Kendelse af 04-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2024

Journalnr. 23-0060753

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Maskeret udlodning: - Private udgifter til Audi SQ5	263.061 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Pengeoverførsel til privat bankkonto	50.300 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Maskeret udlodning: - Private udgifter til Audi SQ5	151.254 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Maskeret udlodning: - Fiktiv faktura	70.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Fri bil Audi Q7	122.805 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Pengeoverførsel til privat bankkonto	61.700 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2021
Fri bil Audi Q7	228.504 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og i den påklagede periode eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabet blev stiftet af [person1] den 15. august 2018 og overdraget til klageren den 6. september 2018. Selskabet er registreret under branchekoden 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”, og selskabets formål er udlejning af mandskab og tagarbejde samt enhver dermed beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) har selskabet i perioden fra 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021 haft mellem 1-3 ansatte.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 27. juni 2023 vedrørende selskabet nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS på 70.000 kr. inkl. moms, da Skattestyrelsen har anset den fremlagte faktura med fakturanr. 10087 som fiktiv. Derudover har Skattestyrelsen nægtet fradrag for selskabets udgifter på samlet 414.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 til Audi SQ5 med registreringsnr. [reg.nr.1]. I stedet er udgifterne anset for at være afholdt i klagerens interesse.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beskattet klageren af rådighed over fri bil på samlet 351.309 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Bilen, Audi Q7, har for indkomstårene været leaset af selskabet. Klageren er ved samme afgørelse blevet beskattet med samlet 112.000 kr. for indkomstårene 2019 og 2020. Forhøjelsen beror på to indsætninger på klagerens bankkonto fra [person2].

Selskabet har påklaget afgørelsen vedrørende skatte- og momsmæssig nægtelse af fradrag for udgifter til fakturaen fra [virksomhed2] ApS og udgifter til Audi Q5S til Landsskatteretten (sagsnr. [sag1] og 23-0060753).

Selskabets udgifter til Audi SQ5

Selskabet har for indkomstårene 2019 og 2020 fratrukket udgifter til Audi SQ5 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1] med henholdsvis 263.061 kr. og 151.254 kr.

Selskabet har fratrukket følgende udgifter til Audi SQ5 TDI:

Konto	Navn	2019	2020
3105	Udlejning Audi Q5		-8.230,00
3110	Brændstof - personbil	25.921,58	11.533,52
3120	Bilforsikring - personbil	11.283,00	9.048,57
3130	Vægtafgift - personbil	12.465,00	4.116,89*
3140	Reparation/vedligh. -personbil	48.067,07	52.084,43
3142	Bøder	1.545,00
3155	Leasingydelser Audi SQ5	53.784,25	40.637,00
3156	Førstegangsydelse leasing Audi SQ5	109.995,00	46.180,00
I alt		263.060,90	155.370,41

*Udgiften knytter sig rettelig til en anden af selskabets biler (Audi Q7)

Der er fremlagt en faktura af 15. november 2020, hvoraf det fremgår, at bilen har været udlejet til tredjemand i 2,5 måned. Fakturaen udgør 10.287,50 kr. inkl. moms og 8.230 kr. ekskl. moms.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har været registreret som bruger af bilen fra 16. november 2019 til 19. november 2020 og igen fra 30. november 2020 til 10. december 2021. I sidstnævnte periode har bilen været registreret med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Bilen har indtil den 29. november 2020 været ejet af [finans1] A/S, og herefter har den været ejet af [finans2] A/S.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i perioden har ejet en VW Polo, som klageren har anvendt privat. Repræsentanten har desuden fremlagt to afregningsspecifikationer og seks kvitteringer for broafgift, som har været afholdt i forbindelse med opgaver udført for selskabet.

De fremlagte afregningsspecifikationer er for anvendt BroBizz, som er tilknyttet selskabet. Det fremgår af specifikationerne, at bilen med registreringsnr. [reg.nr.1] har passeret henholdsvis Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen i perioden 1.- 3. september 2019.

Tre af de fremlagte kvitteringer vedrører passage af Storebæltsforbindelsen. Det fremgår heraf, at der er betalt for et køretøj i kategori 2 på 245 kr. inkl. moms henholdsvis den 1. og 8. august 2019.

De øvrige tre fremlagte kvitteringer vedrører passage af Øresundsbroen. Det fremgår af kvitteringerne, at der er betalt for passage på 450 kr. inkl. moms vedrørende kategorien ”Personbiler op til 6 meter”.

Af de to fremlagte afregningsspecifikationer og de seks fremlagte kvitteringer på broafgift har Skattestyrelsen alene vurderet, at to af kvitteringerne vedrører bilen Audi SQ5 TDI.

Faktura fra [virksomhed2] ApS

Selskabet har den 30. juni 2020 fratrukket udgifter på 70.000 kr., herunder moms med 14.000 kr., vedrørende betaling af ydelse anført på faktura med fakturanr. 10087 fra [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2].

Fakturaen omfatter ydelsen ”Arbejders løn: [virksomhed3]”. Der er ikke fremlagt samhandelskontrakt eller arbejds- eller timesedler i relation til den leverede ydelse. Fakturaen er betalt af selskabet den 16. juli 2020.

Klagerens repræsentant har oplyst, at fakturaen omhandler arbejde udført af [person3] (senere skiftet navn til [person4]) på [virksomhed3].

Skattestyrelsen har kontaktet [person4] i forhold til fakturaen, hvor han har besvaret Skattestyrelsens henvendelse med, at han ikke kender [virksomhed2] ApS.

I forlængelse af besvarelsen har [person4] den 10. juli 2023 anført følgende:

“...

Som jeg har forklaret i tidligere skrivelse til dig vedr: [virksomhed1] ApS.

Så er der sket en misforståelse fra min side af, jeg har aldrig set fakturaerne og forholdte mig til dem i første omgang.. Men jeg har haft en gæld til en makker fra [by1] af, som har gjort at jeg arbejdede dem af og det var så ved [virksomhed1] ApS, hvor jeg arbejdede ca. 160 timer på [virksomhed3] i Aalborg. Jeg har dog aldrig modtaget betaling for dette da jeg skyldte min makker penge.

...”

Skattestyrelsen har ved udtalelse til klagen af 27. juli 2023 oplyst, at Skattestyrelsen indstiller, at afgørelsen vedrørende maskeret udbytte på 70.000 kr. inkl. moms bortfalder som følge af [person4]s forklaring.

Skattestyrelsen har den 21. august 2023 tilbagekaldt ovennævnte frafald i forhold til momsforhøjelsen på 14.000 kr. vedrørende fakturaen.

Følgende oplysninger fremgår om [virksomhed2] ApS:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], blev stiftet den 19. marts 2020 og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 15. juli 2021. [virksomhed2] ApS er registreret under branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed2] ApS’ formål er formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel ind- som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse anset fakturaen som fiktiv, da Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed2] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere den ydelse, der fremgår af fakturaen.

Den reelle ejer og direktør i [virksomhed2] ApS, [person5], er sammen med nogle medgerningsmænd blevet dømt for hvidvask af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, ved Kolding Byret i relation til udstedelse af fiktive fakturaer fra [virksomhed2] ApS.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed2] ApS ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag.

Selskabets udgifter til Audi Q7

Selskabet har i perioden 24. juni 2020 til 23. juni 2021 og igen fra 27. august 2021 leaset en Audi Q7. Bilen har stelnummer [...] og er indregistreret første gang den 24. marts 2017.

Skattestyrelsen har bedt selskabet oplyse, hvordan bilen har været anvendt, men selskabet har ikke svaret herpå.

Selskabet har i indkomståret 2020 fratrukket følgende udgifter til Audi Q7:

Konto	Navn	Beløb
3157	Leasingydelse Audi Q 7	51.600,00
3158	Første gang ydelser Audi Q7	162.918,00

Bilen er importeret til Danmark den 24. juni 2020, hvor der ved afgiftsberigtigelsen er beregnet en handelspris på 1.079.515 kr. Ved indgåelse af den første leasingaftale er oplyst en handelspris på 1.092.609 kr. Af leasingaftalen mellem selskabet og [finans3] ApS fremgår, at leasingperioden omfatter 24. juni 2020 til 23. juni 2021, og at bilen skal anvendes til privat personkørsel.

Der er afholdt følgende udgifter til grøn ejerafgift:

Dato – fra	Dato – til	Beløb
24-06-2020	30-11-2020	4.116,89
01-12-2020	31-05-2021	4.720,00
01-06-2021	22-06-2021	627,00
27-08-2021	31-01-2022	4.389,00

Indsætninger på klagerens bankkonto

Der er den 30. december 2019 og den 8. januar 2020 indsat henholdsvis 50.300 kr. og 61.700 kr. på klagerens bankkonto med kontonummer [...06]1. Beløbene er ikke videreført til selskabets bankkonti.

Indsætningerne er foretaget af [person2], der er indehaver af [virksomhed4], CVR-nr. [...3]. Denne virksomhed er underleverandør til selskabet.

Skattestyrelsen har bedt klageren om at redegøre for beløbene, men har ikke i første omgang modtaget svar fra klageren.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 25. april 2023 oplyst, at beløbene relaterer sig til et salg af et Rolex-ur, [...], hvorfor det er indkomstopgørelsen uvedkommende. Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt købekontrakt, hvoraf fremgår, at køber er [person6], og at prisen er på 112.000 kr. Kontrakten er underskrevet den 30. december 2019.

Repræsentanten har oplyst, at [person6] på daværende tidspunkt drev virksomhed sammen med [person2], hvilket er årsagen til, at pengene er overført af [person2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med samlet 947.624 kr. for indkomstårene 2019-2021, idet Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS og til Audi SQ5 ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens. Derudover beror forhøjelsen på, at klageren har haft rådighed over selskabets bil, Audi Q7, og på indsætninger foretaget til klagerens private bankkonto.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til Audi SQ5, ikke kan anses for en driftsomkostning i selskabet, men i stedet må anses at være afholdt i din interesse. Der er her lagt vægt på, at der er tale om en personbil, som du er registreret som bruger af.

Du bestrider ikke, at det er dig, der har været registeret som bruger, men fastholder, at bilen har været benyttet erhvervsmæssigt af selskabet i hele perioden, jf. afsnit 1.2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning om du ejer andre biler. De fremsendte 8 kvitteringer for broafgift viser kun i to tilfælde, at det er den omhandlede bil, der har passeret broen. De to tilfælde vedrører samme tur fra Jylland over Storebælt til Sverige via Øresundsbroen og retur igen. Det øvrige kvitteringer viser ikke, hvilken bil, der er tale om, men 3 af kvitteringerne indeholder dog teksten ”Personbiler op 6 meter”. Den varebil, selskabet ejer er under 6 meter, og ifølge opkald til Øresundsbroen, vil en varebil under 6 meter skulle indløse billet som ”Personbiler under 6 meter”. Samlet viser den fremsendte dokumentation således maksimalt 1 erhvervsmæssig tur i bilen. Endelig har du fremsendt en faktura, hvoraf det fremgår, at selskabet modtager betaling for udlejning af bilen i 2,5 måneder. Heller ikke dette dokumenterer efter Skattestyrelsens opfattelse, at bilen er anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, da der i øvrigt henvises til, at denne betaling er modregnet i de udgifter, selskabet har afholdt til bilen, jf. afsnit 1.1.

Samlet set, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen er benyttet erhvervsmæssigt, og da den uomtvisteligt er registreret med dig som leasingtager, anses selskabet ikke for at være rette omkostningsbærer eller rette indkomstmodtager af den fakturerede leje. Udgifterne anses derfor for afholdt i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet.

De beløb, selskabet har afholdt vedrørende Audi SQ5, anses derfor for maskeret udbytte til dig.

For 2019 udgør beløbet 263.061 kr. og for 2020 udgør beløbet 151.254 kr. (155.370,41-4.116,89), som din aktieindkomst forhøjes med, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som beskrevet i afsnit 2.1., er det på baggrund af oplysninger om [virksomhed2] ApS, Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS er en fakturafabrik, der ikke er i stand til at levere de ydelser der faktureres. [virksomhed1] ApS har heller ikke fremsendt dokumentation for, at der reelt har fundet samhandel sted.

Oplysningen om, at det er [person3], der har udført arbejdet, kan ikke føre til andet resultat, da han på forespørgsel fra Skattestyrelsen har oplyst, at han ikke har udført arbejde for hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS. Han har oplyst, at han kender [person1] fra [virksomhed1] ApS, da han har lånt penge af ham til en bil.

[virksomhed1] ApS har imidlertid betalt fakturaen, selvom den ikke er udtryk for en reel leverance, og dermed ikke en fradragsberettiget driftsomkostning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet – i kraft af, at der er tale om en fiktiv faktura – fortsat disponerer over midlerne. I kraft af din bestemmende indflydelse, anses midlerne for at være tilgået dig.

På den baggrund anses betalingen fra selskabet som maskeret udbytte hos dig, hvorfor din aktieindkomst for 2020 forhøjes med 70.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 a.

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da der ikke er fremlagt oplysninger om bilens erhvervsmæssige anvendelse i [virksomhed1] ApS, anses selskabets leasing af bilen, for at være sket i din interesse. Som hovedanpartshaver, anses du derfor for at have haft rådighed over bilen.

Det er selve rådigheden der beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. og domspraksis, bl.a. gengivet i SKM2018.224.BR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du skal beskattes af fri bil, uanset om du reelt har kørt i den. Det er således uden betydning, at du har haft en anden bil til rådighed.

Da bilen var mere end tre år gammel, da den blev importeret til Danmark, benyttes leasingselskabets handelspris som udgangspunkt for beregningen. Det er leasingselskabets købspris, der skal anvendes ved beregning af beskatningen af fri bil. Skattestyrelsen har ikke anmodet leasingselskabet om dokumentation af købsprisen. Af bilag 4 fremgår en handelspris, under afsnittet ”Vurderinger” i Køretøjsvurderingen på side 1, på 1.079.515 kr., mens handelsprisen på side 3, afsnittet ”Prisoplysninger” er oplyst til 1.092.609 kr. Som nævnt i afsnit 3.2., er det jeres opfattelse, at prisen på 1.079.515 kr. er den rigtige, mens Skattestyrelsen i forslaget fra den 6. marts 2023, har anvendt prisen på 1.092.609 kr. som beregningsgrundlag. Henset til den begrænsede difference og at det ikke anses for formålstjenstlig at kontakte leasingselskabet, ændres handelsprisen til 1.079.515 kr.

Beløbet til beskatning kan beregnes således:

Indkomståret 2020:

Handelsværdi 1.079.515 kr.

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 779.515 kr. 155.903 kr.

I alt 230.903 kr.

Til rådighed 6 måneder (230.903/2) 115.451 kr.

Grøn ejerafgift (4.116,89 + 4720/6) 4.903 kr.

Tillæg 50 % 2.451 kr.

I alt til beskatning 2020 122.805 kr.

Indkomståret 2021:

1. halvår 2021

Handelsværdi 1.079.515 kr.

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 779.515 kr. 155.903 kr.

I alt 230.903 kr.

Til rådighed 6 måneder (230.903/2) 115.451 kr.

Grøn ejerafgift (4.720/6x5 + 627) 4.560 kr.

Tillæg 50 % 2.280 kr.

I alt 1. halvår 2021 122.291 kr.

2. halvår 2021

Handelsværdi 1.079.515 kr.

24,5 % af 300.000 kr. 73.500 kr.

20,5 % af 779.515 kr. 159.800 kr.

I alt 233.300 kr.

Til rådighed 5 måneder (235.984/12x5) 97.208 kr.

Grøn ejerafgift (4.389-4.720/6)* 3.602 kr.

Tillæg 150 % 5.403 kr.

I alt 2. halvår 2021 106.213 kr.

I alt til beskatning 2021 228.504 kr.

*Den grønne ejerafgift anses for at være 4.720 kr. for 6 måneder, da det er det beløb, der er opkrævet for den forgående 6 måneders periode.

Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst for 2020 med 122.805 kr. og din indkomst for 2021 med 228.504 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 4.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, jf. personskattelovens § 3 og § 4a, stk. 2 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.

...

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har modtaget i alt 112.000 kr. fra [virksomhed4], der er underleverandør i dit selskab og du har ikke redegjort for, hvad indsætningerne vedrører. Beløbene ses heller ikke videreført til selskabet.

Du har oplyst, at der er tale om salg af et Rolex-ur til [person6] og at pengene kom fra [person2], fordi han på daværende tidspunkt drev virksomhed sammen med [person6].

Bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indsætninger påhviler dig, jf. bl.a. SKM2010.70.HR og SKM2008.905.HR og videre af SKM2011.208.HR, at forklaringer skal understøttes af objektive beviser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fremsendte købekontrakt ikke i sig selv udgør et objektivt bevis. Der er herved lagt vægt på, at køber er [person6], mens du modtager pengene fra [person2]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, har de to ikke drevet virksomhed sammen, ligesom en fælles virksomhed ikke i sig selv kunne begrunde, at betalingen kommer fra [person2], da køb af et Rolex-ur må anses for uvedkommende for en eventuel virksomhed.

Du har endvidere ikke dokumenteret dit eget køb af uret.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om en ikke skattepligtig indkomst, jf. den ovenfor anførte praksis.

Din indkomst for 2019 forhøjes derfor med 50.300 kr. og din indkomst for 2020 forhøjes med 61.700 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Beløbene beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 27. juli 2023 til den indsendte klage:

”...

Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger, der har betydning for sagens forhold 1, vedrørende den fiktive faktura, idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020, bortfalder.

...”

Skattestyrelsen er den 21. august 2023 kommet med følgende revideret udtalelse:

”...

Vi gør særligt opmærksom på, at vi tilbagekalder indstillingen om frafald af momsforhøjelsen for [virksomhed1] ApS. Begrundelsen herfor er, at [virksomhed2] ApS ikke har været i stand til at levere det fakturerede, hvorfor fakturaen er fiktiv. Det er et krav for fradrag efter momslovens § 37, at der kan fremlægges dokumentation for virksomhedens berettigede køb, jf. momsbekendtgørelsens § 81. Uanset om [virksomhed1] ApS har modtaget en leverance, er den ikke modtaget fra [virksomhed2] ApS, hvorfor dokumentationskravet for omhandlede leverance ikke kan anses for opfyldt.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 22. april 2024 til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Materielt

Klagerens repræsentant har anført at de udgifter som selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt til drift af en bil, samt til betaling af underleverandør, er fradragsberettigede udgifter, hvorfor der ikke er grundlag for at anse beløbene som maskeret udlodning til klageren.

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne til bilerne ikke har været afholdt i selskabets interesse, og at betalingen til underleverandøren [virksomhed2] ApS ikke var i selskabets interesse.

Ad selskabets udgifter til Audi SQ5, reg.nr. [reg.nr.1]

Selskabet har fratrukket udgifter til en Audi SQ5 TDI i indkomstårene 2019 og 2020 til samlet 414.315 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om afholdelse af udgifter i klagerens private interesse, og at selskabets afholdelse af udgiften skal betragtes som maskeret udlodning. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en personbil, som klageren har været registreret som eneste bruger af, og hverken selskabet eller klager har fremlagt dokumentation for bilens erhvervsmæssige anvendelse i de pågældende indkomstår.

Det kan ikke tillægges vægt, at klageren har fremlagt seks kvitteringer og to afregningsspecifikationer fra [virksomhed5] og [virksomhed6], hvoraf den relevante Audi fremgår. De registrerede passager er foretaget i perioden 1. september 2019 til 3. september 2019.

Klagerens repræsentant har fremlagt en faktura udstedt af selskabet af 15. november 2020 til [virksomhed7] ApS på udlejning af bilen i en periode på 21/2 måned. Skattestyrelsen fastholder at fakturaen ikke dokumenterer at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaen ikke angiver, hvornår lejeperioden strækker sig fra og til, og at klageren personligt har været registreret som bruger af bilen i leasingperioden.

Skattestyrelsen anser derfor ikke selskabet som rette omkostningsbærer af de fratrukne udgifter til bilen, eller rette indkomstmodtager i forhold til den fakturerede udlejning af bilen.

Ad selskabets udgifter til [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen fastholder at fakturaen fra [virksomhed2] ApS ikke dækker over en reel leverance af tjenesteydelse. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation der understøtter samarbejdet med [virksomhed2] ApS, at [virksomhed2] ApS ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag, og at bagmanden bag [virksomhed2] ApS og medgerningsmænd er dømt for hvidvask i relation til fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS.

Idet udgiften ikke er afholdt i selskabets interesse, er udgangspunktet at udgiften skal anses for maskeret udbytte til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgift angår selskabet, jf. SKM2017.294.ØLR.

Klagerens selskab har fratrukket det udbetalte beløb som driftsudgift og momsudgiften til købsmoms. Beløbet på 70.000 kr. inkl. moms er overført til den på fakturaen anviste konto til [virksomhed2] ApS.

Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet på udbetalingstidspunktet, hvorfor klageren enten vidste eller burde have vidst, at [virksomhed2] ikke havde leveret den pågældende ydelse. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, hvordan den afholdte udgift angår selskabet.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke har dokumenteret, hvad den fakturerede ydelse dækker over, eller hvordan omkostningen angår selskabet. Den fremlagte oplysning fra [person4] kan ikke føre til et andet resultat, da forklaringen fra [person4] ikke i sig selv udgør dokumentation for, at ydelsen er leveret af [virksomhed2] ApS til selskabet. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for sammenhængen mellem overførslen fra selskabet til [virksomhed2] ApS og [person4]s forklaring om, at beløbet er medgået til et lån fra en tredjemand.

Idet klageren ikke har godtgjort at den afholdte udgift angår selskabet, anses det betalte beløb for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1.

Ad fri bil Audi Q7

Klagerens selskab har leaset en Audi Q7 i perioden 24. juni 2020 til 23. juni 2021 og igen fra 27. august 2021.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab eller lignende der kan sandsynliggøre, at bilen har været anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor bilen anses for at være stillet til rådighed for klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. At klageren har haft en VW Polo til rådighed udgør i sig selv ikke et bevis på at selskabets Audi Q7 ikke har været til rådighed for klageren som eneanpartshaver i selskabet.

Ved beregning af beskatningen af bilen er der taget udgangspunkt i bilens handelsværdi på 1.079.55 kr., som fremgår af bilens registreringsforhold. Beregningsmetoden fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattestyrelsen fastholder den talmæssige opgørelse for beskatningen af bilen i indkomstårene 2020 og 2021, beregnet til henholdsvis 122.805 kr. for indkomståret 2020 og 228.504 kr. for indkomståret 2021.

Ad indsætninger på klagerens private bankkonto

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne på klagerens bankkonto foretaget henholdsvis 30. december 2019 og 8. januar 2020 vedrører salg af et Rolex ur, [...] til 112.000 kr. Indsætningerne er foretaget af [person2]. Klageren har fremlagt en købekontrakt på salget af Rolex-uret, indgået mellem klageren og [person6], dateret 30. december 2019 vedrørende et salg af Rolex [...] til en pris på 112.000 kr.

[person2] som har foretaget indsætningerne på klagerens bankkonto, har været indehaver af [virksomhed4], som har været underleverandør til [virksomhed1], hvor klageren er eneanpartshaver. Klageren har oplyst, at [person6] drev virksomhed med [person2].

Skattestyrelsen fastholder at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at ovenstående indsætninger vedrører salg af privat indbo eller i øvrigt er undtaget fra beskatning. Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem købekontrakten indgået mellem klageren og [person6] og indsætningerne foretaget af [person2]. Det kan ikke udledes af Skattestyrelsens oplysninger, hvorvidt [person2] og [person6] har drevet virksomhed sammen, hvorfor klagerens forklaring ikke kan lægges til grund.

Da der ikke findes at være objektive kendsgerninger for, at beløbene skal henføres til salg af et Rolex-ur, fastholder Skattestyrelsen at der er tale om skattepligtig indkomst.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2019-2021 skal nedsættes med henholdsvis 313.361 kr. for 2019, 405.759 kr. for 2020 og 228.504 kr. for 2021.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de udgifter, som selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt til drift af en bil samt til betaling af en underleverandør, er selskabets fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorfor de er [person7]s indkomstopgørelse uvedkommende, og hvorfor der ikke er grundlag for at anse beløbene som maskeret udlodning til [person7] i henhold til ligningslovens § 16 A.

I den forbindelse påpeges, at der rent faktisk er leveret en ydelse fra den af [virksomhed1] ApS anvendte underleverandør.

Videre gøres det til støtte for den nedlagte påstand gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, er grundlag for at beskatte [person7] af rådigheden over fri bil.

Endelig gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anse to indsættelser på [person7]s konto for skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, idet der er tale om beløb hidrørende fra salg af private genstande, hvorfor beløbene er [person7]s indkomstopgørelse uvedkommende.

...”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger af 17. august 2023 til Skattestyrelsens udtalelse af 27. juli 2023:

”...

Den 28. juli 2023 modtog vi Skattestyrelsens udtalelser til vores klager i ovennævnte sager.

Vi kan oplyse, at vi er enige i at Skattestyrelsens forhøjelse af [person7]s indkomst på 70.000 kr. som maskeret udlodning skal bortfalde.

Ligeledes er vi enige i, at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020 skal bortfalde for så vidt angår [virksomhed1] ApS.

...”

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at [person4] (tidligere [person3]), som har oplyst, at han har udført de leverede fakturerede ydelser fra [virksomhed2] ApS, har kendt stifteren af selskabet, [person1], perifært fra tidligere. [person4] havde manglet noget at lave, hvorefter [person1] havde oplyst til [person4], at han ikke kunne ansætte ham, men at han gerne ville bruge ham til en opgave vedrørende [virksomhed3]. [person1] bad i den sammenhæng [person4] om at komme med en faktura på de leverede ydelser. Repræsentanten oplyste, at [person4] vist ikke var CVR-registreret.

I forhold til den af selskabet leasede Audi SQ5 oplyste repræsentanten, at bilen ikke havde været anvendt privat, og at klageren i øvrigt selv ejede en VW Polo, som hun anvendte privat. Den pågældende Audi havde desuden også været udlejet erhvervsmæssigt.

For så vidt angår indsætningerne vedrørende Rolex-uret og den leasede Audi Q7, fastholdt repræsentanten desuden sine påstande og anbringender.

Repræsentanten er den 18. marts 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Det bemærkes indledningsvis, at det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, for så vidt angår maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, i relation til Audi SQ5 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1], fastholdes, idet køretøjet ikke har været anvendt privat.

Ligeledes fastholdes det allerede fremførte i sagen ved Skattestyrelsen for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af [person7] af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5, i relation til køretøjet Audi Q7 med stelnummer [...], ligesom det fremførte vedrørende overførsel fra [person2] fastholdes.

Det skal imidlertid tilføjes, at Skattestyrelsens såvel som Skatteankestyrelsens vurdering af [person7]s rådighed over de i sagen omhandlede køretøjer medfører, at [person7] skulle have haft privat rådighed over tre forskellige køretøjer på samme tid, det vil sige privat rådighed over VW Polo med stelnummer [...] og de to ovenfor omtalte køretøjer. Det må have formodningen imod sig, at [person7] i den omhandlede periode har haft et privat kørselsmæssigt behov, som kan begrunde rådigheden over tre forskellige køretøjer.

Der skal i nærværende indlæg navnlig knyttes bemærkninger til spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning i relation til selskabet [virksomhed1] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde.

Skattestyrelsen har i udtalelse af den 27. juli 2023 anført, at afgørelsen af den 27. juni 2023 bør ændres, således at den foretagne forhøjelse af [person7]s skatteansættelse for indkomståret 2020 skal bortfalde for så vidt angår beskatningen af maskeret udlodning på samlet 70.000 kr.

Begrundelsen herfor er, at det ved udtalelse fra [person3] (nu [person4]) er godtgjort, at selskabet [virksomhed1] ApS ikke har betalt en fiktiv faktura, idet fakturaen dækker over et reelt udført stykke arbejde. I udtalelsen anføres således bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger, der har betydning for sagens forhold 2, vedrørende den fiktive faktura, idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at forhøjelsen af maskeret udlodning på 70.000 kr. for 2020, bortfalder.”

Det er vores opfattelse, at denne vurdering fra Skattestyrelsens side bør følges i klagesagen.

Den af Skattestyrelsen nye foretagne vurdering af selskabet [virksomhed1] ApS’ adgang til fradrag for den betalte faktura, og den deraf følgende nedsættelse af [person7]s skatteansættelse i indkomståret 2020, understøttes desuden af ny praksis fra EU-Domstolen, jf. nærmere nedenfor.

Skatteankestyrelsen har imidlertid fastholdt beskatningen af maskeret udlodning af [person7] i anledning af selskabet [virksomhed1] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde, idet følgende fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 16. februar 2024:

”Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet på pligtpådragelsestids- punktet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da [virksomhed2] ApS ikke har leveret den fak- turerede ydelse.”

Afgørende for Skatteankestyrelsens vurdering er således, at [person7] vidste eller burde have vidst, at den betalte faktura var fiktiv. Det skal under henvisning til det forhold, at det pågældende arbejde rent faktisk blev udført, jf. også det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, fremhæves, at [person7] ikke vidste eller burde have vidst, at der skulle være tale om en fiktiv faktura.

Spørgsmålet om, hvorvidt [person7] vidste eller burde have vidst, at selskabet [virksomhed1] ApS betalte en faktura, som var fiktiv, afhænger i hovedsagen af, hvilke foranstaltninger og undersøgelser det med rimelighed kan forventes, at [person7] som eneanpartshaver foretager sig som et led i betalingen af en faktura for udført arbejde.

Netop dette har været genstand for behandling i en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen af den 11. januar 2024 (sag C-537/22).

I sag C-537/22 Global Ink Trade Dom af 11. januar 2024 blev EU-Domstolen forelagt en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 167, artikel 168, litra a) og artikel 178. litra a) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, det vil sige momsdirektivet.

Artikel 168, litra a) er implementeret i dansk ret ved momslovens § 37, hvorved EU-Domstolen med nærværende dom har behandlet fortolkningen af momslovens § 37.

Den konkrete sag angik nærmere et ungarsk selskab ved navn [virksomhed8], som drev virksomhed indenfor engroshandel. I perioden fra juli 2012 til juli 2013 indkøbte virksomheden diverse elektronisk udstyr af den ungarske virksomhed [virksomhed9]

Det blev senere konstateret, at dette selskab, [virksomhed9], ikke havde overholdt sine afgiftsmæssige forpligtelser, i hvilken forbindelse spørgsmålet blev, om [virksomhed8] var berettiget til at foretage fradrag for købsmoms på de af [virksomhed9] solgte varer.

Den øverste afgiftsmyndighed i Ungarn fastslog, at der efter dennes opfattelse ikke var grundlag for at indrømme [virksomhed8] det omtalte momsfradrag. Dette blev begrundet med, at [virksomhed8] ikke havde udvist den fornødne omhu i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved at undlade at indhente tilstrækkelige oplysninger om leverandørens reelle identitet og om dennes overholdelse af sine afgiftsforpligtelser. [virksomhed8] havde således efter myndighedens opfattelse gjort sig skyldig i passiv svig.

EU-Domstolen fastslog i præmis 32, at fradragsretten for købsmoms udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, ligesom det også blev fastslået, at adgangen til fradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses.

Videre fastslog domstolen i præmis 35-36, at retten til fradrag kan nægtes, dersom det på baggrund af objektivt konstaterbare forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende ved sin erhvervelse af varer eller ydelser deltog i en transaktion, som var led i afgiftssvig.

I forlængelse heraf fremførtes det i præmis 37, at nægtelsen af fradrag er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip om fradrag for købsmoms, hvorfor det påhviler skatte- og afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig.

EU-Domstolen understregede i præmis 39, at der ved vurderingen af, om den afgiftspligtige person har udvist den fornødne omhu, det vil sige om denne vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig, ikke kan stilles krav om, at der foretages komplekse og vidtrækkende kontroller af den leverandør, som leverer varer eller ydelser.

På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte dom gøres det gældende, at [person7] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS ikke burde have udvist en større omhu end sket. Der kan således ikke stilles krav om, at [person7] burde have foretaget mere dybdegående undersøgelser i forbindelse med betalingen af den i sagen omhandlede faktura.

Dette understøttes desuden af præmis 44 i den ovenfor omtalte EU-dom, hvor følgende fremgår:

”Når afgiftsmyndigheden således bl.a. støtter sig på uregelmæssighedr, der er begået i forhold til udstederen af en faktura, kan bedømmelsen af beviserne derfor ikke føre til, at nævnte afgiftspligtige person, som er modtager af denne faktura, indirekte forpligtes til at foretage kontroller hos sin medkontrahent, som principielt ikke påhviler denne.”

I forlængelse heraf fremgår videre følgende af dommens præmis 49:

”(...) påhviler det imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, at afgiftsmyndighedens krav ikke bevirker, at denne person pålægges at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller vedrørende sin leverandør ved de facto at overføre udførelsen af de kontrolforanstaltninger, som påhviler denne myndighed, til nævnte afgiftspligtige person som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 39 og 44.”

EU-Domstolen understregede herved, at EU-landenes forvaltningsmyndigheder ved håndhævelsen af reglerne om fradrag for købsmoms ikke kan stille sådanne vidtgående krav til undersøgelsesforanstaltninger, at der reelt bliver tale om, at den afgiftspligtige person pålægges at foretage kontroller, som påhviler den offentlige forvaltning selv.

Det må efter en samlet vurdering sagens konkrete forhold, herunder at der de facto er blevet udført et reelt stykke arbejde, således konkluderes, at selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt en erhvervsmæssig udgift ved betalingen af den omhandlede faktura. Derfor skal [person7] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS ikke beskattes af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde med Landsskatteretten fastholdes.

...”

Repræsentanten er den 8. maj 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

Skatteankestyrelsen har ved brev af den 24. april 2024 fremsendt Skattestyrelsens udtalelse af den 22. april 2024.

Udtalelsen giver anledning til følgende bemærkninger:

De i Skattestyrelsens udtalelse fremlagte synspunkter er på linje med synspunkterne i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorfor det blot bemærkes, at det allerede fremførte i tidligere skriftlige indlæg i klagesagen, fastholdes fuldt ud.

...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt sine påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 484.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 i form af maskeret udbytte fra selskabet, da udgifterne er anset for at være afholdt i klagerens interesse. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 463.309 kr. for indkomstårene 2019-2021 for fri bil og indsætninger på klagerens private bankkonto.

Retsgrundlaget
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Maskeret udlodning statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse.

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer), at enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort i SKM2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af, hvorvidt der er tale om indtægter fra salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.748.VLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabets udgifter til Audi SQ5

Selskabet har fratrukket udgifter til Audi SQ5 for indkomstårene 2019 og 2020 på samlet 414.315 kr.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag2] nægtet selskabet fradrag for udgifter til Audi SQ5, eftersom udgifterne hertil ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens interesse som eneanpartshaver i selskabet.

Retten har herved lagt vægt på, at bilen er en personbil, som klageren har været registreret som bruger af i perioderne 16. november 2019 til 19. november 2020 og 30. november 2020 til 10. december 2021. Der er ikke fremlagt dokumentation for registreringsforhold i forhold til den øvrige del af indkomstårene 2019-2021.

Retten finder desuden, at klageren ikke med fremlæggelsen af seks kvitteringer og to afregningsspecifikationer fra [virksomhed5] og [virksomhed6], hvoraf den relevante Audi med registreringsnummer [reg.nr.1] fremgår to steder, har løftet bevisbyrden for, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. De registrerede passager er foretaget i perioden 1. september til 3. september 2019. Passagerne knytter sig ifølge repræsentanten til opgaver udført for selskabet. De registrerede passager for bilen dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør ikke bilens erhvervsmæssige benyttelse.

Det forhold, at der er fremlagt en faktura udstedt af selskabet den 15. november 2020 til [virksomhed7] ApS på udlejning af bilen i en periode på 21/2 måned, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at det ikke fremgår af fakturaen, hvornår lejeperioden strækker sig fra og til, og at klageren har været registreret bruger af bilen det meste af 2020 og 2021.

Landsskatteretten anser på den baggrund ikke selskabet som rette omkostningsbærer af de af selskabet fratrukne udgifter til bilen eller rette indkomstmodtager i forhold til den fakturerede udlejning af bilen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Selskabets udgifter til [virksomhed2] ApS

Landsskatteretten har i afgørelserne af klagesagerne med sagsnr. [sag2] og [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skatte- og momsmæssige indkomst på baggrund af, at der nægtes fradrag for selskabets udgifter til underleverandøren, [virksomhed2] ApS, idet fakturaen ikke anses at dække over en reel leverance af tjenesteydelse. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaen, at [virksomhed2] ApS er under konkursbehandling og ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag, samt at bagmanden bag [virksomhed2] ApS og medgerningsmænd er dømt for hvidvask i relation til fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS.

Idet udgiften ikke er afholdt i selskabets interesse, er udgangspunktet, at udgiften skal anses for maskeret udbytte til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgiften angår selskabet. Dette følger af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori landsretten udtalte følgende:

”...

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A afholdte udgifter angår selskabet.

...”

Selskabet har i henhold til den afviste faktura fratrukket beløbet som driftsudgift og udgift til købsmoms. Beløbet på 70.000 kr. inklusive moms er overført til den på fakturaen anviste konto til [virksomhed2] ApS. Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet på pligtpådragelsestidspunktet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da [virksomhed2] ApS ikke har leveret den fakturerede ydelse. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har som direktør og eneanpartshaver i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad den fakturerede ydelse konkret dækker over, eller om omkostningen angår selskabet. Det forhold, at [person4] i forlængelse af sin første besvarelse har oplyst til Skattestyrelsen, at han har leveret den fakturerede ydelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at [person4]s udtalelse ikke i sig selv udgør dokumentation for, at ydelsen faktureret af [virksomhed2] ApS er leveret til selskabet, eftersom fakturaen under henvisning til ovenstående anses for fiktiv. Der er desuden henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for sammenhængen mellem overførslen fra selskabets konto til [virksomhed2] ApS foretaget den 16. juli 2020 og [person4]s udtalelse om, at beløbet er medgået til et lån til en tredjemand. Retten finder herefter, at de skatte- og momsmæssige udgifter ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af beløbet på 70.000 kr. inklusive moms som maskeret udbytte, idet hun ikke har dokumenteret, at betalingen angår selskabet.

Beløbet må således anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

Fri bil, Audi Q7

Selskabet har leaset en Audi Q7 i perioden fra 24. juni 2020 til 23. juni 2021 og igen fra 27. august 2021.

Idet der ikke er fremlagt kørselsregnskab eller lignende, der dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at bilen har været anvendt til erhvervsmæssige formål, anses bilen herefter for at være stillet til rådighed for klageren som eneanpartshaver i selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Det kan herved ikke føre til et andet resultat, at klageren i perioden har været ejer af en VW Polo, som klageren har anvendt privat.

Skattestyrelsen har ved beregning af beskatningen af bilen taget udgangspunkt i en handelsværdi på 1.079.515 kr., som fremgår af bilens registreringsforhold. Beregningsmetoden fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten tiltræder Skattestyrelsens talmæssige opgørelse i forhold til beregning af beskatningen af bilen for indkomstårene 2020 og 2021, hvorefter opgørelsen af fri bil udgør 122.805 kr. for indkomståret 2020 og 228.504 kr. for indkomståret 2021.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Indsætninger på klagerens private bankkonto

Repræsentanten har oplyst, at indsætningerne på klagerens bankkonto foretaget den 30. december 2019 på 50.300 kr. og den 8. januar 2020 på 61.700 kr. vedrører salg af et Rolex ur, [...]. Beløbene er overført af [person2]. Der er fremlagt en købekontrakt indgået mellem klageren og [person6] underskrevet den 30. december 2019. Prisen er aftalt til 112.000 kr.

[person2], som har foretaget indsætningerne på klagerens bankkonto, har været indehaver af [virksomhed4] med CVR-nr. [...3]. Denne virksomhed har været underleverandør til selskabet. Klageren har oplyst, at [person6] drev virksomhed sammen med [person2].

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at ovenstående to indsætninger vedrører salg af privat indbo eller i øvrigt er undtaget fra beskatning. Retten har henset til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem købekontrakten indgået mellem klageren og [person6] og indsætningerne foretaget af [person2]. Det kan ikke udledes af oplysninger fra CVR, at [person2] og [person6] har drevet virksomhed sammen, ligesom der i øvrigt ikke ses at foreligge nogen forretningsmæssig begrundelse for købet af Rolex-uret.

Foruden den fremlagte købekontrakt foreligger der ikke øvrige objektive kendsgerninger for, at beløbene kan henføres til et salg af et Rolex-ur, herunder dokumentation eksempelvis i form af korrespondance med køber eller faktura for klagerens eget køb af uret.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.