhed4] samt mellem [person2] og [person3] ([virksomhed5] ApS). Låneaftalerne vedrører lån optaget i 2019-2021, men låneaftalerne er først underskrevet den 10. februar 2023 og specifikationer af de lånte beløb er først underskrevet henholdsvis den 17. februar 2023 og den 14. februar 2023.

Ifølge låneaftalerne, beskrevet under punkt 1.2, er disse udarbejdet på baggrund af tidligere mundtlige indgåede låneaftaler inkl. bekræftelser via mail-korrespondancer. Vi har derfor efterspurgt al korrespondance herom siden lånenes oprindelse og har i den forbindelse modtaget 37 mails med korrespondance mellem dig og [virksomhed4] samt en note fra [virksomhed5] ApS’ regnskab om tilgodehavendet.

I alt vedrører 9 af de fremsendte mails kvitteringer fra dig til [virksomhed4] for lån i 2022, hvilket er uden for vores kontrolperiode, ligesom der ikke er informationer heri, omkring lånevilkår, renter, afdrag m.v. De øvrige mails vedrører primært kvitteringer på modtagne beløb, uden at indeholde betingelser for lånene. Af mail fra 13. juni 2019 beder du [virksomhed4] om at overveje, om lånene kan konverteres til tilskud, idet der er plads i regnskabet til, at du ikke kommer til at betale skat. Vi har ikke modtaget besvarelse herpå. Senere i 2019, den 7. oktober 2019, modtager du en mail fra [virksomhed4], hvoraf det fremgår, at han er parat til at finansiere i yderligere 8 måneder, hvorefter der skal findes en ny långiver/sponsor. Det fremgår således ikke klart i de fremsendte mails, hvorledes låneforholdet er opstået, under hvilke vilkår, samt til hvilke renter og afdrag.

Vedrørende lånet med [virksomhed5] ApS er der ikke modtaget bekræftelser på indgåede låneaftaler i forbindelse med lånenes optagelse, men alene modtaget note fra [virksomhed5] ApS’ regnskab, hvoraf det fremgår at lånene regnskabsmæssigt er nedskrevet til 0 kr.

De modtagne låneaftaler udgør rentefri anfordringslån, hvor der ikke er aftalt en afdragsordning, ligesom vi heller ikke har modtaget nogle aftaler om renter og afdragsordninger i de fremsendte mailkorrespondancer. Der er på låneaftalerne ikke skrevet korrekte CVR-nr. på långiverne, så der er ikke overensstemmelse mellem firmanavn og registreringsnumre. I låneoversigt for lån fra [virksomhed4] er der oplistet lånebeløb for 2.870.000 kr. i 2019, mens der ved vores opgørelse af indsætninger på din bankkonto er beløb for i alt 3.450.000 kr. for 2019.

Det må anses for usædvanligt, at der i forbindelse med lån på 12,6 mio.kr. og 769.560 kr. uden for familieforhold, ikke oprettes lånedokumenter i forbindelse med lånenes etablering. Det må endvidere anses for højst usædvanligt, at der uden for familieforhold aftales en rente- og afdragsfrihed i forbindelse med optagelse af lån i de størrelsesordener. Der henvises endvidere til byretsafgørelse SKM2018.571.BR, hvorefter at et gældsbrev, der først var oprettet efter skattesagens opstart, ikke var tilstrækkelig til at godtgøre, at der var tale om et reelt gældsforhold.

Da du ikke har anden indtægtskilde end de forholdsvis få salg af dyr til slagtning, vurderes der ud fra dine indkomst- og formueforhold ikke at være betalingsevne til at kunne tilbagebetale 12,6 mio.kr. til [virksomhed4] samt 769.560 kr. til [virksomhed5] ApS. Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved fordringernes reelle værdi, når der ikke ses en udsigt til at oppebære en indtægt, der kan afdrage på de indgåede lån. Vi vurderer derfor, at det ikke har været hensigten, at de lånte beløb skal tilbagebetales.

Vi anser på denne baggrund derfor indsætningerne som skattepligtige med 3.450.000 kr. i 2019, 3.520.000 kr. i 2020 og 6.399.560 kr. i 2021.”

Skattestyrelsen har i udtalelse i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Skattestyrelsen har anført:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Nye fremkomne oplysninger

•	Skrivelse fra konsulent [person8].

Kommentarer til indsendte klage

Virksomhedens underskud

Som beskrevet i klagen, har virksomheden givet underskud i en årrække, og foruden de modtagne lån, har der været meget begrænsede indtægter i virksomheden. Der har alene været indtægter i forbindelse med slagtning af dyrene eller ved salg af levende dyr.

I telefonsamtale den 3. august 2022 med [person2] er der blevet informeret om, at slagterierne i en periode ikke har taget imod hans slagtesvin, da de ikke har haft kapaciteten til at tage dem ind. De bevaringsværdige racer er anderledes at slagte og giver ikke ligeså meget kød, som industrigrisene. [person2] har derfor været nødsaget til at skyde noget af bestanden ned, da han ikke kunne komme af med dem, og har derfor haft en meget minimal omsætning herpå.

I forbindelse med sagsforløbet har [person2] og hans rådgivere givet udtryk for, at de mener, at værdien af besætningen skal værdiansættes til 0 kr.

I skrivelse fra [person8] foretages beskrivelse af, at [person2]s besætning er genetiske ressourcer, der er en investering i fremtiden i forhold til at løse udfordringer i klimaet og miljøet. Der henvises til, at långiverne ser det som en langsigtet investering, som vil resultere i et større afkast over tid på baggrund af ændret efterspørgsel i forlængelse af klima- og biodiversitetskrisen.

Vi vurderer at der er væsentlige usikkerheder i denne betragtning og der vil ikke kunne opgøres en værdi herpå, hvorfor der ikke vurderes at være likviditet i virksomheden til at tilbagebetale långiverne for de lånte beløb i perioden 2019-2021 på i alt 12,6 mio.kr. til [virksomhed4] og 769.560 kr. til [virksomhed5] ApS.

Der henvises i klageskrivelsen til, at der er foretaget tilbagebetaling til den ene långiver, [virksomhed5] ApS i 2022 og 2023 med tre betalinger på i alt 221.114 kr. Der er ikke i forbindelse med vores kontrol identificeret væsentlige indtægter i virksomheden, som vil kunne anvendes til tilbagebetaling af disse lån, idet der alene er indtægter på 193.334 kr. i 2019, 129.961 kr. i 2020 og 344.155 kr. i 2021, som vil skulle dække driften af virksomheden, [person2]s privatforbrug samt tilbagebetaling af lånene.

Lån vs. Tilskud

Der er i klagen ingen henvisning til lovgrundlag, der understøtter, at der er tale om reelle lån, men der henvises til, at låneaftalerne først er udarbejdet på bagkant i forbindelse med vores gennemførte kontrol. Beskrivelsen i klagen om, at det ikke er et argument for at omkvalificere lånene til tilskud, er heller ikke det eneste, der ligger til grund for om klassificeringen i afgørelsen, men er et argument for, at låneaftalerne ikke vinder ret. Vi henviser endvidere til retspraksis i afgørelsen i medfør af SKM2018.571.BR, der ligeledes henviser til SKM2011.208.HR, SKM2009.37.HR og SKM2003.247.VLR, hvorefter låneaftaler, der er udarbejdet på bagkant i forbindelse med en kontrolgennemgang fra Skattestyrelsen, ikke er tilstrækkelig til at godtgøre, at der er tale om et reelt låneforhold.

[virksomhed4] skriver i mail af 7. oktober 2019, at [person2] indenfor 8 måneder skal finde en ny sponsor/långiver, idet han herefter vil stoppe sine udbetalinger. Da [virksomhed4] har udbetalt penge til [person2] i hele perioden 2019-2021, har han derved fortsat sit sponsorat/långivning i perioden efter, at han ville være stoppet medio 2020. [person2] udtaler desuden i telefonsamtale den 3. august 2022, at hans donatorer er ved at blive utålmodige i forhold til, at [person2] ikke har fået det berettigede statstilskud og der ikke er fundet velvilje hos politikerne til denne støtte, så han kan få tilskud til driften af virksomheden.

I mail af 13. juni 2019 henvender [person2] sig endvidere til [virksomhed4] med anmodning om, at lånene omgøres til tilskud, idet hans resultat for 2018 vil kunne rumme tilskuddene uden at skulle betale skat. Det fremgår således af korrespondancen mellem [person2] og [virksomhed4], at der tænkes i at undgå overskud og dermed skattepligt af de overførsler, som [virksomhed4] foretager til [person2].

Der henvises endvidere i klagen til, at långivernes regnskabsmæssige behandling ikke er af betydning for vurderingen af en eventuel skattepligt for [person2]. Der argumenteres derfor mod, at långivernes nedskrivning af lånene ikke er af betydning for behandlingen af lånene hos [person2]. Vi har i Skattestyrelsen ikke anvendt disse nedskrivninger som argument for omklassificeringen af lånene til tilskud. Hvorvidt der i fremtiden kan blive tale om akkord eller gældseftergivelse efter kursgevinstlovens regler er ikke en del af Skattestyrelsens afgørelse, da det ikke er op til Skattestyrelsen at foretage sådanne konklusioner på skatteyder og dennes kreditorers vegne i et eventuelt låneforhold.

Vores argument om, at der ikke er mulighed for tilbagebetaling af lånet grundet manglende indtjening, anfægtes med, at der opbygges en genbank, som kan være meget værdifuld på et senere tidspunkt. Denne usikre fremtidige indtægt kan ikke kvantificeres på baggrund af den modtagne skrivelse fra [person8].

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.7.1 er tilskud oftest, at en person eller institution modtager økonomisk støtte til et bestemt formål, som giveren ønsker at fremme. Vi har derfor vurderet gennem det modtagne materiale, at der i denne sag er tale om tilskud, der beskattes som indkomst efter statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med indskud i klagerens landbrugsvirksomhed nedsættes med 3.450.000 kr. i indkomståret 2019, med 3.520.000 kr. i indkomståret 2020 og med 6.399.560 kr. i indkomståret 2021.

Som begrundelse er anført:

”Klagen omhandler alene spørgsmålet om de ydede lån kan betragtes som lån eller skal beskattes som tilskud. Hvis vi får medhold i vores påstand, skal den af skattestyrelsen ansatte indkomst nedsættes med 3.450.000 kr. i 2019, 3.520.000 kr. i 2020 og 6.399.560 kr. i 2021.

Sagsfremstilling

[person2] har i en årrække drevet landbrugsvirksomhed med det specifikke formål

at bevare gamle danske husdyrracer. En virksomhed som [person2]s far startede, og nu har en enestående besætning af gamle husdyrracer, der er reddet fra at uddø. Selvom virksomheden har givet underskud i en årrække, har der også været et klart kommercielt formål med driften.

Besætningen udgør nu en betydelig stamme af oprindelige husdyr, kød- og malkekvæg, grise og i mindre omfang får, heste og fjerkræ. En del af besætningen ejes formelt af [person2]s mor, [person1]. Særlig stammen af kvæg og grise kan udgøre en økonomisk resurse, dels i tilfælde af sygdomme hos de nyere racer og dels fordi der er EU-retningslinjer for at bevare gamle racer. Vi henviser endvidere til redegørelse fra [person2]s konsulent, [person8], som er gengivet i fortsættelse af denne klage.

Det er ikke muligt at kvantificere værdien pa nuværende tidspunkt, og der er da også fremført det synspunkt, at besætningen, bortset fra slagtedyr, ikke har værdi. Skattestyrelsen er nået til den konklusion, at værdien skal fastsættes efter normalværdier, hvilket vi ikke har påklaget.

Det kan altså ikke pa forhånd udelukkes, at det bliver muligt at tilbagebetale lånene.

Endelig skal det fremhæves, at lånene er ydet af familien [person2] uafhængige långivere, der har ydet lånene, fordi de har set det langsigtede formål med bevarelsen og et muligt afkast, men bestemt ikke har ydet lån i [person2]s personlige interesse.

Dokumentation:

Det er korrekt, at der ikke har kunnet fremlægges låneaftaler indgået før udbetaling af lånene, men alene opsamlende aftaler fra 2023. Dette forhold er i sig selv ikke et argument for at om- kvalificere til tilskud, men blot udtryk for at långiverne har følt sig dækket ved mailkorrespondance m.v. Og der har ikke været uenighed mellem långiver og låntager om beløbenes størrelse og om de er modtaget, hvilket også er dokumenteret ved bankoverførsler.

Vi kan tilføje, at der sket betalinger til den ene långiver, [virksomhed5] ApS, i 2022 og 2023 med 3 betalinger på i alt 221.114 kr.

Moms

Skattestyrelsen når ganske korrekt til den konklusion, at de modtagne beløb ikke er momspligtige, fordi der ikke har været krævet en modydelse, hvilket indikerer, at beløbene er lån eller ikke momspligtige tilskud.

Begrundelse for vores påstand:

Det er skattemyndighedernes opgave at løfte bevisbyrden for, at långiverne har haft til hensigt at yde tilskud og ikke lån. Og det er der ikke noget i låneaftaler eller mailkorrespondance, der tyder på, og som nævnt under baggrund er det heller ikke på forhånd udelukket, at lånene kan betales tilbage.

Hvordan långiverne har behandlet udlånene regnskabsmæssigt, er ikke af betydning for vurdering af en eventuel skattepligt for låntageren. Der har givetvis været tale om langsigtede lån med usædvanlige rentevillkår, som långiverne på den korte bane ikke har forventet indfriet, men det ikke udlægges som en forhåndstilkendegivelse om at lånene ikke skal tilbagebetales. Skulle det komme på tale med akkord eller gældseftergivelse skal dette behandles efter kurs gevinstlovens regler, det vil sige at akkordfordelen ikke er skattepligtig, men modregnes i akkumuleret skattemæssigt underskud.

Skattestyrelsens argument om at der ikke mulighed for tilbagebetaling af lånet mener vi ikke er korrekt. At der er tale om en langsigtet investering, der ikke har givet afkast endnu, er ikke dokumentation for, at investeringen ikke kan give afkast på længere sigt. Som det fremgår af efterfølgende beskrivelse. er der via bevarelse af de gamle danske racer opbygget en genbank, der kan vise sig at være meget værdifuld på et senere tidspunkt.

Vi vedhæfter låneopgørelser og låneaftaler.

***

GENETISKE RESSOURCER - en investering i fremtiden

Bevidstheden om det dramatiske fald i Jordens biodiversitet er stigende hos regeringer verden over. Det har de foruroligende hovedpointer i en meget omfattende international rapport fra IPBES1 i april 2019 medvirket markant til. I rapporten estimeres det, at antallet af landlevende dyrearter er faldet med 20 % siden 1900, og samtidig udtrykkes bekymring for dyr og planters levesteder i naturen. For eksempel er 85 procent af verdens vådområder forsvundet siden 1700. Under menneskets påvirkning er naturen således blevet fattigere med alarmerende hastighed, især gennem de seneste 100 år, og vi risikerer også som mennesker at blive ofre for denne forarmning. For vi er afhængige af naturen. En artsfattig natur er biologisk skrøbelig og vil få uheldig indflydelse på vores fødevaresikkerhed, økonomi, helbred og livskvalitet. Men biodiversitet er ikke blot noget, man finder i hav og naturskov og andre vilde naturtyper. Da mennesker har levet af landbrug i mere end 10.000 år, er det ikke mærkeligt, at en stor del af biodiversiteten er knyttet til det dyrkede land. Derfor skal vi ikke blot have skov, moser, heder, hav og søer - vi skal også have kulturlandskaber i form af marker, enge, hegn og haver, som afgræsses af oprindelige danske husdyrracer. Det er i denne afveksling, vi skaber rum for den største biodiversitet. Her bakkes IPBES-rapporten op af en nyligt udkommet rapport fra FNs fødevare- organisation, FAO. For første gang har man beskrevet, hvordan det står til med biodiversiteten i landbruget på verdensplan. Rapporten konkluderer, at landbrugets biodiversitet er en central ressource i vore bestræbelser på at øge fødevareproduktionen og samtidig begrænse dens negative virkninger på naturen. Foruden at bidrage til verdens fødevaresikkerhed medvirker mangfoldigheden af planter og dyr i landbruget til at sikre grundlæggende ting som rent drikkevand og reducerede klimaforandringer. Biodiversitet skal dermed ikke kun forstås som mange arter af vilde planter og dyr. Det er også yderst vigtigt at arbejde for en høj biodiversitet i vore husdyr og kulturplanter. Det gælder altså om at have mange racer, sorter og lokale variationer, når vi skal sikre de generationer, der kommer efter os. Og det er derfor af største vigtighed at passe godt på vores fælles arv af jordbrugsgenetiske ressourcer. Det skyldes blandt andet risikoen for indavl. Monokulturer af genetisk identiske planter og dyr kan være højtydende, men samtidig gør de produktionen sårbar over for sygdomme. Endvidere har nye reproduktionsmetoder, herunder kunstig inseminering og udbredt international handel med avlsdyr, sæd og embryoner, ført til en global udbredelse af nogle få husdyrracer med særligt gode produktionsegenskaber på bekostning af de oprindelige lokale racer og disses diversitet.

Adgangen til et mangfoldigt arvemateriale har således afgørende betydning for forædlingen af planter og dyr til jordbruget. For at sikre føden for de kommende generationer er det derfor livsnødvendigt, at arter og sorter med et bredt spektrum af egenskaber bevares og forbliver tilgængelige. Vi må vedligeholde og bevare den arvemasse, som tidligere generationer har videregivet i form af jordbrugets genetiske ressourcer. På den måde kan vi udvikle, avle og forædle i en fremtid præget af klima- og miljøforandringer og ændrede krav til produktion og fødevarer. [person9], Professor i ´ Animal Welfare and Disease Control´, udtaler, at tilbagegangen af genetisk diversitet i de gamle husdyrracer er alarmerende for fremtidig avl.

Han siger: “Når racer uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø”.

Det verdensomspændende arbejde med at sikre brug og bevaring af vores genetiske ressourcer er stadfæstet i internationale aftaler gennem FN. Danmark og 189 andre lande har underskrevet ”Konventionen om biologisk diversitet”, som blev vedtaget i Rio de Janeiro i 1992. Formålet med konventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer og at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet, når de udnyttes. Gennem FNs fødevareorganisation, FAO, har vi forpligtet os til at bevare diversiteten af de kulturplanter og husdyr, der har hjemme her. Danmark har i 2007 endvidere underskrevet FAOs Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer.

Mange oprindelige racer er i dag truet af genetisk forfald og er tæt på udryddelse. Hvis der ikke handles, bliver manøvremulighederne i de kommende generationers fødevareproduktion i kli- maforandringernes skygge i bedste fald indskrænkede, i værste fald ikke eksisterende. Dansk jordbrug har igennem mere end 100 år været kendt for internationalt banebrydende avlsarbejde. Danske frø og avlsdyr var og er en vigtig eksportvare til hele verden. Vores evne til at samarbejde i landbruget, et højt vidensniveau og vores evne til at være på forkant med udviklingen er en væsentlig del af forklaringen på denne succes. Danmark kan også blive et foregangsland inden for vedligeholdelse og udvikling af de genetiske ressourcer til gavn for hele jordbruget, men især for vore børn og børnebørn. Det kræver, at vi i Danmark investerer i bevaring af arvemassen hos husdyr og dyrkede planter i bredeste forstand. Der er brug for længerevarende samfundsmæssige investeringer, der ændrer rammevilkårene for en bæredygtig brug og bevaring. Samtidig vil det kunne give fremdrift på en lignende måde, som det er sket inden for økologien.

Gennem årtier har skiftende danske regeringer svigtet ansvaret med at redde disse for Danmark vigtige racer og i dag lever Danmark ikke op til de internationale konventioner, som staten har skrevet under på i forhold til bevaringen af de oprindelige danske husdyrracer. [person2] har derfor på hele Danmarks vegne påtaget sig dette ansvar med store økonomiske underskud i driften til følge. Imidlertid er det også [person2]s opfattelse at bevaringsområdet på den lange bane vil være en værdifuld investering på samme måde, som man har set det med lignende langsigtede investeringer i landbruget gennem historien. Danmark er kendt i hele verden for vores arbejde med genetiske ressourcer. Det gælder både store andelsvirksom- heder som [virksomhed7], der forædler og producerer græs og kløverfrø, som sælges verden rundt, [virksomhed8] der forædler korn, [virksomhed9] og [virksomhed10] som avler husdyr og leverer hhv. ornesæd og tyresæd til hele verden. Danske frøproducenter er blandt de dygtigste, både fordi vi har et højt uddannelses- og forskningsniveau men også på grund af vores historie. Denne har givet Danmark stor knowhow, der fortsat er bredt forankret, fordi de firmaer, der opererer i Danmark, oftest er baseret på andelstanken eller på kontraktavl og ikke på, at enkelte store multinationale virksomheder sidder på know-howen, og holder denne inde i lukkede systemer.

Det er på den baggrund [person2]s opfattelse, at vi i Danmark står i en unik situation i forhold til at udvikle løsninger på udfordringerne med tab af biodiversitet og genetisk erosion. Dels har vi endnu et bredt genetisk fundament at bygge på, og dels har vi i dansk landbrug historisk set altid været hurtige til at omstille os til nye omstændigheder. Vi har været dygtige til at samarbejde, både på grund af vores store tillid til hinanden, og fordi vi i praksis gennem de store danske andelsvirksomheder har set - og stadig ser - hvordan samarbejde kan skabe både velstand og demokrati.

Gennem langsigtede investeringer, både i bevaring og udvikling af genetiske ressourcer, sikrer vi biodiversiteten knyttet til det dyrkede land og fødevareproduktionen i en fremtid præget af klima- og miljøforandringer. Ligeledes vil investeringerne bidrage til berigelse af vores kultur gennem fastholdelse og udvikling af vores landbrugshistorie og arv. Vi sikrer også:

•	At vi bliver førende inden for økologisk forædling ved at sikre hele værdikæden fra udvikling og vedligeholdelse af sorter og racer helt frem til detailhandelen.
•	At vi kan være med til at udvikle nøjsomme husdyrracer, som ikke er afhængige af importeret protein.
•	Vores førerposition inden for fødevareinnovation.
•	Særegne råvarer af høj ernærings- og smagsmæssig kvalitet til restaurationsbranchen, hob- bygastronomer mm.
•	Øget turisme til restauranter, traditionelle landbrug og kulturlandskaber.
•	Udvikling af know how og teknologi i forbindelse med økologisk forædling og avl og forædling af klimavenlige afgrøder og dyr.

Dette langsigtede perspektiv har fået stærke långivere fra nogle af toppen af dansk erhvervsliv til at tro på at [virksomhed1] besidder et vigtigt fundament, der kan blive til en økonomisk succes på den lange bane. De er derfor gennem flerårige aftaler valgt at yde store lån til [virksomhed1] i troen på, at de dels med deres lån vil være med til at redde værdifulde populationer og dels vil kunne få deres investering tilbage på den lange bane i forbindelse med at projektet modnes, og der kan ske produktudvikling og øget indtægter i forlængelse af bevaringsprojektet. På baggrund af en statslig investering på 20 mio. kr. på finansloven i 1987, har økologien udviklet sig til nu at stå for et samlet salg af fødevarer på 15,5 milliarder kroner. De samfundsmæssige investeringer i dette område er derved kommet mangefold tilbage. På samme måde ligger der et stort uopdyrket samfunds- økonomisk potentiale i krydsfeltet mellem jordbrugets genetiske ressourcer, det bæredygtige jordbrug og afbødningen af klimaforandringernes indvirkning på fødevareproduktionen. Det er dette potentiale som långiverne bag [virksomhed1] har fået øje på. Deres långivning skal således ikke ses som ren filantropi, men derimod som en langsigtet investering, som vil resultere i et større afkast over tid på baggrund af ændret efterspørgsel i forlængelse af klima- og biodiversitetskrisen.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren i tilstrækkelig grad har løftet bevisbyrden for, at indbetalingerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] ApS er lån og ikke skattepligtige tilskud.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part udlåner et pengebeløb, og den anden part påtager sig en forpligtelse til at betale det lånte tilbage efter nærmere aftale. Der skal derfor være tale om en reel tilbagebetalingspligt og -evne for at anerkende et lån skattemæssigt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der fra [virksomhed4] i årene 2019 – 2021 er indbetalt 12.600.000 kr. til klagerens virksomhed, [virksomhed1], og fra [virksomhed5] ApS i årene 2020 – 2021 er indbetalt 769.560 kr. Indbetalingerne er bogført som lån.

For samme indkomstår har virksomheden bogført en omsætning ved salg af kreaturer på henholdsvis 130.361 kr., 73.953 kr. og 293.315 kr. Værdien af dyreholdet er i forbindelse med ligningen skønnet til 0 kr. Klageren har ikke væsentlige andre indtægter ved siden af landbrugsvirksomheden.

Der er ikke i forbindelse med indbetalingerne på bankkontoen indgået en skriftlig låneaftale eller på anden måde aftalt lånevilkår, herunder afdrags- og rentevilkår. En sådan aftale er først indgået og fremsendt i 2023 i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol. Ifølge aftalerne er der tale om to enslydende rentefrie anfordringslån, hvilket sædvanligvis ikke forekommer mellem uafhængige parter. Størrelsen af mellemværendet på 350.000 kr. ultimo 2021 ifølge den fremlagte note 7 til årsrapporten for [virksomhed5] ApS afviger desuden fra de samlede indbetalingerne fra [virksomhed5] ApS i 2020 og 2021 på 769.560 kr.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at klageren på udbetalingstidspunkterne ikke har haft en reel tilbagebetalingsevne, eller -pligt. Der er lagt særlig vægt på den beskedne omsætning i virksomheden, som skal dække udgifter til drift og klagerens privatforbrug, samt at der er tale om væsentlige beløb, som er udbetalt af tredjemand uden sikkerhed og – frem til Skattestyrelsens kontrol - uden aftale om lånevilkår.

Klageren har herefter ikke godtgjort, at der er tale om lån i skattemæssig forstand.

Indbetalingerne findes at være sket ud fra en interesse i at støtte klagerens virksomheds arbejde med bevarelsen af de gamle husdyrracer. Indbetalingerne er således med rette anset for skattepligtige tilskud, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.