|
|
Kendelse af 12-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024
Journalnr. 23-0063303
Klagepunkter for indkomståret 2019 | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Udlejningsresultat [adresse1], [by1] | 115.869 kr. | -3.106 kr. | Hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen |
Ejendomsværdiskat [adresse1], [by1] | 0 kr. | Uenig | Hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen |
Udlejningsresultat [adresse2], [by2] | 44.831 kr. | -4.134 kr. | Hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen |
Ejendomsværdiskat [adresse2] | 0 kr. | Uenig | Hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen |
Fradrag for udgifter til [adresse3] | 0 kr. | 23.162 kr. | 0 kr. |
Ejendomsværdiskat [adresse3] | 4.900 kr. | 0 kr. | 4.900 kr. |
Befordringsfradrag | 0 kr. | 33. 710 kr. | Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen |
Fradrag for diverse udgifter | 0 kr. | 2.574 kr. | 0 kr. |
Fradrag for rygtræningskursus | 0 kr. | 7.480 kr. | 0 kr. |
Fradrag for fællesudgifter [adresse4][by3] | 0 kr. | 6.603 kr. | 6.603 kr. |
Fradrag for fællesudgifter [adresse5], [by3] | 0 kr. | 9.666 kr. | 9.666 kr. |
Klageren er berettiget til nedsættelse af den skattepligtige værdi af fri telefon jf. ligningslovens § 16, stk. 12, nr. 4. | Nej | Ja | Ja |
Fradrag for renteudgifter | 22.543 kr. | 24.927 kr. | 22.543 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i 2019. Herudover, har klageren ejet og udlejet en række ejendomme.
Ifølge Skattestyrelsen, har der i virksomheden, foruden klageren og klagerens ægtefælle, været en person ansat til en årlig arbejdstid på 80 timer i 2019.
Klageren har i forbindelse med behandlingen af hans klage, fremsendt supplerende materiale til dokumentation for de oplyste indtægter og udgifter i 2019. Klageren har bl.a. fremsendt bemærkninger til hans årsopgørelse for 2019, driftsopgørelser, lejekontrakter og fakturaer og betalingsoversigter.
Vedrørende udlejning af [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2]
[adresse1], [by1]
Klageren ejede 50 % af ejendommen og udlejede denne til sin søn i 2019.
Ifølge Skattestyrelsen, fremgik det af BBR på dagældende tidspunkt, at boligen bestod af 242 m2 og den tilhørende grund var på 43.178 m2.
Ifølge Skattestyrelsen, har klageren ikke oplyst et udlejningsresultat og har betalt ejendomsværdiskat af ejendommen med 12.931 kr. i 2019.
Klageren har fremsendt en lejekontrakt, hvor det fremgår at der blev udlejet 3 værelser på 100 m2 med fælles gårdhave og fælles have til klagerens søn. Den aftalte årlige leje udgjorde 28.800 kr. og udlejer afholdt udgiften til vand og varme. Udlejer havde adgang til at opmagasinering i to værelser, og bad på 1. sal og 2. værelser på stueplan var alene til udlejers brug. Herudover havde udlejer brugsret til stue og køkken.
Klageren har sendt en opgørelse over afholdte udgifter i forbindelse med udlejningen:
Drift [adresse1], 2019 | Beløb |
Indtægt | 28.800 kr. |
Forsikring, [virksomhed2] | 15.162 kr. |
Vandafledning, renovation 4.538 kr. x 4 - 6.446 kr. | 11.926 kr. |
Vandforbrug | 5.289 kr. |
Grus | 5.998 kr. |
[virksomhed3] | 867 kr. |
Ejendomsskat, skorstensfejer m.v. | 14.071 kr. |
Træpiller | 10.500 kr. |
Udgifter i alt | 62.813 kr. |
Forholdsmæssigt mellem lejer og ejer 50:50 medtaget | 31.906 kr. |
Til eventuel beskatning | -3.106 kr. |
Klageren har fremsendt fakturaer til dokumentation for de afholdte udgifter.
[adresse2], [by2]
Klageren har ejet 50 % af ejendommen [adresse2], [by2] i 2019. Det fremgår af BBR, at ejendommen bestod 100 m2 boligareal, fordelt på tre værelser, et toilet og et køkken.
Klageren udlejede ejendommen til sin datter i 2019 og klageren har fremsendt en lejekontrakt herfor, hvoraf det fremgår, at klageren udlejede 30 m2 af ejendommen, fordelt på to værelser fra 2015. Den årlige leje udgjorde 12.000 kr. Lejer var forpligtet til at deltage i havearbejde, og vedligeholdelsespligten for de lejede værelser, var pålagt lejer. Udlejer afholdt udgiften til vand og lejer skulle tolerere, at udlejer havde adgang til vand i forbindelse med udlejers renovering af ejendommen, samt at klageren havde ret til at renovere gang, stue, værelse og loft.
Ifølge Skattestyrelsen, har klageren betalt ejendomsværdiskat i 2019 med 1.769 kr.
Klageren har fremlagten opgørelse over klagerens afholdte udgifter og indtægter i forbindelse med udlejningen. Heri specificerer klageren, at de udlejede værelser vedrører et køkken og et soveværelse. De to øvrige værelser er oplyst, er ikke anvendelige til beboelse. Klageren har opgjort følgende driftsresultat for 2019:
Drift [adresse2], 2019 | Beløb |
Indtægt | 12.000 kr. |
Forsikring, [virksomhed4] | 5.206 kr. |
Vandafledning, renovation og afledningsvand | 5.023 kr. |
El | 3.641 kr. |
Ejendomsskat, skorstensf. M.v. | 2.264 kr. |
Udgift drift | 16.134 kr. |
Til eventuel beskatning | -4.134 kr. |
Klageren har fremsendt fakturaer til dokumentation for de afholdte udgifter.
Vedrørende fradrag for driftsudgifter og nedslag i ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse3]
Klageren har ejet ejendommen [adresse3], [by1].
Klageren har oplyst, at ejendommen har stået tom fra 2007, hvor den sidste lejer fraflyttede ejendommen og frem til indkomståret 2020, hvor ejendommen bliver solgt. Klageren har oplyst, at ejendommen var ubeboelig i 2019. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget dokumentation herfor.
Af klagerens virksomhedsregnskab fremgår det, at virksomhedens resultat før renter udgjorde 487.433 kr.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens virksomhedsresultat med 23.162 kr. idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter.
Klageren har i forbindelse med klagesagen, fremsendt fakturaer og opgørelse af driftsresultatet på ejendommen [adresse3], til dokumentation for de afholdte udgifter på ejendommen på 23.162 kr.
Ifølge Skattestyrelsen, har klageren ikke betalt ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse3] i 2019, da ejendommen har været oplyst som udlejet.
Skattestyrelsen har opgjort ejendomsværdiskatten af ejendommen til 4.900 kr. (10 ‰ af 490.000 kr. = 4.900 kr.)
Vedrørende fradrag for fællesudgifter på ejendommene på [adresse5], [by3] og [adresse4][by3]
Klageren har ejet 33 % af ejendommen [adresse5], [by3] og 33 % af [adresse4][by3] i 2019.
Klageren har lavet en opgørelse over driften på de to ejendomme. Heraf fremgår det, at der har været afholdt fællesudgifter på ejendommen [adresse5] med i alt 28.988 kr. i 2019 og at der har været afholdt fællesudgifter på ejendommen [adresse4] med i alt 19.809 kr. i 2019.
Klageren har oplyst, at hans andel af fællesudgifterne for udlejningsejendommene på [adresse4] og [adresse5] udgjorde i alt 26.351 kr. i 2019.
Klageren har fremsendt betalingsoversigter fra klagerens bank, til dokumentation for de afholdte fællesudgifter til de to ejendomme. Heraf fremgår der overførsler til ejerforeningen E/F [forening1] vedrørende fællesudgifter og varme i 2019.
Vedrørende fradrag for befordring, rygtræningskursus og diverse udgifter
Klageren har fratrukket udgifter til kørsel og rejser med 33.721 kr. i hans virksomhedsregnskabet i 2019.
Herudover, har klageren fratrukket en udgift til "diverse" på 2.574 kr., samt udgift til et personalearrangement på 7.480 kr. i 2019 i hans virksomhedsregnskab.
Klageren har i forbindelse med klagesagen, opgjort det samlede antal kørte kilometer til 9.496, hvorefter det berettigede fradrag ifølge klageren udgjorde 33.710 kr. i 2019 for arbejdsrelateret kørsel. Klageren har fremlagt en opgørelse over hans kørsel i 2019, som han har udarbejdet ud fra hans notater i hans kalender. I opgørelsen fremgår dato, adresser, delvise adresser, og antal kørte kilometer.
I nogle tilfælde er der ikke noteret en egentlig adresse i opgørelsen, alene et gadenavn og i nogle tilfælde teksten "notar". Vedrørende en del af adresserne er der ikke skrevet hvilket husnummer der er kørt til.
Klageren har oplyst, at udgiften til personalearrangementet på 7.480 kr., vedrørte et rygtræningskursus til hans ægtefælle som var ansat i virksomheden. Til dokumentation herfor, har klageren fremlagt en faktura, hvoraf det fremgår, at der er betalt for "hold Uimodståelig 4".
Klageren har fremsendt en mail fra hans revisor, hvor udgiften til "diverse" er specificeret. Heraf fremgår det, at udgiften vedrører en ejendomsdatarapport på 123 kr., tab på en klient på 2.750 kr., gebyr til dataløn på 180 kr. vedrørende konto 3119. Det fremgår, at en difference på konto 3130 med 480 kr. blev modregnet i posten diverse.
Vedrørende nedsættelse af den skattepligtig værdi af fri telefon jf. ligningslovens § 16, stk. 12, nr. 4
Klageren har i virksomhedens regnskab, fratrukket udgifter til telefon og internet i 2019 med 16.005 kr. Klageren har ikke medregnet værdi af fri telefon for klageren og klagerens ægtefælle, som var ansat i virksomheden, i virksomhedens regnskab.
Skattestyrelsen har ændret klagerens resultat af virksomhed med følgende beløb:
Ikke dokumenterede udgifter | 1.589 kr. heraf moms 397 kr. |
Fri telefon (klager) | 2.240 kr. heraf moms 560 kr. |
Privat telefon (ægtefælle) | 2.240 kr. heraf moms 560 kr. |
I alt | 6.069 kr. heraf moms med 1.517 kr. |
Vedrørende renteudgifter
Klageren har fratrukket renteudgifter i virksomheden med i alt 24.927 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af [finans1]s indberetninger til Skattestyrelsen, at der er afholdt renteudgifter vedr. udlejningsejendommen [adresse5] med i alt 5.856 kr.
Det fremgår af regnskabet for [virksomhed1], at der er afholdt renteudgifter i virksomheden med 2.324 kr.
Klageren har lavet et håndskrevet notat til sin årsopgørelse for 2019. Det er ikke muligt ud fra dette notat, at læse, årsagen til differencen mellem det oplyste og det indberettede.
I klagerens opgørelse over udlejningsresultatet for [adresse5] og [adresse4], er renteudgifter til udlejningsejendommen er oplyst til henholdsvis 7.286,83 kr. og 11.476,45 kr.
Det fremgår af klagerens opgørelse af driftsregnskabet for [adresse5] og [adresse4], at klageren har opgjort hans andel af renteudgifterne for begge ejendommene til i alt 6.254,43 kr. i 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelen har forhøjet klagerens udlejningsresultat af [adresse1] til 115.869 kr. og udlejningsresultat af [adresse2] til 44.831 kr. Ejendomsværdiskat af [adresse2] er ansat til 0 kr.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat vedrørende [adresse3] i 2019 med 4.900 kr. og forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 6.069 kr. vedrørende fri telefon, samt nedsat klagerens fradrag for renteudgifter med 2.384 kr.
Herudover, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til befordring med 33.721 kr., et personalearrangement for 7.480 kr., en post vedrørende diverse udgifter på 2.574 kr., samt fællesudgifter til ejendommene [adresse4] og [adresse5] på 16.269 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"(...)
1. Resultat af virksomhed
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indtægter ved advokatvirksomhed er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 litra a og indtægter ved udlejningsvirksomhed er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4 litra b.
Udgifter, der er med gået til den erhvervsmæssig drift, kan fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Du har selvangivet resultat af virksomhed (ekskl. renter) med 490.622 kr. for 2019.
Resultat (ekskl. renter) af [virksomhed1] er ifølge regnskabet | 487.433 kr. |
Din andel af resultat (ekskl. renter) af udlejningsejendommene er ifølge regnskabet | 26.351 kr. |
Resultat i alt (ekskl. renter) | 513.784 kr. |
Du har ikke gjort rede for, hvori differencen mellem det selvangivne resultat og resultat jf. de indsendte regnskabet består.
Dit resultat af virksomhed vil blive ændret med for lidt medregnet resultat af virksomhed med 23.162 kr.
2. Renteudgifter i virksomhed
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Renteudgifter kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e og ligningslovens § 5 stk. 1.
Du har fratrukket renteudgifter i virksomheden med 24.927 kr. for 2019.
Du har afholdt renteudgifter med: | |
Renteudgifter til realkredit vedr. [adresse3], [by1] | 14.442 kr. |
Renter afholdt i [virksomhed1] er ifølge regnskabet | 2.324 kr. |
Din andel af renteudgifter vedr. udlejningsejendommen [adresse4] | 3.825 kr. |
Din andel af renteudgifter vedr. udlejningsejendommen [adresse5] (5.856/3) | 1.952 kr. |
Renteudgifter i virksomheden i alt | 22.543 kr. |
Du har ikke gjort rede for, hvori differencen mellem de selvangivne renteudgifter i virksomheden og renteudgifter jf. de indsendte regnskabet består.
Renteudgifter modregnes som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1.
Renteudgifter i virksomhed vil blive ændret med for meget fratrukket med 2.384 kr.
3. Din andel af ikke dokumenterede fællesudgifter
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Fællesudgifter vedr. udlejningsejendommene er fratrukket med: | |
[adresse5] | 28.998,42 kr. |
[adresse4] | 19.808,78 kr. |
Din andel af disse udgifter udgør 1/3.
Det fremgår af skattekontrollovens § 53, at du har pligt til at indsende regnskab med bilagsmateriale, når du bliver anmodet herom.
Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 og Den juridiske vejledning C.C.2.2.1.1 skal du kunne dokumentere de udgifter, der ønskes fradrag for.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig indsende dokumentation for udgifter fratrukket som fællesudgifter for udlejningsejendommene [adresse5] og [adresse4]
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, at udgifter til virksomhedens drift kan fratrækkes.
Ifølge statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e og stk. 2 (sidste del) kan udgifter til forbedring af ejendom ikke fratrækkes, ligesom afdrag på lån i ejendommen og opsparing i ejendommen heller ikke kan fratrækkes.
Skattestyrelsen har bedt dig dokumentere, hvori fællesudgifter til udlejningsejendommene bestod, for at sikre, at der er tale om fradragsberettiget udgifter.
Da det, på grund af manglende dokumentation, ikke er muligt at fastslå, hvorvidt der er tale om fradragsberettigede fællesudgifter, vil der ikke blive godkendt skattemæssigt fradrag.
Din andel af fællesudgifter udgør ((28.998,42 + 19.808,78)/3) 16.269 kr.
Resultat af virksomhed ændres med ikke dokumenterede fællesudgifter med 16.269 kr.
4. Objektiv lejeværdi [adresse1], [by1]
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af Den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1, at når man udlejer til nærtstående, er man skattepligtig af markedslejen også selvom der er betalt en lavere leje eller slet ingen leje.
Lejeindtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4 litra b.
Udgifter, der er afholdt til udlejningsvirksomheden, kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og litra e.
Ejendommen [adresse1], [by1] er udlejet til jeres søn [person1] og hans samlever.
Derudover er [person2] tilmeldt hele året og [person3] er tilmeldt frem til 1. december 2019.
Du har ikke betalt ejendomsværdiskat af ejendommen, da den er registreret som udlejet hele året.
Boligen er ifølge BBR på 242 m2 og med stråtag.
Der er grund til ejendommen på 43.178 m2.
Ejendommen er i 2019 vurderet til 2.000.000 kr., herafudgør boligdelen 1.600.000 kr.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig indsende regnskab for udlejningen af [adresse1], [by1].
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Ved fastsættelsen af den objektive lejeværdi (markedslejen) vil der blive lagt vægt på boligens størrelse - 242 m2, grundens areal 43.178 m2 samt ejendommens fremtræden og vurderingsmæssige værdi.
Der er i 2019 tilmeldt 4 voksne på ejendommen frem til 1. december, herefter er der tilmeldt 3 voksne.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at hvis ejendommen [adresse1], [by1] var udlejet til 3.-mand, vil det kunne indbringe en husleje på 12.000 kr. om måneden.
Der er ifølge Skattestyrelsens oplysninger betalt ejedomsskat med 12.931 kr. i 2019.
Forsikring af ejendommen kan jf. Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.11 beregnes med 0,95 % af ejendommens boligvurdering, når ejendommen er med stråtag og der er forsikret for brand og storm. Udgifter til forsikring sættes til (0,95 % af 1.600.000 kr.) 15.200 kr.
Resultat ved udlejning af [adresse1], [by1] kan opgøres med: | |
Markedsleje 12.000 kr. x 12 måneder | 144.000 kr. |
Ejendomsskat | -12.931 kr. |
Forsikring | -15.200 kr. |
Skattepligtig overskud | 115.869 kr. |
Overskud af virksomhed ændres med 115.869 kr.
5. Objektiv lejeværdi [adresse2], [by2]
(...)
5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af Den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1, at når man udlejer til nærtstående, er man skattepligtig af markedslejen også selvom der er betalt en lavere leje eller slet ingen leje.
Lejeindtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4 litra b.
Udgifter, der er afholdt til udlejningsvirksomheden, kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og litra e.
Ejendommen [adresse2], [by2] er udlejet til jeres datter [person4].
Du har betalt ejendomsværdiskat af ejendommen, hvilket vil blive tilbageført jf. note 11.4 i dette brev.
Boligen er ifølge BBR på 100 m2.
Der er grund til ejendommen på 2.406 m2.
Ejendommen er i 2019 vurderet til 400.000 kr.
Skattestyrelsens har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig indsende regnskab for udlejningen af [adresse2], [by2].
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Ved fastsættelsen af den objektive lejeværdi (markedslejen) vil der blive lagt vægt på boligens størrelse - 100 m2, grundens areal 2.406 m2 samt ejendommens fremtræden og vurderingsmæssige værdi.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at hvis ejendommen [adresse2], [by2] var udlejet til 3.-mand, vil det kunne indbringe en husleje på 4.000 kr. om måneden.
Der er ifølge Skattestyrelsens oplysninger betalt ejedomsskat med 1.769 kr. i 2019.
Forsikring af ejendommen kan jf. Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.11 beregnes med 0,35 % af ejendommens boligvurdering, når ejendommen er med fast tag og der er forsikret for brand og storm. Udgifter til forsikring sættes til (0,35 % af 400.000 kr.) 1.400 kr.
Resultat ved udlejning af [adresse2], [by2] kan opgøres med: | |
Markedsleje 4.000 kr. x 12 måneder | 48.000 kr. |
Ejendomsskat | -1.769 kr. |
Forsikring | -1.400 kr. |
Skattepligtig overskud | 44.831 kr. |
Overskud af virksomhed ændres med 44.831 kr.
7. Ikke dokumenterede rejseudgifter og kørsel
(...)
7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af bogføringslovens § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at udgifter, der fratrækkes i virksomheden, skal kunne dokumenteres med bilagsmateriale.
Ifølge skattekontrollovens § 53 stk. 1 skal du indsende det regnskabsmateriale med bilag, som Skattestyrelsen anmoder om.
Rejseudgifter og kørsel er i regnskabet fratrukket med 33. 721 kr.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig indsende kørselsregnskab for erhvervsmæssig kørsel og oplyse, hvordan udgiften på 33.721 kr. er fremkommet.
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Eftersom du ikke har dokumenteret den fratrukne udgift til rejse og kørsel med 33.721 kr., vil der ikke blive godkendt fradrag, idet udgiftens størrelse og at udgiften, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst, ikke er dokumenteret jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
Resultat af virksomhed ændres med 33.721 kr.
8. Ikke dokumenterede udgifter fratrukket som diverse
(...)
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af bogføringslovens § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at udgifter, der fratrækkes i virksomheden, skal kunne dokumenteres med bilagsmateriale.
Ifølge skattekontrollovens§ 53 stk. 1 skal du indsende det regnskabsmateriale med bilag, som Skattestyrelsen anmoder om.
Udgifter til diverse er fratrukket med 2.574 kr. Dette kan ikke afstemmes med virksomhedens bogføring.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig gøre rede for udgifter til diverse med 2.574 kr. og indsende dokumentation herfor.
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Eftersom du ikke har dokumenteret den fratrukne udgift til diverse med 2.574 kr..., vil der ikke blive godkendt fradrag, idet udgiftens størrelse og at udgiften, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst, ikke er dokumenteret jf. statsskattelovens§ 6 stk. 1 litra a.
Resultat af virksomhed ændres med 2.574 kr.
9. Ikke dokumenterede telefonudgifter og værdi af fri telefon
(...)
9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af bogføringslovens § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at udgifter, der fratrækkes i virksomheden, skal kunne dokumenteres med bilagsmateriale.
Ifølge skattekontrollovens § 53 stk. 1 skal du indsende det regnskabsmateriale med bilag, som Skattestyrelsen anmoder om.
Bilag 366 | [virksomhed5] | 166.89 kr. | og moms med | 41,72 kr. |
Bilag 367 | [virksomhed5] | 285,62 kr. | og moms med | 71,40 kr. |
Bilag 368 | [virksomhed5] | 452,79 kr. | og moms med | 113,20 kr. |
Bilag 376 | [virksomhed6] | 120,00 kr. | og moms med | 30,00 kr. |
Bilag 379 | [virksomhed5] | 158,40 kr. | og moms med | 39,60 kr. |
Bilag 380 | [virksomhed5] | 158,40 kr. | og moms med | 39,60 kr. |
Bilag 381 | [virksomhed7]. | 247,20 kr. | og moms med | 61,80 kr. |
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Eftersom du ikke har dokumenteret ovenstående telefonudgifter med i alt 1.589,30 kr. og moms
med 397,32 kr., vil der ikke blive godkendt fradrag, idet udgiftens størrelse og at udgiften, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst, ikke er dokumenteret jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
Der er ikke indsendt redegørelse for, hvem der benytter ovenstående telefonabonnementer. Det antages derfor, at du og din ægtefælle har fri telefon til rådighed.
Din andel af telefonudgifterne vil blive modregnet med værdi af fri telefon jf. ligningslovens § 16 stk. 12 og stk. 14 med 2.800 kr.
Moms af fri telefon udgør jf. momslovens§ 38 stk. 2 og momsbekendtgørelsens§ 18 (20 % af 2.800 kr.). 560 kr. Værdi af fri telefon ekskl. moms udgør 2.240 kr.
Telefon stillet til rådighed for din ægtefælle anses for en privat udgift jf. statsskattelovens § 6 stk. 2 (sidste del). Den private udgift vil skønsmæssigt blive sat til samme værdi som værdi af fri telefon - 2.800 kr. Moms af privat udgift til telefon kan ikke fratrækkes jf. momslovens § 38 stk. 2.
Momsen beregnes jf. momsbekendtgørelsens § 18 til (20 % af 2.800 kr.) 560 kr.
Privat udgift til telefon til din ægtefælle udgør ekskl. moms 2.240 kr.
Resultat af virksomhed ændres med: | ||
Ikke dokumenterede udgifter | 1.589 kr. og moms med | 397 kr. |
Fri telefon (din) | 2.240 kr. og moms med | 560 kr. |
Privat telefon (din ægtefælle) | 2.240 kr. og moms med | 560 kr. |
I alt | 6.069 kr. og moms med | 1.517 kr. |
Resultatet af virksomhed ændres med 6.069 kr.
Moms ændres med 1.517 kr.
10. Ikke dokumenterede udgifter til arrangement for personalet
(...)
10.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af bogføringslovens § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at udgifter, der fratrækkes i virksomheden, skal kunne dokumenteres med bilagsmateriale.
Ifølge skattekontrollovens § 53 stk. 1 skal du indsende det regnskabsmateriale med bilag, som Skattestyrelsen anmoder om.
På konto 3127 er bilag 1000 fratrukket vedr. arrangement for personalet med 7.480 kr.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig indsende bilaget samt oplyse, hvem der har deltaget i arrangementet.
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, er der ud over dig og din ægtefælle [person5], en ansat, der står til en årig arbejdstid på 80 timer i 2019.
På grund af manglende dokumentation for den afholdte udgift til arrangement for personale, vil der ikke blive godkendt fradrag, idet udgiftens størrelse og at udgiften, er afuoldt for at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst, ikke er dokumenteret jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
Resultat af virksomhed ændres med 7.480 kr.
11. Ejendomsværdiskat for [adresse2], [by2] tilbageføres
(...)
11.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, at man skal betale ejendomsværdiskat af ejendom man har til rådighed, mens der ikke skal betales ejendomsværdiskat, hvis ejendommen er erhvervsmæssig udlejet.
Du har betalt ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse2], [by2] med 1.600 kr.
Ejendommen er udlejet til jeres datter [person4] hele året.
Ejendomsværdiskat vil blive tilbageført med 1.600 kr.
12. Ejendomsværdiskat for [adresse3], [by1]
(...)
12.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, at man skal betale ejendomsværdiskat af ejendom man har til rådighed.
Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2023 og igen i rykker af 24. januar 2023 bedt dig oplyse, hvad der er gjort for at udleje ejendommen og hvornår ejendommen blev sat til salg.
Vi har ikke modtaget noget svar fra dig.
Ejendomsværdiskatten beregnes jf. ejendomsværdiskattelovens § 4a stk. 1.
Beregningsgrundlaget udgør mindste værdi af ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 525.000, pr. 1/1 2002, 490.000, eller pr. 1/10 2019, 600.000
Ejendomsværdiskat vil blive beregnet for ejendommen [adresse3], [by1] med:
10 %0 af 490.000 kr. = = 4.900 kr.
Ejendomsværdiskat for [adresse3], [by1] opkræves med 4.900 kr.
(...)"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 22. august 2023 udtalt følgende:
"(...)
[adresse3] (ændring jf. punkt 1 i afgørelsen)
Det selvangivne resultat af virksomhed er reduceret med udgifter vedr. ejendommen [adresse3] med i alt 23.162 kr.
Ejendommen [adresse3]. [by1] har ikke været erhvervsmæssigt benyttet siden januar 2008, hvor de sidste lejere fraflyttede ejendommen. Ejendommen anses derfor ikke for erhvervsmæssig og der vil derfor ikke være fradrag for driftsudgifter på ejendommen jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a..
[adresse4] og [adresse6] (ændring jf. punkt 3 i afgørelsen)
Der er i afgørelse af 16. marts 2023 nægtet fradrag for fællesudgifter vedr. [adresse4] og [adresse6] pga. manglende dokumentation for udgifterne.
[person6] har i forbindelse med klagen fremsendt den ønskede dokumentation for fællesudgifter for [adresse4] med 19.808,78 kr. og for [adresse6] med 28.998,42 kr. [person6]s andel af fællesudgifter for [adresse4] udgør 6.603 kr. og for [adresse6] 9.666 kr.
[adresse1] (ændring jf. punkt 4 i afgørelsen),
Det fremgår af lejekontrakten, at [person1] ([person6]s søn) og [person2] har lejet 3 værelser i alt 100 m2.
Det fremgår af Folkeregisteret, at [person1] og [person2] har været tilmeldt på [adresse1] hele 2019. Lejeindtægt for værelserne er medtaget med 2.400 kr. pr. måned.
Der er ikke gjort rede for, hvad den øvrige del af ejendommen benyttes til, men det fremgår af lejekontrakten, at "der er adgang til at fremleje et af værelserne til en-to personer"
Ifølge Folkeregisteret har [person7] også været tilmeldt hele 2019 og [person3] har været tilmeldt frem til 1. december 2019.
Når det er udlejning nærtstående, skal lejen fastsættes til markedslejen. Når lejer har videreudviklet en del af ejendommen, anses en månedlig leje på 2.400 kr. ikke for at være markedslejen for 100 m2.
Der er afholdt udgifter til forsikring [virksomhed2] med 15.162 kr. (heraf fratrukket 7.581 kr.). Det fremgår af det fremsendte bilag, at dette er en landbrugsforsikring. Det fremgår ikke af bilaget, hvad forsikringen dækker ud over beboelsesdelen af ejendommen.
Der er afholdt udgifter til ejendomsskat med 14.071 kr. (heraf fratrukket 7.036 kr.). Størstedelen af ejendomsskatten vedrører ejendommens grundareal, som ikke medgår i udlejningen. Ifølge lejekontrakten disponerer udlejer ([person6]) over øvrig arealtilliggende på ejendommen (haven må benyttes). Ejendommen er på 43.178 m2. Der er ikke nærmere gjort rede for benyttelsen af ejendommens grund.
Der er afholdt udgift til træpiller med 10.500 kr. (heraf fratrukket 5.250 kr.) Ifølge det fremsendte bilagsmateriale er heraf afholdt 4.350 kr. vedr. køb af træpiller i 2018 (fratrukket vedr. udlejning 2.175)
[adresse2], [by2] (ændring jf. punkt 5 i afgørelsen)
Det fremgår af lejekontrakten, at det kun er en del af ejendommen, der er udlejet til datteren [person4].
Lejeindtægten udgør, ifølge den fremsendte lejekontrakt 1.000 kr. pr. måned. Da der er tale om udlejning til nærtstående, skal lejen fastsættes til markedslejen.
I den fremsendte opgørelse er forsikring og ejendomsskat for hele ejendommen fratrukket, selvom det kun er en del af ejendommen der er udlejet.
Udgifter til vandafledning, renovation og afledningsafgift er i opgørelsen fratrukket med 5.023 kr.
Der er indsendt dokumentation for (2.528,91 + 2.366,67 kr.) 4.895,58 kr.
Det fremgår af lejekontrakten, at [person6] (som udlejer) skal have adgang til vand i forbindelse med renovering af ejendommen. Det vides derfor ikke om en del af udgiften til vandafledning vedrører istandsættelse af ejendommen.
Udgifter til el er fratrukket i det fremsendte regnskab. Det anses ikke for sædvanligt (markedsvilkår), at udlejer afholder udgifter til el. Det er sædvanligvis lejer, der hæfter for denne udgift.
Ejendomsavance [adresse7] (ændring jf. punkt 6 i afgørelsen)
Der er i forbindelse med klagen indsendt dokumentation for udgifter til mægler ved salget af [adresse7], med 72.075 kr. [person6]s andel udgør 36.038 kr.
Kørsel (ændring jf. punkt 7 i afgørelsen)
Der er indsendt kørselsregnskab, hvoraf den samlede kørsel udgør 9.469 km.
Kørselsgodtgørelse beregnes med 3,56 kr. pr. km for 2019.
9.469 km x 3,56 kr. = 33.709,64 kr.
I det fremsendte kørselsregnskab er alle kørsler i omegnen af [by3] opgjort til 20 km.
En del af kørslerne er efterprøvet. Kørsel til Retten i [by3] (Notar) er f.eks. fratrukket med 20 km.
Ifølge Krak er der 3,5 km fra [adresse8], [by3], hvor [person6] har sin virksomhed, til [adresse9], [by3], hvor retten ligger.
Kørsel til [virksomhed8], [by4] er fratrukket for 323 km vedr. møde med mægler i forbindelse med salget af ejendommen [adresse7], [by4]. Denne kørsel anses ikke for at være erhvervsmæssig.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte kørselsregnskab ikke opfylder de krav der er stillet til et kørselsregnskab i Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.6:
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være ført en kørebog.
Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved:
indkomstårets begyndelse
start af en erhvervsmæssig kørsel
slut af en erhvervsmæssig kørsel
indkomstårets slutning
Der skal ved registreringen af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed.
[person6] oplyser i klagen, at kørselsregnskabet er udarbejdet på baggrund af notater i hans lommebog
Diverse udgifter (ændring jf. punkt 8 i afgørelsen)
[person6] har i forbindelse med klagesagen indsendt en opgørelsen fra Registeret revisor [person8], hvoraf det fremgår af den fratrukne udgift hovedsageligt vedrører tab på klient [person9] med 2.750 kr. (smådifferencer er modregnet). Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at dette tilgodehavende kan anses for endeligt tabt og hvilke tiltag der er gjort for at inddrive dette tilgodehavende.
Ikke dokumenterede udgifter vedr. arrangement for personalet (ændring jf. punkt 10 i afgørelsen)
[person6] har i forbindelse med klagen fremsendt dokumentation for udgift til rygtræning for sin ægtefælle [person5]. [person5] er medarbejdende ægtefælle i advokatvirksomheden.
Det fremgår af ligningslovens § 30 A stk. 1
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6.
Der kan jf. ligningslovens § 30 A ikke opnås fradrag for udgifter afholdt til rygtræningskursus for medarbejdende ægtefælle.
(...)"
Skattestyrelsen har den 24. maj 2024 oplyst pr. telefon til Skatteankestyrelsen, at klageren ikke har fået ægtefællerabat efter ligningslovens § 16, stk. 12, 4. pkt. ved opgørelsen af fri telefon, men at de er enige med klageren i, at klageren er berettiget til dette.
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at han er uenig i opgørelsen af udlejningsresultatet for [adresse1] og [adresse2]. Herudover, har klageren fremsat påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag, at det skal godkendes ægtefællerabat på fri telefon, at der skal godkendes fradrag for fællesudgifter på ejendommene [adresse5], og [adresse4], fradrag for personalearrangement samt fradrag for udgifterne til posten diverse anført i klagerens virksomhedsregnskab.
Klageren har gjort gældende, at der skal afregnes ejendomsværdiskat forholdsmæssigt på [adresse1] og [adresse2].
Til støtte for påstanden har klageren henvist til hans bemærkninger af den 11. juli 2023 stilet til Skattestyrelsen. Af denne er der bl.a. anført:
"(...)
Den sene skrivelse skyldes, at min manuelle kalender fra 2019 har været væk, så jeg har ikke kunne tjekke posten kørselsudgifter før nu (kalenderen er dukket op og kørsels udgiften tjekket og rettet til = op), nu 9.469 km mod tidligere angivet 9.065 km.
Avanceskatten på solgt sommerhusgrund må jeg acceptere skal opgøres for 2019 alene og ikke omhandle også 2020, hvor jeg tog et tab vedr. salget af [adresse3], [by1] (sidstnævnte tab bil jeg da indberettet til evt. senere brug). Avancen må dog være, som det er angivet i mit bilag, der er sendt til dig tidligere, idet jeg hoslagt sender materiale fra den anvendte mægler på salget. Dette ad din note 6. Hvortil kan avanceskatten indbetales?
Ad. ejendom, [adresse5] og [adresse4], henvises til tidligere særskilt regnskab - f.s.v. fællesudgifter sender jeg PBS udskrifter. Dette til din note 3.
Ad. ejendom, [adresse2], [by2] og [adresse1], [by1] bemærkede jeg tidligere at der ikke har været nogen nettoindtægt for de i disse ejendomme benyttede værelser - derfor har de ikke været indberettet. Du sætter her fiktive lejeindtægter ind til trods, hvorfor jeg må detailindberette de faktiske forhold med regnskab herover, selv om lejeforholdene i væsentligt omfang er med mine egne børn. Kontraktsforholdene på de 2 ejendomme medsender jeg tillige. Regnskab medfølger også, idet bemærkes, at indkøb af træpiller periodiseringsmæssigt ikke er så håndterbar. I regnskabet er alene de indkøb jeg har været i besiddelse af og som har kunnet dokumenteres, idet jeg gennem årene indkøbte træpiller forskellige steder og ikke for hvert køb har fået gemt nota, hvilket også gælder andre ejendomsrelaterede udgifter. Ad [adresse1] kan jeg bemærke, at jeg selv har været lejer hos Vejdirektoretet i ejendommen til en leje kr. 4.000 månedlig (vel og mærke for den fulde ejendom). Driftsregnskaber med tilvejebragte bilag er vedhæftet ad din note 4 og 5. Omkring ejendomsværdiskatten skal denne vel bevares forholdsmæssigt eller?
Det i min tidligere skrivelse nævnte om dobbelt beskatning af udbytte - punkt 64. Er det taget ud af min personlige skatteopgørelse for 2019?
(...)
Ad Telefoni - beskatning af privat andel - hvis sådant er det vel efter C.A 5.2.3 og ligningslovens § 16 stk. 12, 4. pkt. således, at der ydes ægtefællerabat på hver af os på 25 %? Dette ad note 9
Ad. [adresse3] - blev denne udlejningsejendom ødelagt indvendigt af tidligere seneste lejer og den har henstået fuldstændigt uanvendelig frem til salget i 2020. Jeg vedhæfter notat, anvendt ved udfyldelse af selvangivelsen i 2019 - f.s.v. angår drift i 2019 er denne del renskrevet fra notatet og div bilag er vedlagt. Dette relevant for din note 1 og 12. Ejendomsværdiskattemæssigt skal ejendommen stå med kr. 0.
Ad. Kørselsudgifter vedhæftes regnskab udarbejdet via min daglige kalender - dette ad din note 7.
Ad. note 2 i din skrivelse - se mit vedhæftede notat fra udfyldelse af selvangivelsen 2019 jf. ovenfor.
Ad. note 11 og 12 - indgår dette i svar til note 1 og nok også note 4 og 5.
Ad. note 10 fremlægges bilag om personalepleje (rygtræningskursus).
Ad. note 8 - se revisors bemærkninger.
(...)"
Herudover, har klageren anført følgende i sin klage af 12. juli 2023 til Skatteankestyrelsen:
"(...)
På egne vegne indklages Skats afgørelse (...), som bortset fra en del af et avanceskattespørgsmål, stiller sig helt forkert.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, opgørelsen af udlejningsresultatet for de to ejendomme på [adresse1] og [adresse2], som klageren har udlejet til sine børn i 2019.
Herudover, skal der tages stilling, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for en række udgifter i forbindelse med hans advokatvirksomhed og udlejning af ejendomme.
Retsgrundlaget
Vedrørende indtægt ved udlejning
Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.
Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentlig lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.
Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for erhvervsmæssig virksomhed. Der skal dog i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Det skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det vil sige, om virksomheden er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 3. december 2014, som er offentliggjort i SKM2014.822.LSR.
Virksomheden skal have et vist omfang, for at den kan anses for erhvervsmæssig. Der er tale om et økonomisk kriterium, der stiller krav om, at virksomheden skal have en omsætning af en vis størrelse. Dette følger af Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, offentliggjort i SKM2019.186.ØLR.
Ligningslovens § 15 P stk. 1-3 har følgende ordlyd:
"Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsskattelovens § 3, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1? pct. af ejendomsværdien, jf. ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsskattelovens § 14, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsskattelovens § 14, stk. 2, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsskattelovens § 3, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2."
Vedrørende fradrag ved erhvervsmæssig virksomhed
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Driftsudgifter og vedligeholdelsesudgifter vedrørende erhvervsmæssig udlejning kan fradrages efter statsskattelovens § 6 litra a og e, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Ligningslovens § 16, stk. 1 har følgende ordlyd:
"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser."
Ligningslovens § 16 stk. 12,. har følgende ordlyd:
"Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."
Det følger af Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477, at hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår der følgende:
"For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, nder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18."
Kursgevinstlovens § 25 stk. 1 har følgende ordlyd:
"Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37."
Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138 ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.
Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 har følgende ordlyd:
" Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. I sager om vurdering af fast ejendom kan Landsskatteretten uanset klagens formulering tillige foretage ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, hvis ændringerne er en følge af faktiske eller retlige forhold, der indgår i prøvelsen af det påklagede."
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Vedrørende udlejning af [adresse1], [by1], [adresse2], [by2]
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse, opgjort udlejningsresultatet for de to ejendomme skønsmæssigt. I skønnet er det lagt til grund, at begge ejendomme var udlejet fuldt ud til klagerens børn, samt øvrige tilmeldte i henhold til folkeregistret.
Klagerens søn og datter er omfattet af den personkreds, for hvem der kan fastsættes en objektiv udlejningsværdi for.
Klageren har først fremlagt materiale i form af lejekontrakter, driftsresultater, samt fakturaer og kvitteringer for de afholdte udgifter, som har kunne belyse udlejningens omfang, efter at Skattestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, hvis oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. september 2023, offentliggjort i SKM2023.563.LSR.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at det pågældende materiale som er fremlagt efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om opgørelsen af udlejningsresultatet for disse ejendomme, udgør væsentlige nye oplysninger, der er egnede til at have kunnet bidrage til en anden opfattelse af sagen og dermed potentielt have ført til et andet udfald af sagen hos Skattestyrelsen, hvis oplysningerne havde foreligget der.
Landsskatteretten hjemviser på den baggrund, opgørelsen af udlejningsresultaterne til fornyet 1. instans behandling hos Skattestyrelsen med henblik på en fornyet realitetsbehandling af klagerens skatteansættelse for udlejningen af [adresse2], [by2] og [adresse1], [by1].
Som en afledt ændring heraf, hjemvises opgørelsen af ejendomsværdiskatten for [adresse2], [by2] og [adresse1], [by1] jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.
Vedrørende fradrag for driftsudgifter og ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse3]
Det er oplyst, at ejendommen [adresse3] har stået tom fra 2007 og frem til den blev solgt i 2020, idet ejendommen har været ubeboelig.
Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne til [adresse3] på 23.162 kr., idet klageren ikke ses at have godtgjort, at ejendommen har været erhvervsmæssig drevet i 2019 og at klageren ikke ses at have godtgjort, at der har været tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen var ubeboelig i det påklagede indkomstår. Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at klageren skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen i 2019 med det af Skattestyrelsen opgjorte beløb på 4.900 kr.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
Vedrørende fradrag for befordring, rygtræningskursus og diverse udgifter
Klageren har fratrukket en udgift til et personalearrangement i 2019 på 7.480 kr., samt oplyst, at han er berettiget til fradrag for erhvervsmæssig kørsel med i alt 33.721 kr. Herudover, har klageren fratrukket et beløb på 2.574 kr., som han har anført som "diverse" i hans regnskab.
Klageren har først fremlagt materiale for de oplyste udgifter, i forbindelse med behandlingen af klagesagen.
Klageren har oplyst, at personalearrangementet vedrører et rygtræningskursus til hans ægtefælle som er ansat i hans virksomhed. Til dokumentation herfor, har klageren fremlagt en faktura, hvoraf det fremgår, at der er betalt for "hold Uimodståelig 4".
Klageren har fremsendt en mail fra hans revisor, hvor udgiften anført som "diverse" er specificeret. Heraf fremgår det, at udgiften vedrører en ejendomsdatarapport på 123 kr., tab på en klient på 2.750 kr., gebyr til dataløn på 180 kr. vedrørende konto 3119. Det fremgår at en difference på konto 3130 med 480 kr. blev modregnet heri.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvilken ejendom ejendomsdatarapporten vedrører.
På det foreliggende grundlag, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for de oplyste udgifter til personalearrangement og udgifterne til posten diverse. Der er lagt vægt på, at klageren ikke ses at have dokumenteret, at der har været tale om fradragsberettigede udgifter.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Klageren har udarbejdet kørselsopgørelse til dokumentation for den oplyste erhvervsmæssige kørsel. Opgørelsen ses at være mangelfuld, idet de anførte kilometer for nogle af de anførte ture ikke ses at være korrekte, samt at klageren i nogle tilfælde alene har anført delvise adresser.
På det foreliggende grundlag, finder Landsskatteretten, at klageren har sandsynliggjort, at han har foretaget erhvervsmæssig kørsel i 2019. Idet klagerens kørselsopgørelse ikke fuldt ud kan lægges til grund ved opgørelsen af hans erhvervsmæssige kørsel, hjemvises den talmæssige opgørelse af befordringsfradraget til Skattestyrelsen.
Vedrørende fradrag for fællesudgifter på ejendommene på [adresse5], [by3] og [adresse4], [by3]
Et medlem af en ejerforening, som udlejer sin ejendom til beboelse, kan fradrag beløb som er indbetalt til ejerforeningen til dækning af fællesudgifter, i det omfang beløbet er medgået til dækning af fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.
Klageren har fremlagt betalingsoversigter fra klagerens bank, hvoraf det fremgår, at klageren har overført beløb til dækning af fællesudgifter på de to ejendomme.
Landsskatteretten finder, at der kan godkendes fradrag for de oplyste fællesudgifter på de to ejendomme i henhold til statsskattelovens § 6.
Skattestyrelsens afgørelse ændres derfor på dette punkt.
Vedrørende ægtefællerabat ved beskatning af fri telefon
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for ikke dokumenterede telefonudgifter, samt beskattet klageren af fri telefon for ham og hans medarbejdende ægtefælle i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har fået nedsat den skattepligtige værdi af fri telefon i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, nr. 4 ved opgørelsen af fri telefon.
Skattestyrelsen har tilkendegivet pr. telefon, at de er enige i, at klageren er berettiget til nedsættelse efter til ligningslovens § 16, stk. 12, nr. 4.
Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til ægtefællerabat i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, nr. 4.
Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter på dette punkt.
Vedrørende fradrag for renteudgifter
Klageren har fratrukket renteudgifter i virksomheden med i alt 24.927 kr. i 2019.
I klagerens opgørelse af udlejningsresultatet fremgår det, at renteudgifter til udlejningsejendommen [adresse5] udgjorde 7.286,83 kr. og udgifterne til [adresse4] udgjorde 11.476 kr.
Klagerens andel har han herefter opgjort til i alt 6.254,43 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af [finans1]s indberetninger til Skattestyrelsen, at der er afholdt renteudgifter vedr. udlejningsejendommen [adresse5] med i alt 5.856 kr. og på baggrund heraf, nedsat klagerens fradrag for renteudgifter med 2.384 kr.
På det foreliggende grundlag, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens fradrag for renteudgifter yderligere, end det af Skattestyrelsen opgjorte. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har redegjort for, hvad differencen skyldes på det oplyste og det opgjorte beløb som fremgår af hans regnskab.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor.