Kendelse af 04-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 23-0061406

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS for 14.000 kr. for perioden fra den 1. juli til den 30. september 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 15. august 2018 af [person1]. Selskabet blev overdraget til [person2] (herefter eneanpartshaveren) den 6. september 2018. Selskabet er registreret under branchekoden 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”, og selskabets formål er udlejning af mandskab og tagarbejde samt enhver dermed beslægtet virksomhed.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) har selskabet i den relevante periode haft én ansat.

Ifølge selskabets årsrapport har selskabet haft udgifter til fremmed arbejde for i alt 2.096.598,67 kr. ekskl. moms for perioden 1. januar – 31. december 2020.

Skattestyrelsen har for 3. kvartal 2020 nægtet selskabet fradrag for købsmoms for en fremlagt faktura fra [virksomhed1] ApS for 14.000 kr. for udgifter til fremmed arbejde.

Følgende oplysninger fremgår om [virksomhed1] ApS:

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], blev stiftet den 19. marts 2020 og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 15. juli 2021. [virksomhed1] ApS er registreret under branchekoden 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed1] ApS’ formål er formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel ind- som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har udstedt en faktura med fakturanr. 10087 til selskabet den 30. juni 2020. Fakturaen vedrører ”arbejders løn: [virksomhed3]”. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdet er udført.

Fakturaen er på 70.000 kr. inklusive moms, hvoraf moms udgør 14.000 kr. Beløbene er bogført den 16. juli 2020 på konto 1350 ”Fremmed arbejde” med 56.000 kr. og 6903 ”Indgående (køb) moms” med 14.000 kr. Der er den 16. juli 2020 overført et beløb på 70.000 kr. fra selskabets bankkonto i [finans1] med kontonr. [...18].

Selskabets repræsentant har oplyst, at fakturaen omhandler arbejde udført af [person3] (senere skiftet navn til [person4]) på [virksomhed3].

Skattestyrelsen har kontaktet [person4] i forhold til fakturaen, hvor han har besvaret Skattestyrelsens henvendelse med, at han ikke kender [virksomhed1] ApS.

I forlængelse af besvarelsen har [person4] den 10. juli 2023 anført følgende:

“...

Som jeg har forklaret i tidligere skrivelse til dig vedr: [virksomhed2] ApS.

Så er der sket en misforståelse fra min side af, jeg har aldrig set fakturaerne og forholdte mig til dem i første omgang.. Men jeg har haft en gæld til en makker fra [by1] af, som har gjort at jeg arbejdede dem af og det var så ved [virksomhed2] ApS, hvor jeg arbejdede ca. 160 timer på [virksomhed3] i [by2]. Jeg har dog aldrig modtaget betaling for dette da jeg skyldte min makker penge.

...”

Skattestyrelsen har ved udtalelse til klagen af 27. juli 2023 oplyst, at Skattestyrelsen indstiller, at afgørelsen vedrørende momsmæssig forhøjelse på 14.000 kr. bortfalder som følge af [person4]s forklaring.

Skattestyrelsen har den 21. august 2023 tilbagekaldt ovennævnte frafald i forhold til momsforhøjelsen på 14.000 kr. vedrørende fakturaen.

Den reelle ejer og direktør [person5] i [virksomhed1] ApS er sammen med nogle medgerningsmænd blevet dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, ved [by3] Byret i relation til udstedelse af fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS.

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed1] ApS ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører for 14.000 kr. for perioden fra den 1. juli til den 30. september 2020.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen har modtaget, vedrørende [virksomhed1] ApS,

jf. de opremsende punkter i afsnit 1.1., herunder særligt dommen mod indehaveren og medgerningsmænd, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen fra [virksomhed1] ApS er fiktiv, idet [virksomhed1] ApS har været en fakturafabrik, der ikke har været i stand til at levere de ydelser, der er faktureret.

[virksomhed2] ApS har bevisbyrden for, at der er sket levering. Det er ikke dokumenteret at den anførte ydelse er leveret af [virksomhed1] ApS, ligesom indehaveren og medgerningsmænd i [virksomhed1] ApS er dømt for, at have udstedt fiktive fakturaer, herunder også den faktura, der er udstedt til [virksomhed2] ApS.

Selskabet har oplyst, at den ydelse, der fremgår af fakturaen fra [virksomhed1] ApS er udført at [person3]. Skattestyrelsen har kontaktet [person3], der har oplyst, at han ikke har udført arbejde for hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS. Han oplyste videre, at han kender [person1] fra [virksomhed2] ApS, da han har lånt penge af ham til en bil.

Bevisbyrden for, at der er sket levering, er fortsat ikke løftet og fakturaen fra [virksomhed1] ApS er dermed ikke udtryk for en reel leverance, hvorfor udgiften ikke kan anses som en driftsudgift, hverken efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller efter momslovens § 37.

Skattestyrelsen forhøjer derfor selskabets skattepligtige indkomst med 56.000 kr. for 2020 og selskabets momstilsvar med 14.000 kr. for 3. kvartal 2020.

Det samlede beløb på 70.000 kr., anses for maskeret udlodning til selskabets ejer, [person2], jf. ligningslovens § 16 A. Udlodning/udbytte er ikke en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og er dermed ikke fradragsberettiget.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse af 27. juli 2023 til den indsendte klage:

”...

Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger, der har betydning for sagens forhold 1, vedrørende den fiktive faktura, idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020, bortfalder.

...”

Skattestyrelsen er den 21. august 2023 kommet med følgende reviderede udtalelse:

”...

Vi gør særligt opmærksom på, at vi tilbagekalder indstillingen om frafald af momsforhøjelsen for [virksomhed2] ApS. Begrundelsen herfor er, at [virksomhed1] ApS ikke har været i stand til at levere det fakturerede, hvorfor fakturaen er fiktiv. Det er et krav for fradrag efter momslovens § 37, at der kan fremlægges dokumentation for virksomhedens berettigede køb, jf. momsbekendtgørelsens § 81. Uanset om [virksomhed2] ApS har modtaget en leverance, er den ikke modtaget fra [virksomhed1] ApS, hvorfor dokumentationskravet for omhandlede leverance ikke kan anses for opfyldt.

...”

Skattestyrelsen er den 24. april 2024 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2023, om klagers momstilsvar forhøjes med 14.000 kr., stadfæstes.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt, idet klager ikke har dokumenteret, at der er foretaget en momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura.

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2023 er selskabet nægtet fradrag for købsmoms på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 efter faktura udstedt 30. juni 2020 af [virksomhed1] ApS til klager.

Skattestyrelsen har herved fundet, at der ikke har været reel levering af den ydelse, som [virksomhed1] ApS har faktureret klager.

Af fakturaen fremgår det, at den vedrører ”Arbejders løn: [virksomhed3]” på 56.000 kr. eksklusive moms. Arten og omfanget af det leverede arbejde fremgår imidlertid ikke af fakturaen, ligesom det ikke fremgår, hvornår ydelsen er leveret.

Der foreligger herefter unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. SKM2023.213.ØLR. Ved denne vurdering har Skattestyrelsen også henset til, at:

•	[virksomhed1] ApS ikke har været arbejdsgiverregistreret med pligterne A-skat og AM-bidrag, og ikke har indberettet lønninger til Skattestyrelsen.
•	der ikke er overførsler fra [virksomhed1] ApS til underleverandører
•	personerne bag [virksomhed1] ApS er dømt skyldige for hvidvask af særlig grov beskaffenhed ved at have udstedt fakturaer uden realitet og at have videreført disse midler til udenlandske konti.

Klager har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nægte klager fradrag for købsmoms i relation til den af klager afholdte udgift til underleverandøren [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS rent faktisk har leveret en ydelse, og der således har været realitet bag samarbejdet med [virksomhed1] ApS.

Til Skattestyrelsen har klager under sagsbehandlingen i brev af 25. april 2023 forklaret, at fakturaen er udstedt i anledning af, at [person4] (dengang [person3]) blev hyret til en opgave på [virksomhed3]. Klager har forklaret, at det er et krav fra deres side, at dem de hyrer til at udføre opgaver for sig, kan sende en faktura. [person4] var selvstændig og kunne derfor sende en faktura. Klager har forklaret, at [person4] har udført arbejdet, og at klager har betalt for det udførte arbejde.

Ved mail af 10. juli 2023 har [person4] forklaret, at han har arbejdet 160 timer for klager på [virksomhed3], og at han ikke har modtaget penge for arbejdet. Han har udført arbejdet for at tilbagebetale gæld.

Vedrørende [virksomhed1] ApS har [person4] forklaret, at han ikke har arbejdet for selskabet, og ikke har set fakturaen, som er udstedt af selskabet. Han kender ikke selskabet.

At [person4] i overensstemmelse med klagers forklaring har bekræftet at have udført den faktiske ydelse udgør ikke i sig selv dokumentation for, at der foreligger et underleverandørforhold, hvorefter [virksomhed1] ApS har leveret ydelsen; og det bemærkes, at [person4]s efter sin forklaring ikke har arbejdet for [virksomhed1] ApS.

Klager har ikke fremlagt dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller andet, for at der foreligger en momspligtig leverance fra [virksomhed1] ApS til klager i henhold til den fremlagte faktura.

Det forhold, at fakturaen er betalt ved bankoverførsel, dokumenterer ikke, at [virksomhed1] ApS har udført arbejdet for klager, jf. SKM2023.213.ØLR.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret efter momslovens § 37.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS for 14.000 kr. i 3. kvartal 2020.

Som begrundelse har repræsentanten anført:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed2] ApS fradrag for driftsudgifter til den af selskabet leasede bil i indkomstårene 2019 og 2020, idet køretøjet i hele den omhandlende periode har været anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, hvorfor der er fradrag for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligeledes er der i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skattemæssigt fradrag, for så vidt angår den af selskabet afholdte driftsudgift til underleverandør ved faktura af 30. juni 2020.

I den forbindelse påpeges, at der utvivlsomt er tale om driftsudgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er således heller ikke grundlag for at anse de afholdte driftsudgifter som maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person2] i medfør af ligningslovens § 16 A.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed2] ApS fradrag for købsmoms i relation til den af selskabet afholdte udgift til en underleverandør i tredje kvartal 2020, idet den pågældende underleverandør rent faktisk har leveret en ydelse, og der således har været realitet bag samarbejdet med denne.

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. august 2023 til Skattestyrelsens udtalelse af 27. juli 2023:

”Den 28. juli 2023 modtog vi Skattestyrelsens udtalelser til vores klager i ovennævnte sager.

Vi kan oplyse, at vi er enige i at Skattestyrelsens forhøjelse af [person2]s indkomst på 70.000 kr. som maskeret udlodning skal bortfalde.

Ligeledes er vi enige i, at momsforhøjelsen på 14.000 kr. for 3. kvartal 2020 og den skattemæssige forhøjelse på 56.000 kr. for 2020 skal bortfalde for så vidt angår [virksomhed2] ApS.

...”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at [person4] (tidligere [person3]), som har oplyst, at han har udført de leverede fakturerede ydelser fra [virksomhed1] ApS, har kendt stifteren af selskabet, [person1], perifært fra tidligere. [person4] havde manglet noget at lave, hvorefter [person1] havde oplyst til [person4], at han ikke kunne ansætte ham, men at han gerne ville bruge ham til en opgave vedrørende [virksomhed3]. [person1] bad i den sammenhæng [person4] om at komme med en faktura på de leverede ydelser. Repræsentanten oplyste, at [person4] vist ikke var CVR-registreret.

Repræsentanten er den 18. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] vedrørende eneanpartshaveren:

”...

Forslaget giver anledning til følgende bemærkninger:

Det bemærkes indledningsvis, at det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, for så vidt angår maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, i relation til Audi SQ5 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1], fastholdes, idet køretøjet ikke har været anvendt privat.

Ligeledes fastholdes det allerede fremførte i sagen ved Skattestyrelsen for så vidt angår spørgsmålet om beskatning af [person2] af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 A, stk. 5, i relation til køretøjet Audi Q7 med stelnummer [...], ligesom det fremførte vedrørende overførsel fra [person6] fastholdes.

Det skal imidlertid tilføjes, at Skattestyrelsens såvel som Skatteankestyrelsens vurdering af [person2]s rådighed over de i sagen omhandlede køretøjer medfører, at [person2] skulle have haft privat rådighed over tre forskellige køretøjer på samme tid, det vil sige privat rådighed over VW Polo med stelnummer [...] og de to ovenfor omtalte køretøjer. Det må have formodningen imod sig, at [person2] i den omhandlede periode har haft et privat kørselsmæssigt behov, som kan begrunde rådigheden over tre forskellige køretøjer.

... ...

Der skal i nærværende indlæg navnlig knyttes bemærkninger til spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning i relation til selskabet [virksomhed2] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde.

Skattestyrelsen har i udtalelse af den 27. juli 2023 anført, at afgørelsen af den 27. juni 2023 bør ændres, således at den foretagne forhøjelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2020 skal bortfalde for så vidt angår beskatningen af maskeret udlodning på samlet 70.000 kr.

Begrundelsen herfor er, at det ved udtalelse fra [person3] (nu [person4]) er godtgjort, at selskabet [virksomhed2] ApS ikke har betalt en fiktiv faktura, idet fakturaen dækker over et reelt udført stykke arbejde. I udtalelsen anføres således bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har imidlertid af anden vej modtaget nye oplysninger,

der har betydning for sagens forhold 2, vedrørende den fiktive faktura,

idet [person3] har kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han

har udført det omhandlede arbejde. Som en konsekvens heraf, indstiller

Skattestyrelsen, at afgørelsen fra den 27. juni 2023 ændres således at

forhøjelsen af maskeret udlodning på 70.000 kr. for 2020, bortfalder.”

Det er vores opfattelse, at denne vurdering fra Skattestyrelsens side bør følges i klagesagen.

Den af Skattestyrelsen nye foretagne vurdering af selskabet [virksomhed2] ApS’ adgang til fradrag for den betalte faktura, og den deraf følgende nedsættelse af [person2]s skatteansættelse i indkomståret 2020, understøttes desuden af ny praksis fra EU-Domstolen, jf. nærmere nedenfor.

Skatteankestyrelsen har imidlertid fastholdt beskatningen af maskeret udlodning af [person2] i anledning af selskabet [virksomhed2] ApS’ betaling af faktura for udført arbejde, idet følgende fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 16. februar 2024:

”Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet på pligtpådragelses-

tidspunktet, vidste eller burde have vidst på baggrund af

ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da [virksomhed1] ApS

ikke har leveret den fakturerede ydelse.”

Afgørende for Skatteankestyrelsens vurdering er således, at [person2] vidste eller burde have vidst, at den betalte faktura var fiktiv. Det skal under henvisning til det forhold, at det pågældende arbejde rent faktisk blev udført, jf. også det fremførte i sagen ved Skattestyrelsen, fremhæves, at [person2] ikke vidste eller burde have vidst, at der skulle være tale om en fiktiv faktura.

Spørgsmålet om, hvorvidt [person2] vidste eller burde have vidst, at selskabet [virksomhed2] ApS betalte en faktura, som var fiktiv, afhænger i hovedsagen af, hvilke foranstaltninger og undersøgelser det med rimelighed kan forventes, at [person2] som eneanpartshaver foretager sig som et led i betalingen af en faktura for udført arbejde.

Netop dette har været genstand for behandling i en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen af den 11. januar 2024 (sag C-537/22).

I sag C-537/22 Global Ink Trade Dom af 11. januar 2024 blev EU-Domstolen forelagt en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 167, artikel 168, litra a) og artikel 178. litra a) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, det vil sige momsdirektivet.

Artikel 168, litra a) er implementeret i dansk ret ved momslovens § 37, hvorved EU-Domstolen med nærværende dom har behandlet fortolkningen af momslovens § 37.

Den konkrete sag angik nærmere et ungarsk selskab ved navn [virksomhed4], som drev virksomhed indenfor engroshandel. I perioden fra juli 2012 til juli 2013 indkøbte virksomheden diverse elektronisk udstyr af den ungarske virksomhed [virksomhed5] Kft.

Det blev senere konstateret, at dette selskab, [virksomhed5], ikke havde overholdt sine afgiftsmæssige forpligtelser, i hvilken forbindelse spørgsmålet blev, om [virksomhed4] var berettiget til at foretage fradrag for købsmoms på de af [virksomhed5] Kft. solgte varer.

Den øverste afgiftsmyndighed i Ungarn fastslog, at der efter dennes opfattelse ikke var grundlag for at indrømme [virksomhed4] det omtalte momsfradrag.

Dette blev begrundet med, at [virksomhed4] ikke havde udvist den fornødne omhu i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved at undlade at indhente tilstrækkelige oplysninger om leverandørens reelle identitet og om dennes overholdelse af sine afgiftsforpligtelser. [virksomhed4] havde således efter myndighedens opfattelse gjort sig skyldig i passiv svig.

EU-Domstolen fastslog i præmis 32, at fradragsretten for købsmoms udgør et grundlæggende princip i det fælles momssystem, ligesom det også blev fastslået, at adgangen til fradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses.

Videre fastslog domstolen i præmis 35-36, at retten til fradrag kan nægtes, dersom det på baggrund af objektivt konstaterbare forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende ved sin erhvervelse af varer eller ydelser deltog i en transaktion, som var led i afgiftssvig.

I forlængelse heraf fremførtes det i præmis 37, at nægtelsen af fradrag er en undtagelse til anvendelse af det grundlæggende princip om fradrag for købsmoms, hvorfor det påhviler skatte- og afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig.

EU-Domstolen understregede i præmis 39, at der ved vurderingen af, om den afgiftspligtige person har udvist den fornødne omhu, det vil sige om denne vidste eller burde vide, at denne deltog i afgiftssvig, ikke kan stilles krav om, at der foretages komplekse og vidtrækkende kontroller af den leverandør, som leverer varer eller ydelser.

På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte dom gøres det gældende, at [person2] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS ikke burde have udvist en større omhu end sket. Der kan således ikke stilles krav om, at [person2] burde have foretaget mere dybdegående undersøgelser i forbindelse med betalingen af den i sagen omhandlede faktura.

Dette understøttes desuden af præmis 44 i den ovenfor omtalte EU-dom, hvor følgende fremgår:

”Når afgiftsmyndigheden således bl.a. støtter sig på uregelmæssigheder,

der er begået i forhold til udstederen af en faktura, kan bedømmelsen af

beviserne derfor ikke føre til, at nævnte afgiftspligtige person, som er

modtager af denne faktura, indirekte forpligtes til at foretage kontroller

hos sin medkontrahent, som principielt ikke påhviler denne.”

I forlængelse heraf fremgår videre følgende af dommens præmis 49:

”(...) påhviler det imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, at

afgiftsmyndighedens krav ikke bevirker, at denne person pålægges

at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller vedrørende sin

leverandør ved de facto at overføre udførelsen af de kontrolfor-

anstaltninger, som påhviler denne myndighed, til nævnte afgifts-

pligtige person som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i

nærværende doms præmis 39 og 44.”

EU-Domstolen understregede herved, at EU-landenes forvaltningsmyndigheder ved håndhævelsen af reglerne om fradrag for købsmoms ikke kan stille sådanne vidtgående krav til undersøgelsesforanstaltninger, at der reelt bliver tale om, at den afgiftspligtige person pålægges at foretage kontroller, som påhviler den offentlige forvaltning selv.

Det må efter en samlet vurdering sagens konkrete forhold, herunder at der de facto er blevet udført et reelt stykke arbejde, således konkluderes, at selskabet [virksomhed2] ApS har afholdt en erhvervsmæssig udgift ved betalingen af den omhandlede faktura. Derfor skal [person2] som eneanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS ikke beskattes af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde med Landsskatteretten fastholdes.

...”

Repræsentanten er den 8. maj 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

Skatteankestyrelsen har ved brev af den 24. april 2024 fremsendt Skattestyrelsens udtalelse af den 22. april 2024.

Udtalelsen giver anledning til følgende bemærkninger:

De i Skattestyrelsens udtalelse fremlagte synspunkter er på linje med synspunkterne i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorfor det blot bemærkes, at det allerede fremførte i tidligere skriftlige indlæg i klagesagen, fastholdes fuldt ud.

... ...

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde med Landsskatteretten fastholdes.

Der anmodes samtidig om, at retsmødet afholdes ved Landsskatteretten i [by4].

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt sin påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgift afholdt til underleverandøren [virksomhed1] ApS med 14.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaen indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om den udførte opgave, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget en momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftale eller andet, som understøtter fakturaen.

At [person4] efter forespørgsel fra Skattestyrelsen har bekræftet at have udført den fakturerede ydelse, udgør ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at det er [virksomhed1] ApS, der har leveret ydelsen, og kan derfor ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at personerne bag [virksomhed1] ApS er blevet dømt skyldige ved [by3] Byret for hvidvask af særlig grov beskaffenhed ved at udstede fiktive fakturaer fra selskabet, at [virksomhed1] ApS ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag, og at [virksomhed1] ApS er taget under konkursbehandling den 15. juli 2021.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget en momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at den indsendte faktura ikke kan anses for at være reel.

Det forhold, at fakturaen er betalt ved elektronisk pengeoverførsel, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering af ydelsen har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.