Kendelse af 11-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-01-2025

Journalnr. 23-0063426

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 11.093 kr. for indkomståret 2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projektet modtaget oplysninger om, at klager har modtaget 1.487 EUR fra vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1]. Det fremgår af klagers kontooversigt, at klageren har modtaget to indsætninger fra kryptovalutabørserne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1] på henholdsvis 3.752,89 kr. den 29. juli 2019 og 7.340,66 kr. den 8. november 2019.

Der er i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen den 18. juli 2023 fremlagt en politianmeldelse af 28. januar 2020. Heraf fremgår det af politianmeldelsen:

"Jeg blev i juli 2019 kontaktet af en såkaldt træder fra en (formentlig) falsk Bitcoin Exchange, der påstod at handle med bitcoins. https://[...com]. Jeg havde en række drøftelser med ham og løbende overførte jeg betydelig beløb til ham via [vekslingstjeneste1]. Samlet set DKK 2.000.000. Jeg kunne via ovenstående hjemmeside og via personligt login se mine handler og hvordan mit afkast havde været. Det virkede helt legitimt. Da jeg i december 2019 ønskede at sælge alt og overføre beløbet til min kan, blev jeg mødt med at skulle betale et fee samt en skat. Min kontaktperson er både trader ved bitcoinsmarketcap men fremstår også som værende ansat hos [vekslingstjeneste2], jf. de vedhæftede mails. Vi har været i kontakt med [vekslingstjeneste2], og de kender ham ikke. Jeg har ikke fået mine midler endnu, men forsøger at holde ham hen, da jeg gerne vil kunne spore ham. Han har også adgang til min computer via programmet [...], hvor han kobler op og assisterer med at overføre penge via [vekslingstjeneste1]. Jeg tænker, at det kan være muligt at spore ham/hans IP-adresse, når han kobler sig op på min computer. Jeg vil meget gerne i dialog med jer og forklare yderligere."

Videre er der fremlagt kontoudskrifter fra [finans1] bank.

Af kontoudskrifterne fremgår det, at der er sket overførelser af mindre og større summer fra klagerens konto til vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1]. Derudover er der fremlagt afregninger fra [finans2], hvori der fremgår overførelser mellem klageren og vekslingstjenesterne.

Klagerens repræsentant har, efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 10. juni 2024, fremlagt [politiets]s afgørelse af 8. april 2024, hvoraf det fremgår:

"Jeg skriver til dig for at oplyse dig om, at [politiet] har besluttet at standse efterforskningen i sagen, hvor du har anmeldt, at du har været udsat for bedrageri, idet du i perioden fra den 23. juli 2019 til den 30. december 2019 overførte i alt 2.062.309,88 kr. til forskellige bankkonti i den tro, at pengene blev investeret i bitcoins.

Baggrunden for vores beslutning

Vi vurderer, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det ikke føre til, at nogen kan sigtes i sagen.

Vi har lagt vægt på, at det samlet set fremstår uklart, om du har været udsat for bedrageri eller nogen anden formueforbrydelse. Herunder lægger jeg især vægt på, at det fremstår uklart, hvad den oprindelige aftale mellem dig og repræsentanterne fra [...com] indeholdte, og om de investerede penge fortsat tilhører dig.

Jeg lægger i den forbindelse bl.a. vægt på et telefonnotat af 22. marts 2021, hvor du har oplyst til politiet, at du har modtaget nogle penge tilbage på din konto, som formentlig stammede fra de angivne gerningsmænd. Jeg lægger derudover vægt på e-mailkorrespondancen mellem dig og repræsentanterne fra [...com] i perioden fra den 18. december 2019 til den 3. januar 2020, hvoraf det fremstår uklart, om de investerede penge fortsat tilhører dig.

Derudover har vi lagt vægt på, at eventuelle yderligere efterforskningsskridt i sagen ville kræve anmodninger om international retshjælp til flere lande, idet pengene ses at være overført til banker i Estland, Slovenien og Tyskland. Der vil således være tale om et omfattende efterforskningsarbejde, som efter vores vurdering ikke kan forventes at føre til, at der vil kunne rejses tiltale mod én eller flere gerningsmænd i sagen.

Politiet kan genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger."

Efter et møde af 21. juni 2024 mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, fremsendte klagerens repræsentant den 28. juni 2024 et indlæg vedhæftet nyt materiale i form af dokument fra [finans3] ([finans3]) samt mail af 7. januar 2020 fra [person1] med adressen [...@...com].

Det fremgår af [finans3]s dokument:

"Almost all firms and individuals offering, promoting or selling financial services or products in the UK have to be authorised or registered by us."

Videre fremgår det af dokumentet, at [...com] ikke er registreret hos [finans3], herunder fremgår "[...@...com]".

Af mailen af 7. januar 2020 fremgår det:

"I can't explain how sorry I am about this.

By mistake, I've sent the money to the trading account instead of the tax wallet!

I have right now an investigation on me and they suspended me so I cannot call my traders today, I can lose my job for this [person2]!

I hope you find in your heart to forgive me because we are just humans, we make mistakes.

I'm so so sorry ! My career is on the line because of this!

Please fix it with [person3] so we can please go on."

Skatteankestyrelsen har den 1. juli 2024 anmodet om yderligere materiale i form af den resterende del af mailkorrespondancen fra "[...@...com]".

Repræsentanten har den 19. august 2024 anført:

"Bilag 5 viser intet omkring det indbetalte beløb, men snarere at min far/klager blev udsat for bedrageri, og at overførslen ikke var en indtægt, men en delvis tilbageoverførsel for at skabe tillid."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 11.093 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Bankindsætninger

Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætninger på 11.093 kr. for indkomståret 2019 på dine bankkonti i [finans2] er din skatteansættelse uvedkommende.

Der er lagt vægt på, at vi ud fra dine bankkontoudtog ikke kan kontrollere, at indsætningerne ikke vedrører din indkomst.

Det påhviler dig at godtgøre, at de indsatte beløb er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler, jf.SKM2008.905H. I henhold til praksis er det dig selv, der skal redegøre for ovennævnte, når du modtager kontante indbetalinger på dine bankkonti, som ikke ses at være selvangivet, jf. SKM2013.274.BR og SKM2020.316ØLR.

I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og du skal selvangive din indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis du ikke har oplyst fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og stk. 3. Hvis der, som i dette tilfælde, konstateres indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan din indkomst derfor forhøjes, hvis du ikke kan rede- gøre for, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom SKM2011.208H.

Da du ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er kapital- eller aktieindkomst, gavebeløb, skattefrie eller allerede beskattede midler, anser vi derfor det samlede beløb som værende personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

I henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal skattepligtige personer betale 8 pct. i arbejds- markedsbidrag af det bidragsgrundlag, der er nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Bidragsgrundlaget i § 2 udgør i princippet enhver form for vederlag i penge eller naturalier, som modtages i et indkomstår. Der ligger i begrebet vederlag en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Det betyder omvendt også, at betalinger, der ikke har karakter af et vederlag, - og hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, der honoreres - falder uden for bestemmelsen.

Overførte beløb på dine bankkonti i [finans2] er overført af en kendt kilde, nemlig vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1]. Vekslingstjenesten fungerer, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, som en investeringsplatform, hvor det er muligt at oprette en konto, overføre beløb til og derfra handle med blandt andet kryptovaluta.

Vi vurderer på denne baggrund, at overførte beløb fra [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1], ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi forhøjer derfor din personlige indkomst med 11.093 kr. for indkomståret 2019, og anser samtidig ikke beløbene som et arbejdsmarkedsbidragspligtige vederlag omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Vi har behandlet indkomståret 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da vi anser dine manglende indberetninger som værende mindst groft uagtsomt.

I henhold til skattekontrollovens § 2 er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt din pligt til at oplyse Skattestyrelsen om din indkomst.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Da vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi vores tidligere forslag af 31.03.2023.

(...)"

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens forhøjelse af personlig indkomst med 11.093 kr. for indkomståret 2019 skal sættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"(...)

Til støtte herfor gøres det gældende, at jeg aldrig har været ejer af kryptovaluta, men desværre er blevet udsat for et svindelnummer. Betalingerne havde til formål at skabe tillid til svindlerne, hvilket desværre lykkedes dem. Da jeg aldrig har været ejer af kryptovaluta, kan betalingerne naturligvis heller ikke anses for at være gevinst herved, jf. statsskattelovens § 4.

Jeg vil i det nedenstående forsøge at redegøre for de faktiske omstændigheder.

1 Sagsforløb og faktiske omstændigheder

Jeg blev i juli 2019 kontaktet af en såkaldt trader fra en falsk Bitcoin Exchange, der påstod at handle med bitcoins via https://[...com]. Jeg havde en række drøftelser med ham og løbende overførte jeg betydelig beløb til ham via [vekslingstjeneste1]. Det var også i denne forbindelse at jeg modtaget de to betalinger fra [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1] på DKK 11.039.

Samlet set har jeg betalt DKK 2.000.000. Dette fremgår af vedhæftede kontoudtog, der vedlægges som bilag 2a-2l.

Jeg kunne via ovenstående hjemmeside og via personligt login se mine handler og hvordan mit afkast havde været. Det virkede helt legitimt.

Da jeg i december 2019 ønskede at sælge alt og overføre beløbet til min private konto, blev jeg mødt med at skulle betale et fee samt en form for skat. I denne forbindelse finder jeg ud af, at det hele er fup og svindel. Jeg har aldrig modtaget mine DKK 2.000.000 og forventer desværre heller ikke, at det sker. Jeg har ikke adgang til nogen wallets eller kan på anden måde verificere, at jeg skulle eje bitcoins. Det er min efterfølgende vurdering, at de har sat en hjemmeside op, der skulle vise, at jeg ejede bitcoins, men hvor det selvsagt har været svindel det hele.

Jeg har anmeldt dette til politiet via anmeldelse af 28. januar 2020, der vedlægges om bilag 3.

2 Anbringender

Det er min vurdering, at jeg har et krav på DKK 2.000.000 på svindlerne, samt at jeg ikke ejer eller har eget bitcoins eller anden kryptovaluta. De modtagne beløb er derfor ikke en indtægt omfattet af statsskattelovens § 4 eller anden lovgivning, men derimod en delvis tilbagebetaling af mit krav.

Jeg vurderer derfor, at forhøjelsen på DKK 11.039 er forkert og skal nedsættes til DKK 0.

3. Afsluttende bemærkninger

Hvis ovenstående giver anledning til bemærkninger eller kommentarer, kan jeg kontaktes på tlf. [...] eller e-mail: [...@...com]

Jeg forbeholder mig retten til kontormøde i sagen, hvor jeg meget gerne vil uddybe faktum og og, ligesom jeg forbeholder mig ret til at anmode om retsmøde.

Gebyr på 1.100 kr. er indbetalt."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Der har den 10. juni 2024 været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Ved mødet tog sagsbehandleren følgende referat:

"Indledningsvist blev det aftalt at alt kommunikation skulle gå gennem [person4], men at skriftlig kontakt stadig kunne ske via [person2] e-boks.

Herefter fortalte [person4], at de aldrig har haft ejerskab til bitcoins, men er blevet svindlet. [person2] har således aldrig haft en wallet, men har kun haft et login. Der er tale om en proces, hvor han stille og roligt er blevet anmodet om at overføre flere penge.

[person4] fortalte desuden, at de gerne vil deltage i at oplyse sagen bedst muligt, men da der er tale om svindel er der ikke noget materiale at skaffe.

For så vidt angår politianmeldelsen spurgte sagsbehandleren ind til, om der var en afgørelse fra politiet om, at de har opgivet sagen. Dette bekræftede [person4] og det blev aftalt at han ville fremsende denne til sagsbehandleren.

Sagsbehandleren fortalte desuden, at der er flere sager som omhandler samme problemstilling og det blev aftalt, at disse afgørelser ville blive fremsendt.

Endelig anmodede [person4] om, at der blev afholdt endnu et møde inden forslaget til afgørelsen blev sendt, hvilket sagsbehandleren gerne ville imødekomme."

På baggrund af klagerens anmodning er der afholdt endnu et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 21. juni 2024. Ved mødet tog sagsbehandleren følgende referat:

" (...)

Repræsentanten anførte indledningsvist, at de godt kendte til den fremsendte retspraksis, men mente at fokus i denne sag er et andet.

Han henviste i den forbindelse til, at de modtagne beløb er allerede beskattede midler, idet der blot er tale om en tilbageførsel af en lille del af de af klager overførte penge og ikke en fortjeneste. De 2 mio. kr., der er overført til svindlerne, er således beskattede midler.

Repræsentanten henviste desuden til, at han var klar over, at der er tale om en forholdsvis streng bevisbedømmelse i denne slags sager, men henviste også til at den retspraksis der foreligger adskiller sig fra denne sag.

Endelig anmodede klageren om at komme med endnu et skriftligt indlæg, hvor ovenstående ville blive forklaret nærmere. Der blev aftalt en frist herfor til d. 28. juni 2024.

Afslutningsvis gav klageren udtryk for, at han ikke mente, at det var retfærdigt, hvis det omhandlede beløb skulle beskattes."

Repræsentanten har fremsat yderligere bemærkninger efter mødet den 21. juni 2024 med Skatteankestyrelsen:

"(...)

I forhold til den af Skatteankestyrelsen fremsendte praksis illustrerer denne, at fradragsret for tab på fordringer omfattet af kursgevinstloven bl.a. kræver, at debitor kan identificeres, og kravet fastslås ved dom eller andet grundlag. Klager har imidlertid ikke taget fradrag for sit tab, og derfor finder vi ikke denne praksis relevant for nærværende sag.

Den i afgørelsen (bilag 1) refererede praksis illustrerer rigtig nok, at det er skatteyders bevisbyrde, at dokumentere, at overførsler ikke er skattepligtige indtægter, men stammer fra beskattede midler. Det er dog vores vurdering, at dommene på ingen måde kan sammenlignes med klagers sag.

I SKM2008.905 H var der tale om overførsler mellem familiemedlemmer/nærtstående, hvor der ikke kunne redegøres for baggrunden for indsættelser. Dertil kom nok så væsentlig, det af landsretten og Højesteret blev lagt til grund, at skatteyderens indtægt i forhold til privatforbruget var meget lavt, og at overførslerne altså formentlig er gået til på ulovligvis at dække et privatforbrug.

I nærværende sag har klager en pæn stabil indkomst fra sin pensionsordning, og dertil en betydelig likvid formue, hvorfor indsættelsen på DKK 11.039 på ingen måde kan anses for at dække over et privatforbrug.

Dertil kommer, at klager via bilag 2a-l har dokumenteret, at der er overført over DKK 2 mio. af beskattede midler til svindlerne. Tilbageoverførslen på DKK 11.039 stammer altså fra allerede beskattede midler.

I SKM 2013.274 BR havde retten tilsvarende sammenlignet indtægter og privatforbrug og fundet, at der var stor diskrepans. Som nævnt er dette absolut ikke tilfældet i klagers sag. Tilsvarende gør sig gældende for SKM 2011.208 HR.

Derudover vedlægger bilag 4 og bilag 5.

Af bilag 4 (https://[...org].uk) fremgår et udskift fra det britiske [finans3] hvor [...com] er registrerede som svindlere, samt de bl.a. anvender e-mailadressen [...@...com]. Som det fremgår af bilag 5, er netop denne adresse anvendt i korrespondancen med klager.

I nærværende sag har klager har redegjort og dokumenteret, at overførslerne på DKK 11.039 ikke er en skattepligtig indtægt, men stammer fra en tilbageoverførsel fra svindlerne for at vække tillid. Klager har altså aldrig ejet bitcoins og kan derfor heller ikke have realiseret en indtægt herved. Dertil kommer, at de overførte midler stammer fra allerede beskattede midler.

Vi skal derfor henstille til, at klager skattepligtige indkomst nedsættes med DKK 11.039."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 17. maj 2023 forhøjet klagers personlige indkomst i indkomståret 2019 med 11.093 kr., idet Skattestyrelsen anser det for ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne var klagers skatteansættelse uvedkommende.

Klager har modtaget to indsætninger på sin bankkonto fra kryptovalutabørserne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1], på henholdsvis 3.752,89 kr. den 29, juli 2019 og 7.340,66 kr. den 8. november 2019.

Klager har i den forbindelse oplyst, at han i 2019 har overført i alt 2.000.000 kr. til forskellige konti i den tro, at pengene blev investeret i bitcoins. Klager har fra de samme konti modtaget de to indsætninger, der danner grundlaget for sagen.

Da klager ønskede at sælge alt han havde overført og investeret i december 2019 opdagede han, at han formentlig har været udsat for svindel og at pengene var forsvundet. Klager indgav en politianmeldelse den 28. januar 2020.

Under henvisning til politiets efterforskning, har politiet ved afgørelse af den 10. juni 2024 besluttet at standse efterforskningen, da der i sagen ikke er udsigt til at der kan rejses tiltalte.

Det fremgår af politiets afgørelse, at der ifølge politiet samlet set er uklart, om klager har været udsat for bedrageri eller nogen anden formueforbrydelse. Derudover lægges der vægt på, at det fremstår uklart, hvad den oprindelige aftale mellem klager og repræsentanterne fra kryptovalutabørserne indeholdt, og om de investerede penge fortsat tilhører klager.

Materielt

Under henvisning til statsskattelovens § 4, er al indkomst i udgangspunktet er skattepligtig.

Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, fremgår, at enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H, hvor Højesteret stadfæstet Landsrettens dom om skønsmæssig fastsættelse af indkomst på baggrund af indsætninger på bankkonto.

Det fremgår af Byrettens dom af 16. august 2010, offentliggjort som SKM2010.570.BR, at det påhviler en skatteyder under visse omstændigheder at dokumentere, at indsætninger på bankkonti ikke er erhvervet som indkomst.

Klager har modtaget indsætninger på sin konto. Klager har ikke godtgjort, at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at de modtagne beløb skal anses som eksempelvis investeringsafkast eller som klager hævder i sit supplerende indlæg, tilbageoverførsler fra svindlerne for at vække tillid. Skattestyrelsen bemærker hertil, at hvis skatteyder mener, at der er sket tilbageoverførsel som led i et gældsforhold, så skal skatteyder godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har godtgjort, at der består et reelt gældsforhold med reel tilbagebetalingsforpligtigelse, og er bl.a. enig med politiets vurdering, om at det fremstår uklart, hvad den oprindelige aftale mellem klager og repræsentanterne fra kryptovalutabørsene indeholdt, og om de investerede penge fortsat tilhører klager.

Skattestyrelsen finder ligeledes, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler, hvor klager ikke er undtaget fra beskatning af indsætningerne.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at klager har modtaget en indkomst, som skal medregnes til klagers personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, hvor det fremgår, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster der indgår i den skattepligtige indkomst og som ikke er kapitalindkomst. Klagers politianmeldelse kan ikke føre til et andet resultat.

(...)"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde påstand om, at indsætningerne ikke er skattepligtige, da klageren ikke har været ejer af kryptovaluta, men at der er tale om tilbagebetaling af tidligere overførsler til tjenesterne. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Det blev yderligere anført, at klageren bliver kontaktet af en engelsk person, der får klageren overbevist om at skulle investere i kryptovaluta, og klageren overfører penge til valutabørserne. Klageren modtager et link, hvor han kan følge med i sine investeringer, men i realiteten, er der ikke investeret noget. Klageren har ikke modtaget koder eller lignede til wallets ved kryptovalutabørserne. Klageren anmodede i 2019 om at få noget af sin investering udbetalt, hvilket svindleren imødekommer, efter repræsentantens opfattelse, for at skabe tillid. Efterfølgende overfører klageren yderligere midler til den engelske person, da han er blevet overbevist om, at der er tale om en reel investering i bitcoins.

Repræsentanten anførte, at hvis man søger på det navn den engelske person har opgivet, og den mailadresse klageren har fået oplyst, så kommer der artikler m.v. omkring svindel. Klageren har politianmeldt sagen, men fået oplyst, at politiet ikke kan gøre mere ved sagen. Repræsentanten anførte, at svindlerne anvender kryptovalutabørser for at sløre pengesporet.

Endelig blev det anført, at sagen slet ikke burde være nået hertil, da det må ses for godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af allerede beskattede midler, da det er klagerens beskattede pensionsudbetalinger, der er blevet overført til svindlerne

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det er klageren der har bevisbyrden for at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet af klageren. Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at der er tale om en tilbageførsel, og hvis klageren påstår at der er tale tilbagebetaling af et skyldigt beløb, så påhviler det klageren at godtgøre, at der foreligger et gældsforhold med tilbagebetalingspligt, hvilket ikke er sket.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren er skattepligtig af bankindsætninger på i alt 11.093 kr.

Retsgrundlaget

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har efter det oplyste investeret i kryptovaluta via https://[...com]. Klagerens investeringer er sket på baggrund af henvendelser fra en engelsk trader.

Det må påhvile klageren at godtgøre, at de to indsætninger på i alt 11.093 kr. fra vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1] udgør allerede beskattede midler.

Det fremgår af [finans3]-dokumentet, at https://[...com] ikke er registreret/godkendt hos [finans3], som kræves for at udbyde finansielle ydelser. Det fremgår tillige af diverse artikler, at der er tale om svindel angående den engelske trader.

På baggrund af sagens konkrete omstændigheder finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren har været udsat for svindel.

Under hensyn hertil og efter en konkret vurdering finder retten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at indsætningerne på klagerens konto på i alt 11.093 kr. er foretaget som led i den udøvede svindel, og at disse udgør en tilbagebetaling af en del af de af klageren tidligere foretagne indbetalinger, og at beløbet således udgør allerede beskattede midler. Beløbet skal derfor ikke beskattes hos klageren som personlig indkomst. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at der er overensstemmelse mellem klagerens forklaring sammenholdt med overførslerne til https://[...com].

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsen afgørelse, så den foretagne forhøjelse nedsættes til 0 kr.