Kendelse af 07-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024

Journalnr. 23-0056657

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj.

Motorstyrelsens
afgørelse

Selskabets

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Nypris

295.091 kr.

Stadfæstelse

Handelspris

243.900 kr.

228.221 kr.

Stadfæstelse

Afgiftspligtig værdi

137.039 kr.

Stadfæstelse

Registreringsafgift
(bruttoafgift + CO2-tillæg)

124.963 kr.

Stadfæstelse

Bundfradrag

18.101 kr.

Stadfæstelse

Beregnet registreringsafgift

106.862 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Art:

Personbil

Mærke/model:

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T 160 Acenta DCT 5d

Første registrering:

23. marts 2021

Motor:

Benzinmotor 1332 ccm 117 kW/160 hk

Kilometerstand:

18.000 km

Udstyr:

Hvid, 5 selealarmer, ESC, 6 airbags, metallak, anhængertræk

Motorregisteret indeholder oplysninger om køretøjet, bl.a. udstyr og anmeldelsen.

Selskabet er registreret som selvanmelder efter reglerne i registreringsafgiftsloven §§ 14-16.

Selskabet selvanmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 22. februar 2022 med en kilometerstand på 18.000 km og en vedligeholdelsesstand til middel.

Da køretøjet er under fire år på anmeldelsestidspunktet, findes der ikke synsoplysninger på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

På www.[...] ses ved søgning på Nissan Qashqai 1,3 DIG-T bl.a. følgende oplysninger:

· Modellen med benzinmotorvarianten 1332 ccm (117 kW/160 hk) blev produceret i perioden 2017 - 2021.

Der foreligger vognkortsoplysninger for køretøjet. Køretøjets model J11 samt udstyrsniveau Acenta fremgår heraf.

Vedrørende handelsprisen

Der er til brug for vurderingen af køretøjets handelspris foretaget en undersøgelse af annoncemateriale for Nissan Qashqai 1,3 Dig-T 160 Acenta DCT 5d med henblik på at udvælge det annoncemateriale, som bedst muligt kan beskrive den almindelige pris for sammenlignelige køretøjer. Undersøgelsen inkluderer en udsøgning i historiske data fra Bilinfo, samt det af Motorstyrelsen og selskabet fremlagte annoncemateriale. Undersøgelsen har resulteret i udvælgelsen af følgende annoncemateriale, som inddrages i vurderingen af køretøjets handelspris:

1.

07/2021

10.000

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T 160 Acenta DCT 5d

aut., 17" alufælge, airc., fuldaut. klima, alarm, c.lås, fjernb. c.lås, infocenter, startspærre, varme i forrude, kørecomputer, fartpilot, auto. nedbl. bakspejl, udv. temp. måler, regnsensor,

sædevarme, højdejust. forsæder, 4x el-ruder, elspejle m/varme, bakkamera, parkeringssensor (bag), parkeringssensor (for), automatisk start/stop, skiltegenkendelse, cd/radio, cd, navigation,

multifunktionsrat, håndfrit til mobil, bluetooth, musikstreaming via bluetooth, android auto, apple carplay, usb tilslutning, aux tilslutning, armlæn, bagagerumsdækken, isofix, kopholder,

stofindtræk, automatisk lys, led kørelys, airbag, abs, antispin, servo, esp Metallak - Tekna

Annonceret hos forhandler (postnr. [...]).

Annonceringsperiode og -pris:

27.10.2021 - 14.01.2022 til 274.900 kr.

Salgspris: Uoplyst.

2.

03/2021

17.000

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T 160 Acenta DCT 5d

Hvidmetal, aut., 17" alufælge, 2 zone klima, fjernb. c.lås, fartpilot, kørecomputer, startspærre, udv. temp. måler, sædevarme, højdejust. førersæde, 4x elruder, el-klapbare sidespejle m. varme, bakkamera, parkeringssensor (bag), parkeringssensor (for), elektrisk parkeringsbremse, håndfrit til mobil, android

auto, apple carplay, usb tilslutning, armlæn, isofix, bagagerumsdækken, kopholder, stofindtræk, splitbagsæde, 6 airbags, abs, esp, servo, vognbaneassistent, automatisk nødbremsesystem

Annonceret hos forhandler (postnr. [...]).

Annonceringsperiode og -pris:

28.01.2022 - 14.02.2022 til 272.900 kr.

Salgspris: 265.000 kr.

3.

03/2021

20.000

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T 160 Acenta DCT 5d

nissan qashqai mest solgte bil i 2019! oplev denne fine og velholdte nissan qashqai udstyret med; p-sensor for & bag, auto. klima, bakkamera, fartpilot, apple carplay/android auto., led kørelys, anhængertræk med trækævne på 1.500 kg., og meget

mere! Fjernb. c.lås, parkeringssensor (for), parkeringssensor (bag), fartpilot, kørecomputer, auto. nedbl. bakspejl, udv. temp. måler, regnsensor, sædevarme, højdejust. forsæde, el-klapbare sidespejle m. varme, bakkamera, bluetooth, armlæn, isofix, kopholder, stofindtræk, splitbagsæde, læderrat, tågelygter, automatisk lys, led kørelys, ikke ryger, usb tilslutning, 17" alufælge, airbag, abs, antispin, servo, aut., 2 zone klima. apple carplay, aut. start/stop, aut. klimaanlæg, bakkamera, bluetooth, centrallås, elruder for/bag, el-spejle, fartpilot, infocenter, kørecomputer, multifunktionsrat, musikstreaming via bluetooth, navigation via. apple carplay, parkeringsensor for og bag, regnsensor, sædevarme for, 17" alufælge, indfarvede kofangere, led kørelys, metallak, tågelygter, armlæn, armlæn bag, bagagerumsdækken, højdejusterbart førersæde, kopholder, læderrat, multijusterbart rat, stofindtræk, abs, antispin, activ city stop, cross trafic alert, dæktrykssensor, isofix, selealarm, startspærre, 5 sidepladser.

Annonceret hos forhandler (postnr. [...]).

Annonceringsperiode og -pris:

22.12.2021 - 24.01.2022 til 269.995 kr.

Salgspris: 265.915 kr.

4.

02/2021

10.000

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T Acenta DCT 160HK 5d 7g Aut.

1 ejer, aut. start/stop, brake assist, autolight, navigation via. apple carplay, aut. klimaanlæg, parkeringsensor for og bag, bakkamera, infocenter, højdejust. forsæde, bluetooth, apple carplay, android auto, elruder for/bag, fartpilot, klimaanlæg, abs, selealarm, antispin, centrallås, el-spejle, automatgear, el-håndbremse, håndfri telefon, kørecomputer, regnsensor, servo, sædevarme for, højdejusterbart førersæde, justerbart rat, kopholder, læderrat, tonede ruder, armlæn, multijusterbart rat, lyssensor, dæktrykssensor, bagagerumsdækken, musikstreaming via bluetooth, stofindtræk, klimaanlæg 2-zoner, usb stik, 17" alufælge, hillassist, led kørelys, isofix; danmarks mest solgte bil i 2019! oplev suv højde i denne fine nissan qashqai med hele 160 hk og træk evne på 1.500 kg bilen er udstyret med: - p-sensor for/bag - bakkamera - navigation - appel carplay - fartpilot - auto. klima - og meget mere! android auto, apple carplay, aut. klimaanlæg, aut. start/stop, automatgear, bakkamera, centrallås, bluetooth, el-håndbremse, elruder for/bag, fartpilot, el-spejle, infocenter, højdejust. forsæde, håndfri telefon, klimaanlæg, kørecomputer, navigation via. apple carplay, musikstreaming via bluetooth, parkeringsensor for og bag, regnsensor, servo, sædevarme for, alufælge, led forlygter, armlæn, bagagerumsdækken, højdejusterbart førersæde, kopholder, justerbart rat, læderrat, multijusterbart rat, stofindtræk, abs, 1 ejer, antispin, autolight, dæktrykssensor, brake assist, lyssensor, selealarm

Annoncekilde: Autodesktop

Annonceret hos forhandler (postnr. ukendt).

Annonceringsdato og -pris:

15.02.2022 til 279.975 kr.

Salgspris: Uoplyst.

5.

03/2021

10.000

Nissan Qashqai 1,3 Dig-T Acenta DCT 160HK 5d 7g Aut.

Aircondition, android auto, apple carplay, aut. start/stop, automatgear, aux stik, bluetooth, centrallås, el-spejle, fartpilot, infocenter, håndfri telefon, klimaanlæg, kørecomputer, multifunktionsrat, musikstreaming via bluetooth, navigation via. apple carplay, parkeringsensor for og bag, ratgearskifte, sædevarme for, usb stik, alufælge, led kørelys, metallak, tågelygter, armlæn, armlæn bag, bagagerumsdækken, højdejusterbart førersæde, justerbart rat, kopholder, læderrat, multijusterbart rat, airbag, abs, antispin, autolight, dæktrykssensor, isofix, selealarm, startspærre; danmarks mest solgte bil i 2019! oplev suv højde i denne fine nissan qashqai med hele 160 hk og træk evne på 1.500 kg bilen er udstyret med: - p-sensor for/bag - bakkamera

- navigation - appel carplay - fartpilot - auto. Klima - og meget mere! fabriksgaranti indtil 31/3/2024! aircondition, android auto, apple carplay, aut. start/stop, automatgear, aux stik, bluetooth, centrallås, el-spejle, fartpilot, infocenter, håndfri telefon, klimaanlæg, kørecomputer, multifunktionsrat, musikstreaming via bluetooth, navigation via. apple carplay, parkeringsensor for og bag, ratgearskifte, sædevarme for, usb stik, alufælge, led kørelys, metallak, tågelygter, armlæn, armlæn bag, bagagerumsdækken, højdejusterbart førersæde, justerbart rat, kopholder, læderrat, multijusterbart rat, airbag, abs, antispin, autolight, dæktrykssensor, isofix, selealarm, startspærre

Annoncekilde: Autodesktop

Annonceret hos forhandler (postnr. ukendt).

Annonceringsdato og -pris:

17.02.2022 til 270.975 kr.

Salgspris: Uoplyst.

Selskabet har ved værdiansættelsen af køretøjets handelspris, beregnet et fradrag for særlig anvendelse, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Selskabet har som dokumentation for køretøjets særlige anvendelse med flere chauffører fremlagt fem lejekontrakter, hvoraf fremgår, at [virksomhed1] A/S, CVR.nr. [...1], udlåner køretøjerne til kunder, der har køretøjer til reparation hos [virksomhed1] A/S. Videre fremgår følgende af lejekontrakterne:

"[...]

*Bilen returneres på det aftalte tidspunkt, i samme stand som den blev leveret i. Hvis ikke, forbeholdes ret til at opkræve betaling for rengøring (800kr)

* Bilen leveres fuld tank, bilen skal leveres fuld, hvis ikke vil der blive faktureret gebyr på 150kr. plus brændstof.

* Rygning og dyr er forbudt i alle udlejningsbiler. Overholdes dette ikke, rengøres bilen for lejers regning. (1200 + moms)

Bilen må ikke bruges til: Person- eller godstransport mod betaling.

til at trække eller slæbe et andet køretøj eller påhængsvogn.

Til motorsportsarrangementer eller på steder, hvor bilen kan blive beskadet.

* Personer som ikke er godkendt af udlejer, eller påvirket af spiritus, narkotika, medicin m.v. Lejer er ansvarlig for at dette ikke sker.

* Kørsel uden for Danmarksgrænser er forbudt.

Lejer betaler til udlejer:

* Selvrisiko pr. ikke sammenhængende skade (max 5000kr,)

* Bøder og andre juridiske krav, herunder advokatsalær, inkassosalær m.v. i forbindelse med parkering-, færdsels-, eller anden lovovertrædelse begået af lejer i lejeperioden.

* Lejemålet er inkl. 100km pr. dag. overkørte km koster 3,5kr. pr. km.

- Lejebilen skal afleveres senest kl.17.30 den ejers bil er færdig meldt. overskridelse faktureret med 500kr. pr. påbegyndt døgn.

* Skader på bilen som ikke er dækket af forsikringer, herunder beskadigelse af indtræk, dækkes udelukket af lejer.

* enhver omkostning, iberegnet vignens fulde værdi i forbindelse med skade og/eller tyveri, hvor lejer har overtrådt færdselslovens §28, 53 og/eller 54, om gentagne forseelser, forseelser, der har resulteret i frakendelse sikring af køretøj mod selvstart og uberrettigt benyttelse, når den efterlades.

* udejer har truffet alle forholdsregler med henblik på, at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle sådanne alligevel opstå, er udlejer imidertid ikke ansvarlig herfor, og heller ikke for eventuelle følger heraf.

[...]"

De fremlagte lejekontrakter er indgået for perioderne 9. november 2021 til 10. november 2021, 22. november til 26. november 2021, den 9. december 2021, 16. december 2021 til 22. december 2021 og 20. december til 24. december 2021.

Det fremgår af Køretøjsregistreret, at i perioden 23. marts 2021 til 2. februar 2022, er [virksomhed1] A/S registeret som bruger af køretøjet, og som leasingtager i den samme periode.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har ændret selskabets selvanmeldte handelspris og fastsat handelsprisen til 243.900 kr., og fastholdt selskabets selvanmeldte nypris for køretøjet på 295.091 kr., og har beregnet registreringsafgiften på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi, der er beregnet på grundlag af køretøjets nypris og handelspris inklusive afgift.

Som begrundelse for afgørelsen er anført:

"[...]

Vores vurdering

Vi vurderer, at jeres værdifastsættelse af køretøjet ikke er korrekt.

I vores vurdering har vi lagt vægt på følgende:

Særlig anvendelse

I har taget fradrag for særlig anvendelse uden at dokumentere berettigelsen. Vi henviser til registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1. Her fremgår det, at der kan foretages fradrag for særlig anvendelse ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der dokumenteres at have været anvendt til særlige formål med flere chauffører. Vi henviser også til Motorstyrelsens nyhedsbrev fra 1. april 2020 om dokumentation for særlig anvendelse. Der er kun dokumenteret lejekontrakter for en mindre del af køretøjets kilometerstand.

Billigste annoncer

Vi har tilsidesat jeres annoncegrundlag, da vi vurderer, at I alene har taget udgangspunkt i de billigste annoncer på det pågældende tidspunkt. Annoncerne er derfor ikke et udtryk for den almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Det står i registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1 og registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 1.

Annoncen med en kilometerstand på 16.000 afvises med baggrund i en liggetid på 336 dage.

Annoncen med en kilometerstand på 8500 afvises med baggrund i manglende stelnummer.

Virksomhedens handelspris kan ikke godkendes, idet Motorstyrelsen skønner den ikke er markedsdannende efter REGAL §10 stk. 1.

Vi har på den baggrund lavet en ny værdifastsættelse af køretøjet.

Antal annoncer

Vi har fundet 4 stk. annoncer, som vi skønner, er mere retvisende end de afviste annoncer, I har anvendt. Annoncerne er udsøgt på anmeldelsesdatoen. Den ene af dine annoncer medtages i beregningen da vi skønner, at den udgør et retvisende grundlag for en markedsdannende pris.

Lejekontrakterne anses som dokumentation for kilometerstanden på anmeldte køretøj.

I vores værdifastsættelse har vi som udgangspunkt fratrukket nummerpladeomkostningerne.

I annoncer, hvor prisen er angivet eksklusive nummerpladeomkostninger, har vi ikke fratrukket denne type omkostninger, da de ikke er inkluderet i afgiftsgrundlaget. Det kan I læse om i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 34, stk. 2.

I kan læse mere om, hvordan vi er kommet frem til den nye værdifastsættelse af jeres køretøj i det vedhæftede bilag. I bilaget kan I under hver enkelt annonce læse mere om, hvilke reguleringer, vi har lavet.

[...]

Vi har beregnet et fradrag for kilometerstand, fordi dit køretøj har kørt mere end gennemsnittet af kilometerstanden for de annoncerede køretøjer. Fradraget er fratrukket handelsprisniveauet og er beregnet med udgangspunkt i afvigelsen i kilometerstanden mellem dit køretøj og gennemsnittet af kilometerstanden for de annoncerede køretøjer. Du kan læse mere om, hvordan vi regulerer for kilometerstanden i Den juridiske vejledning afsnit I.A.1.5.3.1.2.

Køretøjets stand er ved syn vurderet til middel. Handelsprisen er derfor ikke reguleret for stand.

Det følger af Motorstyrelsens faste, administrative praksis, at der for personbiler over 1 år ses bort fra værdien af udstyrsgenstande med en nyværdi under 10.000 kr. inklusive registreringsafgift. Dette fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.5.3.1.2.

Uddybende bemærkninger til begrundelsen: Der justeres skønsmæssigt for afvigende kilometerstand med -8600 med baggrund i en forskel fra anmeldte køretøj og annoncerne på 64 %.

[...]"

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen den 31. august 2023:

"[...]

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen af den 11. april 2023.

Klagen deles op i følgende punkter:

• Markedsdannende nypris

• Annoncegrundlag

• Fradrag for udlejning

• Handelspris

• Tolerancegrænse

Markedsdannende nypris

Sagens køretøjs listepris er fundet ud fra modeltype og vognkort på [...dk].

Den anvendte listepris er gældende i perioden: 17. februar 2021 hvilket indbefatter sagens køretøj. Det skal bemærkes at de data som står anført i [...dk] er indberettet af den danske importør.

Registreringsafgiften er beregnet i DMR.

Listeprisen tillægges registreringsafgift og ekstraudstyr for, at få den korrekte nypris på sagens køretøj. Se side 10-11.

Annoncegrundlag

Motorstyrelsen henviser til afgørelsen, hvor der under hver annonce står angivet hvilke skønsmæssige reguleringer og fradrag som er foretaget på de enkelte køretøjer.

Med ovennævnte skønnes det, at de anvendte køretøjer er sammenlignelige med sagens køretøj.

Se side 15-19 i afgørelsen.

Fradrag for udlejning

Begrundelse for undladelse af fradrag for udlejning ses i brev dateret den 14. april 2023.

Handelspris

Med det anvendte annoncegrundlag, vurderes det at handelsprisen afspejler handelsprisniveauet på sagens køretøj.

Motorstyrelsen henviser til begrundelsen i afgørelsen.

Tolerancegrænse

Et pristjek foretages efter reglerne om værdifastsættelse af brugte køretøjer. Reglerne om værdifastsættelse af brugte køretøjer efterlader et vist skøn for så vidt angår selve vurderingen af, hvad køretøjets handelspris kan anses for at være. Der er således hjemmel til at foretage et skøn.

Værdiansættelse af et aktiv kan sjældent foretages eksakt. Flere værdiangivelser kan være "rigtige" i den forstand, at der inden for en vis ramme kan være variationer, som beror på tilfældigheder og subjektive skøn.

Når der ved efterlevelse af en regel er efterladt myndigheden et skøn, gælder forvaltningsretlige regler og principper, herunder især lighedsprincippet og udgangspunktet om, at skønnet er pligtmæssigt i den forstand, at der ikke må fastsættes regler for skønnet.

Dog kan der efter almindelige forvaltningsretlige principper fastsættes interne retningslinjer for et skøn i skatte- og afgiftsretten, henset til at der er tale om masse-administration, så længe disse skøn er lovlige og saglige.

Det skal endvidere sikres, at de interne retningslinjer ikke hindrer, at skønnet reelt tilgodeses og udøves, således at de hensyn, som er afgørende for at træffe en lovlig og korrekt afgørelse, altid varetages ved en konkret stillingtagen.

Skatteforvaltningen udarbejdede i forbindelse med indførslen af selvanmelderordningen ved lov nr. 265 af 23. april 2008 tolerancegrænser for, hvornår en difference mellem den af selvanmelderen anmeldte afgift og den ved pristjekket fremkomne afgift skulle reguleres via en afgørelse. Disse tolerancegrænser blev udmøntet i tabeller med beløbsmæssige grænser fastlagt i forhold til forskellige intervaller for handelspriser og for forskellige typer af køretøjer. Disse tabeller blev anvendt indtil 1. januar 2022.

Tolerancegrænserne var således administrativt fastsatte, og fremgår ikke af registreringsafgiftsloven, registreringsafgiftsbekendtgørelsen eller Den juridiske vejledning.

Tolerancegrænserne anvendes i forhold til den handelspris, som afgiften beregnes af, og er beløbsmæssige grænser fastlagt i forhold til forskellige intervaller for handelspriser og for forskellige typer af køretøjer.

Begrebet tolerancegrænser var kendt blandt selvanmelderne, men de kendte ikke de specifikke beløbsgrænser.

Tolerancegrænserne skal vurderes i forlængelse af værdifastsættelsen og det skøn, der foretages herved.

At Motorstyrelsen ophørte med at udarbejde tabeller for tolerancegrænser fra 1. januar 2022, medfører ikke, at der ved Motorstyrelsens pristjek ikke stadig foretages en konkret og individuel vurdering af, om det af selvanmelderen foretagne skøn ligger "inden for skiven", eller om der skal foretages en regulering.

Såfremt differencen i handelsprisen skyldes deciderede fejl fra selvanmelderens side, vil der dog altid blive foretaget en regulering, da der i sådanne tilfælde ikke arbejdes med tolerancegrænser.

Som fejl kan nævnes, at selvanmelderen ved værdifastsættelsen har set bort fra ekstraudstyr, at der ikke indsendes dokumentation for anvendt handelspris, manglende km regulering, anvendt biler, der ikke er sammenlignelige eller har anvendt for få biler i sammenligningsgrundlaget.

Tolerancegrænserne har således alene fundet anvendelse i de tilfælde, hvor Motorstyrelsen har været enig i selvanmelderens grundlag for skønsudøvelsen.

[...]"

Motorstyrelsen har den 14. marts 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse:

"[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Tolerancegrænser

Motorstyrelsen oplyser at Skatteforvaltningen, i forbindelse med indførslen af selvanmelderordningen ved lov nr. 265 af 23. april 2008, udarbejdede tolerancegrænser for, hvornår en difference mellem den af selvanmelderen anmeldte afgift og den ved pristjekket fremkomne afgift skulle reguleres via en afgørelse.

Disse tolerancegrænser blev udmøntet i tabeller med beløbsmæssige grænser fastlagt i forhold til forskellige intervaller for handelspriser og for forskellige typer af køretøjer. Disse tabeller blev anvendt indtil 1. januar 2022.

Tolerancegrænserne var således administrativt fastsatte, og fremgår ikke af registreringsafgiftsloven, registreringsafgiftsbekendtgørelsen eller Den juridiske vejledning.

Tolerancegrænserne anvendes i forhold til den handelspris, som afgiften beregnes af, og er beløbsmæssige grænser fastlagt i forhold til forskellige intervaller for handelspriser og for forskellige typer af køretøjer.

At Motorstyrelsen ophørte med at udarbejde tabeller for tolerancegrænser fra 1. januar 2022, medfører ikke, at der ved Motorstyrelsens pristjek ikke stadig foretages en konkret og individuel vurdering af, om det af selvanmelderen foretagne skøn ligger "inden for skiven", eller om der skal foretages en regulering.

Såfremt differencen i handelsprisen skyldes deciderede fejl fra selvanmelderens side, vil der dog altid blive foretaget en regulering, da der i sådanne tilfælde ikke arbejdes med tolerancegrænser.

Som fejl kan nævnes, at selvanmelderen ved værdifastsættelsen har set bort fra ekstraudstyr, at der ikke indsendes dokumentation for anvendt handelspris, manglende km regulering, anvendt biler, der ikke er sammenlignelige eller har anvendt for få biler i sammenligningsgrundlaget.

Tolerancegrænserne har således alene fundet anvendelse i de tilfælde, hvor Motorstyrelsen har været enig i selvanmelderens grundlag for skønsudøvelsen.

Regulering for særlig anvendelse

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021), at den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der dokumenteres at have været anvendt langt overvejende til særlige formål med flere chauffører, nedskrives som udgangspunkt med 5 pct. for den særlige anvendelse.

Motorstyrelsen er enig i, at det er selskabet, der har bevisbyrden for at dokumentere, at køretøjet i langt overvejende grad har været anvendt til særlige formål med flere chauffører.

Motorstyrelsen finder, at køretøjets udlån som værkstedsbil ikke er omfattet af begrebet særlig anvendelse med flere chauffører, idet kørslen i henhold til de fremlagte lejekontrakter må anses som sædvanlig kørsel, der ikke medfører, at køretøjet udsættes for en usædvanlig værdiforringelse. Hertil er Motorstyrelsen enig i, at der ikke er fremlagt dokumentation for at køretøjet i overvejende grad har været udlånt som værkstedsbil.

Motorstyrelsen er derfor enig i, at der ikke skal foretages fradrag for særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 32, stk. 1.

Motorstyrelsens hjemmel til at foretage kontrol

Motorstyrelsen er enig i, at vi har hjemmel til at foretage en kontrol af den afgift, som selskabet har angivet, jf. registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den angivne værdi er forkert, jf. SKM2022.570.BR (Retten i [by1] dom af 4. november 2022)

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.

[...]"

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen ikke har hjemmel til at efterprøve selskabets selvanmeldte handelspris, og at der ved vurderingen af køretøjets handelspris, skal foretages et fradrag for særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsen § 32, stk. 1.

Selskabet har selvanmeldt en handelspris på 228.221 kr. og en nypris er 295.091 kr., der medfører en beregning af den afgiftspligtig værdi til 128.230 kr., og en registreringsafgift på 99.992 kr.

Det er selskabets opfattelse, at handelsprisen inklusive afgift for sagens køretøj er vurderet for højt, og har anført følgende begrundelse:

"[...]

Handelsprisen er den pris, som en bruger må forvente at skulle betale for en tilsvarende personbil på det danske marked. Motorstyrelsen anvender 5 stk. annoncer af varianten, årgangen, sammenlignelige kilometerstand. Alle de anvendte annoncer i beregningen er udsøgt på anmeldelsestidspunktet. Der skal i beregningen anvendes de mest sammenlignelige annoncer i forhold til anmeldte køretøj. Handelsprisen skønnes markedsdannende efter REGAL §10 stk. 1.

[...]

1. Indledning

Vi anmoder, at Skatteankestyrelsen i første omgang tager en vurdering af om Motorstyrelsen har tilstrækkeligt hjemmel til at ændre vores værdiansættelse på det anmeldte køretøj, ved at gennemgå sagens oprindelige materiale som er dokumenteret på anmeldelsestidspunktet. Motorstyrelsen har udlagt betaling og vurdering af registreringsafgifter på køretøjer, til selvanmeldere med anbefaling om anvendelse af deres juridiske vejledning, samt registreringsafgiftslovens bestemmelser.

I vores værdiansættelse på det anmeldte køretøj, har vi på anmeldelsestidspunktet fulgt enhver vejledning og bestemmelse på området, og der giver derfor ikke Motorstyrelsen hjemmel til komplet at ændre vores værdiansættelse og derved vores skønsmæssige vurdering af markedet.

Motorstyrelsen regulerer værdifastsættelsen, ved at bringe et andet annoncemateriale til sag, og derved ændrer værdiansættelsen efter deres skøn. Deres skøn er IKKE mere korrekt end vores, og da vi ikke laver faktuelle fejl i vores værdiansættelse, mener vi ikke at Motorstyrelsen med hjemmel kan ændre værdiansættelsen, med den fordel at der betales uregelmæssig for meget i registreringsafgift.

Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at gennemgå vores værdiansættelse for fejl og skønsmæssig fejlvurdering, før denne værdiansættelse sammenlignes med Motorstyrelsens. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke mener, at vores værdiansættelse er korrekt, og Motorstyrelsen derved har tilstrækkelig lovhjemmel til at ændre vores værdiansættelse, ser vi frem mod at modtage skatteankestyrelsens begrundelse med henvisning til registreringsafgiftsloven for vores fejlbehæftninger. Hvis dette er muligt, anmoder vi derefter om skatteankestyrelsens skønsmæssige vurdering. Vi ser ligeledes frem til at høre skatteankestyrelsens bemærkninger til vores bemærkninger mod Motorstyrelsens fejl i Motorstyrelsens værdiansættelsesgrundlag.

2. Særlig anvendelse

Motorstyrelsen skriver følgende:

[...]

Vi har dokumenteret, at køretøjet har været brugt til skiftende chauffører. Køretøjet har kørt 18.000 km, hvorfor vi blot har dokumenteret et lille udpluk af materialet herfor. I kan ikke forvente, at vi sender samtlige lejekontrakter på køretøjet. Vi bemærker samtidigt, at I tidligere blot har bedt om 3-5 lejekontrakter eller lign.

Denne underkendelse er uberettiget.

3. Billigste annoncer

Motorstyrelsen skriver følgende:

[...]

Vi vil gerne påpege, at vores gennemsnitlige udsalgspris afviger med under 1 % fra jeres beregning. Vi forholder os derfor meget forundrende og kritiske overfor, at vi alene har taget udgangspunkt i de billigste annoncer på pågældende tidspunkt.

Annoncen med 16.000 km er tilvalgt fordi kilometerstanden ligger tættest muligt på aktuelle køretøj, samt at der er en sammenhæng mellem antal kørte kilometer og prisniveau kontra markedet.

Vi har ingen chance for at vide, at køretøjet med kilometerstand på 8.500 km ikke er oprettet med et stelnummer. Vi bemærker desuden, at dette ikke burde have en indvirkning på beregningen, da der ej heller har været behov for en udstyrsregulering ifm. beregningen.

4. Afsluttende bemærkninger

Hos [forening1] overholder vi glædende praksis og lovgivning med hensyn til værdifastsættelse og korrekt

registreringsafgift. Dette er med udgangspunkt i Den Juridiske vejledning.

Derfor er det også afgørende for os at Motorstyrelsens også selv agere indenfor samme vilkår når det kommer til vurderinger og afgørelser med henblik på værdifastsættelse og registreringsafgift.

Værdifastsættelse er ikke en præcis videnskab men mere en skønsmæssig vurdering med udgangspunkt i gældende praksis og Lovgivning. Hvorfor dette bør tages i overvejelserne, at der vil altid være afvigelser indenfor skønsmæssig parameter, dette kan derfor anses for at være lige så gyldig som i hver anden sag.

Det ses også i andre sager i forbindelse med partshøringer og afgørelser, at disse parametre kan variere afhængigt af den enkelte sagsbehandler Motorstyrelen. Dette resulterer i forskellige fortolkninger i hver sag. Det afspejles også i nogle andre sager vi har modtaget fra Motorstyrelsen hvor der er reguleret for under minimumsgrænsen på 5-10.000 kr. f.eks. Har der været i nogle tilfælde ned til 350 kr. og 1.000 kr. med ansvarsvurdering.

På baggrund af dette vil [forening1] påpege at vi ikke har begået noget fejl og har fulgt gældende praksis og styresignaler for værdifastsættelse af køretøjer.

I den aktuelle sag har Motorstyrelsens sagsbehandler ikke taget højde for, at vurderingsdatoen for anmeldelsen er d. 21-02-2022. Dette er afgørende i forhold til den praksis, der skal anvendes, da Motorstyrelsen har ændret praksis og tilføjet nye styresignaler siden vurderingen. Ifølge den tidligere praksis og regler fra d. 21-02-2022 var der en intern proces med tolerancegrænser for afvigelser, og i dette tilfælde var grænsen for handelspriser mellem 200.000 kr. - 300.000 kr. på 10.000 kr. hvorfor vores skal godkendes.

[...]"

Selskabet har den 6. marts 2024, sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse:

"[...]

[forening1] er af den opfattelse, at fradraget er berettiget.

Fradrag for særlig anvendelse

§32 i bekendtgørelsen om registreringsafgift lyder således:

[...]

Fradraget for særlig anvendelse gives til køretøjer, der har haft skiftende chauffører, og hvor den særlige anvendelse er i langt overvejende grad. Begge parametre er opfyldt for sagens køretøj, hvor alle kørsler i køretøjet som udgangspunkt har en ny chauffør hver gang, og ved det forhold, at køretøjet udelukkende bruges som lånebil med de nye chauffører.

Der gives eksempler i bekendtgørelsen med eks. politiets køretøjer og sygetransport, men i praksis fra Motorstyrelsen gives fradraget primært til tidligere taxaer, demobiler og udlejningsbiler.

Alle de ovenstående eksempler, som er de anvendelser fradraget primært gives til, er alle anvendelser, hvor køretøjet generelt lider et mindre slid, end den anvendelse sagens køretøj har.

Tidligere taxaer, der er den helt primære modtager af fradraget, har i dag afdækning af sæder, lak, undervogn, instrumentering m.v., der gør taxaerne i praksis ofte er i bedre stand end et gennemsnitligt køretøj, når køretøjet afgiftsberigtiges og fradraget gives. Det samme gør sig gældende for demobiler, der ofte er helt nye biler, hvor sælgeren kører med i bilen, eller kørslen er meget kort. Sagens køretøj kan bedst sammenlignes med udlejningsbiler, og det slid de modtager, men selv her er anvendelsen mindre skadelig for køretøjet, da køretøjer til udlejning er indkøbt og indrettet netop til formålet.

[forening1] er af den opfattelse, at sagens køretøjs særlige anvendelse, er den der opfylder paragraffens ordlyd, og Motorstyrelsens praksis, bedst.

Der er udelukkende skiftende chauffører, og der er for meget korte perioder. Køretøjet anvendes ikke til andet, hvorfor det ikke kun er i langt overvejende grad, men udelukkende.

Det er herudover tydeligt at læse i fremstillingen på s. 7, at forhandleren er opmærksom på køretøjets anvendelse, kan foranledige væsentlige skader og slid.

Forhandleren stiller eks. krav om udbedring af skader ved lån. Dette indikerer i sig selv, at der er erfaring med, eller overvejende risiko for, der forsages skader af den anvendelse chauffører af køretøjet har. Det er en velkendt praksis, at tidligere skadede køretøjer får fradrag, så selvom en eventuel skade udbedres, er køretøjet i en afsætningsmæssigt sammenhæng stadig væsentligt dårligere end et tilsvarende køretøj.

Skatteankestyrelsen skrive på side 18, at:

''Landsskatteretten finder, at køretøjets udlån som værkstedsbil ikke er omfattet af begrebet særlig anvendelse med flere chauffører, idet der henvises til, at kørslen i henhold til de fremlagte lejekontrakter må anses som sædvanlig kørsel, der ikke medfører, at køretøjet udsættes for en usædvanlig værdiforringelse. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for at køretøjet i overvejende grad har været udlånt som værkstedsbil.''

Skulle køretøjet værdifastsættes efter §10 stk. 1 i registreringsafgiftsloven, ville Motorstyrelsen være forpligtet til at finde tilsvarende køretøjer, altså andre køretøjer som tidligere har været lånebiler på værksteder. Her vil disse køretøjer utvivlsomt være udbudt til en lavere pris, da den almindelige pris en køber vil give for et sådant køretøj, altid vil være lavere end et tilsvarende køretøj, der har været anvendt almindeligt.

Det samme gør sig også gældende for tidligere taxaer, hvor det er normal praksis hos forhandlere, at annoncere modeller der typisk anvendes som taxaer, med tekster som ''ikke en tidligere taxa'', da det trækker prisen ned. En tidligere lånebil fra et værksted vil være i samme kategori, og utvivlsomt endnu lavere prissat.

Giver Skatteankestyrelsen ikke fradraget for særlige anvendelse, skal der gives et skønsmæssigt fradrag, der tager udgangspunkt i, hvad et tilsvarende køretøj vil have af handelspris. Det er utvivlsomt, det er en lavere pris end et almindeligt køretøj.

Sagens køretøj har altså mere skiftende chauffører end alle de sammenlignelige anvendelser, og de anvendelser der gives i eksempel i bekendtgørelsen, og anvendelsen er udelukkende til formålet. Den afgiftspligtige værdi af en tidligere værkstedbil er altid lavere end et køretøj, der ikke har haft det pågældende formål. Dette følger rent logisk, men ses også i praksis for taxaer, der som udgangspunkt altid får fradraget.

[...]"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen har hjemmel til at efterprøve selskabets selvanmeldte handelspris, og om der ved vurderingen af køretøjets handelspris, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021, skal foretages et fradrag for særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsen § 32, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021.

Retsgrundlag

Registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, har følgende ordlyd:

"For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres."

Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1. 1. pkt., og stk. 6, har følgende ordlyd:

"Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

[...]

Stk. 6. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, har følgende ordlyd:

"Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj er køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven, ved salg til bruger her i landet.

Stk. 2.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand."

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"Den afgiftspligtige værdi ansættes på grundlag af en samlet vurdering af køretøjet stand under hensyntagen til udstyr, kilometerstand, vedligeholdelse, eventuelle forbedringer eller forringelser som følge af ombygning og øvrige beskaffenhed.

Stk. 2.

Køretøjets stand vurderes på det tidspunkt, hvor køretøjet registreres eller skulle have været registreret i Køretøjsregisteret. Hvis køretøjet skal udføres fra landet, vurderes køretøjets stand på udførselstidspunktet."

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, der blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023, med virkning for køretøjer anmeldt efter den 1. marts 2023, har følgende ordlyd:

"Der beregnes et standardtillæg eller standardfradrag til den afgiftspligtige værdi af en person- eller varebil, hvis det antal kilometer, bilen har kørt, fraviger fra det normale antal som angivet i stk. 3 med mere end 10 pct., jf. dog stk. 2. En eventuel regulering sker med hele fravigelsen. Skatteforvaltningen offentliggør satser for kilometertillægget/-fradraget.

Stk. 2.

Der beregnes ikke et standardtillæg eller standardfradrag efter stk. 1, hvis bilens ejer eller Skatteforvaltningen modsætter sig brug af standarden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26.

Stk. 3.

Normal kørsel er:

1) For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.

2) For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

3) For varebiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.

Stk. 4.

Det påhviler som udgangspunkt ejeren af en person- eller varebil at føre bevis for det kørte antal kilometer, hvis ejeren ved afgiftsberigtigelse af bilen ønsker et kilometerfradrag, der fraviger stk. 1-3, eller ejeren ved ansøgning om godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af bilen ønsker et kilometertillæg, der fraviger stk. 1-3."

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30 har følgende ordlyd:

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, nedsættes som udgangspunkt med 2 pct. I Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 19, har Færdselsstyrelsen fastsat nærmere regler for synsvirksomheders vurdering af et køretøjs stand ved toldsyn.

Stk. 2.

Er køretøjets stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 2 pct.

Stk. 3.

Der beregnes hverken tillæg eller fradrag for køretøjets vedligeholdelsesstand efter stk. 1 eller 2 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32 har følgende ordlyd:

"Den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der dokumenteres at have været anvendt langt overvejende til særlige formål med flere chauffører, nedskrives som udgangspunkt med 5 pct. for den særlige anvendelse. Eksempler på sådanne køretøjer er politiets "civilbiler", sygetransport- og udrykningskøretøjer, udlejningsbiler (ikke leasing eller alene lejlighedsvis udlejning) og militære køretøjer.

Stk. 2.

Der beregnes ikke fradrag for køretøjets særlige anvendelse efter stk. 1 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet."

Registreringsafgiftslovens § 16 har følgende ordlyd:

"En registreret virksomhed skal til told- og skatteforvaltningen angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5.

Stk. 2. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift."

Retten i [by1] har i dom af 4. november 2022, offentliggjort som SKM2022.570.BR, fastslået at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol af den afgift som selvanmeldere angiver, herunder den skønsmæssige ansættelse af værdien af et køretøj i forbindelse med kontrollen. Retten anførte bl.a. følgende:

"Motorstyrelsen og Motorankenævnet har efter reglerne i lovgivningen om registreringsafgift af motorkøretøjer til opgave at foretage den skønsmæssige værdiansættelse af brugte biler efter registreringsafgiftslovens § 10, jf. herved bl.a. samme lovs § 4, stk. 7, og registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26 og 28.

H1 har som selvanmelder eller registreret virksomhed efter samme lovgivning, jf. herved registreringsafgiftslovens §§ 14-17, ret til at foretage en række ekspeditioner, som ellers foretages af skattemyndighederne, herunder angive og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering.

Efter registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal en registreret virksomhed angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift, jf. bestemmelsens stk. 2 (tidligere stk. 3).

Det følger heraf, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol af den afgift, som H1 har angivet, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen, såfremt det, jf. bestemmelsens forarbejder, sandsynliggøres, at den angivne værdi er forkert. Der er i denne forbindelse skatteretligt ikke tale om en genoptagelse af en allerede truffet afgørelse fra skattemyndighedernes side."

Efter oplysningerne om nyprisen og handelsprisen for køretøjet og oplysningerne om køretøjets ekstraudstyr sammenholdt med de foreliggende annoncer om salg af andre tilsvarende biler foreligger der et tilstrækkeligt grundlag til, at det er sandsynliggjort, at den værdi, som H1 som selvanmelder har angivet, er forkert. Skattemyndighederne har herefter hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris for et tilsvarende brugt køretøj ved salg til bruger her i landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 samt registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26.

Den afgiftspligtige værdi ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i almindelig vedligeholdt stand, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Ved ansættelsen af den afgiftspligtige værdi foretages en samlet vurdering af køretøjets stand.

Udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser inddrages i vurderingen, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Der foretages således en samlet vurdering af sagens køretøj med henblik på at beregne den afgiftspligtige værdi.

Det bemærkes, at køretøjer, som sælges engros, til CVR-nr. eller til afhentning, ikke anses for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervsdrivende. Annoncer med sådanne køretøjer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annoncer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Værdien fastsættes efter fast praksis på registreringstidspunktet -som udgangspunkt anmeldelsestidspunktet, hvor afgiftspligten indtræder.

Efter en konkret vurdering, hvor der henses til mærke, model, alder og kilometerstand for sagens køretøj, finder Landsskatteretten, at tilsvarende køretøjer primært handles hos forhandlere, hvilket skal afspejles i den almindelige pris for sagens køretøj.

I denne forbindelse bemærkes det, at den almindelige pris kan udledes af såvel forhandlerannoncer som privatannoncer, så længe der tages højde for, at priserne ved forbrugerkøb som hovedregel er højere end priserne ved privathandel, hvilket skyldes forhandlerens driftsomkostninger, avance m.v.

Der er udvalgt annoncerne 1 til 5, som indgår i den samlede vurdering.

Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den salgspris, som eventuelt oplyses i historiske data fra Bilinfo. Der kan være tale om en pris inklusive tilkøb og byttebil, og denne oplysning tillægges derfor ikke afgørende vægt i vurderingen.

Det bemærkes endvidere, at annonceringsprisen normalt er lidt højere end den faktiske handelspris. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den almindelige pris for køretøjet. Der kan sædvanligvis findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris.

Der tages hensyn til, at registreringsomkostninger kan være indeholdt i de oplyste annonceringspriser, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2. Der tages desuden hensyn til annonceringspriser inklusive øvrige leveringsomkostninger.

Udstyr

Der tages hensyn til de foreliggende oplysninger om køretøjets udstyr og udstyrsniveauet, Acenta.

Køretøjerne i annoncerne annonceres i varierende omfang med lignende udstyr - alle er med samme udstyrsniveau som sagens køretøj. Mindre udstyrsmæssige variationer tillægges ikke afgørende betydning for handelsprisen.

Kilometerstand
Det fremgår af bekendtgørelsens § 29, stk. 1, at der beregnes et standardtillæg eller -fradrag til den afgiftspligtige værdi, hvis det antal kilometer, køretøjet har kørt, fraviger fra det normale antal som angivet i stk. 3 med mere end 10 %.

Et køretøj som sagens har en kilometerstand på 16.667 km, hvis det har været anvendt til normal kørsel, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Landsskatteretten finder at selskabets anmeldte kilometerstand på 18.000 km, kan lægges til grund ved vurderingen, køretøjets handelspris.

Idet kilometerstanden for sagens køretøj ikke afviger mere end 10 % fra normkilometerstanden, skal der ikke beregnes standardtillæg eller fradrag til den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Køretøjerne i annoncerne har kilometerstande, der i varierende omfang adskiller sig fra kilometerstanden på sagens køretøj. Det vurderes, at en lavere kilometerstand medfører en højere handelspris, og at en højere kilometerstand medfører en lavere handelspris.

Handelsprisen før reguleringer skal vurderes på baggrund af mærke, model og udstyrsniveau for sagens køretøj og under den forudsætning, at køretøjet er i middel stand, og køretøjets kilometerstand er 18.000 km, og at der ikke skal foretages fradrag for særlig anvendelse. Denne vurdering af handelsprisen før reguleringer foretages som et samlet konkret skøn på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder annoncematerialet.

Det vurderes ud fra det foreliggende, at et køretøj af samme mærke, model, udstyrsniveau og kilometerstand som sagens køretøj i middel stand havde en handelspris på 245.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Regulering for vedligeholdelsesstand

Selskabet har ved anmeldelsen angivet køretøjets vedligeholdelsesstand til middel.

Middel stand er udtryk for den almindelige stand for et køretøj på vejen af tilsvarende alder og kilometerstand.

Landsskatteretten lægger til grund, at køretøjets vedligeholdelsesstand på anmeldelsestidspunktet var middel, hvorfor der ikke reguleres for vedligeholdelsesstanden, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 30.

Regulering for særlig anvendelse

Det følger af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der dokumenteres at have været anvendt langt overvejende til særlige formål med flere chauffører, som udgangspunkt nedskrives med 5 pct. for den særlige anvendelse.

Landsskatteretten finder, at det er selskabet der har bevisbyrden for at dokumentere, at køretøjet i langt overvejende grad har været anvendt til særlige formål med flere chauffører.

Køretøjet har i perioden 23. marts 2021 til 2. februar 2022 været registreret som leasingkøretøj, og leasingtager, [virksomhed1] A/S, CVR.nr. [...1], har anvendt køretøjet som værkstedsbil, hvor køretøjet udlånes til leasingtagerens kunder, der har køretøjer til reparation hos [virksomhed1] A/S.

Selskabet har til dokumentation for køretøjets særlige anvendelse fremlagt fem lejekontrakter, hvoraf fremgår, at køretøjerne udlånes til kunder, der har køretøjer til reparation hos [virksomhed1] A/S. Endvidere fremgår det af lejekontrakternes bestemmelser, at lejeren hæfter for skader på køretøjet, som ikke er dækket af forsikringer, herunder beskadigelse af indtræk, og at kørsel alene må foretages af personer som er godkendt af udlejer, samt at køretøjet ikke må anvendes til at trække eller slæbe et andet køretøj eller påhængsvogn, eller anvendes til motorsportsarrangementer eller andre steder, hvor køretøjet kan blive beskadiget.

Det fremgår direkte af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, at eksemplerne på særlig anvendelse med flere chauffører, er politiets "civilbiler", sygetransport- og udrykningskøretøjer, udlejningsbiler (ikke leasing eller alene lejlighedsvis udlejning) og militære køretøjer. Landsskatteretten finder herefter at særlig anvendelse med flere chauffører, er kendetegnet ved, at der er tale om kørsel, hvor køretøjet som følge af anvendelsen og flere chauffører udsættes for en værdiforringelse, der ikke finder sted ved en sædvanlig kørsel i køretøjet.

Landsskatteretten finder, at køretøjets udlån som værkstedsbil ikke er omfattet af begrebet særlig anvendelse med flere chauffører, idet der henvises til, at kørslen i henhold til de fremlagte lejekontrakter må anses som sædvanlig kørsel, der ikke medfører, at køretøjet udsættes for en usædvanlig værdiforringelse. Videre er der ikke fremlagt dokumentation for at køretøjet i overvejende grad har været udlånt som værkstedsbil.

Landsskatteretten finder herefter at der ikke skal foretages fradrag for særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Motorstyrelsens hjemmel til at foretage kontrol

Efter registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal en registreret virksomhed angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 16, stk. 2.

Det følger heraf, at Motorstyrelsen har hjemmel til at foretage en kontrol af den afgift, som selskabet har angivet, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den angivne værdi er forkert., jf. Retten i [by1] dom af 4. november 2022, offentliggjort som SKM2022.570.BR

På baggrund af de foreliggende oplysninger om handelsprisen for sammenlignelige køretøjer i det fremlagte annoncemateriale, og at selskabet har foretaget et fradrag for særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi, finder Landsskatteretten, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at det er sandsynliggjort, at den værdi selskabet som selvanmelder har angivet, er forkert. Motorstyrelsen har herefter hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet i forbindelse med kontrollen af selskabets angivelse. Det forhold at Motorstyrelsen ikke i alle tilfælde foretager en ændring af en angivet handelspris som følge af toleranceramme, kan ikke ændre herpå.

Resultat

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsen afgørelse, idet der ikke ses at være grundlag for at ændre den af Motorstyrelsen fastsatte handelspris på 243.900 kr.