Kendelse af 04-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2024

Journalnr. 23-0070165

Motorstyrelsen har pålagt klageren solidarisk hæftelse for betaling af fuld registreringsafgift på 138.131 kr. for køretøjet Audi e-tron, stelnr. [...], jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet køretøjet anses for at være omfattet af registreringspligten, jf. registreringslovens § 2, stk. 1. Køretøjet skulle derfor inden anvendelsen på færdselslovens område have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat som administrerende direktør i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH, herefter benævnt selskabet.

Selskabet har leaset køretøjet Audi e-tron, stelnr. [...], registreringsnummer [reg.nr.1]. Køretøjet har været registreret i Tyskland med klageren som bruger.

Klageren er flyttet til Danmark på adressen [adresse1], [by1], [by2], den 10. november 2020, hvor han siden har haft folkeregisteradresse.

Den 11. januar 2023 har Motorstyrelsen sammen med [politiet] foretaget en observation af køretøjet på [adresse1], [by1].

Køretøjet har været observeret af politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem i Danmark 21 gange i perioden 26. april 2021 til og med den 26. maj 2021 samt 51 gange i perioden

29. december 2022 til og med den 17. februar 2023.

Klageren har ikke forud for anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område ansøgt om tilladelse til afgiftsfri kørsel i udenlandsk firmabil her i landet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 138.131 kr. i registreringsafgift for en tysk indregistreret Audi e-tron, stelnr. [...], som har været stillet til rådighed for klageren af dennes udenlandske arbejdsgiver, da køretøjet har været anvendt på færdselslovens område uden forudgående tilladelse til afgiftsfri kørsel her i landet.

Motorstyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

Vi har lagt vægt på, at køretøjet er en udenlandsk firmabil, som er blevet stillet til rådighed for dig af din arbejdsgiver [virksomhed1] GmbH.

Vi har derfor lagt vægt på, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område uden tilladelse til afgiftsfri kørsel, at du er bruger af køretøjet, og at du har bopæl i Danmark Vi har herudover lagt vægt på, at du er indrejst til Danmark den 10. november 2020 og har boet på adressen [adresse1], [by2] sammen med din ægtefælle [person1] siden 10. november 2020. Vi anser dig derfor for at have bopæl i Danmark.

Vi har derudover også lagt vægt på, at du har købt ejendommen [adresse1], [by2] den 15. september 2020.

Vi har lagt vægt på, at du har oplyst, at du arbejder i Tyskland for virksomheden [virksomhed1] GmbH og at du er ansat som administrerende direktør.

Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 11. maj 2021, hvor observationen blev foretaget første gang. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften.

Ud fra ovenstående oplysninger, er det vores opfattelse, at du er hjemmehørende i Danmark, da du har privat tilknytning til Danmark.

Dine øvrige bemærkninger til sagen

Vi har den 2. og 6. juni 2023 modtaget bemærkninger fra dig på det udsendte forslag til betaling af registreringsafgift af den 2. juni 2023.

Du har oplyst, at dine udenlandske firmabiler i de enkelte sager, som du har hos os, ikke har været i Danmark i mere end 6 måneder og at det primært har været anvendt i Tyskland. Du oplyste også at du har flere firmabiler i virksomheden, samt at du benytter de køretøjer der tilgængelige.

Yderligere har du oplyst, at du har været i Europa på maksimalt 4-5 måneder, at I er flyttet og at 2 af køretøjerne ikke er i Danmark længere, fordi leasingkontrakterne er udløbet.

Den 19. bekræftede du over telefonen til os, at bor i Danmark sammen med din ægtefælle og at du ikke har bopæl i Tyskland. Herover oplyste du også at du vil flytte ud af Danmark.

Vores afsluttende kommentarer til dine bemærkninger

Vi gør opmærksom på, at oplysningerne har været med i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi finder det ubestridt, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, at du bruger af køretøjet, og at du har bopæl i Danmark. På den baggrund anses køretøjet for at være registreringspligtigt i Danmark og dermed registreringsafgiftspligtig.

Køretøjet skulle inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark.

At du flytter tilbage til dit hjemland Schweiz, giver ikke grundlag for at undlade at beregne registreringsafgift. Det er ubestridt at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.

Vi træffer derfor afgørelse i henhold tidligere udsendte forslag til betaling af registreringsafgift af 2. juni 2023.

[...] ”

Motorstyrelsen har i udtalelse af 29. august 2023 til klagen anført følgende:

” [person2] oplyste i klagen, at han ikke er enige i vores Afgørelse - Du skal betale registreringsafgift af den 30. juni 2023. Han har anført at vores afgørelse er ulovlig og at det krænker hans rettigheder og beder dermed om en ophævelse af afgørelsen. Han har i klagen henvist til EU-Domstolen nr. C-464/02 fra 2005, hvor han til dette oplyste, at han har ret til at køre i sin firmabil, uden at registrere og betale registreringsafgift i Danmark.

Han oplyste også, at han den 2. marts 2021 har skrevet til SKAT, med spørgsmål om hvilke dokumenter han skulle indsende i forbindelse med ansøgning om tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil, hvor han den 3. marts 2023 har modtaget svar fra [person3], om at han skulle indsende flere oplysninger.

Han oplyste yderligere, at han den 18. marts 2021 fik svar [person3], om at dokumenterne er modtaget, men at han aldrig modtog yderligere svar.

Herudover oplyste han også, at køretøjet kun midlertidig har været i Danmark, at det derfor ikke skal indregistreres og at det ikke muligt han efter registreringen vil kunne få registreringsafgiften tilbage, når han ikke er ejer af køretøjet. Yderligere har han i klagen anført at, han ikke vil kunne nå at køre i sin firmabil, hvis han skulle vente på tilladelsen.

I det klager henviser til EU-Domstolen nr. C-464/02 fra 2005. Vi bemærker, at L225 (som vedtaget) Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven, blandt andet har til formål at bringe registreringsafgiftslovens bestemmelser om udenlandske firmabiler i overensstemmelse med de EU-retlige principper, EF-Domstole fastslog ved dommen af 15. september 2005, C-464/02 (firmabil-dommen)

Det fremgår af bemærkningerne til L225 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven samt bekendtgørelse 2023-06-19 nr. 866 om registrering af køretøjer § 21, stk. 2, at det er en forudsætning, at Skatteforvaltningen har fritaget køretøjet for afgift efter registreringsafgiftsloven.

Vi henviser desuden til SKM2021.28.LSR hvor Landsskatteretten finder det ubestridt, at Klageren ikke opfyldte betingelserne registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, da der ikke forelå en tilladelse til afgiftsfri kørsel, før køretøjet blev taget i brug i Danmark.

Ifølge vores system, kan vi se, at parten den 19. marts har modtaget svar fra sagsbehandler, [person3] om at de indsendte dokumenter på køretøjer nu er modtaget og at det er vedlagt på ansøgningen.

Vi gør opmærksom på at klageren har ansøgt om afgiftsfritagelse til køretøj med registreringsnummer: [reg.nr.2] den 18. marts 2021. At klageren også har indsendt oplysninger på køretøjet med registreringsnummer: [reg.nr.1] ændre det ikke på vores opfattelse af sagen, da han ikke har udfyldt ansøgningsskemaet blanket nr. 21.022 for sagen på omhandlende køretøj med registreringsnummer: [reg.nr.1].

Vi henviser til, at det af tilladelsen til afgiftsfri kørsel klart er fremført, hvilket køretøj der er givet tilladelse til.

Vi henviser også til SKM2021.28.LSR hvor Landsskatteretten bemærker, at en ansøgning ikke kan sidestilles med en tilladelse.

At køretøjet kun midlertidigt har været anvendt i Danmark, giver derfor ikke grundlag for at undlade at beregne registreringsafgift. Det er ubestridt at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område uden en tilladelse, og at det er et krav i både lovgivningen og retspraksis, at der er givet en tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, hvis køretøjet skal bruges til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Vi henviser desuden til SKM2021.28.LSR som lægger til grund, at klageren vidste, at han ikke havde fået en tilladelse. Landsskatteretten finder derfor, at klagerne vidste, at der ikke var betalt behørig registreringsafgift af køretøjet og derfor hæfter for registreringsafgiften i medfør af § 20, stk. 5.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse af den 30. juni 2023, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 138.131 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af den 30. juni 2023 stadfæstes.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at køretøjet ikke skal indregistreres og afgiftsberigtiges i Danmark.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

” [...]

Jeg er ikke enig i afgørelsen. Afgørelsen er ulovlig og krænker mine rettigheder. Denne afgørelse udgør en overtrædelse af EU-retten. Nationale bestemmelser, der er i modstrid med EU-retten, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten eller den nationale regulering kan ikke anvendes.

Den findes allerede en dom fra EU-Domstolen nr. C-464/02 fra 2005, som har besluttet, at man har mulighed at køre en udenlandske firmabil i Danmark.

Følgelig har jeg ret til at køre min firmabil i Danmark uden at registrere og betale registreringsafgift in Danmark. Defor beder jeg om at ophæve afgørelsen.

Bortset fra det har jeg ansøgt firmabilen den 02.03.2021 og skrev derudover til skat med spørgsmål hvilke dokumenter I har brug for. Jeg fik en svar den 03.03.2021 fra Medarbejder [person3]: „In Order to process your application for a license to drive a tax-free foreign company car in Denmark, I would like ask you to send the following:

- A copy of your employment contract

- A copy of the car’s registration certificate

- A copy of the leasing contract, where the win- or registrationnummber appears. Alternatively, a confirmation from the leasing company with reference to the framework agreement number and win- or registration number can be accepted. (...)“

Jeg sendte alle ønskede dokumenter tilbage (18.03.2021). En dag senere fik jeg svar fra samme medarbejder: „(...) The documents are recieved and attached to your application.“ Til i dag fik jeg hverken tilladelse eller avisning for denne firmabil for at køre bilen i Danmark.

Det er urimelig at vente mere end 2 år på en tilladelse for at køre en firmabil. Det begrænser mig ekstremt i udførelsen af mit arbejde, hvilket bringer min eksistens i fare. Det overtræde yderligere det grundlov § 75.

Derudover er proportionalitetsprincippet in dette tilfælde ikke givet. Det var kun en leasingbil og følgelig kun midlertidigt i Danmark, derfor er det ikke forholdmæssig korrekt, at betale hele registreringsafgiften på samme måde, som man ville med en bil er fast in Danmark.

Desuden er det heller ikke hensigtsmæssig, at jeg ikke kan få registreringsafgiften tilbage hos eksport, hvis jeg ikke er ejer af bilen.

Sammenfattende betyder det, at jeg skal betale registreringsafgiften også hvis jeg ikke er ejer men kun bruger, men den anden vej rundt får jeg ikke registreringsafgiften retur, da jeg er ikke ejer.

Køretøjet betalte allerede Skat i Tyskland, 1 %-regel. Hvis jeg skal betale registreringafgift, betaler jeg dobbelt for bilen. Det er en ulovligt dobbeltbeskatning.

Leasingkontrakten udløb i januar 2023, og bilen er ikker længere i Danmark. Hvis jeg havde ventet på tilladelsen, havde jeg ikke fået lov til at køre min firmabil i hele leasingperioden.

På websiden skat.dk, den juridiske vejledning 2023-2, Punktum I.A.1.2., udenlandske firmabiler står:

„For at vurdere om et køretøj væsentligt anvendes varigt i Danmark, anvendes både et

dagskriterium og et kilometerkriterium. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet

12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt. (...)“

I denne text står, at afgiftspligten først kan indtræde, hvis begge kriterier (dagskriterium og kilometerkriterium) er opfyldt. Bilen var kun i Danmark på de angivne tidspunkter (henvises venligst afgørelsen). Det betyder, da firmabilen var mindre end 180 dage om året i Danmark er kriterier ikke opfyldt og derfor ingen pligt at betale registreringsafgift.

Derudover er det ikke muligt at overføre en tyske leasingbil, fordi leasingvirksomheden er ejer af firmabilen og tillader det ikke. Dette betyder at det ikker er muligt for mig, at få danske nummerplader på en leasingbil fra Tyskland.

Med hensyn til § 5, stk. 1 i registrerings- bekendtgørelsen:

„Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet (...).“ Jurdisk set er jeg kun bruger og ikke ejer af bilen. Det betyder, at det ikke muligt at registrer en bil, der ikke tilhører mig. Jeg skrev allerede, at leasingvirksomhed er ejer af bilen, det er ikke mig.

Som allerede beskrevet i texten ovenfor er denne afgørelse imod EU-ret. Defor beder jeg om at ophæve afgørelsen. ”

Klageren har supplerende oplyst følgende:

” Det er rigtigt, at vi har været i kontakt med Motorstyrelsen i et stykke tid, og at de sætter national lovgivning over europæisk lovgivning. Men det er ikke sandt.

I princippet har europæisk lov forrang for national lov. Det fastslog EU-Domstolen endnu en gang den 18.7.2007 (C-119/05).

Hvis nationale myndigheder nægter at anvende EU-lovgivningen, som i mit tilfælde, har EU-lovgivningen helt klart forrang.

Artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed. Den siger, at EU-borgere kan søge job i ethvert andet EU-land og ikke må diskrimineres, hverken med hensyn til arbejdsvilkår eller løn.

På den ene side er bilen et vigtigt arbejdsredskab for mig til at besøge kunder og andre forretningsaftaler, og på den anden side er den private brug en del af min aflønning. Denne private brug beskattes i Tyskland med 1 % af bilens pris pr. måned, så ifølge de danske regler er der også tale om dobbeltbeskatning. Den del, der betales i Tyskland, tages ikke engang i betragtning i den danske beregning. Hvis man baserer denne artikel på, at en medarbejder i Tyskland, som også bor der, skal være ligestillet med den medarbejder, der bor i Danmark, så skal den medarbejder, der bor i Danmark, kunne bruge sin bil på samme måde som den medarbejder, der bor i Tyskland.

I dommen C-464/02, som jeg har tilføjet, slog EU-domstolen klart fast, at en EU-borger, der arbejder i udlandet og bor i Danmark, også kan bruge sin tyske firmabil i Danmark til privat kørsel. Bilens tilknytning til udlandet skal dog være større end til Danmark.

I den danske kilometerbekendtgørelse skelnes der mellem tre forskellige ture.

1. Forretningsrejser uden for Danmark

2. Private rejser uden for Danmark

3. Rides i Danmark

Men når skatten skal betales, er det kun erhvervsmæssige ture uden for Danmark, der sammenlignes med ture i Danmark. Det er i strid med EU-lovgivningen i to henseender, da bilen skal kunne bruges på samme måde, som den medarbejder, der bor i Tyskland, må. I Tyskland skal et køretøj bruges mindst 10 % erhvervsmæssigt for at blive anerkendt af skattevæsenet som firmabil. I teorien kan man altså køre 20 % erhvervsmæssigt, 30 % privat i Danmark og 50 % privat i Tyskland for at tilfredsstille både det tyske skattevæsen og EU-Domstolens afgørelse. I dette tilfælde ville 70 % af køretøjet blive kørt i Tyskland og kun 30 % i Danmark. Her vil det dog føre til skattebetaling, da det kun er de erhvervsmæssige ture, der sammenlignes med turene i Danmark. Dermed betaler medarbejderen pludselig en skat svarende til sin årsløn for en bil, som han ikke ejer og måske kun bruger i 1 eller 2 år, da leasingkontrakten derefter udløber.

Det bliver endnu bedre, hvis medarbejderen, der bor i Danmark og arbejder for en tysk virksomhed, kører 80 % til arbejde og halvdelen af det i Tyskland og halvdelen i Danmark. Den private kørsel, som foregår i Tyskland, vil udgøre 20 %. Denne brug ville igen være i overensstemmelse med både artikel 45 og det tyske skattekontor. Danmark vil dog ikke vurdere de kilometer, der køres i Danmark, som erhvervsmæssig kørsel. Vurderingen ville være som følger: 40 % erhvervsmæssig i udlandet, 60 % ikke-erhvervsmæssig i udlandet.

Dermed ville skatten skulle betales igen. Det er en klar ulempe for den medarbejder, der bor i Danmark.

Et eksempel, der meget vel kan blive til virkelighed, er en salgsrepræsentant for en tysk virksomhed, der skal tage sig af danske erhvervskunder i Danmark og tyske i Nordtyskland. Til denne medarbejder lejer man også et kontor i [Tyskland] for at undgå enhver diskussion om en fast etablering i Danmark. Til dette formål ville en dansk medarbejder være endnu bedre egnet end den tyske medarbejder, da sidstnævnte har meget gode sprogkundskaber og bor i Danmark, hvilket naturligvis forkorter rejserne til kunderne. Som tysk virksomhed kan et leaset køretøj ikke indregistreres i Danmark, da køretøjer kun kan indregistreres i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Medarbejderen skal derfor have stillet et køretøj til rådighed, som er indregistreret i Tyskland, så han kan udføre sit arbejde.

På grund af den danske lovgivning kunne den tyske virksomhed aldrig ansætte medarbejderen, der bor i Danmark, hvilket er en klar overtrædelse af artikel 45. Det er diskrimination på baggrund af bopæl.

Den danske ordning er endnu mere inkonsekvent. Man ville få en stor del af den betalte afgift tilbage, hvis man eksporterede køretøjet ud af Danmark igen. Det gælder dog ikke for mig, da jeg ikke er ejer af køretøjet.

Jeg har hverken brugt Audien overvejende i Danmark, eller bilen har overvejende været parkeret her. Ingen af de to betingelser for afgiften er opfyldt. Alligevel skal jeg betale den, selv om jeg ikke engang er ejer. På den anden side får jeg ikke afgiften tilbage, selv om betingelserne er opfyldt (bilen blev returneret til Tyskland i januar 2023, efter at leasingaftalen udløb), fordi jeg ikke er ejer af bilen.

Enten kan man betale afgiften for bilen og så også få størstedelen af den tilbage, eller også er den tyske leasingbil slet ikke berettiget til at betale afgiften. Denne regulering er absurd.

I praksis overtræder Danmark gældende EU-lovgivning på så mange punkter med udenlandske leasede køretøjer fra borgere, der bor i Danmark og arbejder i udlandet, at national lovgivning ikke kan og må anvendes. Jeg har derfor allerede indgivet en klage til EU-Kommissionen. Under referencen [...] er den allerede blevet accepteret af Europa-Kommissionen, og en overtrædelsesprocedure mod Danmark er ved at blive undersøgt. Derudover har SOLVIT-centret i Tyskland også indledt en sag mod Danmark under sagsnummer [...]. Det er meningen, at SOLVIT skal finde hurtige løsninger på grænseoverskridende problemer med offentlige myndigheder, hvilket jeg stadig håber på.

Alligevel har vi ikke gjort noget galt med dette køretøj. Vi spurgte Motorstyrelsen den 3.3.2020, hvilke dokumenter vi skulle indsende. Vi indsendte præcis de dokumenter, som [person3] bad om. Nu hører vi for første gang, at der mangler et dokument. Indtil i dag har ingen fra myndighederne informeret os om dette. Danmark betragter den manglende tilladelse som et forbud mod at køre bilen i Danmark. Men Danmark kan slet ikke nægte mig at bruge bilen i henhold til artikel 45 i den europæiske forordning, som er højere rangeret end dansk lov. EU-Domstolens afgørelse, som allerede er blevet afsagt, er også klart på min side her.

Hvis Motorstyrelsen ikke trækker afgørelsen tilbage, anmoder jeg om, at sagen indbringes direkte for en europæisk domstol, da den danske domstols eksekution er i strid med den europæiske.

Men det er vigtigt, at vi afventer resultatet fra SOLVIT-agenturet, før vi går videre. ”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at den omhandlede udenlandsk indregistrerede Audi e-tron, stelnr. [...], skal indregistreres og afgiftsberigtiges i Danmark, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, og registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 4, og § 3 a, stk. 1, da køretøjet i perioden 26. april 2021 til og med den 26. maj 2021 og i perioden 29. december 2022 til og med den 17. februar 2023 blev anvendt på færdselslovens område af en bruger med dansk bopæl.

Retsgrundlaget

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer (registreringsloven) § 2, stk. 1, nr. 1, at motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug på færdselslovens område.

Følgende fremgår af bekendtgørelse nr. 2523 af 15. december 2021 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen):

”§ 5

Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

?	1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,
?	2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og
?	3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3.

Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

§ 6

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

[...]

§ 10

Hvis en ejer eller bruger af et udenlandsk registreret køretøj etablerer bopæl eller hjemsted

her i landet, og køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, skal registrering i

Køretøjsregisteret ske inden 30 dage efter tilflytningen.

[...]

§ 13

[...]

Stk. 2.

Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal Skatteforvaltningen, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på www.skat.dk/motor-udland. Skatte-forvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til Skatteforvaltningen, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Er anmelderen en virksomhed, må køretøjet føres af en ansat i den pågældende virksomhed. Køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret senest 30 dage efter, at køretøjet er taget i brug.

Af registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at en person med bopæl eller hjemsted her i landet ikke må føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i de nærmere oplistede undtagelser i § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26 (indførelse i forbindelse med tilflytning til Danmark, anmeldt kørsel og værkstedskørsel m.v.).

[...]

§ 15

En person med bopæl eller hjemsted her i landet må ikke føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26.

[...]”

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 1, at der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, fremgår følgende:

”Stk. 4. Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1.”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov [...]”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at for betaling af afgiften hæfter en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

EU-domstolen har i dommen C-464/02 taget stilling til, om Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF ved, at der tidligere blev stillet krav om, at arbejdstageren skulle have sit hovederhverv hos en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og at der blev opkrævet registreringsafgift for den periode, hvor firmabilen skulle anvendes i Danmark, når køretøjet ikke skulle anvendes varigt i Danmark. EU-domstolen tog ikke stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler var i strid med EU-retten.

EU-Domstolen har i dommen C-676/21 udtalt, at ved udøvelsen af sin beskatningskompetence kan en medlemsstat fastsætte bestemmelser om opkrævning af en afgift på køretøjer, hvor den afgiftsudløsende begivenhed er indregistreringen og ibrugtagningen af et motorkøretøj, som ikke er knyttet til varigheden af køretøjets faktiske anvendelse i denne medlemsstat.

Retten i [by3] har i dom af 30. april 2014, offentliggjort som SKM2014.603.BR, taget stilling til, hvorvidt et polsk indregistreret køretøj kunne benyttes afgiftsfrit i Danmark efter reglerne om udenlandske firmabiler. Herom fandt retten, at uanset om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark – hvilket var bestridt af Skatteministeriet – var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at køretøjet har været taget i brug på færdselslovens område, idet køretøjet har været observeret af politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem i Danmark 21 gange i perioden 26. april 2021 til og med den 26. maj 2021 samt 51 gange i perioden 29. december 2022 til og med den 17. februar 2023.

Klageren har etableret bopæl i Danmark den 10. november 2020 uden at have indregistreret køretøjet i Køretøjsregisteret inden 30 dage efter ibrugtagningen her i landet første gang den 26. april 2021, og klageren har forinden anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område ikke ansøgt om og fået tilladelse til at anvende køretøjet som afgiftsfritaget firmabil, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a.

Landsskatteretten finder, at det i henhold til registreringsafgiftsloven og retspraksis er et krav, at der er søgt om og givet en tilladelse fra Skatteforvaltningen, inden et udenlandsk registreret køretøj tages i brug på færdselslovens område af en herboende, hvis køretøjet skal bruges til afgiftsfri kørsel i Danmark.

Det er ubestridt, at en sådan tilladelse ikke forelå, da køretøjet blev taget i brug i Danmark første gang den 26. april 2021, og at der ikke er ansøgt om en sådan tilladelse inden for 30 dage fra klagerens tilflytning her til landet.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, jf. § 3 a, stk. 1, for at kunne anvende køretøjet i Danmark uden, at der skal betales registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

EU-domstolen fandt i dommen C-464/02, at Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF ved, at der tidligere blev stillet krav om, at arbejdstageren skulle have sit hovederhverv hos en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og at der blev opkrævet registreringsafgift for den periode, hvor firmabilen skulle anvendes i Danmark, når køretøjet ikke skulle anvendes i varigt i Danmark. EU-domstolen tog imidlertid ikke stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler var i strid med EU-retten.

Det forhold, at køretøjet eventuelt beskattes i Tyskland, kan ikke føre til et andet resultat, jf. EU-Domstolens dom af 2. februar 2023 i sag C-676/21.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det er godtgjort, at klageren havde viden om, at køretøjet ikke var afgiftsfritaget. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har ansøgt om afgiftsfritagelse inden ibrugtagningen af køretøjet på færdselslovens område. Landsskatteretten finder herefter ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.