|
|
Kendelse af 03-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2024
Journalnr. 23-0059842
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Efterbetaling af AM-bidrag | 65.960 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 82.450 kr. |
Efterbetaling af A-skat | 417.197 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 521.496 kr. |
Indkomståret 2020 Efterbetaling af AM-bidrag | 406.680 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 508.350 kr. |
Efterbetaling af A-skat | 2.572.251 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 3.215.314 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 19. december 2016. Selskabet er under konkurs. Selskabet var i den omhandlende periode ejet og drevet af [person1]. [person2] har i perioden været ansat som driftschef. Selskabet er registreret under branchekoden 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester”. Formålet med selskabet er at drive forretning med vagtservice og dertil beslægtede opgaver.
Selskabet har i den omhandlende periode været registreret med 14-34 ansatte og 10-24 årsværk.
Selskabet blev registreret for moms den 20. december 2016 og blev den 1. maj 2019 registreret for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har afregnet moms kvartalsvis i 2019 og halvårlig i 2020.
Selskabet har i den omhandlende periode angivet følgende momstilsvar:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar | |
3. kvartal 2019 | 171.229 kr. | 69.862 kr. | 101.367 kr. | |
4. kvartal 2019 | 541.724 kr. | 207.794 kr. | 333.930 kr. | |
I alt | 712.953 kr. | 277.656 kr. | 435.297 kr. | |
1. halvår 2020 | 1.786.021 kr. | 432.861 kr. | 1.353.160 kr. | |
2. halvår 2020 | 3.373.434 kr. | 890.703 kr. | 2.482.731 kr. | |
I alt | 5.159.455 kr. | 1.323.564 kr. | 3.835.891 kr. | |
Totalt | 5.872.408 kr. | 1.601.220 kr. | 4.271.188 kr. | |
Selskabet har ifølge den angivne salgsmoms haft en omsætning på 3.182.956 kr. i indkomståret 2019 og 20.637.820 kr. i indkomståret 2020.
Selskabet har registreret lønoplysninger på 1.526.891 kr. i indkomståret 2019 og 8.775.998 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandør [virksomhed2] ApS fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets købsmoms med 1.477.000 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS. Herudover har Skattestyrelsen forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 3.462.088 kr., idet Skattestyrelsen har anset betalingerne til [virksomhed2] ApS for at være afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte.
Selskabet har leveret vagtydelser til selskabets kunder, herunder [virksomhed3] A/S. Selskabet har udliciteret en del af vagtopgaverne til [virksomhed2] ApS, idet selskabet har oplyst, at selskabet ikke havde tilstrækkeligt mandskab til at udføre opgaverne.
Følgende forhold gør sig gældende for [virksomhed2] ApS ApS:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2] blev stiftet den 30. september 2011 af ejer og direktør [person3]. [virksomhed2] har ændret navn til [virksomhed4] ApS. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester”.
[virksomhed2] har i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 været registreret med 5-10 ansatte, svarende til 5-10 årsværk.
Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed2], som selskabet har angivet fradrag for købsmoms af:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
31.07.2019 | 3780 | 120.000,00 | 30.000,00 | 150.000,00 |
04.09.2019 | 3851 | 100.000,00 | 25.000,00 | 125.000,00 |
04.10.2019 | 3933 | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 |
24.11.2019 | 3992 | 117.000,00 | 29.250,00 | 146.250,00 |
18.12.2019 | 4052 | 237.500,00 | 59.375,00 | 296.875,00 |
09.01.2020 | 4113 | 170.000,00 | 42.500,00 | 212.500,00 |
19.02.2020 | 4151 | 154.000,00 | 38.500,00 | 192.500,00 |
15.04.2020 | 4290 | 221.000,00 | 55.250,00 | 276.250,00 |
27.04.2020 | 4347 | 304.000,00 | 76.000,00 | 380.000,00 |
17.05.2020 | 4379 | 313.750,00 | 78.437,50 | 392.187,50 |
27.05.2020 | 4388 | 106.500,00 | 26.625,00 | 133.125,00 |
16.06.2020 | 4451 | 291.000,00 | 72.750,00 | 363.750,00 |
29.06.2020 | 4500 | 118.750,00 | 29.687,50 | 148.437,50 |
15.07.2020 | 4516 | 310.000,00 | 77.500,00 | 387.500,00 |
20.07.2020 | 4517 | 93.000,00 | 23.250,00 | 116.250,00 |
18.08.2020 | 4593 | 497.500,00 | 124.375,00 | 621.875,00 |
25.08.2020 | 4602 | 82.000,00 | 20.500,00 | 102.500,00 |
25.09.2020 | 4675 | 545.500,00 | 136.375,00 | 681.875,00 |
21.10.2020 | 4727 | 468.750,00 | 117.187,50 | 585.937,50 |
21.10.2020 | 4728 | 315.250,00 | 78.812,50 | 394.062,50 |
22.11.2020 | 4773 | 336.250,00 | 84.062,50 | 420.312,50 |
22.11.2020 | 4774 | 336.250,00 | 84.062,50 | 420.312,50 |
20.12.2020 | 4821 | 73.750,00 | 18.437,50 | 92.187,50 |
20.12.2020 | 4822 | 88.125,00 | 22.031,25 | 110.156,25 |
20.12.2020 | 4823 | 88.125,00 | 22.031,25 | 110.156,25 |
20.12.2020 | 4824 | 170.000,00 | 42.500,00 | 212.500,00 |
I alt | 5.908.000,00 | 1.477.000,00 | 7.385.000,00 |
Af fakturaerne fremgår, at arbejdet vedrører dørmandsopgaver, vagttimer ved metroen, brandvagter og vagter på testcenter i forbindelse med covid-19. [virksomhed2] har udliciteret opgaverne til nedenstående underleverandører:
| • | [virksomhed5] ApS |
| • | [virksomhed6] ApS |
| • | [virksomhed7] ApS |
| • | [virksomhed8] ApS |
| • | [virksomhed9] ApS |
| • | [virksomhed10] ApS |
| • | [virksomhed11] ApS |
| • | [virksomhed12] ApS |
| • | [virksomhed13] A/S |
| • | [virksomhed14] ApS |
| • | [virksomhed15] ApS |
Skattestyrelsen har vurderet, at underleverandørerne ikke har leveret en reel ydelse. Skattestyrelsen har oplyst, at samtlige underleverandørerne er under konkursbehandling med undtagelse af [virksomhed15] ApS, at ingen af underleverandørerne har besvareret Skattestyrelsens henvendelser, at underleverandørerne har videresendt overførslerne til udlandet, at underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at underleverandørerne udelukkende har anvendt bogføringssystem til udstedelse af fakturaer, at ingen af underleverandørerne har været godkendt som vagtfirmaer hos politiet og at underleverandørernes branchekoder ikke indikerer, at underleverandørerne har leveret vagtydelser. Skattestyrelsen har for [virksomhed15] oplyst, at [virksomhed15] ikke har været aktiv i perioden grundet covid-19 og at ejeren ikke har kendskab til de fakturerede ydelser.
Herudover har [virksomhed2] fremlagt oplysninger om, at fakturaerne fra underleverandørerne er blevet viderefaktureret én til én til selskabet.
Uregistrerede ansatte
Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har foretaget interviews af tre uregistrerede ansatte, [person4], [person5] og [person6]. Personerne fremgår af [virksomhed2]s timeregistreringssystem [...] i den omhandlende periode. Personerne fremgår ikke af lønindberetningerne til Skattestyrelsen i selskabet, [virksomhed2] eller hos [virksomhed2]s underleverandører i den omhandlende periode. Personerne har i forbindelse med Skattestyrelsens interviews oplyst, at de er blevet ansat af selskabet. To af personerne har oplyst, at de har været ansat som vagter på covid-19 testcentre.
Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at selskabet i sit timeregistreringssystem [...] har registreret timer på flere personer, som ikke fremgår af selskabets e-indkomst for 2019 og 2020.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 3.462.088 kr. for indkomståret 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse anført:
”...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Med baggrund i det beskrevne i afsnit 1.1, herunder Skattestyrelsens konklusion i afsnit 1.4 samt det beskrevne i afsnit 2.1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ifalder arbejdsgiveransvaret for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2020 som en følgevirkning af konklusionerne i afsnit 1.4. Fakturasummerne ekskl. moms på fakturaer fra [virksomhed2] ApS ændres fra fradrag for køb af fremmed arbejde til fradrag for udgift til løn, hvoraf der skal opkræves yderligere A-skat og am-bidrag, se fakturasummer i bilag 6.
Fakturasummen ekskl. moms anvendes da den med udgangspunkt i fakturaens ordlyd er defineret som et beløb der skal anvendes til afregning af lønsum. Der er ikke oplysninger om, hvilke timelønninger der er anvendt til afregning af de personer der jf. skema i afsnit 2.1 må have arbejdet og modtaget løn uden korrekt tilbageholdelse og indbetaling af A-skat og am-bidrag. Derfor anvendes fakturasummen på fakturaerne til lønsumsgrundlag til beregning af A-skat og am-bidrag som arbejdsgiverhæftelse. Dette anses for tilstrækkeligt til, at træffe afgørelse og i tråd med den praksis der foreligger bl.a. også praksis i dommen i SKM 2016.9.
Videre henses til [person2]s forklaring om, at man ikke havde mandskabet til opgaven selv, hvilket også anses for at være i tråd med afgørelsen i SKM 2016.9, idet ejerkreds og ledelse så vurderes, at have tilkendegivet ikke at være i stand til selv at levere ydelserne. Dommen i SKM2014.852 afspejler i øvrigt, at der netop er tale om en hæftelse og ikke det konkrete skatteprovenu ud fra de enkelte lønmodtageres skatteoplysninger.
Skattestyrelsen har desuden lagt vægt på de forklaringer der er afgivet af de 3 følgende nævnte personer:
| • | [person4] |
| • | [person5] |
| • | [person6] |
De har alle tilkendegivet entydigt og uafhængigt af hinanden samme dag, at det er [virksomhed1] ApS v/[person2] og [person1] der er arbejdsgivere og dem som har ansat dem. Dette må anses for gældende også for den periode, hvor de ikke fremgår af e-indkomst dvs. i 2019. Lønnen i 2019 og 2020 må så være afregnet via kæden af underleverandører se tegning heraf i afsnit 1.1. Det samme anses for at være tilfældet med nævnte [person7] og [person8].
Derfor foreslår Skattestyrelsen [virksomhed1] ApS efteropkrævet yderligere A-skat og am-bidrag med i alt følgende beløb:
...
Se nærmere specifikation heraf i bilag 7 der er baseret på beregninger i bilag 6.
Der henvises til Kildeskattelovens § 46, 48 stk. 1 og 7 og 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2 samt § 7.
Skattestyrelsen vurderer, at der er handlet forsømmeligt idet [virksomhed1] ApS i forvejen har ansatte, jf. bilag 4.
Skattestyrelsen vurderer, at der er opnået kendskab til fordringens eksistens ved de gennemførte interviews den 21. november 2022 jf. afsnit 1.1. Der henvises til Forældelseslovens § 3, stk. 2 og frist for, at rejse krav om A-skat og am-bidrag løber således fra den 21. november 2022.
Skattestyrelsens endelige afgørelse og begrundelse herfor:
Se samme begrundelse under afsnit 1.4.
...”
Skattestyrelsen har den 10. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:
”...
Kommentarer til fremsendt klage:
Advokat [person9] har på vegne af tidligere kapitalejer [person1] indgivet klage.
Advokat [person9] hævder helt overordnet set i klagen, at ansættelsesforholdende for [person5] og [person10], samt [person6] er udokumenteret og forsøger at så tvivl omkring Skattestyrelsens begrundelser for arbejdsgiverhæftelse og momsændring vedrørende sort aflønning til de nævnte personer via fiktive underleverandører.
Skattestyrelsen kan replicere herpå ved at vedlægge udskrifter af e-indkomst for såvel 2019 og 2020 for både [virksomhed1] ApS og underleverandøren [virksomhed2] ApS. Dette med henblik på at dokumentere, at ingen af de 3 nævnte personer [person5] og [person10], samt [person6] - der fremgår på [...] udskrift – ses på e-indkomst udskrifterne. [...] udskriften er vedlagt som Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling
og er en timeregistrering vedrørende udført arbejde. Dette støtter Skattestyrelsens begrundelse for sort afregning af løn.
Der vedlægges også udskrifter af e-indkomst for 2019 og 2020 på underleverandører til [virksomhed2] ApS og med samme formål, nemlig at dokumentere, at ingen af de 3 personer [person5] og [person10], samt [person6] har været ansat hos nogen af de pågældende underleverandører.
Der er tale om følgende underleverandører til [virksomhed2] ApS ApS:
• [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3]
• [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...4]
• [virksomhed13] A/S, CVR-nr. [...5]
• [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6]
• [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7]
• [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8]
• [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]
• [virksomhed11] CVR-nr. [...10]
• [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...11]
• [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...12]
• [virksomhed15] CVR-nr. [...13]
Ovenstående underleverandører fremgår af Skatteankestyrelsens, j.nr. [sag1] og [sag2], hvortil henvises idet der er tale om en igangværende klagesag på [virksomhed2] ApS.
Det vedlagte e-indkomst materiale vil Skatteankestyrelsen kunne fremlægge for advokat [person9] til imødegåelse af påstand om manglende dokumentation for begrundelser vedr. sort aflønning til de 3 nævnte personer. Materialet har ikke tidligere været akteret og derfor heller ikke fremlagt.
I øvrigt ses også af ovenstående e-indkomst materiale, at [person11] ikke er nævnt nogen steder, trods det at han fremgår af den modtagne udskrift af [...] for juli 2020, jf. Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling. Dvs. [person11] også har arbejdet sort og at det højst sandsynligt set i sagens perspektiv er foregået med [virksomhed1] ApS som egentlig arbejdsgiver.
Der vedlægges derudover dokumentation for identifikationen af [person5] og [person10] som fremgår af e-indkomst for hhv. 2021 og 2022 i [virksomhed1] ApS. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at det må være nærliggende at lægge til grund for argumentationen, at dette ansættelsesforhold også var tilstede i 2019 og 2020.
Vedrørende pkt. 2.14 og 2.15 – årsag til hvorfor [virksomhed2] ApS er anvendt som gennemstrømningsselskab / underleverandør: Skattestyrelsen skal som udgangspunkt undersøge om der er bilagsgrundlag der dokumenterer leverance eller ej. Spekulationer om, hvorfor årsagen til, at [virksomhed2] ApS anvendes er normalvis ikke en del af denne undersøgelse. MEN når nu advokat [person9] alligevel bringer det på banen, så er det Skattestyrelsens vurdering, at denne forklaring skal søges i, at [virksomhed2] ApS er godkendt som vagtselskab ved politiet. Dette vurderer Skattestyrelsen vil være et parameter som [virksomhed3] A/S tjekker op på i forbindelse med deres løbende kontroller. Da de ovenstående nævnte fiktive underleverandører som er anvendt i leddet under [virksomhed2] ApS, ikke er godkendte vagtselskaber hos politiet, så er det Skattestyrelsens vurdering, at dette må være forklaringen. Disse underleverandører er i øvrigt kendte fakturafabrikker f.eks. [virksomhed13] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS m.fl. se også side 3 af 16 i sagsfremstillingen, hvor der i disse sager er afsagt domme for hvidvask.
Ovenstående problematik synes også understøttet af pkt. 2.9 hvor advokat [person9] oplyser, at enhver af de indlejede medarbejdere skulle oplyse, at de var ansat hos selskabet (= [virksomhed1] ApS) for at undgå misligholdelse med [virksomhed3] A/S. Dette tilkendegiver efter Skattestyrelsens opfattelse en omgåelse af reelle forhold i lighed med ovenstående vedr. vagtgodkendelser hos politiet.
Derfor er Skattestyrelsen helt enig i, det som advokat [person9] anfører i pkt. 2.14 hvor det fremgår, at grunden til at [virksomhed2] ApS indgår i en ordning med fiktive fakturafabrikker netop er at hvidvaske penge. Dette må i sagens natur ske på vegne af forrige led som er [virksomhed1] ApS og er helt i tråd med at penge flyder igennem [virksomhed2] ApS ”krone for krone”. Til gengæld modsvares [virksomhed2] ApS for deltagelsen i hvidvasken ved at få ordrer til anden side hvor der tjenes penge på.
Ad. 2.16 og 2.17 – [...] udskriften (se Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling) dokumenterer via interviews af de 3 medarbejdere [person5] og [person10][person6], at de er ansat hos [virksomhed1] ApS. Derfor må advokat [person9]s påstande her afvises.
[person5] og [person10][person6] forklarer samme dag, uafhængigt af hinanden og ved uanmeldt kontakt, at de netop er ansat hos [virksomhed1] ApS. Herved har forklaringer ikke kunnet afstemmes på forhånd og således opnår de gennemførte interviews den troværdighed der giver den bevismæssige tyngde der generelt for hele Skattestyrelsens afgørelse støtter, at arbejdsgiverforpligtelsen ligger hos [virksomhed1] ApS.
Ad. 2.20 - Advokat [person9] forsøger under punkt 2.20 og frem, at problematisere et periodespørgsmål omkring den i sagen modtagne udskrift fra timesags styringssystemet [...] jf. Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at den vedrører 2. halvår 2019 samt hele 2020. Det fremgår i toppen af [...] udskriften, at den vedrører 01-07-2020 til 31-07-2020 og må derfor i sagens natur være omfattet af den periode der behandles af Skattestyrelsen. Advokat [person9]s synspunkt må derfor tilbagevises.
Ad. 2.22 og 2.24 - Det fremgår, af interview referater (bilag 2 vedlagt klagen), at i hvert fald de to interviewede [person5] og [person10] er foreholdt der er tale om de omtalte [...] jf. bilag 5 til sagsfremstilling. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at de refererede interviews er fyldestgørende og i øvrigt gennemlæst af deltagende kollega [person12], samt tilsendt de interviewede personer uden det gav anledning til bemærkninger fra dem. Det er også det eneste skriftlige grundlag der foreligger idet der ikke har været udfærdiget et egentligt spørgeskema, hvilket der efter Skattestyrelsen opfattelse ikke kan stilles krav om. Interviews og møder skal blot refereres og fremlægges til den interviewede part, således alle er bekendt med indholdet. Derfor kan der ikke dokumenteres de helt eksakte spørgsmål som Advokat [person9] efterlyser.
2.25 – Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i og med at der jf. [...] udskrift (Skattestyrelsens bilag 5 til sagsfremstilling) konstateres brug af sort ansatte personer, så vurderes dette skærpende fsv. også angår 2019, hvor der på tilsvarende vis har været anvendt underleverandører, hvor der ikke er dokumenteret en leverance.
2.26 og 2.28 – idet e-indkomst udskrifter vedlægges for [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS samt underleverandører hertil bliver det irrelevant at dokumentere hvor [person5] og [person10], samt [person6] har været ansat da ingen af de vedlagte e-indkomst udskrifter viser nogen e-indkomst tilknytning til de i sagen involverede selskaber. Påstanden må derfor afvises.
2.32 – det er en fejl antagelse af advokat [person9], at tillægge Skattestyrelsen den opfattelse, at [virksomhed1] ApS har modtaget kontanter fra fakturafabrikkerne. Skattestyrelsen begrunder med, at penge til sort aflønning af [person5] og [person10], samt [person6] føres ud af [virksomhed1] ApS via [virksomhed2] ApS og i sidste ende derfor må tilflyde disse lønmodtagere – på den ene eller anden måde.
2.33 – se indledningsvist vedr. e-indkomst udskrifter. Påstanden må afvises.
...”
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en delvis stadfæstelse af vores afgørelse.
Materielt
Henset til at Skattestyrelsen har fundet, at selskabets udgifter til [virksomhed2] ApS’ ikke dækker over reelle leverancer, kan det samtidig lægges til grund, at Skattestyrelsen med rette har anset selskabets udgifter til underleverandøren, [virksomhed2] ApS, dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Dette skyldes, at selskabet ifølge dets salgsmoms har haft en omsætning på 3.182.956 kr. i indkomståret 2019 og 20.637.820 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen finder fortsat, at selskabets egne ansatte ikke har haft tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver, men har anvendt arbejdere, som ikke er lønregistrerede.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætningen, hvorfor selskabets udgifter til underleverandøren, [virksomhed2], dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.
Skattestyrelsen fastholder dermed, at der skal ske en forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed2] i den omhandlende periode.
Skattestyrelsen finder, at der er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed2] i den omhandlende periode.
Selskabet hæfter dermed for den manglende indeholdelse af A-skat om AM-bidrag. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvaret, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen er i enig med Skatteankestyrelsen om, at det er fakturabeløbene i sin helhed, der skal udgøre beregningsgrundlaget, svarendende til fakturabeløbene inkl. moms, hvorfor forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt udgør 4.327.610 kr.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke er indeholdelsespligtig af forhøjelsen af AM-bidrag og A-skat for samlet 3.462.088 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.
Selskabets repræsentant har til støtte for sin påstand anført:
”...
2 Supplerende sagsfremstilling
2.1 Skattestyrelsens sagsfremstilling vil ikke blive gengivet, men er vedlagt i sagen som bilag 1. Der er dog flere forhold i Skattestyrelsens afgørelse, som ikke er dokumenteret og fremstår uklart. Disse punkter vil blive behandlet nedenfor.
2.2 Da undertegnede først har modtaget aktindsigt den 14. juni 2023 vil der blive fremsendt yderligere supplerende bemærkninger til klagen.
Underleverandører
2.3 Det bemærkes indledningsvis, at [person1] ikke har eller havde kendskab til [virksomhed2] ApS forhold om anvendelse af fiktive fakturafabrikker. Dette ses heller ikke bestridt af Skattestyrelsen.
2.4 Det kan lægges til grund, som det fremgår af [person2]s egne udtalelser, at [person2] var driftschef i Selskabet, og som det fremgår af hans forklaring, så varetog han Selskabets interesser i skattekontrolsagen mod Selskabet.
2.5 Det gjorde [person2], idet det alene var ham der havde kendskab til aftalen med [virksomhed2] ApS. Det fremførte af [person2] på side 6 hænger derfor ikke sammen og er modstridende og fremstår generelt utroværdigt. Det er korrekt, at [person1] betalte fakturaerne til [virksomhed2] ApS. Det gjorde han på helt sædvanligt vis, ligesom alle andre fakturaer, som blev betalt til [virksomhed2] ApS efter godkendelse af [person2].
2.6 Det er Klagerens opfattelse, at ”beskatningen” skal ske hos [virksomhed2] ApS. Mere herom nedenfor.
[virksomhed2] ApS
2.7 Som det fremgår af Afgørelsen på side 3, så fik Selskabet en aftale med [virksomhed3] A/S. Den opgave kunne Selskabet ikke løfte selv, hvorfor de indgik i et samarbejde med [virksomhed2] ApS.
2.8 I aftalen mellem [virksomhed3] A/S og Selskabet fremgik det, at Selskabet ikke måtte anvende underleverandører, idet [virksomhed3] A/S ville sikre sig, at de anvendte medarbejdere var en del af en overenskomst.
2.9 Selskabet aftalte således med [virksomhed2] ApS, at enhver af de indlejede medarbejdere skulle oplyse, at de var ansat hos Selskabet for at undgå misligholdelse med [virksomhed3] A/S.
2.10 Aftalen gik ud på, at [virksomhed2] ApS skulle stille mandskab til rådighed for de opgaver, som skulle udføres for [virksomhed3] A/S.
2.11 Hvorvidt [virksomhed2] ApS skulle have hyret eksterne til at udføre opgaven vides ikke, og er også uvedkommende for Selskabet, da Selskabet blot ønskede at løfte opgaven for [virksomhed3] A/S.
2.12 Medarbejderne havde [virksomhed3] A/S arbejdstøj på.
2.13 [virksomhed2] ApS har i sagen oplyst følgende:
”[virksomhed2] ApS havde under den sagsbehandling der fandt sted forklaret, at det efter deres opfattelse var [virksomhed1] ApS som havde forpligtelsen. [virksomhed2] ApS henviste til, at der skete gennemfakturering – ”krone for krone” – så fakturaer fra [virksomhed13], [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS m.fl. blev viderefaktureret til [virksomhed1] ApS ”krone for krone”. Dvs. [virksomhed2] ApS kun fungerede som gennemstrømningsselskab uden at have en fortjeneste på de fakturerede ydelser. Dog forklarede [virksomhed2] ApS, at de fik andre opgaver af [virksomhed1] ApS til en god pris. ”Krone for krone” synspunktet blev dokumenteret for Skattestyrelsen ved fremlæggelse af fakturaer.”
2.14 Det kan således lægges til grund at [virksomhed2] ApS indgik i en ordning med fiktive fakturafabrikker om at ”hvidvaske” penge. Det er det eneste forhold, som kan udledes af [virksomhed2] ApS forklaring.
2.15 Skattestyrelsen har i sagen slet ikke taget stilling til spørgsmålet, hvorfor [virksomhed2] ApS skulle have indgået i en ordning om at agere som gennemstrømningsselskab, såfremt [virksomhed2] ApS ikke skulle have fået noget ud af det.
2.16 [virksomhed2] ApS forklaring virker utroværdig, og det er Klagerens opfattelse, at [virksomhed2] ApS overordnet har medvirket i en momskarussel af fiktive fakturafabrikker, og nu forsøger at ”tørre den af” på Selskabet for at slippe for beskatningen.
2.17 Synspunktet om, at fakturering skete ”krone for krone”, er irrelevant for nærværende sag, og det virker som tidligere nævnt utroværdigt, at et selskab ([virksomhed2] ApS), som har eksisteret siden 2012 skulle have ageret som gennemstrømningsselskab for Klagerens ”blå øjnes skyld”.
[...]
2.18 Selskabet anvendte [...] til at holde øje med sine medarbejdere, og evt. indlejede arbejdere fra andre virksomheder. Hvis ikke Selskabet havde anvendt [...] ville Selskabet ikke have haft mulighed for at have overblik over de indlejede medarbejderes timeantal.
2.19 Skattestyrelsen har bl.a. begrundet skattepligten hos Selskabet med det argument, at 3 af de indlejede medarbejdere fremgik af [...] tilhørende Selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt dokumentation for at pålægge Selskabet skatte- og afgiftsforpligtelsen.
Interviews med de indlejede medarbejdere
2.20 Skattestyrelsen anfører ligeledes, at Skattestyrelsen har interviewet 3 medarbejdere uafhængigt af hinanden, og at de alle 3 skulle have haft kendskab til [person1] og [person2]. Jeg skal i den forbindelse henvise til punkt 2.8.
2.21 Derudover bemærkes det, at det fremgår af dokumentet ”interviews medarbejdere 21. november 2022”, som herefter betegnes som bilag 2, at Skattestyrelsen havde kontaktet [person5] telefonisk, da de ikke kunne få fat på ham på hans bopæl.
2.22 Det fremgår dog ikke af bilag 2, hvilke spørgsmål Skattestyrelsen har stillet denne [person5], ligesom det ikke fremgår af sagen, hvilket indkomstår, der er blevet spurgt ind til.
2.23 Nærværende sag omhandler perioden 2. halvår 2019 og 2020, hvorfor sådan en information er yderst relevant for nærværende kontrolsag.
2.24 Skattestyrelsen opfordres (A) til at dokumentere, hvilket spørgsmål der er stillede til [person5], samt dokumentere til hvilke indkomstår der er blevet spurgt ind til.
2.25 Det fremgår nemlig ikke af sagen, at der skulle være registreret noget i [...] for 2. halvår 2019 for denne [person5], hvorfor Klageren ønsker redegørelse for, hvilke anbringender Skattestyrelsen lægger til grund for beskatning for 2. halvår 2019.
2.26 Det forholder sig således, at der intet odiøst er i, at [person5] fremgik af [...]en. Det Skattestyrelsen mangler at oplyse i sagen er, hvor [person5] var ansat ifølge e-indkomst for indkomståret 2019 og 2020.
2.27 Skattestyrelsen synspunkt synes at være uklart. Såfremt [person5] ikke skulle have været ansat hos [virksomhed2] ApS – har [person5] så medvirket til at modtage sorte penge for at udføre et stykke arbejde for [virksomhed3] A/S? Det fremgår ikke af sagen.
2.28 Det samme forhold gør sig gældende med [person6] og [person4], som er anført fra punkt 2.20 til 2.27.
2.29 Det bemærkes, at Skattestyrelsen har lagt de tre personers forklaring til grund for, at det er Selskabet der skal rammes af beskatning, hvorfor der gælder et skærpet dokumentationskrav for Skattestyrelsen, som offentlig myndighed.
2.30 De tre personers forklaring kan ikke stå alene, særligt når der ikke er fremlagt supplerende materiale fra interviewene.
2.31 Det er irrelevant for sagen, hvorvidt de 3 personer har været ansat i Selskabet for indkomståret 2021 og 2022, da sagen omhandler indkomståret 2019 og 2020.
2.32 På baggrund af det forelagte fra Skattestyrelsen må det lægges til grund, at Skattestyrelsen har følgende opfattelse:
- Selskabet anvendte [virksomhed2] ApS som gennemstrømningsselskab for, at
- Modtage kontanter fra fakturafabrikker til, at
- Aflønne medarbejdere ansat af [virksomhed2] ApS sort.
2.33 Skattestyrelsens opfattelse skal i det hele bestrides, og fremstår generelt udokumenteret. Skattestyrelsens overordnede begrundelse fremstår også meget uklart, da Klageren har svært ved at følge, hvorfor Selskabet skal pålægges forpligtelsen, når det er [virksomhed2] ApS som har anvendt fakturafabrikker for at unddrage statskassen.
2.34 Der foreligger intet materiale i sagen, som understøtter at Selskabet skulle have medvirket til unddragelsen.
2.35 Til slut bemærkes det, at det er svært for Selskabet at løfte bevisbyrden for et forhold, som de ikke har medvirket til.
2.36 På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at Klagerens påstand skal tages til følge.
2.37 Det gøres i forlængelse heraf gældende at skatte- og afgiftsforpligtelsen ultimativt må tilhøre [virksomhed2] ApS.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 3.462.088 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 på baggrund af selskabets overførsler til underleverandøren [virksomhed2].
Retsgrundlaget
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer 23-0052263 vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandøren [virksomhed2]. Retten har anset selskabets fakturaer fra [virksomhed2] for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil.
Henset til, at fakturaerne fra [virksomhed2] lider af indholdsmæssige mangler, at der ikke er fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet for den omhandlende periode, at selskabet ikke har haft tilstrækkelig mandskab til at udføre sine opgaver, at selskabet har anvendt arbejdere, som ikke er lønregistrerede, at underleverandøren [virksomhed2] har viderefaktureret størstedelen af sine udgifter til underleverandører én til én til selskabet og at [virksomhed2]s udgifter til sine underleverandører anses for fiktive, finder retten, at selskabets udgifter til [virksomhed2] ikke dækker over reelle leverancer.
Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets salgsmoms haft en omsætning på 3.182.956 kr. i indkomståret 2019 og 20.637.820 kr. i indkomståret 2020. Retten finder, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor selskabets udgifter til underleverandøren, [virksomhed2], dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra [virksomhed2] i den omhandlende periode.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Beregningsgrundlaget
Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturabeløbene ekskl. moms til grund for beregningsgrundlaget.
Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen vedrørende selskabets momstilsvar anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturabeløbene inkl. moms.
Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:
Indkomståret 2019
Beregningsgrundlag | 1.030.625 kr. |
AM-bidrag (8 % af 1.030.625) | 82.450 kr. |
A-skat (55 % af 1.030.625 – 82.450) | 521.496 kr. |
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt | 603.945 kr. |
Indkomståret 2020
Beregningsgrundlag | 6.354.375 kr. |
AM-bidrag (8 % af 6.354.375) | 508.350 kr. |
A-skat (55 % af 6.354.375 – 508.350) | 3.215.314 kr. |
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt | 3.723.664 kr. |
A-skat og AM-bidrag i alt 4.327.610 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.