|
|
Kendelse af 03-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2024
Journalnr. 23-0052263
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.477.000 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 19. december 2016. Selskabet er under konkurs. Selskabet var i den omhandlende periode ejet og drevet af [person1]. [person2] har i perioden været ansat som driftschef. Selskabet er registreret under branchekoden 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester”. Formålet med selskabet er at drive forretning med vagtservice og dertil beslægtede opgaver.
Selskabet har i den omhandlende periode været registreret med 14-34 ansatte og 10-24 årsværk.
Selskabet blev registreret for moms den 20. december 2016 og blev den 1. maj 2019 registreret for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har afregnet moms kvartalsvis i 2019 og halvårlig i 2020.
Selskabet har i den omhandlende periode angivet følgende momstilsvar:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar | |
3. kvartal 2019 | 171.229 kr. | 69.862 kr. | 101.367 kr. | |
4. kvartal 2019 | 541.724 kr. | 207.794 kr. | 333.930 kr. | |
I alt | 712.953 kr. | 277.656 kr. | 435.297 kr. | |
1. halvår 2020 | 1.786.021 kr. | 432.861 kr. | 1.353.160 kr. | |
2. halvår 2020 | 3.373.434 kr. | 890.703 kr. | 2.482.731 kr. | |
I alt | 5.159.455 kr. | 1.323.564 kr. | 3.835.891 kr. | |
Totalt | 5.872.408 kr. | 1.601.220 kr. | 4.271.188 kr. | |
Selskabet har ifølge den angivne salgsmoms haft en omsætning på 3.182.956 kr. i indkomståret 2019 og 20.637.820 kr. i indkomståret 2020.
Selskabet har registreret lønoplysninger på 1.526.891 kr. i indkomståret 2019 og 8.775.998 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandør [virksomhed1] ApS fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets købsmoms med 1.477.000 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS. Herudover har Skattestyrelsen forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 3.462.088 kr., idet Skattestyrelsen har anset betalingerne til [virksomhed1] ApS for at være afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte.
Selskabet har leveret vagtydelser til selskabets kunder, herunder [virksomhed3] A/S. Selskabet har udliciteret en del af vagtopgaverne til [virksomhed1] ApS, idet selskabet har oplyst, at selskabet ikke havde tilstrækkeligt mandskab til at udføre opgaverne.
Følgende forhold gør sig gældende for [virksomhed1] ApS:
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed1], blev stiftet den 30. september 2011 af ejer og direktør [person3]. [virksomhed1] har ændret navn til [virksomhed4] ApS. [virksomhed1] er registreret under branchekoden 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester”.
[virksomhed1] har i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 været registreret med 5-10 ansatte, svarende til 5-10 årsværk.
Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed1], som selskabet har angivet fradrag for købsmoms af:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
31.07.2019 | 3780 | 120.000,00 | 30.000,00 | 150.000,00 |
04.09.2019 | 3851 | 100.000,00 | 25.000,00 | 125.000,00 |
04.10.2019 | 3933 | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 |
24.11.2019 | 3992 | 117.000,00 | 29.250,00 | 146.250,00 |
18.12.2019 | 4052 | 237.500,00 | 59.375,00 | 296.875,00 |
09.01.2020 | 4113 | 170.000,00 | 42.500,00 | 212.500,00 |
19.02.2020 | 4151 | 154.000,00 | 38.500,00 | 192.500,00 |
15.04.2020 | 4290 | 221.000,00 | 55.250,00 | 276.250,00 |
27.04.2020 | 4347 | 304.000,00 | 76.000,00 | 380.000,00 |
17.05.2020 | 4379 | 313.750,00 | 78.437,50 | 392.187,50 |
27.05.2020 | 4388 | 106.500,00 | 26.625,00 | 133.125,00 |
16.06.2020 | 4451 | 291.000,00 | 72.750,00 | 363.750,00 |
29.06.2020 | 4500 | 118.750,00 | 29.687,50 | 148.437,50 |
15.07.2020 | 4516 | 310.000,00 | 77.500,00 | 387.500,00 |
20.07.2020 | 4517 | 93.000,00 | 23.250,00 | 116.250,00 |
18.08.2020 | 4593 | 497.500,00 | 124.375,00 | 621.875,00 |
25.08.2020 | 4602 | 82.000,00 | 20.500,00 | 102.500,00 |
25.09.2020 | 4675 | 545.500,00 | 136.375,00 | 681.875,00 |
21.10.2020 | 4727 | 468.750,00 | 117.187,50 | 585.937,50 |
21.10.2020 | 4728 | 315.250,00 | 78.812,50 | 394.062,50 |
22.11.2020 | 4773 | 336.250,00 | 84.062,50 | 420.312,50 |
22.11.2020 | 4774 | 336.250,00 | 84.062,50 | 420.312,50 |
20.12.2020 | 4821 | 73.750,00 | 18.437,50 | 92.187,50 |
20.12.2020 | 4822 | 88.125,00 | 22.031,25 | 110.156,25 |
20.12.2020 | 4823 | 88.125,00 | 22.031,25 | 110.156,25 |
20.12.2020 | 4824 | 170.000,00 | 42.500,00 | 212.500,00 |
I alt | 5.908.000,00 | 1.477.000,00 | 7.385.000,00 |
Af fakturaerne fremgår, at arbejdet vedrører dørmandsopgaver, vagttimer ved metroen, brandvagter og vagter på testcenter i forbindelse med covid-19. [virksomhed1] har udliciteret opgaverne til nedenstående underleverandører:
| • | [virksomhed5] ApS |
| • | [virksomhed6] ApS |
| • | [virksomhed7] ApS |
| • | [virksomhed8] ApS |
| • | [virksomhed9] ApS |
| • | [virksomhed10] ApS |
| • | [virksomhed11] ApS |
| • | [virksomhed12] ApS |
| • | [virksomhed13] A/S |
| • | [virksomhed14] ApS |
| • | [virksomhed15] ApS |
Skattestyrelsen har vurderet, at underleverandørerne ikke har leveret en reel ydelse. Skattestyrelsen har oplyst, at samtlige underleverandørerne er under konkursbehandling med undtagelse af [virksomhed15] ApS, at ingen af underleverandørerne har besvareret Skattestyrelsens henvendelser, at underleverandørerne har videresendt overførslerne til udlandet, at underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at underleverandørerne udelukkende har anvendt bogføringssystem til udstedelse af fakturaer, at ingen af underleverandørerne har været godkendt som vagtfirmaer hos politiet og at underleverandørernes branchekoder ikke indikerer, at underleverandørerne har leveret vagtydelser. Skattestyrelsen har for [virksomhed15] oplyst, at [virksomhed15] ikke har været aktiv i perioden grundet covid-19, og at ejeren ikke har kendskab til de fakturerede ydelser.
Herudover har [virksomhed1] fremlagt oplysninger om, at fakturaerne fra underleverandørerne er blevet viderefaktureret én til én til selskabet.
Uregistrerede ansatte
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har foretaget interviews af tre uregistrerede ansatte, [person4], [person5] og [person6]. Personerne fremgår af [virksomhed1]s timeregistreringssystem [x1] i den omhandlende periode. Personerne fremgår ikke af lønindberetningerne til Skattestyrelsen i selskabet, [virksomhed1] eller hos [virksomhed1]s underleverandører i den omhandlende periode. Personerne har i forbindelse med Skattestyrelsens interviews oplyst, at de er blevet ansat af selskabet. To af personerne har oplyst, at de har været ansat som vagter på covid-19 testcentre.
Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at selskabet i sit timeregistreringssystem [x1] har registreret timer på flere personer, som ikke fremgår af selskabets e-indkomst for 2019 og 2020.
Skattestyrelsens varsling og fastsættelse
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 16. december 2022 og har sendt endelig afgørelse den 14. marts 2023.
Skattestyrelsen har modtaget lønoplysninger fra selskabets timeregistreringssystem den 29. november 2022 fra likvidator.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.477.000 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed1].
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:
”...
1. Fradrag for købsmoms på underleverandører
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har modtaget udskrift af [x1] jf. bilag 5, der er et system til tidsregistrering. Oversigten er modtaget fra en klagesag vedrørende [virksomhed1] ApS som er bogført som underleverandør til [virksomhed2] ApS, jf. bilag 6.
I bilag 5 fremgår, at flere personer har *** anført som skulle betyde, at personerne får pengene i hånden, hvorved må forstås, at pengene er udbetalt uden indeholdelse af A-skat og am-bidrag og uden indberetning til e-indkomst.
Ud fra bilag 5 har Skattestyrelsen talt med følgende 3 personer der er entydigt identificeret:
| • | [person4] |
| • | [person5] |
| • | [person6] |
Alle 3 har over for Skattestyrelsen, tilkendegivet entydigt og uafhængigt af hinanden, at det er [person2] og [person1] der er arbejdsgivere. Ingen af de 3 ovennævnte er i 2020 lønoplyst hos hverken [virksomhed2] ApS eller underleverandøren [virksomhed1] ApS.
Samtidigt fremgår, at pengestrømmen er kanaliseret ud af [virksomhed2] ApS regnskaber først via [virksomhed1] ApS og siden hen via en række underleverandører bl.a. [virksomhed5] ApS, [virksomhed13] A/S, [virksomhed7] ApS m.fl. der jf. beskrivelser i afsnit 1.1. udsteder fiktive fakturaer og fører pengene videre.
Henset til de nye oplysninger fremsendt fra [virksomhed1] ApS under klagesagen er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er grundlag for en ændret opfattelse.
Derfor er det Skattestyrelsens fornyede opfattelse, at [virksomhed2] ApS ikke har købt en reel momspålagt ydelse af [virksomhed1] ApS, som først hævdet via fremlagt kontrakt og foretagne fradrag af moms på fakturaer fra [virksomhed1] ApS.
Det er i stedet Skattestyrelsens fornyede opfattelse, at [virksomhed1] ApS har medvirket til, at der er trukket penge ud af [virksomhed2] ApS via fiktive fakturaer til aflønning af bl.a. de 3 ovenstående nævnte personer, uden korrekt afregning af A-skatter og indberetning til e-indkomst. Dette er sket via gennemfakturering - ”krone for krone” jf. afsnit 1.1. og dermed gennemstrømning af penge i videre til de fiktive underleverandører hvorfra pengene sendes til udlandet.
Derfor nægtes der fradrag for moms i [virksomhed2] ApS efter momslovens § 37 med i alt kr. 1.477.000 kr.
Nægtet fradrag for købsmoms på 1.477.000 kr. er fordelt med følgende, se specifikation i bilag 6:
...
Rettidig angivelse af moms for 3. kvartal 2019 er 1. december 2019, hvorfor 3 år fra denne angivelsesfrist udløber 1. december 2022. Efter Skatteforvaltningslovens § 31 kan Skattestyrelsen ikke sende forslag til ændring af moms mere end 3 år efter rettidig angivelse af momstilsvar. Uanset denne frist kan Skattestyrelsen alligevel efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 foretage ændringer såfremt det vurderes at der må været handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Dette vurderes, at være aktuelt i den konkrete sag jf. følgende:
Skattestyrelsen har fået nye oplysninger til denne sag der modtages fra likvidator den 29. november 2022. Det drejer sig om oplysninger fra [x1] for 2019 der efter Skattestyrelsens opfattelse endegyldigt viser, at også for 2019 har der i [virksomhed2] ApS været udbetalt løn via fiktive underleverandører, og det kan med disse oplysninger påvises, at [virksomhed2] ApS også er arbejdsgiver i 2019. Se mere herom i afsnit 2.1 jf. afsnit 2.4. Kundskabstidspunktet kan derfor fastlægges til den 29. november 2022 ved modtagelse af [x1] for 2019. Forslag til ændring af momstilsvar skal derfor sendes senest den 29. maj 2023 for de perioder der måtte blive omfattet af forældelse – her er det momsen for 3. kvartal 2019. Dette fremgår af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
[x1] for 2019 beskrives nærmere under afsnit 2.1.
Skattestyrelsens endelige afgørelse og begrundelse herfor:
Med baggrund i der fortsat ingen indlæg er kommet til sagen og herunder navnlig nyt dokumentation er det Skattestyrelsens vurdering, at der er grundlag for at træffe afgørelse i sagen. Hertil henses til sagens karakter og de oplysninger der i forvejen er indgået i vurderingen, navnlig de forklaringer der er modtaget til sagen fra 3 lønmodtagere:
| • | [person4] |
| • | [person5] |
| • | [person6] |
der alle har tilkendegivet entydigt og uafhængigt af hinanden, at det er [person2] og [person1] der er arbejdsgivere.
Derfor træffes afgørelse i sagen på det foreliggende idet Skattestyrelsen ikke vurderer der er udsigt til, at der vil kunne fremkomme nyt materiale der vil give anledning til en ændret opfattelse. Hertil henses også til, at der siden fremsendelse af forslaget den 16. december 2022 er gået næsten 3 måneder og henset til, at det bogførings og fakturamateriale der er gjort tilgængeligt for [person2] og hans advokat ikke vurderes, at ville ændre Skattestyrelsens vurdering.
...”
Skattestyrelsen har den 10. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:
”...
Advokat [person7] har på vegne af tidligere kapitalejer [person1] indgivet klage.
Advokat [person7] hævder helt overordnet set i klagen, at ansættelsesforholdende for [person5] og [person4], samt [person6] er udokumenteret og forsøger at så tvivl omkring Skattestyrelsens begrundelser for arbejdsgiverhæftelse og momsændring vedrørende sort aflønning til de nævnte personer via fiktive underleverandører.
Skattestyrelsen kan replicere herpå ved at vedlægge udskrifter af e-indkomst for såvel 2019 og 2020 for både [virksomhed2] ApS og underleverandøren [virksomhed1] ApS. Dette med henblik på at dokumentere, at ingen af de 3 nævnte personer [person5] og [person4], samt [person6] - der fremgår på [x1] udskrift – ses på e-indkomst udskrifterne. [x1] udskriften er vedlagt som Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling og er en timeregistrering vedrørende udført arbejde. Dette støtter Skattestyrelsens begrundelse for sort afregning af løn.
Der vedlægges også udskrifter af e-indkomst for 2019 og 2020 på underleverandører til [virksomhed1] ApS og med samme formål, nemlig at dokumentere, at ingen af de 3 personer [person5] og [person4], samt [person6] har været ansat hos nogen af de pågældende underleverandører.
Der er tale om følgende underleverandører til [virksomhed1] ApS:
• [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3]
• [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...4]
• [virksomhed13] A/S, CVR-nr. [...5]
• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6]
• [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7]
• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8]
• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]
• [virksomhed11] CVR-nr. [...10]
• [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...11]
• [virksomhed14] og Bemanding ApS, CVR-nr. [...12]
• [virksomhed15] CVR-nr. [...13]
Ovenstående underleverandører fremgår af Skatteankestyrelsens, j.nr. [sag1] og [sag2], hvortil henvises idet der er tale om en igangværende klagesag på [virksomhed1] ApS.
Det vedlagte e-indkomst materiale vil Skatteankestyrelsen kunne fremlægge for advokat [person7] til imødegåelse af påstand om manglende dokumentation for begrundelser vedr. sort aflønning til de 3 nævnte personer. Materialet har ikke tidligere været akteret og derfor heller ikke fremlagt.
I øvrigt ses også af ovenstående e-indkomst materiale, at [person8] ikke er nævnt nogen steder, trods det at han fremgår af den modtagne udskrift af [x1] for juli 2020, jf. Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling. Dvs. [person8] også har arbejdet sort og at det højst sandsynligt set i sagens perspektiv er foregået med [virksomhed2] ApS som egentlig arbejdsgiver.
Der vedlægges derudover dokumentation for identifikationen af [person5] og [person4] som fremgår af e-indkomst for hhv. 2021 og 2022 i [virksomhed2] ApS. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at det må være nærliggende at lægge til grund for argumentationen, at dette ansættelsesforhold også var tilstede i 2019 og 2020.
(I det følgende replicerer Skattestyrelsen på de punkter, hvor Skattestyrelsen har fundet det nødvendigt at tage til genmæle på).
Vedrørende pkt. 2.14 og 2.15 – årsag til hvorfor [virksomhed1] ApS er anvendt som gennemstrømningsselskab / underleverandør: Skattestyrelsen skal som udgangspunkt undersøge om der er bilagsgrundlag der dokumenterer leverance eller ej. Spekulationer om, hvorfor årsagen til, at [virksomhed1] ApS anvendes er normalvis ikke en del af denne undersøgelse. MEN når nu advokat [person7] alligevel bringer det på banen, så er det Skattestyrelsens vurdering, at denne forklaring skal søges i, at [virksomhed1] ApS er godkendt som vagtselskab ved politiet. Dette vurderer Skattestyrelsen vil være et parameter som [virksomhed3] A/S tjekker op på i forbindelse med deres løbende kontroller. Da de ovenstående nævnte fiktive underleverandører som er anvendt i leddet under [virksomhed1] ApS, ikke er godkendte vagtselskaber hos politiet, så er det Skattestyrelsens vurdering, at dette må være forklaringen. Disse underleverandører er i øvrigt kendte fakturafabrikker f.eks. [virksomhed13] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS m.fl. se også side 3 af 16 i sagsfremstillingen, hvor der i disse sager er afsagt domme for hvidvask.
Ovenstående problematik synes også understøttet af pkt. 2.9 hvor advokat [person7] oplyser, at enhver af de indlejede medarbejdere skulle oplyse, at de var ansat hos selskabet (= [virksomhed2] ApS) for at undgå misligholdelse med [virksomhed3] A/S. Dette tilkendegiver efter Skattestyrelsens opfattelse en omgåelse af reelle forhold i lighed med ovenstående vedr. vagtgodkendelser hos politiet.
Derfor er Skattestyrelsen helt enig i, det som advokat [person7] anfører i pkt. 2.14 hvor det fremgår, at grunden til at [virksomhed1] ApS indgår i en ordning med fiktive fakturafabrikker netop er at hvidvaske penge. Dette må i sagens natur ske på vegne af forrige led som er [virksomhed2] ApS og er helt i tråd med at penge flyder igennem [virksomhed1] ApS ”krone for krone”. Til gengæld modsvares [virksomhed1] ApS for deltagelsen i hvidvasken ved at få ordrer til anden side hvor der tjenes penge på.
Ad. 2.16 og 2.17 – [x1] udskriften (se Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling) dokumenterer via interviews af de 3 medarbejdere [person5] og [person4] [person6], at de er ansat hos [virksomhed2] ApS. Derfor må advokat [person7]s påstande her afvises.
[person5] og [person4][person6] forklarer samme dag, uafhængigt af hinanden og ved uanmeldt kontakt, at de netop er ansat hos [virksomhed2] ApS. Herved har forklaringer ikke kunnet afstemmes på forhånd og således opnår de gennemførte interviews den troværdighed der giver den bevismæssige tyngde der generelt for hele Skattestyrelsens afgørelse støtter, at arbejdsgiverforpligtelsen ligger hos [virksomhed2] ApS.
Ad. 2.20 - Advokat [person7] forsøger under punkt 2.20 og frem, at problematisere et periodespørgsmål omkring den i sagen modtagne udskrift fra timesags styringssystemet [x1] jf. Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at den vedrører 2. halvår 2019 samt hele 2020. Det fremgår i toppen af [x1] udskriften, at den vedrører 01-07-2020 til 31-07-2020 og må derfor i sagens natur være omfattet af den periode der behandles af Skattestyrelsen. Advokat [person7]s synspunkt må derfor tilbagevises.
Ad. 2.22 og 2.24 - Det fremgår, af interview referater (bilag 2 vedlagt klagen), at i hvert fald de to interviewede [person5] og [person4] er foreholdt der er tale om de omtalte [x1] jf. bilag 5 til sagsfremstilling. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de refererede interviews er fyldestgørende og i øvrigt gennemlæst af deltagende kollega [person9], samt tilsendt de interviewede personer uden det gav anledning til bemærkninger fra dem. Det er også det eneste skriftlige grundlag der foreligger idet der ikke har været udfærdiget et egentligt spørgeskema, hvilket der efter Skattestyrelsen opfattelse ikke kan stilles krav om. Interviews og møder skal blot refereres og fremlægges til den interviewede part, således alle er bekendt med indholdet. Derfor kan der ikke dokumenteres de helt eksakte spørgsmål som Advokat [person7] efterlyser.
2.25 – Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i og med at der jf. [x1] udskrift (Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling) konstateres brug af sort ansatte personer, så vurderes dette skærpende fsv. også angår 2019, hvor der på tilsvarende vis har været anvendt underleverandører, hvor der ikke er dokumenteret en leverance.
2.26 og 2.28 – idet e-indkomst udskrifter vedlægges for [virksomhed2] ApS, [virksomhed1] ApS samt underleverandører hertil bliver det irrelevant at dokumentere hvor [person5] og [person4], samt [person6] har været ansat da ingen af de vedlagte e-indkomst udskrifter viser nogen e-indkomst tilknytning til de i sagen involverede selskaber. Påstanden må derfor afvises.
2.32 – det er en fejl antagelse af advokat [person7], at tillægge Skattestyrelsen den opfattelse, at [virksomhed2] ApS har modtaget kontanter fra fakturafabrikkerne. Skattestyrelsen begrunder med, at penge til sort aflønning af [person5] og [person4], samt [person6] føres ud af [virksomhed2] ApS via [virksomhed1] ApS og i sidste ende derfor må tilflyde disse lønmodtagere – på den ene eller anden måde.
2.33 – se indledningsvist vedr. e-indkomst udskrifter. Påstanden må afvises.
...”
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, der indstiller til en stadfæstelse af vores afgørelse af den 14. marts 2023.
...
Formelt
Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af klagerens skatte- og momsansættelse for perioden 2019 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og 31, stk. 1. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse fundet, at det må anses for et udslag af mindst grov uagtsomhed, at klageren har angivet momstilsvar afholdt til [virksomhed1], som ikke anses for at være reelle, og derved bevirket i, at klagerens skatte- og momspligtig omsætning, har været fastsat på ret urigtig eller forkert grundlag, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Skattestyrelsen finder fortsat, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt.
Kundskabstidspunktet skal efter Skattestyrelsens opfattelse beregnes fra den 29. november 2022, da Skattestyrelsen modtog [x1] for 2019 fra likvidator. Dette viste, at selskabet har udbetalt løn via fiktive underleverandører.
Skattestyrelsen finder, at datoen for forslag til ændring af momstilsvaret derfor skal fastlægges til senest den 29. maj 2023 for de perioder der måtte blive omfattet af forældelse – her er det momsen for 3. kvartal 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2
På trods af det finder Skattestyrelsen, at forslaget til afgørelse er fremsendt rettidigt – mindre end 6 måneder fra kundskabstidspunktet.
Ligeledes finder Skattestyrelsen, at afgørelsen er fremsendt mindre end 3 måneder efter forslaget til afgørelsen. Skattestyrelsen finder afslutningsvist, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.
Materielt
Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klageren har fradrag for udgifter til de pågældende underleverandører. Det er imidlertid alene klageren, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.
Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.
Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klageren har dokumenteret, at underleverandørerne har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klager, hvorfor klageren ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis.
Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne for den omhandlende periode.
Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen lagt vægt på de omstændigheder der er beskrevet omkring de underleverandører der anvendes, jf. tegning og beskrivelser, jf. afsnit 1.1 i den påklagede afgørelse.
Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, at selskabet ikke har købt en reel momspålagt ydelse af underleverandøren. Her henvises til bilag 5, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen har talt med følgende 1) [person4], 2) [person5] og 3) [person6], om at ingen af de 3 ovennævnte er i 2020 lønoplyst hos hverken selskabet eller underleverandøren [virksomhed1] ApS, sammenholdt med de oplysninger fremsendt fra [virksomhed1] ApS. Ingen af de 3 nævnte personer har været ansat hos nogen af de pågældende underleverandører anført i den påklagede afgørelse under afsnit 1.1.
Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse af, at [virksomhed1] ApS har medvirket til, at der er trukket penge ud af [virksomhed2] ApS via fiktive fakturaer til aflønning af bl.a. de 3 ovenstående personer uden korrekt afregning af A-skatter og indberetning til eIndkomst. Skattestyrelsen lægger vægt på, at det er sket via gennemfakturering – krone for krone, jf. afsnit 1.1. og dermed gennemstrømning af penge videre til de fiktive underleverandører hvorfra pengene sendes til udlandet.
Skattestyrelsens opfattelse understøttes af udskrifterne fra eIndkomst for såvel 2019 og 2020 for både [virksomhed2] ApS og underleverandøren [virksomhed1] ApS. [x1] udskriften er vedlagt som Skattestyrelsens bilag 5 og er en timeregistrering vedrørende udført arbejde. Dette understøtter Skattestyrelsens begrundelse for sort afregning af løn.
Skattestyrelsens finder fortsat, at der er tale om penge til sort aflønning af [person5] og [person4], samt [person6], da det føres ud af [virksomhed2] ApS via [virksomhed1] ApS og i sidste ende derfor må lægges til grund, at det tilgår disse lønmodtagere.
Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ved fremlæggelsen af købsfakturaer og diverse materiale, ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder dermed, at klageren nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandørerne.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms i selskabet efter momslovens § 37 med i alt kr. 1.477.000 kr. ”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet anerkendes fradrag for købsmoms for fakturaerne udstedt af [virksomhed1] ApS med i alt 1.477.000 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020.
Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant den 14. juni 2023 anført (uddrag):
”...
2 Supplerende sagsfremstilling
2.1 Skattestyrelsens sagsfremstilling vil ikke blive gengivet, men er vedlagt i sagen som bilag 1. Der er dog flere forhold i Skattestyrelsens afgørelse, som ikke er dokumenteret og fremstår uklart. Disse punkter vil blive behandlet nedenfor.
2.2 Da undertegnede først har modtaget aktindsigt den 14. juni 2023 vil der blive fremsendt yderligere supplerende bemærkninger til klagen.
Underleverandører
2.3 Det bemærkes indledningsvis, at [person1] ikke har eller havde kendskab til [virksomhed1] ApS forhold om anvendelse af fiktive fakturafabrikker. Dette ses heller ikke bestridt af Skattestyrelsen.
2.4 Det kan lægges til grund, som det fremgår af [person2]s egne udtalelser, at [person2] var driftschef i Selskabet, og som det fremgår af hans forklaring, så varetog han Selskabets interesser i skattekontrolsagen mod Selskabet.
2.5 Det gjorde [person2], idet det alene var ham der havde kendskab til aftalen med [virksomhed1] ApS. Det fremførte af [person2] på side 6 hænger derfor ikke sammen og er modstridende og fremstår generelt utroværdigt. Det er korrekt, at [person1] betalte fakturaerne til [virksomhed1] ApS. Det gjorde han på helt sædvanligt vis, ligesom alle andre fakturaer, som blev betalt til [virksomhed1] ApS efter godkendelse af [person2].
2.6 Det er Klagerens opfattelse, at ”beskatningen” skal ske hos [virksomhed1] ApS. Mere herom nedenfor.
[virksomhed1] ApS
2.7 Som det fremgår af Afgørelsen på side 3, så fik Selskabet en aftale med [virksomhed3] A/S. Den opgave kunne Selskabet ikke løfte selv, hvorfor de indgik i et samarbejde med [virksomhed1] ApS.
2.8 I aftalen mellem [virksomhed3] A/S og Selskabet fremgik det, at Selskabet ikke måtte anvende underleverandører, idet [virksomhed3] A/S ville sikre sig, at de anvendte medarbejdere var en del af en overenskomst.
2.9 Selskabet aftalte således med [virksomhed1] ApS, at enhver af de indlejede medarbejdere skulle oplyse, at de var ansat hos Selskabet for at undgå misligholdelse med [virksomhed3] A/S.
2.10 Aftalen gik ud på, at [virksomhed1] ApS skulle stille mandskab til rådighed for de opgaver, som skulle udføres for [virksomhed3] A/S.
2.11 Hvorvidt [virksomhed1] ApS skulle have hyret eksterne til at udføre opgaven vides ikke, og er også uvedkommende for Selskabet, da Selskabet blot ønskede at løfte opgaven for [virksomhed3] A/S.
2.12 Medarbejderne havde [virksomhed3] A/S arbejdstøj på.
2.13 [virksomhed1] ApS har i sagen oplyst følgende:
”[virksomhed1] ApS havde under den sagsbehandling der fandt sted forklaret, at det efter deres opfattelse var [virksomhed2] ApS som havde forpligtelsen. [virksomhed1] ApS henviste til, at der skete gennemfakturering – ”krone for krone” – så fakturaer fra [virksomhed13], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS m.fl. blev viderefaktureret til [virksomhed2] ApS ”krone for krone”. Dvs. [virksomhed1] ApS kun fungerede som gennemstrømningsselskab uden at have en fortjeneste på de fakturerede ydelser. Dog forklarede [virksomhed1] ApS, at de fik andre opgaver af [virksomhed2] ApS til en god pris. ”Krone for krone” synspunktet blev dokumenteret for Skattestyrelsen ved fremlæggelse af fakturaer.”
2.14 Det kan således lægges til grund at [virksomhed1] ApS indgik i en ordning med fiktive fakturafabrikker om at ”hvidvaske” penge. Det er det eneste forhold, som kan udledes af [virksomhed13] ApS forklaring.
2.15 Skattestyrelsen har i sagen slet ikke taget stilling til spørgsmålet, hvorfor [virksomhed1] ApS skulle have indgået i en ordning om at agere som gennemstrømningsselskab, såfremt [virksomhed1] ApS ikke skulle have fået noget ud af det.
2.16 [virksomhed13] ApS forklaring virker utroværdig, og det er Klagerens opfattelse, at [virksomhed1] ApS overordnet har medvirket i en momskarussel af fiktive fakturafabrikker, og nu forsøger at ”tørre den af” på Selskabet for at slippe for beskatningen.
2.17 Synspunktet om, at fakturering skete ”krone for krone”, er irrelevant for nærværende sag, og det virker som tidligere nævnt utroværdigt, at et selskab ([virksomhed1] ApS), som har eksisteret siden 2012 skulle have ageret som gennemstrømningsselskab for Klagerens ”blå øjnes skyld”.
[x1]
2.18 Selskabet anvendte [x1] til at holde øje med sine medarbejdere, og evt. indlejede arbejdere fra andre virksomheder. Hvis ikke Selskabet havde anvendt [x1] ville Selskabet ikke have haft mulighed for at have overblik over de indlejede medarbejderes timeantal.
2.19 Skattestyrelsen har bl.a. begrundet skattepligten hos Selskabet med det argument, at 3 af de indlejede medarbejdere fremgik af [x1] tilhørende Selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt dokumentation for at pålægge Selskabet skatte- og afgiftsforpligtelsen.
Interviews med de indlejede medarbejdere
2.20 Skattestyrelsen anfører ligeledes, at Skattestyrelsen har interviewet 3 medarbejdere uafhængigt af hinanden, og at de alle 3 skulle have haft kendskab til [person1] og [person2]. Jeg skal i den forbindelse henvise til punkt 2.8.
2.21 Derudover bemærkes det, at det fremgår af dokumentet ”interviews medarbejdere 21. november 2022”, som herefter betegnes som bilag 2, at Skattestyrelsen havde kontaktet [person5] telefonisk, da de ikke kunne få fat på ham på hans bopæl.
2.22 Det fremgår dog ikke af bilag 2, hvilke spørgsmål Skattestyrelsen har stillet denne [person5], ligesom det ikke fremgår af sagen, hvilket indkomstår, der er blevet spurgt ind til.
2.23 Nærværende sag omhandler perioden 2. halvår 2019 og 2020, hvorfor sådan en information er yderst relevant for nærværende kontrolsag.
2.24 Skattestyrelsen opfordres (A) til at dokumentere, hvilket spørgsmål der er stillede til [person5], samt dokumentere til hvilke indkomstår der er blevet spurgt ind til.
2.25 Det fremgår nemlig ikke af sagen, at der skulle være registreret noget i [x1] for 2. halvår 2019 for denne [person5], hvorfor Klageren ønsker redegørelse for, hvilke anbringender Skattestyrelsen lægger til grund for beskatning for 2. halvår 2019.
2.26 Det forholder sig således, at der intet odiøst er i, at [person5] fremgik af [x1]en. Det Skattestyrelsen mangler at oplyse i sagen er, hvor [person5] var ansat ifølge e-indkomst for indkomståret 2019 og 2020.
2.27 Skattestyrelsen synspunkt synes at være uklart. Såfremt [person5] ikke skulle have været ansat hos [virksomhed1] ApS – har [person5] så medvirket til at modtage sorte penge for at udføre et stykke arbejde for [virksomhed3] A/S? Det fremgår ikke af sagen.
2.28 Det samme forhold gør sig gældende med [person6] og [person4], som er anført fra punkt 2.20 til 2.27.
2.29 Det bemærkes, at Skattestyrelsen har lagt de tre personers forklaring til grund for, at det er Selskabet der skal rammes af beskatning, hvorfor der gælder et skærpet dokumentationskrav for Skattestyrelsen, som offentlig myndighed.
2.30 De tre personers forklaring kan ikke stå alene, særligt når der ikke er fremlagt supplerende materiale fra interviewene.
2.31 Det er irrelevant for sagen, hvorvidt de 3 personer har været ansat i Selskabet for indkomståret 2021 og 2022, da sagen omhandler indkomståret 2019 og 2020.
2.32 På baggrund af det forelagte fra Skattestyrelsen må det lægges til grund, at Skattestyrelsen har følgende opfattelse:
- Selskabet anvendte [virksomhed1] ApS som gennemstrømningsselskab for, at
- Modtage kontanter fra fakturafabrikker til, at
- Aflønne medarbejdere ansat af [virksomhed1] ApS sort.
2.33 Skattestyrelsens opfattelse skal i det hele bestrides, og fremstår generelt udokumenteret. Skattestyrelsens overordnede begrundelse fremstår også meget uklart, da Klageren har svært ved at følge, hvorfor Selskabet skal pålægges forpligtelsen, når det er [virksomhed1] ApS som har anvendt fakturafabrikker for at unddrage statskassen.
2.34 Der foreligger intet materiale i sagen, som understøtter at Selskabet skulle have medvirket til unddragelsen.
2.35 Til slut bemærkes det, at det er svært for Selskabet at løfte bevisbyrden for et forhold, som de ikke har medvirket til.
2.36 På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at Klagerens påstand skal tages til følge.
2.37 Det gøres i forlængelse heraf gældende at skatte- og afgiftsforpligtelsen ultimativt må tilhøre [virksomhed1] ApS.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 1.477.000 kr. for udgifter afholdt til [virksomhed1] for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra [virksomhed1] for ikke at være reelle.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37 fremgår:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.
Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.
Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne for den omhandlende periode. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed1], jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.
Selskabet har ikke haft tilstrækkeligt mandskab til at udføre sine opgaverne. Selskabets underleverandør [virksomhed1] har viderefaktureret størstedelen af sine underleverandørudgifter én til én til selskabet. Størstedelen af underleverandørerne til [virksomhed1] er under konkurs, ingen af underleverandørerne har besvaret Skattestyrelsens henvendelser, underleverandørerne har ikke afholdt almindelige driftsudgifter, underleverandørerne branchekoder stemmer ikke overens med de fakturerede ydelser, ingen af underleverandørerne er godkendte vagtfirmaer, underleverandørerne videreoverfører midler til udlandet, og underleverandøren [virksomhed15] har ikke kendskab til de fakturerede ydelser.
Arbejderne [person4], [person5] og [person6] har tilkendegivet, at de er blevet ansat af selskabet, og selskabet har registreret timer for arbejdere, som ikke er lønmodtagerregisteret i selskabet, [virksomhed1] eller [virksomhed1]s underleverandører.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.
Formalitet
Landsskatteretten skal herudover tage stilling til, hvorvidt skatteforvaltningslovens fristregler om varsling og ændring af selskabets skatteansættelser er overholdt.
Retsgrundlaget
Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår:
”§ 31.Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.
Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
...
§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
...
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har angivet moms kvartalsvis i 2019. Selskabets angivelsesfrist for 3. kvartal 2019 er senest den 1. december 2019, jf. momslovens § 57, stk. 4.
Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 16. december 2022 og endelig afgørelse den 14. marts 2023 efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
Det er en betingelse for ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvaret, at forholdet kan tilregnes selskabet som mindst groft uagtsomt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Selskabet har angivet momstilsvar af udgifter afholdt til [virksomhed1], som ikke anses for at være reelle. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt.
Det er yderligere er en betingelse for ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvaret, at Skattestyrelsen har varslet ændringen senest 6 måneder efter, at styrelsen er kommet til kundskab om forholdet for ansættelsesændringen og at ændringen har været fastsat senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Skattestyrelsen har den 29. november 2022 modtaget lønoplysninger fra selskabets timeregistreringssystem, som, sammenholdt med selskabets lønoplysninger viser, at selskabet har anvendt uregistreret arbejdskraft. Retten anser kundskabstidspunktet for tidspunktet for modtagelse af lønoplysningerne, idet oplysningerne har dannet grundlag for Skattestyrelsens ændring.
Retten finder derfor, at forslaget til afgørelse er fremsendt mindre end 6 måneder fra kundskabstidspunktet, og at Skattestyrelsens afgørelse er fremsendt mindre end 3 måneder efter forslaget til afgørelse.
Retten finder herefter, at Skattestyrelsen har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.