Kendelse af 09-01-2025 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2025

Journalnr. 23-0064078

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Fradrag for udgifter til arbejdstøj	0 kr.	12.303,28 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus	0 kr.	48.838,00 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for udgifter til etablering	0 kr.	202.518,00 kr.	Stadfæstelse
Anden personlig indkomst	0 kr.	197.883,00 kr.	Stadfæstelse
Fradrag i personlig indkomst	0 kr.	166.776,00 kr.	Stadfæstelse
Resultat af virksomhed	427.661 kr.	-20.057 kr.	417.661 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. oktober 2020 og er registreret under branchekoden 855900 ”Anden undervisning i.a.n.”.

Virksomheden har i årsrapporten for 2021 angivet en nettoomsætning på 652.668 kr. og har oplyst et underskud på -20.057 kr. i indkomståret 2021.

Resultat af virksomhed

Som følge af Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for arbejdstøj, uddannelse/kursus, etableringsudgifter, ændring af anden skattepligtig indkomst og fratrukket lønsumsafgift har Skattestyrelsen ændret virksomhedens oplyste resultat fra et underskud på -20.057 kr. til et overskud på 427.661,49 kr.

Ændringerne fordeler sig således:

Oplyst underskud	-20.057 kr.
Skattestyrelsens ændringer:
Ikke godkendt fradrag for arbejdstøj	12.303,28 kr.
Ikke godkendt fradrag for uddannelse/kursus (vareforbrug)	3.320,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for uddannelse/kursus (driftsomkostning)	45.518,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for etableringsudgifter	202.518,00 kr.
Oplyst anden personlig indkomst	197.883,00 kr.
Resultat af virksomhed før lønsumsafgift	441.485,28 kr.
- Lønsumsafgift (resultat x 4,12 %)	13.823,79 kr.
I alt til beskatning	427.661,49 kr.

Fradrag for udgifter til arbejdstøj

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til arbejdstøj på i alt 12.303,28 kr.

Udgifterne fordeler sig på følgende poster:

Beskrivelse	Fakturadato	Beløb ekskl. moms	Moms
[virksomhed2] arbejdstøj	Ingen fakturadato	2.714,56 kr.	678,64 kr.
[virksomhed3] arbejdstøj	23.09.21	632,00 kr.	158,00 kr.
[virksomhed2] arbejdstøj	Ingen fakturadato	837,60 kr.	209,40 kr.
[virksomhed4] arbejdstøj	19.10.21	438,40 kr.	109,60 kr.
[virksomhed5] profil tøj	08.10.21	7.070,08 kr.	1.764,52 kr.
[virksomhed2] arbejdstøj	Ingen fakturadato	610,64 kr.	152,66 kr.
I alt		12.303,28 kr.	3.075,82 kr.

For købet ”[virksomhed5] profil tøj” er der fremlagt en faktura fra [virksomhed6], hvor der i beskrivelsen fremgår ”Udlæg vedr. [virksomhed5], vedr. profiltøj if. Aftale / opgave”.

Der er indsendt faktura fra [virksomhed3], hvoraf det fremgår, at der er købt to par grønne gummistøvler af mærket ”Tretorn” i str. 36 og 41. Der er ingen ansatte i virksomheden.

Der er indsendt tre siders ordreresume, hvoraf det fremgår, at der er indkøbt sportstøj for i alt 5.203,50 kr. Det fremgår ikke af ordreresumeet, hvilken butik tøjet er købt i.

Derudover har klageren fremsendt kvittering for overførsel af betaling til ”[virksomhed4]”.

Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til ”[virksomhed7], Uddannelse” med i alt 3.320 kr. ekskl. moms. Udgiften er angivet som en del af virksomhedens vareforbrug.

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til ”Kursus, Madmentor. Uddannelse” med i alt 45.518 kr. ekskl. moms. Udgiften er angivet som en del af virksomhedens driftsomkostninger.

Klageren har den 10. februar 2023 sendt kvittering for overførsel af betaling for udgifter til uddannelse/kursus med i alt 45.518 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af overførselsbilagene, at der er tale om udgifter til ”Madmentor udd.”, ”VaneTerapeut udd.”og ”Mentor [person2]”.

Etableringsudgifter

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket etableringsomkostninger med i alt 202.518 kr. ekskl. moms.

Klageren har i mail af 3. april 2023 fremsendt dokumentation for udgifterne i form af kvittering for overførsel af betaling for udgifter samt fakturaer for en del af udgifterne og oplyst følgende:

”ETABLERINGSOMKOSTNINGER.

Der er vedhæftet bilag for etableringsomkostninger for kr. 145.213,78 kr. (inkl. moms.)

Fradrag vil herefter være.

Kr. 116.171,02”

Det fremgår af fakturaerne og overførselsbilagene, at udgifterne blandt andet vedrører udgifter til nyt køkken, støbning af gulv, byggemarkeder, bolighuse, varmepumpe og vinduer.

Klageren forklarede på mødet med Skatteankestyrelsen, at de fleste af udgifterne knytter sig til ombygning af bygninger fra lade/hestestald til træningscenter.

Oplyst anden personlig indkomst

Klageren har oplyst 197.883 kr. i rubrik 20, anden personlig indkomst, og har sendt kvittering for overførsel af betaling af udgifter med i alt 202.354,70 kr. samt oplyst følgende:

”Overskud af virksomhed, som er lig med anden personlig indkomst for året 2021, fastholdes til, Dokumentation herfor er vedhæftet i bilag A.

Kr. 197.883”

Det fremgår af kvitteringerne for overførslerne, at der er tale om udgifter til blandt andet [virksomhed8], politibøde, tøjbutikker, dagligvarebutikker, isenkrambutikker mm.

Fradrag i personlig indkomst

Klageren har oplyst 166.776 kr. i rubrik 29, øvrige fradrag i din personlige indkomst. Udgifterne vedrører udgifter til bolig, bil, forsikringer, alarm og håndværkerfradrag. Klageren har den 2. november 2022 fremsendt en redegørelse for de udgifter, der er fratrukket i rubrik 29, og der fremgår følgende af redegørelsen:

”Nedenstående opgørelse er beregnet ud fra at virksomheden [virksomhed1] v/[person1] cvr. [...1] optager mere end 50 % af ejendommens areal og bebyggelser, og befordring udgør mere end 80 % af de faktuelle omkostninger.

Specifikation:	Beløb:	Procent andel:	Opgjort beløb inkl. moms i rubrik 29:
[finans1]	Kr. 53.772,	50 %	Kr. 26.886
Ejendomsskat	Kr. 10.000	50 %	Kr. 5.000
Elforbrug	Kr. 40.000	50 %	Kr. 20.000
Varme / pillefyr	Kr. 15.000	50 %	Kr. 7.500
Forsikring cvr.	Kr. 10.000	100 %	Kr. 10.000
Forsikring, ejendom.	Kr. 8.500	50 %	Kr. 4.250
Forsikring bil	Kr. 7.000	80 %	Kr. 5.600
Seat Leasing	Kr. 40.200	80 %	Kr. 32.160
[virksomhed9] alarm, privat del	Kr. 4.000	50 %	Kr. 2.000
[virksomhed9] alarm, erhverv	Kr. 5.000	100 %	Kr. 5.000
Telefon	Kr. 2.000	50 %	Kr. 1.000
Internet	Kr. 8.000	50 %	Kr. 4.000
Forsikring, person	Kr. 2.500	50 %	Kr. 1.250
Forsikring indbo	Kr. 2.900	50 %	Kr. 1.450
Grøn afgift Seat/bil	Kr. 850	80 %	Kr. 680
Brændstofomkostning	Kr. 35.000	80 %	Kr. 28.000
Håndværkerfradrag	Kr. 25.000	100 %	Kr. 25.000

”

Det opgjorte beløb inkl. moms i rubrik 29 giver sammenlagt 178.326 kr.

Klageren har den 10. februar 2023 fremsendt en opgørelse over erhvervsmæssig kørsel, og der fremgår følgende af opgørelsen:

”Kørsel for [virksomhed1] v/[person1], cvr. [...1]

For indkomståret 2021

Kørsel er udført i Seat Arona [reg.nr.1]., v/[person1].

Januar Km 890

Februar Km 799

Marts Km 1093

April Km 1198

Maj Km 876

Juni Km 1347

Juli Km 699

August Km 1177

September Km 1065

Oktober Km 789

November Km 1065

December Km 1089”

Klageren har samme dag fremsendt en kvittering for indsendelse af forslag til ændring af BBR-oplysninger.

Klageren har i forslaget til ændringerne anført følgende:

”Bygning 1, 100 m2 bliver brugt til erhverv. Bygning 3, hele bygningen 116 m2 anvendes til erhverv, for begge arealer er det min virksomhed, [virksomhed1] v/[person1] cvr [...1], anvendes til såvel hold- som personlig træning for mine klienter- Bygning 1 er det 2 kontorer, køkken og toiletter. Jeg skal venligst anmode om at ændringerne sker med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2021”

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt de indsendte ændringer til BBR er blevet godkendt af [by1] Kommune.

Der er ikke offentliggjort ny ejendomsvurdering på ejendommen beliggende [adresse1], [by2]. Af den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering fremgår det, at ejendommen er vurderet som beboelsesejendom.

Klageren har i forbindelse med fremsendelsen af klagerens supplerende bemærkninger af 4. marts 2024 fremsendt en kørebog med kørsel for 2021. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at kørebogen er udarbejdet efterfølgende på baggrund af kørsel noteret i klagerens kalender.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til tøj, uddannelse/kursus og etablering på henholdsvis 12.303,28 kr., 48.838,00 kr. og 202.518,00 kr. i indkomståret 2021. Derudover har Skattestyrelsen nedsat anden personlig indkomst fra 197.883 kr. til 0 kr. i indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har desuden nægtet fradrag for udgifter angivet i rubrik 29, ”øvrige fradrag i din personlige indkomst”, med 166.776 kr. i indkomståret 2021.

Som følge af ændringerne har Skattestyrelsen nedsat oplyst underskud af virksomhed til 0 kr. og forhøjet overskud af virksomhed til 427.661 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Resultat af virksomhed

Du har oplyst underskud af din virksomhed med -20.057 kr.

Vi har på baggrund af nedenstående ændringer (punkt 2-5), forhøjet resultatet af din virksomhed med 461.542 kr. (441.485 + 20.057). Se opgørelsen nedenfor:

Oplyst underskud	-20.057 kr.
Skattestyrelsens ændringer:
Ikke godkendt fradrag for arbejdstøj	12.303,28 kr.
Ikke godkendt fradrag for uddannelse/kursus (vareforbrug)	3.320,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for uddannelse/kursus (driftsomkostning)	45.518,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for etableringsudgifter	202.518,00 kr.
Oplyst anden personlig indkomst	197.883,00 kr.
Resultat af virksomhed før lønsumsafgift	441.485,28 kr.
- Lønsumsafgift (resultat x 4,12 %)	13.823,79 kr.
I alt til beskatning	427.661,49 kr.

Vi nedsætter oplyst underskud af virksomhed til 0 kr. og forhøjer overskud af virksomhed til 427.661 kr.

2. Arbejdstøj

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften.

Ovenstående betyder, at private almindelige leveomkostninger ikke kan trækkes fra, hvilket fremgår af statsskattelovens § 6.

Udgifter der sædvanligvis forekommer for de fleste skatteydere, uafhængigt af om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Dette gælder f.eks. udgifter til beklædning, fortæring, privat bolig og husførelse.

Hvis man som erhvervsdrivende skal have fradrag for beklædning, skal det have en særlig karakter, sådant at det ikke kan erstatte almindelig beklædning, f.eks. kitler eller sikkerhedstøj.

Du har sendt dokumentation for køb af tøj i form af faktura, og kvittering for overførsel af betaling til ”[virksomhed4]”. Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at udgifterne har været erhvervsmæssigt begrundet, og vi anser derfor udgifterne for at være privat almindelig leveomkostning.

På det foreliggende grundlag kan vi ikke godkende fradrag for udgifter til arbejdstøj, hvorfor vi nedsætter fradrag for vareforbrug med i alt 12.303,28 kr. ekskl. moms.

(...)

3. Uddannelse/kursus

(...)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udgifter til kurser kan fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og den pågældendes aktuelle indkomsterhvervelse. Formålet med at deltage i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden og uddannelse.

Det betyder, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter. I så fald kan kurset ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til indkomsterhvervelse.

Et kursus må heller ikke have karakter af videreuddannelse. I så fald kan udgiften ikke fratrækkes, fordi den vedrører virksomhedens indkomstgrundlag eller etablering af et nyt.

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes.

Udgifter til kurser af privat karakter kan ikke fratrækkes. Se afgørelse SKM2006.411.LSR.

Skatteyderen har som udgangspunkt bevisbyrden for, at kurset opfylder betingelserne for fradragsret. Det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Se afgørelse SKM2009.753.BR.

Du har sendt kvittering for overførsel af betaling for udgifterne, men du har ikke sendt fyldestgørende dokumenteret, eller sandsynliggjort at formålet med kursus/uddannelse har været at vedligeholde og ajourføre din faglige viden.

På det foreliggende grundlag kan vi ikke godkende fradrag for udgifter til kursus/uddannelse, hvorfor vi nedsætter fradrag for vareforbrug med i alt 3.320 kr. ekskl. moms, og fradrag for driftsomkostninger med 45.518 kr. ekskl. moms.

(...)

4. Etableringsomkostninger

(...)

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der afholdes i forbindelse med påbegyndelse af ny virksomhed, og som efter deres art er engangsudgifter, har karakter af etableringsudgifter, og kan derfor ikke fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Se juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.4 om anlægs- og etableringsudgifter.

Etableringsudgifter kan derimod afskrives jf. afskrivningslovens § 5.

Udgifterne skal dokumenteres med en original faktura/regning, hvoraf der fremgår oplysninger om køber, sælger, varens/ydelsens art, mængde og pris, jf. bogføringslovens § 5 og § 9.

Du har sendt kvittering for overførsel af betalinger for udgifterne, men du har ikke dokumenteret udgifterne i form af original bilag/faktura. Modtaget materiale anses ikke for fyldestgørende dokumentation.

På baggrund af ovenstående, nedsætter vi fradrag for etableringsomkostninger til 0 kr.

5. Anden personlig indkomst

(...)

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, jf. arbejdsmarkedslovens § 1.

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. personskattelovens § 3.

Du har oplyst indtægt fra din virksomhed i rubrik 20, som omfatter indkomster hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Indtægter fra din virksomhed er arbejdsmarkedsbidragspligtige, og skal oplyses i rubrik 111, overskud af selvstændig virksomhed, og ikke i rubrik 20, anden personlig indkomst Fremsendte dokumentation er ikke relevant for opgørelsen af resultat af din virksomhed.

Vi nedsætter oplyst beløb i rubrik 20 til 0 kr., og forhøjer samtidig overskud af virksomhed med 197.883 kr.

(...)

6. Fradrag i personlig indkomst

(...)

6.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du kan ikke få fradrag for udgifterne til bolig, bil, håndværkerfradrag, forsikringer og alarm i din personlige indkomst i rubrik 29.

Håndværkerfradrag

Hvis du har haft udgifter som er omfattet af betingelserne for håndværkerfradrag, skal beløbet oplyses i rubrik 460, og skattestyrelsen godkender derfor ikke fradrag for udgifterne i rubrik 29.

Du kan læse mere om de generelle betingelser for håndværkerfradrag på skat.dk

Udgifter til bil

Selvstændig erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af virksomhedens resultat fratrække udgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel som en driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dvs. at der kan tages fradrag for de kørselsudgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst.

Der kan således gives fradrag for de sædvanlige erhvervsmæssige og faktisk afholdte driftsudgifter til befordringsmidlet, som f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, parkering, vægtafgift, afskrivning og forsikring.

Hvis bilen også anvendes privat, må de udgifter, der er forbundet med den erhvervsmæssige kørsel, dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller sandsynliggøres på anden måde, f.eks. ved hjælp af en kørebog.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet for fradrag for de faktiske udgifter vælge at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, hvis bilen anvendes til både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Satserne dækker samtlige driftsmæssige udgifter, og der kan ikke fratrækkes yderligere driftsudgifter.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være ført en kørebog. Der skal ved registreringen af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, kilometerstand ved start og slut, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed.

Hvis kørebogen ikke er tilstrækkelig omhyggelig ført, vil den kunne tilsidesættes.

Du har sendt en opgørelse over antal kørte km. pr. måned, men du har ikke oplyst dato for kørsel, formål, kilometerstand ved start og slut, og bestemmelsessted for den erhvervsmæssige kørsel, og du har derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort din erhvervsmæssige kørsel.

På det foreliggende grundlag kan skattestyrelsen ikke godkende fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Det skal i øvrigt bemærkes, at udgifter til erhvervsmæssig kørsel skal fratrækkes i resultatopgørelsen for virksomheden som en driftsudgift, og ikke i rubrik 29.

Udgifter til bolig

Hvis en ejendom anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, og den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen er væsentlig og udgør mindst 25 pct., kan drifts- og vedligeholdelsesudgifter fratrækkes ved opgørelse af den personlige indkomst (virksomhedsindkomsten), jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

Fordelingen af henholdsvis privat og erhvervsmæssig anvendelse, skal kunne dokumenteres i form af en ejendomsfordeling. Hvis der ikke er foretaget en ejendomsfordeling, er det ejendomsejeren som skal anmode told- og skatteforvaltningen om en ny ejendomsværdi og fordeling. Se ejendomsvurderingslovens § 35 a, stk. 2, nr. 4.

Hvis der er foretaget en ejendomsfordeling, kan der for den erhvervsmæssige del af ejendommen fratrækkes udgifter til grundskyld (kommunal ejendomsskat), vedligeholdelse og forsikringer m.v. Der kan som udgangspunkt fratrækkes den forholdsmæssige andel af udgiften til el, vand og varme, der svarer til den erhvervsmæssige andel af ejendommens samlede areal. Dette beror dog på en konkret vurdering.

Der kan ikke fratrækkes udgifter til afdrag på [finans1]lån.

Udgifter forbundet med den erhvervsmæssige anvendelse af private ejendom skal fratrækkes i regnskabet, og ikke i rubrik 29.

Hvis der ikke er en vurderingsfordeling af ejendomsværdien, er der ikke fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter på ejendommen. Du har den 10. februar 2023 sendt dokumentation for udgifter til el for perioden 30. maj 2021 til 31. december 2021, dokumentation for udgifter til renovation og vand for perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021, og opgørelse over udgifter til forsikring, [virksomhed9], [virksomhed10], ejendomsskat, BS [finans1] og udgift til el betalt den 28. juni 2021.

Du har sendt dokumentation for, at du har ansøgt om ændring af BBR-oplysninger for din ejendom [adresse1], med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2021. Det fremgår af oplysninger på BBR, at Bygning 3 er blevet ændret fra ”Udhus” til ”Garage”, men det fremgår ikke, at bygningen er godkendt registreret som ”erhverv”. Det fremgår endvidere af det materiale som vi har modtaget fra dig, at du har ansøgt om at registreringen for Bygning 1 bliver ændret, således at 100 m2 af det samlede areal, bliver registreret som erhverv.

Ændringerne er endnu ikke blevet godkendt af [by1] kommune, og vi kan derfor ikke godkende fradrag for erhvervsmæssig anvendelse af din bolig. Selvom [by1] Kommune godkender din anmodning om, at en del af din ejendom bliver registreret som erhverv, er det stadig en forudsætning, at du kan dokumentere udgifterne, og sandsynliggøre fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, herunder indretning og brug.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til tøj, uddannelse/kursus og etablering på henholdsvis 12.303,28 kr., 48.838,00 kr. og 202.518,00 kr. i indkomståret 2021. Derudover har klageren fremsat påstand om, de oplyste 197.883 kr. i rubrik 20, anden personlig indkomst, godkendes.

Desuden har klageren fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifterne angivet i rubrik 29, ”øvrige fradrag i din personlige indkomst”, med 166.776 kr. i samme indkomstår.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”Afgørelse fra SKAT af d. 21 april 2023, hvor jeg ikke har fået lov til at indsende dokumentation for fradrag vedr. kørsel, som andrager ca. Kr. 40.000.-, samt fradrag for at drive virksomhed i mit private hjem, samt jeg er helt og aldeles uenighed over at jeg ikke kan få fradrag i min virksomhed for uddannelse, og jeg mener ej heller det kan være korrekt at jeg ikke kan få fradrag for indkøbt arbejdstøj, som KUN kan bruges til arbejde.

Vedr. SKAT´s momsansættelse og ændring, er det helt forkert, og det vedrørerer jo bl.a. at jeg ikke kan momsfradrag for uddannelsespunkterne, arbejdstøj, samt at SKAT har fastsat moms på en væsentlig del af min omsætning som ikke indeholder moms, og det er træning og fitness timer som der ikke er moms på.

Jeg har angiver moms for de poster hvor der er moms pålagt, bl.a. de fakturaer som er sendt til [by1] Kommune m.fl, som er momsberettiget, og det er hele momsændringer i SKAT´s afgørelse er jeg 100 % uenig i, grundet det kan ikke være korrekt at jeg skal betale moms for beløb der ikke lovmæssigt er pålagt moms, og hvor jeg ikke selv modtager indgående moms.

Jeg ønsker hele sagen genoptaget og belyst på ny, og hvor jeg kan få lov til at redegøre for og dokumentere mine synspunkter som jeg ikke har fået lov til tidligere.

Det er vigtigt at tingene forgår korrekt, og det har jeg forsøgt, men if. de telefonsamtaler jeg har haft med SKAT ønskede de ikke yderligere kommentarer og dokumentationer, men henviste til at jeg kunne søge sagen og afgørelsen genoptaget, og det er hermed det jeg søger, ud fra SKAT´s egne oplysninger, og retningslinjer.

Jeg ser frem til at modtage jeres skrivelse for de ønskede dokumenter og yderligere redegørelser”

Klageren har den 4. marts 2024 fremsendt følgende supplerende udtalelse:

”Hermed diverse bilag, samt vores kommentarer i henhold til vort tidligere møde.

Jeg skal beklage den sene fremsendelse, men vi har afventet redegørelse fra Skattestyrelsen, som ligeledes er vedhæftet, hvor vi delvis kan acceptere den opgjorte lønsumafgift. pt. Kr. 13.824.- men vi kan ikke acceptere den opgjorte restskat til Kr. 119.956, og ej heller den opgjorte moms opgørelse Kr. 55.401, grundet det var vores opfattelse efter vort møde i [by3] at lønsumafgiften var en del af den samlede opgjorte moms på Kr. 55.401.- ?

I henhold til årsopgørelse for 2021 har SKAT fejlagtigt pålagt anden lønindkomst på Kr. 195.420.- som ikke er korrekt, grundet det var vores opgørelse fra det første vi indsendt, men som SKAT underkendte, og fremkom til en indkomst på Kr. 427.661, og har så selv pålagt Kr. 197,420.- yderligere, og det er jo ikke korrekt, som vi også talte om på mødet.

Yderligere skal vi ligeledes henvise til den opkrævning der er fremkommet vi B skatter fra gældsstyrelsen, som ligeledes er en fejl, men det forventer at det bliver naturlig reguleret når vores ønskede ændringer er godkendt, og der fremedens en ny årsopgørelser for 2021.

KØRSELSFRADRAG,

Kørebog for 2021 er vedhæftet, 6742,26 km a Kr. 3,44.-.

Kørselsfradrag for 2021, Kr. 23.193.-

MENTORORDNING

Vi fastholder det berettiget fradrag for mentoruddannelse,

Kr. 45.518.- ekskl. moms.

Dette begrundes med at mentorordning kan sidestilles med en revisors arbejde, det er rådgivning og sparring, og har intet med en særlig uddannelse at gøre, det er en fortløbende driftsomkostning i virksomheden, og har intet men en specialiseret uddannelse at gøre.

Alene ved at google ordet mentor, får man følgende oplysning.

Et mentorforløb er altså en gensidig læringsproces, som finder sted i en række strukturerede samtaler mellem to mennesker, hvor mentors behov for sparring på forskellige aspekter af arbejdslivet er udgangspunktet for forløbet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse påpeget at for at opnår fradrag skal formålet være, “ at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden og uddannelse “, og det er netop det som en mentor gør, og derfor er beløbet og udgiften fradragsberettiget.

ARBEJDSTØJ / REKLAMETØJ

Vi acceptere delvis SKAT´s afgørelse, men fastholder at fradraget for firma- og reklametøj fra [virksomhed5] er fradragsberettiget, grundet tøjet er udført med logo for virksomheden, og er brugt på medlemmer og kunder i virksomheden, og ikke kun på eget brug.

Kr. 7.070,08, fastholdes som fradragsberettiget.

Bilag vedhæftet.

ETABLERINGSOMKOSTNINGER.

Vi fastholder at der er omkostninger som udelukkende er forbundet med virksomheden, og dem er vi efter vores opfattelse helt berettiget og aldeles berettiget, ligesom vi også har måtte acceptere at der er omkostninger som vi efter vort møde i [by3] er blevet opmærksomme på at de måske lå i en “ gråzone”, og det acceptere vi, bilag for det ønskede fradrag er vedhæftet.

Ialt, Kr. 66.293,85, (heraf moms Kr. 13.258,77)

Bilag vedhæftet.

BILLEDER AF [virksomhed1] v/ [person1]

Vi har ligeledes vedhæftet billeder som tydligt viser at den bygning hvor [virksomhed1] holder til, ene og alene er til erhvervsmæssig formål, og ligeledes viser en del af de investeringer der har været, bl.a. varmepumpe, dørparti, nye vinduer m.m..

Etableringsomkostninger har været meget større end de ovenfor anførte Kr. 66.293,85, som der ligeledes er vedhæftet dokumentation for, men vi acceptere også at der har været investeringer som måske har ligget i en gråzone, men de generelle og nødvendige tiltag der har været foretaget for at der overhovedet kunne drives virksomhed i bygningen, mener vi er fradragsberettiget.

Følgende bilag er vedhæftet.

Kørebog for 2021.

Skattestyrelsen´s brev af d. 1 marts 2024.

Bilag for reklametøj fra [virksomhed5]

Bilag for etableringsomkostninger, Kr. 66.293,85

Bilag / billeder som viser bygningen hvor [virksomhed1] holder til.

Bilag for årsopgørelse for 2021, hvor SKAT bl.a uberettiget har pålagt ekstra indtægt på Kr. 195.420.-, som ikke er korrekt.

Diverse bilag som beskriver mentor rådgivning, og det skal bemærkes, at det ikke er et forløb, det er en løbende proces, som har været en del af virksomhedens rådgivning i alle 3 år, og ligeledes fortsætter her i 2024.

Summasumarum, så er det vores opfattelse at indtægten for 2021, som danner grundlag for skatteberegningen må nedsættes med hvad der svare til minimum Kr. 324,236,16, således at det reelle vurderingsgrundlag for beregning af indkomstskat for 2021, dvs. skattepligtig indkomst reduceres fra Kr. 473.294 til ca. Kr. 149.057,84

Ligeledes vil der naturligvis være en procentuel reducering af den beregnede restmoms, således at denne vil blive reduceret med ca. Kr. 23.776,37.”

Klageren har med de supplerende bemærkninger vedlagt bilag med kørebog, fakturaer for køb af tøj, billeder af ejendommen, hvori der foregår træning, bilag vedr. etableringsomkostninger og årsopgørelse for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til arbejdstøj, uddannelse/kursus og etablering, samt hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens ”anden personlig indkomst” med 197.883 kr. og samtidig forhøjet virksomhedens overskud med samme beløb. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om der kan gives fradrag i personlig indkomst på i alt 166.776 kr. for udgifter til bolig, bil, forsikring, alarm og håndværkerfradrag.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Fradrag for udgifter til tøj

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til arbejdstøj på i alt 12.303,28 kr.

Vedrørende indkøb i [virksomhed4], [virksomhed3] og [virksomhed2]

Udgangspunktet er, at tøj, herunder arbejdstøj, ikke er en fradragsberettiget udgift. Dog kan en selvstændigt erhvervsdrivende fratrække eventuelle merudgifter til arbejdstøj, hvis der er tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, selv om der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid. Se hertil SKM2010.549.HR og TfS 1988, 458 LSR.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der er tale om indkøb af sportstøj og gummistøvler, indkøbt i butikkerne [virksomhed4], [virksomhed3] og [virksomhed2].

Landsskatteretten finder, at der er tale om specialbeklædning, men at der er tale om almindeligt tøj, der er naturligt forekommende i en privat husstand.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende indkøb i [virksomhed5]

Udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser er fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere.

Reklameudgifter er karakteriseret ved, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, jf. punkt 14.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven. Reklameudgifter sigter på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Er et firmalogo eller firmanavn påført en gavegenstand, kan udgifterne i almindelighed betragtes som reklameudgifter, hvis det drejer sig om gaver eller en virksomheds merchandise, der er fremstillet i reklameøjemed i et større antal eksemplarer, og som ikke er særligt kostbare, således at indkøbsprisen eller fremstillingsprisen ikke er højere end 100 kr. eksklusiv moms, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2003, offentliggjort i SKM2003.114.LSR.

Klageren har oplyst, at udgifterne til [virksomhed5] vedrører køb af poser/net med virksomhedens logo, som udleveres til virksomhedens kunder. Der blev på mødet med Skatteankestyrelsen fremvist et eksempel på et net med logo på.

Af den fremlagte faktura fremgår ”Udlæg vedr. [virksomhed5], vedr. profiltøj if. Aftale / opgave”. Det fremgår ikke af fakturaen, at der er tale om køb af poser/net, eller hvor mange poser/net, der er købt.

Idet der ikke er fremlagt dokumentation, herunder en faktura der dokumenterer, at købet fra [virksomhed5] vedrører køb af net med logo samt stk. prisen på de enkelte net, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne kan fratrækkes som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus

Udgifter til deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Heri ligger nærmere, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse.

Kurset må desuden ikke have karakter af videreuddannelse eller være foretaget med etableringsformål. Der henvises til Højesterets dom af 24. april 2007, offentliggjort i SKM2007.321.HR, hvor skatteyderens deltagelse i et kursus ikke kunne anses for ajourførende efteruddannelse, men derimod måtte anses for grund- eller videreuddannelse, hvorfor udgiften ikke var fradragsberettiget.

Klageren har fremlagt kvittering for overførsel af betaling for udgifter til uddannelse/kursus med i alt 45.518 kr. ekskl. moms. Det fremgår af overførselsbilagene, at der er tale om udgifter til ”Madmentor udd.”, ”VaneTerapeut udd.” og ”Mentor [person2]”.

Der er ikke fremlagt uddannelsesbeviser, uddannelsesbeskrivelse eller anden form for dokumentation af uddannelsens indhold, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation eller beskrivelse af klagerens uddannelsesniveau før kurset.

Landsskatteretten finder henset hertil, at klageren ikke har godtgjort, at kursusudgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter til etablering

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til etablering på i alt 202.518 kr.

Det er en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder indenfor virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag i form af start af en helt ny virksomhed, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår desuden af statsskattelovens § 6, stk. 2, at der ikke er fradrag for udgifter til ”udvidelse af næring eller drift”.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 14. marts 1994, offentliggjort som TfS 1994, 296, at en taxachaufførs udgifter til indmeldelse i en taxaforening i forbindelse med etableringen af virksomheden efter en helhedsvurdering måtte anses for en etableringsudgift, som ikke kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til etablering, hvis udgifterne kan betragtes som sædvanlige, løbende driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. februar 1986, offentliggjort som TfS 1986,190, hvor udgifter til annoncering, trykning af materiale m.v. ved start af postordreforretning ansås for fradragsberettigede, idet der forelå sædvanlige løbende driftsudgifter.

Klageren har fremlagt kvittering for overførsel af betaling for udgifter samt fakturaer for nogle af udgifterne. Det fremgår af fakturaerne og overførselsbilagene, at udgifterne b.la. vedrører udgifter til nyt køkken, støbning af nyt gulv, byggemarkeder, bolighuse, varmepumpe og vinduer.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, hvorledes de enkelte indkøb er indgået i virksomheden, og at der skulle være tale om fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Oplyst anden personlig indkomst

Klageren har i rubrik 20 ”anden personlig indkomst” oplyst 197.883 kr., der stammer fra indtægter fra virksomheden. Rubrik 20 vedrører indtægter, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal personer, der er skattepligtige her til landet, betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag.

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1, at for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen, udgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. personskattelovens § 3.

Indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Landsskatteretten finder, at beløbet oplyst i rubrik 20 skal nedsættes til 0 kr., og samtidig skal virksomhedens overskud forhøjes med 197.883 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag i personlig indkomst

Klageren har i rubrik 29 ”fradrag i personlig indkomst” oplyst 166.776 kr. Klageren har den 2. november 2022 fremsendt en opgørelse over udgifterne, der er fradraget i rubrik 29. Klageren har oplyst, at fradrag i rubrik 29 vedrører 50 % af udgifter til ejendommen [adresse1], [by2], 80 % af udgifter til bil, 100 % håndværkerfradrag, 100 % af udgifter til forsikring og 100 % af udgifter til [virksomhed9] alarm.

Rubrik 29 omfatter udgifter til kørsel for lønmodtagere med kundeopsøgende aktiviteter, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, samt honorarmodtageres udgifter til kørsel og udgifter, der knytter sig hertil.

Udgifterne til bil, bolig, håndværkerfradrag, forsikring og alarm skal således ikke angives i rubrik 29.

Vedrørende udgifter til bil

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

For selvstændig erhvervsdrivende er udgifter til erhvervsmæssig kørsel en driftsomkostning, som skal trækkes fra virksomhedens resultat. For at kunne fradrage udgifter til erhvervsmæssig kørsel kræver det, at der er ført kørebog, ellers vil regnskabet kunne tilsidesættes af ligningsmyndighederne og ansættes skønsmæssigt. Se hertil Vestre Landsrets dom af 24. september 1990, offentliggjort i TfS 1990, 452 VLD.

Henset til, at der ikke er ført løbende kørebog for 2021, men at kørebogen først er udarbejdet efterfølgende, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan godkendes fradrag i henhold til den fremsendte kørebog.

Retten finder det sandsynliggjort, at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed. Idet den fremlagte kørebog ikke kan lægges grund for fradrag ved opgørelsen af virksomhedens resultat, kan der i stedet godkendes et skønsmæssigt fradrag på 10.000 kr.

Der er ved skønnet henset til virksomhedens art, omfang og intensitet.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsætter virksomhedens skattepligtige resultat med 10.000 kr.

Vedrørende udgifter til bolig.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at boligudgifterne vedrører udgifter til realkreditlån, boligskatter og el.

Når der er en vurderingsfordeling af ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. og 2. pkt., kan ejeren ved indkomstopgørelsen fratrække drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt ejendomsskatter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen efter statsskattelovens regler. Der kan ikke fratrækkes udgifter til afdrag på realkreditlån. Se ligningslovens § 15 J, stk. 1, sammenholdt med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e.

Hvis der ikke er en vurderingsfordeling af ejendomsværdien, er der ikke fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter på ejendommen. Når der ikke er en vurderingsfordeling, fratrækkes ejendomsskatter i kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Der er ikke offentliggjort ny ejendomsvurdering på ejendommen beliggende [adresse1], [by2]. Af den tidligere offentliggjorte ejendomsvurdering fremgår det, at ejendommen er vurderet som beboelsesejendom.

Klageren har fremlagt kvittering for, at klageren har anmodet [by1] Kommune om, at ejendommens BBR-meddelelse ændres, således at bygning 1 og bygning 3 registreres som erhvervsbygninger. Der foreligger ikke oplysninger om, at de indsendte ændringer til BBR er blevet godkendt af [by1] Kommune.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan godkendes fradrag for udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by2].

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende udgifter til håndværkerfradrag

Det fremgår af den af klageren fremlagte oversigt over, hvilke udgifter der er fratrukket som ”fradrag i personlig indkomst”, at klageren har fratrukket håndværkerfradrag med 25.000 kr. i rubrik 29 ”fradrag i personlig indkomst”.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad udgifterne vedrørende ”håndværkerfradrag” dækker over. Hvis udgifterne opfylder betingelserne for håndværkerfradrag, skal udgifterne oplyses i rubrik 460.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende udgifter til alarm

Efter ligningslovens § 8 V, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.

Af bilag 1 til bestemmelsen fremgår det, at ydelser, der er omfattet af bestemmelsen, blandt andet vedrører installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig (i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022.)

Af stk. 2 fremgår det blandt andet, at fradraget er betinget af, at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Det fremgår ikke af det modtagne materiale, om udgifter til [virksomhed9] alarm privat og erhverv vedrører installation af alarmen eller abonnementsydelsen. Det fremgår heller ikke, om der er foretaget indberetning med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan godkendes fradrag for udgifter til alarm.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende udgifter til forsikring

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter til forsikringer, som dækker driftstab, eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til forsikring for virksomhed skal fratrækkes i resultatopgørelsen for virksomheden som en driftsudgift.

Der er ikke fradrag for udgifter til forsikringer, der dækker tab, der anses for at være private, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren har i den fremlagte oversigt over, hvilke udgifter der er fratrukket i ”Fradrag i personlig indkomst”, oplyst, at der er fradraget ”forsikring cvr.” med 10.000 kr., ”forsikring ejendom” med 4.250 kr. og ”forsikring bil” med 5.600 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne til forsikringer vedrører fradragsberettigede forsikringer, der dækker driftstab i virksomheden.

Idet der ikke er fremlagt dokumentation, herunder fakturaer eller andet der kan dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssige forsikringer, finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan godkendes fradrag for udgifter til forsikringer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.