|
|
Kendelse af 18-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025
Journalnr. 23-0070859
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 | |||
Overskud af virksomhed | 336.016 kr. | 255.202 kr. | Forhøjes til 343.824 kr. |
Anden personlig indkomst | 266.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren i indkomståret 2021 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden "[virksomhed1]" med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret med opstartsdato den 1. januar 2018 med branchekoden "960210 Frisørsaloner". Virksomheden har været registreret med bibranchen "477110 Tøjforretninger" i perioden 1. januar 2018 til 30. august 2021.
Overskud af virksomhed
Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren for indkomståret 2021 har selvangivet virksomhedsoverskud på 255.202 kr. før AM-bidrag.
Klagerens repræsentant har for Skattestyrelsen fremlagt en resultatopgørelse, hvoraf fremgår, at der i indkomståret 2021 var et resultat efter renter på 253.689 kr.
Det fremgår endvidere af virksomhedens resultatopgørelse, at der har været en omsætning i indkomståret 2021 på 803.399 kr., bestående af en omsætning på 686.777 kr. og en Covid 19-hjælpepakke på 116.622 kr.
Af virksomhedens resultatopgørelse fremgår, at virksomheden har bogført aktiver for i alt 139.822 kr. og passiver for i alt 123.455 kr.
Det fremgår endvidere af virksomhedens resultatopgørelse, at klageren har beregnet en privat andel af telefon på 2.400 kr. for indkomståret 2021, der er bogført som en udgift.
Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2021, at klageren har modtaget lønrefusion på 11.606 kr. fra [by1] Kommune.
Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der den 27. december 2021 er en postering på 11.606 kr. med posteringsteksten "LØNREF LT[...]".
Af klagerens bankkontoudtog fremgår videre følgende posteringer vedrørende lønudbetalinger:
Dato | Posteringstekst | Beløb |
13. september 2021 | Løn til [person1] | -6.207,10 |
30. september 2021 | Løn til [person1] | -7.808,60 |
1. oktober 2021 | Løn til [person1] | -7.808,60 |
1. november 2021 | Løn til [person1] | -7.772,50 |
30. november 2021 | Løn til [person1] | -7.772,50 |
I alt | -29.560,70 |
Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der den 4. oktober 2021 er modtaget 7.808,60 kr. med posteringsteksten "FEJL".
Ifølge Skattestyrelsens afgørelse er der til eIndkomst indberettet lønudgifter syv gange i indkomståret 2021 med en beregnet nettoudbetaling på i alt 46.452 kr.
Det fremgår af virksomhedens saldobalance for 2021, at klageren har foretaget private hævninger for i alt 16.227,88 kr.
Af klagerens bankkontoudtog fremgår følgende posteringer:
Dato | Posteringstekst | Hævning |
31. maj 2021 | Til privat konto | -5.000 |
14. juni 2021 | Til privat | -1.500 |
31. august 2021 | Til privat konto | -10.000 |
Af de fremlagte kontospecifikationer for konto 5810 "Kassebeholdning" for indkomståret 2021 fremgår i alt 62 posteringer med teksten "Kontant". Posteringerne er dateret fra den 1. juli 2021 til den 30. december 2021 og er på beløb mellem 100 kr. og 1.290 kr. og beløber sig til i alt 30.148 kr.
Klagerens repræsentant har den 16. september 2024 fremlagt en kasseoptælling og z-bon fra virksomheden. Kasseoptællingen og z-bonnen er dateret den 1. juli 2024.
Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der den 1. december 2021 er indbetalt 20.000 kr. via pengeautomat (kontanter). Skattestyrelsen har skønnet virksomhedens kontantsalg til at være i alt 9 % af den totale transaktionsværdi på baggrund af en analyse foretaget af Danmarks Nationalbank, svarende til i alt 66.846 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen beregnet kontantsalget således:
Omsætning jf. bankkonto | 691.883 |
Heraf kontant indsat på bankkonto | -16.000 |
Netto digital betaling | 675.883 |
Beregnet kontantsalg | 66.846 |
Heraf medtaget | -16.000 |
Yderligere kontantsalg | 50.846 |
Anden personlig indkomst
Det fremgår af klagerens R75, at klageren i indkomståret 2021 har været registreret som sekundær ejer, ej bruger af en Volkswagen Passat med registreringsnummeret [reg.nr.1].
Det fremgår endvidere af klagerens ægtefælles R75, at ægtefællen i indkomståret 2021 har været registreret som primær ejer og bruger af Volkswagen Passat med registreringsnummer [reg.nr.1].
Skattestyrelsen har beregnet klagerens husstands privatforbrug til 3.061 kr. før korrektioner.
Skattestyrelsen har beregnet et privatforbrug på 72.656 kr. baseret på de tal, klagerens repræsentant har fremsendt til Skattestyrelsen, samt Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.
Skattestyrelsen har efterfølgende korrigeret klagerens privatforbrug ud fra tal fra Danmarks Statistik via en udsøgning med følgende kriterier:
| · | FU03 |
| · | Forbrugsgruppe: Forbrug i alt |
| · | År: 2020 |
| · | Husstand: Gifte under 60 år uden børn |
| · | Prisenhed: Løbende priser |
| · | Privatforbrug for 2020: Kr. 331 729 |
Skattestyrelsen har omregnet dette beløb i prisberegner til 2021-pris og skønsmæssigt ansat klagerens husstands privatforbrug til i alt 338.000 kr.
Det fremgår af udsøgning på Danmarks Statistik med samme søgekriterier for år 2021, at et gennemsnitligt privatforbrug er på 347.219 kr.
Klagerens husstand bestod i indkomståret 2021 af to voksne og tre børn. Børnene er født i 2005, 2009 og 2015.
Klagerens repræsentant har fremlagt en betalingsoversigt, hvorpå klagerens husleje for juni 2021 er specificeret. Det fremgår af betalingsoversigten, at nettohuslejen er 7.017 kr., at der er a/c varme, a/c el og antenne for i alt 1.495 kr., og at boligstøtte udgør 3.654 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021 til 336.016 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonto og klagerens anden personlige indkomst til 266.000 kr. på baggrund af et uantageligt lavt privatforbrug.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:
"(...)
Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, idet der forekommer differencer i det selvangivne.
Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998).
Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af Skattekontrollovens § 74, stk. 2.
Vi har modtaget en bogføringsbalance fra C5 for perioden 1/1-7/7 og en bogføringsbalance fra Economic for perioden ?? (vides ikke) til 31/12 2021. Vi har ikke modtaget et skatteregnskab eller et samlebilag.
Vi har fremsendt et forslag den 3. maj 2023 med en skønsmæssig ændring af indkomsten, da vi tilsidesætter regnskabsmaterialet.
Vi har ikke kunnet afstemme det selvangivne med de indsendte bogføringsbalancer. Vi har ikke kunnet afstemme selvangivet resultat med bogføringsbalancerne, og vi har ikke kunnet afstemme de indberettede regnskabsoplysninger med bogføringsbalancerne.
Den 16. maj 2023 bliver vi kontaktet af et familiemedlem, på dine vegne. Han sørger for at revisor fremsender materiale. Vi modtager noget materiale fra revisor samme dag.
Den 31. maj 2023 har vi modtaget det sidste materiale til brug for gennemgangen af det selvangivne.
Der selvangives et overskud af virksomheden med 255.202 kr., men jf. regnskabet er resultatet af virksomheden før renter på 252.176 kr.
Vi har gennemgået regnskabet, og sammenlignet det med det bogføringsmateriale vi tidligere har modtaget. Der er følgende uoverensstemmelser:
Resultatopgørelsen
Egen andel af telefonudgifter er medtaget som udgift på 2.400 kr. i stedet for som en indtægt, og beløbet skal derfor tilbageføres med 4.800 kr. som indtægt.
Der mangler at blive indtægtsført, den modtagne og dataoplyste lønrefusion på 11.606 kr.
Der er indberettet lønudgifter syv gange til eIndkomst (beregnet nettoudbetaling på 46.452 kr.), men if. bankkontoudtogene er der kun betalt/hævet til lønudgifter 5 gange på i alt 37.369 kr. Vi forudsætter, at de manglende hævninger af lønudgifter, som altså ikke ses på bankkontoen, derfor er betalt med kontanter. Vi medtager differencen som skønsmæssigt yderligere omsætning på 9.083 kr.
Omsætningen ekskl. moms if. regnskabet er oplyst til 686.777 kr. Iflg. indsætningerne på bankkontoen udgør omsætningen 691.883 kr. ekskl. moms Der er if. bankkontoudtogene kun indbetalt kontanter til banken én gang i hele 2021, som er medtaget som omsætning i vores beregninger. Den 27. december 2021 er der indbetalt 20.000 kr. i kontanter på bankkonten. Det er vores opfattelse, at virksomheden har modtaget kontante betalinger, i det mindste som det gennemsnitlige kontantsalg som opgjort af Danmarks Nationalbank.
Kontantsalget for 2021 er skønnet ud fra det digitale salg samt en analyse foretaget af Danmarks Nationalbank, offentliggjort i "Der bliver længere mellem kontantbetalinger" af 26. februar 2020. Her oplyses at 12 pct. af handlerne i fysisk handel i 2021 blev foretaget kontant. Hvilket svarer til 9 % af den totale transaktionsværdi. https://www.nationalbanken.dk/[...].pdf
Vi beregner dermed kontantsalget sådan:
Omsætning jf. bankkonto | 691.883 | 691.883 |
Heraf kontant indsat på bankkonto | -16.000 | |
Netto digital betaling | 675.883 | |
Beregnet kontantsalg | 66.846 | |
Heraf medtaget | -16.000 | |
Yderligere kontantsalg | 50.846 | 50.846 |
Omsætning (skøn) i alt | 742.729 | |
Lønudgifter skønnet betalt med kontanter | 9.083 | |
Omsætning if. regnskabet | -686.777 | |
Forhøjelse af omsætningen | 65.035 |
Statusposter
Under regnskabsoplysninger er der som sagt angivet varelager ultimo på 68.251 kr., men af regnskabet fremgår det, at varelageret ultimo er på 35.056 kr. Men if. resultatopgørelsens beregninger over vareforbrug, bør varelageret ultimo være på 70.072 kr.
Egenkapitalen er under regnskabsoplysninger oplyst til 258.873 kr., men if. regnskabet er egenkapitalen opgjort til 249.208 kr.
Balancesummen er under regnskabsoplysninger oplyst til 328.959 kr., men if. regnskabet er balancesummen 319.294 kr.
Der er desuden differencer i regnskabet på primo tallene for aktiver og passiver. Der er primo oplyst aktiver på 139.822 kr. og passiver på 123.455 kr. Det vil sige en difference på 16.367 kr. Det samme gør sig gældende for regnskabet over ægtefællens virksomhed, hvor aktiver er oplyst til 0 kr. men passiver er oplyst til 5.149 kr. Din ægtefælles regnskab er anvendt i forbindelse med beregning af privatforbrug.
Der mangler poster i regnskabet som skyldige A-skatter m.v.
Vi har med ovennævnte gennemgang af regnskaberne og manglerne i samme, opgjort virksomhedens resultat sådan:
omsætning | 691883 | |
kontant salg | 50846 | |
løn betalt kontant | 9083 | |
covid 19 | 116622 | |
868434 | ||
varekøb | -380882 | |
VL primo | -35036 | |
VL ultimo | 70072 | 35036 |
kundepleje | -2652 | |
Eget vareforbrug | 5177 | |
525113 | ||
Løn | -70570 | |
Lønrefusion | 11606 | |
Salgsomk | -2266 | |
lokale | -111183 | |
Administration | -21484 | |
egen andel tlf | 4800 | |
336016 |
Vi ændrer derfor det selvangivne resultat fra 255.176 kr. til 336.016 kr. jf. statsskattelovens §4 og §6.
Privatforbrugsberegninger
Vi har med baggrund i de tal, der er oplyst i regnskaberne for både din og din ægtefælles virksomhed, og de tal der er selvangivet, samt forhøjelsen af virksomhedens overskud på 80.814 kr. beregnet privatforbruget. Se vedlagte.
De tal vi har modtaget, og som er medtaget i regnskaberne fra jeres revisor er unøjagtige/ikke korrekte. Vi har derfor korrigeret i det omfang, vi har kunnet på de tal, vi har modtaget.
Dermed kan vi beregne et privatforbrug på ca. 72.000 kr., som er alt for lidt, når der henses til at familien består af 2 voksne og 3 børn født i 2005, 2009 og 2015.
Vi har undersøgt hvad huslejen koster på [adresse1] i [by1]. Iflg. [andelsboligforeningen] udgør 2023 huslejen 6.629 kr. Vi skønner derfor, at huslejen i 2021 var på 6.000 kr. Derudover skønner vi, at den månedlige udgift til el, vand og varme udgør 1.500 kr. Dvs. at der til husleje, el, vand og varme i 2021 er udgifter på skønnet 90.000 kr. Da privatforbruget er beregnet til 72.000 kr., er der således ikke likvider til alle andre leveomkostninger.
Til beregning af forventet privatforbrug har vi taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks data fra indkomståret 2020, som herefter er reguleret med forbrugerindekstallet for 2021.
Udsøgning hos Dk-statistik
| · | FU03 |
| · | Forbrugsgruppe: Forbrug i alt |
| · | År: 2020 |
| · | Husstand: Gifte under 60 år uden børn |
| · | Prisenhed: Løbende priser |
| · | Privatforbrug for 2020: Kr. 331 729 |
| · | Omregnet i prisberegner til 2020: Kr. 331 729 (2020) x prisberegner = kr. 337.872,13 |
Oprundet til kr. 338.000.
Vi anvender ovennævnte oplysninger for et ægtepar uden børn, og ansætter derfor familiens privatforbrug skønsmæssigt til 338.000 kr., heraf udgør husleje m.v. 90.000 kr., og til rest er der 248.000 kr. til mad, forsikringer, Børnepasning, fritidsaktiviteter, bildrift af 2 biler, ferier, tandlæge, tøj osv. Da den selvangivne indkomst og beregnet yderligere overskud af virksomhed, giver mulighed for et beregnet kontant privatforbrug på ca. 72.000 kr., forhøjer vi derfor indkomsten yderligere med skønsmæssigt 266.000 kr. (forskellen mellem 338.000 kr. og 72.000 kr.).
(...)"
Skattestyrelsen har den 8. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til det af repræsentanten fremsendte materiale:
"(...)
Vi har følgende kommentarer til det indsendte materiale:
Klage dateret 31. juli 2023:
Vedr. Skattestyrelsens ændringer af virksomhedens indkomst på i alt 80.813 kr. har rådgiveren påklaget følgende:
Lønudgift kontant 9.083 kr. - forhøjelse af indkomsten da der er bogført netto lønudgifter på 37.369 kr., men if. de indberettede lønninger jf. eIndkomst burde der netto være udbetalt 46.452 kr. Da dette beløb ikke kan findes på bankkontoen eller i bogføringsmaterialet, forudsættes det at beløbet er betalt med kontanter. Derfor er indkomsten forhøjet med dette beløb.
Lønrefusion på 11.606 kr. er if. rådgiveren en b-indkomst som [person2] har modtaget personligt. Af R75 fremgår det, at der er tale om virksomhedsindkomst. Beløbet er ikke medtaget under [person2]s personlige indkomst.
Egen andel af telefonudgift på 4.800 kr. Iflg. rådgiveren er der kun én telefon, og [person2] skal kun beskattes af 2.400 kr. Det er korrekt, men i bogføringen er den private andel ikke bogført som en indtægt, men derimod som en udgift. Derfor skal beløbet indtægtsføres 2 gange. Dermed en forhøjelse på 4.800 kr.
Forhøjelsen af personlig indkomst på 266.000 kr., er et skøn foretaget på baggrund af gennemsnitligt privatforbrug for ægtepar (uden børn) opgjort af DK statistik. Der er til afgørelsen medsendt de af Skattestyrelsen beregnede privatforbrug - regneark. Medsendt af rådgiveren til Skatteankestyrelsen, som er benævnt "ændring regnskab", og det andet regneark er benævnt "yderligere ændring".
Rådgiveren oplyser, at familien på 2 voksne og 3 børn (født i 2005, 2009 og 2015) dagligt spiser hos ægtefællens forældre. Det har ikke været muligt at kontrollere, at forældrene har mulighed for at bespise [person2]s familie på 5, idet vi ingen oplysninger i folkeregistret har, om ægtefællens forældre. Det omtalte budget er ikke fremsendt til Skattestyrelsen.
Rådgiveren oplyser desuden, at den ældste søn født 13.09.05 bidrager til husholdningen med sin løn. Han arbejdede i 2021 hos [andelsboligforeningen], og fik 2.846 kr. udbetalt i hele indkomståret. Rådgiver oplyser desuden, at samme søn medbringer madvarer fra sit arbejde, som er datoudløbet. Da sønnen arbejder hos Andelsboligforeningen, anser vi det som usandsynligt, at han har kunnet bidrage væsentligt til husholdningen med madvarer.
Klage modtaget hos Skattestyrelsen den 21. august 2023 (udateret):
Ændring af den personlige indkomst. Til skattestyrelsen skøn over huslejen på 90.000 kr., har rådgiver nu fremsendt en opgørelse hvoraf det fremgår at huslejen inkl. lys og varme udgør 102.252 kr. Desuden oplyser han, at boligsikring er på 3.654 kr. His der er modtaget boligsikring hele året i
den størrelsesorden, er der modtaget boligsikring på 43.848 kr., som Skattestyrelsen ikke har taget højde for, da oplysningen ikke tidligere er fremsendt. Dvs. nettohusleje på 58.404 kr., hvor privatforbruget beregningsmæssigt ville være større med 43.848 kr., og dermed ville skønnet på 266.000 kr. være det mindre.
Ændring af virksomhedens resultat:
Rådgiver mener ikke, at den beregnede kontante omsætning skal medtages, da alt bliver slået i kassen. Vi har konstateret, at den bogførte omsætning ikke kan afstemmes til indbetalingerne, der sker til bankkontoen. Derfor har vi opgjort omsætningen ud fra bankkontoens indsætninger, herunder 16.000 kr. i kontanter. Vi har dog en formodning for, at når den bogførte omsætning ikke svarer til de indbetalinger, der sker til bankkontoen, så mangler der at blive bogført omsætning. Vi medtager omsætningen fra bankkontoen, og tillægger skønnet kontantsalg. Dermed beregner vi yderligere omsætning på 50.846 kr.
Rådgiver mener, at hans aktiver og pasiver stemmer overens primo 2021. Jfr. vedlagte regnskab ses, at dette ikke er korrekt.
Forslaget af 19. juni 2023 er ikke påklaget. Afgørelse er truffet den 11. juli 2023.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed skal ansættes til det selvangivne, og at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst.
Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende til støtte herfor:
"(...)
Vedr. fastsættelse med en forhøjelse af indkomsten 2021 med kr. 266.000 kan dette ikke accepteres. Vi ved intet om hvor de kommer fra.
Vi vil derfor klage over det og det er fremkommet ud fra nogle tal fra en Dk - statistik og ikke reelle forudsætninger. Hvor der er oprundet til kr. 338.000 som at der skrives at bildrift af 2 biler hvor den ene er i virksomheden.
Der kan oplyses at [person2], Ægtefælle og 3 børn spiser hos hans forældre hver dag til aften. De bor lige i nærheden af dem. Budget vedlagt. Der kan tilføjes at den ældste søn betaler mad med de penge han tjener. Han køber mange gange de tilbud med [virksomhed2] og nogle gange har f.eks. Fået mælk med hjem fra hvor han arbejder fordi ellers skulle det bare smides ud da det var datoudløbet.
Det næste punkt at der skrives Lønudgift udbetalt kontant på kr. 9.083 og det er der ikke. Der var i en periode en i praktik udsendt og afregnet fra Kommunen. Dette skal ikke medregnes til omsætningen.
Der skrives At der er en lønrefusion på kr. 11.606. Det er en B-indkomst Heviin har modtaget personligt og skal ikke indgå i virksomheden da der ikke skal betales AM-Bidrag af
Der er beregnet egen andel tlf. på kr. 4.800 men [person2] har kun en tlf.
(...)"
Klagerens repræsentant har den 20. august 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:
"(...)
Vi har været ved at gennem gå det mere i detajler og har følgende til nogle af punkterne:
Vedr. husleje er det fejl i beregningen for PBS udskrift viser følgende (vedhæftet 1 stk.)
Husleje KR. 7.017,00
Varme a/c kr. 864,00
El a/c KR. 480,00
Antenne KR. 160,00
Boligsikring KR. -3.654,00
I alt KR. 4.867,00
På årsbasis KR. 58.404,00
Og ikke som beregnet med kr. 90.000,00
Den yderlige kontant omsætning på kr. 50.846 kan vi ikke se hvor den skulle komme fra. Alt hvad der bliver omsat for i salonen bliver tastet ind i kassen.
Der skrives at der primo er aktiver på kr. 139.822 og passiver på 123.455 Det er forkert for det regnskab jeg har indsendt er begge dele på kr. 139.822. Med hensyn til Ægtefældens er aktiver faldet ud af systemet i forbindelse med en opsætning. Men de har ikke indflydelse på det regnskab for 2021 for det er det endelige årsregnskab.
(...)"
Klagerens repræsentant har den 16. september 2024 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
"(...)
Der er aldrig blevet forespurgt om nogle bilag fra nogle steder fra. Alt foregår jvnf. Lovgivningen med afstemninger af kassen hver dag. Vedhæftet eksempel
Løbende bliver der bogført som det skal og det er minimum hver 3 mdr. der bliver bogført.
Med hensyn til tlf. var der i kr. 3.000 inkl. Moms på privat forbrug og der fratrækkes kr. 2.400 exel. Moms i firmaet i regnskabet og momsen reduceres med kr. 600.
Den diff. Der er i lønudgift som er udbetalt er fordi den ikke er udbetalt før end i januar 2022.
Den lønrefusion i skrive om ved vi intet om hvor den er opstået. De er indberegnet i den personlige del af indtægten da der ikke skal betales AM-Bidrag af det. Det kan måske være tale om at det er sygedagpenge til [person2].
Der er ikke taget højde for noget som helst i forbindelse med vores skriv vedr. privatforbrug.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens overskud for indkomståret 2021.
Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om der er grundlag for Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomståret 2021.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de angivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 og § 55, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Hvis den skattepligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger ved oplysningsfristens udløb, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Indkomsten kan forhøjes, hvis det opgjorte privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, f.eks. Højesterets dom af 6. december 2001, offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skattestyrelsen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det oplyste, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne, hvilket fremgår af forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen, jf. byretsdommen af 12. januar 2018, offentliggjort i SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for så vidt tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af dagældende bogføringslovs §§7, stk. 1-3, 8 og 9, stk. 1, fremgår:
"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser.
Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Registreringerne skal, i det omfang der er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
(...)
Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlende størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves det normalt, at lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, er dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves det normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til dommene refereret i SKM2011.208.HR, SKM2013.363.BR, SKM2016.70.BR og SKM2024.179.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Overskud af virksomhed
Klageren har ikke fremlagt indtægts- og udgiftsbilag, der kan dokumentere eller godtgøre den fremlagte bogføring. Bogføringen kan ikke afstemmes til virksomhedens likvide beholdninger i henhold til bankkontoudtog eller kassekladder.
Landsskatteretten finder herefter, at det af klageren fremlagte regnskabsmateriale ikke opfylder kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor det ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af klagerens skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen har haft grundlag til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
Klageren, der driver en frisørvirksomhed, har ikke dokumenteret, at der er benyttet kasseapparat til alle betalinger eller udarbejdet kassekladder i forbindelse med den daglige opgørelse af omsætningen. Det er således ikke muligt at kontrollere, om der er foretaget effektive kasseafstemninger.
Den fremlagte kassekladde er dateret den 1. juli 2024 og kan derfor ikke føre til andet resultat. Denne kassekladde dokumenterer således ikke, at der er foretaget effektive kasseafstemninger i indkomståret 2021.
Det fremgår endvidere af klagerens kontospecifikationer, at der er kontantbetalinger for 30.148 kr. Disse posteringer kan ikke afstemmes med den fremlagte bogføring i virksomheden.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er foretaget nødvendig registrering af virksomhedens transaktioner, og at det derved ikke er muligt at følge pengestrømmen i virksomheden, hvorfor klagerens regnskabsmateriale ikke opfylder kravene i bogføringsloven.
Landsskatteretten finder, at det ikke er sandsynliggjort, at der alene har været betaling med kontanter i indkomståret 2021 for i alt 20.000 kr. inkl. moms. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der har været omsætning for samlet 691.883 kr.
Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen havde grundlag for at forhøje virksomhedens omsætning med et skønnet kontantsalg. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for kontantsalg, hvorfor Landsskatteretten finder, at der kan tages udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks analyse, hvorefter 12 % af alle fysiske handler foretaget i 2021 blev foretaget kontant, svarende til 9 % af den totale transaktionsværdi.
Det, som klagerens repræsentant har anført, kan ikke føre til andet resultat. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for ovenstående forhold.
Telefon
Landsskatteretten finder, at klagerens repræsentants bemærkning om, at klageren alene har én telefon ikke kan føre til andet resultat. Landsskatteretten finder videre, at klagerens repræsentants bemærkning om, at udgiften til telefonen fremgår i virksomhedens regnskab som privatforbrug, ikke er dokumenteret, og derfor heller ikke kan føre til andet resultat.
Landsskatteretten har lagt vægt på at, klagerens privatandel af telefon fejlagtigt er bogført som en udgift på 2.400 kr. Det er derfor korrekt, at der skal ske en dobbelt indtægtsførelse på i alt 4.800 kr., for først at tilbageføre udgiftsbeløbet og derefter foretage den korrekte indtægtsførelse af beløbet.
Lønudgift
Klageren har ikke dokumenteret, hvorfor der er indberettet lønudgifter til eIndkomst syv gange, og der kun på bankkontoudtoget fremgår fem betalinger til lønudgifter. Nettoudbetalingen som fremgår af eIndkomst udgør i alt 46.452 kr., mens lønudbetalingerne ifølge bankkontoudtoget udgør i alt 37.369 kr., svarende til en difference på 9.083 kr.
Landsskatteretten finder, at differencen på den indberettede lønudgift og den fra bankkontoen udbetalte lønudgift er 16.891,30 kr. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der den 4. oktober 2021 er modtaget 7.808,60 kr. med posteringsteksten "FEJL". Retten anser dette for at være en tilbageførsel af dobbeltudbetalt løn.
Retten har herunder lagt vægt på, at der den 30. september 2021 og den 1. oktober 2021 er udbetalt 7.808,60 kr. med posteringsteksterne "Løn til [person1]".
Landsskatteretten finder, at det er sandsynligt, at differencen på 16.891,30 kr. (46.452 kr. - 29.560,70 kr.) er udbetalt kontant som løn, og at der herefter er grundlag for at medtage denne difference som en skønsmæssigt fastsat yderligere omsætning i virksomheden.
Landsskatteretten finder, at klagerens repræsentants bemærkning om, at lønnen først er udbetalt i januar 2022 ikke kan føre til andet resultat og finder derfor, at klagerens indkomst skal forhøjes med 7.808 kr.
Lønrefusion
Klageren har ikke dokumenteret, at lønrefusionen på 11.606 kr. skulle være andet end en lønrefusion.
Landsskatteretten finder, at der er tale om en reel lønrefusion og dermed en virksomhedsindkomst. Landsskatteretten har lagt vægt på, at dette stemmer overens med klagerens R75. Klagerens repræsentants bemærkning om, at der er tale om en B-indkomst for klageren, kan ikke føre til andet resultat. Landsskatteretten finder videre, at klagerens repræsentants bemærkning om, at lønrefusionen muligvis er sygedagpenge til klageren heller ikke kan føre til andet resultat.
Uoverensstemmelser i regnskabet
Klagerens repræsentant har anført, at der ikke er uoverensstemmelser i det indsendte regnskab, og at aktiver og passiver primo og ultimo stemmer. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herfor.
Landsskatteretten finder herefter, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabet. Repræsentantens bemærkninger om, at det til dels skyldes, at klagerens ægtefælles aktiver er forsvundet grundet en systemopsætning, kan ikke føre til andet resultat.
Landsskatteretten forhøjer på denne baggrund Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021 til i alt 343.824 kr.
Anden personlig indkomst
Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2021 skulle udgøre 72.000 kr. efter Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed.
Da husstandens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand har haft midler til rådighed til et rimeligt privatforbrug, finder Landsskatteretten at der er grundlag for, at klagerens anden personlige indkomst for indkomståret 2021 fastsættes skønsmæssigt.
Klagerens repræsentant har anført, at klagerens husstands privatforbrug er lavere end gennemsnittet efter Danmarks Statistik.
Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger husstandens privatforbrug fortsat under gennemsnittet for en husstand af samme størrelse som klagerens. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at husstandens privatforbrug ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning.
Landsskatteretten finder, at det af klagerens repræsentant fremlagte omkring klagerens ældste søns bidrag til husstandens madforbrug udgør en uvæsentlig størrelse, hvorfor det ikke kan ikke føre til andet resultat.
Endvidere har klageren ikke fremlagt en opgørelse over det faktiske privatforbrug og henset hertil finder Landsskatteretten, at der er grundlag for at foretage skønnet med henvisning til oplysningerne fra Danmarks Statistik.
Landsskatteretten bemærker, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand bestående af to ægtefæller under 60 år uden børn havde et privatforbrug på 331.729 kr. i indkomståret 2020. En søgning på Danmarks Statistik med samme kriterier for indkomståret 2021 viser et gennemsnitligt privatforbrug op 347.219 kr. Det af Skattestyrelsen anvendte sammenligningsgrundlag må derfor anses for at være lempeligt og udtryk for en beskeden levevis, idet klagerens husstand i indkomståret 2021 bestod af to ægtefæller under 60 år samt tre børn.
Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst for indkomståret 2021 med i alt 266.000 kr.