Kendelse af 21-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024

Journalnr. 23-0052199

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor

58.080 kr.

0 kr.

Forhøjes til 72.660 kr.

Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor

367.356 kr.

0 kr.

Forhøjes til 459.575 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 3. april 2013 og er fortsat aktivt. Selskabet er ejet og drevet af [person1]. Selskabet er registreret under branchekoden 439990 ”Anden Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Formålet med selskabet er entreprenørvirksomhed.

Selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 2-4 ansatte og 2-4 årsværk i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.

Selskabet har i 2019 afholdt lønudgifter med i alt 1.208.796 kr. fordelt på 3 ansatte. Heraf er [person1] lønnet med i alt 535.184 kr.

Selskabet blev momsregistreret fra den 3. april 2013 og blev den 1. august 2013 registreret for selskabsskat, A-skat, AM-bidrag og ATP. Selskabet afregner moms kvartalsvis.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar i den påklagede periode:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
4. kvartal 2019	1.290.004 kr.	688.650 kr.	601.354 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS ændret selskabets momstilsvar med i alt 181.650 kr. for 4. kvartal 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af fakturaer udstedt af de to underleverandører:

Periode	Underleverandører	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
4. kvartal 2019	[virksomhed2]	348.000 kr.	87.000 kr.	435.000 kr.
4. kvartal 2019	[virksomhed3]	378.600 kr.	94.650 kr.	473.250 kr.
I alt		726.600 kr.	181.650 kr.	908.250 kr.

Skattestyrelsen har som følge af nægtelsen af fradrag for købsmomsen forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 425.436 kr., idet Skattestyrelsen har anset betalingerne af fakturaerne for at være afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte.

Selskabet har i regnskabsåret 2019 haft en nettoomsætning på 16.102.793 kr.

Følgende gør sig gældende for de to underleverandører:

[virksomhed2], CVR-nr. [...2], er startet den 1. februar 2017 og ophørt den 4. november 2019. Virksomhedsformen er enkeltmandsvirksomhed.[virksomhed2] var ejet og drevet af [person2]. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 451110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser” og bibrancherne 812900 ”Andre rengøringsydelser”, 467320 ”Engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning m.v.” og 412000 ”Opførelse af bygninger”.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] været registreret med 5-9 ansatte og 2-4 årsværk.

Selskabet har angivet moms vedrørende udgifter til [virksomhed2], og som dokumentation herfor har selskabet fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
19. oktober 2019	932	348.000 kr.	87.000 kr.	435.000 kr.

Fakturaen vedrører ”Aconto for facadepudsarbejde pa [projekt1] i [by1]”. Arbejdet er ikke yderligere specificeret på fakturaen udover beløbets størrelse. Fakturaen er suppleret med en specifikation, som viser hvor mange procent af projektet, som er udført samt den afregningsmæssige status.

Herudover har selskabet fremlagt en entreprisekontrakt indgået den 12. marts 2019. Af entreprisekontrakten fremgår, at der foreligger bilag i form af en arbejdsbeskrivelse for facadeisolering, tegninger i henhold til arkitekt tegningsliste samt tidsplan. Disse bilag er ikke blevet fremlagt for Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Selskabet har anført, at selskabet forud for samarbejdet med de to underleverandører har foretaget kontrol af oplysninger på Det Centrale Virksomhedsregister og af momsregistrering. Selskabet har også oplyst, at det er [virksomhed2], der har udarbejdet timeregnskab, samt at ejeren selv har deltaget i udførelsen af opgaverne.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har ændret karakter i 2018, og at virksomhedens omsætning i 2019 er steget kraftigt. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed2]s momsindberetninger ikke stemmer overens med indsætninger og overførsler på virksomhedens bankkonti. Skattestyrelsen har også oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed2], at [virksomhed2] har overført omsætning til udenlandske bankkonti, at [virksomhed2] har sammenhæng med flere virksomheder, som er blevet tvangsafmeldt af Skattestyrelsen, og at [virksomhed2] har angivet en forholdsvis lille A-indkomst set i forhold til [virksomhed2]s aktivitet.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er stiftet den 10. april 2015 og ophørt den 19. august 2021. [virksomhed3] har været ejet og drevet af [person3] i perioden fra den 1. august 2019 til 19. august 2021.

[virksomhed3] har fra den 10. april 2015 til den 12. april 2019 haft 3 ejere. Herefter overgik ejerskabet til den ene ejer for perioden fra den 12. april 2019 til den 1. august 2019. Fra den 1. august 2019 overgik ejerskabet til [person3].

[virksomhed3] er registreret under branchekoden 412000 ”Opførelse af bygninger” og bibranchen 451110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Selskabets formål er at drive virksomhed med investering i ejendomme og opførelse af bygninger samt hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed3] ikke haft registrerede ansatte frem til december 2019. I december 2019 har [virksomhed3] haft 6 ansatte fordelt på 1,02 årsværk.

Selskabet har angivet moms vedrørende udgifter til [virksomhed3], og som dokumentation herfor har selskabet fremlagt følgende faktura:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
10. december 2019	187	378.600 kr.	94.650 kr.	473.250 kr.

Fakturaen vedrører ”Projekt: [projekt1] ifl. slutopgorelse”. Fakturabeløbet er ikke yderligere specificeret udover beløbets størrelse. Fakturaen er suppleret med en specifikation, som viser hvor mange procent af projektet, som er udført, samt den beløbsmæssige status.

Herudover er der fremlagt en entreprisekontrakt indgået den 25. oktober 2019. Arbejdet vedrører samme projekt som fakturaen fra [virksomhed2]. Entreprisekontrakten er i vid udstrækning enslydende med kontrakten indgået med [virksomhed2]. Selskabet har ikke fremsendt de underliggende arbejdsbeskrivelser, arkitekttegninger eller tidsplan.

Selskabet har fremlagt en mail fra [person3] til [person1] dateret den 11. januar 2020 med overskriften ”Diverse firmaoplysninger fra [virksomhed3] efter aftalen”. Mailen er herudover tom. Yderligere har selskabet fremlagt to billeder af opslag på skat.dk foretaget af [virksomhed3] bygning. Det ene billede viser en oversigt over medarbejdere ansat hos [virksomhed3]. Det fremgår ikke af billedet, hvilken periode ansættelsen vedrører, eller hvor meget de ansatte er aflønnet med. Det andet billede viser et beløb på [virksomhed3] bygnings skattekonto. Det fremgår ikke af billedet, hvad beløbet dækker over, eller hvilken angivelsesperiode opslaget vedrører.

Selskabet har oplyst, at det er [virksomhed3], der har udarbejdet timeregnskab.

Skattestyrelsen har oplyst, at overførslerne til [finans1] er videreoverført til betalingstjenesten Paysera i Litauen. Herudover er det oplyst, at [virksomhed3] bygning ikke har udbetalt løn i 2019 og har udbetalt ca. 60.000 kr. i løn i 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat selskabets manglende indeholdelse af A-skat til 367.356 kr. og AM-bidrag til 58.080 kr. for perioden fra den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende underleverandørfakturaer fra følgende underleverandører for indkomståret 2019:

Navn	Beløb ekskl. moms	Moms	Samlet beløb
[virksomhed2]	348.000	87.000	435.000
[virksomhed3] ApS	378.600	94.650	473.250
I alt	726.600	181.650	908.250

*Der ses bort fra ørebeløb og regnes alene i hele kr.

Selskabet har beskæftiget sig med anden bygge- og anlægsvirksomhed, som er en ydelse, der kræver meget arbejdskraft. Selskabet har for perioden ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den leverede ydelse er udført af fakturaudsteder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer er falske eller fiktive, og er bogført i selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger. For yderligere beskrivelse henvises til sagsfremstillingens afsnit om ”nægtelse af fradrag for købsmoms”, sagsfremstillingens punkt 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af ovenstående underleverandører er sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS, for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til ovenstående underleverandører på i alt 908.250 kr. inklusiv moms i perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019. Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.

Da selskabet har været forpligtiget til at indeholde A-skat og AM-bidrag i den udbetalte løn, jf. Kildeskattelovens §46, stk. 1 samt Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, uden at opfylde denne forpligtelse, hæfter selskabet for betaling af den opgjorte A-skat og AM-bidrag. Efter Skattestyrelsens opfattelse, er vi berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og AM-bidrag, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, da der i selskabets regnskab indgår falske eller fiktive bilag.

Opgjort beløb eksklusive moms udgør samlet for perioden 726.000 kr.

Skattestyrelsen har således anset det samlede overførte beløb i perioden eksklusive moms for reelt anvendt til lønninger, hvorved der ikke er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag heraf.

A-skat og AM-bidrag udgør:

Beløb der skal beregnes A-skat og AM-bidrag af 726.000 kr.

A-skat og AM-bidrag, ukendt modtager

AM-bidrag 8 % af 726.000 kr. 58.080 kr.

A-skat 55 % af 667.920 kr. (726.000 kr. – 58.080 kr.) 367.356 kr.

I alt 425.436 kr.

Skattestyrelsen har beregnet AM-bidrag og A-skat af beløbet 726.000 kr. svarende til i alt 425.436 kr. hvilket selskabet hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har beregnet A-skatten med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da skattestyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om hvem eller hvor mange personer, som der har været beskæftiget i virksomheden, og ej heller hvor meget der beløbsmæssigt er udbetalt til de pågældende personer.

Vi har foretaget en teknisk fordeling med ligelig fordeling af beløbene over året, idet vi ikke er i besiddelse af yderligere oplysning fra selskabet, der kan give en mere præcis fordeling. For 4. kvartal 2019 opkræves beløbene således over 3 måneder.

Da selskabet har ansatte og er registreret med A-skat og am-bidrag, er selskabet klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag af lønudbetalinger. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke foreligger en uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, som kan fritage selskabet for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag. Der kan tillige henvise til praksis på området SKM 2016.9.BR og SKM 2019.332.ØLR.

1.4 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Med henvisning til sagsfremstillingens punkt 1, nægter Skattestyrelsen fradrag for udgifter til [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS på i alt 908.250 kr. inklusiv moms i perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019. Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.

I henhold til SKM2019.332.ØLR er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed1] ApS hæfter for A-skat og AM-bidrag for det udførte arbejde. Skattestyrelsen har beregnet AM-bidrag og A-skat af beløbet 726.000 kr. svarende til i alt 425.436 kr. hvilket selskabet hæfter for.

...”

Skattestyrelsen har den 4. juli 2023 endvidere anført følgende:

”...

Skattestyrelsens fastholder, at underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS har udstedt fiktive fakturaer, og at disse virksomheder ikke har haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne er fiktive. Når fakturaer er falske eller fiktive, kan der ikke opnås fradrag for købsmoms efter ML § 37 stk. 1. Ligeledes kan er ikke opnås skattemæssigt fradrag efter SL § 6 stk. 1 litra a.

...”

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en ændring af Skattestyrelsens afgørelse af den 6. juni 2023 ift. beregningsgrundlaget.

Skattestyrelsen skal bemærke, at nærværende sag er sammenholdt med sagerne om blandt andet selskabets momstilsvar sagsnr. 23-0052438, samt 24-0003163, vedr. retten til yderligere fradrag for lønudgifter, som følge af forhøjelse af selskabets A-skat og AM-bidrag.

...

Faktiske forhold

Under henvisning til sagen vedr. selskabets momstilsvar, har Skattestyrelsen i sin udtalelse fastholdt, at der skal nægtes selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne, grundet fiktive fakturaer.

Skattestyrelsen har ikke ændret opfattelse ift. selskabets forhøjelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober 2019 til den 31. december 2019 på baggrund af selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3].

Materielt

Under henvisning til afgørelse af 3. marts 2023, jf. sagsnr. 20-0074493, har Landsskatteretten anvendt fakturaernes bruttobeløb som beregningsgrundlag for indeholdelse. Der er bl.a. anført følgende:

”Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget for det indeholdelsespligtige beløb burde have taget udgangspunkt i de faktisk betalte fakturabeløb. Ved skønnet burde der således have været anvendt fakturaernes bruttobeløb, da det er den samlede udgift, som anses for anvendt til sort løn.”

Skattestyrelsen kan herefter tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om at forhøje klagerens A-skat og AM-bidrag yderligere – hvorved fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarene til fakturaernes bruttobeløb

På grund af, at der er tale om fiktive fakturaer, hvor momsbeløbet falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37.

Skattestyrelsen skal i forlængelse af ovenstående, henvise til, at det er fortsat opfattelsen at underleverandørerne er brugt med henblik på udstedelse af fiktive fakturaer vedrørende levering af arbejdskraft.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at der har været en samhandel mellem selskabet og underleverandørerne da fakturabeløbene og de bogførte udgifter ikke dækker over reelle leverancer. Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets regnskaber haft en omsætning på 16.102.793 kr. i 2019. Skattestyrelsen finder ikke, at selskabets ansatte har genereret denne omsætning, hvorfor udgifter må anses for at være brugt til udbetaling til uregistrerede ansatte.

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at A-indkomst udgør enhver form for vederlag i penge, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn mm.

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere er ethvert vederlag i penge eller naturalier, som kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, da det ikke kan lægges til grund, selskabet hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Skattestyrelsen finder derfor, at selskabet, grundet sin udviste forsømmelighed, hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019 skal nedsættes med 425.436 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten den 14. juni 2023 anført (uddrag):

”...

Købsmoms 2019

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger af momsbekendtgørelsen, navnlig § 82, ligesom kravene præciseres i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.11.1.7. Her fremgår følgende:

"Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, JB."

EU-Domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09 (Boguslaw Juliusz Dankowski) udtalt, at:

“Artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af merværdiafgift erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”

I sag C-438/09JB tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen vedrører nærmere den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura. EU-Domstolen fastslår efterfølgende i sagens præmis 35 og 36, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig fradragsret med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 anfører EU-Domstolen efterfølgende, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest.

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 G15 kft. af den 15. juli 2010, hvor EU-Domstolen fastslog, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene - afhængig af omstændighederne - have en underordnet betydning.

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EU-Domstolen i sagens præmisser 35 og 36 følgende;

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fra drage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, G13, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, G14, Sml. I, s. 8791, præmis 40)...'"

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel§ 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne"

Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms - dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Skattestyrelsen har i deres forslag henvist til SKM2019.332. ØRL.

”Det fremgår af SKATs afgørelse, at G1 ApS ikke har nogen ansatte. LB, som var registreret som selskabets direktør, var på offentlige ydelser og har ikke fået løn fra selskabet. Han har til SKAT forklaret, at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogle papirer vedr. selskabet, og at han intet vidste om selskabets drift. Det fremgår af kontooplysningerne vedr. dette selskab, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto. Der er ingen omstændigheder, som kan antagelig gøre, at der er udført nogen form for arbejde i dette selskab, og der er ingen dokumentation for udbetaling af løn i dette selskab. Fakturaerne fra G1 APS er på i alt 1,4 mio. kr. og udgør en væsentlig del af H1 ApS's samlede omsætning. Fakturaerne indeholder ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der findes ingen opgørelse som kan dokumentere, at fakturaerne dækker over et reelt timearbejde. Der er ingen kontrakt mellem H1 ApS og G1 ApS, som kan dokumentere en aftale om arbejdsydelse, og H1 ApS har ikke nogen dokumentation for et løbende samhandelsforhold, herunder i form af kommunikation om arbejdsopgaver med nogen fra G1 ApS.

Under disse omstændigheder har retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan opnås fradrag for fakturaerne.

Af de nævnte omstændigheder har retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde er udført af ansatte ved H1 ApS, uden at der samtidig er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. H1 ApS hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag, eller at den er åbenbart urimelig.”

Vores kommentarer til afgørelsen:

Det væsentlige i denne afgørelse er efter vores opfattelse, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er tale om, at G1 ApS er et fupselskab, idet selskabets direktør har forklaret, at han intet vidste om selskabets drift, selskabet havde ingen ansatte, og direktøren var alene indsat som stråmand. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskaber for selskabet, som kunne dokumentere, at der havde været drift i selskabets levetid. G1 ApS har således ikke været i stand til at levere en ydelse til H1 ApS, da der ikke var tale om et reelt firma.

Endvidere fandt retten, at det er de ansatte i H1 ApS, som har udført arbejdet, hvorfor H1 ApS hæftede for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde.

[virksomhed2] cvr. [...2]

Skattestyrelsen har ”ikke” løftet bevisbyrden for, at [virksomhed2] cvr. [...2] ikke er reelt firma, jf. SKM2019.332. Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, som har været momsregistreret, med 5-9 ansatte og Bibranche 412000 Opførelse af bygninger. Virksomhedsejer er [person2], [adresse1][by2], [by3], telefon [...].

Der er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvorfor ejeren [person2], hæfter personligt for moms, A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen er således bekendt med [virksomhed2]s ejer og udsteder af fakturaerne, herunder at der er 5-9 ansatte i firmaet.

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2], begge parter har underskrevet aftalen. Der foreligger løbende arbejdsbeskrivelser samt aktivitet og færdiggørelsesgrad på arbejdsopgaven.

Der er fremsendt dokumentation for at det er [person2], der har modtaget pengene for udførelsen af arbejdsopgaverne.

Det er således vores opfattelse, at manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan henføres til [virksomhed1] ApS, da det er [virksomhed2]s som er arbejdsgiver. Vedrørende momsfradraget er der tale om personlig hæftelse for [person2] og [virksomhed1] ApS har sikret sig at [virksomhed2] har været registeret for moms inden betaling af fakturaerne.

•	Arten af de leverede ydelser fremgår således af alle de fremsendte.
•	Der fremgår dato på alle de fremsendte fakturaer, altså hvornår arbejdet er afsluttet.
•	Afgiftsgrundlaget fremgår af alle de fremsendte fakturaer.

Det er således vores opfattelse, at momsbekendtgørelsens nr. 808 af 30. juni 2015 er overholdt.

[virksomhed2] har været registreret som arbejdsgiver for den omtalte periode, hvorfor det må være dette selskab, som hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

[virksomhed1] ApS kan ikke pålignes et hæftelsesansvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de medarbejdere, som var ansat i [virksomhed2]. Endvidere er det [virksomhed2], som har ført timeregnskab med de ansatte og ikke [virksomhed1] ApS, hvorfor det er fuldstændigt urimeligt at nægte fradrag for moms med henvisning til, at [virksomhed1] ApS ikke har ført et time-sagsregnskab, og at [virksomhed2] ikke har afregnet deres moms, AM-bidrag og A-skat. Sidst men ikke mindst der er tale om en enkelmandsvirksomhed, hvor ejeren selv har deltaget i arbejdsopgaverne og er ikke omfattet af A-skat og AM-bidrag, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke kan blive pålagt en hæftelse for [virksomhed2] ejers personlige skatter.

[virksomhed3] ApS cvr. [...3]

Skattestyrelsen har ”ikke” løftet bevisbyrden for, at [virksomhed3] ApS cvr. [...3] ikke er et reelt firma, jf. SKM2019.332. Selskabet fra 1/8-2019 til 19/8-2021 ejet af [person3], telefon [...], fratrådt som direktør 21/4-2020, taget under konkurs 19/8-2021,

Sidste regnskab indleveret 14. januar 2019. Branchekode 412000: Opførelse af bygninger. Antal ansatte oplyst til 6 i 2019.

Der har været oprettet entreprisekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, begge parter har underskrevet aftalen. Der foreligger løbende arbejdsbeskrivelser samt aktivitet og færdiggørelsesgrad på arbejdsopgaven.

Der er fremsendt dokumentation for at det er [virksomhed3] ApS ([person3]), der har modtaget pengene for udførelsen af arbejdsopgaverne.

[virksomhed1] ApS har inden betaling også sikret sig at [virksomhed3] ApS var registeret med følgende medarbejder:

CPR-nr..

[...]

Det er således vores opfattelse, at manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke kan henføres til [virksomhed1] ApS, da det er [virksomhed3] ApS som er arbejdsgiver. Vedrørende momsfradraget har [virksomhed1] ApS har sikret sig at [virksomhed3] ApS har været registeret for moms inden betaling af fakturaerne. [virksomhed1] ApS har på ingen måde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved betaling af de fremsendte fakturaer fra [virksomhed3] ApS, hvorfor det er vores opfattelse af at [virksomhed1] ApS har været berettiget til at fratrække momsen som fremstod på de fremsendte fakturaer, hvorfor fristen i SFL § 31 er sprunget.

•	Arten af de leverede ydelser fremgår således af alle de fremsendte.
•	Der fremgår dato på alle de fremsendte fakturaer, altså hvornår arbejdet er afsluttet.
•	Afgiftsgrundlaget fremgår af alle de fremsendte fakturaer.

Det er således vores opfattelse, at momsbekendtgørelsens nr. 808 af 30. juni 2015 er overholdt.

[virksomhed3] ApS har været registreret som arbejdsgiver for den omtalte periode, hvorfor det må være dette selskab, som hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

[virksomhed1] ApS kan ikke pålignes et hæftelsesansvar for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de medarbejdere, som var ansat i [virksomhed3] ApS. Endvidere er det [virksomhed3] ApS, som har ført timeregnskab med de ansatte og ikke [virksomhed1] ApS, hvorfor det er fuldstændigt urimeligt at nægte fradrag for moms med henvisning til, at [virksomhed1] ApS ikke har ført et time-sagsregnskab, og at [virksomhed3] ApS ikke har afregnet deres moms, AM-bidrag og A-skat, hvilket [virksomhed1] ApS bliver bekendt med nu.

[virksomhed1] ApS har på ingen måde kunne agerer anderledes, tjek af momsregistering, tjek af registrering af ansatte, tjek af brancekoder, udarbejdelse af aftaler m.v. [virksomhed1] ApS har således været berettiget til at fratrække momsen for 4. kvartal 2019. Hvorfor Skattestyrelsen ikke kan nægte momsfradrag ud fra EU-Domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09:

"Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, G13, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, G14, Sml. I, s. 8791, præmis 40)...'"

Skattestyrelsen har konstatere at:

Fakturaudstedere angiver ikke moms i henhold til udstedte salgsfakturaer.
Fakturaudstedere angiver ikke løn i overensstemmelse med solgte mandskabstimer.
Fakturaudstedere svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.
Fakturaudstedere videreoverfører fakturabeløb til udlandet. Skattestyrelsen er bekendt med at overførsler til [finans1] videreoverføres til [finans2] i Litauen.
Fakturaudstedere er begge under opløsning eller opløst efter konkurs.
Fakturaudstedere er i begge tilfælde, i forbindelse med kontrol, vurderet af Skattestyrelsen som stråmandsselskaber, der helt eller delvist udsteder falske eller fiktive fakturaer.

Ad.1

Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, G13, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, G14, Sml. I, s. 8791, præmis 40)...

Både [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS var momspligtig på tidspunktet for betaling af fakturaerne, hvorfor selskabet har haft ret til at fratrække momsen på disse ydelser jf. dom af 8.5.2008.

At fakturaudstedere ikke har angivet moms i henhold til udstedte salgsfakturaer, kan aldrig komme [virksomhed1] ApS til skade.

Ad.2

[virksomhed2] er en enkelmandsvirksomhed. Da arbejdet er udført af ejeren af enkeltmandsvirksomheden, har denne ikke været pligtig til at angive løn, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke kan hæfte for et evt. overskud til en enkelmandsvirksomhed.

Kontrakten med [virksomhed2] blev indgået den 12. marts 2019 og der er tale om en slutafregning for udført arbejde for arbejde udført [projekt1] i [by1].

[virksomhed3] ApS har haft ansatte, hvilket [virksomhed1] ApS har undersøg, der er indgået kontrakt med [virksomhed3] ApS og der har været løbende afregning for udført arbejde, det er således vores opfattelse at Skattestyrelsen ikke har løftet deres bevisbyrde for der er tale om en fiktiv virksomhed. Yderligere har Skattestyrelsen kun pålagt [virksomhed1] ApS et hæftelsesansvar fordi [virksomhed3] ApS ikke har overholdt deres forpligtigelse over for Skattestyrelsen.

Ad.3

[virksomhed1] ApS har ingen indflydelse på manglende besvarelse fra [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, spørgsmålet er om Skattestyrelsen har rette henvendelse til politiet for undersøgelse af disse to virksomheder og deres manglende afregning af moms, A-Skat og AM-bidrag.

Ad.4

Skattestyrelsen har ikke fremskaffet dokumentation for at [virksomhed1] ApS, har været involveret i disse overførelser, herunder at [virksomhed1] ApS har modtaget betalinger fra [finans2] i Litauen, der er således tale om en udokumenteret påstand fra Skattestyrelsens side af om at [virksomhed1] ApS skulle havde aflønnet ”ikke” ansatte sort.

Ad.5

Da [virksomhed2] er en enkelmandsvirksomhed, er der personlig hæftelse for moms, A-Skat og AM-bidrag for ejeren, hvorfor Skattestyrelsen opfordres til at dokumenteret at personen er opløst og taget under personlig konkurs.

Det er klart vores opfattelse at Skattestyrelsen ikke har opfyldt deres undersøgelsespligt over for disse virksomheders virke, herunder deres ejere og disse manglende afregninger, men alene sendt et hæftelsesansvar videre til den næste i rækken.

Ad.6

Skattestyrelsen har vurderet at der må være tale om stråmandsselskaber, hvilket klart kan tilbagevises for [virksomhed2], da der her er tale om en enkelmandsvirksomhed og ikke et selskab.

Det er vores opfattelse at Skattestyrelsen igen er kommet med en udokumenteret påstand for at pålægge [virksomhed1] ApS et hæftelsesansvar for de to virksomheders manglende indbetaling af moms, A-Skat, B-Skat og Am-bidrag.

Skattestyrelsen begrundelse:

”Selvom vi er i besiddelse af købsfakturaerne samt de underliggende specifikationer til købsfakturaerne og samarbejdsaftaler mellem parterne, kan der imidlertid ikke godkendes fradrag for moms af disse, uden at der også fremlægges timesedler eller anden form for specifikation og dokumentation af de købte ydelser, som kan dokumentere hvem der reelt har udført arbejdet.”

Da der har været aftalt fast pris på det udførte arbejde har [virksomhed1] ApS ikke ført kontrol med disse virksomheders ansatte timesedler. [virksomhed1] ApS har ført kontrol med det udførte arbejde, hvilket også fremgår af de underliggende specifikationer til fakturaerne. Der er dokumenteret, at det er [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS som her udført arbejdet i form af samarbejdsaftaler, underliggende kontraktarbejder og betaling til disse. [virksomhed1] ApS har gjort alt inden for lovens rammer for at undersøge disse firmaer inden der blev indgået et samarbejde med disse.

•	Ej nystartet virksomhed.
•	Aflagt regnskab, dog kun ApS.
•	Registeret for moms.
•	Registeret med ansatte.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside om kædesvigt:

”Sådan undgår du leverandører, der svindler for skat og moms:

Når du bruger leverandører til at levere ydelser for din virksomhed, skal du være opmærksom på ikke at blive involveret i svindel med skat og moms. Foregår der svindel hos en leverandør eller underleverandør, kan din virksomhed ufrivilligt blive en del af "kæden". Det kalder vi kædesvig, og vi ved, at der hvert år svindles for store beløb. For at undgå kædesvig kan du f.eks. kontrollere, om dine leverandører er momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver (betaler A-skat og am-bidrag).”

Dette har [virksomhed1] ApS foretaget inden der blev indgået kontrakter med de to virksomheder, hvordan kan [virksomhed1] ApS så havde handlet ”groft” uagtsomt, herunder komme til at hæftet for disse virksomheders manglende indbetalinger til Skattestyrelsen. Igen må der henvises til at en tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel§ 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.

...”

Selskabets repræsentant har den 6. juli 2023 endvidere anført:

”...

Skattestyrelsen har fremført følgende:

” Skattestyrelsens fastholder, at underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS har udstedt fiktive fakturaer, og at disse virksomheder ikke har haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne er fiktive.”

Det er stadig vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret deres påstand om, at der er tale om fiktive fakturaer.

Både [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS har leveret arbejdskraft til vores klient projekt [projekt1] i [by1]. Der foreligger samarbejdsaftaler og beskrivelse af arbejdets udførelse, herunder også aftalt ekstraarbejde. Der har været foretaget undersøgelse af momsregistrering samt medarbejderkartotek for [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] er et enkeltmandsfirma, som har udført arbejdet for vores klient.

Endvidere er det ikke korrekt, som Skattestyrelsen skriver, at der ikke kan godkendes fradrag for de fiktive fakturaer efter SL § 6, stk. 1 litra a, idet Skattestyrelsen netop har godkendt fradrag for betaling af de ”fiktive faktura” efter SL § 6, stk. 1 litra a, da disse har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vores klient har foretaget betalinger af [virksomhed3] ApS og [virksomhed2]s faktura med moms, og da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for momsen, må denne ekstra betaling anses som en driftsomkostning eller tab på fordring efter KGL, da disse to firmaer er gået konkurs.”

Selskabets repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 425.436 kr. for perioden fra den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019 på baggrund af selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3].

Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer 23-0052438 vedrørende selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3]. Retten har anset selskabets fakturaer til disse underleverandører for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil.

Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at de to underleverandører har overført penge til udenlandske bankkonti, som ikke relaterer sig til driften, at de to underleverandører ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger, at de to underleverandører ikke har udbetalt løn, samt at de to underleverandører er opløst efter konkurs, finder retten, at selskabets udgifter ikke dækker over reelle leverancer.

Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets regnskaber haft en omsætning på 16.102.793 kr. i 2019. Retten finder, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de to underleverandører i den påklagede periode.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningsgrundlaget
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer 23-0052438 vedrørende selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2019 til 31. december 2019 anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms.

Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:

Beregningsgrundlag	908.250 kr.
AM-bidrag (8 % af 908.250)	72.660 kr.
A-skat (55 % af 908.250 – 72.660)	459.575 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt	532.235 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.