|
|
Kendelse af 20-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024
Journalnr. 23-0068821
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperiode 01-01-2018 – 30-06-2018 | |||
Yderligere afgiftstilsvar | 34.051 kr. | 0 kr. | Ugyldig |
Afgiftsperiode 01-07-2018 – 31-12-2018 | |||
Yderligere afgiftstilsvar | 34.050 kr. | 0 kr. | Ugyldig |
Faktiske oplysninger
Selskabet har været registreret siden den 1. januar 2012 med CVR-nr. [...1] under branchekode 561010 ”Restauranter”. Ifølge CVR-oplysningerne er selskabets formål investering. Selskabet har i 2018 været registreret med 2-4 årsværk fordelt på 10-19 medarbejdere. Selskabet er et pizzeria i et indkøbscenter.
Sagen for afgiftsperioderne i 2018 er startet ved, at selskabet har anmodet Skattestyrelsen om at se på grundlaget for selskabets skat og momsafregning for indkomståret 2019, og herunder har oplyst, at nogle indkomster for indkomståret 2018, som ikke er medregnet ved opgørelsen af afgiftstilsvar, blev korrigeret og medtaget i 2019.
Skattestyrelsen har den 24. november 2020 og 4. januar 2021 anmodet selskabet om at indsende dokumentationsmateriale. Efter længere tids forgæves korrespondance med selskabets repræsentant har Skattestyrelsen indhentet selskabets interne årsregnskab og skattemæssige specifikationer fra selskabets tidligere revisor.
Skattestyrelsen har herefter fastsat overskud af virksomhed for 2019 skønsmæssigt i en afgørelse dateret den 2. september 2021. Som udgangspunkt for skønnet har Skattestyrelsen anvendt følgende:
| • | Selskabets årsregnskab |
| • | Selskabets momsangivelse |
| • | Selskabets indberetninger til elndkomst |
| • | Det af tidligere revisor, indsendte Interne regnskab for 2019 med skattemæssige specifika tioner. |
| • | Branchens gennemsnitlige dækningsgrad for 2019 på 72,5 % |
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med (5.500.000 kr. – 508.311 kr.) i alt 4.991.689 kr. Momstilsvaret er forhøjet med 34.051 kr. i 1. halvår 2018 og med 34.050 kr. i 2. halvår 2018.
Selskabet har den 1. marts 2022 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2019, hvilket blev afslået af Skattestyrelsen ved en mail dateret den 4. marts 2022 til selskabet.
Afslaget blev påklaget til Landsskatteretten, som den 27. oktober 2022 hjemviste sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Selskabet har den 25. januar 2023 fremsendt regnskabsmateriale for indkomståret 2019 til Skattestyrelsen, og den 22. maj 2023 afleveret bilagsmateriale for 2019 til Skattestyrelsen, som har oplyst, at styrelsen har realitetsbehandlet dette.
Det fremgår af genoptagelsesanmodningen blandt andet, at selskabet har konstateret, at statusposterne pr. 31. december 2018 i det reviderede årsregnskab er fejlbehæftede, hvilket medfører en korrektion på 340.546,98 kr. som kreditposter.
Korrektionen kan ifølge den fremsendte bogføring afstemmes til følgende hovedområder:
Afstemning af kapitalbevægelser u/moms Afstemning for betalingskort m/moms | 213.160,55 kr. 100.857,13 kr. | |
Afstemning primo kasse | 26.529.30 kr. | 340.546,98 kr. |
Som var bogført således:
Bilag | Konto | Tekst | Debet | Kredit |
52731 | 6121: Frie reserver | afstemning primo | 213.160,55 | |
52731 | 6832: Skattekonto, moms osv | afstemning primo | 213.160,55 | |
52746 | 1080: Afstemning af kapitalbevægelser u/moms | Kapitalbevægelser u/moms | 213.160,55 | |
52746 | 6121: Frie reserver | Kapitalbevægelser u/moms | 213.160,55 | |
52726 | 5650: Andre tilgodehavender | afstemning tilgodehavender | 100.857,13 | |
52726 | 6121: Frie reserver | afstemning tilgodehavender | 100.857,13 | |
52745 | 6121: Frie reserver | Tilgodehavende for kortsalg m/moms | 100.857,13 | |
52745 | 1070: Afstemning for betalingskort m/moms | Tilgodehavende for kortsalg m/moms | 80.685,70 | |
52745 | 6902: Udgående (salg) moms | Tilgodehavende for kortsalg m/moms | 20.171,43 | |
52722 | 5810: Kassebeholdning | Afstemning primo kasse | 26.529,30 | |
52722 | 6121: Frie reserver | Afstemning primo kasse | 26.529,30 | |
52743 | 6121: Frie reserver | Kassedifferencer m/moms | 26.529,30 | |
52743 | 1050: Kassedifferencer m/moms | Kassedifferencer m/moms | 21.223,44 | |
52743 | 6902: Udgående (salg) moms | Kassedifferencer m/moms | 5.305,86 |
I alt manglede der således jf. selskabets oplysninger indregning af skattepligtige indtægter på 315.069,69 kr. samt angivelse af udgående moms på 25.477,29 kr.
Selskabet har oplyst, at disse korrektioner rettelig burde føre til korrektion af årsregnskabet for 2018, men at selskabet af praktiske årsager har medtaget dette i indkomstgrundlaget for 2019, forudsat, at Skattestyrelsen er enig i denne disposition.
Skattestyrelsen udsendte den 20. marts 2023 forslag til ændring af selskabets indkomst om ændring af ansættelsen for både 2018 og 2019, idet Skattestyrelsen ikke har imødekommet en anmodning om yderligere udsættelse af frist for indsendelse af materiale.
Selskabets revisor har den 6. april 2023 fremsendt et nyt korrigeret regnskab, hvor korrektionerne, som nu udgør 364.906,98 kr., i stedet er bogført således:
Bilag | Konto | Tekst | Debet | Kredit |
52731 | 6121: Frie reserver | afstemning primo | 213.160,55 | |
52731 | 6832: Skattekonto, moms osv | afstemning primo | 213.160,55 | |
52746 | 1080: Afstemning af kapitalbevægelser u/moms | Kapitalbevægelser u/moms | 213.160,55 | |
52746 | 6121: Frie reserver | Kapitalbevægelser u/moms | 213.160,55 | |
52726 | 5810: Dankort/visa mm. | afstemning tilgodehavender | 100.817,13 | |
52726 | 1070: Afstemning for betalingskort m/moms | afstemning tilgodehavender | 100.817,13 | |
100011 | 1070: Afstemning for betalingskort m/moms | Udgående moms | 16.137,14 | |
100011 | 6902: Udgående (salg) moms | Udgående moms | 16.137,14 | |
100013 | 1070: Afstemning for betalingskort m/moms | Udgående moms | 4.034,29 | |
100013 | 6902: Udgående (salg) moms | Udgående moms | 4.034,29 | |
52722 | 5810: Kassebeholdning | Afstemning primo kasse | 50.929,30 | |
52722 | 1060: Kassedifferencer u/moms | Afstemning primo kasse | 50.929,30 |
Det fremgår af den seneste opgørelse, at selskabet for 2018 mangler registrering af skattepligtige indtægter på 344.735,55 kr. samt angivelse af udgående moms på 20.171,43 kr., eller i alt 364.906,98 kr.
Skattestyrelsen har anset, at den samlede indtægt på 364.906,98 kr. udgør omsætning ved momspligtige aktiviteter. Som følge af høringsreglerne har Skattestyrelsen ikke foretaget ændringen for så vidt angår en anført yderligere regulering af kassebeholdningen på 24.400 kr. Ændringen omfatter derfor alene beløbet (364.906,98 kr. - 24.400 kr.) 340.506,98, hvoraf udgående afgift udgør 20 % eller i alt 68.101,40 kr. hvormed afgiftstilsvaret er forhøjet. Som følge af manglende specifikation af beløbenes fremkomst, er beløbet fordelt skønsmæssigt mellem de to afgiftsperioder.
Der kan opstilles følgende tidslinje for Skattestyrelsens sagsbehandling:
Dato | Tekst |
02-09-2021 | Afgørelse fra Skattestyrelsen 2019 |
01-03-2022 | Anmodning om genoptagelse 2019 |
04-03-2022 | Afslag på genoptagelse 2019 |
27-10-2022 | Afgørelse LSR – hjemvisning 2019, genoptages |
25-01-2023 | Selskabet indsendt materiale til Skattestyrelsen |
20-03-2023 | Skattestyrelsens forslag 2018-2019 |
06-04-2023 | Klage over forslag |
19-06-2023 | Skattestyrelsens afgørelse 2018 |
26-06-2023 | Skattestyrelsens nye afgørelse 2019 |
Ansættelsen for afgiftsperioderne i 2018 er foretaget efter udløb af de ordinære ansættelsesfrister, og Skattestyrelsen har anset, at selskabet eller nogen på dets vegne, har handlet mindst groft uagtsomt.
Skattestyrelsen har første gang den 25. januar 2023 modtaget oplysninger om fejlene i bogføringen for 2018. Forslaget til ændringerne for 2018 er udsendt den 20. marts 2023. Afgørelsen for 2018 er dateret den 19. juni 2023.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets afgiftstilsvar for perioderne i 2018 med i alt 68.101 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for ændringerne anført følgende:
”...
Det fremgår indledningsvis af Statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvilket betragtes som den 12 måneders indkomstperiode der benævnes indkomståret. Indkomståret 2018 omfatter jf. jeres årsregnskab - perioden 1. januar til 31. december 2018.
Tilsvarende fremgår det af momslovens § 57, stk. 1, at momsregistrerede efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der er fritaget for afgift til told- og skatteforvaltningen.
Med udgangspunkt i ovenstående kan vi således ikke godkende, at den manglende registrering af omsætning og udgående moms medregnes ved indkomst- og afgiftsopgørelsen for 2019, men at denne skal indgå ved opgørelsen for indkomst- og afgiftsopgørelsen for 2018.
Som udgangspunkt kan vi jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke fremsende forslag om ændring af indkomstansættelsen for 2018 senere en den 1. maj i den fjerde år efter indkomstårets udløb, eller senere end 1. maj 2022.
Tilsvarende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at vi som udgangspunkt ikke kan fremsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket for 1. og 2. halvår 2018 ville være henholdsvis 3. september 2021 og 1. marts 2022.
Det fremgår imidlertid af såvel skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1 nr. 3, at vi uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1og § 32, stk. 1 kan foretage ændring af skatte- og momsansættelsen hvis I skattepligtige eller nogen på jeres vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at vi har foretaget ansættelsen af indkomst og moms på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det fremgår af jeres seneste opgørelse at I for 2018 mangler registrering af skattepligtige indtægter på 344.735,55 kr. samt angivelse af udgående moms på 20.171,43 kr. eller i alt 364.906,98 kr.
Alene som følge af omfanget af manglende indtægtsregistrering, anses forholdet som minimum groft uagtsomt, der er herunder yderligere lagt vægt på, at ledelsen ikke har kunnet være ubekendt med afvigelse i den kontante kassebeholdning som jf. bogføringen udgjorde 5.000,00 kr. pr. 31. december 2018 og den kontante kassebeholdning som I nu oplyser udgjorde 41.250,00 kr.
Vi kan således jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1 nr. 3 foretage ændringer af den skattepligtige indkomst for 2018 samt momstilsvaret for 1. og 2. halvår 2018.
I har bogført at den manglende indtægtsføring af 213.160,55 kr. benævnt ”Kapitalbevægelser u/moms” udgør momsfrie indtægter uden i øvrigt at fremlægge materiale der underbygger at indtægten er fritaget for moms jf. momslovens § 13.
I forbindelse med fremsendelse af fornyet korrigeret bogføring, er korrektionen vedrørende kassedifferencer uden begrundelse herfor ændret fra momspligtig til momsfrie differencer. Da der ikke er fremlagt materiale der underbygger at indtægten nu er fritaget for moms jf. momslovens § 13, fastholdes at beløbet er momspligtigt som også tidligere oplys af jer.
Den samlede indtægt på 364.906,98 kr. må således anses for indtægter ved momspligtige aktivitet og de fulde beløb værende inkl. moms, men som følge af reglerne om hørring i skatteforvaltningslovens § 20, kan vi i dette brev ikke foretage ændringen for så vidt angår den af jer anførte yderligere regulering af kassebeholdningen på 24.400 kr.
Nedenstående omfatter således alene beløbet 364.906,98 kr. - 24.400 kr. eller 340.506,98
I mangler således jf. momslovens § 27 og § 33 angivelse af udgående afgift med 20 % af 340.506,98 kr. eller i alt 68.101,40 kr. hvormed afgiftstilsvaret skal forhøjes. Som følge af den manglende specifikation af beløbenes fremkomst, fordeles den manglende angivelse skønsmæssigt mellem de to afgiftsperioder.
...”
Skattestyrelsen har i sin udtalelse til klagen anført følgende bemærkninger:
”...
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Indledningsvis skal bemærkes, at afgørelsens bruttobeløb på 340.546,98 kr. er opgjort og indsendt af selskabets nuværende revisor [person1].
Revisor [person1] oplyste samtidig:
I den forbindelse har vi konstateret at beløbene i statusposterne pr. 31.12.2018 i det reviderede årsregnskab er fejlbehæftede. Dette indebærer en samlet korrektion på 340.546,98 som kreditposter der rettelig burde føre til korrektion af årsregnskabet for 2018, men som vi af praktiske årsager har medtaget i indkomstgrundlaget for 2019. Dette forudsætter naturligvis, at Skattestyrelsen er enig i denne disposition.
[person1] har efterfølgende fremsendt endnu en korrigeret bogføring, hvoraf manglende indtægter i 2018 i stedet udgør 364.906,98 kr.
Vi har således alene taget revisor [person1]s opgørelse af bruttobeløbenes størrelse og oplysningen om, at disse skal henføres til indkomståret 2018, til efterretning.
Derfor står vi, naturligvis uforstående over for klagen over beskatningen i 2018, når klager samtidig påstår at samme indtægt, som selskabet selv angiver vedrører manglende indtægtsføring i 2018, skal beskattes i 2019 jf. Landsskatterettens sags-nr. [sag1] og [sag2].
Klagers eneste argument for, at der ikke er tale om groft uagtsomhed er at selskabet efter bedste overbevisning var af den opfattelse, at selvangivelsen var korrekt, og at det først var i forbindelse med udarbejdelse af det reviderede regnskab for 2019, at der blev konstateret differencer i forhold til tidligere revisors bogføring.
Vi skal hertil først bemærke, at det af såvel skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår at det er ligegyldigt om det er selskabet eller en anden på selskabets vegne, der forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på et urigtig eller ufuldstændig grundlag.
Det skal alene konstateres om nogen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Hernæst skal bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger af nogen art, som underbygger, at den tidligere revisor skulle have bogført andet end de bilag og den bogføring som selskabet selv har afleveret til denne, herunder undladt at bogfører store dele af indtægterne, hvilket i sig selv så ville være minimum groft uagtsom eller antageligt nærmere forsætligt.
De anført manglende indtægtsføringer i 2018, kan således alene skyldes manglende registrering i virksomhedens løbende bogføring eller at ikke bogførte indtægtsbilag ikke udleveres til den tidligere revisor. Allerede fordi, at enhver erhvervsdrivende må antages at være bekendt med at alle bilag skal bogføres, vil selskabets ledelse ved at udlade at bogfører indtægten løbende eller aflevere bilag til revisor, som minimum anset at have handlet groft uagtsomt.
Forudsat de angiven kassebeholdninger er korrekte, kan ledelsen på ingen måde have været i tvivl om at kassebeholdning ultimo 2018 på 5.020,70 kr. afveg væsentlig fra de nu oplyste primo kasser jf. de to forskellige reviderede regnskaber. Ledelsen kunne således på ingen måde være ubekendt med at skatte- og afgiftsansættelsen for 2018 var foretaget på et ufyldestgørende eller forkert grundlag, og vil også her som minimum anset at have handlet groft uagtsomt.
Det skal derfor indstilles til Landsskatteretten, at det fastholdes at reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 finder anvendelse.
Supplerende bemærkning
Det fremgår af ovenstående ”Forudsat de angiven kassebeholdninger er korrekte” og ”nu oplyste primo kasser”.
Årsagen hertil er, at der er væsentlig tvivl om korrektheden af de af nuværende revisor påståede og udokumenterede ændringer af primo beløb.
Tvivlen opstår især som følge af, at kassebeholdning primo tilfældigvis forøges fra regnskab 1 til regnskab 2, efter at vi har gjort selskabet på, at de i løbet at 2019 opstod negative kassebeholdninger i det først indsendte regnskab.
Det kan derfor argumenteres for, at ændringen af 2018 ikke skal gennemføres, som følge af, at primo reguleringerne anses for fiktive.
Dette vil dog have den konsekvens, at begge de indsendte revisioner af regnskabet for 2019, allerede fra starten skulle afvises som følge af fiktive primo reguleringer, som bevirkede at der i stedet i 2019 vil være uregistrerede indtægter for at få den bogførte ultimo beholdning til at stemme.
Vi har under sagsforløbet derfor valgt at tage selskabet påstand om de manglende indtægter i 2018 til efterretning.
Det skal endelig bemærkes, at såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke var grundlag for at gennemfører ændringerne for 2018 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 eller fordi disse var fiktive, medfører dette direkte bortfald af grundlaget for behandling af indkomståret 2018 i sin helhed.
Som det fremgår af afgørelsen, er ændringen vedrørende glemt oplysning af underskudsanvendelse alene gennemført som følge af, at afgørelsens ændring af indkomst automatisk bevirkede ændringer i underskudsanvendelse.
Såfremt klager således gives medhold i klagen, bevirker dette at den skattemæssige indkomst skal forhøjes med 308.157 kr. fra 90.242 kr. til de oplyste 398.399 kr. samt at underskudsaldo ultimo 2018 tilbageføres fra 0 kr. til 182.164 kr.
...”
Skattestyrelsen har herudover fremsendt supplerende udtalelse den 5. februar 2024 således:
”...
Skatteankestyrelsen har bedt om en supplerende udtalelse, idet klager den 23. januar 2024 er fremkommet med et supplerende indlæg, endvidere er der i mail af 26. januar 2024 anmodet om bemærkninger til klagers påstand ved møde i landsskatteretten den 25. januar 2024, hvor der er fremkommet påstand om, at Skattestyrelsens sagsbehandling af hjemvisningsafgørelsen fra Landsskatteretten ikke har været udført i henhold til retningslinjerne i SKM2018.518.SKTST.
Det korte svar på det foreliggende er jf. efterfølgende begrundelser:
- Ja retningslinjerne i SKM2018.518. SKTST er overholdt.
- Ansættelsen for 2018 indstilles fastholdt.
- Den manglende ændring af ansættelse for 2019 i forbindelse med behandling af genoptagelsesanmodningen indstilles fastholdt.
For overskuelighedens skyld vedlægges som bilag A, en oversigt over sags kompleksets tidsforløb.
Sagsbehandlingen af hjemvisningsafgørelsen:
Skattestyrelsen forstår Skatteankestyrelsens supplerende bemærkninger af 26. januar 2024, som et spørgsmål om hvorvidt der er begået formalia fejl i forbindelse med genoptagelsessagens behandling, idet undertegnede som sagsbehandler både har skrevet mail med vejledning af [person1] den 4. marts 2022 og behandlet den efterfølgende anmodning om genoptagelse.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at dette ikke er tilfældet.
I forbindelse med [person1]s fremsendelse af mail den 1. marts 2022 fremgår det af 1 linje, at der anmodes om genoptagelse, mens efterfølgende 6 afsnit udgør klage over tidligere fremsendt afgørelse, mens 2. sidste afsnit er indikere at være en anmodning om betalingshenstand.
Skattestyrelsen var efter modtagelse af mailen, ikke i stand til at vurdere, om der var tale om en anmodning om genoptagelse eller en klage over den tidligere foretagne skatte- og afgiftsfastsættelse.
Det fremgår af sags notatet vedrørende denne sag, at der den 4. marts 2022 telefonisk blev rettet henvendelse til revisor [person1], med spørgsmålet om der var tale om en anmodning om genoptagelse eller en klage.
[person1] tilkendegav her, at det var tale om både/og, som alene var indsendt af hensyn til pantefogeden, (Der ville ikke være grundlag for at give henstand med betaling af skatte- og momskravet, såfremt der var tale om en anmodning om genoptagelse jf. Den juridiske vejlednings afsnit A.A.12.1).
Som direkte konsekvens af, at [person1], som havde indsendt mailen, således ikke kunne eller ikke ville oplyse, om det indsendte konkret skulle anses som en anmodning om genoptagelse eller en klage, havde Skattestyrelsen ikke mulighed for at videresende henvendelsen til rette del af Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen, hvilket vi oplyste [person1] om i såvel telefonsamtalen af og efterfølgende mail af 4. marts 2022.
Det var herefter og er fortsat skattestyrelsens opfattelse, at der i mail af 4. marts 2022, alene var tale om vejledning, idet man faktuelt ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere, om der var tale om en anmodning om genoptagelse eller klage over afgørelsen, når indsender revisor [person1], ikke selv ville oplyse dette, og heller ikke havde sendt ny opgørelse eller nyt materiale.
Revisor [person1] har da også først i mail 25. januar 2023 fremsendt formel anmodning om genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for 2019, og her endvidere i brevet anført, at de ikke har anset det for en realistisk mulighed at søge om genoptagelse af skatteansættelsen og momsfastsættelsen før nu (25. januar 2023).
Objektivt set, må Landsrettens kendelse af 27. oktober 2022 derfor med de oplysninger der foreligger i dag, anses for at være behandlet på et forkert grundlag, når der jf. revisor [person1] faktuelt ikke er anmodet om genoptagelse før den 25. januar 2023.
Det skal bemærkes, at såfremt Skattestyrelsen den 1. marts 2022, havde behandlet sagen som en genoptagelsessag, hvor der sædvanligvis ikke ville være blevet givet henstand med at fremsende et grundlaget for anmodningen i 1 år, ville der være udsendt en afgørelse med stort set samme indhold som afgørelse af 26. juni 2023.
Her ville selskabet tilsvarende som følge af mailens vage formulering og rådgivers manglende vilje til at præcisere, hvad der var tale om med henvisning til mail af 1. marts 2022, kunne fremkomme med påstand om, at der var tale om en klage, som Skattestyrelsen skulle havde videresendt til Skatteankestyrelsen, og dermed en ugyldig afgørelse.
Forholdet har dog ikke haft væsentlig betydning for sagens afgørelse, men alene medført at selskabet uberettiget kan have opnået henstand med skatte og momsbetalingen.
For så vidt angår spørgsmålet med henvisninger til retningslinjerne i SKM2018.518.SKTST, i forbindelse med Landsskatterettens hjemvisning af sagen findes disse af Skattestyrelsen overholdt.
Der er herunder lagt vægt på,
| • | at der i forbindelse med [person1]s fremsendelse af mail den 1. marts 2022, ikke var vedlagt nogen form for materiale. |
Skattestyrelsens sagsbehandler har således af denne årsag ikke været i stand til at foretage nogen form for realitetsbehandling i sagen.
| • | at Skattestyrelsens sagsbehandleren efter andre interne retningslinjer, skulle behandle anmodningen om genoptagelse, idet denne var indgivet inden for et år efter udsendelse af den afgørelse der ønskes genoptaget. |
| • | at Skattestyrelsen alene kan anse Landsrettens kendelse af 27. oktober 2022, som en afgørelse på, hvorvidt om det indsendte konkret skulle anses som en anmodning om genoptagelse eller en klage til Skatteankestyrelsen. |
Skattestyrelsen sagsbehandler har, uanset Landsskatterettens anderledes opfattelse, på intet tidspunkt har taget stilling til spørgsmålet om det indsendte konkret udgør en anmodning om genoptagelse eller en klage, allerede fordi man jf. ovenstående faktuelt ikke var i stand hertil.
| • | at sagsbehandlers funktionsleder har være inde og vurdere, hvorvidt der kan være tale om inhabilitet jf. forvaltningslovens regler, og det af ovenstående årsager ikke findes at være tilfældet. |
Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at retningslinjerne i SKM2018.518.SKTST er afledt af reglerne om inhabilitet i forvaltningslovens § 3, for at sikre at sagsbehandleren i hjemviste sager, ikke er inhabil.
Da der jf. ovenfor faktuelt ikke er truffet nogen afgørelse vedr. mailen af 1. marts 2022, foreligger der ikke andre omstændigheder, der kan vække tvivl om upartiskhed jf. forvaltningslovens regler.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at der alene vil kunne være tale om overtrædelse af interne retningslinjer og ikke forvaltningsretlige regler der kan medfører ugyldighed.
Såfremt Landsskatteretten kommer til en anden konklusion vil en lovmæssig formaliafejl, automatisk medfører at afgørelsen af 26. juni 2023 for 2019, men ikke de afledet ændringer for 2018, vil være ugyldig.
Konsekvensen heraf vil naturligt være, at den ugyldige afgørelsen af 26. juni 2023, vil skulle annulleres, hvorved afgørelsen af 2. september 2021, herefter stadig står ved magt.
Samtidig vil genoptagelsesanmodningen så selvfølgelig skulle genbehandles af anden sagsbehandler.
Men som anført ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at retningslinjerne i SKM2018.518. SKTST er overholdt, hvorfor vi i det efterfølgende fortsætter med at kommentere på det faktuelle sagsindhold.
2018:
Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret stillingtagen til, at der i henhold til Skattestyrelsens opfattelse som minimum er tale om grov uagtsomhed, når en virksomhed undlader at registrering af omsætning på 364.906,98 kr.
Herunder skal især bemærkes, at ledelsen ikke har kunnet være ubekendt med afvigelse i den kontante kassebeholdning som jf. bogføringen udgjorde 5.000,00 kr. pr. 31. december 2018 og den kontante kassebeholdning som selskabet den 23. januar 2023 nu angives at udgøre 41.250,00 kr.
Det skal dog bemærkes, at klagen over ændringerne for 2018, selvstændig set, findes bemærkelsesværdige, henset til, at klager fortsat selv medregner beløbene som indkomst i 2019 og således er enige i skattepligten heraf.
Såfremt de rekonstruerede regnskaber for 2019, skulle udgøre fyldestgørende regnskaber, udvisende dette års indkomst og formueforhold, for dette regnskabsår, ville dette ikke indeholde indkomstreguleringer for tidligere år, hvilket det af klager påberåbte rekonstruerede regnskab for 2019 faktuelt fortsat gør.
Der er derfor bemærkelsesværdigt, at klager når man er enig i, at der er tale om udeholdte indtægter i 2018, fastholder at disse skal beskattes i 2019.
...”
Efter udsendelse af indstilling fra Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen fremsendt supplerende bemærkninger:
”...
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen bortfalder.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Sagen drejer sig om Skattestyrelsens genoptagelse af [virksomhed1] ApS´s afgiftstilsvar for 2018 efter udløbet af den ordinære fastsættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.
Skatteankestyrelsen finder ikke, vores vurdering af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed hos selskabet i forbindelse med angivelsen af omsætning og afgiftstilsvar for 2018, er foretaget på et tilstrækkeligt sikkert grundlag, og dermed ikke, at den ekstraordinære frist i lovens § 32 kan finde anvendelse.
Der er herved henset til, at vi ikke har set på selskabets regnskabsmateriale for dette år, og at vi har tilsidesat regnskabsgrundlaget for 2019, som sagen udspringer af.
Vi er enige i forslaget, som medfører, at afgørelsen må anses for ugyldig, idet vi i øvrigt henviser til Skatteankestyrelsens begrundelse.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af selskabets momsansættelse for afgiftsperioderne i 2018 nedsættes til 0 kr.
Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:
”...
Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinært at genoptage [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2018 på baggrund af oplysninger i [virksomhed1] ApS’ reviderede regnskab for indkomståret 2019.
Det er Skattestyrelsen overordnede opfattelse, at [virksomhed1] har handlet groft uagtsomt i forbindelse med selskabets selvangivelse for indkomståret 2018, idet der ved det reviderede regnskab for indkomståret 2019 er opstået skatte- og momspligtige differencer i bogføringen vedrørende indkomståret 2018, som selskabet burde havde selvangivet.
Skattestyrelsen mener på denne baggrund, at der er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af [virksomhed1] ApS’ skatte- og momstilsvar for indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 31, stk. 1, nr. 3.
Det er heroverfor [virksomhed1] ApS’ overordnede opfattelse, at selskabet ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2018, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af selskabets skatte- og momstilsvar for dette indkomstår.
Det bemærkes, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser ligeledes medfører konsekvensændringer for [virksomhed1] ApS’ underskudssaldo for indkomstårene 2018 og 2019, hvilket selskabet ligeledes er uenigt i.
...
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinært at genoptage [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2018, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5 og 31, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det overordnede anbringende underbygges af, at [virksomhed1], ved selvangivelsen af selskabets resultat for indkomståret 2018, efter bedste overbevisning var af den opfattelse, at selvangivelsen var korrekt.
Det er kun i forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede regnskab for indkomståret 2019, at selskabets nuværende revisor konstaterede differencer i forhold til selskabets tidligere revisors bogføring, hvilket selskabet straks forsøgte at tilrette i det reviderede regnskab for 2019.
[virksomhed1] har således ikke handlet groft uagtsomt ved selvangivelsen af selskabets resultat for indkomståret 2018, og der er derfor ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær skatte- og momsansættelse heraf.
...”
Repræsentanten har den 23. januar 2024 fremsendt supplerende bemærkninger således:
”...
For så vidt angår indkomståret 2018 drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinært at genoptage [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse på baggrund af oplysninger i den rekonstruerede bogføring for indkomståret 2019.
Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at [virksomhed1] har handlet groft uagtsomt i forbindelse med selskabets selvangivelse for indkomståret 2018, idet der ved den rekonstruerede bogføring for indkomståret 2019 er opstået skatte- og momspligtige differencer i bogføringen vedrørende indkomståret 2018, som selskabet burde have selvangivet.
Skattestyrelsens mener på denne baggrund, at der er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af [virksomhed1] ApS’ skatte- og momstilsvar for indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, og 31, stk. 1, nr. 3.
Det er heroverfor [virksomhed1] ApS’ overordnede opfattelse, at selskabet ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2018, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af selskabets skatte- og momstilsvar for dette indkomstår.
Det bemærkes, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser ligeledes medfører konsekvensændringer for [virksomhed1] ApS’ underskudssaldo for indkomstårene 2018 og 2019, hvilket selskabet ligeledes er uenigt i.
PÅSTANDE
Indkomståret 2018
Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2018 nedsættes til det selvangivne.
...
SAGSFREMSTILLING
1 Nærmere om [virksomhed1]
[virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) blev stiftet den 8. september 2006.
Selskabet har siden den 1. januar 2012 været ejet af [person2], der samme dato indtrådte som selskabets direktør.
Fuld udskrift fra CVR vedrørende [virksomhed1] fremlægges som bilag 4.
Som det fremgår af CVR-udskriftet, er selskabets formål investering. Det fremgår videre, at selskabet er registreret med branchekode 561010 Restauranter, jf. bilag 4, side 1.
Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabets aktivitet er centreret omkring driften af et uhøjtideligt spisested ved navn [virksomhed2] beliggende i [storcenter], [by1].
Billeder af [virksomhed2] samt udskrift af menuen fremlægges som bilag 5 og 6.
Som det fremgår af billederne af [virksomhed2], jf. bilag 5, har spisestedet ingen siddepladser, hvorfor spisestedets omsætning hidrører fra takeaway.
Det bemærkes imidlertid, at spisestedet i 2019 havde et begrænset antal (12) siddepladser. Siddepladserne blev dog ikke benyttet, idet størstedelen af ordrerne blev taget med som takeaway. På denne baggrund valgte selskabet at nedlægge siddepladserne.
Som det fremgår af udskriftet af menuen, jf. bilag 6, sælger spisestedet forskellige pastaretter, bagte kartofler, boller, sandwich, pitabrød og salater. Det fremgår videre, at prisniveauet ligger mellem kr. 39-55.
Det fremgår ligeledes, at der gives op til 15 pct. studierabat, hvilket er begrundet i, at en stor del af spisestedets kunder er studenter. Herudover udgøres kundesortimentet af handlende og øvrige ansatte personer i [storcenter].
[virksomhed2] beskæftiger ca. 2-3 fuldtidsansatte samt 12-15 deltidsansatte, der primært er ungarbejdere.
2 Nærmere om Skattestyrelsens afgørelse af den 2. september 2021
Skattestyrelsen foretog i 2020 en kontrol af [virksomhed1], som følge af at selskabet havde afgivet årsregnskab for indkomståret 2019 med revisionspåtegning.
Skattestyrelsen indkaldte herefter selskabets regnskabsmateriale, men modtog inden den af Skattestyrelsen fastsatte frist for indsendelse af materialet – efter Skattestyrelsens opfattelse – ikke tilstrækkeligt regnskabsmateriale.
På denne baggrund fandt Skattestyrelsen anledning til at foretage et skøn over selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomståret 2019, hvilket skete ved afgørelsen af den 2. september 2021, jf. bilag 3.
Afgørelsen medførte, at selskabets skattepligtige indkomst blev skønsmæssigt forhøjet med kr. 5.500.000. Som konsekvens heraf blev selskabets momstilsvar forhøjet med kr. 2.400.000 (kr. 1.200.000 pr. halvår).
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved forhøjelsen af momstilsvaret nægtede selskabet fradrag for købsmoms og elafgift, idet disse poster blev fastsat til kr. 0.
...
3 Nærmere om genoptagelsessagen
Skattestyrelsens skøn – og dermed den oprindelige afgørelse af den 2. september 2021, jf. bilag 3 – var i det hele var baseret på [virksomhed1] ApS’ manglende indlevering af regnskabsmateriale.
På denne baggrund anmodede selskabets nuværende statsautoriserede revisor, [person1], den 1. marts 2022 om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen afviste genoptagelsesanmodningen, idet Skattestyrelsen mente, at anmodningen ikke var fyldestgørende.
Spørgsmålet blev endeligt afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af den 27. oktober 2022, der fremlægges som bilag 8.
Følgende fremgår af Landsskatterettens begrundelse, jf. bilag 8, side, 8:
”Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens e-mail af 4. marts 2022 er en afgørelse efter forvaltningslovens § 2. En myndigheds afvisning af en anmodning om genoptagelse af en sag er også en afgørelse, jf. FOB2016-6. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke anser e-mailen for at være en afgørelse, ændrer ikke herpå.
Der er ikke formkrav til en anmodning om genoptagelse. Af den indsendte anmodning om genoptagelse fremgår, at der anmodes om genoptagelse, hvem anmodningen vedrører, og hvad der anmodes om genoptagelse af, ligesom den indeholder en begrundelse for anmodningen. Der er således ikke tale om en helt ubegrundet anmodning. Landsskatteretten finder derfor, at anmodningen indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at Skattestyrelsen har kunne identificere og behandle anmodningen, og at Skattestyrelsen derfor har haft pligt til at forholde sig til anmodningen om genoptagelse i overensstemmelse med reglerne på dette område.”
I forlængelse af Landsskatterettens afgørelse fremsendte selskabets revisor, [person1], en rekonstrueret bogføring til Skattestyrelsen ved skrivelse af den 23. januar 2023, der fremlægges som bilag 9.
I skrivelsen fremfører statsautoriseret revisor [person1] yderligere holdepunkter for, hvorfor [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2019 skal genoptages og nedsættes i overensstemmelse med den rekonstruerede bogføring.
Det anføres videre, at der i det reviderede årsregnskab fandtes statusposter, som var fejlbehæftet, hvilket indebærer en samlet korrektion på kr. 340.546,98 som kreditposter, som rettelig burde føre til en korrektion af årsregnskabet for 2018, men som af praktiske årsager er medtaget i indtægtsgrundlaget for indkomståret 2019.
Det bemærkes, at statsautoriseret revisor [person1] i slutningen af sin skrivelse oplister selskabets dækningsgrad for de omkringliggende indkomstår, som var 57 pct. i 2020 og 59 pct. i 2021, jf. bilag 9, side 3.
... ...
Skattestyrelsen traf herefter afgørelser den 19. og 26. juni 2023, jf. bilag 1 og 2.
I afgørelsen af den 26. juni 2023, jf. bilag 2, anfører Skattestyrelsen indledningsvis, at selskabet opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men at Skattestyrelsen ikke har fundet grundlag for, at der skal foretages ændringer i selskabets skatte- og momsansættelse for indkomståret 2019.
Dette baserer Skattestyrelsen på den betragtning, at den af statsautoriseret revisor [person1] indleverede rekonstruerede bogføring ikke udgør et fyldestgørende grundlag for en ændring af selskabet skatte- og momsansættelse, hvorfor ændringerne foretaget ved Skattestyrelsens oprindelige afgørelse, jf. bilag 3, fastholdes.
Selskabet påklagede herefter Skattestyrelsens afgørelser i genoptagelsessagerne til Skatteankestyrelsen, idet det er selskabets opfattelse, at den rekonstruerede bogføring udgør et væsentligt sikrere grundlag for selskabets skatte- og momsansættelse end Skattestyrelsens skøn.
3.1 Statsautoriseret revisor [person1]s redegørelse til Skatteankestyrelsen
I afgørelsen af den 26. juni 2023, jf. bilag 2, side 5-7, anfører Skattestyrelsen en lang række punkter, til støtte for at den rekonstruerede bogføring ikke er egnet som grundlag for en ændret skatte- og momsansættelse for indkomståret 2019.
Statsautoriseret revisor [person1] har på denne baggrund udarbejdet en redegørelse til Skatteankestyrelsen med tilhørende bilag, hvori de af Skattestyrelsen rejste punkter bliver adresseret.
Statsautoriseret revisor [person1]s redegørelse til Skatteankestyrelsen af den 8. januar 2024 fremlægges som bilag 10.
Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen, hvori en væsentlig del af de forudsætninger, som Skattestyrelsen har lagt til grund, afvises.
Redegørelsen anfører imidlertid også, at der er en række småfejl og mangler ved bogføringen, herunder at denne viser en kassedifference på kr. 277.228, som det ikke har været muligt at opspore, men også således at kassedifferencen naturligvis må tillægges selskabets skattepligtige indkomst.
Det bemærkes, at redegørelsen har følgende konklusion, jf. bilag 10, side 2:
”På ovenanførte baggrund er vi uenige med Skattestyrelsen i, at den rekonstruerede bogføring ikke skulle have en kvalitet, der i alt væsentligt opfylder kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, således at bogføringen kan danne grundlag for en genoptagelse af skatte- og momsansættelse for 2019.”
Som det fremgår, fastholder statsautoriseret revisor [person1], at den rekonstruerede bogføring – trods de oplistede fejl – fortsat kan danne grundlag for en ændring af skatte- og momsansættelsen for indkomståret 2019.
Ved siden af sin redegørelse har statsautoriseret revisor [person1] ligeledes udarbejdet en ny resultatopgørelse og balance for indkomståret 2019, der fremlægges som bilag 11 og 12.
Som det fremgår af resultatopgørelsen, jf. bilag 11, side 1 og 2, udgør omsætningen kr. 5.782.514,03, og dækningsbidraget kr. 3.456.939,72.
Ved at sammenholde disse poster udregnes selskabets dækningsgrad for indkomståret 2019 til ca. 59,7 pct. (dækningsbidrag / omsætning x 100).
Dækningsbidraget er således i tråd med de omkringliggende indkomstår, der som nævnt ovenfor var 57 pct. i 2020 og 59 pct. i 2021, jf. bilag 9, side 3.
ANBRINGENDER
...
5.2 Indkomståret 2018
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinært at genoptage [virksomhed1] ApS’ skatte- og momsansættelse for indkomståret 2018, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, og 31, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.
Det overordnede anbringende underbygges af, at [virksomhed1] ved selvangivelsen af selskabets resultat for indkomståret 2018 var af den bedste overbevisning, at selvangivelsen var korrekt.
Det er kun i forbindelse med udarbejdelsen af den rekonstruerede bogføring for indkomståret 2019, at selskabets nuværende revisor konstaterede differencer i forhold til selskabets tidligere revisors bogføring, hvilket selskabet straks forsøgte at tilrette i den rekonstruerede bogføring for indkomståret 2019.
[virksomhed1] har således ikke handlet groft uagtsomt ved selvangivelsen af selskabets resultat for indkomståret 2018, og der er derfor ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær skatte- og momsansættelse heraf.
Der er på denne baggrund heller ikke grundlag for konksekvensændringerne vedrørende selskabets underskudssaldo for indkomstårene 2018 og 2019
...”
Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse har repræsentanten den 6. juni 2024 fremsendt yderligere bemærkninger:
”...
I ovennævnte sager har jeg som repræsentant for [virksomhed1] modtaget Skatteankestyrelsens skrivelser af den 24. maj 2024 indeholdende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser af den 30. april 2024 samt Skattestyrelsens udtalelser af den 14. maj 2024.
Det kan hertil oplyses, at min klient er enig i Skatteankestyrelsens kontorindstillinger og dermed ikke har yderligere bemærkninger.
På denne baggrund frafaldes den tidligere anmodning om fremmøde for Landsskatteretten, under forudsætning af at Landsskatteretten følger Skatteankestyrelsens kontorindstillinger.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette ekstraordinært har genoptaget ansættelsen af afgiftstilsvar for perioderne i indkomståret 2018 og har henført beløb til afregning i dette år, som selskabet har korrigeret og medregnet i 2019.
Retsgrundlaget
I henhold til momslovens § 4 betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder registreret efter lovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ifølge Skatteforvaltningslovens § 31, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
...
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har den 23. januar 2023 anmodet Skattestyrelsen om, at korrektioner til selskabets afgiftstilsvar for perioderne i 2018 bliver korrigeret og medregnet i tilsvaret for perioderne i 2019.
Skattestyrelsen har givet afslag på dette og har derimod den 19. juni 2023 forhøjet afgiftstilsvaret for 2018 med de opgjorte differencer. Forslaget til ændringerne er udsendt den 20. marts 2023.
Forslaget er dermed udsendt efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, som i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, udløb henholdsvis den 1. september 2021 og 1. marts 2022.
Skattestyrelsen kan på den baggrund kun ændre ansættelsen, hvis nogen på vegne af selskabet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Selskabet har oplyst, at det ved nogle fejlagtigt bogførte beløb ikke har angivet omsætning for indkomståret 2018 med 272.406 kr. og udgående moms med 68.101 kr., i alt 340.506,98 kr. Differencerne er efter det oplyste fundet ved selskabets revisors revision af regnskabet for indkomståret 2019, og beløbet er i stedet medregnet i 2019. Selskabets revisor har under sagens behandling ændret beløbets størrelse.
Skattestyrelsen har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag for 2019 og har ansat afgiftstilsvaret for dette år skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har ikke accepteret ændringen reguleret i afgiftsperioderne i 2019 og har i stedet henført afgiften til i perioderne i 2018, idet Skattestyrelsen har anset, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved i stort omfang at have angivet forkert omsætning og tilsvar. Der er desuden lagt vægt på, at ledelsen ikke har kunnet være ubekendt med afvigelser i den kontante kassebeholdning, som i bogføringen udgjorde 5.000,00 kr. pr. 31. december 2018 og beholdningen, som nu er oplyst til at have udgjort 41.250,00 kr.
Skattestyrelsen har ikke indkaldt selskabets regnskabsmateriale for 2018, ligesom bilags- og bogføringsmaterialet for 2018 ikke har været gennemgået i Skattestyrelsen.
Det kan dermed ikke endeligt konkluderes, hvorvidt den af revisoren opgjorte difference i 2019 er korrekt, eller om beløbet rent faktisk allerede indgår i selskabets bogføring i 2018. Regnskabsgrundlaget i indkomståret 2019 er tilsidesat, og man kan derfor ikke lægge dette til grund for en vurdering af grov uagtsomhed i et tidligere indkomstår, som ikke er en del af Skattestyrelsens gennemgang. Det kræver således et sikkert grundlag for at kunne statuere grov uagtsomhed.
Det kan ikke konkluderes på det foreliggende grundlag, hvorvidt selskabet eller nogen på dets vegne har handlet groft uagtsomt i 2018 ved angivelse af selskabets omsætning og afgiftstilsvar.
Landsskatteretten anser herefter, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at forhøje afgiftstilsvaret for perioderne i 2018.
Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.