Kendelse af 16-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed | Ja | Nej | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af resultat af virksomhed | 643.531 kr. | Nedsættelse | Hjemvisning |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af resultat af virksomhed | 300.175 kr. | Nedsættelse | Hjemvisning |
Indkomståret 2020 | |||
Forhøjelse af resultat af virksomhed | 182.231 kr. | Nedsættelse | Hjemvisning |
Indkomståret 2021 | |||
Forhøjelse af resultat af virksomhed | 448.382 kr. | Nedsættelse | Hjemvisning |
Klageren drev i indkomstårene 2002-2013 virksomhed i [virksomhed1] A/S under branchekoden ’Detailhandel med brugte varer i forretninger’. Selskabet blev opløst efter konkurs den 27. november 2013.
Selskabet var ifølge Skattestyrelsen i en periode ejet af [virksomhed2] ApS, der er ejet af [person1]. [virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS) ejer derudover datterselskabet [virksomhed4] ApS med cvr nr. [...1]. Dette selskab beskæftiger sig med produktdesign, antik, kunst, handel, og hermed beslægtet virksomhed.
Klageren var i indkomstårene 2016-2018 hovedanpartshaver i [virksomhed5] ApS, der havde hovedbranche inden for ’Tøjforretninger’. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 24. august 2018 og blev endelig opløst efter konkurs den 18. maj 2020.
For indkomståret 2018 har klageren oplyst lønindkomst fra [virksomhed5] ApS for perioden 1. januar til 30. april 2018 på 89.600 kr. Klageren har ikke oplyst indkomst for indkomstårene 2019 - 2021 og har ikke fremlagt regnskab for de omhandlende indkomstår.
Skattestyrelsen har indhentet klagerens kontoudskrifter hos [finans1] vedrørende konto 835 og konto 613 for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2022 og har på grundlag heraf opgjort skattepligtige indsætninger til 954.448 kr. i 2018, 787.698 kr. i 2019, 346.183 kr. i 2020 og 1.768.454 kr. i 2021 svarende til i alt 3.856.784 kr.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger.
Skattestyrelsen sendte den 6. januar 2023 materialeindkaldelse og den 1. februar 2023 supplerende materialeindkaldelse til klageren. Klageren besvarede disse løbende i perioden 7. februar 2023 til 27. marts 2023. Herefter sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 24. april 2023.
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af indsætningerne på klagerens konti i de omhandlende indkomstår konstateret, at 130 indsætninger stammer fra ind- og udenlandske auktionshuse samt andre personer og virksomheder, der handler med antikviteter. Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at klageren i de omhandlende indkomstår i et stort omfang har overført penge og foretaget betalinger til auktionshuse i ind- og udland, ligesom klageren har betalt for lagerleje og transport. Endelig har Skattestyrelsen konstateret, at klageren har modtaget og overført penge med posteringstekster som f.eks. ”lån”, ”køb”, ”udlæg” og ”tak for lån [person1]” i posteringsteksten.
På baggrund heraf har Skattestyrelsen anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed og har opgjort virksomhedens resultat til følgende:
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt | |
Indsætninger inkl. moms | 954.448 kr. | 787.698 kr. | 346.183 kr. | 1.768.454 kr. | 3.856.784 kr. |
Omsætning ekskl. moms | 763.559 kr. | 630.158 kr. | 276.947 kr. | 1.414.763 kr. | 3.085.427 kr. |
Vareforbrug | 43.672 kr. | 106.967 kr. | 67.021 kr. | 704.905 kr. | 922.565 kr. |
Skønsmæssige driftsudgifter | 76.356 kr. | 63.016 kr. | 27.695 kr. | 141.476 kr. | 308.543 kr. |
Skønsmæssigt ansat overskud n | 643.531 kr. | 460.175 kr. | 182.231 kr. | 568.382 kr. | 1.854.319 kr. |
Tidligere taksation | 160.000 kr. | 180.000 kr. | 120.000 kr. | 460.000 kr. | |
Forhøjelse | 643.531 kr. | 300.175 kr. | 2.231 kr. | 448.382 kr. | 1.394.319 kr. |
Det forudgående indkomstår – indkomståret 2017
Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at han i indkomståret 2017 modtog 2.400.000 kr. for afståelse af et lejemål. Til støtte for forklaringen har klageren fremlagt en aftale med overskriften ’Aftale om opsigelse af lejemålet beliggende [adresse1], [by1]’. Aftalen er indgået mellem klager og udlejeren af ejendommen. Aftalen er underskrevet af begge parter og dateret den 2. januar 2016.
Af aftalen fremgår, at klageren har modtaget 2.400.000 kr. og lejefrihed i perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2017 som kompensation for at fraflytte lejemålet senest den 31. marts 2017. Videre fremgår det, at kompensationsbeløbet blev frigivet til klageren efter endelig overdragelse af lejemålet til udlejer ultimo marts 2017.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har en stor passion for kunst og antikviteter, og at beløbet fra afståelse af lejemålet bl.a. blev anvendt til investeringer i antikviteter i 2017, som senere blev solgt.
En stor del af de indkøbte antikviteter blev efter det oplyste erhvervet med henblik på at møblere klagerens nye lejlighed beliggende i [adresse2], [by2]. Videre har klageren oplyst, at lejligheden skulle anvendes til korttidsudlejning for at dække egne lejeudgifter og opnå en lille indtjening, da klageren ikke havde anden indkomst. Klageren udlejede lejligheden i 2018, 2019 og 2020.
Under klagesagens behandling har klageren til Skatteankestyrelsen oplyst, at da korttidsudlejningen i 2020 svigtede grundet Covid-19, fraflyttede klageren lejemålet. Han begyndte herefter at sælge ud af sine antikviteter.
Som dokumentation for forklaringen har klageren henvist til materiale, som han tidligere har fremsendt til Skattestyrelsen, herunder kontoudskrifter af konto 835 og konto 613 i [finans1] for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017.
Derudover har klageren henvist til købsbilag vedrørende køb af antikviteter for i alt 1.145.506 kr. i 2017.
Af klagerens konti fremgår, at klageren den 3. april 2017 modtog 2.400.000 kr. Betalinger fra klagerens konti for i alt 1.019.931 kr. kan afstemmes med de købsbilag, som klageren har fremlagt for 2017.
Desuden har klageren fremlagt tre salgsbilag dateret i oktober 2017, hvoraf fremgår, at klageren solgte antikviteter for 151.500 kr. i 2017 hos auktionshuset [virksomhed6] (herefter [virksomhed6]). Disse kan ikke afstemmes med klagerens konti. Dette skyldes, at [virksomhed6] udbetaler flere hammerslagsalg samlet, og fordi der i afregningerne modregnes eventuelle forskud samt fratrækkes salær og gebyrer.
På baggrund af de oplysninger, som klageren har fremlagt vedrørende 2017, har Skattestyrelsen vurderet, at klagerens erhvervsmæssige virksomhed opstartede forud for de omhandlende indkomstår. Skattestyrelsen har derudover ikke inddraget oplysningerne for dette indkomstår i sagen med den begrundelse, at 2017 ikke er omfattet af kontrolperioden.
Indkomstårene 2018-2021
Klageren har som dokumentation for indsætninger fra og betalinger til auktionshuse i indkomstårene 2018-2021 fremlagt købs- og salgsbilag vedrørende handel med antikviteter til Skattestyrelsen. Klageren har derudover fremlagt købs- og salgsbilag for indkomstårene 2016, 2017, 2022 og 2023.
Klagerens navn og adresse er angivet på samtlige købs- og salgsbilag som henholdsvis køber og sælger. Derudover har klageren fremlagt en oversigt over de samlede bilag, inddelt i købte og solgte antikviteter. Klageren har desuden fremlagt fotos af ikke nærmere beskrevet inventar fra sin bolig.
Indsætninger fra ind- og udenlandske auktionshuse i indkomstårene 2018 – 2021
Af de samlede indsætninger på klagerens konti har Skattestyrelsen i 2018 – 2021 opgjort indsætninger fra ind-og udenlandske auktionshuse og engelske selskaber til 2.577.979,83 kr.
Af salgsbilag, som klageren har fremlagt, fremgår, at klageren i indkomstårene 2016-2023 har solgt 98 antikviteter i ind- og udland for 2.814.966 kr. Heraf er der ifølge salgsbilagene solgt antikviteter i indkomstårene 2018 – 2021 for 1.686.610 kr.
For indkomstårene 2018 – 2021 kan det konstateres, at klagerens fremlagte salgsbilag fra udenlandske auktionshuse for i alt 1.126.901 kr. kan afstemmes med posteringer på klagerens konti. Klagerens fremlagte salgsbilag vedrørende salg af antikviteter i Danmark via [virksomhed6] udgør derudover i alt 559.709 kr. Bilagene kan ikke afstemmes med klagerens konti, hvilket skyldes den ovenfor anførte beskrivelse heraf.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han flere gange har modtaget forskud fra auktionshuset [virksomhed6] for igangværende salg af antikviteter. Det fremgår af klagerens konti, at klageren har modtaget i alt 1.108.225 kr. fra [virksomhed6] i perioden 9. april 2018 – 16. december 2021. Heraf er 1.079.000 kr. udbetalt som forskud i perioden 23. april 2020-16. december 2021.
Betalinger til ind-og udenlandske auktionshuse i indkomstårene 2018-2021
Skattestyrelsen har opgjort betalinger fra klagerens konti foretaget til ind- og udenlandske auktionshuse. Betalingerne er opgjort til 160.615 kr. i 2018, 256.683 kr. i 2019, 15.952 kr. i 2020 og 1.155.351 kr. i 2021, svarende til i alt 1.588.601 kr.
Af klagerens fremlagte købsbilag fremgår, at klageren i indkomstårene 2016-2023 købte 104 antikviteter i ind- og udland for 2.701.551 kr. Heraf kan det konstateres, at klagerens køb af antikviteter for i alt 911.850 kr. i indkomstårene 2018, 2019 og 2021 kan afstemmes med posteringer på klagerens konti. Ingen af de fremlagte købsbilag for indkomståret 2020 kan afstemmes med klagerens konti.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat virksomhedens vareforbrug til 922.565 kr. for indkomstårene 2018 – 2021. Vareforbruget i indkomstårene 2018, 2019 og 2021 er fastsat på baggrund af klagerens købsbilag. Da der ikke er fremlagt bilag for indkomståret 2020, har Skattestyrelsen fastsat vareforbruget for dette indkomstår skønsmæssigt til 67.021 kr.
Øvrige indsætninger
Skattestyrelsen har opgjort øvrige indsætninger til 836.678,98 kr. samt MobilePay-indsætninger til 26.125 kr.
Heraf er en enkelt indsætning på 40.000 kr. den 1. marts 2018 angivet med posteringsteksten ”faktura af 28.2.2018”.
De øvrige indsætninger er angivet med posteringstekster som ”overførsel”, ”Køb [person2]”, samt en række indbetalinger, hvor posteringsteksten angiver konkrete navne eller ”indbetaling” efterfulgt af et kontonummer tilhørende afsenderen.
Foruden ovenstående har Skattestyrelsen opgjort indsætninger fra selskabet [virksomhed2] ApS til i alt 416.000 kr. Flere af disse er angivet med posteringstekster såsom ”lån”, ”køb” og ”udlæg”.
Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har lånt penge af [person1], og at han ikke ved, hvorfor nogle af pengene er overført fra [person1]s selskaber, og hvorfor lånene er indsat med posteringsteksten ”køb” og ”udlæg”. Det fremgår af klagerens konti, at han i perioden 26. juni 2018 – 4. januar 2022 har foretaget overførsler for i alt 160.000 kr., der bærer posteringsteksten ”tak for lån [person1]”.
Klageren har den 1. juli 2019 foretaget en betaling på 41.500 kr. med angivelse af posteringsteksten ”[..][person3] spejl” og den 22. august 2019 en betaling på 34.300 kr. med posteringsteksten ”[person3] udbetaling fra auktion”. Betalingerne er ifølge Skattestyrelsen sket til [person3], der tidligere i perioden 1992 til 2005 drev virksomhed med Antikvitetsforretninger. Foruden disse betalinger fremgår det af klagerens konti, at han i de omhandlende indkomstår flere gange har overført penge til [person3], ligesom klageren flere gange har modtaget penge fra [person3].
Udgifter
Klageren har over for Skattestyrelsen fremlagt 13 udgiftsbilag fra 2017 og et enkelt fra 2020 omhandlende blandt andet lagerleje, transport, og restauration af antikviteter.
Skattestyrelsen har fastsat et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på 10 % af omsætningen for hvert af de omhandlede indkomstår.
(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)
Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2018 – 2020 og har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 643.531 kr. i indkomståret 2018, 460.175 kr. i indkomståret 2019, 182.231 kr. i indkomståret 2020 og 568.382 kr. i indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:
”(...)
1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves regelmæssigt, have en vis varighed og være af ikke helt underordnet omfang.
Efter en samlet vurdering finder vi, at du har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af antikviteter.
Ved vurderingen har vi lagt vægt på at:
• | Du har i 2018-2022 haft 130 indbetalinger på i alt 4.314.703 kr. fra forskellige auktionshuse både danske og udenlandske, andre personer og virksomheder. Indsætningerne indikerer en aktivitet af ikke uvæsentligt omfang. |
• | Der er alene indberettet løn for dig i 2018, og du har ikke oplyst din personlig indkomst i 2019-2021. Indsætningerne har såvel absolut som relativt haft en stor vægt i din økonomi. |
• | De modtagende salgsfakturaer udstedt af auktionshuse og dine bankkontoudskrifter viser, at hver indbetaling fra auktionshuse kan indeholde en eller flere varer. Det vil sige, at 130 indbetalinger kan være flere end 130 varer. |
• | Du har en indsætning, der er angivet med posteringsteksten ”faktura af 28.2.2018”. |
• | Indsætningerne fra [virksomhed2] ApS er angivet med tekster ”køb” og udlæg”. Du har tidligere ejet [virksomhed1] A/S sammen med [person1]. [person1] ejer [virksomhed4] ApS nu, hvis formål er produktdesign, antik, kunst, handel, og hermed beslægtet virksomhed. Det indikerer, at du har handlet med [person1]. |
• | Du har i 2018-2022 haft 76 udbetalinger på 1.865.741 kr. til forskellige auktionshuse, både danske og udenlandske. Det er vores opfattelse, at så mange transaktioner af køb i perioden er bemærkelsesværdigt, såfremt formålet udelukkende var at sælge ud af private aktiver. |
• | Overførsler til [person3] er angivet med tekster ”Til [...20] [person3] spejl” og ” [person3] udbetaling fra auktion”. [person3] har tidligere ejet en enkeltmandsvirksomhed med branchekode 525020 Antikvitetsforretninger. Det indikerer, at du har handlet med [person3]. |
• | Du har overført beløb med tekst ”transport” og ”lager leje”. |
• | Du har tidligere arbejdet mange år med handel af antikviteter, hvorfor du anses for at have fornødne kompetencer til at drive en virksomhed af denne størrelse inden for handel med antikviteter. |
Som nævnt ovenfor vurderer vi, at du driver uregistreret virksomhed med køb og salg af antikviteter. Endvidere anses virksomheden for at have været udført med en vis regelmæssighed over en længerevarende periode. Du har således ikke kun foretaget et væsentligt antal salg af antikviteter i perioden 2018 til 2022, men ligeledes et væsentligt antal indkøb. Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om salg af privat indbo, da du kontinuerligt både har købt og solgt antikviteter. Vi henviser til SKM2020.21.BR.
Overskud af virksomhed
Vi har i vores fremsendte forslag forslået at forhøje din personlige indkomst for indkomstårene 2018-2021 med henholdsvis 496.313 kr., 249.603 kr., 15 kr. og 799.596 kr.
Overskud af virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og udgør personlig indkomst i henhold til personskattelovens §§ 3 og 4. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.
Du har ikke i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, oplyst hele din skattepligtige indkomst, og du har ikke indsendt dit skattemæssige regnskab, se skattekontrollovens § 6, stk. 3, og dit regnskabsmateriale, se skattekontrollovens § 53, stk. 3, jf. § 53, stk. 1.
Da du ikke har udleveret regnskaber eller lagerfortegnelser, er det ikke muligt at opgøre din driftsoverskud.
Vi foretager derfor en skønsmæssig ansættelse af dit overskud af virksomhed efter skattekontrollovens § 74, stk. 2. Vi har hovedsageligt foretaget den skønsmæssige ansættelse på baggrund af dine kontoudskrifter, da det er vores opfattelse, at de danner et sagligt og realistisk udtryk for din virksomheds omsætning. Vi henviser til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. punktum.
Indsætningerne fra [virksomhed2] ApS, ifølge dig lån fra [person1], er angivet med tekster ”lån”, ”køb” og ”udlæg”, og udgør i alt 416.000 kr. Dine kontoudskrifter viser, at du har overført 140.000 kr. til selskabets konto [...76]. Overførslerne er angivet med tekst ”tak for lån [person1]”. Du har oplyst, at du ikke ved, hvorfor pengene er overført fra [person1]s selskaber, eller hvorfor indsætningerne er angivet med tekster ”køb” og ”udlæg”. Du har tilkendegivet, at du ikke har tilbagebetalt lånene, og at der ikke findes lånedokumenter. Du har tidligere drevet virksomhed [virksomhed1] A/S sammen med [person1]. Selskabets formål var produktdesign, antik, kunst, handel, og hermed beslægtet virksomhed.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om lån, påhviler dig en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et reelt gældsforhold. Vi har herved lagt vægt på, at din forklaring om lånoptagelsen ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, herunder overførslerne er angivet med tekster ”køb” og ”udlæg”. Denne bevisbyrde har du ikke løftet, hvorfor vi anser alle indsætninger fra [virksomhed2] ApS for salg af antikviteter. Vi henviser til SKM2017.280.BR og SKM2018.46.VLR.
Vedrørende nogle af indbetalinger fra [virksomhed6] med tekst ”forskud” har du tilkendegivet, at du har varer hos virksomheden. Når de har solgt dine varer, vil de trække forskuddene fra. Vi vurderer, at de har solgt varerne, da du ikke har indsendt andet materiale, der kan bevise andet.
Alle indsætninger på bilag 1 anses for at være omsætning inklusive moms i virksomheden.
Virksomhedens opstart vurderes at ligge forud for de omhandlede indkomstår. Da du kun har udleveret yderst sparsomme oplysninger om antikviteter i din beholdning, er det ikke muligt at opgøre varelagerets primo værdi eller dit vareforbrug. Det anerkendes dog, at du har haft et vareforbrug, hvorfor vi efter en konkret vurdering fastsætter din bruttoavance skønsmæssigt til 75 %. Der godkendes således fradrag for vareforbrug svarende til 25 % af omsætningen i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I den konkrete vurdering har vi lagt vægt på tidligere byretsdom SKM2020.21.BR, hvor vareforbruget er blevet skønnet til 25 % af omsætningen. Vi har derudover henset til opgørelsen af udbetalinger og indsætninger på dine kontoudskrifter.
Endelig er det vores opfattelse, at der kan godkendes fradrag for øvrige driftsudgifter svarende til skønsmæssigt 10 % af omsætningen i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da du har betalt til transport og leje af lager. I den konkrete vurdering har vi lagt vægt på tidligere byretsdom SKM2020.21.BR, hvor de øvrige driftsudgifter er blevet skønnet til 10 % af omsætningen.
Vi har tidligere takseret din personlige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 til henholdsvis 160.000 kr. og 180.000 kr. Disse beløb modregnes i vores forhøjelse. Vi vurderer derudover, at der er tale om overskud af virksomhed.
Vi har tidligere takseret dit overskud af virksomhed for indkomståret 2021 til 120.000 kr. Beløbet er modregnet i vores opgørelse.
(...)
1.5. Endelig konklusion
Du har oplyst os om, at du ikke har drevet privat virksomhed, og at du har solgt privat indbo.
Efter en samlet vurdering fastholder vi, at du har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af antikviteter.
Ved vurderingen har vi lagt vægt på at:
• | Du har i 2018-2022 haft 130 indbetalinger i alt 4.314.703 kr. fra forskellige auktionshuse, både danske og udenlandske, andre personer og virksomheder. Indsætningerne indikerer en aktivitet af ikke uvæsentligt omfang. |
• | Der er alene indberettet løn for dig i 2018, og du har ikke oplyst din personlig indkomst i 2019-2021. Indsætningerne har såvel absolut som relativt haft en stor vægt i din økonomi. |
• | De modtagende salgsfakturaer udstedt af auktionshuse og dine bankkontoudskrifter viser, at hver indbetaling fra auktionshuse kan indeholde en eller flere varer. Det vil sige, at 13 indbetalinger kan være flere end 130 varer. |
• | Du har en indsætning, der er angivet med posteringsteksten ”faktura af 28.2.2018”. Du har ikke indsendt dokumentation eller redegørelse for denne indsætning. |
• | Indsætningerne fra [virksomhed2] ApS er angivet med tekster ”køb” og ”udlæg”. Du har tidligere ejet [virksomhed1] A/S sammen med [person1]. [person1] ejer [virksomhed4] ApS nu, hvis formål er produktdesign, antik, kunst, handel, og hermed beslægtet virksomhed. Det indikerer, at du har handlet med [person1]. Du har den 10. maj 2023 tilkendegivet i telefonsamtale, at nogle af overførsler fra [person1] er lån, andre er salg. Du har ikke indsendt lånedokumentation. |
• | Du i 2018-2022 har haft 76 udbetalinger på 1.865.741 kr. til forskellige auktionshuse, både danske og udenlandske. Det er vores opfattelse, at så mange transaktioner af køb i perioden er bemærkelsesværdigt, såfremt formålet udelukkende var at sælge ud af private aktiver. Det er vores vurdering, at du i perioden har indkøbt varer med henblik på videresalg. |
• | Overførsler til [person3] er angivet med tekster ”Til [...20] [person3] spejl” og ” [person3] udbetaling fra auktion”. [person3] har tidligere ejet en enkeltmandsvirksomhed med branchekode 525020 Antikvitetsforretninger. Det indikerer, at du har handlet med [person3]. |
• | Du har tidligere arbejdet mange år med handel af antikviteter, hvorfor du anses for at have fornødne kompetencer til at drive en virksomhed af denne størrelse inden for handel med antikviteter. |
På baggrund af ovenstående fastholder vi vores vurdering af, at du i perioden driver uregistreret virksomhed med køb og salg af antikviteter. Endvidere anses virksomheden for at have været udført med en vis regelmæssighed over en længerevarende periode. Du har således ikke kun foretaget et væsentligt antal salg af antikviteter i perioden 2018 til 2022, men ligeledes et væsentligt antal indkøb. Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om salg af privat indbo, da du kontinuerligt både har købt og solgt antikviteter. Vi henviser til SKM2020.21.BR
Overskud af virksomhed
Vi har modtaget salgsbilag fra blandet andet [virksomhed6], [virksomhed7], og [virksomhed8] for indkomstårene 2016-2023. Vi har opgjort de indsendte salgsbilag for perioden 2018-2021 under punkt 1.4. Beløbene overstiger ikke indsætningerne vist i bilag 1. Du har ikke dokumenteret, at de andre indsætninger ud over de indsendte salgsbilag udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Se SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR. Det fremgår af bilag 1, at du har modtaget 954.448 kr. i 2018, 787.698 kr. i 2019, 346.183 kr. i 2020, og 1.768.454 kr. i 2021. For summeret overblik ses i bilag 4.
Du har ikke indsendt regnskaber, der kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat, hvorfor der foretages en skønsmæssig ansættelse af dit overskud af virksomhed efter skattekontrollovens § 74, stk. 2. Vi har hovedsageligt foretaget den skønsmæssige ansættelse på baggrund af dine kontoudskrifter, da det er vores opfattelse, at de danner et sagligt og realistisk udtryk for din virksomheds omsætning. Vi henviser til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. punktum.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om lån, påhviler dig en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger et reelt gældsforhold. Vi har herved lagt vægt på, at du har tilkendegivet, at nogle af overførslerne fra [person1] er lån, andre er salg, og din forklaring om lånoptagelsen ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Du har ikke løftet bevisbyrde for, at der er tale om låneforhold, hvorfor vi anser alle indsætninger fra [virksomhed2] ApS er salg af antikviteter. Vi henviser til SKM2017.280.BR og SKM2018.46.VLR.
Vedrørende nogle af indbetalingerne fra [virksomhed6] med tekst ”forskud” har du tilkendegivet, at du havde varer hos virksomheden, og du i slutning af 2021 skylder virksomheden ca. 500.000 kr. Da du ikke har indsendt andet materiale, der kan bevise, at du i slutning af 2021 skylder virksomheden penge, har vi vurderet, at [virksomhed6] har solgt dine varer. Du har derudover ikke indsendt dokumentation for modregningen af de udbetalte forskud i den endelige salgspris. Beløbene med posteringsteksten ”forskud” anses for omsætning for indkomståret 2021.
Det er således vores opfattelse, at indsætningerne på dine konti, som fremgår af bilag 1, udgør omsætning i din virksomhed. I henhold til momslovens § 27, stk. 1, udgør omsætningen ekskl. moms 80 % af indsætningerne. Vi har herefter opgjort virksomhedens omsætning ekskl. moms således:
Indkomstår | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Indsætninger inkl. moms | 954.448 | 787.698 | 346.183 | 1.768.454 | 3.856.784 |
Omsætning ekskl. moms | 763.559 | 630.158 | 276.947 | 1.414.763 | 3.085.427 |
Alle beløb i tabellen er i hele kroner.
Virksomhedens opstart vurderes at ligge forud for de omhandlede indkomstår, da du har udleveret oplysninger vedrørende 2017. Som anført i punkt 1.4. har vi opgjort de modtagne købsbilag. Opgørelsen viser, at du har købt varer fra andre lande for i alt 43.672 kr. i 2018, 106.967 kr. i 2019 og 704.905 kr. i 2021. Købsbilagene fra 2017 vedrører ikke denne kontrolperiode.
Bruttoavancen for 2018 er opgjort til 94,3 % = ((763.559-43.672)/763.559)*100.
Bruttoavancen for 2019 er opgjort til 83 % = ((630.158-106.967)/630.158)*100.
Bruttoavancen for 2021 er opgjort til 50,1 % = ((1.414.763-704.905)/1.414.763)*100.
Den gennemsnitlige bruttoavance er beregnet til 75,8 % = ((94,3 %+83 %+50,1 %)/3).
Det er ikke muligt for os at opgøre dit vareforbrug for 2020, da du ikke har indsendt købsbilag
vedrørende 2020. Vi vurderer, at du ikke kan drive virksomhed uden indkøb af varer, hvorfor vi efter en konkret vurdering fastsætter din bruttoavance skønsmæssigt til den gennemsnitlige bruttoavance for de andre tre år på 75,8 %. Der godkendes således fradrag for vareforbrug svarende til 24,2 % af omsætningen, som svarer til 67.021 kr. (276.947 kr.*24,2 %) i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Du har indsendt diverse udgiftsbilag, som vedrører bl.a. ”reparation af lysekrone” og ”lagerleje”.
Lagerleje er faktureret til [virksomhed5] ApS. Alle bilag vedrører indkomståret 2017, bortset fra en enkelt faktura fra [virksomhed9] fra den 27. april 2020. Det fremgår af fakturaen, at ”reparations af lysekrone” koster 7.500 kr., moms udgør 1.875 kr., og den samlede pris er 9.375 kr.
Det er vores opfattelse, at du har haft driftsudgifter i din virksomhed. Disse fastsættes skønsmæssigt til 10 % af omsætningen, og der gives fradrag efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi har i den konkrete vurdering lagt vægt på den tidligere byretsdom SKM2020.21.BR, hvor de øvrige driftsudgifter er blevet skønnet til 10 % af omsætningen. Fakturaen på 7.500 kr. fra [virksomhed9] fra 2020 indeholdes i de skønsmæssige driftsudgifter.
Vi har tidligere takseret din personlige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 til henholdsvis 160.000 kr. og 180.000 kr. Vi vurderer, at der ikke er tale om anden personlig indkomst, men om overskud af virksomhed.
Vi har tidligere takseret dit overskud af virksomhed for indkomståret 2021 til 120.000 kr. Beløbet er modregnet i vores opgørelse.
På baggrund af ovenstående har vi opgjort virksomhedens resultat og forhøjelse således:
Indkomstår | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | I alt |
Indsætninger inkl. moms | 954.448 | 787.698 | 346.183 | 1.768.454 | 3.856.784 |
Omsætning ekskl. moms | 763.559 | 630.158 | 276.947 | 1.414.763 | 3.085.427 |
Vareforbrug | 43.672 | 106.967 | 67.021 | 704.905 | 922.565 |
Skønsmæssig driftsudgifter | 76.356 | 63.016 | 27.695 | 141.476 | 308.543 |
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomheden | 643.531 | 460.175 | 182.231 | 568.382 | 1.854.319 |
Tidligere taksation | 160.000 | 180.000 | 120.000 | 460.000 | |
Forhøjelse | 643.531 | 300.175 | 2.231 | 448.382 | 1.394.319 |
Vi forhøjer din personlige indkomst for indkomstårene 2018-2021 med henholdsvis 643.531 kr., 300.175 kr., 2.231 kr. og 448.382 kr.
Overskud af virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og udgør personlig indkomst i henhold til personskattelovens §§ 3 og 4. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.
(...)”
Frister
Skat
Fristen for ændring af den skattepligtige indkomst for 2018 er den 1. maj 2022 ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan fristen i § 26 fraviges, hvis den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne
har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, indeholder en reaktionsfrist i fristreglerne, således at varslingen
af den ekstraordinære ansættelse af indkomsten skal ske senest 6 måneder fra kundskabstidspunktet.
Det er vores opfattelse, at der er handlet mindst groft uagtsomt, jævnfør skatteforvaltningslovens §
27, stk. 1, nr. 5, ved at have undladt at oplyse skattemyndighederne om din virksomhed, hvor du
ikke kun kontinuerlig har foretaget et væsentligt antal salg af antikviteter i 2018, men ligeledes et
væsentligt antal indkøb.
Vi modtog salgsbilag fra dig den 28. marts 2023. Først på dette tidspunkt havde vi tilstrækkelige
oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse. Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, er således overholdt med.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, der er varslet af told- og
skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Vi har afsendt forslaget den 24. april 2023. Vores afgørelse sker derfor inden for 3 måneders fristen.
(...)”
Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2018-2021, og at skatteansættelserne for disse indkomstår skal nedsættes.
Klageren har anført:
”(...)
Kære skatteankenævn. Jeg vil klage over afgørelsen af 9 juni 2023, hvor jeg er dømt for at drive privat virksomhed.
Det er jeg fuldstændig uforstående over for. I afgørelsen hæfter de sig ved jeg har haft en lageromkostning af 12.000 kr. ydermere hæfter de sig ved jeg har beholdt en gammel email adresse som jeg har haft i et firma der gik konkurs 2012. Der er ikke tale om nogen virksomhed overhovedet. Jeg har ikke penge til advokat eller revisor, men har været yderst samarbejdsvillig med oplysninger til skattestyrelsen. Jeg vil gerne indkaldes til et møde, da sagen har lagt mit liv i ruiner.
(...)
Jeg vil vedhæfte sagen på 19 sider.
Jeg er en privat person, der bor hos min mor. Jeg ejer intet overhovedet. Har ingen penge og har intet arbejde og er gået ned med stress. Bortset fra det har jeg heller ikke nogen bank, og modtager ingen offentlige ydelser, men bliver forsørget af min 80 årige mor.
Sagen handler om at jeg i 2017 modtager 2.400.000 kr. for en lejlighed som jeg havde lejet i [adresse3], siden 1996. Den bliver jeg købt ud af. og det er [virksomhed10] advokat kontor, der hjælper mig med handelen. Det skal siges det lejemål jeg beboede var 323 m stort til meget billig husleje. De penge jeg modtager for afståelse af lejligheden bruger jeg til indskud i lejligheden i [by2]. Og møblere den med møbler, for at pengene ikke skal smuldre.
(...)”
Klageren har den 6. maj 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Til trods for at jeg har indleveret alle tilgængelige dokumenter, fastholder jeg min uenighed omkring påstanden om, at jeg har drevet en virksomhed. Jeg er forvirret over de opkrævede momsbetalinger og andre pålagte afgifter, da jeg ikke kan genkende nogen aktiviteter relateret til en virksomhed.
(...)”
Retsmøde
Skattestyrelsen er den 27. maj 2024 fremkommet med en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, og har anført:
”(...)
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af, at klager har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen tiltræder endvidere Skatteankestyrelsens indstilling til hjemvisning af det skønnede resultat af virksomheden med følgende bemærkninger.
Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset klager for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed, og har som følge heraf forhøjet resultatet af klagers virksomhed for indkomstårene 2018-2021.
(...)
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne udgør salg af private ejendele, der ikke skal henføres til klagers skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen har lagt vægt på hyppigheden af indsætningerne og betalingerne og på den samlede størrelse på transaktionerne. Det er også henset til, at klager tidligere har været registreret med virksomhed med salg af antikviteter og genbrugsvarer. Herudover har vi lagt vægt på en indsætning med posteringsteksten ”faktura af 28.2.2018”, og at klager har handlet med personer og virksomheder, der handler eller har handlet med antikviteter.
Klagers forklaring om, at nogle af indsætningerne fra [virksomhed2] ApS er lån, kan ikke føre til et andet resultat, idet klager ikke har kunne dokumentere, at der ligger et reelt gældsforhold.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, hvilket bl.a. kan udledes af U.2011.1599 H, SKM2024.109.BR og LSR2023.17-0091140.
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde. Dette er også henset til, at klager har tilkendegivet, at nogle af overførslerne var lån, og andre var salg, samt at klager tidligere har ejet [virksomhed1] A/S sammen med ejeren af [virksomhed2] ApS.
Det er derfor vores vurdering, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse klager for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og foretage en skønsmæssig ansættelse af resultatet af klagers uregistrerede virksomhed.
Skøn over virksomhedens resultat / Hjemvisning
Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtig. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, er overskud af virksomhed skattepligtig og udgør personlig indkomst efter personskattelovens §§ 3 og 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et skattemæssigt årsregnskab og regnskabsmateriale i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Af skattekontrollovens § 74, stk. 2, fremgår, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke ved oplysningsfristens udløb har givet told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen, kan der foretages en skatteansættelse skønsmæssigt.
Da klager ikke har indsendt regnskabsmateriale, der opfylder kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, er det ikke muligt at fastsætte klagers skattepligtige indkomst, hvorfor det er berettiget, at indkomsten opgøres skønsmæssigt.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Anskaffelsessummerne for næringsaktiver fratrækkes indkomsten efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan næringsdrivende personer vælge at opgøre værdien af deres varelager til indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende, jf. varelagerlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Skattestyrelsen har forhøjet klagers personlige indkomst for indkomstårene 2018-2021 med i alt 1.394.319 kr.
Skattestyrelsen har i sin opgørelse af virksomhedens omsætning medtaget indsætningerne, der fremgår i bilag 1 til den påklagede afgørelse, eksklusive moms. Skattestyrelsen har på baggrund af de af klager fremsendte købsbilag opgjort en gennemsnitlig bruttoavance til 75,8 %, hvorefter der godkendes fradrag for vareforbrug svarende til 24,2 % af omsætningen. Herudover har Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsat klagers driftsudgifter til 10 % af omsætningen, som der gives fradrag for.
Skatteankestyrelsen har i deres forslag til afgørelse indstillet til hjemvisning af dette punkt, idet de finder, at Skattestyrelsen ikke ved opgørelsen har taget højde for, at virksomheden på baggrund af indkøb af antikviteter i 2017 havde et primovarelager i 2018, der blev solgt i de efterfølgende indkomstår.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det skønnede resultat er behæftet med fejl, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling på dette punkt. Vi er enige i, at klager har dokumenteret, at han i indkomståret 2017 har købt antikviteter for 1.019.931 kr.
Skatteankestyrelsen indstiller, at Skattestyrelsen skal lave en varelageropgørelse pr. 1. januar 2018, der tager højde for indkøbene i 2017. Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er muligt at lave en varelageropgørelse, da vi ikke har fuldstændige oplysninger om antikviteter i klagers beholdning, hvilket Skattestyrelsen også har gjort opmærksom på i afgørelsen af 9. juni 2023 side 9. Det skal desuden bemærkes, at klager gentagne gange er blevet bedt om at fremsende de relevante købs- og salgsbilag, men at det er oplyst, at dette ikke har været muligt for klager.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de dokumenterede køb i indkomståret 2017 bør indgå i det samlede skøn, idet dog bemærkes, at der allerede er givet et skønsmæssigt fradrag på 25 % + 10 % af omsætningen.
Skattestyrelsen tiltræder hjemvisning, men finder ikke, at der bør stilles krav om opgørelse efter varelagerloven, idet en sådan opgørelse umiddelbart ikke anses for mulig på foreliggende grundlag.
Formalitet
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Frist for ændring af den skattepligtige indkomst for 2018 var således den 1. maj 2022.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt at oplyse skattemyndighederne om sin virksomheds resultat. Skattestyrelsen kom i besiddelse af oplysningerne til vurdering af grundlaget for en ekstraordinær genoptagelse ved modtagelse af det fremsendte materiale af 27. marts 2023. Da Skattestyrelsen allerede den 24. april 2023 sendte et forslag til afgørelse, er varslingsfristen på 6 måneder overholdt. Fristen på 3 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er ligeledes overholdt, da afgørelsen blev sendt den 9. juni 2023.
Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort lignings frist, hvorefter der alene kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel er udsendt senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den korte ligningsfrist er reguleret i bekendtgørelse 1305 af 14. november 2018 og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Personer der modtager et oplysningsskema frem for en årsopgørelse, anses ikke for at have enkelte økonomiske forhold. En skatteyder modtager blandt andet et oplysningsskema, når vedkommende driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
Klager har ikke i indkomstårene 2019-2021 modtaget et oplysningsskema, da han ikke har drevet en registreret virksomhed. Skattestyrelsen finder fortsat og i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at det er de reelle omstændigheder omkring en persons økonomiske forhold, der er afgørende for, hvilke regelsæt man er omfattet af. Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, skulle han have modtaget et oplysningsskema, hvorfor klager ikke er omfattet af den korte ligningsfrist.
(...)”
Klageren er den 28. maj 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Jeg er fortsat fuldstændig uforstående over for den vurdering, I er nået frem til. I giver udtryk for, at jeg ikke har indleveret de relevante dokumenter, hvilket ikke er korrekt. Jeg kan se, at jeg har indsendt 476 sider, alt hvad jeg har kunne frem skaffe. og jeg har fået besked på, at jeg har været yderst samarbejdsvilling og hjælpsom i denne proces.
Det er korrekt, at jeg arbejdede som antikhandler indtil 2013, men dette ophørte derefter. I 2017 købte jeg antikviteter for cirka 1,4 millioner kroner med midler fra salget af en lejlighed. Disse antikviteter blev solgt løbende under covid-19 pandemien, Jeg har ikke haft nogen fortjeneste og ikke drevet forretning.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan I kan nå frem til de tal, I præsenterer, ved blot at konstatere, at der er blevet købt og solgt privat indbo. Ja, der er blevet købt antikviteter for en betydelig sum penge, som jeg derefter solgte, men det betyder ikke, at der har været tale om en indtægtsgivende virksomhed. Jeg har ikke været registreret som antikhandler i over 10 år. Havde jeg været det, kunne jeg have draget nytte af momsfradrag og andre fordele.
Min nuværende økonomiske situation er yderst vanskelig. Jeg er fuldstændig bankerot og forstår ikke, hvordan jeg skal håndtere denne situation uden en mere retfærdig vurdering af sagen.
Jeg vil også gerne påpege, at jeg har en gammel mailadresse, som alle mine familiemedlemmer og venner har, og som jeg ikke har skiftet. Desuden er jeg forvirret over, hvordan I kan mene, at en udgift på omkring 5.000 kroner skulle kunne understøtte en virksomhed, der ifølge jer omsætter for 4-5 millioner. Dette er jeg helt uforstående overfor.
(...)”
Indlæg under retsmødet
Klageren fastholdt påstanden om, at han ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2018-2021, og at skatteansættelsen for disse indkomstår skal nedsættes. Klageren gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at beløbet på 2.400.000 kr., som klageren modtog som kompensation for at fraflytte et lejemål, blev benyttet til køb af indbo til en ny lejlighed, som han senere solgte uden fortjeneste.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Yderligere anførte Skattestyrelsen, at påstanden om hjemvisning af indkomståret 2017 frafaldes, idet Skattestyrelsen ikke har tilstrækkeligt grundlag for at foretage en varelageropgørelse ultimo 2017.
Adspurgt oplyste Skattestyrelsen, at vareforbruget i 2018, 2019 og 2021 er opgjort på grundlag af indsamlede bilag. Vareforbruget for 2020 er skønsmæssigt fastsat svarende til et gennemsnit af de udgifter klageren havde i de forudgående år.
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens indtægter fra salg af antikviteter i indkomstårene 2018 – 2021 udgør indtægter hidrørende fra salg af ejendele, som i medfør af statsskattelovens § 5, litra a, ikke skal henregnes til klagerens skattepligtige indkomst.
Såfremt salget af antikviteter ikke kan anses for at være undtaget beskatning, skal Landsskatteretten tage stilling til, om der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed fra salg af antikviteter, og i givet fald om der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med senere ændringer).
Efter statsskattelovens § 5, litra a, skal formueforøgelse, der fremkommer ved, at den skattepligtige sælger ejendele, ikke medregnes til indkomsten, forudsat at disse salg ikke sker som led i næring.
Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske erhvervelse af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Udøvelse af næringsvirksomhed anses for udøvelse af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan næringsdrivende personer vælge at opgøre værdien af deres varelager til indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende, jf. varelagerlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag, jf. Østre Landsrets dom af den 23. august 2013, offentliggjort i SKM2013.613.ØLR.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, (nu § 6, stk. 1, nr. 1) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Hvis det konstateres at en skatteyder har drevet næringsvirksomhed med køb og salg af en bestemt type aktiver, gælder en formodning for, at alle klagerens køb og salg af den pågældende type aktiver sker som led i næringsvirksomheden. Formodningen kan afkræftes, hvis klageren fremlægger objektiv dokumentation for, at et konkret aktiv ikke henhører og aldrig har henhørt under næringsformuen. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. juni 1985, offentliggjort i U1985.725.H samt Højesterets dom af 27. juni 1985, offentliggjort i U1985.763.H.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H. Objektive kendsgerninger kan bestå i form af et underskrevet og dateret gældsbrev, der er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og som er er underbygget af at lånebeløbene er overført til og fra pengeinstitutter.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel herom er udsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være sket senest den 1. august samme år.
Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en kort frist for skatteansættelse, hvorefter der alene kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis varsel herom er udsendt senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Denne korte frist er reguleret i bekendtgørelse nr. 1305. af 14. november 2018 og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Personer der modtager et oplysningsskema frem for en årsopgørelse, anses ikke for at have enkelte økonomiske forhold.
En skatteyder modtager bl.a. et oplysningsskema, når vedkommende driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvilket følger af bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 § 1, stk. 2, nr. 1.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår:
”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, (...) foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”
Det følger herefter af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,1. pkt., at ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.
Kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, 1. pkt., er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Det fremgår af Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR, at kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren i indkomstårene 2018 – 2021 har modtaget indsætninger for 3.856.784 kr. på sine konti, der hovedsageligt stammer fra ind- og udenlandske auktionshuse eller i øvrigt vedrører handel med antikviteter.
Derudover har klageren foretaget betalinger fra sin konto til ind- og udenlandske auktionshuse i indkomstårene 2018 – 2021 for 1.588.601 kr.
Det lægges til grund, at indsætningerne på 3.856.784 kr. og de foretagne betalinger på 1.588.601 kr. vedrører klagerens køb og salg af antikviteter i disse indkomstår. Heraf er det ved de af klageren indsendte bilag dokumenteret, at klageren erhvervede 55 antikviteter for 911.850 kr. og solgte 51 antikviteter for 1.686.610 kr.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren i indkomstårene 2018 – 2021 har indkøbt og solgt antikviteter med det formål at opnå økonomisk overskud, og at klagerens salg af antikviteter derfor henhører til klagerens næringsvej. Indtægterne fra salg af antikviteter er derfor ikke undtaget beskatning i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren i indkomstårene 2018 – 2021 har handlet med antikviteter i et omfattende og systematisk omfang. Klageren har desuden handlet med andre personer og virksomheder, der handler eller har handlet med antikviteter, og har blandt andet foretaget en betaling med teksten ”[person3] udbetaling fra auktion”, ligesom klageren har modtaget en indsætning på sin konto med angivelse af ”faktura af 28.2.2018”.
Hertil kommer, at klageren har de nødvendige professionelle kompetencer til at handle med antikviteter, idet klageren tidligere og over en lang årrække har drevet virksomheder med antikvitetshandel.
Det regnskabsmateriale, som klageren har fremlagt, opfylder ikke kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor det ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af klagerens skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen med rette har tilsidesat regnskabet og fastsat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Da klageren i indkomstårene 2018 – 2021 således har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, påhviler det klageren at godtgøre, at indsætningerne på klagerens konti stammer fra salg af ejendele, der er undtaget beskatning. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.
Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at en række øvrige indsætninger vedrører lån optaget hos [person1]. Klagerens forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold. Låneforholdet er således ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, der indeholder oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling.
Landsskatteretten finder det derfor ikke godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.
Skattestyrelsens skøn over virksomhedens resultat
Skattestyrelsen har i forbindelse med fastsættelsen af virksomhedens skønnede resultat ikke taget højde for, at en del af klagerens indkøbte antikviteter i 2017 blev solgt i de efterfølgende indkomstår, hvorfor salget af disse antikviteter ikke er medregnet til virksomhedens vareforbrug i indkomstårene 2018 – 2021.
Klageren har fremlagt bilag for 1.019.931 kr., der kan afstemmes med konkrete posteringer på klagerens konto. Det er på den baggrund dokumenteret, at klageren i indkomståret 2017 købte antikviteter for dette beløb.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens skøn over virksomhedens resultat er behæftet med fejl, idet der ikke ved opgørelsen er taget højde for, at virksomheden på baggrund af indkøbte antikviteter i 2017 havde et primo varelager i 2018, der blev solgt i de efterfølgende indkomstår.
Skattestyrelsen skal derfor lave en skønsmæssig varelageropgørelse pr. 1. januar 2018, der tager højde for indkøbene i 2017. Opgørelsen skal herefter indgå i virksomhedens skønnede vareforbrug i indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021 og dermed i virksomhedens skattemæssige resultat.
Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at der er betydelige forskelle i de bruttoavancer, der følger af Skattestyrelsens ansættelser, herunder er bruttoavancen for 2018 meget betydelig.
På baggrund af ovenstående hjemvises Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling på dette punkt.
Der ses ikke i øvrigt at være grundlag for at anfægte Skattestyrelsens skøn, herunder virksomhedens skønnede omsætning og skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter på 10 % af virksomhedens omsætning.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på disse punkter.
Formalitet
Klageren modtog i indkomståret 2018 et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse. Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2018 udløb den 1. maj 2022. Skattestyrelsen udsendte varsel efter denne frist. Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelsen for indkomståret 2018, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-9 er til stede.
Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse skattemyndighederne om sin virksomheds resultat, idet undladelsen har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en urigtig ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for indkomståret 2018, jf. § 27, stk. 1, nr. 5. Det forhold, at klageren gør gældende, at han ikke har drevet virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen kom for indkomståret 2018 i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse ved modtagelsen af det senest fremsendte materiale den 27. marts 2023, og herefter udsendte forslag til afgørelse den 24. april 2023. Landsskatteretten finder således, at varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Fristen på tre måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, da afgørelsen er sendt den 9. juni 2023.
Klageren modtog ikke for indkomstårene 2019-2021 et oplysningsskema, da klageren ikke var registreret som indehaver af en virksomhed, men modtog en årsopgørelse, som er tilfældet for personer, der er omfattet af en kort frist for skatteansættelse.
Det er imidlertid de reelle omstændigheder omkring en persons økonomiske forhold, der er afgørende for, hvilke regelsæt man er omfattet af. Klageren burde have modtaget et oplysningsskema, fordi han drev selvstændig erhvervsvirksomhed, og han er derfor ikke omfattet af den korte frist.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at fristen for at varsle ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2019 var den 1. maj 2023, fristen for indkomståret 2020 var den 1. maj 2024, og fristen for indkomståret 2021 er den 1. maj 2025. Skatteansættelsen skal være sket senest den 1. august i henholdsvis 2023, 2024 og 2025.
Skattestyrelsen udsendte varsel om ændring af ansættelsen af den skattepligtige indkomst den 24. april 2023 og traf afgørelse den 9. juni 2023, hvormed varslingen og skatteansættelsen for indkomstårene 2019-2021 er sket inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.