Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 23-0075199

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 554.016 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 24. april 2018 og er fortsat aktivt. Selskabet er ejet af [person1] og [person2] og drevet af [person1]. Selskabet er registreret under branchekoden 773200 ”Udlejning og leasing af entreprenørmateriel”. Formålet med selskabet er at drive aktiviteter med udlejning og opsætning af stilladser.

Selskabet har i den påklagede periode været registreret med 1-3 ansatte og 0,14-1,32 årsværk.

Selskabet blev registreret for moms og selskabsskat den 24. april 2018, og blev den 1. august 2018 registreret for A-skat, AM-bidrag og ATP. Selskabet afregner moms halvårligt for 2020 og 2021. Fra 2022 afregner selskabet moms kvartalsvis.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. halvår 2020	328.068 kr.	253.934 kr.	74.134 kr.
2. halvår 2020	1.150.116 kr.	996.131 kr.	153.985 kr.
I alt	1.478.184 kr.	1.250.065 kr.	228.119 kr.

1. halvår 2021	860.587 kr.	932.783 kr.	-72.196 kr.
2. halvår 2021	766.415 kr.	666.278 kr.	100.137 kr.
I alt	1.627.002 kr.	1.599.061 kr.	27.941 kr.

1. kvartal 2022	261.778 kr.	222.758 kr.	39.020 kr.
2. kvartal 2022	461.893 kr.	373.781 kr.	88.112 kr.
I alt	723.671 kr.	596.539 kr.	127.132 kr.

Totalt	3.828.857 kr.	3.445.665 kr.	383.192 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandørudgifter fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet selskabets købsmoms med 554.016 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms relateret til fakturaer udstedt af nedenstående underleverandører:

Underleverandører	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
[virksomhed2]	360.800,00 kr.	90.200,00 kr.	451.000,00 kr.
[virksomhed3]	138.200,00 kr.	34.550,00 kr.	172.750,00 kr.
[virksomhed4]	51.600,00 kr.	12.900,00 kr.	64.500,00 kr.
[virksomhed5]	340.875,00 kr.	85.218,75 kr.	426.096,75 kr.
[virksomhed6]	189.000,00 kr.	47.250,00 kr.	236.250,00 kr.
[virksomhed7]	744.990,00 kr.	186.247,50 kr.	931.237,50 kr.
[virksomhed8]	191.000,00 kr.	47.750,00 kr.	238.750,00 kr.
[virksomhed9]	199.600,00 kr.	49.900,00 kr.	249.500,00 kr.
I alt	2.216.065,00 kr.	554.016,25 kr.	2.770.084,25 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen den 10. marts 2023 har modtaget en anmeldelse fra Arbejdstilsynet. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Arbejdstilsynet ved kontrol traf to personer i gang med at opstille stillads på den respektive byggeplads, hvoraf den ene person forlod pladsen uden ønske om kontakt. Selskabet har efterfølgende oplyst, at personen er lejet fra en underleverandør. Skattestyrelsen har oplyst, at vedkommende ikke har ansættelsesforhold hos en underleverandør relateret til mandskabsudlejning til stilladsarbejde. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:

[virksomhed2], CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] blev opstartet den 1. juni 2021 af [person3] og enkeltmandsvirksomheden havde branchekoden 467310 engroshandel med træ, trælast og byggematerialer samt bibranchen 236900 fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter. [virksomhed2] er ophørt.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
04.11.2021	217	100.700,00 kr.	25.175,00 kr.	125.875,00 kr.
09.11.2021	245	102.600,00 kr.	25.650,00 kr.	128.250,00 kr.
02.12.2021	311	157.500,00 kr.	39.375,00 kr.	196.875,00 kr.
I alt		360.800,00 kr.	90.200,00 kr.	451.000,00 kr.

Af faktura 217 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje for oktober”. Der er faktureret 265 timer med en timepris på 380 kr.

Af faktura 245 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje for oktober”. Der er faktureret 270 timer med en timepris på 380 kr.

Af faktura 311 fremgår, at faktureringen vedrører ”stillads arbejde i november”. Der er faktureret 630 timer med en timepris på 250 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet salgsmoms for 2. og 3. kvartal 2021, at [virksomhed2] har været registreret som arbejdsgiver, men ikke har angivet A-skat og AM-bidrag, at de anførte betalingsoplysninger på fakturaerne, ikke tilhører [virksomhed2], men tilhører et andet selskab og at betaling sker samme dag som fakturaerne udstedes.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 23. september 2011 og havde branchekoden 433410 Malerforretninger samt bibrancherne 811000 kombinerede serviceydelser og 782000 Vikarbureauer. [virksomhed3] er opløst efter konkurs.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte efter juni 2020.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed3]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
18.12.2020	455	103.000,00 kr.	25.750,00 kr.	128.750,00 kr.
04.01.2021	532	35.200,00 kr.	8.800,00 kr.	44.000,00 kr.
I alt		138.200,00 kr.	34.550,00 kr.	172.750,00kr.

Af faktura 455 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje af folk november”. Der er faktureret 257,50 timer med en timepris på 400 kr.

Af faktura 532 fremgår, at faktureringen vedrører ”Leje af folk [adresse1]”. Der er faktureret 88 timer med en timepris på 400 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] over en kort periode har faktureret en betydelig omsætning, at [virksomhed3] har faktureret opgaver med malerarbejde, gulvslibning, vagtpersonale, transportydelser m.v., at [virksomhed3] har faktureret transportydelser uden at råde over et køretøj, at betalingsoplysningerne på [virksomhed3]’s fakturaer i flere tilfælde ikke tilhører [virksomhed3], at [virksomhed3] ikke har indberettet løn, at størstedelen af de fakturerede beløb til [virksomhed3] bliver videreoverført til udlandet og at der ikke er indberettet moms for 2021.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 5. juni 2013 og har branchekoden 431200 Vikarbureauer samt bibranchen 494100 Vejgodstransport. Formålet er at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed4] er under konkurs.

[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed4]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
25.11.2020	1647	51.600,00 kr.	12.900,00 kr.	64.500,00 kr.

Af faktura 1647 fremgår, at faktureringen vedrører leje af mandskab i uge 46-47 af 2 mand i samlet 129 timer med en timepris på 400 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed4]. Herunder at Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed4] indgår i et større svigssetup, hvor der udstedes fiktive fakturaer og hvor betalingerne bliver videreoverført til udlandet via en betalingsplatform. Herudover har Skattestyrelsen konstateret, at [virksomhed4] anvender forskellige pengeinstitutter og at kontiene ikke tilhører impresario, at [virksomhed4] har faktureret til forskellige brancher, herunder f.eks. skrot, vagter, flytning og rengøring, at [virksomhed4] ikke har et bogholderi, at der ikke er afholdt almindelige driftsudgifter og at der ikke er angivet moms, A-skat eller AM-bidrag.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 24. juni 2021 og har branchekoden 454000 Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil samt bibranchen 431200 Forberedende byggepladsarbejder. Formålet er at handle med motorcykler og reservedele hertil samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] ApS er opløst efter konkurs.

[virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed5]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
28.02.2022	20220145	100.375,00 kr.	25.093,75 kr.	125.468,75 kr.
25.03.2022	20220156	140.000,00 kr.	35.000,00 kr.	175.000,00 kr.
21.04.2022	20220184	100.500,00 kr.	25.125,00 kr.	125.625,00 kr.
I alt		340.875,00 kr.	85.218,75 kr.	426.093,75 kr.

Af fakturaerne fremgår, at faktureringerne vedrører mandskabsudlejning. Fakturaerne angiver ikke hvor mange timer, der er faktureret for. Det er angivet på fakturaerne, at beløbene skal overføres i euro.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed5], herunder at fakturabetalingerne sker til konti i udlandet, at [virksomhed5] ikke har angivet moms i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 og at [virksomhed5] ikke har indsendt det anmodede materiale.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 14. juli 2011 og har branchekoden 661900 Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling samt bibranchen 783000 Anden personaleformidling. Formålet er at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services. [virksomhed6] er registreret med binavnene [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed13] ApS og [virksomhed14] ApS. [virksomhed6] er under konkurs.

[virksomhed6] har været registreret med 0-3 ansatte og 0-3 årsværk fra januar 2021 til februar 2022.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed6]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
04.10.2021	646	189.000,00 kr.	47.250,00 kr.	236.250,00 kr.

Af fakturaen fremgår, at faktureringen vedrører ”mandskabsudlejning”. Der er faktureret 420 timer med en timepris på 450 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed6], herunder at [virksomhed6] ikke svarer på Skattestyrelsens henvendelser eller har reageret på fratagelse af registrering for moms og arbejdsgiverregistrering, at den angivne salgsmoms er minimal i forhold til de udstedte fakturaer, at der ikke er angivet løn i 2020 og at der i 2021 er angivet 662.000 kr. i løn, at der er købt varer fra udlandet fra spredte brancher og i store mængder, der ikke ses at have relation til reel virksomhedsdrift og som ikke har relation til de udstedte fakturaer.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed6] har bogført 10,6 mio. kr. ekskl. moms til selskabet [virksomhed15] ApS, som er vurderet af Skattestyrelsen til at være en fiktiv virksomhed. Skattestyrelsen har om [virksomhed15] ApS beskrevet, at de ikke har angivet moms, at der er angivet løn på 138.000 kr. i 2020 og ikke har angivet løn i 2021, at skyldige beløb ikke indbetales til Skattestyrelsen, at der er udstedt adskillige enslydende fakturaer uden kreditnotaer, at der ikke er foretaget bogføring, at betalingsoplysningerne på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed15] ApS, at midlerne videreoverføres til udlandet og at der er faktureret ydelser til vidt forskellige brancher.

[virksomhed7], CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], blev startet den 23. september 2020 og har branchekoden 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler samt bibranchen 782000 Vikarbureauer. [virksomhed7] er ophørt.

[virksomhed7] har ikke haft registrerede ansatte efter tredje kvartal 2009.

Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed7]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
30.06.2021	INV0004	120.000,00 kr.	30.000,00 kr.	150.000,00 kr.
04.08.2021		230.000,00 kr.	57.500,00 kr.	287.500,00 kr.
30.08.2021	INV0019	225.000,00 kr.	56.250,00 kr.	281.250,00 kr.
30.05.2022	284	169.990,00 kr.	42.497,50 kr.	212.487,50 kr.
I alt		340.875,00 kr.	85.218,75 kr.	426.093,75 kr.

Af faktura INV0004 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje af folk i juni”. Der er faktureret 400 timer med en timepris på 300 kr.

Selskabet har ikke fremlagt faktura for betalingen af 4. august 2021 på 287.500 kr. inkl. moms.

Af faktura INV0019 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje af folk i august”. Der er faktureret 562,5 timer med en timepris på 400 kr.

Af faktura 284 fremgår, at faktureringen vedrører ”Maj måned leje af mandskab”. Der er faktureret 382 timer med en timepris på 445 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

På faktura 421 er der manuelt påført, at betalingen skal ske til ”[virksomhed16] A/S”. Skattestyrelsen har oplyst, at de har foretaget kontrol af dette selskab. Herunder har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed16] A/S er registreret som anden udenlandsk virksomhed med registrering i det norske selskabsregister, at bankoplysningerne på deres fakturaer tilhører konto i Litauen, at der er indsat midler fra flere selskaber og at midlerne er videreoverført til en lang række europæiske selskaber og at der ikke er angivet moms.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms i 2020 og 2021 og at der i 2022 er angivet 12.000 kr. i salgsmoms.

[virksomhed8] IVS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 5. november 2014 og har branchekoden 812100 Almindelig rengøring i bygninger samt bibranchen 811000 Kombinerede serviceydelser. [virksomhed8] er ophørt efter konkurs.

[virksomhed8] har ikke været registreret med ansatte efter 3. kvartal 2019.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed8]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
01.06.2021	251	191.000,00 kr.	47.750,00 kr.	238.750,00 kr.

Af faktura 251 fremgår, at faktureringen vedrører ”leje af folk i maj måned. Se bilag”, som er angivet som en samlet betaling uden specificering af antal timer m.v.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har foretaget kontrol af [virksomhed8], herunder at [virksomhed8]´ omsætning er steget kraftigt fra september 2020 til juli 2021 og at [virksomhed8] i samme periode er begyndt at anvende en udenlandsk bankkonto, at [virksomhed8] overgår til at have en helt ny kundekreds inden for forskellige brancher, at modtagne fakturabetalinger bliver overført til andre banker umiddelbart efter modtagelse og at [virksomhed8] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 20. november 2018 og har branchekoden 811000 kombinerede serviceydelser. [virksomhed9] er under konkurs.

[virksomhed9] har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed9]:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
20.05.2021	7	199.600,00 kr.	49.900,00 kr.	249.500,00 kr.

Af fakturaen fremgår, at faktureringen vedrører ”leje af folk i april mdr.”, som er angivet som en samlet betaling uden specificering af antal timer m.v.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] fra 1. januar 2021 ikke længere afholder almindelige driftsudgifter, at der er sket en betydelig ændring i faktureringen af kunderne, at Skattestyrelsen har modtaget to fakturaer udstedt af [virksomhed17] med betalingsoplysninger til [virksomhed9] ApS, at der er overført midler til udlandet og til [virksomhed18] ApS, som er koncernfundet med [virksomhed9] og at midlerne formodes at blive videreoverført fra [virksomhed18] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 554.016 kr. i perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”1. Moms

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed1] ApS’ underleverandører, beskrevet i afsnit 1.1.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

På møde af den 9. marts 2023 har [virksomhed1] ApS oplyst, at der anvendes underleverandører, og at de er uenige i Skattestyrelsens opfattelse at der er anvendt sort arbejdskraft.

Skattestyrelsen har efterfølgende den 10. marts 2023 modtaget en anmeldelse fra Arbejdstilsynet, hvor de oplyser at de har antruffet to personer på en arbejdsplads, hvor kun den ene ønsker at tale med Arbejdstilsynet. Personen Arbejdstilsynet for i tale oplyser, at han er ansat hos [virksomhed1] ApS. Navn på den anden person oplyses, men besvarer ikke Arbejdstilsynets forsøg på henvendelse.

Skattestyrelsen har efterfølgende undersøgt ovenstående oplysninger. Den antrufne person har i januar og februar 2023 ikke oppebåret et ansættelsesforhold, og bliver først i marts måned, hvor han bliver antruffet af Arbejdstilsynet, ansat af [virksomhed1] ApS. Den anden person som jf. de tilvejebragte oplysninger er hyret ind via underleverandør, kan ikke ses at være ansat i et ansættelsesforhold der kan have leveret en ydelse til [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen finder det bemærkelsesværdigt at den anden antrufne person ansættes samme måned, som han bliver antruffet af Arbejdstilsynet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet. De fremlagte underbilag indeholder ligeledes ikke tilstrækkelige oplysninger herom.

Yderligere anser Skattestyrelsen de fra Arbejdstilsynet tilsendte oplysninger for at yderligere underbygge Skattestyrelsens opfattelse i hændelsesforløbet, herunder at køb af de fiktive fakturaer bl.a. anvendes til sort aflønning af personale hos [virksomhed1] ApS som anført.

Skattestyrelsen har herudover lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og de påståede underleverandører.

Hertil kommer, at flere af underleverandørerne er under konkursbehandling.

I afsnit 1 har Skattestyrelsen beskrevet at der for et stort antal af de fratrukne fakturaer, er sket afregning til konti der på ingen måde kan knyttes til de virksomheder der påstår at have udstedt de pågældende fakturaer.

Skattestyrelsen finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

Under disse omstændigheder finder Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i selskabets bogføring, og foretaget korrektion ud fra dette. Bogført moms stemmer til angivet moms, med undtagelse af 2. kvartal 2022, hvor bogført købsmoms udgør 368.777 kr., og selskabet har angivet 373.781 kr. Skattestyrelsen foretager korrektion af købsmoms i henhold til bogført moms med 5.004 kr.

På baggrund af ovenstående og den i afsnit 1.1. gennemførte redegørelse for de enkelte underleverandører foretager Skattestyrelsen korrektion af selskabets momstilsvar således:

Korrektion udgør følgende:

Bogføring -5.004 kr.

Nægtet fradrag underleverandører:

2020 -38.650 kr.

2021 -387.650 kr.

2022 -127.716 kr.

Samlet korrektion: -559.020 kr.

Fordelt på perioder:

		Angivet		Beregnet		Ændring
		Udgående	Indgående	Udgående	Indgående	Udgående	Indgående
2022	1. kvt.	261.778	222.758	261.778	162.664	0	-60.094
2022	2. kvt.	461.893	373.781	461.893	301.154	0	-72.627
		723.671	596.539	723.671	463.818	0	-132.721

2021	1. halvår	860.587	932.783	860.587	797.983	0	-134.800
2021	2. halvår	766.415	666.278	766.415	413.428	0	-252.851
		1.627.002	1.599.061	1.627.001	1.211.411	-1	-387.650

2020	1. halvår	328.068	253.934	328.067	255.596	-1	1.662
2020	2. halvår	1.150.116	996.131	1.150.117	955.820	1	-40.311
		1.478.184	1.250.065	1.478.184	1.211.415	0	-38.650

		Korrektion	2022		132.720
		Korrektion	2021		387.650
		Korrektion	2020		38.649

		Korrektion i alt			559.020

Korrektion af købsmoms 559.020 kr. opkræves med henvisning til momslovens § 37 stk. 1.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Idet Skattestyrelsen ikke har modtaget indsigelser til det fornyede forslag af den 24. april 2023, fremsendes hermed afgørelse i overensstemmelse hermed.

...”

Skattestyrelsen har den 28. august 2023 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf fremgår:

”...

Klager har fremført følgende synspunkter. Skattestyrelsens bemærkninger til klagers bemærkninger, er anført efter hvert afsnit med kursiv.

Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 24. maj 2023

...

Herudover har Skattestyrelsen i deres afgørelse side 16-17 foretaget deres vurdering vedrørende

brug af sort arbejdskraft på baggrund af en anmeldelse fra Arbejdstilsynet omkring en medarbejder, som ikke var på lønlisten på tidspunktet for kontrollen, hvorfor Skattestyrelsen mener det underbygger deres formodning for, at selskabet benytter sort arbejdskraft.

Det er efter afgørelsen lykkedes selskabet at fremskaffe ekstern dokumentation på, hvorfor den antrufne medarbejder først er komme på lønningslisten i marts 2023. Medarbejderen har som anført på mødet med Skattestyrelsen den 9. marts 2023 været indlagt og på afvænning over en periode på ca. 3 måneder op til den 1. marts 2023, hvilket fremgår af vedlagte bilag. Derfor har medarbejderen naturligvis ikke været at finde på lønningslisten før marts 2023.

Skattestyrelsen har baseret sin vurdering af brugen af sorte ansatte på de gennemførte kontroller af [virksomhed1] ApS’ anvendte underleverandører. Det faktum at der ved en arbejdsgiverkontrol, er antruffet to personer, hvoraf den ene flygter fra arbejdspladsen inden Arbejdstilsynet kan nå at tale med ham, samt det forhold at den anden person er ansat næsten med start på tidspunktet for arbejdsgiverkontrollen, anser Skattestyrelsen for ikke at være tilfældigt, og underbygger Skattestyrelsens opfattelse at der er anvendt sorte ansatte.

At [virksomhed1] ApS kan dokumentere at den person Arbejdstilsynet har talt med, er ansat da han først fra marts er klar til at starte i et ansættelsesforhold, ændrer ikke på Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen anfægter ikke at den ansatte har været syg, eller alvorligheden af sygdommen, men der er et gab i tidslinjen fra ophør af indlæggelse, til ansættelse hos [virksomhed1] ApS, som gør det muligt at den ansatte kan have været startet forinden Arbejdstilsynets kontrol, og lønnen således først er indberettet fra tidspunktet for Arbejdstilsynets kontrol.

At anden person vælger at flygte fra arbejdspladsen for at undgå myndighedernes identifikation af pågældende er som nævnt ovenfor påfaldende. Skattestyrelsen kan ikke se anden grund til personen skulle flygte fra kontrollen.

Skattestyrelsen vurdering af brugen af sort arbejdskraft er dermed tilbagevist, og kan ikke accepteres.

Ovenstående dokumenterer alene at lønnen til én af de arbejdsudførende personer er indberettet til eIndkomst fra marts 2023. [virksomhed1] ApS har oppebåret følgende omsætning i kontrolperioden:

Omsætning

2022 723.671 kr. 2.894.684 kr.

2021 1.627.002 kr. 6.508.008 kr.

2020 1.478.184 kr. 5.912.736 kr.

I alt 15.315.428 kr.

[virksomhed1] ApS har indberettet følgende løn til eIndkomst:

2022 1/1 – 30/6 125.297 kr.

2021 149.895 kr.

2020 136.279 kr.

I alt 411.471 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der er leveret en ydelse for den oppebårne omsætning. Skattestyrelsen anser ikke dette for muligt med den indberettede løn. [virksomhed1] ApS har i alt brugt underleverandørydelser for 10.816.293 kr., heraf anser Skattestyrelsen 2.216.065 kr. for betalt til fiktive virksomheder.

Skattestyrelsen anser ikke den oppebårne omsætning for at kunne være genereret med betalingerne til arbejdsudførende personer, 10.816.293 – 2.216.065 + 411.471 = 9.011.699 kr.

Skattestyrelsen anser de pågældende betalinger til fiktive underleverandører for muligvis at være gået tilbage til [virksomhed1] ApS til brug for aflønning af en for Skattestyrelsen ukendt personkreds, uden indeholdelse af A-skat og am-bidrag, og uden indberetning til eIndkomst.

Klagen går således på, at Skattestyrelsen pr. automatik har forhøjet selskabets momsgrundlag, og ligeledes forhøjet arbejdsgiverrelaterede pligter som A-skat og arbejdsbidrag på et grundlag, hvor sagsfremstillingen er baseret på tidligere afgørelser omkring Kæde- og Karruselsvigt, uden på nogen måde at forholde sig til faktum på de beviser, som selskabet har fremlagt.

Skattestyrelsen har afholdt møde med selskabet og taget selskabets bemærkninger i betragtning.

Der er til Skattestyrelsens forslag ikke modtaget nye væsentlige oplysninger i form af timesedler, kontrakter, oplysninger om kontaktpersoner, forevist korrespondancen eller andet, som kan underbygge betalingerne til de virksomheder som af Skattestyrelsen anses for at være fiktive, kan være sket som led i et almindeligt samarbejdsforhold, og som kan give anledning til en ændret opfattelse.

Skattestyrelsen finder der unaturligt, at selskabet ikke kan forevise nogen form for korrespondance omkring udført arbejde af de pågældende underleverandører i form af korrespondance omkring evt. ekstra arbejde, reklamation, aftale om opsætning/nedtagning eller lign.

Ligeledes må manglende oplysninger om kontaktpersoner anses for unormalt.

Ligeledes skal Skattestyrelen afvise, at man pr. automatik blot har forhøjet selskabets momsgrundlag og A-skat/AM-bidrag. De pågældende forhøjelse er lavet på baggrund af afsluttede kontroller på virksomhederne, hvor der foreligger objektive beviser på Skattestyrelsens påstand.

Skattestyrelsen har udelukkende nægtet fradrag hos de anvendte underleverandører der er konstateret for uefterrettelige. Skattestyrelen har nægtet fradrag for følgende anvendte underleverandører:

•[virksomhed2]

•[virksomhed3] ApS

•[virksomhed4] ApS

•[virksomhed9] ApS

•[virksomhed8] ApS

•[virksomhed6] ApS

•[virksomhed7]

Det er hos de pågældende virksomheder konstateret, at disse ikke har de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der er faktureret til kunderne. Skattestyrelsen skal henvise til beskrivelsen af den enkelte underleverandør i den vedlagte afgørelse. Disse beskrivelser underbygger Skattestyrelsens påstand.

Det forhold, at én af de personer, som Arbejdstilsynet i en periode udenfor Skattestyrelsens kontrol, er ansat samtidig med Arbejdstilsynets kontrol, kan ikke give grundlag for en ændret opfattelse.

Det er således vores håb, at Skatteankestyrelsen vil foretage en objektiv vurdering af sagen, og inddrage de beviser og argumenter, som ledelsen allerede har fremlagt for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen skal igen henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der ikke kan forelægges objektive konstaterbare forhold i form af timesedler til afstemning af fremsendt faktura, email korrespondance, kontrakter eller lign. Selskabet har udelukkende fremlagt mundtlig argumentation til Skattestyrelsen, hvilket ikke er underbygget med ovenstående dokumentation.

...”

Skattestyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelens indstilling:

” Skattestyrelsens udtalelse

...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser, der i overvejende grad indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret de på fakturakopierne anførte ydelser til klager. Der er således ikke grundlag for at indrømme skatte- og momsmæssigt fradrag for de fremlagte fakturakopier, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Faktuelle forhold

Klager er stiftet den 24. april 2018, med branchekoden 773200: Udlejning og leasing af entreprenørmateriel som hovedbranche. Ejerskabet over klager er registreret med ejerandele fordelt således:

[person1]	51 %
[person2]	25 %
[person4]	24 %

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse på baggrund af en kontrol af klagers fradrag for underleverandører for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022 vurderet, at der foreligger en væsentlig tvivl om realiteten bag de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen har ikke fundet for dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at klager reelt har modtaget leverancer af fremmed arbejdskraft fra de pågældende underleverandører, hvorfor det er vurderet, at der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor.

Bevisbyrde

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Videre skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for privatudgifter eller udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt jf. SKM.2004.162H, herunder at der er sket leverance af fradragsberettiget ydelser fra de pågældende underleverandører til klager.

Tilsvarende er fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, at betinget af, at der faktisk er sket leverance af momsbelagte ydelser jf. SKM2019.231.HR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til KM2023.213.ØLR., SKM2009.325.ØLR, SKM2023.627.BR samt SKM2017.40.BR. Samme princip følger ligeledes af Landsskattens afgørelse af den 24. august 2023 med jr. nr. 22-0096401.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde, idet der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder vedrørende de pågældende underleverandører og deres fakturering, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer.

Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder, at underleverandørerne har haft ingen eller få registrerede ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager, ligesom der ikke ses at være afholdt driftsudgifter. Underleverandørerne ses således ikke at have haft de fornødne ressourcer, til at levere de på fakturakopierne anførte ydelser.

Der henses ligeledes til, at flere af underleverandørerne har anvendt betalingsoplysninger, som ikke tilhører underleverandøren, ligesom flere af underleverandørerne ikke har afregnet moms eller indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Der henvises ud over ovenstående til gennemgangen af de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelses side 4 – 11.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der henset til de ovenstående årsager, tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at de pågældende underleverandører har leveret de fakturerede ydelser til klager.

Nægtelse af fradrag

Klager har gjort gældende, at der foreligger realitet bag de samhandlen med de pågældende underleverandører. Til støtte herfor har klager fremlagt bogføring og fakturakopier fra de pågældende underleverandører. Videre har klager henvist til, at klager har en fornuftig egenkapital, betaler moms og afgifter og har haft positivt driftsresultat. Der er yderligere henvis til, at betalinger er sket via bank, hvilket ifølge klager understøtter, at underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser. Videre har klager henvist til, at klager har leveret de ydelser, som klager har faktureret til sine kunder, og at klager ikke ville kunne løfte disse opgaver alene.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlagte fakturaer, har løftet den skærpede bevisbyrde og derved ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henses blandt andet til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke momsbekendtgørelsens indholdskrav.

Videre er der lagt vægt på, at klager har hverken fremlagt samarbejdskontrakter, timesedler, mails, eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført. Klager har således ikke har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Det forhold, at klager har leveret ydelser til sine egne kunder, dokumenterer ikke i sig selv dokumenterer, at de pågældende underleverandører har leveret fradragsberettiget ydelser til klager. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør heller ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan anses at foreligge realitet bag de fremlagte fakturaer, og at klager ved fremlæggelsen af fakturakopier, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret de på fakturakopierne anførte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvist samt Momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.
Der henvises ud over ovenstående, til vores begrundelse som angivet i den påklagede afgørelse samt supplerende indlæg af den 28. august 2023.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 554.016 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2022.

Til støtte for sin påstand har selskabet den 23. august 2023 anført følgende (uddrag):

”...

Klagen vedrører hele Skattestyrelsens sagsfremstilling, hvortil der i øvrigt skal tilføjes følgende forhold;

Der er afholdt møde med Skattestyrelsens repræsentanter den 9. marts 2023. På det pågældende møde fremførte ledelsen, at ledelsen var uenig i Skattestyrelsens sagsfremstilling, hvilket dog ikke på ngen punkter blev imødekommet.

Skattestyrelens afgørelse af 24. maj 2023 påklages således i sin helhed, men med følgende tilføjelser.

...

Herudover har skattestyrelsen i deres afgørelse side 16-17 foretaget deres vurdering vedrørende brug af sort arbejdskraft på baggrund af en anmeldelse fra Arbejdstilsynet omkring en medarbejder, som ikke var på lønlisten på tidspunktet for kontrollen, hvorfor skattestyrelsen mener det underbygger deres formodning for, at selskabet benytter sort arbejdskraft.

Det er efter afgørelsen lykkedes selskabet at fremskaffe ekstern dokumentation på, hvorfor den antrufne medarbejder først er komme på lønningslisten i marts 2023. Medarbejderen har som anført på mødet med skattestyrelsen den 9. marts 2023 været indlagt og på afvænning over en periode på ca. 3 måneder op til den 1. marts 2023, hvilket fremgår af vedlagte bilag. Derfor har medarbejderen naturligvis ikke været at finde på lønningslisten før marts 2023.

Skattestyrelsen vurdering af brugen af sort arbejdskraft er dermed tilbagevist, og kan ikke accepteres.

Det er således vores håb, at Skatteankestyrelsen vil foretage en objektiv vurdering af sagen, og inddrage de beviser og argumenter, som ledelsen allerede har fremlagt for Skattestyrelsen.

...”

Selskabets repræsentant har den 11. juni 2024 sendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtale af 8. maj 2024 og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

2. Skattestyrelsens brev af 8. maj 2024 – fælles udtalelse til tre sager

2.1. I brev af 8.5.2024 kommer Skattestyrelsen med en fælles udtalelse i tre sager, 23-0075199, 24-0030772 og 23-0074888.

2.2. Skattestyrelsen anfører blandt andet:

”De er Skattestyrelsens vurdering, at klagers egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor udgifter til underleverandørerne vurderes at vedrøre udgifter til udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, hvorfor forhøjelsen af klagers indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag er foretaget med rette. Der henvises til Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Der henvises endvidere til SKM2019.332.ØLR, hvorved det fandtes med rette, at Skattestyrelsen havde ansat det udførte arbejde at være udført af selskabets ansatte, idet de fremlagte fakturaer for underleverandører ansås for fiktive og Skattestyrelsen som følge heraf havde forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag for det udførte arbejde.”

2.3. [virksomhed1] er enig med Skattestyrelsen i, at selskabets egne medarbejdere ikke kan generere den omtalte omsætning og indtjening.

2.4. [virksomhed1] ApS er ligeledes enig med Skattestyrelsen i, at leverandørerne formentlig er svindlere, og ikke har betalt moms og A-skat, som de skal efter reglerne.

2.5. [virksomhed1] ApS er derimod uenig i den konklusion, der udledes af dette faktum. Derfor er en sagsfremstilling også af denne grund nødvendig at få i høring.

2.6. Pointen er netop, at leverandørerne er svindlere og ikke har betalt momsen til Skattestyrelsen, og formentligt aflønnet de ansatte sort og uden at indeholde A-skat. Dette kan imidlertid ikke begrunde en antagelse om, at [virksomhed1] ApS skulle have egne ansatte, der ikke er på lønningslisten, men omfattet af A-skattepligt og pligt til AMBI.

2.7. Der er tale om, at [virksomhed1] anses for at hæfte for den A-skat og den AMBI, som leverandørerne burde have betalt, men uden at få de relevante fradrag. Det bør erindres, at [virksomhed1] har betalt skat og moms af den indtægt, der er genereret.

3. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

3.1. Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse er i vidt omfang i overensstemmelse Skattestyrelsens udtalelse.

3.2. Skatteankestyrelsen anfører korrekt i udkast til afgørelse:

”I den sammenholdte sag har retten anset fakturabeløbene inkl. moms for at være udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft.”

3.3 Denne antagelse er [virksomhed1] enig i.

3.4. Imidlertid er det helt uden grundlag at antage, at [virksomhed1] ApS – og ikke leverandøren, der har modtaget betaling for arbejdskraften – har ansat sort arbejdskraft.

3.5 Grundlaget for forslag til afgørelse er alene en formodning på grundlag af den almindelige grundsætning ”fraus omnia corrumpit”. Denne grundsætning om, at svig eller bedrag kan korrumperende alt i en sag har dog grænser. Alene det forhold, at der er svig og bedrag involveret i en sag betyder, at ingen rigtig lytter eller tager den part, der er involveret i svig og bedrag alvorligt. Det er for så vidt et sundt princip, som stammer fra romerretten.

3.6. Imidlertid er der grænser for hvor langt dette princip kan udstrækkes. Kan den konkrete svig fra leverandørerne også kurrumpere [virksomhed1] ApS?

3.7. Afklaring af dette spørgsmål er ganske principielt og afgørende for retsordenen og den almindelige retssikkerhed.

3.8. Alle kan være enige i at handle ærligt og redeligt er vigtigt for at undgå negative konsekvenser. Er der svig og svindel falder beskyttelseshensynet, men almindelige grundsætninger om retssikkerhed, objektivitetsgrundsætning og høringspligt er uforandrede og påvirkes ikke af den udviste svig fra leverandørernes side.

3.9. [virksomhed1] ApS bestrider, at leverandørens svig kan udstrækkes til at tilsidesætte [virksomhed1] ApS retssikkerhed ved at kræve et umuligt bevis og omvendt bevisbyrde for Skatteankestyrelsens antagelse om, at arbejdskraften ikke er leveret af dem der har modtaget betaling for arbejdskraften og som har stillet arbejdskraften til rådighed. Der opstilles en fiktion om, at den arbejdskraft leverandøren stiller til rådighed er ansat hos [virksomhed1] ApS. Der er intet i faktum (men måske i sagsfremstillingen?), der kan begrunde en sådan antagelse.

3.10 Dette viser det retssikkerhedsmæssige betænkelige ved at Skatteankestyrelsen fastsætter sagens faktum. Der fremføres en antagelse om, at [virksomhed1] har betalt et vederlag, men dette vederlag er uden modydelse og sket som led i grov skatteunddragelse, formentlig strafbar efter straffelovens § 289, der har en straframme på op til 8 år.

3.11. Kan Skatteforvaltningen opstille sådanne antagelser om faktum og pålægge [virksomhed1] en bevisbyrde om ikke at have deltaget i alvorlig kriminalitet?

3.12 Det virker som om beskyttelseshensynet til retssikkerhed og almindelig anstændig forvaltning ikke udstrækkes til [virksomhed1] ApS alene af den grund, at deres leverandører er svindlere.

3.13. Det er ganske enkelt for nemt for Skatteforvaltningen at lade grundsætningen om, at svig korrumperer alt, udstrækkes til langt ud over sin berettigelse og uden skyggen af dokumentation – alene ud fra fejlagtige antagelser og ud fra uhjemlede krav om omvendt bevisbyrde.

3.14. Der er intet grundlag for Skatteankestyrelsen om, at der ikke er tale om ansatte hos leverandørerne. I stedet lægger Skatteankestyrelsen en udokumenteret antagelse om, at den uregistrerede arbejdskraft er lønmodtagere ansat af [virksomhed1] ApS til grund uden mulighed for, at [virksomhed1] ApS kan modbevise denne antagelse.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 554.016 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2022. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.

Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført.

Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Underleverandørerne har været registreret med få eller ingen ansatte i eller omkring den periode, hvor fakturaerne er udstedt til selskabet og ingen af underleverandørerne har indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og er i mange tilfælde gået konkurs.

Samtlige underleverandører har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Flere har anvendt betalingsoplysninger, som ikke tilhører underleverandøren. Flere har videreoverført de fakturerede beløb til udlandet og flere har ikke afholdt almindelige driftsudgifter. For [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed9] gør sig yderligere gældende, at de har haft relation til andre selskaber med usædvanlige driftsmæssige omstændigheder.

Herudover har arbejdstilsynet ved kontrol af selskabet truffet personer, der ikke er ansat ved selskabet eller dokumenteret indlejet via selskabets underleverandører.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.