Kendelse af 21-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2024

Journalnr. 23-0050220

Skattestyrelsen har nedsat selskabet skattepligtige indkomst med 6.030.139 kr. for indkomstårene 2017 – 2022. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2016 – 31. december 2021 med 6.030.139 kr.

Landsskatteretten finder, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 6.409.301 kr. for indkomstårene 2017-2022.

Faktiske oplysninger

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, blev [virksomhed1] ApS med CVR-nummer [...1], herefter benævnt selskabet, stiftet den 1. juli 2004. Selskabet hovedanpartshaver er [person1]. Selskabet er registreret under branchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Selskabets hovedaktivitet består af forhandling af brugte køretøjer og autotilbehør. Selskabet køber brugte køretøjer hos virksomheder i andre EU-lande med henblik på videresalg i Danmark.

Selskabet har forskudt regnskabsår, som løber fra den 1. juli til den 30. juni, og har for indkomstårene 2017-2022 selvangivet således:

Indkomstår	Selvangivet Indkomst	Underskudssaldo Ultimo
2017	197.186	0
2018	31.814	0
2019	305.193	0
2020	799.265	0
2021	915.422	0
2022	3.600.778	0

Selskabet har i perioden 1. halvår 2016 – 2. halvår 2022 anvendt brugtmomsordningen ved videresalg af biler i Danmark, som selskabet har indkøbt fra virksomheder i andre EU-lande.

Selskabet har foretaget følgende momsindberetninger:

Momsperiode	Salgs- moms	Erhvervelsesmoms	Købs- moms	Energi- afg.	Momstilsvar	Rubrik A	Rubrik B	Rubrik C
2016 2. halvår	94.369	0	14.955	0	79.414	0	0	0
2017 1. halvår	108.705	0	6.603	0	102.102	0	0	0
2017 2. halvår	87.678	0	24.145	0	63.533	0	0	0
2018 1. halvår	104.946	0	5.251	0	99.695	0	0	0
2018 2. halvår	83.023	0	8.214	0	74.809	0	0	0
2019 1. halvår	152.866	0	8.014	0	144.852	0	0	0
2019 2. halvår	165.559	0	21.449	0	144.110	0	0	0
2020 1. halvår	202.711	0	27.925	0	174.786	0	0	0
2020 2. halvår	147.622	0	12.072	0	135.550	0	0	0
2021 1. halvår	207.082	0	8.629	0	198.453	0	0	0
2021 2. halvår	179.973	0	14.303	0	165.670	0	0	0
I alt	1.534.534	0	151.560	0	1.382.974	0	0	0

Selskabets revisor har til Skattestyrelsen oplyst, at brugtmomsen ikke opgøres pr. bil, men opgøres samlet for hver afgiftsperiode, idet periodens brugtmoms beregnes som 20 % af nettoposteringerne på konto 1000 ”Salg af brugte biler”, konto 1100 ”Køb af brugte biler”, konto 1200 ”Reg. afgifter” og konto 1300 ”Garantireparationer m.v.”. Beregning af brugtmomsen er bogført på konto 1700 ”Brugtmoms vedr. biler”.

Den talmæssige beregning af brugtmomsen ifølge regnskaberne fremkommer således:

	Konto 1000 Salg af brugte biler	Konto 1100 Køb af brugte biler	Konto 1200 Reg. afgifter	Konto 1300 Garantireparationer m.v.	Konto 1700 Brugtmoms vedr. biler
2016 2. halvår	4.743.645	2.251.884	1.818.704	149.525	104.706
2017 1. halvår	3.487.554	1.585.669	1.275.743	109.417	103.345
2017 2. halvår	2.782.400	1.320.671	981.061	51.955	85.743
2018 1. halvår	4.086.375	1.870.289	1.607.307	91.548	103.446
2018 2. halvår	3.438.500	1.417.959	1.510.516	124.184	77.168
2019 1. halvår	5.944.106	3.371.094	1.637.651	179.532	151.166
2019 2. halvår	7.503.841	3.951.522	2.476.622	266.094	161.921
2020 1. halvår	5.707.000	3.012.304	1.571.238	117.088	201.274
2020 2. halvår	4.801.200	2.374.663	1.563.041	134.626	145.774
2021 1. halvår	7.017.700	5.193.167	717.889	71.233	207.082
2021 2. halvår	12.356.786	10.966.096	378.502	126.122	177.213
I alt					1.518.838

Ifølge selskabets bogføring har selskabet i de påklagede perioder ikke solgt biler efter de almindelige momsregler.

Det fremgår endvidere af selskabets bogføring og de tilhørende bilag, at udgifter til nummerplader ikke er registreret på en decideret udlægskonto, men er bogført sammen med registreringsafgiften på konto 1200 ”Reg. afgifter”. Desuden specificeres udgifterne til nummerplader ikke, når de bliver faktureret i forbindelse med videresalg af de udenlandske biler.

Selskabet har fremlagt en række købsfakturaer, som er udstedt af selskabets udenlandske leverandører til selskabet. Disse købsfakturaer er ikke forsynet med påtegning om, at den omhandlede bil er solgt efter de særlige regler for brugte varer. I nogle tilfælde indeholder fakturaerne et momsbeløb. Herudover har selskabet fremlagte en række ordrebilag vedrørende bilhandlerne fra udlandet.

Af selskabets fremlagte salgsbilag/slutsedler fremgår bl.a. køberens oplysninger, sælgerens (selskabets) oplysninger, køberens og sælgerens underskrift, bilmodel, salgspris, leveringsomkostninger, salg af ekstraudstyr og handelsdato. Slutsedlerne er forsynet med følgende påtegning:

”VARERNE I DENNE FAKTURA SÆLGES EFTER DE SÆRLIGE REGLER FOR BRUGTE VARER, JF. MOMSLOVENS KAP. 17. KØBER KAN IKKE FRADRAGE KØBSMOMS.”

Skattestyrelsen har på baggrund af selskabets bogføring sammenholdt med selskabets underliggende købs- og salgsbilag ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen for 145 biler, som selskabet har indkøbt fra virksomheder i andre EU-lande og videresolgt i Danmark i perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021.

Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar er specificeret i bilag 5 til den påklagede afgørelse for hver af de 145 biler. Ifølge bilaget er forhøjelsen af momstilsvaret for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021 opgjort således:

Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen for de 145 biler	7.928.139
Skattestyrelsens beregning af bogført brugtmoms for de 145 biler købt i udlandet	1.897.998
Forhøjelse af momstilsvaret	6.030.141

Skattestyrelsens beregning af salgsmomsen fremkommer som følger:

Salgspris (ifølge underliggende bilag)	54.397.793
Registreringsafgift (ifølge underliggende bilag)	14.757.095
I alt	39.640.698
Heraf salgsmoms (39.640.698 x 20 %)	7.928.139

Ved Skattestyrelsens beregning af brugtmomsen for de enkelte biler har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i salgs- og købspriserne på slutsedlerne og købsfakturaerne/ordrebilagene sammenholdt med selskabets bogføring. Købspriserne er ekskl. moms og er omregnet til kurs 7,46 kr./euro. Skattestyrelsen har beregnet brugtmomsen som følger:

Salgsprisen for de 145 biler (ifølge underliggende bilag)	54.397.793
Købsprisen i alt 3.936.934 euro for de 145 biler (ifølge underliggende bilag)
Købsprisen omregnet til DDK	29.369.526
Bogført registreringsafgift på konto 1200 ”Reg. afgifter” vedrørende de 145 biler	15.538.273
I alt	9.489.994
Heraf Skattestyrelsens opgjorte brugtmoms for udenlandske biler (9.489.994 x 20 %)	1.897.998

Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på 6.030.139 kr. har afledt skattemæssige konsekvensrettelser for selskabets skattepligtige indkomst som følger:

Indkomstår	Nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst
2017	486.776
2018	473.508
2019	807.186
2020	1.296.374
2021	1.360.373
2022	1.605.992

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse foretaget ændringer af selskabets underskudssaldo som følger:

Indkomstår	Underskudssaldo ultimo FØR ændringer	Underskudssaldo ultimo EFTER ændringer
2017	0	289.590
2018	0	731.284
2019	0	1.233.277
2020	0	1.730.386
2021	0	2.175.337
2022	0	180.481

Sagsforløb ved Skattestyrelsen

Skattestyrelsen orienterede ved brev af 18. maj 2022 selskabet om, at selskabet var udtaget til kontrol for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2021, og at kontrollen havde fokus på anvendelse af brugtmomsordningen i relation til videresalg af varer købt fra andre EU-lande. Skattestyrelsen anmodede i den forbindelse om bl.a. selskabets regnskabs- og bilagsmateriale. Den 20. juni 2022 anmodede selskabets revisor om fristudsættelse, som Skattestyrelsen imødekom.

Den 8. august 2022 modtog Skattestyrelsen det efterspurgte regnskabs- og bilagsmateriale.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 6. februar 2023, af hvilken det fremgik, at Skattestyrelsen havde gennemgået den moms, som selskabet havde indberettet for perioden 1. juli 2016 – 31. december 2021. Kontrollen omfattede desuden konsekvensrettelser til den indkomst, som selskabet havde selvangivet for indkomstårene 2017-2022.

Den 12. april 2023 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2022, som er en afledt konsekvens af Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar. Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret er ligeledes påklaget til Landsskatteretten, men er behandlet i en særskilt og sammenholdt sag med sagsnr. [sag1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 6.030.139 kr. for indkomstårene 2017-2022. Nedsættelsen er en konsekvens af Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021 med 6.030.139 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

2. Skattemæssige konsekvensrettelser

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som en følge af de opgjorte momsændringer nedsættes den skattepligtige indkomst med 486.776 kr. i 2017, 473.508 kr. i 2018, 807.186 kr. i 2019, 1.296.374 kr. i 2020, 1.360.373 kr. i 2021 og 1.605.922 kr. i 2022.

Ovennævnte konsekvensrettelser vedrører de momsændringer, som er opgjort under afsnit 1, idet disse vurderes at forøge selskabets omkostninger – og dermed nedsætte den skattepligtige indkomst. De opgjorte momsændringer påvirker desuden selskabets underskudssaldo til fremførsel som vist i den følgende tabel.

For en nærmere specifikation af de skattemæssige konsekvensændringer og deres betydning for den skattepligtige indkomst og selskabets underskudssaldo henvises til bilag 6-11.

Indkomstår	Underskudssaldo ultimo FØR ændringer	Underskudssaldo ultimo EFTER ændringer
2017	0	289.590
2018	0	731.284
2019	0	1.233.277
2020	0	1.730.386
2021	0	2.175.337
2022	0	180.481

(...)”

Skattestyrelsen har ved brev af 10. september 2024 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 6.030.139 kr. for indkomstårene 2017-2022.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”(...)

Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt [virksomhed1] ApS groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen foretog skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2021 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at [virksomhed1] ApS som minimum har handlet groft uagtsomt ved at anvende brugtmomsordningen ved videresalg af køretøjer indkøbt i udlandet, efter de almindelige regler for handel mellem virksomheder i EU.

Heroverfor er det vores overordnede opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette henset til at der er anvendt løbende, professionel assistance til sikring af, at såvel den momsmæssige behandling som [virksomhed1] ApS’ bogføring blev overholdt og udført korrekt. Videre har [virksomhed1] ApS haft en forventning om, at de pågældende leverandører anvendte de særlige regler for handel med brugte varer og anmeldte disse i overensstemmelse med brugtmomsordningen.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2021 skal nedsættes med kr. 6.030.139.

... ...

Påstanden er opgjort som Skattestyrelsens forhøjelse af [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2021.

SAGSFREMSTILLING

[virksomhed1] ApS beskæftiger sig med køb og salg af brugte køretøjer og autotilbehør.

[virksomhed1] ApS køber blandt andet brugte køretøjer hos virksomheder i andre EU-lande, hovedsageligt Tyskland, med henblik på videresalg til sine kunder i Danmark.

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 12. april 2023, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS ikke groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen foretog skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår 2017-2021 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det følger af Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2023, side 6, at:

”På baggrund heraf er det Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed1] ApS ikke kan anvende brugtmomsordningen ved videresalget af ovennævnte biler, da de udenlandske leverandører ikke har anvendt de særlige regler for handel med brugte varer i forbindelse med leverancerne til [virksomhed1] ApS. Bilerne er med andre ord indkøbt efter de almindelige regler for handel mellem virksomheder i EU.

Ved Skattestyrelsens vurdering er der henset til, at

•	de udenlandske leverandører skal have anvendt de særlige regler for handel med brugte varer, hvis [virksomhed1] ApS skal kunne anvende brugtmomsordningen ved videresalg af bilerne i Danmark.
...
•	det fremgår af [virksomhed1] ApS’ salgsbilag/slutsedler, at bilerne er videresolgt i Danmark efter de særlige regler for handel med brugte varer.”

Det bestrides ikke, at såfremt brugtmomsordningen ønskes anvendt, skal momslovens § 69, stk. 1-2, vedrørende de særlige regler om beregning af moms ved salg af brugte varer m.v. eller tilsvarende regler i det respektive EU-land, overholdes.

Det gøres imidlertid gældende, at [virksomhed1] ApS har haft en klar forventning om, at det var aftalt mellem [virksomhed1] ApS og de pågældende leverandører, at handlerne skete efter brugtmomsordningen i leverandørernes respektive EU-lande.

Dette henset til at [virksomhed1] ApS i en årrække har handlet brugte køretøjer fra de samme, primært tyske, leverandører, hvor handlerne netop var omfattet af brugtmomsordningen. I den forbindelse har der løbende været telefoniske drøftelser m.v., der har givet [virksomhed1] ApS en klar forventning om og forståelse af, at de omhandlede handler fortsat var omfattet af brugtmomsordningen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS undlod at sikre, at samtlige af de udenlandske sælgere af brugte køretøjer anvendte bestemmelserne i det respektive EU-land vedrørende brugtmomsordningen, jf. Skattestyrelsens afgørelse, side 8. Dette bevirkede – igen efter Skattestyrelsens opfattelse – at Skattestyrelsens ansættelse af [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2021 skete på et urigtigt grundlag.

Det gøres gældende, at dette, såfremt det er korrekt, ikke kan tilregnes [virksomhed1] ApS som forsætligt eller groft uagtsomt.

[virksomhed1] ApS har maksimalt tilsidesat almindelig agtpågivenhed, såfremt Skattestyrelsens opfattelse er korrekt. [virksomhed1] ApS havde en løbende dialog om skatte- og momsansættelserne med revisor, der udarbejdede disse og benyttede samme fremgangsmåde i de af sagen omhandlede momsperioder såvel som forudgående.

Der var intet i de modtagne fakturaer eller den regnskabsmæssige behandling heraf, der gav anledning til bemærkninger fra revisor – eller som i øvrigt medførte spørgsmål fra offentlige myndigheder eller på anden måde gav anledning til tvivl om korrektheden af regnskaberne og indberetning til Skattestyrelsen.

[virksomhed1] ApS har derved søgt professionel ekspertise til den momsmæssige behandling ved køb af biler fra andre EU-lande til sikring af, at reglerne og [virksomhed1] ApS’ bogføring blev overholdt og udført korrekt.

Det følger tilmed positivt af [virksomhed1] ApS’ slutsedler, at de omhandlede køretøjer blev videresolgt i Danmark efter de særlige regler for handel med brugte varer, jf. momslovens kapitel 17. Eksempel på en sådan slutseddel vedlægges som bilag 2.

Det fremgår desuden af en række fakturaer for køb af brugte køretøjer fra Tyskland, at køber ikke har fradrag for købsmoms i henhold til den tyske momslovs § 25a. Det følger midtfor på købsfakturaer fra det tyske selskab [virksomhed2] GmbH, at ”kein Umsatzsteuerausweis möglich §25a UstG”.

Den udenlandske leverandør har helt åbenbart synliggjort, at leverandøren har anvendt de særlige regler for handel med brugte varer i forbindelse med leverancerne til [virksomhed1] ApS. Eksempel på faktura fra det tyske selskab [virksomhed2] GmbH vedlægges som bilag 3. Denne faktura – og de tilsvarende andre fakturaer fra [virksomhed2] GmbH, hvor dette konkret fremgår – ser Skattestyrelsen ganske enkelt blot bort fra i afgørelsen af 12. april 2023.

Det har været [virksomhed1] ApS´ generelle forståelse af de i sagen omhandlede handler, at leverandøren har anvendt de særlige regler for handel med brugte varer, idet de løbende drøftelser m.v. med leverandørerne har givet det klare indtryk, at dette reelt var tilfældet.

Det følger af Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2023, side 8, at:

”Skattestyrelsen er ikke enig i de fremførte synspunkter om, at [virksomhed1] ApS kun har handlet simpelt uagtsomt og Skattestyrelsen fastholder således sin opfattelse af, at [virksomhed1] ApS som minimum har handlet groft uagtsomt ved at anvende brugtmomsordningen ved videresalg af biler ind- købt i udlandet efter de almindelige regler for handel mellem virksomheder i EU. Forholdet reguleres derfor ud over den ordinære genoptagelsesfrist.” (min fremhævning)

Dette bestrides. Skattestyrelsens begrundelse, under de foreliggende omstændigheder, medfører ikke, at [virksomhed1] ApS har handlet groft uagtsomt og bevirket, at Skattestyrelsen foretog skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2021 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningsloven er som udgangspunkt ensartet med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens kapitel 9. Det betyder således, at anvendelse af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Det er Skattestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger mere end blot simpel eller almindelig uagtsomhed. Skattestyrelsen formår ikke at løfte denne bevisbyrde i Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2023.

Det gøres derved gældende, at [virksomhed1] ApS’ momstilsvar skal nedsættes med kr. 6.030.139.

Nærmere om strafbart forhold

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag om ændring af skattestyrelsesloven og andre love af 12. marts 2003, optrykt som LFF 2003-03-12 nr. 175, at:

”Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold , jf. skattekontrollovens afsnit III.

Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.” (min fremhævning)

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed er derved, efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende tilregnelsesregler for statuering af strafansvar, der følger i skattekontrollovens kapitel 9.

Ovenstående bygger på Fristudvalgets betænkning nr. 1426 fra 2003, vedrørende frist og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet, der efterfølgende blev lovfundament, jf. ovenstående citerede lovforslag af 12. marts 2003, optrykt som LFF 2003-03-12 nr. 175.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS ikke har handlet strafbart i dette forhold, hvilket er en klar betingelse for, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan finde anvendelse.

Der kan således ikke ske ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse for perioden fra 1. juli 2016 til 30. juni 2019 vedrørende selskabets momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det følger tillige af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.C.3.2.4, at:

”Bevis for den subjektive skyld

Skattestyrelsen henholdsvis anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatteyderen eller den afgiftspligtige til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en straffesag ikke rejses.” (min fremhævning)

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen, i nærværende sag, ikke har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] ApS har udvist et strafbart forhold.

Det gøres videre gældende, at [virksomhed1] ApS ikke har udvist et strafbart forhold, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1] ApS’ momstilsvar i perioden fra 1. juli 2016 til 30. juni 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet [virksomhed1] ApS ikke har handlet groft uagtsomt ved at opgøre salgsmoms ved videresalg af brugte biler på et forkert grundlag.

Nærmere om grov uagtsomhed

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, skal det påkrævede strafbare forhold kunne tilregnes den afgiftspligtige ”eller nogen på dennes vegne” som udslag af forsæt eller grov uagtsomhed.

Det følger af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.A.8.3.2.1.2.3, at:

”Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i § 32, stk. 1, nr. 3, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den afgiftspligtiges hhv. godtgørelsesberettigedes subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor en afgiftspligtig eller nogen på dennes vegne oplyser ikke at kende til reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

Se A.C.3.2.4.

Om en virksomhed eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af § 32, stk. 1, nr. 3, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag.” (min fremhævning)

Det følger endvidere af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.C.3.2.4, hvortil der henvises i ovenstående citerede afsnit, at:

”I skatte- og afgiftsstrafferetten er det som altovervejende hovedregel alene grov uagtsomhed, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsom, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor skatte- og afgiftsstrafferetten. ” (min fremhævning)

Det er som nævnt Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS helt undlod at sikre, at samtlige af de udenlandske sælgere af brugte køretøjer anvendte bestemmelserne i det respektive EU-land vedrørende brugtmomsordningen.

Skattestyrelsen anser dermed [virksomhed1] ApS for, i den omhandlede periode fra 1. juli 2016 til 31. december 2021, i kvalificeret grad at have undladt at udvise den påkrævede omhu. Dette bestrides.

[virksomhed1] ApS’ løbende dialog med revisor omkring skatte- og momsansættelserne, og at der kontinuerligt er anvendt samme fremgangsmåde i de omhandlede momsperioder, viser, at [virksomhed1] ApS helt åbenbart har taget professionel assistance i brug til sikring af, at brugtmomsbestemmelserne og [virksomhed1] ApS’ bogføring blev overholdt, håndteret og anmeldt korrekt.

Det skal atter fremhæves, at det positivt fremgår af [virksomhed1] ApS’ slutsedler, at de omhandlede køretøjer blev videresolgt i Danmark efter de særlige regler for handel med brugte varer, jf. momslovens kapitel 17. Tilsvarende fremgår det af flere af købsfakturaerne i perioden, at der handles efter brugtmomsbestemmelserne i Tyskland. Ligeledes er der i forudgående perioder handlet efter brugtmomsbestemmelserne ved køb i Tyskland, og det er forudsat, at dette var tilfældet ved de fortsatte indkøb ved samme og tilsvarende sælgere.

Det har ganske enkelt formodningen imod sig, at [virksomhed1] ApS groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2023, side 8, at:

”[...]

•	Tilregnelsen er tidligere vurderet som groft uagtsomt i lignende sager. Se eksempelvis Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 13-0008457 (kan ses på Afgoerelsesdatabasen.dk).” (min fremhævning)

Det bestrides, at Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2014, journalnr. 13-0008457, er retvisende i forhold til den retlige vurdering af nærværende sag. Afgørelsen er ikke sammenlignelig med nærværende sags konkrete forhold.

Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2014 omhandler ganske vist problemstillingen om, hvorvidt pågældende selskabs tilregnelse kunne karakteriseres som groft uagtsomt ved at have anvendt brugtmomsreglerne uden, at der var afregnet korrekt moms.

Dette var tilfældet, men dog ikke alene baseret på ukendskab til bestemmelserne men tillige på, at det pågældende selskab ikke havde ladet sig assistere af en revisor eller lignende professionel rådgiver samt det forhold, at det ikke fremgik af selskabets egne fakturaer, at de særlige brugtmomsregler blev benyttet. Disse forhold står i skarp kontrast til nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2014 vedrører forhold, der ikke er sammenlignelige med nærværende sag og skal således ikke tillægges afgørende vægt ved vurderingen af [virksomhed1] ApS’ tilregnelse som anført på side 8 i Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2023.

Det har uomtvisteligt formodningen imod sig, at [virksomhed1] ApS groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS’ manglende iagttagelse af momslovens § 69, og den heri liggende forpligtelse til at sikre, at de udenlandske leverandører ligeledes overholder lignende bestemmelse i et andet EU-land, i relativt få tilfælde alene kan bebrejdes [virksomhed1] ApS som simpel uagtsomt. Der er dermed ikke tale om, at [virksomhed1] ApS groft uagtsomt har bevirket, at [virksomhed1] ApS’ afgiftstilsvar er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 6.030.139 kr. for indkomstårene 2017-2022.

Skattestyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling om, at selskabets skattepligtige indkomst som følge af reguleringerne af momstilsvaret skal nedsættes med 6.409.301 kr. for indkomstårene 2017-2022.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling, om det er korrekt, at Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse har foretaget afledte skattemæssige konsekvensrettelser på 6.030.139 kr. for selskabet for indkomstårene 2017-2022.

Materielt

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Indkomsten efter statsskattelovens § 4 opgøres ekskl. moms.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse gennemgået den momsmæssige håndtering af selskabets beregning af moms efter brugtmomsreglerne for 145 biler, som selskabet har indkøbt fra virksomheder i andre EU-lande og videresolgt disse i Danmark. Skattestyrelsen har i et bilag til afgørelsen beregnet salgsmoms af de 145 biler på i alt 7.928.139 kr. for perioden 1. juli 2016 – 31. december 2021. Herudover har Skattestyrelsen på baggrund af selskabets fremlagte slutsedler og købsfakturaer sammenholdt med selskabets bogføring opgjort selskabets brugtmoms på i alt 1.897.998 kr. Skattestyrelsen har som følge heraf forhøjet selskabets momstilsvar i den påklagede afgørelse med 6.030.139 kr. (7.928.139-1.897.998) for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 1. juli 2016 til 31. december 2021 truffet afgørelse om, at selskabet ikke kan anvende brugtmomsordningen ved videresalg af 145 biler indkøbt fra virksomheder i andre EU-lande i perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021. Dette skyldes bl.a., at selskabet ikke har fremlagt købsfakturaer fra udenlandske leverandører med påtegning om, at de omhandlede biler er solgt efter de særlige momsregler for brugte varer. Landsskatteretten tiltræder, at der som konsekvens heraf skal beregnes almindelig salgsmoms af de modtagne vederlag for salg af brugte biler. Salgsmomsen svarer til 20 % af vederlaget, og omsætningen ekskl. moms svarer til 80 % af vederlaget. Selskabets skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes for indkomstårene 2017-2022.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] korrigeret Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret, idet Skattestyrelsen uberettiget har foretaget beregning af brugtmoms og fratrukket denne fra den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms. Landsskatteretten finder, at den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms på 7.928.139 kr. skal fratrækkes den af selskabet faktisk afregnede og angivne brugtmoms på i alt 1.518.838 kr. i perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2021.

I overensstemmelse hermed ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst fra 6.030.139 kr. til 6.409.301 kr. for indkomstårene 2017-2022.

Den nærmere fordeling af nedsættelsen af indkomsten for hvert indkomstår, herunder regulering af underskudssaldoen for indkomstårene 2017-2022 overlades til Skattestyrelsen.

Formalitet

Retsgrundlaget

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

En ansættelse kan således foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelsen uden for den ordinære genoptagelsesfrist kan alene foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet over for den skattepligtige senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Da selskabet har opgjort salgsmomsen på videresalg af brugte biler indkøbt i udlandet på et urigtigt grundlag for perioderne 2. halvår 2016 – 1. halvår 2019 efter brugtmomsordningen, selvom det var åbenbart, at reglerne herfor ikke var opfyldt, finder Landsskatteretten, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt. Selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 kan derfor genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt var ved modtagelse af regnskabsmaterialet den 8. august 2022, og fristen for at udsende varsel efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe fra denne dato.

Den 6. februar 2023 fremsendte Skattestyrelsen forslag til ændring af selskabets skattepligtige indkomst, hvorfor fristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt.

Skattestyrelsen sendte den påklagede afgørelse den 12. april 2023. Fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Ændringen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022 er varslet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og er dermed rettidigt.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2017-2018 og betingelserne for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2019-2022 er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende opgørelsen af skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2022 fra 6.030.139 kr. til 6.409.301 kr.