Kendelse af 07-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 12-07-2024

Journalnr. 23-0074671

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Værdi af ejendom overdraget fra forældre

3.800.000 kr.

1.620.000 kr.

3.800.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens forældre, [person1] og nu afdøde [person2], købte i lige sameje den 6. april 2017 ejerlejligheden beliggende [adresse1] (lejlighedsnumrene 13, 15 og 28), [by1], for 3.800.000 kr. med overtagelse 1. juli 2017.

Af købsaftalen fremgik bl.a.:

” Inventar

Følgende yderligere inventar, som befinder sig i lejligheden p.t. indgår i handlen:

1) Sofagruppe

2) 3 stålstole (en ved sofa og to udenfor)

Tilbuddet forudsætter, at gardiner, herunder rullegardiner samt lampe over trappe indgår i handlen.”

Ved behandlingen af boet efter klagerens far, [person2], konstaterede Skattestyrelsen, at klagerens forældre den 9. august 2019 havde overdraget ejerlejligheden til klageren for 1.620.000 kr. med overtagelse den 1. september 2019.

Overdragelsen blev berigtiget ved gældsbrev på 1.620.000 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering var pr. 1. oktober 2018 på 1.850.000 kr. (lejlighedsnummer 13 og 15) og 39.000 kr. (lejlighedsnummer 28), i alt 1.889.000 kr. Overdragelsessummen lå derfor inden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering.

Den 6. december 2022 fremsendte bobestyreren gældsbrevet på 1.620.000 kr. til Skattestyrelsens afdeling for dødsboer.

Den 7. februar 2023 skrev Skattestyrelsens afdeling for dødsboer følgende til Skattestyrelsens afdeling for gaver:

”Til gaveafdelingen til vurdering af evt. gavebeskatning,

Sagen fremkommet i forbindelse med behandling af åbningsstatus i boet efter [person2], [cpr-nr. udeladt]. Afdøde og efterlevende ægtefælle køber 13. maj 2017 ejendommen beliggende [adresse1], ejendomsnr. [...], for 3.800.000 kr.

Den 1. september 2019 overdrages ejendommen til livsarvingen [person3] for 1.620.000 kr. Se vedlagte gældsbrev.

Jeg afventer gaveafdelingens stillingtagen til evt. gaveafgiftsbeskatning.”

Skattestyrelsens afdeling for gaver bad den 8. februar 2023 om fremsendelse af oplysninger til brug for vurderingen af, om der ved overdragelsen i 2019 blev ydet en afgiftspligtig gave til klageren. Af brevet fremgik:

”For vurdering af, om der ved overdragelsen er ydet en afgiftspligtig gave til [person3] beder vi dig om at sende:

•	Købsaftale vedr. overdragelsen fra [person2] og [person1] til [person3]

•	Tinglyst skøde for overdragelsen

•	Købsaftale vedr. [person2] og [person1]s køb af ejendommen i 2017

•	Oplysning om der er givet øvrige gaver til [person3] i 2019”

Den 11. februar 2023 fremsendte klagerens mor, [person1], følgende til Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsen har i mail af 8. februar 20023 anmodet om følgende oplysninger.

Købsaftale vedr. overdragelsen fra afdøde [person2] og [person1] til [person3]
Tinglyst skøde for overdragelsen til [person3]
Købsaftale vedr. overdragelsen til [person1] og [person2]
Oplysning om der er givet gaver til [person3] i 2019

Ad 1. Købsaftalen er den tinglyste ejendomsoverdragelse, som er sket i overensstemmelse med de principper, som SKAT tidligere har godkendt og således har været anvendt ved salg af såkaldte familiekøb ikke alene på adskillige lejligheder beliggende i [adresse1], men i hele landet. Ejendomsvurdering minus 15 %.

Ad 2. Jeg eftersender kopi af tinglysningsaftalen.

Ad 3. Jeg kan i øvrigt tilføje, at lejligheden, som er en stuelejlighed på det mørke [by1], blev købt af [person1] og [person2] på et tidspunkt, hvor ejendomsmæglerne mente, at ejendomspriserne i [by1] ville komme yderligere op på samme niveau som i [Sverige]. Dette viste sig ikke at blive tilfældet, bla fordi et politisk flertal senere strammede reglerne for forældrekøb.

Jeg kan ydermere tilføje, at lejligheden indeholdt nogle meget eksklusive møbler, som sælger hellere ville lade indgå i handlen end at gå ned i pris. Min datter havde ikke nogen interesse for møblerne og en stor del af disse bruges derfor af undertegnede. Det fremgår ikke af tinglysningen, men jeg kan dokumentere møblernes overdragelse, hvis det ønskes. Grunden til at jeg ikke tog det med i tinglysningsaftalen var, at jeg selv foretog tinglysningen og ikke kunne finde ud af, hvordan man teknisk skulle gøre dette, selvom vi havde kunnet spare afgift, da der som bekendt ikke skal svares afgift af salg af brugte møbler, gardiner m.v.

Jeg eftersender kopi af købsaftalen.

Ad 4. Min afdøde mand og jeg har begge gennem en længere årrække hvert år givet vor datter afgiftsfrie gaver inden for de rammer, som har været udstukket af SKAT. Således også i 2019. Der er herudover ikke givet vor datter gaver i 2019.

Jeg skal indtrængende anmode om, at Skattestyrelsens forespørgsel, som jo ret beset heller ikke har nogen indflydelse på boskiftet, ikke forsinker boskiftet yderligere. Det er meget belastende ikke at kunne lægge skiftet bag sig og komme videre og leve med, at vi fremover kun er min datter og jeg. Min datter har altid været meget knyttet til sin far og har været så berørt at hun har måttet tage orlov fra sit arbejde som sygeplejerske indtil 1. april. Hun skulle gerne være i stand til at møde på arbejde på denne dato, da der er hårdt brug for hende.”

Den 15. februar 2023 modtog Skattestyrelsen tinglyst skøde vedrørende overdragelsen, tingbogsattester samt købsaftale vedrørende klagerens forældres køb af ejendommen i 2017.

Skattestyrelsen fremsendte den 16. marts 2023 forslag til afgørelse om ansættelse af gaveafgift, da Skattestyrelsen foreslog at ændre værdien af den overdraget ejendom fra 1.620.000 kr. til 3.800.000 kr.

Den 15. juni 2023 traf Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at værdien af den ejerlejlighed som klageren har fået overdraget fra sine forældre skal fastsættes til 3.800.000 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”Vores kommentarer til dine bemærkninger:

Ad. 1. Vurdering af om der foreligger gave er en talmæssig vurdering, hvor der tages stilling til det overdragedes værdi. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Ved betragtning af tallene: Jeres købspris på 3.800.000 kr. og videresalgsprisen på 1.620.000 kr. 2 år og 5 måneder senere, kan Skattestyrelsen konstatere, at der enten er sket et betydeligt prisfald på ejendommen, eller der er overdraget et aktiv til mindre end dets handelsværdi, hvorfor der foreligger en gave.

I øvrigt henviser vi til de refererede domme og afgørelser i afsnittet Begrundelse, hvor omstændighederne er tilsvarende denne overdragelse.

Ad. 2. Skattestyrelsen vurderer, at den konstaterede handelspris ved køb af ejendommen i april 2017 er et forsigtigt bud på en handelspris ved overdragelse til [person3] i august 2019.

At der skulle være indtruffet prisfald i perioden fra køb til videresalg understøttes ikke af officielle statistikker, hvor Danmarks Statistiks prisindeks for ejerlejligheder i hovedstaden er steget med 5,8 % fra 2. kvt. 2017 til 3. kvt. 2019.

At der ifølge købsaftale indgår en sofagruppe samt 3 stålstole i handlen, som du værdisætter til 90.000 kr. kan ikke føre til andet end at den konstaterede handelspris på 3.800.000 kr. er et konservativt skøn for handelsprisen ved overdragelse til [person3].

Ad. 3. Kravet på gaveafgift er ikke forældet.

Da der ikke er indsendt gaveanmeldelse følges reglerne i forældelseslovens § 3, hvor stk. 2 lyder ”Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.”

Skattestyrelsen får kendskab til gaveoverdragelse i forbindelse med behandling af åbningsstatus i boet efter [person2] og gaveenheden modtager mail herom den 7. februar 2023.

Det er ikke Skattestyrelsen men Tinglysningsretten, der beregner og opkræver tinglysningsafgift, og der tilgår ikke Skattestyrelsen information om opkrævede tinglysningsafgifter.

Skattestyrelsen får således kendskab til fordringen tidligst den 7. februar 2023, hvorfor den 3-årige forældelsesfrist regnes derfra.

Ad. 4. Boafgiftsloven bestemmer, at gaveafgiften beregnes som 15 % af den afgiftspligtige værdi, som beregnet jf. ovenstående talmæssige opstilling.

Ad. 5. Gaven er givet i forbindelse med overdragelsen og burde være anmeldt senest den 1. maj 2020. Gaven er ikke anmeldt, og som en del af kontrollen med selvangivne oplysninger rejses denne sag ved kontrol af åbningsstatus.

Begrundelse:

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Handelsværdien er den værdi, som en ejendom kunne indbringe ved et salg i fri handel. Af stk. 2 fremgår, at hvis Skattestyrelsen finder, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan Skattestyrelsen ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Retningslinjerne for værdiansættelse af aktiver mellem personer, der er omfattet af boafgiftslovens regler findes i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).

Det fremgår af værdiansættelsescirkulærets pkt. 2, at

”De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked”

Udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret er herefter, at det beløb, som gaven kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter, svarer til gavens værdi.

Af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, stk. 2 fremgår at

“Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften.

Cirkulærets anvisninger er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse i henhold til værdiansættelsescirkulærets punkt 48.

Højesteret tog i SKM2016.279.HR stilling til, om skattemyndighederne skulle acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % reglen i værdiansættelsescirkulærets punkt 6, 2. afsnit. I præmisserne udtalte Højesteret bl.a., at pkt. 6 skal ses i sammenhæng med cirkulærets pkt. 48, hvoraf følger, at anvisningerne i cirkulæret alene er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller gaveanmeldelse. Højesteret tolkede boafgiftslovens § 12 således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret fandt, at der i sagen konkret forelå særlige omstændigheder. For det første var realkreditlånene i ejendommene i boperioden optaget til højere værdier end overtagelsesværdierne i boopgørelsen. For det andet var overtagelsesværdierne mindre end de værdier, som arvingerne internt havde anvendt ved bodelingen. Derved skulle skattemyndighederne ikke acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 pct. reglen.

Højesteret har i SKM2022.507.HR, som er stadfæstelse af Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2021.345.VLR, fastslået, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Retterne har afvist, at der foreligger en fast administrativ praksis, der giver ret til altid at anvende +/- 15 % reglen, hvis der ikke foreligger retlige eller faktiske ændringer på ejendommen. Landsretten fandt herefter, at der forelå særlige omstændigheder, da der i sagen forelå konkret pris for ejendommens værdi i handel og vandel.

Samme konklusion når Østre Landsret frem til i SKM2022.3.ØLR. Landsretten påpeger, at en sådan praksis på gaveområdet vil heller ikke harmonere med ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 1, eller fremstå begrundet i reale forhold. Landsretten fandt herefter, at der forelå særlige omstændigheder, der skyldes særlige konkrete forhold vedrørende ejendommen. Landsretten fastslår, at det er den faktiske handelspris ved køb fra uafhængig tredjemand, der skal lægges til grund for gaveafgiftsberegningen.

Om der foreligger særlige omstændigheder, er en samlet konkret vurdering, hvori der indgår en række forhold. Det vurderes, om der er konkrete holdepunkter for at værdiansættelsen efter +/- 15 % reglen ikke er udtryk for den reelle handelsværdi.

Skattestyrelsen har gennemgået de tilgængelige oplysninger og finder, at der er holdepunkter for, at overdragelsessummen ikke er udtryk for den omhandlede ejendoms handelsværdi.

[person1] og [person2] har ved købsaftale af 6. april 2017 købt [adresse1] (lejlighedsnumrene 13, 15 og 28), [by1] i fri handel for 3.800.000 kr.

Den 9. august 2019 overdrages ejendommen til [person3] for 1.620.000 kr.

Skattestyrelsen finder, at der grundet den højere købspris i fri handel (afvigelse på 135 % i forhold til overdragelsesprisen til datteren) samt tidsrummet (ca. 28 måneder) fra købet af ejendommen til videreoverdragelsen til datteren er tale om særlige omstændigheder.

Skatterådet har således truffet afgørelse i bindende svar offentligt 30. september 2021 som SKM2021.493.SR, SKM2021.498.SR og SKM2021.502.SR, hvor omstændighederne er tilsvarende denne sag.

I de nævnte bindende svar var tidsforskellene og prisafvigelser: 28 måneder og afvigelse på 74 %, 38 måneder og afvigelse på 110 % samt 26 måneder og afvigelse på 57 %. I de tre bindende svar konstaterede Skatterådet at der på denne baggrund forelå særlige omstændigheder.

Denne sag har en tilsvarende tidsforskel og en højere prisafvigelse, hvorfor der efter Skattestyrelsens vurdering er tale om særlige omstændigheder.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at købssummen fra 6. april 2017 er ejendommens reelle værdi i fri handel, som derfor ansættes til 3.800.000 kr.

Det fremgår af boafgiftslovens § 29, stk. 2, at der i gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse, og at dette ikke finder anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften.

Ifølge det tinglyste skøde udgør den variable del af tinglysningsafgiften 9.800 kr. Skattestyrelsen har beregnet fradrag for gavens andel af betalt variabel tinglysningsafgift som 9.800 kr. / 2 * 1.090.000 kr. / 1.900.000 kr. = 2.811 kr. for hver gave.

Gaveafgiften for gaverne til [person3] skal derfor ansættes til 2 x 160.689 kr.

Der henvises til ovenstående talmæssige opgørelser.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 25. august 2023 til klagen anført:

”Klager har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 3. maj 2022 j.nr. 20-0106136. Denne kendelse er af Skatteministeriet indbragt for domstolene, og tillægges derfor ikke præjudikatværdi.

Der foreligger nyere kendelser og afgørelser, hvor sagens faktiske omstændigheder er tilsvarende denne sag. I denne sag er tidsforskellen mellem forældrenes køb og videresalg til barnet 29 mdr. og prisforskellen er 2.180.000 kr. svarende til 135 %.

Der kan bl.a. henvises til SKM2023.54.ØLR, hvor tidsforskellen var 19 mdr. mellem køb og videresalg til barnet og hvor prisforskellen var 65 %. Her fandt Østre Landsret, at der forelå særlige omstændigheder.

Der kan desuden henvises til afgørelsen offentliggjort som SKM2023.132.LSR, hvor tidsforskellen var 36 mdr. mellem køb og videresalg til barnet var 36 mdr. og prisforskellen var 170 %. Her fandt Landsskatteretten tilsvarende, at der forelå særlige omstændigheder.

Angående påstand om forældelse fastholder Skattestyrelsen at kendskabstidspunktet til gaven er den 7. februar 2023, hvor der ved kontrol af faderens åbningsstatus konstateres, at ejendommen er overdraget til datteren, og at der ikke er anmeldt gave. At ejendommen er overdraget i Skattestyrelsens systemer betyder ikke, at der kan konstateres, hvorvidt der foreligger gave, idet der bl.a mangler oplysninger om berigtigelse af overdragelsen.”

Af Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår:

”(...)

Formelt

Skattestyrelsen fik kendskab til kravet på gaveafgift den 6. december 2022, hvorfor kravet ikke er forældet.

Ad retsregler

(...)

I SKM2023.505.LSR fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen først fik kendskab til kravet på gaveafgift, da Skattestyrelsen modtog endeligt skøde og gældsbrev, og herved fik kendskab til, hvordan ejendomsoverdragelsen var blevet berigtiget. Først på dette tidspunkt fik Skattestyrelsen kendskab til, at der forelå en disposition, der udløste gaveafgift, og havde herved tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne beregnes gaveafgift.

Ad konkret sag

Klageren og hendes forældre har ikke indsendt en gaveanmeldelse til Skatteforvaltningen.

Der er således i afgørelsen af 15. juni 2023 foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven i henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Kravet på gaveafgift er således omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. forældelseslovens § 1.

Klagerens repræsentant har anført, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet Skattestyrelsen allerede ved tinglysningen af skødet i 2019 havde alle oplysninger til at kunne rejse kravet om gaveafgift. Ifølge repræsentantens beregning forældede kravet på gaveafgift derfor den 2. september 2022, svarende til tre år efter klagerens overtagelse af ejerlejligheden.

Skattestyrelsen kan dog ikke antages at have haft tilstrækkeligt med oplysninger til at rejse kravet på gaveafgift på dette tidspunkt, da Skattestyrelsen ikke ved tinglysningstidspunktet havde kendskab til fordringens eksistens, hvorfor det ligeledes heller ikke var muligt på daværende tidspunkt at fastslå, at der var tale om en afgiftspligtig gave, eller at der var tale om en disposition der udløste gaveafgift.

Skattestyrelsen kan derfor først have fået kendskab til kravet på gaveafgift den 6. december 2022, hvor Skattestyrelsen modtog gældsbrevet, og herved fik kendskab til, hvordan overdragelsen blev berigtiget. Idet Skattestyrelsen først fik kendskab til, at der forelå en disposition der udløste gaveafgift på denne dag, skal forældelsesfristen beregnes fra denne dag, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Den 15. juni 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om ændring af gavens værdi, hvorved der blev gjort krav på gaveafgift, hvorfor kravet ikke er bortfaldet som følge af forældelse.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder, at gaveafgiften skal beregnes ud fra ejendommens værdi i frihandel, samt at klager skal betale renter af gaveafgiften fra 1. maj 2020.

Ad retsregler

(...)

Med henvisning til SKM2023.38.LSR finder Skattestyrelsen, at der er tale om kort tids ejerskab på 17 måneder med en prisforskel på 31 %, der er sammenlignelig med nævnte landsskatterets afgørelse. I afgørelsen havde Landsskatteretten fundet, at der forelå særlige omstændigheder i en påtænkt overdragelse af en lejlighed fra mor til datter. Lejligheden var købt 29. april 2019 til 2.998.000 kr. og parterne havde anmodet om et bindende svar den 1. september 2021 for, hvorvidt parterne kunne overdrage ejendommen til seneste ejendomsvurdering + 15 %, dvs. svarende til 1.725.000 kr. Det kan udledes heraf, at der således vil passere mindst 28 måneder ved påtænkt overdragelse og ejendommens købspris i 2019 vil ligge cirka 42 % højere end overdragelsessummen.

I SKM2023.132.LSR anførte Landsskatteretten, at der ikke forelå oplysninger, der sandsynliggjorde, at den betydelige forskel mellem ejendommens handelsværdi 3.895.000 kr. den 20. januar 2018, og videresalgsprisen til sønnen den 18. januar 2021 på 1.440.000 kr., kunne forklares med prisfald på den pågældende ejendom i den pågældende periode, hvorfor Landsskatteretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse efter 15 %-reglen. På baggrund af denne afgørelse, må det derfor konstateres at det af repræsentanten anførte om manglen på spekulationshensigt ikke i sig selv kan begrunde, at der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Ad konkret sag

Klagerens forældre købte den 6. april 2017, i almindelig fri handel, ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], for 3.800.000 kr.

Den 9. august 2019 overdrag klagerens forældre ejerlejligheden til klageren for 1.620.000 kr. På overdragelsestidspunktet var den offentlige ejendomsvurdering 1.889.000 kr. Ejerlejligheden blev således handlet til en værdi, der lå inden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Klagerens situation findes at være sammenlignelig med den ovenfor anførte afgørelse SKM2023.132.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et betydeligt prisfald, selv efter flere års ejerskab og uden nogen påvist spekulationshensigt, kan udgøre en særlig omstændighed, hvis prisfaldet ikke kan forklares eller sandsynliggøres af klager. På baggrund af prisforskellen mellem handelsværdien i frihandel og overdragelsesværdien til klager, finder Skattestyrelsen derfor at der er grundlag for at tilsidesætte overdragelsesprisen mellem klageren og dennes forældre, jf. SKM2023.132.LSR.

Da der ikke foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at den betydelige forskel mellem ejerlejlighedens handelsværdi på 3.800.000 kr. den 6. april 2017 og videresalgsprisen til klageren den 9. august 2019 på 1.620.000 kr., kan forklares med prisfald på den pågældende ejerlejlighed i den pågældende periode, findes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skal acceptere en værdiansættelse inden for 15 %-reglen.

Der er ligeledes ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien ved overdragelsen i august 2019 udgjorde 3.800.000 kr. Det er derfor denne værdi, som skal lægges til grund ved beregning af gaveafgift.

Det forhold at der ved forældrenes køb af ejendommen indgik en sofagruppe og tre stålstole samt gardiner og en lampe ændrer ikke herved. Der er herved henset til, at indboet er indgået i en almindelig handel af ejendommen, ligesom der ikke er sket en selvstændig vurdering af indboet der kan forklare det store prisfald.

Det bemærkes afslutningsvist, at klageren ikke har en berettiget forventning om at kunne anvende en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsværdi, hvilket kan udledes af Østre Landsrets afgørelser i SKM2021.345.ØLR og SKM2022.3.ØLR. De daværende oplysninger på SKATs hjemmeside, herunder det anførte skema om, hvornår man burde anmode om et bindende svar, findes ikke at give klageren en sådan forventning, idet der ikke foreligger en tilstrækkelig entydig og specifik tilkendegivelse om den konkrete bedømmelse af klagerens sag.

Ad renter

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtager ud over de i § 22 i boafgiftsloven nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det efterfølgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1.

Afgiften på en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen, jf. boafgiftslovens § 30.

Er en endelig anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 26, eller er hele gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 30, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken anmeldelsen skulle have været indsendt, eller fra forfaldsdagen, og indtil anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt, jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Gaven blev givet i forbindelse med overdragelsen af ejerlejligheden i 2019, hvorfor der i henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 1, skulle have været foretaget gaveanmeldelse senest den 1. maj 2020.

Da gaveafgiften ikke er anmeldt og betalt rettidigt, er det med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet renter i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ejerlejligheden overdraget fra klagerens forældre til klageren kan værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”1. Faktiske forhold

[person1] og [person2] erhvervede ved købsaftale af 6. april 2017 ejerlejligheden beliggende [adresse1][by1] i fri handel for 3.800.000 kr. Ved tinglyst skøde overtager datteren [person3] den 1. september 2019 lejligheden til 1.620.00 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %. [person3] har beboet lejligheden siden 2017 og beboer således fortsat på 6. år lejligheden her i 2023.

Den 23. juni 2022 afgår [person2] ved døden, og boets åbningsbalance indsendes til Skattestyrelsen 21. oktober 2022. På baggrund af denne balance indhenter styrelsen bankudskrifter tilbage fra 2019 over samtlige af [person1] og [person2]s fælleskonti samt diverse andre dokumenter vedrørende ovennævnte ejendom og træffer herefter med brev af 15. juni 2023 afgørelse om, at [person3] skal betale en gaveafgift på 321.378kr. med tillæg af renter på 0,4 % for hver måned med tilbagevirkende kraft fra 1. maj 2020.

2. Retligt grundlag

I det følgende redegøres for det retlige grundlag, der fandt anvendelse på overdragelsestidspunkt i 2019.

Højesteret udtalte i samme forbindelse bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse altså også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.

Præmisserne i dommen var således helt i overensstemmelse med en tidligere afgørelse fra Skatteministeriet og den daværende skatteministers besvarelse af en række folketingsspøgsmål. I disse blev det fastslået, at kontantejendomsværdien er den offentlige ejendomsvurdering, og at det offentlige bar risikoen for en fejlbehæftet vurdering.

2.1 SKAT’s juridiske vejledninger og øvrige retningslinjer

Der fremgik af Skattestyrelsens hjemmeside i efteråret 2018, dvs. et år før videreoverdragelsen i 2019, følgende retningslinje for, hvornår man ikke bør anmode bindende forhåndsbesked, fordi ”det slet ikke er nødvendigt at bede om det, fordi reglerne ligger helt fast”.

”Når du ikke behøver bindende svar:

Vi får en del ansøgninger om bindende svar, hvor det slet ikke er nødvendigt at bede om det, fordi regler ligger helt fast.

Vi har samlet nogle af de typiske spørgsmål og svar her:

•	Salg af dit en- eller to familieshus, som i din ejertid kun har været brugt til beboelse
•	Salg af din ejerlejlighed, som i din ejertid kun har været brugt til beboelse
•	Salg af dit sommerhus
•	Salgspris ved salg til en nærtstående

Nærmeste familie

•	Børn, børnebørn, oldebørn, ----”

Som det fremgår, var spørgsmålet om salgspriser ved videresalg til nærtstående en af de situationer, hvor styrelsen fandt, at det ikke var nødvendigt at bede om bindende svar. Klikkede man på linket ”Salgspris ved salg til nærtstående fremkom et skema, hvoraf fremgik, at salgsprisen ved overdragelse til nær familie kan godkendes, hvis den ikke afviger mere end 15 % fra seneste offentlige vurdering. i[slutnote]

Vi disponerede således i overensstemmelse med Skattestyrelsens information om, at det ikke var nødvendigt at søge bindende svar ved familiehandler, hvor parterne handler til 15 %-reglen, da ”reglen lå helt fast”.

Tilsvarende fremgik det af Skatteministeriets bilag til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 som eksempel 1, at den kontantejendomsværdi, der kan godkendes ved efterprøvelse af ejendomme, er et interval inden for hvilket den til kontantværdi omregnede værdiansættelse er ejendomsværdien +/- 15 %.

Det fremgik således ikke, at særlige omstændigheder kunne medføre, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes. Det fremgik heller ikke, hvad sådanne særlige omstændigheder i så fald skulle bestå af. I stedet fremgik det klart, at det netop var den offentlige ejendomsvurdering, som skulle benyttes til udregningen efter 15 %-reglen, og det ikke var nødvendigt at kontakte SKAT. Der var således ikke den mindste anledning til at foretage yderligere undersøgelser, vurderinger eller andet i forbindelse med overdragelsen af ejendommen til [person3].

Familieoverdragelsen den 1. september 2019 skete derfor i god tro og i overensstemmelse med dagældende retningslinjer til og fra Skattestyrelsen selv, hvorfor afgørelsen af 15. juni 2023 bør omgøres, da den hviler på senere afgørelser og praksis fra Skatterådet.

Jeg vil derfor gøre gældende, at ejendommen i 2019 kunne overdrages til +/– 15 % af ejendomsvurderingen, allerede fordi at den af Skatterådet senere udviklede generelle praksis i årene 2021-2022 om at statuere særlige omstændigheder ud fra en sammenhæng mellem, hvor lang tid forældrene har ejet en ejendom før overdragelse til børn sammenholdt med procentuel prisafvigelse fra ejendomsvurderingen ikke fandtes, da familieoverdragelsen blev foretaget i 2019.

Det må være SKAT/Skattestyrelsens ansvar at sørge for korrekte retningslinjer og information, og det er dermed også SKAT/Skattestyrelse, der som myndighed må bære risikoen for eventuelle beregningsfejl, som ukorrekt information måtte medføre.

2.2 Senere, afgørelser, kendelser, SKM-meddelelser m.v.

Jeg vil alligevel knytte følgende kommentarer til senere praksis, da jeg fastholder, at selv i forhold til den senere praksis foreligger der ifølge domspraksis og praksis fra Landsskatteretten ikke særlige omstændigheder vedrørende den konkrete ejendomsoverdragelse, som kan begrunde, at 15 % reglen ikke finder anvendelse.

Skattestyrelsen nævner i sin afgørelse af 15. juni 2023, at det er en konkret vurdering, men begrunder alene sin afgørelse på en generel sammenligning med, hvor længe andre forældre har ejet en ejendom før familieoverdragelse sammenholdt med procentuel værdiforskel til ejendomsværdien.

Skattestyrelsen nævner i sin afgørelse af 15. juni 2023 derimod ikke særlige konkrete forhold vedrørende denne familieoverdragelse, der kan begrunde, at 15 %-reglen ikke kan anvendes.

Skattestyrelsen begrunder således alene sin afgørelse på Skatterådets senere udviklet generelle praksis fra årene 2021-2023 omkring, hvor længe forældrene har ejet ejendommen sammenholdt med procentuel værdiansættelse i forhold til ejendomsvurderingen.

Skattestyrelsen begrundelse er således reelt udtryk for et synspunkt om, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav i forhold til den almindelige prisudvikling, et forhold som det offentlige selv bærer ansvaret for ifølge Højesteret, og Skattestyrelsen peger ikke på konkrete forhold i sagen, som Højesteret i SKM2016279HR fastslog, der skulle være til stede, for at Højesteret ville fravige hovedreglen om en værdiansættelse ud fra +/-15 % af ejendomsvurderingen.

Desuden henviser styrelsen i sin afgørelse af 15. juni 2023 til følgende 3 domme, hvoraf de 2 er fra 2022, dvs. på et senere tidspunkt end familieoverdragelsen i denne sag:

•

SKM2016.279.HR hvor Højesteret som nævnt fandt, at der forelå særlige omstændigheder på baggrund af konkrete forhold ved familieoverdragelsen, da der i nær tilknytning til videreoverdragelsen blev optaget et realkreditlån til en højere værdi, og hvor ejendommen blev solgt til en langt højere pris kun 6 måneder efter overdragelsen.

Det fremgik af dommen, at særlige omstændigheder må knyttes til den konkrete relevante ejendom eller dispositioner omkring denne.

Højesteret udtalte endvidere bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.

•

SKM2022.507.HR hvor en særlig omstændighed var, at døtrene havde forudgående viden om - inden de fik ejendommen overdraget - at kommunen ville overtage ejendommen for ca. 5 mio. kr., og at døtrene, som skulle overtage ejendom 30. juni 2014 allerede den 21. maj 2014 videresolgte ejendommen til kommunen med overtagelse den 1. juli 2014. Dvs, at Højesteret lagde vægt på et efterfølgende salg kort tid efter familieoverdragelsen baseret på en forudgående viden om den højere værdi af ejendom.

•

SKM2022.3.ØLR, hvor der var tale om en ejendom erhvervet til 61.750.000kr, som efter 3 måneder blev videreoverdraget til børnebørnene for 32.300.000kr. Sagen drejede sig dels om en efterfølgende familieoverdragelse efter kun 3 måneder, dels var der tale om en nominel afvigelse på 29.450.000kr. i forhold til ejendomsvurderingen.

Skattestyrelsen citerer derimod ikke disse to særlige omstændigheder i sagen fra ØLR, hvor der er tale om et videresalg efter 3 måneder og navnlig en hel anden nominel afvigelse kan derfor ikke bruges til støtte for Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag, hvor der ikke indgår et spekulationselement.

Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse af 15. juni 2023 anfører, at omstændighederne i de 3 refererede domme er tilsvarende som i vores sag. Jeg har bemærket, at Skattestyrelsen - på trods af Officialmaksimen – kun synes at referere forhold, som støtter deres egen afgørelse.

Skattestyrelsen omtaler således ikke den sag, som bedst kan sammenlignes med nærværende sag, nemlig Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2022, jr. 20-0106136 ii (sagen gennemgås i slutnote 2), hvor retten som de centrale præmisser udtaler:

”Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/-15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den konkrete ejendom, jf. SKM 2021.267 HR.

Det forhold, at klagerens mor erhvervede ejendommen et år og fire måneder forud for overdragelsen til klageren for 3.850.000 kr. anses i det foreliggende tilfælde ikke for at være en særlig omstændighed, der kan medføre, at hovedreglen i værdiansættelsescirkulæret fraviges.

Landsskatteretten bemærker, at udgangspunktet må være, at fravigelse kun kan ske som en absolut undtagelse . (min understregning)

Landsskatteretten har lagt vægt på den tid, der er gået mellem købet og salget, den usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af ejerlejligheden i den pågældende periode og til den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgsprisen.” (min understregning)

Forholdene findes ikke at være sammenlignelige med forholdene i SKM 2021.345 VLR og SKM 2022.3.ØLR. SKM 2021.VLR er i øvrigt indbragt for Højesteret og således ikke endeligt afgjort.

Landsskatteretten anfører for det første, at en fravigelse af værdiansættelsescirkulæret kun kan ske som absolut undtagelse. Det er således kun i yderste sjældne tilfælde, at den offentlige vurdering ikke kan benyttes som beregningsgrundlag

Derudover forholdt Landsskatteretten sig til den nominelle afvigelse og ikke kun den relative afvigelse. Skattestyrelsen inkluderede i sin afgørelse af 15. juni 2023 kun den relative afvigelse. Endelig anførte Landsskatteretten direkte, at SKM 2022.3.ØLR ikke kunne anvendes i afgørelsen af den pågældende sag, da omstændighederne var for forskellige.

Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fravige udgangspunktet om ejendomsvurderingen -15 %. Da omstændighederne i vor sag har væsentlige lighedspunkter med sagen for Landsskatteretten taler dette for at omgøre Skattestyrelsens afgørelse af 15. juni 2023.

I SKM2021.267HR gentog Højesteret med henvisning til SKM2016.279HR, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. For at statuere særlige omstændigheder fremgår det ligeledes, at der skal foreligge særlige konkrete forhold vedrørende den overdragede ejendom.

Skattestyrelsen refererer heller ikke fra den senere afgørelse fra Landsskatteretten:

SKM2023.268.LSR Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, da klagerens datter før overtagelsesdagen optog et kreditforeningslån og i nær tilknytning til familieoverdragelsen udbød ejendommen til salg, som herefter blev solgt efter 6 måneder.

Ligesom domstolene lagde Landsskatteretten således ved sin afgørelse ikke vægt på, hvor længe forældrene havde ejet ejendommen inden familieoverdragelsen.

Opsummerende har man i de nævnte senere afgørelser lagt vægt på et efterfølgende salg i nær tilknytning til familieoverdragelsen til en højere pris til uafhængig 3-mand, ligesom domstolene i et konkret tilfælde tillige med hurtigt videresalg også lagde vægt på forudgående viden om en højere handelsværdi eller optagelse af et stort realkreditlån i forbindelse med familieoverdragelsen.

Med andre ord udgør spekulationsvirksomhed en særlig omstændighed, som kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet. Formodningen om spekulationsvirksomhed understøttes af en høj nominel afvigelse.

Denne sag rummer ikke sådant spekulationselement, da:

Der Ikke er sket et videresalg i nær tilknytning til familieoverdragelse til en uafhængig 3-mand,
[person3] har beboet lejligheden på [by1] siden 2017 og bebor den fortsat på 6. år for at kunne passe sit arbejde med skiftende vagter som psykiatrisk sygeplejerske på [hospital] inden for cykelafstand
Den nominelle afvigelse er ikke tilnærmelsesmæssigt så stor, som i SKM 2022.3ØL, hvor det drejede sig om 29.450.000kr.

Som det fremgår ovenfor, har domstolene i de nævnte senere afgørelser derimod lagt vægt på et efterfølgende salg til uafhængig 3-mand i nær tilknytning til familieoverdragelsen til en højere pris, ligesom domstolene i et konkret tilfælde tillige med hurtigt videresalg også lagde vægt på forudgående viden om den højere handelsværdi eller optagelse af et stort realkreditlån i forbindelse med familieoverdragelsen.

Ingen af dommene eller Landsskatteretten lægger således alene vægt på det forudgående tidsrum, som forældrene ejer en lejlighed, før den videreoverdrages til børn sammenholdt med den relative afvigelse. Disse to forhold fremhæves som de eneste af Skattestyrelsen i afgørelsen af 15. juni 2023.

Det kan på den baggrund af ovenstående praksis konstateres, at Skattestyrelsen ikke har støtte i sin praksis til at anse disse to forhold som værende særlige omstændigheder og slet ikke i et sådant omfang, at kravet om ”absolut undtagelse” kan anses for opfyldt.

Jeg må derfor fastholde, at der heller ikke efter den senere praksis fra årene 2021-2022 foreligger konkrete forhold vedrørende den overdragede ejendom, som kan begrunde, at 15 %-reglen ikke kan anvendes.

3. Tilbagevirkende kraft og strafrenter

Skattestyrelsen stiller i sin afgørelse af 15. juni 2023 krav om, at [person3] - foruden gaveafgift – skal betale rente i henhold til paragraf 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, jf. boafgiftslovens paragraf 38, stk. 1.

Skattestyrelsen har alene taget denne sag op på baggrund af indhentede oplysninger i forbindelse med [person3]s fars død i juni 2022, men sagen om familieoverdragelsen i 2019 har ikke noget med skiftet af boet at gøre, da det er [person3] – og ikke boet - som er blevet pålagt at betale 321.378 kr. i gaveafgift med tillæg af strafrenter fra 1. maj 2020 med månedlige rentetilskrivninger.

Som nævnt ovenfor under punkt. 2.1 fremgik det på tidspunktet for familieoverdragelsen i 2019 af SKAT’s hjemmeside, at overdragelse til nær familie kunne godkendes, hvis den ikke afveg mere end 15 % fra seneste ejendomsvurdering. Dette fremgik også af eksempel 1 i værdiansættelsescirkulæret til SKAT. Det er derfor SKAT/Skatteministeriet, der må bære ansvaret, hvis denne information ikke er korrekt.

I realiteten stiller Skattestyrelsen krav om, at [person3] skal betale strafrente for ikke at følge Skatterådets senere praksis, som ikke eksisterede på tidspunktet for familieoverdragelsen. Dette er efter min opfattelse en afgørelse af kafkaske dimensioner.

Sagsbehandleren har heller ikke sendt opkrævning på dette beløb og opgør ikke, hvor meget dette vil beløbe sig til, hvilket er et krav efter forvaltningsretten.

Det gøres derfor gældende, at der ikke skal beregnes rente tilbage fra 1. maj 2020 med månedlige rentetilskrivninger.

4. Skattestyrelsens konkrete værdiansættelse af lejligheden

Skattestyrelsen gør gældende, at værdiansættelse af lejlighedens værdi til erhvervelsesprisen 3.800.000kr. er en forsigtig værdiansættelse. Dette er jeg lodret uenig i, og selvom det måske ikke synes relevant i forhold til spørgsmålet om 15 % reglen kan anvendes, så vil jeg anføre følgende:

Da [person1] og [person2] købte lejligheden i 2017 var de ændrede regler for forældrekøb ikke fremlagt, men – så vidt vides – for første gang omtalt i [avisen] 12. marts 2017. Den senere følgende usikkerhed omkring værdiansættelsen af forældrekøbslejligheder var på dette tidspunkt derfor desværre ikke slået igennem i markedet. Lejligheden havde formodentligt pga. høj pris haft lang liggetid og ringe køberinteresse i et ellers overophedet marked.

Skattestyrelsen begrunder sin værdiansættelse med en generel vurdering af prisudviklingen på ejendomme i [by1] i årene 2017-2019. Der bør imidlertid anlægges en vurdering af den konkrete ejendom på [by1], da de senere regler for forældrekøb var alment kendt i 2019 med en negativ effekt på [person3]s lejlighed, som hverken er familie- eller deleegnet, således, som det fremgår af bilag 1.

Den nominelle afvigelse fra den oprindelige erhvervelsespris må b.la. ses i lyset af den usikkerhed, der var omkring værdiansættelsen af forældrekøbslejligheder efter den politiske enighed om ændring af reglerne for forældrekøb blev mere alment kendt.

Skattestyrelsen ser bort fra denne usikkerhed om den konkrete værdiansættelse af lejligheden med henvisning til Danmarks Statistiks generelle prisindeks for ejerlejligheder i hovedstaden. Dette er ikke i overensstemmelse med domspraksis, jf. nedenfor og heller ikke, hvad Skattestyrelsen selv i en tidligere sag bemærkede, hvor man udtalte, at det er de konkrete forhold vedrørende netop den pågældende faste ejendom, som skal bedømmes i forhold til en værdiansættelse.

Det er heller ikke i overensstemmelse med SKM2021.267HR, hvor Højesteret – med henvisning til kendelse af 8. marts 2016 fandt, at ”både den prisstatistik, som Skattestyrelsen havde henvist til, og den af styrelsen beregnede afkastprocent vedrørende den udlagte ejendom reelt var udtryk for et synspunkt om, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet for udlejningsejendomme i området”, hvorfor Højesteret ikke imødekom skattemyndighedernes afgørelse om en sagkyndig vurdering.

Det er heller ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at der alene medfulgte en sofagruppe og 3 designerstålstole, som havde en værdi på 90.000 kr.

Som det fremgår af bilag 2, afgav [person1] og [person2] et bud på lejligheden på 3.700.000kr, dvs. 100.000kr. under erhvervelsesprisen på 3.800.000kr, men sælger - som var direktør i et designfirma – havde brugt lejligheden som såkaldt ”showroom” og ville hellere lade [person1] og [person2] overtage såvel de nævnte ubrugte møbler, men også gulvlange gardiner, persienner m.v. end at gå 100.000 kr. ned i pris. Det kan dokumenteres, at der - ikke alene indgik sofagruppe og 3 designerstållænestole som Skattestyrelsen anfører - men også nye lange gardiner, rullegardiner overalt i lejligheden samt en designerlampe m.v. (som Skattestyrelsen ikke nævner). Da jeg således kan dokumentere dette, er jeg uforstående over for, at Skattestyrelsen blot vælger at se bort fra en forsigtigt anslået værdi på 90.000kr. af dette løsøre, som indgik i erhvervelsessummen.

Jeg skal tilføje, at jeg og min mand selv overtog sofa, spejle og stole til eget hjem, og at min datter derfor i 2019 erhvervede ejendommen uden disse møbler.

Skattestyrelsen vælger dermed at se bort fra både mine anførte bemærkninger om den negative konsekvens af ændrede regler for værdiansættelse af en typisk forældrekøbslejlighed, men også fra dokumenterede oplysninger om møbler og gardiner m.v., som indgik i erhvervelsesprisen for ejendommen, som dermed reelt var 3.710.000kr. jf. bilag 2.

Hovedpunkterne i vor anke er imidlertid nævnt under pkt. 2-3 og 5-6 og kun, hvis disse - mod forventning - ikke imødekommes, er det derfor aktuelt at forholde sig til pkt. 4’s ovennævnte klagepunkter, selvom de kan synes at være i ”småtingsafdelingen”.

5. Forældelse

5.1 Jura

Fristerne i skatteforvaltningsloven gælder ikke for gaveafgift. Der er derfor den almindelige forældelsesregel, som finder anvendelse.

Efter forældelsesloven §3, stk. 1 er ”forældelsesfristen 3 år medmindre andet følger af andre bestemmelser.”

Stk. 2 fastslår, at ”Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren regnes forældelsesfristen i stk. 1, først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.” (min understregning)

Forældelse i den konkrete sag

Skattestyrelsen fik allerede ved tinglysningen af skødet den 15.08.2019 oplysning om, at ejerlejligheden blev overdraget til 1.620.000 DKK. Det blev angivet, at dette beløb svarede til ejendomsvurderingen – 15 %.

SKAT havde derfor alle oplysninger til at rejse sagen om gaveafgift i 2019.

Skattestyrelsen anfører imidlertid i sin afgørelse af 15. juni 2023: ”Det er ikke Skattestyrelsen men Tinglysningsretten, der beregner og opkræver tinglysningsafgift, og der tilgår ikke information om opkrævede tinglysningsafgifter.”

Dette udsagn er forkert. Det fremgår af tinglysningen i 2019, at ”Samtidigt med dette tinglysningsvar har Tinglysningsretten sendt tinglysningssvar til SKAT [...] I modsat fald foretager SKAT en kontrol af afgiftsberegningen, og du vil høre nærmere, hvis der skal betales yderligere afgift”, jf. bilag 3.

Ved tinglysningen af skødet i august 2019 blev det udtrykkeligt angivet i skødet, at det drejede sig om en familieoverdragelse, og at salgssummen lå indenfor +/- 15 % af ejendomsvurderingen.

SKAT fik dermed ved tinglysningen af skødet i 2019 i forbindelse med videreoverdragelsen til [person3] alle oplysninger til at kunne rejse kravet om gaveafgift. På overtagelsestidspunktet den 1. september 2019 havde SKAT således tilstrækkelig viden eller burde have haft tilstrækkelig viden til at rejse et eventuelt krav om gaveafgift. SKAT undlod dog at rejse et krav, hvorfor et eventuelt krav forældede den 2. september 2022.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse: ”Skattestyrelsen får kendskab til gaveoverdragelsen i forbindelse med behandling af åbningsstatus i boet efter [person2] og gaveenheden modtager mail herom 7. februar 2023”.

Da kravet er et krav om gaveafgift rettet mod [person3], har det således intet at gøre med behandlingen af dødsboet efter [person2]. Forældelsesfristen skal således beregnes med afsæt i overdragelsen til [person3].

Det må derfor konstateres, at Skattestyrelsens rejste krav om, at [person3] skal betale gaveafgift samt strafrenter med tilbagevirkende kraft fra maj 2020 er forældede. Allerede af den grund bør Skattestyrelsens afgørelse af 15. juni 2023 omgøres sådan, at gaveafgiften inkl. renter pålagt [person3] bortfalder.

6. Afsluttende bemærkninger

Denne sag drejer sig også, om hvorvidt der foreligger ”særlige omstændigheder” til at fravige udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret pkt. 6 om, at hvis værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte ejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

Sådanne særlige omstændigheder foreligger ikke i denne sag.

Dette skyldes for det første, at det retlige grundlag ikke er ændret ved senere ministerielle præciseringer af forståelsen af værdiansættelsescirkulæret og dets bilagte eksempler på beregning.

For det andet, at en afvigelse af udgangspunktet kun kan ske som en absolut undtagelse under særlige omstændigheder. ”Særlige omstændigheder” er i praksis blevet statueret i tilfælde, hvor overdragerne/modtagerne af pågældende ejendom har haft et spekulationsmotiv. I praksis er dette fastslået ud fra følgende forhold:

En usædvanlig høj nominel afvigelse i prisen mellem overdragelse ved anvendelse af 15 %-reglen og videreoverdragelsesprisen.
Et kort tidsrum mellem overdragelse ved anvendelse af 15 %reglen og videreoverdragelse til 3-mand.
Handlinger eller viden, f.eks. optagelse af realkreditlån eller videresalgsmuligheder, foretaget eller opnået forud for overdragelse ved anvendelse af 15 %-reglen med henblik på videreoverdragelse til 3-mand.

Ingen af disse særlige omstændigheder er aktuelle i nærværende sag.

For det tredje er de omstændigheder, som Skattestyrelsen i denne sag fremhæver som ”særlige” ikke blevet anset som ”særlige” i domspraksis eller Landsskatterettens praksis.

Skattestyrelsens lægger vægt på i) ejertiden forud for overdragelse ved anvendelse af 15 %-reglen og ii) den procentuelle afvigelse i pris. Disse omstændigheder er i den mest sammenlignelige afgørelse (Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2022, jr 20-0106136) blevet anset som utilstrækkelige til at udgøre særlige omstændigheder.

Endeligt, og for det fjerde, er Skattestyrelsens krav forældede, da de vedrører en påstået gaveafgift relateret til en overdragelse foretaget 1. september 2019. Kravene forældede derfor den 2. september 2022.

Det kan derfor konkluderes, at Skattestyrelsens afgørelse af 15. juni 2023 er forkert og bør omgøres således, at gaveafgiften, inkl. renter, pålagt [person3] annulleres.

i Skemaet fremgår ikke længere af Skattestyrelsens hjemmeside, men det påhviler styrelsen som følge af officialmaksimen at fremlægge de på tidspunktet gældende retningslinjer for overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående.

ii Sammenligning af Landsskatterettens afgørelse med nærværende sag

I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten (20-0106136) underkendte Landsskatteretten Skattestyrelsen og fastslog, at den pågældende skatteyder kunne støtte ret på den såkaldte cirkulæreværdi. I den nævnte sag havde en mor erhvervet en ejerlejlighed den 20. november 2018 for 3.850.000kr, hvorefter sønnen flyttede ind i lejligheden den 1. august 2019. Ved købsaftale af den 24. marts 2020 overdrog moderen lejligheden til sønnen for 1.950.000kr. med overtagelse den 1. maj 2020. Den offentlige vurdering af lejligheden var 1.700.000kr. pr. 1. oktober 2019.

Skattestyrelsen konstaterede herefter, at der var holdepunkt for, at lejlighedens overdragelsessum opgjort efter 15 %-reglen ikke var udtryk for den reelle handelsværdi og anmodede Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om handelsværdien af lejligheden på overdragelsestidspunktet. Baseret på lejlighedens størrelse, beliggenhed samt kvadratmeterpriser på handlede sammenlignelige lejligheder, anslog styrelsen, at lejligheden havde en værdi på 3.950.000kr. i marts 2020.

Skattestyrelsen konstaterede herefter, at der var holdepunkt for, at lejlighedens overdragelsessum opgjort efter 15 %-reglen ikke var udtryk for den reelle handelsværdi, hvilket medførte, at der forelå ”særlige omstændigheder” og dermed skulle overdragelsesprisen for lejligheden ændres til 3.950.000kr.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i denne vurdering. Efter en kort gennemgang af de p.t. vigtigste domme på området – SKM2016.279.HR, SKM2021.267.HR, SKM2021.345.VLR samt SKM2022.3ØLR konstaterede Landsskatteretten, at skatteyder kunne støtte ret på 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, jf. følgende begrundelse fra Landsskatterettens side.

”Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den konkrete ejendom, jf. SKM2021267.HR.

Det forhold, at klagerens mor erhvervede ejendommen ét år og fire måneder forud for overdragelsen til klageren for 3.850.000kr. anses i det foreliggende tilfælde, ikke for at være en særlig omstændighed, der kan medføre, at hovedreglen i værdiansættelsescirkulæret fraviges. Landsskatteretten bemærker, at udgangspunktet må være, at fravigelse kun kan ske som en absolut undtagelse.

Landsskatteretten har lagt vægt på den tid, der er gået mellem købet og salget, den usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af ejerlejligheden i den pågældende periode og til den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgsprisen. Forholdene findes ikke at være sammenlignelige med forholdene i SKM2021.345.VLR og SKM2022.3.ØLR. SKM2021.345.VLR er i øvrigt indbragt for Højesteret og således ikke endelig afgjort.

I forlængelse heraf finder Landsskatteretten, at ejendommen ved gaveoverdragelsen til klageren skal værdiansættes til 1.950.000 kr.””

Repræsentanten har til Skattestyrelsens udtalelse af 25. august 2023 anført:

”Her fremsættes kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse om klagen:

Selvom kravet om gaveafgift er rettet mod klager [person3] (og ikke boet) fastholder Skattestyrelsen, at tidspunktet for forældelse skal regnes fra den 7. februar 2023, hvor styrelsens gaveenhed foretog kontrol af åbningsbalancen i boet efter klagers far [person2].

Boets åbningsbalance blev imidlertid indsendt til Skattestyrelsen allerede den 21. oktober 2022. At Skattestyrelsens gaveenhed først den 7. februar 2023 foretager kontrol af, om der foreligger en gave, kan ikke tilsidesætte forældelseslovens regler om, at forældelse skal regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen.

Dette gælder tilsvarende for de oplysninger, der blev indsendt til skatteforvaltningen i forbindelse med tinglysningen af ejerlejligheden i 2019 til [person3]. Det blev angivet, at der var tale om en familieoverdragelse, og forældrenes tidligere købspris for lejligheden, såvel salgspris til datteren som ejendomsvurdering var oplyst. Det blev endvidere eksplicit angivet, at lejligheden blev overdraget til ejendomsvurderingen minus 15 %, jf. tidligere indsendte bilag 3. Skatteforvaltningen havde derfor alle oplysninger til at kunne rejse en sag.

Skattestyrelsen frafalder nu sit tidligere udsagn om, at skatteforvaltningen ikke modtog oplysninger om familieoverdragelsen i forbindelse med tinglysningen i 2019, men gør gældende, at man ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var tale om en gave. Alle oplysninger fremgik imidlertid af de indsendte dokumenter i forbindelse med ejendomsberigtigelsen og fremgår også af tingbogen, som er offentligt tilgængelig.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT havde flere oplysninger til at kunne rejse en sag ved tinglysningen i 2019 end man havde, da Skattestyrelsens modtog boets åbningsbalance i oktober 2022. Det må derfor afvises, at skatteforvaltningen ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne rejse en sag om gaveafgift i 2019.

Skatteministeriet og Skattestyrelsen bærer alene ansvaret for, hvordan man organiserer sit arbejde. En uhensigtsmæssig måde kan ikke tilsidesætte forældelseslovens regler.

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen, at styrelsen ikke tillægger Landsskatterettens afgørelse af 3. maj 2022, j.nr. 20-0106136 præjudikatværdi, da styrelsen har indbragt den for domstolene. Den logiske konsekvens af dette synspunkt må være, at hvis en klager indbringer en af Landsskatterettens afgørelser for domstolene, kan Skattestyrelsen heller ikke tillægge afgørelsen præjudikatværdi, f.eks. i hele perioden indtil Højesteret har taget stilling.

Indtil domstolene har underkendt Landsskatterettens afgørelse bør den derfor tillægges præjudikatværdi, navnlig fordi afgørelsen er i overensstemmelse med domspraksis herunder SKM2016.279HR, der fastslår, at for at afvige 15 %-reglen må der knyttes særlige omstændigheder til den konkrete relevante ejendom eller dispositioner omkring denne. Højesteret udtalte i denne forbindelse, at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.

Landsskatterettens seneste afgørelser synes imidlertid ikke at lægge vægt på de samme forhold, og der kan derfor ikke udledes en ensartet praksis fra Landsskatterettens afgørelser.

Man må gå ud fra, at Skattestyrelsen kun indbringer de afgørelser fra Landsskatteretten, som går imod styrelsen, for domstolene. Dermed vil styrelsen kun tillægge de afgørelser fra Landsskatteretten præcedens, som giver styrelsen medhold og helt se bort fra afgørelser, som går styrelsen imod. Det forekommer ikke at være en ordentlig og redelig praksis, at styrelsen ikke retter sine afgørelser ind efter afgørelser truffet af en højere instans.

Den omstændighed, at Skatteministeriet har valgt at indbringe Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2022 for domstolene, kan kun føre til, at praksis bliver ændret med fremadrettet virkning, men ikke med tilbagevirkende kraft, jf. især Krusedommen i UfR 1983.8.H.

Skattestyrelsen begrundede alene sin afgørelse i denne sag med SKM2016.279HR, SKM2022.507.HR og SKM2022.3.ØLR.

Skattestyrelsen henviser nu også til SKM2023.54.ØLR, hvor styrelsen anfører, at ”tidsforskellen var 19 mdr. mellem køb og videresalg til barnet, og hvor prisforskellen var 65 %.--”

Dette er et fejlcitat for ifølge kendelsen SKM2023.54ØLR, jf. bilag 1 tog ØLR stilling til Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering i et dødsbo, hvor der var optaget en høj realkreditbelåning i tidsmæssig nærhed mellem realkreditbelåning og udlægning af ejendommen.

Domstolene har i de afgørelser, som Skattestyrelsen henviser til, lagt vægt på et efterfølgende salg til uafhængig 3-mand i nær tilknytning til familieoverdragelsen til en højere pris, ligesom domstolene i et konkret tilfælde med høj nominel afvigelse tillige med hurtigt videresalg også lagde vægt på forudgående viden om den højere handelsværdi eller optagelse af et stort realkreditlån i nær tilknytning til familieoverdragelsen. Domspraksis synes derfor at hvile på, om der foreligger et spekulationselement, hvilket ikke gør sig gældende i denne sag, hvor [person3] fortsat på 6. år bebor lejligheden for at kunne passe sit arbejde som sygeplejerske.

Alligevel begrundes Skattestyrelsens udtalelse om klagen fortsat udelukkende med det forudgående tidsrum, som [person1] og [person2] har ejet lejligheden, før den blev overdraget til [person3] sammenholdt med den relative afvigelse i forhold til ejendomsvurderingen.

Skattestyrelsen anfører fortsat ikke andre særlige omstændigheder, og det forhold, at ejendomsvurderingerne ikke er fulgt med prisudviklingen, er ifølge SKM2016.279HR ikke tilstrækkeligt til at udgøre en særlig omstændighed.

Der ses heller ikke at være domspraksis, som udstrækker ”særlige omstændigheder” mere end to år bagud.

Det må derfor konstateres, at Skattestyrelsen fastholder en praksis, som ikke er i overensstemmelse med SKM2016.279.HR og SKM2021.267.HR samt anden domspraksis.

Højesteret har således i SKM2021.267.HR citeret ministersvar fra 18. maj 2019: ”Der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom indenfor familien. Samtidig skal den enkelte boligejer ikke bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen, hvilket netop er formålet med +/- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Det hensyn mener jeg også fortsat er varetaget med reglerne i cirkulæret, der i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger og indførelses af et forsigtighedsprincip vil blive ændret til +/- 20 pct.”

Skattestyrelsen forholder sig fortsat ikke til, at vi disponerede i overensstemmelse med informationen i Skattestyrelsens vejledning og oplysningerne på hjemmesiden i 2018, hvoraf fremgik, at det ikke var nødvendigt at søge bindende svar ved familiehandler, hvor parterne handler til 15 %-reglen, da ”reglen lå helt fast.”

Skattestyrelsen anfægter da heller ikke, at styrelsens praksis ikke eksisterede på tidspunktet, hvor vi overdrog lejligheden til [person3] i 2019.

Da [person3] på 6. år fortsat bebor lejligheden, kunne vi have ventet med at sælge lejligheden til hende, hvis Skattestyrelsen i 2019 i deres vejledning og på hjemmesiden havde omtalt længde af tidsrummet fra forældres køb af lejlighed til videreoverdragelse til familie som et kriterie for at anvende 15 %-reglen.

At Skattestyrelsen nu i sit høringssvar kun henviser til afgørelser, som er truffet i 2023, viser, at styrelsen lader en senere praksis finde anvendelse på tidligere forhold, hvor man ikke havde denne praksis.

Efter retspraksis kan myndighederne alene skærpe hidtidig praksis med fremtidig virkning jf. især Krusedommen i UfR 1983.8 H.

Afsluttende bemærkninger

Under henvisning til pkt. 1 og 2 fastholdes det derfor, at Skattestyrelsens rejste krav om gaveafgift og strafrenter med tilbagevirkende kraft til maj 2020 er forældet.

At Skatteforvaltningen ikke rejste en sag om gaveafgift i 2019 kan ses som udtryk for, at forvaltningen på dette tidspunkt fulgte den praksis, som klart fremgik af styrelsens hjemmeside, nemlig at det var ejendomsvurderingen +/- 15 % af denne, som skulle lægges til grund. Dette gør det endnu mere uforståeligt, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 15. juni 2023 så stiller krav om gaveafgift og strafrente med tilbagevirkende kraft for ikke at følge en praksis, som ikke fandtes i 2019.

Endvidere bemærkes det, at Skattestyrelsen fortsat ikke kommenterer på udsagnet om styrelsens manglende opgørelse af renteberegningen fra maj 2020.”

Klagerens repræsentant har den 14. september 2023 supplerende anført:

”Efter dødsboets afslutning har Skattestyrelsen dags dato fremsendt renteopkrævning med tilbagevirkende kraft fra 01. maj 2020 på i alt 48.849,76 kr. (se vedhæftede bilag A)”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”Generel bemærkning

Det fremgår af værdiansættelsescirkulæret, at en ejendom anses for værdiansat til handelsværdien, såfremt ejendommen værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %. Dette udgangspunkt kan fraviges, såfremt der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder.

Da der er tale om en meget udbredt og langvarig praksis for at anvende 15 %-reglen, er det op til Skattemyndighederne at dokumentere, at der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag, hvis anvendelsen af reglen om +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering skal tilsidesættes.

Skattemyndighederne har ikke påpeget, at der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag, som kan medføre, at 15 %-reglen skal tilsidesættes. Styrelsen har kun henvist til en senere generel praksis, hvorefter man statuerer ”særlige omstændigheder” ud fra en sammenhæng mellem, hvor lang tid forældrene har ejet en ejendom før overdragelse til børn sammenholdt med en procentuel prisafvigelse fra ejendomsvurderingen. Dermed lægger Skattestyrelsen ansvaret for, at ejendomsvurderingen ikke er korrekt over på [person3].

Højesteret anførte i SKM.2021.267.HR, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.

Skatteankestyrelsens indstilling i denne sag er dermed ikke i overensstemmelse med retspraksis.

Bemærkningerne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling er anført nedenfor under punkterne 1-5 og kan opsummeres således:

•

Sagsfremstillingen ser helt bort fra, at domstolene ved afgørelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder, foretager en konkret vurdering af sagen og lægger vægt på, om der indgår et spekulationselement ved familieoverdragelsen i form af et hurtigt efterfølgende videresalg til 3.-mand og/eller forudgående viden om en højere værdiansættelse af ejendommen. Der henvises til min mere udførlige gennemgang af domspraksis i mine tidligere bemærkninger til denne sag.

•

Skattestyrelsen forsøger derimod at sætte begrebet ”særlige omstændigheder” på en formel baseret på en procentuel prisforskel mellem forældres handlede pris og ejendomsvurdering sammenholdt med forældrenes forudgående ejertid. Denne praksis var ikke forekommende eller oplyst i 2019, hvor [person1] og [person2] overdrog lejligheden til [person3]. Dette ser Skatteankestyrelsens indstilling bort fra. (skøn under regel)

•

Familieoverdragelsen blev foretaget i tillid til de daværende meget konkrete oplysninger på SKAT’s hjemmeside og skema på tidspunktet for familieoverdragelsen i 2019, hvoraf fremgik, at 15 %-reglen fandt anvendelse, og at borgerne ikke skulle anmode om bindende forhåndsbesked, da ”reglen lå helt fast”. Begrebet ”særlige omstændigheder” blev først anvendt i Skattestyrelsens senere praksis fra 2021-2023. En så skærpende praksisændring, som Skatteankestyrelsen indstilling lægger op til, kan - ifølge litteraturen og domspraksis – ikke ske med tilbagevirkende kraft.

•

Afgørende for forældelse efter forældelsesloven er, om SKAT fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen. SKAT fik i forbindelse med tinglysningen i 2019 specifik oplysning om, at der var tale om en familieoverdragelse af en ejendom, som [person1] og [person2] købte til 3,8 mio. kr. og videresolgte til [person3] i 2019 for ejendomsvurderingen minus 15 %. Jeg har fremsendt dokumentation for, at SKAT fik disse oplysninger. SKAT fik dermed alle oplysninger om handlen og kunne dengang have rejst et krav om gaveafgift, men gjorde det ikke. Sandsynligvis, fordi SKAT ikke på dette tidspunkt havde sin nuværende praksis fra 2021-2023. Om familieoverdragelsen blev finansieret af et gældsbrev eller på anden måde er er irrelevant i forhold til forældelseslovens bestemmelser.

•

Skatteankestyrelsens indstilling om strafrente med månedlig rentetilskrivning tilbage fra et tidspunkt, hvor praksis hverken var oplyst eller fandtes, er så forvaltningsretligt ukorrekt og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at den bør indbringes for domstolene og Folketingets Ombudsmand, hvis indstillingen opretholdes. Da strafrente med månedlig rentetilskrivning kan være af en sådan størrelsesorden, at den kan være en bombe under mange unge familiers økonomi, bør Skatteudvalgets medlemmer tillige orienteres.

Kommentarer til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling

Skatteankestyrelsens fremstilling oplister 3 hovedpunkter, men det vigtigste spørgsmål, om Skattestyrelsens praksis er i overensstemmelse med domspraksis, bliver der ikke gået meget ind i. Jeg tillader mig at anføre dette som et særligt punkt 1.

Der henvises i øvrigt til mine tidligere mere juridiske kommentarer og gennemgang af de seneste domme på området, som Skattestyrelsen henviste til.

1. Skattestyrelsens praksis synes ikke at være i overensstemmelse med domspraksis?

Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at det kan udledes af de senere domme SKM2021.345.ØLR og SKM 2022.3.ØLR, at [person3] i 2019 ikke kunne have en berettiget forventning, om at kunne anvende en værdiansættelse på minus 15 % af den offentlige ejendomsvurdering.

I SKM2021.345.VLR fandt landsreten, at der forelå særlige omstændigheder i en situation, hvor døtrene, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr. var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5 mio. kr., var i salgsforhandlinger og allerede havde accepteret at sælge ejendommen til kommunen for 5 mio. kr.

SKM 2022.3.ØLR drejede sig om en ejendom erhvervet til 61.750.000 kr., og videresolgt til børnebørnene efter 3 måneders ejertid til 29.450.000 kr. Østre Landsret lagde vægt på den nominelle afvigelse i forhold til ejendomsvurderingen (ikke den procentuelle afvigelse).

Som det fremgår af SKM.2021.345.VLR lagde domstolene således vægt på forudgående viden om en højere værdiansættelse tillige med et hurtigt videresalg. Domstolen lagde ikke vægt på, hvor længe forældrene forudgående havde ejet ejendommen eller den procentuelle afvigelse i forhold til ejendomsvurderingen.

Jeg skal henvise til min gennemgang af flere domme i min tidligere redegørelse, hvoraf det opsummerende fremgår, at domstolene i de seneste afgørelser på området har statueret særlige omstændigheder ved et efterfølgende salg i nær tilknytning til familieoverdragelsen til en højere pris til uafhængig 3.-mand, ligesom domstolene i SKM2021.345.VLR tillige med hurtig videresalg også lagde vægt på forudgående viden om en højere handelsværdi eller i andre domme om optagelse af et stort realkreditlån i forbindelse med familieoverdragelsen. Derimod har domstolene ikke i nogen sager alene lagt vægt på, hvor længe forældrene havde ejet en ejendom før videresalg til barnet.

Spekulationsvirksomhed kan således ifølge domspraksis udgøre en særlig omstændighed, som kan begrunde en fravigelse af 15 %-reglen. Formodningen om spekulationsvirksomhed understøttes af forudgående viden om en langt højere værdi eller en høj nominel afvigelse.

Denne sag rummer ikke sådant spekulationselement, da:

der Ikke er sket et videresalg i nær tilknytning til familieoverdragelse til en uafhængig 3.-mand,
[person3] har beboet stuelejligheden på [by1] siden 2017 og bebor den fortsat på 6. år for at kunne passe sit arbejde med skiftende vagter som psykiatrisk sygeplejerske på [hospital] inden for cykelafstand
Den nominelle afvigelse er ikke tilnærmelsesmæssigt så stor, som i SKM 2022.3.ØL, hvor det drejede sig om 29.450.000kr.

Jeg mener derfor fortsat, at Skattestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med domspraksis, og at det derfor er misvisende, når Skatteankestyrelsen anfører, at det kan udledes af de to nævnte domme, at 15 %-reglen ikke kan anvendes i [person3]s sag.

2. Er det rimeligt, at borgerne skal bære ansvaret for de misvisende oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside i 2018, som ligger til grund for forældreoverdragelsen i 2019?

Hensynet til en forudsigelig og ensartet praksis forudsætter, at styresignal og oplysninger på SKAT’s hjemmeside ikke er vildledende og kan forstås af den almindelige borger.

En række skatteministre har igennem en meget lang årrække understreget, at der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, jf. senest følgende ministersvar fra 18. maj 2018:

”Der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom indenfor familien. Samtidig skal den enkelte boligejer ikke bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen, hvilket netop er formålet med +/- 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Det hensyn mener jeg også er fortsat er varetaget med reglerne i cirkulæret, der i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger og indførelsen af et forsigtighedsprincip vil blive ændret til +/- 20 pct.”

Højesteret valgte i SKM.2021.267 at citere fra det nævnte ministersvar, hvilket indebærer, at Højesteret har anset ministersvaret som en juridisk ramme for den praksis, der kan administreres efter.

Det anføres i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at det ikke kan give klageren en forventning om at kunne anvende værdiansættelsen på +/-15 %, selvom denne praksis på daværende tidspunkt var oplyst på SKAT’s hjemmeside, herunder anført i et skema, at det ikke er nødvendigt at søge om bindende forhåndsbesked, da ”reglen ligger helt fast”. Dette synspunkt er totalt uforeneligt med nævnte ministersvar.

Sagsfremstillingen mangler at forholde sig til, hvordan oplysningerne på hjemmesiden og i skemaet må forstås. Det må være SKAT/Skattestyrelsens ansvar at sørge for korrekte retningslinjer og information, og dermed er det også SKAT/ Skattestyrelsen, der må hæfte for de givne oplysninger, som er så tydelige og klare, at de ikke kan misforstås. Nu forsøger man at løbe fra de givne oplysninger ved at hævde, at de ikke er tilstrækkeligt entydige og specifikke. Dette bestrides. Oplysningerne var helt klare, entydige og specifikke.

Begrebet ”særlige omstændigheder” blev desuden først fastlagt i Skattestyrelsens senere praksis fra 2021-2023. Overdragelsen til [person3] fandt sted i 2019.

Vi disponerede i tillid til Skattestyrelsens information om, at det ikke var nødvendigt at søge bindende forhåndsbesked ved familiehandler, hvor parterne handler inden for 15 %-reglen, da ”reglen lå helt fast”. Hvis vi dengang alligevel havde insisteret på at få en bindende forhåndsbesked, havde vi givetvis fået denne, da Skattestyrelsen først ændrede sin praksis senere. Bemærk, at alle de afgørelser, som Skattestyrelsen citerer, er fra en senere periode.

Vi indrettede os i tillid til de daværende oplysninger på hjemmesiden, som var helt klare og uden forbehold. Nu vil Skattestyrelsen så lade os bære ansvaret for de misvisende oplysninger på hjemmesiden, og for at vi ikke anmodede om en bindende forhåndsbesked.

Da [person3] fortsat bebor lejligheden på 6. år, havde vi kunnet vente med at overdrage lejligheden til hende, hvis vi havde kunnet forudse Skattestyrelsens senere praksis, hvor styrelsen statuerer særlige omstændigheder med vægt på et kort forudgående tidsrum fra forældrenes erhvervelse af en lejlighed, og indtil denne videreoverdrages til barnet sammenholdt med en procentuel afvigelse i forhold til ejendomsværdien.

Vi har derfor haft en berettiget forventning om at kunne anvende en værdiansættelse på +/- 15 % af ejendomsvurderingen i lighed med de mange og udbredte familieoverdragelser, som fandt sted i denne periode i overensstemmelse med kriterier, der var anført på Skattestyrelsens hjemmeside og styresignal.

Jeg skal anmode Skatteankestyrelsen om at redegøre for det retssikkerhedsproblem, der består i, at borgeren ikke kan støtte ret på den praksis, som er beskrevet på SKAT’s hjemmeside og derfor kan blive mødt med et krav om betaling af gaveafgift og strafrenter flere år senere.

3. Ikke i overensstemmelse med afgørelse fra Landsskatteretten 20-0106136

Skattestyrelsen vil ikke tillægge afgørelsen fra den overordnede instans Landsskatteretten præjudikatværdi, da den er indanket for domstolene.

Folketingets ombudsmand har imidlertid anført, at det vil være i strid med legalitetsprincippet, hvis Skatteforvaltningen i de situationer hvor det er klart, at en dom eller afgørelse m.v. indebærer en underkendelse af praksis, fortsat træffer afgørelse efter denne praksis.

Skatteankestyrelsens redegørelse forholder sig ikke til denne problemstilling og forbigår i tavshed den nyere afgørelse fra Landsskatteretten 20-0106136, hvor Landsskatteretten konstaterede, at en skatteyder kunne støtte ret på 15 %-reglen ud fra følgende begrundelse:

Det forhold, at klagerens mor erhvervede ejendommen ét år og fire måneder forud for overdragelsen til klageren for 3.850.000 anses i det foreliggende tilfælde, ikke for at være en særlige omstændighed, der kan medføre, at hovedreglen i værdiansættelsescirkulæret fraviges. [...]. Landsskatteretten har lagt vægt på den tid, der er gået mellem købet og salget, den usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af ejerlejligheden i den pågældende periode og til den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgsprisen. Forholdene findes ikke at være sammenlignelige med forholdene i SKM2021.345 VLR og SKM2022.3.ØLR. [...]”

Det er netop de to omtalte domme, som Skatteankenævnet fortsat henviser til som begrundelse for at afvise vor berettigede forventning om at kunne anvende 15 %-reglen, men som altså blev afvist som irrelevante i den tidligere afgørelse fra Landsskatteretten. Som gennemgået ovenfor er omstændighederne i de to domme, som Skatteankenævnet henviser til på ingen måde sammenlignelige med familieoverdragelsen til [person3]. Det er derimod afgørelsen fra Landsskatteretten, bortset fra, at [person1] og [person2] ejede ejendommen i 2 år og 5 måneder, før den blev videreoverdraget til [person3].

Skatteankestyrelsens indstilling anmodes om at respektere denne afgørelse fra Landsskatteretten eller komme med en redegørelse for, hvorfor styrelsen mener, at omstændighederne i denne sag er forskellige fra sagen, som Landsskatteretten traf afgørelse i.

4. Forældelse

Afgørende for forældelse er efter forældelsesloven, om SKAT fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen. SKAT fik i forbindelse med tinglysningen i 2019 specifik oplysning om,

at der var tale om en familieoverdragelse,

at ejendommen var købt for 3,8 mio. kr, og

at den blev videreoverdraget til -15 % af ejendomsvurderingen.

SKAT modtog dermed tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne rejse en sag. At Skattestyrelsen havde organiseret sig således, at man ikke sagsbehandlede de indsendte oplysninger eller valgte ikke at gøre dette, kan ikke tilsidesætte forældelseslovens regler, som er klare.

SKAT kunne dengang - ligesom Skattestyrelsen gjorde, da den rejste spørgsmålet om gaveafgift i forbindelse med behandlingen af dødsboet i 2023 - have bedt om yderligere oplysninger, hvis SKAT havde haft brug for dette.

Skatteankestyrelsen gør i sin indstilling gældende, at Skattestyrelsen ved tinglysningen af handelen, ikke fik kendskab til fordringens eksistens, men at dette først skete, da man fik indsendt et gældsbrev fra [person3] i forbindelse med behandlingen af [person2]s dødsbo. Dette er ikke korrekt, når de anførte oplysninger tydeligt fremgår.

Om ejendomskøbet blev finansieret ved et gældsbrev eller finansieret på anden måde, er i den henseende irrelevante og må opfattes som en pseudobegrundelse.

Det fastholdes derfor, at kravet om gaveafgift er bortfaldet som følge af forældelse.

5. Ingen kan tilpligtes til at gøre det umulige, siges der jo

Men det er præcis, hvad Skattestyrelsen forlanger, når man – foruden krav om gaveafgift på 321.378 kr. – forlanger at [person3] betaler strafrenter på 49.000 kr. for ikke at forudse og følge en praksis Skattestyrelsen først indførte flere år senere.

Må jeg spørge, hvordan skulle nogen borger i 2019 kunne forudse, at det, der på dette tidspunkt blev beskrevet på Skattestyrelsens hjemmeside som værende inden for gældende regler og praksis, 4 år senere blev ændret, så det nu blev anset for en gave, som der allerede i 2020 skulle være betalt afgift af og med den konsekvens, at Skattestyrelsen forlanger en høj strafrente for sen indbetaling. Dette er helt absurd uden for almindelig fornuft og rimelighed.

Jeg skal høfligst anmode om, at Ankestyrelsen i sin sagsfremstilling forholder sig til denne problemstilling og redegør for, hvordan en borger i 2019 kunne forudse, at der skulle betales gaveafgift og strafrente, indtil afgiften var betalt, når praksis ikke fandtes på dette tidspunkt.

Det anføres i litteraturen, at en praksisændring kan have karakter af en skærpelse af tidligere praksis, som vil være forpligtende for de skattepligtige, hvis skærpelsen er lovhjemlet og sagligt begrundet. En sådan ændring kan foretages med virkning for fremtidige indkomstår, og Højesteret har ligeledes anerkendt at ændringer også kan ske med virkning for det aktuelle indkomstår, som skatteansættelsen vedrører. Derimod anerkendes det ikke, at indgribende praksisændringer kan ske med tilbagevirkende kraft, altså med virkning for allerede afsluttede indkomstår.

Det anføres i Skattestyrelsens sagsfremstilling, at [person3]s sag i øvrigt skal behandles på grundlag af eventuel senere administrativ praksis og domstolspraksis, som har betydning herfor. Dette udsagn er ikke i overensstemmelse med ovennævnte og almindelige retsprincipper.

Hvis min mand først var død flere år senere, kunne strafrenten have beløbet sig til et højere beløb end gaveafgiften.

De udbredte forældrekøb, som blev foretaget i denne periode og tidligere, blev foretaget i god tro om 15 %-reglen. Vil Skattestyrelsen gennemgå disse henover årene eller er det kun de ulykkelige, hvis forældre dør, som skal betale afgift og strafrenter tilbage fra det tidspunkt, hvor ejendommen blev overdraget? Dette rejser nogle alvorlige forvaltningsretlige problemstillinger, som Ombudsmanden bør se nærmere på.

Jeg finder Skatteankestyrelsens indstilling så forvaltningsretligt ukorrekt og helt urimelig, at jeg forbeholder mig ret til at indbringe Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvis Skatteankestyrelsens indstilling følges.

Da det drejer sig om udbredte forældrekøb, som gennem mange år er blevet foretaget i god tro på baggrund af SKAT’s oplysninger i denne periode, mener jeg at de enkelte medlemmer af Skatteudvalget bør informeres om Skattestyrelsens nye praksis. Hvis indstillingen om strafrente foldes ud på alle forældrekøb fra den tid, vil alene strafrenterne kunne være en bombe under mange unge menneskers privatøkonomi, hvis de f.eks. 10 år efter lige pludselig skal betale gaveafgift og en høj strafrente med månedlig rentetilskrivning 10 år tilbage i tid.

Da Skattemyndighederne tilsyneladende ikke vil rette ind efter domspraksis, mener jeg også, at Folketingets Ombudsmand må kunne gå ind i sagen, ligesom han påså, at borgerne havde adgang til at få sager genoptaget efter Højesterets kendelse i 2021.

Folketingets ombudsmand anførte i den forbindelse, at det vil være i strid med legalitetsprincippet, hvis Skatteforvaltningen i de situationer hvor det var klart, at en dom eller afgørelse m.v. indebar en underkendelse af praksis, fortsat traf afgørelse efter denne praksis.

Jeg skal på ny anmode om at foretræde for Landsskatteretten.

Jeg skal sluttelig gøre opmærksom på, at jeg har indsendt dokumentation for, at [person1] og [person2] afgav et tilbud på 3,7 mio. kr. for lejligheden i 2017, men at sælger, som var direktør for en designvirksomhed hellere ville lade nogle dyre designmøbler indgå i handlen. Da vi bl.a. skønnede, at værdien af disse møbler var mere værd end 100.000 kr. accepterede vi den fastlagte pris på 3,8 mio. kr. Vi havde ikke nogen som helst naturlig anledning til at lade møblerne vurdere. Et skærpet krav om vurdering forekommer derfor urimeligt. Ligesom der er tale om en nydannelse at forlange gaveafgift i forbindelse med salg af brugte møbler.

Jeg ønsker derfor fortsat at fastholde 3.710.000 kr. som udgangspunkt for en eventuel beregning af gaveafgift.

Skatteankestyrelsen forholder sig i øvrigt ikke i sin indstilling til den usikkerhed om prisfastsættelsen af lejligheden i denne periode som skyldtes de nye regler, som forringede forældrekøb og som derfor skabte stor tvivl, om den pris for lejligheden, som [person1] og [person2] havde betalt i 2017, var al for høj i 2019. Jeg skal anmode Skatteankestyrelsen om at medtage denne problematik, da lejligheden hverken er dele- eller familievenlig, men netop ligger i et område med mange forældrekøbslejligheder.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. november 2023 fremgår:

1. Generelle kommentarer til Skatteankestyrelsens seneste udkast

Skatteankestyrelsen har med brev af 28. november 2023 udarbejdet et nyt forslag til sagens afgørelse. Forslaget har været til udtalelse hos Skattestyrelsen og baserer sig på denne udtalelse. Udtalelsen redegør ikke for ændringer i forhold til tidligere redegørelser, som jeg allerede har kommenteret på. Jeg tillader mig derfor at trække hovedændringerne op. Udtalelsen har bl.a.

?	rettet tidligere forkerte oplysninger om, at Skattestyrelsen ikke modtager oplysninger fra

tinglysning.

?	korrigeret, at tidspunktet for forældelse ikke først skal beregnes fra det tidspunkt, hvor styrelsens gaveenhed modtager underretning.
?	frafaldet, at det afgørende for at statuere særlige omstændigheder var tidsrummet fra forældrekøbet og indtil videreoverdragelsen til barnet sammenholdt med den procentuelle afvigelse i forhold til ejendomsvurderingen.
?	som noget nyt fastslået, at der foreligger særlige omstændigheder, når forskellen i ejerlejlighedens handelsværdi og videresalgsprisen ikke kan forklares med prisfald på den pågældende lejlighed.

Jeg vil henholde mig til min tidligere klage over Skattestyrelsens afgørelse og kommentarer til Skatteankestyrelsens første vurdering, som jeg venligst skal bede Landsskatteretten om at læse, da dette kun er supplerende bemærkninger og derfor ikke gentager alt, hvad jeg fremførte i min klage indsendt den 22. august 2023 samt i mine bemærkninger til Skatteankestyrelsens første udkast til afgørelse indsendt den 1. november 2023.

Jeg gennemgår nedenfor til sidst i dette dokument de tre domme, som Skattestyrelsen brugte som argument for at statuere ”særlige omstændigheder”, ud fra en sammenhæng mellem tidsrummet for, hvor længe forældre havde erhvervet en ejerlejlighed, og indtil denne videresolgtes til et nærtstående familiemedlem sammenholdt med den procentuelle forskel i forhold til ejendomsværdi. Dette argument, har styrelsen nu har udeladt, antageligt fordi de tre domme ikke støtter denne praksis. Da Skattestyrelsen ikke længere fastholder denne argumentation, er nogle af mine tidligere kommentarerne derfor ikke længere så relevante.

De tre domme lægger derimod vægt på forudgående viden om den konkrete ejendomsværdi, kombineret med et hurtigt efterfølgende videresalg til tredjemand, dvs. om der indgår et spekulationselement.

Ingen af dommene støtter Skatteankestyrelsens nye argument om, at der foreligger særlige

omstændigheder, hvis videresalgsprisen ikke kan forklares med prisfald på den pågældende ejendom.

Herudover har Skatteankestyrelsen som støtte for sin seneste vurdering i sagen nu anført en ny afgørelse SKM 2023.132.LSR.

Skatteankestyrelsen nævner derimod ikke den nyere afgørelse af 3. maj 2022 fra Landsskatteretten (20-0106136), selvom denne er i overensstemmelse med de tre domme. I denne afgørelse underkendte Landsskatteretten Skattestyrelsen og fastslog, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligge særlige omstændigheder, jf. SKM2021.267HR. Landsskatteretten lagde vægt på den ??d, der var gået mellem købet og salget (1 år og 4 måneder), den usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen af lejligheden i den pågældende periode (samme periode som i nærværende sag) og til den nominelle størrelse af differencen mellem købs- og salgspris (stort set samme værdiansættelse som i nærværende sag).

Skatteankestyrelsen nævner heller ikke den seneste dom fra Vestre Landsret af 8. september 2023, hvor Vestre Landsret underkendte Skattestyrelsen og fastslog, at 15 %-reglen også gælder for næringsejendomme, og at næringsdrivendes mulige særlige kendskab til - herunder viden om, at den seneste offentlige ejendomsvurdering ikke afspejler handelsværdien – ikke medfører, at der foreligger særlige omstændigheder.

Vestre Landsret konstaterede, ”at forældrene hverken havde fået foretaget vurderinger af de enkelteejendomme eller disponeret på baggrund af en anden vurdering end den offentlige ejendomsvurdering. Forældrene havde derfor ikke sådan konkret viden om de enkelte ejendommes værdi, at det kan sidestilles med den konkrete viden om en ejendoms handelsværdi, som opnås ved f.eks. et salg i fri handel samtidig med en gaveoverdragelse.

I nærværende sag har vi ligesom i den nye dom fra Vestre Landsret baseret os på ejendomsvurderingen, som Højesteret i SKM2016.279HR fastslog, at Skattestyrelsen har ansvaret for, og vi har i øvrigt disponeret i overensstemmelse med oplysningerne på Skattestyrelsens hjemmeside.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankenævnet har peget på konkrete forhold i sagen, som Højesteret i SKM2016.279HR fastslog, der skulle være ??l stede, for at højesteret ville fravige hovedreglen om en værdiansættelse ud fra +/- 15 % af ejendomsvurderingen. De særlige omstændigheder skulle knyttes til de konkrete forhold vedrørende den overdragede ejendom.

Skatteankestyrelsen vurdering i nærværende sag er derfor ikke i overensstemmelse med domspraksis.

Folketingets ombudsmand har anført, at det vil være i strid med legalitetsprincippet, hvis Skatteforvaltningen i de situationer hvor det er klart, at en dom eller afgørelse m.v. indebærer en underkendelse af praksis, fortsat træffer afgørelse efter denne praksis. Se nærmere om den nye dom fra Vestre Landsret og de 3 øvrige domme, som Skattestyrelsen henviser til under pkt. 4 og omtalt til sidst i dette dokument.

Jeg har følgende supplerende bemærkninger til det tidligere fremførte:

2. Disponerede i tillid til oplysningerne på Skattestyrelsens hjemmeside i 2018

Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse ser fortsat helt bort fra, at vi disponerede i tillid til Skattestyrelsens oplysningerne på hjemmesiden, at det ikke var nødvendigt at søge bindende forhåndsbesked ved familiehandler, hvor parterne handler til 15 %-reglen, da ”reglen lå helt fast”.

Nu hævder Skatteankenævnet i sin vurdering, at vi ikke kan støtte ret på oplysningerne, da disse ikke var entydig og specifik tilkendegivelse om den konkrete bedømmelse af vor sag. Nej, selvfølgelig var det ikke det. Det var jo netop det, som vi kunne have opnået ved en bindende forhåndsbesked, som styrelsen på hjemmesiden fastslog, at det ikke var nødvendigt, at vi ikke ansøgte om. Der var ikke antydningen af nogen som helst forbehold i oplysningerne og skemaet på hjemmesiden om at 15 %-reglen kunne anvendes, og styrelsen må bære ansvaret for oplysningerne på hjemmesiden og dermed for, at vi rettede os efter disse og ikke søgte om bindende forhåndsbesked.

3. Forældelse

Efter forældelsesloven skal forældelse regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Skattestyrelsen anfører nu som noget nyt, at det i SKM2023.505.LSR blev fastslået, at forældelse først skal regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog såvel endeligt skøde som gældsbrev, og dermed får kendskab til kravet på gaveafgift. Afgørelsen kan endnu ikke findes via en googlesøgning, og jeg har derfor måttet bede om at få eftersendt en kopi af afgørelsen.

Ved en nøje gennemlæsning af SKM2023.505.LSR kan det imidlertid konstateres, at denne afgørelse drejer sig om en helt anden situation og derfor ikke kan bruges som et argument om, at forældelse i [person3]s sag først indtræder, når Skattestyrelsen får indsendt dokumentation for, hvordan ejendomskøbet blev finansieret. Det er - som det fremgår nedenfor - helt irrelevant, da det jo ikke er gældsbrevet, som udgør et gaveelement, men derimod forskellen mellem forældrenes anskaffelsespris og videresalgsprisen til det nærtstående familiemedlem. Disse oplysninger blev indsendt i forbindelse med tinglysningen. Om købet af ejendommen finansieres ved kontant betaling, realkreditlån eller et gældsbrev er fuldstændigt irrelevant i relation til forældelse.

I [person3]s sag har jeg netop fremsendt dokumentation for, at Skattestyrelsen fik besked om, at skødet var tinglyst i august 2019, hvor det blev udtrykkeligt angivet, at det drejede sig om en familieoverdragelse, og at salgssummen lå inden for +/- 15 % af ejendomsvurderingen. Hvordan min dater finansierede købet af lejligheden f.eks. ved optagelse af et realkreditlån, gældsbrev, kontant eller på anden måde er helt irrelevant i forhold til forældelse.

Det er jo ikke gældsbrevet, der udgør et gaveelement, men derimod forskellen på den pris, som forældrene havde erhvervet ejendommen til og den pris, som den videresolgtes ??l et nærtstående familiemedlem. Begge disse oplysninger fik Skattestyrelsen besked om ved tinglysningen og havde derfor tilstrækkelige oplysninger til at kunne rejse en sag om gaveafgift allerede på daværende tidspunkt.

Jeg må derfor fastholde, at Skattestyrelsen i august 2019 fik tilstrækkelige oplysninger til at kunne rejse en sag om gaveafgift, eller burde have haft tilstrækkelig viden ??l at rejse et eventuelt krav om gaveafgift, men undlod dette, hvorfor kravet forældede den 2. september 2022.

Hvis Skatteankestyrelsens synspunkt på forældelse imødekommes, vil Skattestyrelsen kunne tage sager op tilbage i ubegrænset tid f.eks. ved forældres langt senere dødsfald. Jeg vil blot stille gøre opmærksom på, at dette vil kunne udgøre en bombe under mange unge menneskers økonomi, som i tiltro til 15 %-reglen for længst har stiftet familie og etableret sig. Jeg finder det derfor fortsat relevant, at Skatteministeren og Folketingets Skatteudvalg underrettes om Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvis denne imødekommes.

4. Renter

På det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen gør gældende, at [person3] skulle have betalt gaveafgift for at undgå strafrenter på i alt 48.849 kr. fremgik det af Skattestyrelsens hjemmeside, at 15 %-reglen fandt anvendelse i familiehandler, og at man ikke skulle søge om forhåndsbesked, da reglen lå helt fast. Hvordan skulle hun så alligevel forestille sig, at hun skulle indbetale gaveafgift for at undgå at betale strafrente?

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de afgørelser, som Skattestyrelsen har truffet om gaveafgift er fra perioden 2021-2023, dvs. lang tid efter det tidspunkt, hvor videresalget af ejerlejligheden til [person3] fandt sted, hvorfor det var umuligt i 2019 at forestille sig, at der skulle betales gaveafgift.

Skattestyrelsen ses heller ikke at have stillet krav om strafrenter med tilbagevirkende kraft i de sager, som styrelsen henviser til.

Hvorfor styrelsen ikke overholder det gamle juridiske princip om ”lige ret for loven” redegør styrelsen ikke nærmere for. Det bestrides derfor fortsat, at netop [person3] skal betale strafrenter.

5. Seneste retspraksis

Skatteankestyrelsen nævner ikke Vestre Landsrets dom af 8. september 2023, som gik imod Skattestyrelsen.

I den nye dom fra Vestre Landsret af 8. september 2023 underkender retten Skattestyrelsen og fastslår, at 15 %-reglen også gælder for næringsejendomme, og at næringsdrivendes mulige særlige kendskab til - herunder viden om, at den seneste offentlige ejendomsvurdering ikke afspejler handelsværdien – ikke medfører, at der foreligger særlige omstændigheder.

Landsretten konstaterede, at forældrene hverken havde fået foretaget vurderinger af de enkelte ejendomme eller disponeret på baggrund af en anden vurdering end den offentlige ejendomsvurdering. Forældrene havde derfor ikke sådan konkret viden om de enkelte ejendommes værdi, at det kan sidestilles med den konkrete viden om en ejendoms handelsværdi, som f.eks. opnås ved et salg i fri handel samtidig med en gaveoverdragelse.

Dette er helt de samme forhold, som gør sig gældende i denne sag, hvor vi ikke havde konkret viden om ejendommens handelsværdi, og der desuden var tvivl om denne, bl.a. på grund af nye og strammere regler for forældrekøb. Jeg finder, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at Skatteankestyrelsen kun redegør for domme, som understøtter styrelsens indstilling, men undlader at nævne domme som, som går imod styrelsens praksis. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med officialmaksimen.

Ifølge den domspraksis, som er omtalt i mine tidligere kommentarer og til sidst i dette dokument, lægger domstolene også vægt på, om familiemedlemmet efter erhvervelsen foretager et hurtigt videresalg af ejendommen, og om der således indgår et spekulationselement.

Ankestyrelsen finder det alligevel ikke nævneværdigt at [person3], på 6. år fortsat bebor lejligheden for at passe sit arbejde som psykiatrisk sygeplejerske på [hospital], og at ejerlejligheden således ikke blev erhvervet for at score en hurtig gevinst.

6. Værdiansættelse af møbler, gardiner, spejle, lamper m.v. i lejligheden

Jeg har fremsendt dokumentation for, at [person1] og [person2] i sin ??d afgav et bud på lejligheden på 3.700.000 kr., men at vi efter yderligere forhandlinger med sælger om, at diverse indbo skulle medfølge, accepterede en købspris på 3.800.000 kr.

Dette afviser Skatteankestyrelsen med begrundelsen, at indboet er indgået i en almindelig handel af ejendommen, ligesom der ikke er sket en selvstændig vurdering af indboet.

Ifølge dansk ret er det kun mur- og nagelfast tilbehør, som ifølge reglerne indgår i en almindelig handel af fast ejendom, hvorfor indboet ikke indgår i værdiansættelsen af ejerlejligheden.

I Danmark har vi også fri bevisbedømmelse, hvorfor et krav om en selvstændig vurdering af indboet ikke kan stilles. Dette gælder navnlig, når en sådan vurdering ville være helt usædvanlig og meningsløs for parterne i ejendomshandlen.

Jeg må derfor fastholde, at ejendommens værdiansættelse ved købet i 2017 var 3.710.000 kr.

7. Opsummering af supplerende bemærkninger:

• Skatteankestyrelsens vurdering efterlever ikke domspraksis, som forudsætter konkret viden om en højere handelsværdi eller spekulationshensigter for, at der er særlige omstændigheder som gør, at 15 %-reglen ikke kan anvendes.

• Skatteankestyrelsens vurdering anerkender ikke, at vi har disponeret i tillid til og i overensstemmelse med de oplysninger, som på det tidspunkt fandtes på Skattestyrelsens hjemmeside, og som styrelsen derfor bærer ansvaret for.

• Skatterankestyrelsen vurdering ser bort fra, at forholdet er forældet og kommer med en pseudoforklaring på, at det afgørende er, hvornår styrelsen modtog information om, hvordan købet af ejerlejligheden blev finansieret. Dette er der ikke holdepunkt for i forældelsesloven.

• Skatteankestyrelsens vurdering finder, at [person3] i 2018, hvor Skattestyrelsens hjemmeside fastslog, at 15 %- reglen lå helt fast, alligevel skulle have indset, at oplysningerne på hjemmesiden var forkerte og derfor skal betale strafrente for ikke at have indbetalt gaveafgift, selvom der på dette tidspunkt ikke fandtes praksis for dette, og selvom dette krav så vidt vides ikke har været stillet i senere rejste sager om gaveafgift.

• Ejerlejlighedens reelle værdiansættelse var i marts 2017 3.710.000 kr., da der indgik løsøre for 100.000 kr., hvilket skattemyndigheder bør lægge til grund.

8. Redegørelse for domspraksis på overdragelsestidspunkt i 2019

I det følgende redegøres for domspraksis på overdragelsestidspunkt i 2019.

Den centrale dom var SKM2016.279HR hvor Højesteret tolkede boafgiftslovens §12 således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse på +/-15 % af seneste ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder skulle knyttes til de konkrete forhold vedrørende den overdragede ejendom. Højesteret udtalte i samme forbindelse bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse altså også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført. Præmisserne i dommen var således helt i overensstemmelse med en tidligere afgørelse fra Skatteministeriet og den daværende skatteministers besvarelse af en række folketingsspøgsmål. I disse blev det fastslået, at kontantejendomsværdien er den offentlige ejendomsvurdering, og at det offentlige bar risikoen for en fejlbehæftet vurdering.

Skatteankestyrelsen anfører følgende domme som begrundelse for at statuere særlige omstændigheder i [person3]s sag:

SKM2016.279.HR hvor Højesteret som nævnt fandt, at der forelå særlige omstændigheder på baggrund af konkrete forhold ved familieoverdragelsen, da der i nær tilknytning til videreoverdragelsen blev optaget et realkreditlån til en højere værdi, og hvor ejendommen blev solgt til en langt højere pris kun 6 måneder efter familieoverdragelsen. Det fremgik af dommen, at særlige omstændigheder må knyttes til den konkrete relevante ejendom eller dispositioner omkring denne.

SKM2022.507.HR hvor en særlig omstændighed var, at døtrene havde forudgående viden om - inden de fik ejendommen overdraget - at kommunen ville overtage ejendommen for ca. 5 mio. kr., og at døtrene, som skulle overtage ejendom 30. juni 2014 allerede den 21. maj 2014 videresolgte ejendommen til kommunen med overtagelse den 1. juli 2014. Dvs., at Højesteret lagde vægt på et efterfølgende salg kort tid efter familieoverdragelsen baseret på en forudgående viden om den højere værdi af ejendom.

SKM2022.3.ØLR, hvor der var tale om en ejendom erhvervet til 61.750.000 kr., som efter 3 måneder blev videreoverdraget til børnebørnene for 32.300.000 kr. Sagen drejede sig dels om en efterfølgende familieoverdragelse efter kun 3 måneder, dels var der tale om en nominel afvigelse på 29.450.000 kr. i forhold til ejendomsvurderingen.

I andre domme har særlige omstændigheder været:

• forudgående viden om en væsentligt højere pris end den en ejendom er udlagt til.

• hvis ejendommen før familieoverdragelsen har været vurderet til en højere pris af en sagkyndig.

• hvis ejendommen kun kort tid efter familieoverdragelsen sælges til 3-mand til en væsentlig højere pris end den er udlagt til.

• hvis den arving, der får den udlagte ejendom, kompenserer de andre arvinger med et arveafkald.

Sammenfattende har domstolene lagt vægt på, om der indgår et spekulationsøjemed.”

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at ejerlejligheden overdraget fra klagerens forældre til klageren kan værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, gaveafgiftskravet er forældet, og mere subsidiært, at der ikke skal beregnes renter fra 1. maj 2020. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde i form af side 4 og 5 af prøvetinglysningen.

Repræsentanten fremhævede særligt, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan knyttes til overdragelsen, f.eks. i form af et spekulationsmotiv eller andet, der kan begrunde en fravigelse af hovedreglen i værdiansættelsescirkulæret, at der ved overdragelsen ikke er disponeret på baggrund af en anden vurdering end den offentlige ejendomsvurdering, jf. U.2023.5236.VL, at overdragelsen er sket i overensstemmelse med den dagældende vejledning på Skattestyrelsens hjemmeside, at Skattestyrelsen i forbindelse med tinglysningen i 2019 fik alle nødvendige oplysninger til at rejse krav om gaveafgift, og at klageren reelt pålægges strafrente for at følge den dagældende vejledning på Skattestyrelsens hjemmeside, også selv om hun ikke kunne forudse efterfølgende praksis på området. Det blev yderligere anført, at Skattestyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fik oplysning om tinglysningen i 2019 burde have opsøgt evt. manglende oplysninger, f.eks. om forældrenes købspris. Desuden blev det anført, at der ikke ses at være pålagt rente i SKM2023.132.LSR og SKM2023.505.LSR.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Vedrørende tinglysningen i 2019 blev det yderligere anført, at Skattestyrelsen kunne se, hvad lejligheden blev handlet til, men ikke hvad forældrene havde købt den for. Vedrørende rentekrav i medfør af boafgiftslovens § 38, stk. 1, blev det anført, at sådanne renter opkræves i alle sager, hvor der er grundlag derfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt ejerlejligheden overdraget fra klagerens forældre til klageren kan værdiansættes inden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering i henhold til punkt 6 i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, eller om der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at 15 %-reglen ikke kan finde anvendelse.

Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt der er indtrådt forældelse af gaveafgiftskravet samt, hvorvidt renterne af gaveafgiften er pålagt med rette.

Værdiansættelse af ejendom

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Ved overdragelse af formuegoder, herunder fast ejendom, mellem forældre og børn, vil parterne være omfattet af boafgiftslovens § 22, således at reglerne om værdiansættelse i boafgiftslovens § 27 finder anvendelse. Efter denne bestemmelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.

Ved familieoverdragelser kan fast ejendom, der handles mellem forældre og børn, værdiansættes efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Af cirkulærets pkt. 2 fremgår, at det er værdien i handel og vandel, det vil sige værdien i fri handel mellem uafhængige parter, der skal danne grundlag for værdiansættelsen af det overdragne aktiv.

Af cirkulærets pkt. 6 fremgår, at parterne ved overdragelse af fast ejendom kan handle inden for +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Hvis parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen efter cirkulæret lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. SKM2016.279.HR. I SKM2021.267.HR fandt Højesteret, at det forhold, at en udlejningsejendom som følge af generelle prisstigninger måtte antages at være steget i værdi i forhold til den seneste offentlige vurdering, ikke i sig selv udgjorde særlige omstændigheder, der kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var oplyst særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde en sagkyndig vurdering. I SKM2022.507.HR fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at der forelå en fast administrativ praksis for, at en værdiansættelse, der ikke afviger mere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af skattemyndighederne på gaveområdet. 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning jf. SKM2022.3.ØLR.

I SKM2023.132.LSR anførte Landsskatteretten, at der ikke forelå oplysninger, der sandsynliggjorde, at den betydelige forskel mellem ejendommens handelsværdi på 3.895.000 kr. den 20. januar 2018 og videresalgsprisen til sønnen den 18. januar 2021 på 1.440.000 kr., kunne forklares med prisfald på den pågældende ejendom i den pågældende periode, hvorfor Landsskatteretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse efter 15 %-reglen.

Klagerens forældre købte den 6. april 2017, i almindelig fri handel, ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], for 3.800.000 kr.

Den 9. august 2019 overdrog klagerens forældre ejerlejligheden til klageren for 1.620.000 kr. På overdragelsestidspunket var den offentlige ejendomsvurdering 1.889.000 kr. Ejerlejligheden blev således handlet til en værdi, der lå inden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Da der for Landsskatteretten ikke foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at den betydelige forskel mellem ejerlejlighedens handelsværdi på 3.800.000 kr. den 6. april 2017 og videresalgsprisen til klageren den 9. august 2019 på 1.620.000 kr., kan forklares med prisfald på den pågældende ejerlejlighed i den pågældende periode, finder Landsskatteretten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der skyldes særlige konkrete forhold vedrørende ejerlejligheden, at skattemyndighederne ikke skal acceptere en værdiansættelse inden for 15 %-reglen.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse om, at handelsværdien ved overdragelsen i august 2019 udgjorde 3.800.000 kr. Det er derfor denne værdi, som skal lægges til grund ved beregning af gaveafgift.

Det forhold, at der ved forældrenes køb af ejendommen indgik en sofagruppe og tre stålstole samt gardiner og en lampe ændrer ikke herved. Landsskatteretten har herved henset til, at indboet er indgået i en almindelig handel af ejendommen, ligesom der ikke er sket en selvstændig vurdering af indboet.

Det bemærkes, at klageren ikke har en berettiget forventning om at kunne anvende en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering. Dette kan udledes af SKM2021.345.ØLR og SKM2022.3.ØLR. Daværende oplysninger på SKATs hjemmeside, herunder det anførte skema om, hvornår man burde anmode om et bindende svar, findes ikke at give klageren en sådan forventning, idet der ikke foreligger en tilstrækkelig entydig og specifik tilkendegivelse om den konkrete bedømmelse af klagerens sag. Bedømmelsen af klagerens sag skal i øvrigt foretages på grundlag af eventuel senere administrativ praksis og domstolspraksis, som har betydning herfor.

Forældelse

En person kan afgiftsfrit give gaver til sine børn, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen. Det følger af boafgiftslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 2, at finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan told- og skatteforvaltningen ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven. Det følger af boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af forældelseslovens § 1, at forældelsesloven gælder, i det omfang andet ikke følger af forældelsesregler i anden lov.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i § 3, stk. 1, først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2.

Klageren og hendes forældre har ikke indsendt en gaveanmeldelse til Skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven i henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Kravet på gaveafgift er således omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. forældelseslovens § 1.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet Skattestyrelsen allerede ved tinglysningen af skødet i 2019 havde alle oplysninger til at kunne rejse kravet om gaveafgift. Ifølge repræsentanten forældede kravet på gaveafgift den 2. september 2022 (tre år efter klagerens overtagelse af ejerlejligheden).

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ved tinglysningen af handelen, ikke fik kendskab til fordringens eksistens. Landsskatteretten her herved henset til, at det ikke alene ved tinglysningen var muligt for Skattestyrelsen at fastslå, at der var tale om en afgiftspligtig gave, ligesom Skattestyrelsen på dette tidspunkt ikke fik kendskab til, at der var tale om en disposition, der udløste gaveafgift.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen fik kendskab til kravet på gaveafgift den 6. december 2022, hvor Skattestyrelsen modtog gældsbrevet, og herved fik kendskab til, hvordan overdragelsen blev berigtiget. Først på dette tidspunkt fik Skattestyrelsen kendskab til, at der forelå en disposition, der udløste gaveafgift, og havde herved tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne beregnes gaveafgift. Den 3-årige forældelsesfrist regnes derfor fra denne dag, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Den 15. juni 2023 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om ændring af gavens værdi, hvorved Skattestyrelsen gjorde krav på gaveafgift. Kravet på gaveafgift er således ikke bortfaldet som følge af forældelse.

Renter

Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen. Det fremgår af boafgiftslovens § 30.

Er en endelig anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 26, eller er hele gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 30, skal der af afgifterne betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken anmeldelse skulle have været indsendt eller fra forfaldsdagen, og indtil anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt. Det fremgår af boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Gaven blev givet i forbindelse med overdragelsen af ejerlejligheden i 2019, og skulle i henhold til boafgiftslovens § 26, stk. 1, være anmeldt senest den 1. maj 2020.

Da gaveafgiften ikke er anmeldt og betalt rettidigt, er det med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet renter i henhold til boafgiftslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsen ses ikke udtrykkeligt at have taget stilling til, om der er grundlag for at eftergive renterne, hvorfor klageren vejledes om at rette henvendelse herom til Skattestyrelsen som 1. instans.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.