Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 23-0063298

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Virksomhedens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 1. kvartal 2019

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

5.836 kr.

-1.541 kr.

0 kr.

7.377 kr.

0 kr.

Afgiftsperioden 2. kvartal 2019

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

7.400 kr.

-1.541 kr.

0 kr.

8.941 kr.

0 kr.

Afgiftsperioden 3. kvartal 2019

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

8.871 kr.

-11.541 kr.

0 kr.

10.412 kr.

-10.000 kr.

Afgiftsperioden 4. kvartal 2019

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

3.732 kr.

-1.541 kr.

0 kr.

5.273 kr.

0 kr.

Afgiftsperioden 1. kvartal 2020

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

14.851 kr.

-1.561 kr.

0 kr.

16.413 kr.

0 kr.

Afgiftsperioden 2. kvartal 2020

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

14.079 kr.

-1.561 kr.

0 kr.

15.641 kr.

0 kr.

Afgiftsperioden 3. kvartal 2020

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

32.672 kr.

-1.721 kr.

0 kr.

34.234 kr.

-159 kr.

Afgiftsperioden 4. kvartal 2020

Forhøjelse af salgsmoms

Nedsættelse af købsmoms

31.133 kr.

-1.561 kr.

0 kr.

32.695 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren fra den 10. maj 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Virksomheden var momsregistreret i perioden fra 8. november 2018 til 31. marts 2019 og igen fra den 10. maj 2019 til 31. december 2020. Virksomheden var registreret med momsafregning pr. kvartal i de påklagede afgiftsperioder fra 1. januar 2019 til 31. december 2020.

Virksomheden har for afgiftsperioderne 1. kvartal til 4. kvartal 2019 indberettet henholdsvis 0 kr., 26.648 kr., 69.892 kr. og 124.159 kr. i salgsmoms og 0 kr., 22.705 kr., 51.344 kr. og 106.752 kr. i købsmoms.

For afgiftsperioderne 1. kvartal til 4. kvartal 2020 har virksomheden indberettet henholdsvis 115.586 kr., 127.160 kr., 197.924 kr. og 242.797 kr. i salgsmoms og 93.376 kr., 103.419 kr., 144.866 kr. og 188.337 kr. i købsmoms.

Skattestyrelsen har udtaget indehaverens skattepligtige indkomst til kontrol og anmodet indehaveren om at indsende regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter. Indehaverens revisor har til Skattestyrelsen indsendt regnskabsmateriale herunder opgørelse over indsætninger for 2. halvår 2020 for indehaverens bror, [person1]. Da indehaverens revisor ikke har sendt samtlige kontoudskrifter, har Skattestyrelsen rekvireret kontoudskrifter fra indehaverens konti i [finans1] og [finans2].

Det fremgår af indehaverens bankkonto i [finans1] for indkomstårene 2019 og 2020, at indehaveren har modtaget indsætninger med posteringsteksten ”DKFLX (...)”, ”[virksomhed2]”, ”[...]14 (...)” og ”[virksomhed3] APS”. Herudover fremgår der en række Mobilepay-transaktioner og en indsætning med posteringsteksten ”lån” på 110.000 kr., som er modtaget den 21. januar 2019.

Det fremgår endvidere, at indehaveren har modtaget indsætninger med posteringsteksten ”overførsel” på sin konto i [finans1] i indkomståret 2019 på henholdsvis 13.295 kr. fordelt på 8.000 kr. den 25. juni 2019 og 5.295 kr. den 16. oktober 2019. I indkomståret 2020 har indehaveren i alt modtaget 26.795 kr. på sin konto i [finans1] med posteringsteksten ”overførsel” fordelt på 600 kr. den 30. september 2020, 500 kr. den 22. oktober 2020, 10.000 kr. den 27. oktober 2020, 1.000 kr. den 30. november 2020, 5.400 kr. den 1. december 2020, 2.000 kr. samt 5.400 kr. den 30. december 2020 og på sin konto i [finans2] 1.895 kr. den 17. december 2020.

Det fremgår af virksomhedens kontokort for 2. halvår af 2019, at der blev foretaget et køb af råvarer på 40.000 kr. den 23. september 2019.

Af indehaverens bankkonto i [finans2], kontonr. [...], fremgår for indkomståret 2020 indsætninger fra ”[virksomhed4] AB”, ””, ”[virksomhed3] APS”, ”[...]14 (...)” samt ”Overførsel”.

Skattestyrelsen har i alt opgjort indsætninger på henholdsvis 1.146.406 kr. og 3.609.337 kr. (3.246.542 kr. + 362.795 kr.) for indkomstårene 2019 og 2020, og en bogført omsætning på 1.103.492 kr. og 3.417.335 for indkomstårene 2019 og 2020.

Herudover har Skattestyrelsen på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse opgjort indehaverens kontantsalg til henholdsvis 86.289 kr. inkl. moms og 271.670 kr. inkl. moms for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om en redegørelse for differencen på den bogførte omsætning og indsætningerne, og indehaverens revisor har den 24. oktober 2022 indsendt en mail og det sidste materiale i sagen til Skattestyrelsen, herunder subtotaler af kontospecifikationerne samt en redegørelse for, at pengene kan gå ind senere.

Skattestyrelsen har den 24. november 2022 sendt forslag til afgørelse om ændring af indehaverens momstilsvar og har den 23. januar 2023 truffet afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms til henholdsvis 5.836 kr., 34.048 kr., 78.763 kr. og 127.891 kr. for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2019 og til henholdsvis 130.437 kr., 141.239 kr., 230.596 kr. og 273.930 kr. for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2020 ud fra en skønsmæssig ansættelse af det skattepligtige resultat af virksomheden for 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har i afgørelsen godkendt fradrag for de udgifter, der er bogført med undtagelse af 10.000 kr. for et varekøb i 3. kvartal 2019 og 159 kr. for en parkeringsbøde i 3. kvartal 2020. Skattestyrelsen har for 2019 og 2020 fratrukket momsen af eget vareforbrug, som udgør henholdsvis 6.165 kr. og 6.246 kr. i alt pr. år.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Vi ændrer, på baggrund af nedenstående, din virksomheds momstilsvar med 141.144 kr. for perioden fra 1. januar 2019 til 31. marts 2019 og fra den 10. maj 2019 til 31. december 2020.

Vi har bedt dig om at indsende kontospecifikationer, momsafstemninger og kontoudskrifterne for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 i henhold til momslovens § 74, stk. 4, ifølge stk. 1.

Du har indsendt alle dine bilag samt virksomhedens bogføringsmateriale. Som tidligere nævnt tilsidesætter vi regnskabsgrundlaget af ovennævnte årsager i afsnit 1.4.

Da der ikke er foretaget daglig effektiv kasseafstemning og afstemning af bankkontoudskrifterne samt du ikke overholder bogføringslovens § 4 og 7 samt mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 4 § 7-11, er det vores vurdering at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Du har derfor ikke indsendt et fyldestgørende regnskab, som kan lægges til grund for en korrekt opgørelse af virksomhedens momstilsvar, som reglen foreskriver i momslovens § 55.

Salgsmoms

Da vi ikke har modtaget fyldestgørende bogføringsmateriale, som kan ligges til grund, for virksomhedens momstilsvar, har vi efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2 opgjort virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 efter et skøn på baggrund af indsætningerne på dine bankkonti, din brors bankkonto samt modtagne bilag og kontospecifikationer vedrørende 2019 og 2020.

Vi anser indsætningerne med posteringsteksten ”MobilePay”, ”[virksomhed2]”, ”DKFLX”, ” [...]14-XXXXX”, ”[...]” (kursiv er datoen), ”[...]DKK”, ”[virksomhed3] APS”, ”[virksomhed4] AB” med videre for at være momspligtig omsætning til din virksomhed. Disse indsætninger fremgår både af dine bankkonti og din brors bankkonto. Posteringsteksterne indikerer erhvervsmæssig virksomhed også grundet beløbenes størrelse og omfanget af transaktionerne med Mobilepay-indsætninger. Det er derfor vores opfattelse at indsætningerne, som fremgår af bilag 1, relaterer sig til din virksomhed, og derfor er momspligtig omsætning efter momslovens § 4.

Indsætningerne på dine bankkonti er fra [virksomhed3], [virksomhed2], betalingsterminaler og betalingskort, se bilag 1. Indsætningerne på dine bankkonti overstiger dermed den bogførte omsætning, se bilag 1.1, uden at der er taget hensyn til en kontant omsætning. Som anført i afsnit 1.4. tillægger vi derfor en kontant omsætning ved opgørelsen af virksomhedens omsætning.

Du er fra 1. januar 2019 og frem til 31. december 2020 en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, og driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 4, stk. 1.

Da der ikke er foretaget daglig effektiv kasseafstemning og afstemning af bankkontoudskrifterne samt du ikke overholder bogføringslovens § 4 og 7 samt mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 4 § 7-11, er det vores vurdering, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Da du har ikke indsendt et fyldestgørende regnskab, som kan lægges til grund for en korrekt opgørelse af virksomhedens momstilsvar, som reglen foreskriver i momslovens § 55, ansætter vi virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, ifølge opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Salgsmomsen er skønsmæssigt fastsat til 1.022.740 kr. (246.538 kr. + 776.202 kr.) for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 med henvisning til ovenstående begrundelse, se bilag 1 og 2.

Beløb i kr.	2019	2020
Indsætninger inklusiv moms, jævnfør bilag 1	1.146.406	3.609.337
Beregnet kontantsalg, i alt (se ovenfor)	86.289	271.670
Omsætning inklusiv moms	1.232.695	3.881.007
Moms 20 % (afrundet pr. kvartal)	246.538	776.202

Købsmoms

Du har fremsendt dokumentation for købsmoms, i form af fakturaer eller anden dokumentation fra leverandører, som du har købt varer eller tjenesteydelser af, og hvoraf du har betalt moms.

Vi har godkendt fradrag for de udgifter der er bogført med undtagelse for nedenstående posteringer:

Konto	Dato	Bilag	Tekst	Beløb	Momsbeløb
2010	23-09-2019	225	Samlet køb	40.000 kr.	10.000 kr.
4260	27-07-2020	3022	Parkeringsbøde	636 kr.	159 kr.

Vi godkender ikke momsmæssigt fradrag for 10.159 kr. Der foreligger ingen dokumentation for købet på 50.000 kr., hvorfor der ikke gives fradrag herfor, ifølge momslovens § 37, momsbekendtgørelsens § 57 og § 81 samt EU-domC664/16 Vadan. Yderligere giver vi ikke fradrag for parkeringsbøder, til trods for indsendt dokumentation, da vi ikke anser udgiften for at være anvendt til brug for virksomhedens leverancer, jævnfør momslovens § 37.

Yderligere fratrækker vi momsen af eget vareforbrug, som vi i henhold til afsnit 1.4 har opgjort til 24.660 kr. og 24.984 kr. eksklusiv moms for 2019 og 2020. Momsen udgør således 6.165 kr. (24.660 kr. x 25 %) og 6.246 kr. (24.982 kr. x 25 %), som fordeles på kvartalerne i 2019 og 2020.

Vi har på baggrund af ovenstående, opgjort den samlede købsmoms skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 til i alt 688.229 kr. (710.799 kr. – 10.159 kr. – 12.411 kr.), ifølge bilag 2.

Indsigelse af 19. december 2022

Din rådgiver har fremsendt oplysninger om, at vi i vores skrivelse fra august 2022 bekræftede at perioden frem til 30. juni 2019 var forældet. Vi har i vores skrivelse af 11. august 2022 skrevet at indkomståret 2018 var forældet, men ikke at perioden frem til den 30. juni 2019 var forældet. Vi mener derfor ikke at vi i vores skrivelse fra august 2022 bekræftede at perioden frem til den 30. juni 2019 var forældet.

Yderligere anmoder du om fjernelse af MobilePay-indsætninger frem til den 1. juni 2019 samt MobilePay-overførsler som har privat karakter og således intet med virksomheden at gøre.

Vi godkender indsætningen den 2. januar 2020 på i alt 270 kr., da vi kan kontrollere, at indsætningen kommer fra din bror [person1] ud fra hans bankkontoudskrifter.

Dette resulterer i, at vi regulerer vores skønnede kontantsalg for 2020 med 21 kr., eftersom indsætningerne for 2020 er blevet mindre.

Din virksomheds momstilsvar nedsættes derfor med 58 kr. ((270 kr. + 21 kr.) x 0,20) i 2020.

Den indsigelse din revisor har fremlagt på vegne af dig, indeholder ikke dokumentation, som er bestyrket af objektive kendsgerninger. Din revisor oplyser at der er tale om indsætninger af privat karakter og at indsætningerne fra MobilePay frem til den 1. juni 2019 skal fjernes.

Vi anser ikke de øvrige indsætningerne for værende tilknyttet privatsfæren, da vi ikke har set dokumentation, som er bestyrket af objektive kendsgerninger. Vi nedsætter derfor ikke din virksomheds momstilsvar yderligere.

Du har ikke dokumenteret, at der er tale om indsætninger af privat karakter. Der henvises til Vestre Landsrets dom SKM2018.46.VLR, hvor det er dig der har bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra ikke skattepligtige midler.

Under hensyn til ovenstående ændringer af købs- og salgsmomsen ændres virksomhedens samlede momstilsvar efter opkrævningsloven § 5, stk. 2 med i alt 141.144 kr., se bilag 2.

...

Frister

Frister for moms

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31 kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Dog fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at angivelser kan ændres efter denne frist, såfremt ”den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogens på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 skal en ændring efter § 32, stk. 1 varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om de fejlagtige forhold.

Momsangivelserne for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 ændres ud over den ordinære frist, der er anført i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Dette sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da vi vurderer, at du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ved vurdering har vi lagt vægt på du ikke har angivet tilsvaret korrekt, da den bogførte omsætning er mindre end den beregnede omsætning ud fra indsætningerne på dine bankkonti og din brors bankkonto.

Vi modtog de seneste oplysninger og redegørelse fra din revisor den 24. oktober 2022. Da fristen løber i 6 måneder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fra denne dato, er fristen således overholdt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal vi fremsende en afgørelse senest 3 måneder efter, at vi har udsendt forslag. Vi sendte ændringsforslag til dig den 24. november 2022, hvorfor også denne frist er overholdt.

...”

Skattestyrelsen har ved udtalelse af den 18. august 2023 udtalt følgende:

”...

Vedrørende virksomhed

I klagen står der, at virksomhedens regnskaber bogføres korrekt og at kasseafstemningen foregår online.

Vi har ikke set dokumentation på at kasseafstemningen er afstemt til bogholderiet. Bevægelserne på hans kassebeholdning er uændret, med en primobeholdning på 600 kr. fra den 1. juni 2019. Vi anser derfor ikke bogføringen for værende fyldestgørende.

Vi henviser yderligere til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Vedrørende kontantsalg

I klagen oplyser han, at han ikke tager imod kontanter.

Vi henviser yderligere til vores afgørelse af den 23. januar 2023, side 6 og 7.

Fradrag

I klagen oplyser han, at han har foretaget varekøb for 40.000 kr. den 23. september 2019, men at han desværre ikke kan finde hans fakturaer fra dengang.

Vi henviser til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Forbrug af egne varer

I klagen står der, at de ikke spiser fastfood i deres familie, som de handler privat i supermarkeder.

Familien går meget op i sundhed og handler udelukkende økologisk til deres hustand.

Vi har taget udgangspunkt i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1 vejledende priser for 2019 og 2020 (som nævnt i afgørelsen). Den selvstændige erhvervsdrivende skal regne værdien af benyttelsen til privat brug af egne varer, der er beregnet til salg i egen virksomhed, med til sin skattepligtige indkomst. Se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1, at Skattestyrelsen har en formodningsregel om, at den erhvervsdrivende tager varer ud fra virksomheden til eget forbrug, hvorfor man stiller strenge krav til den erhvervsdrivendes bevis. Skattestyrelsen anerkender derfor som udgangspunkt ikke den erhvervsdrivendes forklaring om, at han eller hun ikke har taget varer ud til eget forbrug, men i stedet f.eks. har købt varerne andetsteds eller har betalt varerne fra egen butik kontant, ligesom andre kunder.

Årsagen til, at Skattestyrelsen går ud fra, at den erhvervsdrivende tager varer ud af egen virksomhed til privat brug, er, at det er både praktisk og økonomisk fordelagtigt. Samtidig kan den erhvervsdrivende gardere sig imod den strenge bevisbyrde ved enten at opfylde sin pligt til at bogføre sit private udtag løbende eller i det mindste at skabe sig fyldestgørende bevismateriale, som kan imødegå formodningen om det private vareudtag. Har den erhvervsdrivende købt varer udefra, bør den erhvervsdrivende sikre sig bevismateriale i form af f.eks. omhyggeligt udfyldte fakturaer og kontoudskrifter eller anden lige så god dokumentation.

Mobilepay

I klagen står der, at indsætningerne på i alt 50.917 kr. er af privat karakter og at vi dermed ikke kan betragte indsætningerne som personlig eller erhvervsmæssig indkomst.

Der henvises til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Familielån

I klagen står der, at hans kontoudskrifter dokumenterer, at der er tale om en bankoverførsel fra et familiemedlem, hvilket er dokumentation på pengestrømmen kan følges fra konto til konto.

Der henvises til vores afgørelse af den 23. januar 2023.

Tabel på side 8

Med hensyn til tabellen nederst på side 8 i vores afgørelse af den 23. januar 2023, skal vi gøre opmærksom på, at vi har overset en tastefejl ved ”Bogført omsætning, eksklusiv moms” for 2019.

I stedet for 82.793 kr. i afgørelsen skulle beløbet have været 882.793 kr. (som vist nedenfor).

Tastefejlen ændrer ikke på det i tabellen opgjorte ”Resultat af virksomhed, ansat” og ”Resultat afvirksomhed, ændring”.

Beløb i kr.	2019	2020
= Resultat af virksomhed, oplyst	116.328	529.763
+ Omkostninger uden fradrag, eksklusiv moms	41.950	636
- Bogført omsætning, eksklusiv moms	-882.793	-2.733.868
+ Indsætninger ifølge bilag 1, eksklusiv moms	917.125	2.887.470
+ Skønnet kontantsalg, eksklusiv moms	69.032	217.336
+ Forbrug af egne varer	24.660	24.984
= Resultat af virksomhed, ansat	286.302	926.321
= Resultat af virksomhed, ændring	169.974	396.558

...”

Virksomhedens opfattelse

Indehaveren har som en konsekvens af den nedlagte påstand om nedsættelse af indkomstansættelse anført, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes for afgiftsperioderne i 2019 og 2020.

Indehaveren har til støtte herfor anført følgende:

”...

Jeg nedlægger hermed påstand om at ændringen af min personlige indkomst nedsættes, og at ændringen af min virksomheds resultat nedsættes, da flere af Skattestyrelsens anklager ikke er korrekte og dermed må konkluderes som værende begrundede i usaglige påstande/antagelser.

Jeg vil starte min klage ved at fortælle lidt om mig selv og mine principper i forhold til forretningsdrift. Jeg har drevet selvstændig virksomhed i flere år og har altid gået meget op i, at ærlighed, gennemsigtighed og oprigtighed opretholdes. Jeg har altid betalt skat og moms til tiden og altid haft en revisor for at sikre at min virksomheds regnskaber bogføres korrekt. Det skuffer mig gevaldigt, at Skattestyrelsen, på baggrund af bogføringsmæssige afvigelser på hhv. 3,8 % i 2019 og 5,6 % i 2020 vælger at anklage mig for at snyde med skat, moms, fradrag, personlig indkomst og virksomhedens indtægter. Jeg er et menneske, der agter at gå med oprejst pande i enhver situation, jeg begiver mig ud i. Mine grundprincipper i livet omhandler oprigtighed samt ærlighed, hvilket min forretning også bærer præg af. Jeg kan godt se, at der er sket bogføringsmæssige fejl, som desværre ligger hos min revisor, da jeg har overladt hele virksomhedens regnskab til ham. Jeg erkender, at ansvaret naturligvis ligger hos mig, på trods af, at revisoren ikke har udført sit arbejde ordentligt. Men nu er situationen således, at der jf. Skattestyrelsens afgørelse foreligger de føromtalte afvigelser i bogføringsregnskabet, som jeg herunder vil gå nærmere i dybden med, da ikke alle indsætninger, besidder erhvervsmæssig karakter. Jeg fornemmer, at Skattestyrelsen har handlet fordomsfuldt, fordi jeg er restauratør. Dette grundes måske i, at restaurationsbranchen har et dårligt ry hos skattemyndighederne. Jeg er dog yderst skuffet og ked af, at jeg, fordomsfuldt, er blevet sidestillet med dårlig forretningsskik, da jeg altid arbejder efter loven og har et stort ønske om at bidrage til velfærdsstaten. Det kan også tydeligt ses, når man kigger nærmere på mine regnskaber, da min virksomhed har en forholdsvis høj indkomst og betaler en høj skat derefter.

Jeg har min fulde tiltro til, at Skatteankestyrelsen, som en uafhængig instans, vil udøve en retfærdig sagsbehandling. Såfremt Skatteankenævnet gerne vil høre min version af sagen, er jeg imødekommende overfor et borgermøde, hvor jeg på mundtlig vis kan uddybe min klage til Skattestyrelsens afgørelse.

Vedrørende virksomhed

Skattestyrelsen har fremlagt følgende indsætninger, sammenholdt med bogført regnskab:

Indkomstår 2019

• Indsætninger: 1.146.406 kr.

• Bogført omsætning 2019: 1.103.492 kr.

• Difference 2019: 42.914 kr.

Indkomstår 2020

• Indsætninger: 3.609.337 kr.

• Bogført omsætning 2020: 3.417.335 kr.

• Difference 2020: 192.002 kr.

Differencen er hhv. 42.914 kr. i 2019 og 192.002 kr. i 2020, i alt 234.000 for begge indkomstår. Dette svarer til en fejlmargin på hhv. 3,8 % i 2019 og 5,6 % i 2020, hvilket er minimalt i forhold til at Skattestyrelsen tilsidesætter bogføringsmaterialet. Jeg vil desuden påpege, at kasseafstemningen foregår online og bliver sendt til revisor dagligt, hvorfor jeg er uforstående over, at der kan være afvigelser på bogføringsmaterialet. Virksomhedens udgifter bliver desuden også sendt til revisor hver gang, de finder sted.

Vedrørende kontantsalg

Jeg har følgende kommentarer vedrørende Skattestyrelsens skøn over kontantsalg:

Skattestyrelsen oplyser, at det er sandsynligt, at der også sker kontantsalg i virksomheden. Skattestyrelsen oplyser endvidere, at de har taget udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks analyse af d. 26. februar 2020. Skattestyrelsen har på baggrund af Danmarks Nationalbanks analyse, foretaget et skøn over kontantsalg på 7 % af transaktionsværdien i min virksomhed.

Foruden, at jeg er uenig i Skattestyrelsens tilsidesættelse af hele bogføringsmaterialet, er jeg dybt uenig i dette skøn vedr. Skattestyrelsens antagelser omkring kontantsalg. Årsagen til, at min virksomhed ikke oplever kontantsalg er at bestillingssystemet er online og betalingsoptionerne alene er via overførsel eller betalingskort. Det er dermed udelukket, at min virksomhed kan modtage kontantbetaling ved udbringning af mad, da forudbetalingen enten foregår via min hjemmeside, [virksomhed2] eller [virksomhed3].

I indkomståret 2020 har hele verden, inklusiv Danmark, været underlagt af diverse restriktioner, grundet corona-pandemien. Jeg har i den periode opfordret mine kunder til berøringsløs betaling. Desuden har jeg indført berøringsfri/kontaktfri udbringning, hvor vi leverede maden foran kundernes dør og meddelte, at maden var leveret. Dette var ikke mindst for at mindske smittespredningen i Danmark, samt agere forsvarligt i henhold til mine kunders og ansattes helbred. Stort set ingen betaler med kontanter efter coronapandemien, hvorfor vi heller ikke oplever, at kunderne vælger kontantbetaling, når de kommer i butikken. Den eneste mulighed for kontantbetaling, er netop i butikken, men der oplever vi også alene digital betaling. Hele Danmark er ved at skifte retning til digitale betalingsformer, hvorfor jeg finder det absurd, at Skattestyrelsen foretager et skøn på 7 % kontantbetaling af transaktionsværdien i min virksomhed. Det undrer mig gevaldigt, at Skattestyrelsen kan foretage et skøn baseret på en analyse, der i mit tilfælde ikke holder stik. Jeg anvender selv kortbetaling, når jeg f.eks. er ude at spise eller shoppe. Jeg kender nærmest ingen, der benytter kontanter i dag, hvorfor jeg er yderst skuffet over at blive anklaget uden belæg.

Jeg nedlægger hermed også påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan foretage en skøn under regel over kontantsalg på 7 % af transaktionsværdien i min virksomhed.

Fradrag

Jeg kan bekræfte, at jeg har foretaget varekøb for 40.000 kr. d. 23.09.2019 men jeg kan desværre ikke finde mine fakturaer fra dengang. Jeg kan desværre også se, at min revisor ikke har bogført denne udgift, hvorfor jeg også er yderst skuffet over hans sjuskede arbejde. Jeg havde en klar forventning om, at alt jeg sendte hans vej, blev bogført korrekt.

Jeg er personligt meget ked af, at der har været fejl i revisorens arbejde, da-kasseafstemningen samt udgifter som tidligere nævnt altid er sendt til revisor, så han kunne bogføre mit regnskab.

Forbrug af egne varer

For det første handler min virksomhed ikke med gryn, kager og ris. For det andet, spiser vi ikke fastfood i min familie. Vi benytter desuden heller ikke virksomhedens råvarer, da vi spiser hjemmelavet mad, som vi handler privat i supermarkeder. Vi går meget op i sundhed, så vi handler udelukkende økologisk til vores husstand, når vi køber ind, hvorfor det praktisk set er udelukket, at forbruge virksomhedens fødevarer derhjemme, som desuden også er imod mine forretningsprincipper.

Mobilepay

Jeg nedlægger desuden påstand om, at de MobilePay overførsler på 50.917 kr. (som vi tidligere har gjort indsigelser omkring i Skattestyrelsens afgørelse) nedsættes, da disse er af privat karakter og dermed ikke er at betragte som personlig eller erhvervsmæssig indkomst. MobilePay overførslerne er generelt småbeløb, som vi har overført til hinanden i forbindelse udlæg til cafébesøg, biograf m.v. Som menig borger har jeg desværre ikke gemt kvitteringer fra den lokale café eller biograf, på trods af, at jeg flere gange har foretaget udlæg og fået penge retur. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen som helst vil gemme kvitteringer fra den lokale bar, café eller biograf. Når jeg er ude at spise med venner eller familie, er der typisk én der laver udlæg for hele regningen, hvorefter de andre overfører de respektive beløber til den person, der foretager et udlæg.

Desuden har virksomheden sin egen MobilePay konto med nr. [...] – denne konto bliver benyttet af virksomhedens kunder.

Familielån

Jeg mener, at jeg har dokumenteret og tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen på 110.000 kr. er privat lån mellem familie. Mine kontoudskrifter dokumenterer, at der er tale om en bankoverførsel fra et familiemedlem, hvilket er dokumentation på at pengestrømmen kan følges fra konto-til-konto.

Der er ikke udarbejdet et lånedokument, da der er tale om et lån mellem familie, og vi har aldrig skænket en tanke om at udarbejde sådant et, da det som sagt er familielån og der er tiltro mellem hinanden. Jeg forventer at tilbagebetale lånet ultimo 2023 med den fortjeneste jeg får fra min virksomhed. Det er ualmindeligt og fornærmende at udarbejde et lånedokument blandt familien, da det anses/tolkes som manglende tillid til hinanden. Jeg vil dog fremadrettet have in mente, at der skal udarbejdes et lånedokument, selv hvis der er tale om familielån.

Afsluttende bemærkninger på min klage

Jeg føler mig uretfærdigt behandlet af Skattestyrelsen, da jeg, sandsynligvis på baggrund af små afvigelser på mit bogføringsmateriale, er blevet anklaget på fordomme og formodninger. Jeg har ikke haft kontantsalg i min virksomhed i den pågældende periode.

Jeg har desuden altid været ærlig og forsøgt at gøre tingene efter bogen, hvorfor jeg er ked af, at der foreligger små afvigelser på mit bogføringsmateriale, som desværre kan adresseres hos en revisor, der ikke har udført sit arbejde ordentligt. Jeg har ikke skænket en tanke om at gemme kvitteringer fra MobilePay udlæg, da det er helt almindeligt at man laver udlæg til hinanden. Jeg har lånt penge fra familie, hvor vi ikke har kontraheret, da vi slet ikke kom i tanke om det – og da det ville blive anset som manglende tillid.

Jeg ønsker naturligvis, at ret skal være ret, hvorfor jeg ydermere nedlægger påstand om:

• At der ikke har været kontantsalg i min virksomhed i regnskabsårene 2019 og 2020.

• At jeg har foretaget varekøb for 40.000 kr.

• At jeg har modtaget 50.917 kr. via MobilePay på baggrund af udlæg af privat karakter.

• At jeg har lånt 110.000 kr. fra et familiemedlem.

Jeg ønsker og har tiltro til, at Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet vil foretage en retfærdig behandling af min sag, da jeg naturligvis gerne vil betale den korrekte skat og moms, som er opstået på baggrund af de afvigelser, der måtte finde sted.

...”

Indehaveren har den 23. maj 2024 indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen i skattesagen og begæret retsmøde.

Retsmøde

Skattestyrelsen har den 14. juni 2024 indsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsen har på ny gennemgået sagen og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Klagerens salgsmoms forhøjes med konstateret erhvervsmæssige indsætninger på konto samt skønnet kontantomsætning, jf. Skattestyrelsens udtalelse af 11. juni 2024 i den sammenholdte sag med jeres sagsnr. 23-0063298. Endvidere tiltrædes Skatteankestyrelsens 0-ændring af opgjort momstilsvar for udtagning af varer til husstandens eget forbrug.

Vi har følgende bemærkninger til sagen:

Faktiske forhold

Klager har fra den 10. maj 2019 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], branchekode ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

Virksomheden har været momsregistreret i perioden fra 8. november 2018 til 31. marts 2019 og igen fra den 10. maj 2019 til 31. december 2020. Virksomhedens momstilsvar er angivet for 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020, hvoraf 1. kvartal 2019 er angivet med 0 kr.

Virksomheden er registreret med momsafregning pr. kvartal i kontrolperioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomheden modtaget regnskabsmateriale fra virksomhedens revisor og kontoudskrifter fra konti i [finans1] og [finans2].

Skønsmæssig ansættelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens (lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015) § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har konstateret, at kassebeholdningen ikke har været løbende afstemt i henhold til bogføringen, at bogføringen ikke er afstemt til kontoudskrifterne, og at der er væsentlige indsætninger på klagers, og klagers brors, konti fra [virksomhed3], [virksomhed2], betalingsterminaler og betalingskort, der ikke er indtægtsført i virksomheden, og at indsætningerne overstiger den bogførte omsætning.

Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund, at der ikke er fremlagt et fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af virksomhedens momstilsvar, jf. momslovens § 55, og at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 og 2020, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

Skattestyrelsen fastholder, at virksomhedens salgsmoms skal opgøres på baggrund af konstaterede indsætninger på klagers og klagers brors konti og en skønnet kontant omsætning. For opgørelsen henvises til vores udtalelse i skattesagen.

Efter momslovens § 5 udgør udtagning en afgiftspligtig leverance, hvis der er opnået fradrag ved indkøbet. Skattestyrelsen har, med henvisning til begrundelsen i vores udtalelse i skattesagen, fundet, at klager har udtaget varer til eget forbrug.

Skattestyrelsen er her enig med Skatteankestyrelsens indstilling, at virksomhedens salgsmoms skal forhøjes med 6.165 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og 6.246 kr. for afgiftsperioderne i 2020 for udtagning af varer til eget forbrug, jf. momslovens § 5, stk. 1, idet klager har indberettet købsmoms.

Skattestyrelsen kan således tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, at virksomhedens salgsmoms kan opgøres til 252.703 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og til 782.448 kr. for afgiftsperioderne i 2020

Købsmoms

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen, jf. dog § 43, stk. 3, nr. 3.

Klager har fremlagt dokumentation for købsmoms, i form af fakturaer eller anden dokumentation fra leverandører, som klager har købt varer eller tjenesteydelser af, og hvoraf der er betalt moms.

Skattestyrelsen fastholder, at der kan godkendes fradrag købsmoms for de bogførte udgifter, med undtagelse af et køb på 50.000 kr., der ikke er fremlagt dokumentation for, og en parkeringbøde på 795 kr., idet udgiften ikke kan anses for anvendt til brug for virksomhedens leverancer.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, at virksomhedens fradrag ikke skal nedsættes med 6.165 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og 6.246 kr. for afgiftsperioderne i 2020, idet virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms af udtagne varer, jf. momslovens § 37, stk. 3.

På baggrund af ovenstående tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling i det hele. Klagerens salgsmoms forhøjes med udtagning af varer til eget forbrug og der godkendes fradrag for købsmoms for de samme beløb, hvilket resulterer i en 0-ændring.

...”

På retsmødet den 23. september 2024 nedlagde klageren påstand om nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Der blev lagt særligt vægt på, at forhøjelserne, der hidrørte fra Skattestyrelsens skøn af kontantsalg, var urimelige. Klageren tilkendegav, at der nok havde været noget kontantsalg i 2019, men fastholdt, at der ikke var noget kontantsalg i 2020.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstillinger stadfæstes. Der blev henvist til, at Skattestyrelsen havde foretaget den skønsmæssige ansættelse af kontantsalget som følge af, at det efter Skattestyrelsens opfattelse er urealistisk, at der ikke har været noget kontantsalg i 2019 og 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt virksomhedens momstilsvar kan opgøres skønsmæssigt til samlet 141.144 kr. for afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2020 på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonti samt brorens bankkonto, kontant betaling og vareudtag til eget forbrug.

Der skal endvidere tages stilling til, om indehaveren har løftet bevisbyrden for, at der er fradrag for købsmoms i forhold til varekøbet og udtag af varer til eget forbrug.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momsloven (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013) § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momsloven § 4, stk. 1.

Det følger af momslovens § 5, at udtagning udgør en afgiftspligtig leverance, hvis der er opnået fradrag ved indkøbet.

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgift-stilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Det fremgår af stk. 3, at såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen, jf. dog § 43, stk. 3, nr. 3.

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 5. november 2021, offentliggjort i SKM2021.692.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på baggrund af bankkontoudtog, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”...

Det følger af præmis 45 i C-664/16 (Vadan), at andet bevis for fradragsberettiget købsmoms end en faktura kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af. I den danske momsbekendtgørelses § 82 er det angivet, at der skal fremlægges fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag. Når dette sammenholdes med kravene i momsbekendtgørelsens § 58 til indholdet af en faktura, hvorefter en faktura bl.a. skal angive mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms, er det Landsskatterettens opfattelse, at i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal der fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms.

Dette kan for eksempel bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Som angivet af EU-domstolen vil sådan lignende dokumentation oftest kunne indhentes hos leverandørerne.

...

Landsskatteretten finder på den baggrund, at de fremlagte bankkontoudtog, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval ikke er dokumentation for, at virksomheden har afholdt udgifter, som var pålagt moms af en anden afgiftspligtig person, og som er anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

...”

Af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det fremgår endvidere af § 48, stk. 1, at afgiftspligtige personer, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., ikke skal registreres som momspligtig.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

En momsregistreret virksomhed skal ligeledes for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan en fastsættelse af afgiftstilsvar fastsættes eller ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at afgiftstilsvar af afgift kan fastsættes, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, såfremt den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, der handler om den tilsvarende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Varslingsfristen på seks måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Dette suppleres af Østre Landsrets afgørelse af 23. august 2023, offentliggjort i SKM2023.596.ØLR, hvor det fremgår at fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., først begynder at løbe fra det tidspunkt Skattestyrelsen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der foreligger et konkret talmæssigt grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Tilsvarende gælder for vurdering af kundskabstidspunktet efter § 32, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Idet der ikke er fremlagt fyldestgørende regnskab, som kan lægges til grund for en korrekt opgørelse af virksomhedens momstilsvar, jf. momslovens § 55, kan virksomhedens indberettede afgiftstilsvar ikke afstemmes. På baggrund heraf har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt.

Salgsmoms

Med henvisning til sammenholdt sag [sag1] kan virksomhedens salgsmoms opgøres til 5.836 kr., 34.048 kr., 78.763 kr. og 127.891 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og til 130.437 kr., 141.239 kr., 230.596 kr. og 273.930 kr. for afgiftsperioderne i 2020.

Landsskatteretten finder, at de konstaterede indsætninger udgør momspligtig omsætning i virksomheden henset til posteringstekster såsom eksempelvis ”[virksomhed2]”, ”DKFLX”, ”[...]14-XXXXX”, ”[virksomhed3] APS” og ”[virksomhed4] AB”. Indsætningerne er i sagsnummer [sag1] opgjort til 1.146.406 kr. inkl. moms for 2019 og til 3.609.337 kr. inkl. moms for 2020.

Retten finder endvidere, at der kan tillægges en kontant omsætning henset til, at indsætningerne på indehaverens bankkonti for indkomstårene 2019 og 2020 samt på brorens bankkonto i 2. halvår 2020 overstiger den bogførte omsætning med 34.332 kr. i 2019 og med 153.818 kr. i 2020 ekskl. moms. Kontantsalget kan opgøres til 86.289 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og til 271.670 kr. for afgiftsperioderne i 2020.

Det følger af momslovens § 5, at der skal svares salgsmoms ved udtagning, hvis der er opnået fradrag. Indehaveren har indberettet købsmoms, og der er dermed taget fradrag for de varer, der er skønnet udtaget til privat brug.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at virksomheden skal betale salgsmoms på 6.165 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og på 6.246 kr. for afgiftsperioderne i 2020 for udtagning af varer til eget forbrug, jf. momslovens § 5, stk. 1, hvorefter udtagning sidestilles med levering mod vederlag.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i indkomstsagen med forhøjelse i omsætningen, er virksomheden således momspligtig af 252.703 kr. (246.538 kr.+6.165 kr.) for afgiftsperioderne i 2019 og med 782.448 kr. (776.202 kr.+6.246 kr.) for afgiftsperioderne i 2020.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og ansætter salgsmomsen vedrørende værdien af udtagne varer til 6.165 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og til 6.246 kr. for afgiftsperioderne i 2020.

Købsmoms

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes købsmomsfradrag for varekøbet den 23. september 2019, eftersom der ikke er fremlagt dokumentation herfor, jf. momslovens § 37. Retten finder ligeledes, at der ikke er fradrag for købsmoms for så vidt angår parkeringsbøden den 27. juli 2020 på 159 kr., idet denne udgift ikke er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37. At udgifterne fremgår af virksomhedens kontoudtog er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden har afholdt udgifter, som var pålagt moms af en anden afgiftspligtig person, og som er anvendt i virksomhedens momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten har i indkomstsagen med sagsnummer [sag1] fundet, at indehaveren skal beskattes af udtag af varer til eget forbrug svarende til 24.660 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019 og 24.984 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020.

Landsskatteretten finder, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms af de udtagne varer, jf. momslovens § 37, stk. 3, idet det af momslovens § 5, stk. 1, fremgår, at der skal svares afgift ved udtagning.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter ikke virksomhedens købsmomsfradrag med 6.165 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og 6.246 kr. for afgiftsperioderne i 2020. Virksomhedens samlede købsmomsfradrag udgør således for afgiftsperioderne i 2019 22.330 kr. (16.165 kr.+6.165 kr.) og 12.651 kr. (6.405 kr.+6.246 kr.) for afgiftsperioderne i 2020.

Da Landsskatteretten har forhøjet virksomhedens salgsmoms og godkendt fradrag for købsmoms for de samme beløb, er der tale om en 0-ændring.

Frister

Skattestyrelsen har den 24. november 2022 sendt forslag til afgørelse om ændring af indehaverens momstilsvar og har den 23. januar 2023 truffet afgørelse. Ændringen af afgiftstilsvaret er dermed fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for afgiftsperioderne i 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt ved at have bevirket, at momstilsvar er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er henset til, at momstilsvaret ikke er angivet korrekt, idet den bogførte omsætning er mindre end den beregnede omsætning ud fra indsætningerne på indehaverens bankkonti og brorens bankkonto, og idet der er indberettet købsmomsfradrag for udgifter, hvor der ikke foreligger fakturaer, der lever op til kravene i momsloven.

Der kan på denne baggrund ske ekstraordinær genoptagelse af indehaverens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Indehaverens revisor sendte en mail og det sidste materiale i sagen den 24. oktober 2022 til Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen på denne dato er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag til at foretage en vurdering af, om der forelå konkret grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Fristerne på henholdsvis seks måneder og tre måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er således overholdt, idet Skattestyrelsens afgørelse er sendt to måneder efter forslaget.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2, er opfyldt, er det med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 og 2020.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i henhold til ovenstående.