Kendelse af 04-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2024

Journalnr. 23-0060762

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Fradrag for udgifter til personbil	0 kr.	263.061 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2020
Fradrag for udgifter til personbil	0 kr.	151.254 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for udgifter til underleverandør	0 kr.	56.000 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 15. august 2018 af [person1]. Selskabet blev overdraget til [person2] den 6. september 2018. [person2] har i den påklagede periode været eneanpartshaver i selskabet (herefter eneanpartshaveren). Selskabet er registreret under branchekoden 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”, og selskabets formål er udlejning af mandskab og tagarbejde samt enhver dermed beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) har selskabet i den relevante periode haft én ansat.

Selskabet har ifølge det fremlagte regnskab omsat for 3.476.455,62 kr. ekskl. moms i perioden 15. august 2018 til 31. december 2019. Selskabet har for samme periode afholdt udgifter til fremmed arbejde på 1.347.813,99 kr. ekskl. moms.

For perioden 1. januar til 31. december 2020 har selskabet ifølge det fremlagte regnskab omsat for 4.377.557,50 kr. ekskl. moms. Selskabet har for samme periode afholdt udgifter til fremmed arbejde på 2.096.598,67 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har indledt kontrol af selskabet, eftersom Skattestyrelsen har modtaget en faktura fra SØIK (nu NSK) udstedt af [virksomhed2] ApS til selskabet dateret den 30. juni 2020. Skattestyrelsen har anset fakturaen som fiktiv.

Skattestyrelsen har modtaget selskabets saldobalancer og kontospecifikationer. Selskabet har for indkomstårene 2019 og 2020 fratrukket udgifter til bilen Audi SQ5 TDI. Skattestyrelsen har anset udgifterne til bilen for ikke at være afholdt i selskabets interesse, men derimod for at være afholdt i eneanpartshaverens interesse.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 470.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020. Forhøjelsen beror på, at selskabet er blevet nægtet fradrag for udgifter til personbil Audi SQ5 TDI på samlet 414.315 kr. og udgift til underleverandøren [virksomhed2] ApS på 56.000 kr.

Udgifter til personbilen, Audi SQ5

Selskabet har for indkomstårene 2019 og 2020 fratrukket udgifter til Audi SQ5 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1] med henholdsvis 263.061 kr. og 151.254 kr.

Selskabet har fratrukket følgende udgifter til Audi SQ5 TDI:

Konto	Navn	2019	2020
3105	Udlejning Audi Q5		-8.230,00
3110	Brændstof - personbil	25.921,58	11.533,52
3120	Bilforsikring - personbil	11.283,00	9.048,57
3130	Vægtafgift - personbil	12.465,00	4.116,89*
3140	Reparation/vedligh. -personbil	48.067,07	52.084,43
3142	Bøder	1.545,00
3155	Leasingydelser Audi SQ5	53.784,25	40.637,00
3156	Førstegangsydelse leasing Audi SQ5	109.995,00	46.180,00
I alt		263.060,90	155.370,41

*Udgiften knytter sig rettelig til en anden af selskabets biler (Audi Q7)

Der er fremlagt en faktura af 15. november 2020, hvoraf det fremgår, at bilen har været udlejet til tredjemand, [virksomhed3] ApS, i 2,5 måned. Fakturaen udgør 10.287,50 kr. inkl. moms og 8.230 kr. ekskl. moms.

Af selskabets bogføringskonto 3155 ”Leasingydelser Audi SQ5” fremgår, at der løbende i 2020 er fratrukket udgifter til [finans1] med i alt 51.600 kr. Udgifterne er tilbageført pr. 31. december 2020.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at eneanpartshaveren har været registreret som bruger af bilen fra 16. november 2019 til 19. november 2020 og igen fra 30. november 2020 til 10. december 2021. I sidstnævnte periode har bilen været registreret med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Bilen har indtil den 29. november 2020 været ejet af [finans2] A/S, og herefter har den været ejet af [finans3] A/S.

Selskabets repræsentant har anført, at eneanpartshaveren i perioden har ejet en VW Polo, som hun har anvendt privat. Repræsentanten har desuden fremlagt to afregningsspecifikationer og seks kvitteringer for broafgift. Repræsentanten har oplyst, at udgifter til broafgifterne er afholdt i forbindelse med opgaver udført for selskabet.

De fremlagte afregningsspecifikationer er for anvendt BroBizz, som er tilknyttet selskabet. Det fremgår af specifikationerne, at bilen med registreringsnr. [reg.nr.1] har passeret henholdsvis Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen i perioden 1.- 3. september 2019.

Tre af de fremlagte kvitteringer vedrører passage af Storebæltsforbindelsen. Det fremgår heraf, at der er betalt for et køretøj i kategori 2 på 245 kr. inkl. moms henholdsvis den 1. og 8. august 2019.

De øvrige tre fremlagte kvitteringer vedrører passage af Øresundsbroen. Det fremgår af kvitteringerne, at der er betalt for passage på 450 kr. inkl. moms vedrørende kategorien ”Personbiler op til 6 meter”.

Af de to fremlagte afregningsspecifikationer og de seks fremlagte kvitteringer på broafgift har Skattestyrelsen alene vurderet, at to af kvitteringerne vedrører bilen Audi SQ5 TDI.

Udgifter til underleverandør

Selskabet har fratrukket udgift til underleverandøren [virksomhed2] ApS på 56.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020.

[virksomhed2] ApS har udstedt en faktura med fakturanr. 10087 til selskabet den 30. juni 2020. Fakturaen vedrører ”arbejders løn: [virksomhed4]”. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdet er udført.

Fakturaen er på 70.000 kr. inklusive moms, hvoraf moms udgør 14.000 kr. Beløbene er bogført den 16. juli 2020 på konto 1350 ”Fremmed arbejde” med 56.000 kr. og 6903 ”Indgående (køb) moms” med 14.000 kr. Der er den 16. juli 2020 overført et beløb på 70.000 kr. fra selskabets bankkonto i [finans4] med kontonr. [...18].

Selskabets repræsentant har oplyst, at fakturaen omhandler arbejde udført af [person3] (senere skiftet navn til [person4]) på [virksomhed4].

Skattestyrelsen har kontaktet [person4] i forhold til fakturaen, hvor han har besvaret Skattestyrelsens henvendelse med, at han ikke kender [virksomhed2] ApS.

I forlængelse af besvarelsen har [person4] den 10. juli 2023 anført følgende:

“...

Som jeg har forklaret i tidligere skrivelse til dig vedr: [virksomhed1] ApS.

Så er der sket en misforståelse fra min side af, jeg har aldrig set fakturaerne og forholdte mig til dem i første omgang.. Men jeg har haft en gæld til en makker fra [by1] af, som har gjort at jeg arbejdede dem af og det var så ved [virksomhed1] ApS, hvor jeg arbejdede ca. 160 timer på [virksomhed4] i [by2]. Jeg har dog aldrig modtaget betaling for dette da jeg skyldte min makker penge.

...”

Skattestyrelsen har ved udtalelse til klagen af 27. juli 2023 oplyst, at Skattestyrelsen indstiller, at afgørelsen vedrørende skattemæssig forhøjelse på 56.000 kr. bortfalder som følge af [person4]s forklaring.

Skattestyrelsen har den 21. august 2023 tilbagekaldt ovennævnte frafald i forhold til momsforhøjelsen på 14.000 kr. vedrørende fakturaen.

Følgende oplysninger fremgår om [virksomhed2] ApS:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], blev den stiftet 19. marts 2020 og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 15. juli 2021. [virksomhed2] ApS er registreret under branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed2] ApS’ formål er formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel ind- som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Den reelle ejer og direktør [person5] i [virksomhed2] ApS er sammen med nogle medgerningsmænd blevet dømt for hvidvask af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, ved Retten i [by3] i relation til udstedelse af fiktive fakturaer fra [virksomhed2] ApS.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed2] ApS ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 470.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til personbilen Audi SQ5 TDI, da udgifterne anses for at være afholdt i eneanpartshaverens interesse, og nægtelse af fradrag for udgift til underleverandør.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen har modtaget, vedrørende [virksomhed2] ApS,

jf. de opremsende punkter i afsnit 1.1., herunder særligt dommen mod indehaveren og medgerningsmænd, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen fra [virksomhed2] ApS er fiktiv, idet [virksomhed2] ApS har været en fakturafabrik, der ikke har været i stand til at levere de ydelser, der er faktureret.

[virksomhed1] ApS har bevisbyrden for, at der er sket levering. Det er ikke dokumenteret at den anførte ydelse er leveret af [virksomhed2] ApS, ligesom indehaveren og medgerningsmænd

i [virksomhed2] ApS er dømt for, at have udstedt fiktive fakturaer, herunder også den faktura, der er udstedt til [virksomhed1] ApS.

Selskabet har oplyst, at den ydelse, der fremgår af fakturaen fra [virksomhed2] ApS er udført at [person3]. Skattestyrelsen har kontaktet [person3], der har oplyst, at han ikke har udført arbejde for hverken [virksomhed2] ApS eller [virksomhed1] ApS. Han oplyste videre, at han kender [person1] fra [virksomhed1] ApS, da han har lånt penge af ham til en bil.

Bevisbyrden for, at der er sket levering, er fortsat ikke løftet og fakturaen fra [virksomhed2] ApS er dermed ikke udtryk for en reel leverance, hvorfor udgiften ikke kan anses som en driftsudgift, hverken efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller efter momslovens § 37.

Skattestyrelsen forhøjer derfor selskabets skattepligtige indkomst med 56.000 kr. for 2020 og selskabets momstilsvar med 14.000 kr. for 3. kvartal 2020.

Det samlede beløb på 70.000 kr., anses for maskeret udlodning til selskabets ejer, [person2], jf. ligningslovens § 16 A. Udlodning/udbytte er ikke en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og er dermed ikke fradragsberettiget.

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter, afholdt til Audi QS5 [reg.nr.1], registreret med indehaver [person2] som bruger, ikke er driftsudgifter for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men i stedet afholdt i [person2]s interesse. Der er således lagt vægt på, at der er tale om en personbil, som er registreret med [person2] som bruger.

Selskabet bestrider ikke, at det er [person2], der har været registeret som bruger, men fastholder, at bilen har været benyttet erhvervsmæssigt i hele perioden, jf. afsnit 2.2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning om [person2] ejer andre biler. De fremsendte 8 kvitteringer for broafgift viser kun i to tilfælde, at det er den omhandlede bil, der har passeret broen. De to tilfælde vedrører samme tur fra Jylland over Storebælt til Sverige via Øresundsbroen og retur igen. Det øvrige kvitteringer viser ikke, hvilken bil, der er tale om, men 3 af kvitteringerne indeholder dog teksten ”Personbiler op 6 meter”. Den varebil, selskabet ejer er under 6 meter, og ifølge opkald til Øresundsbroen, vil en varebil under 6 meter skulle indløse billet som ”Personbiler under 6 meter”. Samlet viser den fremsendte dokumentation således maksimalt 1 erhvervsmæssig tur i bilen. Endelig har selskabet fremsendt en faktura, hvorefter det modtager betaling for udlejning af bilen i 2,5 måneder. Heller ikke dette dokumenterer efter Skattestyrelsens opfattelse, at bilen er anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, da der i øvrigt henvises til, at denne betaling er modregnet i de udgifter, selskabet har afholdt til bilen, jf. afsnit 2.1.

Samlet set, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen er benyttet erhvervsmæssigt, og da den uomtvisteligt er registreret med [person2] som leasingtager, anses selskabet ikke for at være rette omkostningsbærer eller rette indkomstmodtager af den fakturerede leje. Udgifterne anses derfor for afholdt i kraft af [person2]s bestemmende indflydelse i selskabet.

Selskabet nægtes derfor fradrag for nettoudgifterne på 263.061 kr. for 2019 og 151.254 kr. for 2020 (155.370,41-4.116,89).

Det samlede beløb på 414.315 kr., anses for maskeret udlodning til selskabets ejer, [person2], jf. ligningslovens § 16 A. Udlodning/udbytte er ikke en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og er dermed ikke fradragsberettiget.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 27. juli 2023 til den indsendte klage:

”...

Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger, der har betydning for sagens forhold 1, vedrørende den fiktive faktura, idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020, bortfalder.

...”

Skattestyrelsen er den 21. august 2023 kommet med følgende reviderede udtalelse:

”...

Vi gør særligt opmærksom på, at vi tilbagekalder indstillingen om frafald af momsforhøjelsen for [virksomhed1] ApS. Begrundelsen herfor er, at [virksomhed2] ApS ikke har været i stand til at levere det fakturerede, hvorfor fakturaen er fiktiv. Det er et krav for fradrag efter momslovens § 37, at der kan fremlægges dokumentation for virksomhedens berettigede køb, jf. momsbekendtgørelsens § 81. Uanset om [virksomhed1] ApS har modtaget en leverance, er den ikke modtaget fra [virksomhed2] ApS, hvorfor dokumentationskravet for omhandlede leverance ikke kan anses for opfyldt.

...”

Skattestyrelsen er den 24. april 2024 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Materielt

Selskabets repræsentant har anført, at selskabet med rette har kunnet tage fradrag for udgifterne til den leasede Audi SQ5 TDI, idet bilen har været anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, og at selskabets anpartshaver havde andre biler i de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Det fremlagte materiale dokumenterer ikke, at selskabets anpartshaver ikke har haft rådighed over bilen i de pågældende indkomstår.

Ad udgifter til personbil

Selskabet har fratrukket udgifter til Audi SQ5 for indkomstårene 2019 og 2020 på samlet 414.315 kr. Skattestyrelsen fastholder at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at de fratrukne udgifter er afholdt i selskabets interesse, idet selskabet ikke har kunnet sandsynliggøre at bilen alene har haft et erhvervsmæssigt formål. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en personbil, som selskabets eneanpartshaver har været registreret som bruger af i perioderne 16. november 2019 til 19. november 2020, og 30. november 2020 til 10. december 2021.

Selskabets repræsentant har som dokumentation for bilens erhvervsmæssige benyttelse fremlagt seks kvitteringer og to afregningsspecifikationer fra [virksomhed5] og [virksomhed6], hvoraf en Audi SQ5 med registreringsnummeret [reg.nr.1] fremgår to steder. De registrerede passager er foretaget fra 1. september 2019 til 3. september 2019, hvilket er før den registrerede periode. Skattestyrelsen fastholder således, at udgifterne til bilen ikke har været afholdt i selskabets interesse, men i anpartshaverens private interesse.

Selskabets repræsentant har derudover fremlagt en faktura udstedt af selskabet den 15. november 2020 til [virksomhed3] ApS vedrørende udlejning af bilen i en periode på 21/2 måned. Skattestyrelsen fastholder, at bilen ikke har været leaset med henblik på erhvervsmæssig benyttelse, da det ikke fremgår af denne faktura, hvornår lejeperioden strækker sig fra og til, hvorfor fakturaen ikke anses for at sandsynliggøre, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. Derudover har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at selskabets eneanpartshaver har været registreret som bruger af bilen i hovedparten af indkomstårene 2020 og 2021.

Selskabet kan derfor ikke anses for at være rette omkostningsbærer af udgifterne til bilen, eller rette indkomstmodtager i forhold til den fakturerede udlejning af bilen.

Ad faktura fra [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift, da selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret.

Der er ved vurderingen af fakturaen lagt vægt på at det ikke fremgår af fakturaen hvilken mængde eller art af den leverede ydelse der faktureres for, ligesom det ikke fremgår af fakturaen hvad opgaven specifikt vedrører, hvornår opgaven er udført, eller hvem der har udført opgaven. Ligeledes er fakturaen ikke understøttet af samarbejdskontrakt eller andre støttebilag.

Til Skattestyrelsen har klager under sagsbehandlingen i brev af 25. april 2023 forklaret, at fakturaen er udstedt i anledning af, at [person4] (dengang [person3]) blev hyret til en opgave hos [virksomhed4]. Selskabets repræsentant har forklaret, at det er et krav fra deres side, at underleverandører kan sende en faktura på det udførte arbejde. Selskabets anpartshaver har forklaret, at [person4] har udført det fakturerede arbejde og at selskabet blot betalte den fremsendte faktura.

Ved mail af 10. juli 2023 har [person4] forklaret, at han har arbejdet i 160 timer for selskabet og at han ikke har modtaget penge for arbejdet. Han har udført arbejdet for at tilbagebetale gæld.

Vedrørende [virksomhed2] ApS har [person4] forklaret, at han ikke har arbejdet for selskabet og ikke har set fakturaen, som er udstedt af selskabet.

[virksomhed2] ApS har endvidere ikke indeholdt A-skat eller AM-bidrag, og personerne bag [virksomhed2] ApS er blevet dømt for hvidvask af særlige grav beskaffenhed for at have udstedt fiktive fakturaer i relation til selskabet.

Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 470.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Til støtte for sin påstand har selskabet den 10. juli 2023 anført følgende (uddrag):

”...

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for driftsudgifter til den af selskabet leasede bil i indkomstårene 2019 og 2020, idet køretøjet i hele den omhandlende periode har været anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, hvorfor der er fradrag for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligeledes er der i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skattemæssigt fradrag, for så vidt angår den af selskabet afholdte driftsudgift til underleverandør ved faktura af 30. juni 2020.

I den forbindelse påpeges, at der utvivlsomt er tale om driftsudgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er således heller ikke grundlag for at anse de afholdte driftsudgifter som maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person2] i medfør af ligningslovens § 16 A.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms i relation til den af selskabet afholdte udgift til en underleverandør i tredje kvartal 2020, idet den pågældende underleverandør rent faktisk har leveret en ydelse, og der således har været realitet bag samarbejdet med denne.

...”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger af 17. august 2023 til Skattestyrelsens udtalelse af 27. juli 2023:

”...

Den 28. juli 2023 modtog vi Skattestyrelsens udtalelser til vores klager i ovennævnte sager.

Vi kan oplyse, at vi er enige i at Skattestyrelsens forhøjelse af [person2]s indkomst på 70.000 kr. som maskeret udlodning skal bortfalde.

Ligeledes er vi enige i, at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020 skal bortfalde for så vidt angår [virksomhed1] ApS.

...”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at [person4] (tidligere [person3]), som har oplyst, at han har udført de leverede fakturerede ydelser fra [virksomhed2] ApS, har kendt stifteren af selskabet, [person1], perifært fra tidligere. [person4] havde manglet noget at lave, hvorefter [person1] havde oplyst til [person4], at han ikke kunne ansætte ham, men at han gerne ville bruge ham til en opgave vedrørende [virksomhed4]. [person1] bad i den sammenhæng [person4] om at komme med en faktura på de leverede ydelser. Repræsentanten oplyste, at [person4] vist ikke var CVR-registreret.

I forhold til den af selskabet leasede Audi SQ5 oplyste repræsentanten, at bilen ikke havde været anvendt privat, og at eneanpartshaveren i øvrigt selv ejede en VW Polo, som hun anvendte privat. Den pågældende Audi havde desuden også været udlejet erhvervsmæssigt.

Repræsentanten er den 18. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] vedrørende eneanpartshaveren:

”...

Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger:

Det bemærkes indledningsvis, at det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, for så vidt angår maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, i relation til Audi SQ5 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1], fastholdes, idet køretøjet ikke har været anvendt privat.

Ligeledes fastholdes det allerede fremførte i sagen ved Skattestyrelsen for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af [person2] af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5, i relation til køretøjet Audi Q7 med stelnummer [Diverse], ligesom det fremførte vedrørende overførsel fra [person6] fastholdes.

Det skal imidlertid tilføjes, at Skattestyrelsens såvel som Skatteankestyrelsens vurdering af [person2]s rådighed over de i sagen omhandlede køretøjer medfører, at [person2] skulle have haft privat rådighed over tre forskellige køretøjer på samme tid, det vil sige privat rådighed over VW Polo med stelnummer [Diverse] og de to ovenfor omtalte køretøjer. Det må have formodningen imod sig, at [person2] i den omhandlede periode har haft et privat kørselsmæssigt behov, som kan begrunde rådigheden over tre forskellige køretøjer.

... ...

Der skal i nærværende indlæg navnlig knyttes bemærkninger til spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning i relation til selskabet [virksomhed1] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde.

Skattestyrelsen har i udtalelse af den 27. juli 2023 anført, at afgørelsen af den 27. juni 2023 bør ændres, således at den foretagne forhøjelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2020 skal bortfalde for så vidt angår beskatningen af maskeret udlodning på samlet 70.000 kr.

Begrundelsen herfor er, at det ved udtalelse fra [person3] (nu [person4]) er godtgjort, at selskabet [virksomhed1] ApS ikke har betalt en fiktiv faktura, idet fakturaen dækker over et reelt udført stykke arbejde. I udtalelsen anføres således bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger, der har betydning for sagens forhold 2, vedrørende den fiktive faktura, idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at forhøjelsen af maskeret udlodning på 70.000 kr. for 2020, bortfalder.”

Det er vores opfattelse, at denne vurdering fra Skattestyrelsens side bør følges i klagesagen.

Den af Skattestyrelsen nye foretagne vurdering af selskabet [virksomhed1] ApS’ adgang til fradrag for den betalte faktura, og den deraf følgende nedsættelse af [person2]s skatteansættelse i indkomståret 2020, understøttes desuden af ny praksis fra EU-Domstolen, jf. nærmere nedenfor.

Skatteankestyrelsen har imidlertid fastholdt beskatningen af maskeret udlodning af [person2] i anledning af selskabet [virksomhed1] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde, idet følgende fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 16. februar 2024:

”Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet på pligtpådragelses- tidspunktet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da [virksomhed2] ApS ikke har leveret den fakturerede ydelse.”

Afgørende for Skatteankestyrelsens vurdering er således, at [person2] vidste eller burde have vidst, at den betalte faktura var fiktiv. Det skal under henvisning til det forhold, at det pågældende arbejde rent faktisk blev udført, jf. også det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, fremhæves, at [person2] ikke vidste eller burde have vidst, at der skulle være tale om en fiktiv faktura.

Spørgsmålet om, hvorvidt [person2] vidste eller burde have vidst, at selskabet [virksomhed1] ApS betalte en faktura, som var fiktiv, afhænger i hovedsagen af, hvilke foranstaltninger og undersøgelser det med rimelighed kan forventes, at [person2] som eneanpartshaver foretager sig som et led i betalingen af en faktura for udført arbejde.

Netop dette har været genstand for behandling i en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen af den 11. januar 2024 (sag C-537/22).

I sag C-537/22 Global Ink Trade Dom af 11. januar 2024 blev EU-Domstolen forelagt en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 167, artikel 168, litra a) og artikel 178. litra a) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, det vil sige momsdirektivet.

Artikel 168, litra a) er implementeret i dansk ret ved momslovens § 37, hvorved EU-Domstolen med nærværende dom har behandlet fortolkningen af momslovens § 37.

Den konkrete sag angik nærmere et ungarsk selskab ved navn [virksomhed7], som drev virksomhed indenfor engroshandel. I perioden fra juli 2012 til juli 2013 indkøbte virksomheden diverse elektronisk udstyr af den ungarske virksomhed [virksomhed8] Kft.

Det blev senere konstateret, at dette selskab, [virksomhed8], ikke havde overholdt sine afgiftsmæssige forpligtelser, i hvilken forbindelse spørgsmålet blev, om [virksomhed7] var berettiget til at foretage fradrag for købsmoms på de af [virksomhed8] Kft. solgte varer.

Den øverste afgiftsmyndighed i Ungarn fastslog, at der efter dennes opfattelse ikke var grundlag for at indrømme [virksomhed7] det omtalte momsfradrag.

Dette blev begrundet med, at [virksomhed7] ikke havde udvist den fornødne omhu i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved at undlade at indhente tilstrækkelige oplysninger om leverandørens reelle identitet og om dennes overholdelse af sine afgiftsforpligtelser. [virksomhed7] havde således efter myndighedens opfattelse gjort sig skyldig i passiv svig.

EU-Domstolen fastslog i præmis 32, at fradragsretten for købsmoms udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, ligesom det også blev fastslået, at adgangen til fradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses.

Videre fastslog domstolen i præmis 35-36, at retten til fradrag kan nægtes, dersom det på baggrund af objektivt konstaterbare forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende ved sin erhvervelse af varer eller ydelser deltog i en transaktion, som var led i afgiftssvig.

I forlængelse heraf fremførtes det i præmis 37, at nægtelsen af fradrag er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip om fradrag for købsmoms, hvorfor det påhviler skatte- og afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig. EU-Domstolen understregede i præmis 39, at der ved vurderingen af, om den afgiftspligtige person har udvist den fornødne omhu, det vil sige om denne vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig, ikke kan stilles krav om, at der foretages komplekse og vidtrækkende kontroller af den leverandør, som leverer varer eller ydelser.

På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte dom gøres det gældende, at [person2] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS ikke burde have udvist en større omhu end sket. Der kan således ikke stilles krav om, at [person2] burde have foretaget mere dybdegående undersøgelser i forbindelse med betalingen af den i sagen omhandlede faktura.

Dette understøttes desuden af præmis 44 i den ovenfor omtalte EU-dom, hvor følgende fremgår:

”Når afgiftsmyndigheden således bl.a. støtter sig på uregelmæssigheder, der er begået i forhold til udstederen af en faktura, kan bedømmelsen af beviserne derfor ikke føre til, at nævnte afgiftspligtige person, som er modtager af denne faktura, indirekte forpligtes til at foretage kontroller hos sin medkontrahent, som principielt ikke påhviler denne.”

I forlængelse heraf fremgår videre følgende af dommens præmis 49:

”(...) påhviler det imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, at afgiftsmyndighedens krav ikke bevirker, at denne person pålægges at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller vedrørende sin leverandør ved de facto at overføre udførelsen af de kontrolfor- anstaltninger, som påhviler denne myndighed, til nævnte afgifts- pligtige person som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 39 og 44.”

EU-Domstolen understregede herved, at EU-landenes forvaltningsmyndigheder ved håndhævelsen af reglerne om fradrag for købsmoms ikke kan stille sådanne vidtgående krav til undersøgelsesforanstaltninger, at der reelt bliver tale om, at den afgiftspligtige person pålægges at foretage kontroller, som påhviler den offentlige forvaltning selv.

Det må efter en samlet vurdering sagens konkrete forhold, herunder at der de facto er blevet udført et reelt stykke arbejde, således konkluderes, at selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt en erhvervsmæssig udgift ved betalingen af den omhandlede faktura. Derfor skal [person2] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS ikke beskattes af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde med Landsskatteretten fastholdes.

...”

Repræsentanten er den 8. maj 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

Skatteankestyrelsen har ved brev af den 24. april 2024 fremsendt Skattestyrelsens udtalelse af den 22. april 2024.

Udtalelsen giver anledning til følgende bemærkninger:

De i Skattestyrelsens udtalelse fremlagte synspunkter er på linje med synspunkterne i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorfor det blot bemærkes, at det allerede fremførte i tidligere skriftlige indlæg i klagesagen, fastholdes fuldt ud.

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt sine påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsomkostninger på i alt 470.315 kr. for indkomstårene 2019 og 2020. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset udgifter til personbilen Audi SQ5 TDI for at være afholdt i eneanpartshaverens interesse, samt at Skattestyrelsen har anset selskabets faktura fra underleverandøren [virksomhed2] ApS for ikke at være reel og derfor ikke godkendt fradrag herfor.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabets udgifter til Audi SQ5

Selskabet har fratrukket udgifter til Audi SQ5 for indkomstårene 2019 og 2020 på samlet 414.315 kr.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifter til personbilen Audi SQ5 TDI er afholdt i selskabets interesse. Derimod finder retten, at udgifterne er afholdt i eneanpartshaverens interesse. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er en personbil, som eneanpartshaveren har været registreret som bruger af i perioderne 16. november 2019 til 19. november 2020 og 30. november 2020 til 10. december 2021. Der er ikke fremlagt dokumentation for registreringsforhold i forhold til den øvrige del af indkomstårene 2019-2021.

Retten finder desuden, at selskabet ikke med fremlæggelsen af seks kvitteringer og to afregningsspecifikationer fra [virksomhed5] og [virksomhed6], hvoraf den relevante Audi med registreringsnummer [reg.nr.1] fremgår to steder, har løftet bevisbyrden for, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. De registrerede passager er foretaget i perioden 1. september til 3. september 2019. Passagen knytter sig ifølge repræsentanten til opgaver udført for selskabet. Den registrerede passage for bilen dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør ikke bilens erhvervsmæssige benyttelse.

Det forhold, at der er fremlagt en faktura udstedt af selskabet den 15. november 2020 til [virksomhed3] ApS på udlejning af bilen i en periode på 21/2 måned, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at det ikke fremgår af fakturaen, hvornår lejeperioden strækker sig fra og til, og at klageren har været registreret bruger af bilen det meste af 2020 og 2021.

Landsskatteretten anser på den baggrund ikke selskabet som rette omkostningsbærer af de af selskabet fratrukne udgifter til bilen eller rette indkomstmodtager i forhold til den fakturerede udlejning af bilen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Udgifter til [virksomhed2] ApS

Fakturaen indeholder ikke mængden og arten af den leverede ydelse, eftersom fakturaen ikke indeholder oplysninger om, hvad opgaven specifikt vedrører, hvornår opgaven er udført, eller hvem der har udført opgaven. Der er ikke fremlagt en samarbejdskontrakt eller andre støttebilag i tillæg til den fremlagte faktura. [virksomhed2] ApS har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, ligesom [virksomhed2] ApS er taget under konkursbehandling den 15. juli 2021, jf. SKM2019.500.LSR. Personerne bag [virksomhed2] ApS er desuden blevet dømt for hvidvask af særligt grov beskaffenhed for at have udstedt fiktive fakturaer i relation til selskabet.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af den udstedte faktura ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at [person4] har oplyst, at han har arbejdet i 160 timer for selskabet, og at arbejdet er udført for at tilbagebetale en gæld. Der er henset til, at [person4] har oplyst, at han ikke har arbejdet for [virksomhed2] ApS, og at han ikke har set fakturaen, som er udstedt af selskabet.

Det forhold, at fakturaen er betalt ved elektronisk pengeoverførsel, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.