Kendelse af 30-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2024

Journalnr. 23-0076175

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2018

Skattepligtig kursgevinst ved frigørelse for gæld ved salg af kommanditanparter i K/S [virksomhed1]

2.163.572 kr.

116.619 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har, ved afgørelse af 27. september 2021, opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst, ved indfrielse af gæld i forbindelse med salg af kommanditanparter.

Landsskatteretten har, ved afgørelse af 11. april 2023, hjemvist klagepunktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har herefter opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst ved det omhandlede salg, se afgørelsen af 5. juni 2023.

Kommanditselskabet K/S [virksomhed1]

Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1], cvr-nr. [...1], og han ejede 12,11 % af kommanditanparterne i 2018.

K/S [virksomhed1] blev stiftet den 18. april 2005 med 100 anparter af 100.000 kr. Der var oprindeligt ti deltagere i kommanditselskabet, men i 2008 udtrådte én kommanditist. Ved kommanditselskabets overtagelse af ejerandelene, fra den udtrædende kommanditist, steg klagerens ejerandel fra 11 % til 12,11 %.

K/S [virksomhed1]s formål var at eje og drive virksomhed med udlejning af en engelsk ejendom beliggende på adressen: [adresse1], England. Kommanditselskabet købte ejendommen for 2,7 mio. GBP, der bl.a. blev finansieret ved lånoptagelse af 2.160.000 GBP hos [virksomhed2] Limited, se lånedokumentet ”Term Loan Facility Agreement” af 29. april 2005.

Det fremgår af K/S [virksomhed1]s årsrapport for 2017, at prioritetsgælden i England var sikret ved 1. prioritet i kommanditselskabets ejendom, se note 6 i årsrapporten for 2017.

I 2012 kunne lejeren af den engelske ejendom ikke betale fuld husleje, hvilket medførte, at kommanditselskabet misligholdt sin låneforpligtelse overfor 1. prioritetslångiver [virksomhed2] Limited. Långiver tog derfor ejendommen under administration via en Law Property Receiver (LPA), se ledelsesberetningen i K/S [virksomhed1]s årsrapport for 2012.

Den nominelle restgæld for den engelske långiver blev opgjort til 2.120.911 GBP, se note 6 i kommanditselskabets årsrapport for 2012. K/S [virksomhed1]s årsrapport for 2012 indeholder ingen oplysninger om omlægning eller nyt lån hos den engelske långiver i forbindelse med ejendommens overgang til LPA-receivership, bankens administrator i England.

Komplementarselskabet var [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], og komplementarselskabet var ligeledes ejet af kommanditisterne.

Kommanditselskabets administrationsselskab var [virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3]. [virksomhed4] ApS var ejet af [person1], som også var bestyrelsesformand i administrationsselskabet. [person1] er klagerens repræsentant i denne klagesag.

Kommanditisternes salg af anparter og ejendom

I juli 2018 solgte klageren og de øvrige kommanditister K/S [virksomhed1] og komplementarselskabet, se anpartsoverdragelsesaftale underskrevet den 2. juli 2018. Anpartsoverdragelsesaftalen blev underskrevet af [person1] på vegne af køberen [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4]. [person1]s børn ejede [virksomhed5] ApS via [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...5]. [person1] var direktør i [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS, og han var tillige bestyrelsesformand i [virksomhed6] ApS.

Af anpartsoverdragelsesaftalen fremgår bl.a.:

”...

Mellem undertegnede
	...	... %
	[person2], [by1]...	12,11 %
	...	... %
	...	... %
	...	... %
	...	... %
	...	... %
	...	... %
	...	... %
		100,00 %

	som sælgere

og medundertegnede	[virksomhed5] ApS
	[adresse2]
	[by2]

	CVR-nr. [...4]

	som køber,

er der dagsdato indgået aftale om købers overtagelse af 100 % anparter i K/S [virksomhed1] og i komplementarselskabet [virksomhed7] ApS i henhold til vedtægterne.

Overdragelsen sker på følgende vilkår:

...

§ 3

Overdragelsen af K/S-anparterne omfatter den anførte procentuelle andel af aktiver og passiver i selskabet på overdragelsesdagen, i henhold til specifikation indsat nedenfor og parterne er bekendt med selskabets forhold og seneste godkendte årsrapport for 2017.

100,00 %

Ejendommen

20.327.592

Reguleret værdi

-11.917.692

Likvider, deponeret UK

788.554

9.198.454

Prioritetsgæld UK

-20.327.592

•	Heraf indfries/overtages ikke

11.917.662

Moms

-325.451

Komplementar

-126.770

Forudbetalt leje m.v. (periode)

-330.492

Anden gæld

-55.840

AFREGNING KØBESUM

-49.999

§ 4

Købesummen for de 100 % andele i K/S [virksomhed1] er aftalt til DKK minus 49.999 kr.

Købesummens opgørelse specificeres efter underskrifterne.

Anparterne i [virksomhed3] ApS nom. 125.000 er aftalt til DKK 1.

Den samlede købesum udgør således DKK minus 50.000 der erlægges af sælger kontant senest 31. januar 2019.

...

§ 7

Sælgere indestår pro rata for at afregne ikke overtaget gæld til [finans1].

Sælgere indestår endvidere pro rata for at afregne op til DKK 11,9 mio. kr. såfremt engelsk financier måtte kræve K/S [virksomhed1] for betaling af ikke dækket gæld ved et salg. Indeståelsen gælder alene såfremt kravet afviger fra den overtagne gæld med mere end 10 % og kan maksimalt udgøre den resthæftelse Sælgere måtte have på tidspunktet for handlen.

...”

Restgælden til 1. prioritetslångiver på overdragelsestidspunktet for anparterne udgjorde 20.327.592 kr., svarende til 2.422.489 GBP pr. 2. juli 2018, se overdragelsesaftalens § 3.

Salgsprisen for den engelske ejendom udgjorde ifølge overdragelsesaftalen 20.327.592 kr. -11.917.692 kr. eller 8.409.900 kr., svarende til 1.000.000 GBP, se overdragelsesaftalens § 3. Salgsprisen på 1.000.000 GBP er lagt til grund ved beregning af genvundne afskrivninger og ejendomsavance for kommanditselskabet, se specifikationer til årsrapport pr. 31. juni 2018.

Den 22. august 2018 blev den engelske ejendom solgt via 1. prioritetslångivers ”Fixed Charge Receiver” for 1.150.000 GBP, se dokumentet fra ”HM Land Registry” dateret 8. november 2018 og dokumentet ”Joint Receivers’ Receipts and Payments Account”.

Klagerens skattepligtige kursgevinst ved salg af kommanditanparterne

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 27. september 2021 opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst, på frigjort gæld i fremmed valuta, som ikke var dækket af salgsprisen af kommanditselskabets ejendom, til 339.518 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. april 2023 fundet, at der skal opgøres kursgevinst på hele klagerens andel af 1. prioritetslånet ved salget den 2. juli 2018, og retten har derfor hjemvist klagepunktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

I hjemvisningssagen har Skattestyrelsen herefter opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst ved det omhandlede salg til 2.163.572 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst, ved salg af kommanditanparter, til 2.163.572 kr. Styrelsen har udarbejdet denne talmæssige opgørelse (ved klagerens ejerandel på 12,11 %):

Gæld til 1. prioritetslångiver udgør 2.422.489 GBP x 10,9904 valutakursen på optagelsestidspunktet for 11 % af de oprindelige anparter fra 2005	2.928.654 kr.
Gæld til 1. prioritetslångiver 2.422.489 GBP x 9,3973 valutakursen på overtagelsestidspunktet for 1,11 % anparter overtaget i 2008	252.690 kr.
Gæld til 1. prioritetslångiver på kursværdi på optagelsestidspunktet	3.181.334 kr.
Indfriet til 2.422.489 GBP x 8,4043 (valutakursen 2. juli 2018) x indfrielseskursen 41,2799/100 (1.000.000 GBP / 2.422.489 GBP) x 12,11 % (antal anparter) (1.000.000 GBP = salgspris for ejendommen svarende til kursværdi af gælden /2.422.489 GBP = hele den nom. gæld som overtages af køber af anparterne)	-1.017.762 kr.
Skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23	2.163.572 kr.

Skattestyrelsen har anvendt disse informationer til ovenstående talmæssige opgørelse:

”...

Den 2. juli 2018 var kursen på britiske pund 8,4043 jævnfør Danmarks Nationalbank.

Optagelseskursen på 1. prioritetslånet for de oprindelige 11 % anparter fra 2005 var 10,9904.

Optagelseskursen på 1. prioritetslånet for de overtagne 1,11 % anparter fra 2008 var 9,3973 (gennemsnitkurs).

Ejendommen er solgt for 1.000.000 GBP svarende til 8.409.900 kr., jævnfør overdragelsesaftalens § 3. (20.327.592 kr. -11.917.692 kr.).

Restgælden til 1. prioritetslångiver på overdragelsestidspunktet for anparterne udgør 2.422.489 GBP svarende til 20.327.592 kr., jævnfør overdragelsesaftalens § 3.

...”

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med disse bemærkninger:

”...

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1 nr. 2 fastslår, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse af gæld.

Det fremgår af lovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.

Efter lovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er tale om frigørelse fra gæld på non-recourse vilkår. Det er fastslået i retspraksis, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jævnfør kursgevinstlovens § 23.

Gevinst og tab på gæld opgøres efter reglerne i kursgevinstlovens § 26. Gevinsten henholdsvis tabet opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jævnfør kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 11. april 2023 anført følgende:

”Den hæftelse for lånet, kommanditisterne påtog sig ved aftalens § 7, er helt hypotetisk, da kommanditisterne aldrig kunne komme til at betale noget efter § 7 som følge af låneaftalens non-recourse vilkår.

Restgælden på 1. prioritetslånet må dermed anses for at være overdraget af kommanditisterne på trods af overdragelsesaftalens § 7.”

Hele restgælden til 1. prioritetslångiver overdrages derfor til køber ved salget anparterne 2. juli 2018.

1. prioritetslånet er optaget med et non-recourse vilkår.

Kursgevinsten på gælden i fremmed valuta skal opgøres på følgende måde, og der kan henvises til SKM2015.266.SR, hvor der blandt andet står:

”...1 prioritetsgælden er uden personlig hæftelse, men med pant i ejendommen. Hvis der ikke sker eller er sket nedskrivning af gælden, vil den i denne situation have en kursværdi svarende til ejendommens værdi.

Der skal i så fald opgøres skattemæssig avance (gevinst eller tab) efter kursgevinstlovens regler ved afståelse af denne gæld den anførte kursværdi, der indgår i avanceopgørelsen vedrørende ejendommens afståelse.”

Gældens indfrielsespris udgør ejendommens salgspris, som fremgår af overdragelsesaftalens § 3, som svarer til 1.000.000 GBP. (8.409.900 kr.).

Der skal ske beskatning af gevinst på gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23.

...

Tidligere ansat skattepligtig kursgevinst ved indfrielse af gæld i fremmed valuta ved salg af 12,11 % af kommanditanparter i K/S [virksomhed1] den 2. juli 2018, jævnfør afgørelse af Skattestyrelsen af 27. september 2021, udgør 339.518 kr.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 11. april 2023 anført, at der skal opgøres kursgevinst på hele klagerens andel af 1. prioritetslånet, der er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 23 på tidspunktet for aftalen for salget af anparterne den 2. juli 2018. Skattestyrelsen har opgjort kursgevinsten til 2.163.572 kr.

Skattestyrelsens behandling af dine bemærkninger

Opgørelsestidspunktet

I anfører, at Landsskatterettens afgørelse skal forstås sådan, at der sker realisation ved overdragelsen af anparterne 1. juli 2018 og at der pr. 1. juli 2018 skal opgøres kursgevinst på hele gælden og at værdiansættelsen af gælden skal ske pr. 2. juli 2018.

Skattestyrelsen er ikke enige heri.

Du har den 2. juli 2018 indgået bindende aftale om overdragelse af dine kommanditanparter. Overdragelsen sker med virkning den 1. juli 2018.

Når anparter i en transparent virksomhed overdrages ved salg, er udgangspunktet, at afståelsen skattemæssigt er sket på det tidspunkt, hvor køber og sælger indgår en endelig bindende aftale om overdragelsen. I de fleste tilfælde bliver der oprettet en overdragelsesaftale, som underskrives af køber og sælger. Datoen for denne aftale vil i reglen være afgørende for tidspunktet for aftalens indgåelse og dermed det skattemæssige afståelsestidspunkt.

Landsskatteretten har i afgørelsen af 11. april 2023 fastsat, at den skattemæssige realisation sker den 2. juli 2018 svarende til underskriftstidspunktet for den bindende aftale og at der ved salget overdrages hele den restgæld, der var på kommanditselskabets 1. prioritetslån.

Afgørelsen fastsætter derfor, at der pr. 2. juli 2018, hvor aftalen om salget af anparterne er indgået, skal opgøres kursgevinst af hele gælden til 1. prioritetslångiver.

Beregning af kursgevinst

Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved optagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

I har i jeres bemærkninger anført, at kursgevinsten ikke kan overstige 792.011 kr. og at kursgevinsten skal beregnes ud fra annuitetstabellens restværdi pr. 30. juni 2018 på 1.934.238 £. Og den faktiske salgssum på ejendommen på 1.150.000 £.

Vi er ikke enige i jeres metode for beregning af kursgevinsten. Herudover er vi ikke enige i, at annuitetstabellen er udtryk for kommanditselskabets faktiske gæld til 1. prioritetslångiver ligesom vi ikke er enige i, at salgssummen på ejendommen ved overdragelsen 2. juli 2018 udgør 1.150.000 £.

Opgørelsen af kursgevinsten skal beregnes som anført i SKM2015.266.SR og anvendt i praksis i den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten 16-0953261. 1. prioritetsgælden er uden personlig hæftelse, men med pant i ejendommen. Kursværdien på gælden vil i nærværende sag have en kursværdi svarende til ejendommens salgspris.

•	Overdraget gæld

En annuitetstabel er en oversigt over en låntagers gældsafvikling. Tabellen viser alle lånets ydelser og hvordan ydelserne påvirker restgælden. Ændringer i afviklingen af gælden medfører at tabellen ikke er retvisende. Det kan som eksempel være ændring af renten eller ydelsen, herunder ikke betalte ydelser.

Opgørelsen af kursgevinsten skal beregnes ud fra hele restgælden til 1. prioritetslångiver, da der efter låneaftalen er en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selvom det er stiftet på non-recourse vilkår. Der henvises til SKM2019.627.HR. Gælden pr. 31. december 2017 er 20.327.592 kr. og er beregnet ud fra gælden på 1. prioritetslånet på 2.422.489 £ x kursen pr. 31. december 2017 på 8,3912. Beløbet fremgår af overdragelsesaftalen vedrørende salget af anparterne af 2. juli 2018.

•	Salgssum ejendom

Landsskatteretten har i sin afgørelse fastsat, at kursgevinsten på hele restgælden skal opgøres på tidspunktet for overdragelsen af anparterne den 2. juli 2018. Det er vist i overdragelsesaftalens § 3, at ejendommens salgspris er opgjort til 8.409.900 kr. (20.327.592 kr. – regulering 11.917.692 kr.). Skattestyrelsen lægger til grund, at salgssummen er beregnet ud fra kursen pr. 1. juli 2018 på 8,4099 svarende til 1.000.000 £. Salgssummen på 1.000.000 £ er også grundlaget for beregningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavance jævnfør modtaget skattebilag. Det forhold, at ejendommen afstås af kommanditselskabet i august 2018 for 1.150.000 £ har ikke betydning for opgørelsen af kursgevinsten ved dit salg af anparterne 2. juli 2018.

...”

Skattestyrelsen har anført disse bemærkninger til klagen:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi skal dog bemærke i forhold til klagen, at vi ikke er enige i, at kursgevinstlovens § 21 finder anvendelse ved kursfastsættelsen af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta til 1. prioritetslångiver. Vi er endvidere ikke enige i, at der er sket låneomlægning i forbindelse med lånets misligholdelse, hvor ejendommen tages i receivership i 2012.

Landsskatteretten har ved afgørelsen af 11. april 2023 behandlet disse forhold og truffet afgørelse om, at værdiansættelsen af gælden opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3, og at der ikke er sket låneomlægning i 2012 i kursgevinstlovens forstand.

I forhold til opgørelsen af kursgevinsten ved klagerens overdragelse af anparter den 2. juli 2018, henvises der til sagsfremstillingen i Skattestyrelsens afgørelse af 5. juni 2023.

...”

Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankenstyrelsens indstilling om stadfæstelse. Skattestyrelsen har gentaget de tidligere fremførte synspunkter.

For så vidt angår SKM2019.627.SR har Skattestyrelsen uddybende anført:

”...

I SKM2019.627.HR fandt Højesteret, at når der foreligger en låneaftale med en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, uanset at et non-recourse vilkår indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf), så vil tab eller gevinst ved frigørelse for gælden være omfattet af kursgevinstloven. Højesteret fastslog endvidere, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu – svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra – udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23.

...”

Skattestyrelsen er ikke enig med repræsentanten i, at der skal tages højde for gældens værdi for kreditor på tidspunktet for overdragelsen. Skattestyrelsen har begrundet dette med:

”...

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det skal tages højde for gældens værdi for kreditor på tidspunktet for overdragelsen. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Landsskatteretten allerede i afgørelsen af 11. april 2023, har taget stilling til at sagen skal behandles efter kursgevinstlovens § 23, hvorfor der ikke skal tages højde for gældens værdi på for kreditor på overdragelsestidspunktet. Det betyder, at det er gældens nominelle værdi, der skal lægges til grund for opgørelsen.

Skattestyrelsen finder heller ikke at den fremlagte annuitetstabel giver et retvisende udtryk for den faktiske gæld på overdragelsestidspunktet, da ejendommen er taget under receivership, som følge af kommanditselskabets misligholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for at der er sket betaling i overensstemmelse med annuitetstabellen. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at annuitetstabellen ikke kan lægges til grund for opgørelsen af gældens størrelse på overdragelsestidspunktet.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens skattepligtige kursgevinst udgør 116.619 kr. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at klagerens skattepligtige kursgevinst udgør 798.167 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstandene anført disse bemærkninger:

”...

Landsskatteretten anfører i sin afgørelse:

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår opgørelsestidspunktet for den skattepligtige kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Sagen hjemvises, og det overlades til Skattestyrelsen at foretage en fornyet opgørelse af kursgevinst på 1. prioritetslånet ved salget af anparterne med overdragelse den 1. juli 2018. Skattestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, hvad kursværdien af 1. prioritetslånet var den 2. juli 2018, idet denne værdi indgår i opgørelsen af kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Landsskatteretten henviser i sin afgørelse at gevinst og tab på gæld efter kursgevinstlovens §20, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§21-23.

Kursgevinstlovens §21 indleder med følgende tekst:

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige §24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Her er det i vores øjne væsentligt at fastholde at gevinsten skal opgøres i forhold til gældens værdi for kreditor, på tidspunktet for gældseftergivelsen og således kursgevinsten.

Læser man hele sagens fremstilling, er der tale om en udlejningsejendom i England, hvor ”banken” som er lånekreditor, i 2012 som Landsskatteretten anfører, gør anvendelse af et misligholdelsesinstrument hjelmet i engelsk lovgivning, hvilket i vores opfattelse og efter gældende engelsk praksis, gør at långiver reelt overtager styring af såvel ejendommens drift som af låneforholdet.

Kursværdien må på daværende tidspunkt for kreditor side, som følge af misligholdelsen, sat være væsentligt under kurs 100, hvorfor kursreguleringen i givet fald skulle være helt eller delvist beskattet i 2012.

Landsskatteretten anfører i sin afgørelse at man ikke anser der for at være sket væsentlige ændringer i låneforholdet, der bekræfter at kursgevinsten skal opgøres og beskattes i 2012 og skriver: Der er ikke fremlagt andre låneaftaler indgået med 1. prioritetslångiver end den oprindelige aftale indgået den 29. april 2005.

Det er vores opfattelse at væsentlige ændringer ikke alene kan henføres til hvorvidt der er tale om et nyt lånedokument eller om banken øger renten med yderligere 2 %, men netop det forhold at banken disponerer kreditfaciliteterne, så disse ikke følger den indgåede låneaftale med kvartalsvise ydelser og lånenedbringelse, men i stedet i de følgende år er et gældsforhold der stiger støt, uden indflydelse fra låntager.

Det er helt tydeligt at låneforholdet er væsentligt ændret og det er under ingen omstændigheder alene et nyt låndokument der kan ligge til grund for om lånet er ændret, men også det at det beviseligt ikke følger den indgåede låneaftale og at alle låntager rettigheder er frataget ham.

Kursværdien på lånet vil på alle tidspunkter efter 14. juni 2012 være langt under kurs 100.

Det er vores opfattelse at der er 3 væsentlige kursopgørelsestidspunkter, nemlig:

Kursværdien på låneoptagelsestidspunktet
Kursværdien pr. 14. juni 2012 på misligholdelsestidspunktet
Kursværdien pr. 1. juli 2018 hvor lånet overdrages

Første gang der skal opgøres en kursgevinst efter KGL § 20 respektive §21 stk. 1 er således den 14. juni 2012, hvor der skal opgøres en kursgevinst på forskellen mellem punkt 1 og 2.

Anden gang der skal opgøres en kursgevinst efter KGL § 20 respektive §21 stk. 1 er derefter den 1. juli 2018, hvor der skal opgøres en kursgevinst på forskellen mellem punkt 2 og 3.

Det er desuden vores opfattelse at opgørelsen mellem punkt 2 og punkt 3, skal ske i forhold til restgælden på salgstidspunktet i henhold til annuitetstabellen jf. den oprindelige låneaftale, da der ikke ligger nogen ny låneaftale som Landsskatteretten selv anfører, og fordi den forøgelse af gælden der er sker, er sket som et lån fra långiver til långiver selv, der jo havde eneret til at disponere efter 14. juni 2012.

Det er vores opfattelse at den gæld der er overtaget jf. overdragelsesdokumentet af 2. juli 2018, er i rimelig overensstemmelse med den værdi der kan opgøres som værdien af fordringen for kreditor.

Fra långiver overtagelse af styringen og udnyttelse af misligholdelsesinstrumentet hjelmet i engelsk lovgivning, vil enhver logik sige at værdien af fordringen er støt faldende i og med at værdien af ejendommen der drifter dårligere og dårligere og er långivers eneste sikkerhed.

Vi har udarbejdet en beregning af kursværdien for kreditor således, idet værdien fra 14. juni 2012 må anset at falde løbende i takt med at der ikke opnås en tilfredsstillende udlejning:

	Annuitet	Årsrapport	Annuitet	Årsrapport
	GBP	GBP	DKK	DKK	Ændring	Kurs	Kursværdi
31.12.2012	2.103.373	2.120.911	19.146.821	19.306.468	-0,83 %	95,00 %	18.341.145
31.12.2013	2.076.593	2.343.095	18.522.172	20.899.234	-12,83 %	85,00 %	17.764.349
31.12.2014	2.048.171	2.429.568	19.488.340	23.117.335	-18,62 %	75,00 %	17.338.001
31.12.2015	2.018.004	2.479.557	20.405.849	25.073.027	-22,87 %	65,00 %	16.297.468
31.12.2016	1.985.986	2.422.489	17.244.716	21.034.959	-21,98 %	55,00 %	11.569.227
31.12.2017	1.952.003	2.422.489	16.379.653	20.327.592	-24,10 %	45,00 %	9.147.416
30.06.2018	1.934.238	2.422.489	16.230.580	20.327.592	-25,24 %	41,37 %	8.409.900

Lånet er overtaget af køber den 1. juli 2018 for DKK 8.409.900 svarende til GBP 1.000.666, opgjort efter den af Skattestyrelsen angivne valutakurs.

Således vil den retlige kursgevinst maksimalt kunne opgøres som forskellen ejendommen nettoprovenu og kursværdien på lånet.

Anvendelse af ejendommens salgsprovenu er jf. rettens tolkning, som vi ikke er enige i kan lægges til grund, idet der er långivers forhold hvad ejendommen indbringer og ikke skatteyders.

Opgørelsen vil så se således ud:

Salgsopgørelse:

Salgssum	1.150.000
Fee Office holder	-34.750
	1.115.250
	-1.000.666
Forskel GBP	114.584

Således vil beskatning af kursgevinst på den samlede ejendom kunne opgøres til GBP 114.584 eller DKK 962.996 efter den af Skattestyrelsen angivne valutakurs.

Vores primære påstand

Kursgevinsten skal opgøres på grundlag af den rette lånerestgæld i henhold til det lånedokument som skatteydere har indgået med långiver og til långivers kursværdi på fordringen.

Opgørelsen kan ske pr. år men vil i sidste ende være som ovenstående opstilling idet ændringer af tidligere år vil være forældede.

Skatteyders kursgevinst bliver så 12,11 % af DKK 962.996 eller DKK 116.619.

Vores sekundære påstand

Kursgevinsten skal opgøres på grundlag af den rette lånerestgæld, i henhold til det lånedokument som skatteydere har indgået med långiver og salgsværdien af ejendommen netto.

Kursgevinst:

Restgæld lån	1.934.238	Jfr. Annuitetstabellen Faktisk salgssum
Salgssum	1.150.000	kreditor
Forskel GBP	784.238
784.238	6.590.971

Skatteyders kursgevinst bliver så 12,11 % af DKK 6.590.971 eller DKK 798.167.

...”

Repræsentanten har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fastholdt bemærkningerne i klagen af 27. august 2023. Herudover henviste repræsentanten til Vestre Landsrets dom i SKM2003.370.VLR, hvor landsretten ifølge repræsentanten bekræftede, at der skal ses på kursfastsættelsen i relation til kreditoren.

Repræsentanten henviste herefter til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.4.2.3.1 om kontantomregning, hvoraf fremgår, at der ved kursfastsættelsen skal tages hensyn til flere forhold. Der blev særligt henvist til, at det fremgår af Den juridiske vejledning, at hvis skatteyderen vælger at udregne kursen, skal beregningen tage udgangspunkt i disse faktorer:

•	Løbetiden
•	Rentesatsen
•	Afdragsprofilen
•	Nutidsværdien
•	Prioritetsstillingen
•	Aktivets prisfølsomhed
•	Skyldnerens betalingsevne
•	Sikkerhedsstillelse
•	Eventuelle andre eksterne vurderinger.

Der blev tillige henvist til Ligningsvejledningen for 2009, afsnit E.H.1.3 om omregning til kontantværdi og kursnedskrivning af gælds- og pantebreve. Det fremgår af afsnittet, at kontantværdiansættelse fremover skal ske efter et skøn over de konkret foreliggende omstændigheder.

På baggrund af en sådan konkret vurdering har repræsentanten udarbejdet beregningen af kursværdien i klagen.

Repræsentanten har fremført disse bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”...

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse gengiver på side 11/14 selve retsgrundlaget om at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens §§21-23, hvilket vi er helt enige i, men problematikken går også alene på opgørelse af kursgevinsten.

Sagsfremstillingen henviser til SKM2019.627 og drager her en parallel til nærværende sag, men der er en meget væsentlig forskel, idet SKM2019.627 vedrører en ejendom hvor kommanditisterne, efter at have mistet deres lejer, fortsatte med at drifte hotellet via et eget driftsselskab men uden held, mens der i nærværende sag er tale om at långiver overtog driften mange år før ejendommen endelig blev solgt, og den forøgelse af gælden der derved opstod, er reelt kommanditisterne uvedkommende og slet ikke en del al af det optagede non recourse lån, der maksimalt kan opgøres til restgælden jf. annuitetstabellen.

Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Højesteret fandt videre, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu - svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra - udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23. Højesteret tiltrådte derfor, at kursgevinstloven førte til, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes af sin del af differencebeløbet.

Det er vores klare opfattelse at kommanditisterne maksimalt blev frigjort for restgælden jf. annuitetstabellen.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til SKM2011.455.ØLD og udtalelsen fra Landsretten:

Det må endvidere anses for at være et grundliggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse og overdragelse indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås.

For det første omhandler den pågældende sag en omgørelse og for det andet må det tolkes således at konsekvensen af gældseftergivelsen indtræder på det tidspunkt hvor långiver udnytter sin ret til at overtage og drive ejendommen, uden kommanditisterne har nogen for for ret eller indflydelse.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til Landsskatterettens udtalelser i afgørelse af 11. april 2023 for klager:

Landsskatteretten finder derimod på baggrund af ovenstående, at kommanditisterne ved salget af kommanditanparterne den 2. juli 2018 må anses at overdrage hele den restgæld, der var på kommanditselskabets 1. prioritetslån. Landsskatteretten finder derfor, at der skal opgøres kursgevinst på hele klagerens andel af 1. prioritetslånet, der er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 23 på tidspunktet for aftalen for salget af anparterne den 2. juli 2018.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår opgørelsestidspunktet for den skattepligtige kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Sagen hjemvises, og det overlades til Skattestyrelsen at foretage en fornyet opgørelse af kursgevinst på 1. prioritetslånet ved salget af anparterne med overdragelse den 1. juli 2018. Skattestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, hvad kursværdien af 1. prioritetslånet var den 2. juli 2018, idet denne værdi indgår i opgørelsen af kursgevinsten efter kursgevinstlovens §26, stk. 3.

Netop her fastslår Landsskatteretten at kursværdien ikke ”bare” er retsgælden, måske både ud fra at den gældsstigning der er sket foranlediget af långiver er låntager uvedkommende og fordi det skatteretligt altid er således at en kursværdi på skal opgøres udfra kursværdien ser fra kreditors side og i denne sag må kursværdien for kreditor være støt faldende siden låmgiver overtog driften af ejendommen i 2012, uden at kunne få det til at hænge sammen og kun kunne poste mere likviditet i ejendommen.

Repræsentanten har gjort gældende, at det oprindelige lån hos [virksomhed2] Limited undergik så store forandringer ved indsættelsen af en LPA receiver, at der er tale om et nyt lån i 2012, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er sprunget. ...

Der er i nærværende klagesag ikke tale om indgåelse af et nyt lån, men alene kreditors anvendelse af et misligholdelsesinstrument hjemlet i engelsk lovgivning. Retten henviser til brev af 14. juni 2012 fra 1. prioritetslångiveren, hvoraf fremgår, at ændringerne i form af yderligere forrentning på 2 % skete som led i den allerede indgåede låneaftale.

Det er vores opfattelse at der kun kan være tale om et nyt lån, når der sker så store ændirnger i restgælden påvirkket af långiver og helt uden låntagers accept.

Hvis man sammelinger med at banklån i Danmark hvor banker har bevilget et lån på DKK X og banken så af sig selv pludselig begynder at afholde omkostninger der trækkes på det pågældende lån, så ville man nok forvente at en domstol ville sige det er låntager uvedkommende.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget følgende:

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 5. juni 2023 opgjort klagerens skattepligtige kursgevinst til 2.163.572 kr. Ved opgørelsen af kursgevinsten har Skattestyrelsen beregnet værdien af klagerens ejerandel af gælden til 1. prioritetslångiver på tidspunktet for låneoptagelsen (henholdsvis ved erhvervelsen af 11 % af anparterne i 2005 og den efterfølgende erhvervelse af 1,11 % af anparterne i 2008) til i alt 3.181.334 kr. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af kursgevinsten beregnet værdien af gælden ved frigørelsen den 2. juli 2018 til 1.017.762 kr., idet styrelsen har anset gældens kursværdi på overdragelsestidspunktet for at svare til den overdragelsessum for ejendommen, som parterne fastsatte i overdragelsesaftalen.

Har skriver man netop at kursværdien af gælden på overdragelsestidspunktet svarer til det der fastsat i overdragelsesdokumentet. Man har således fastslået at kursværdien af lånet skal svare til overdragelsessummen og således til den kursværdi det har for långiver, helt i overensstemmelse med Vestre Landsrets afgørelse SKM2003.370 hvor man anfører at lånet, med henvisning til den manglende sikkerhed og afviklingsvilkårene, ikke kunne anses for egnet til markedmæssig omsætning og at fordringens kursværdi derfor skulle fastsættes til den værdi den har for långiver, hvilket i nærværende situation svarer til ejendommens nettosalgssum.

Skatteankestyrelsen henviser til Landsskatteretten udtalelse omfrigørelse for gælden, hvor det anføres

Der er herved lagt vægt på, dels at långiveren havde taget ejendommen under administration, og at et salg af ejendommen måtte forventes at være nært forestående, og dels at der var tale om et non-recourse lån, hvorfor långiveren ikke ville kunne kræve betaling af gælden udover ejendommens salgssum ved det forventede salg.

Når henses til at ejendommen blev taget under administration i 2012, virker det ikke realistisk at anføre at et salg af ejendommen måtte forventes at være nært forestående – det skulle det så have været i 6 år.

Slutteligt skal det bemærkes at Højesteret i vore øjne, under ingen omstændigheder i SKM2019.627.HR tager stilling til kursværdien af gælden (der jo også vil være meget forskellig fra sag til sag), men alene tager stilling til om man er skattepligtig af den kursgevinst der i givet fald opstår.

Det skal også slås fast at lånet uden tvivl er ændret så væsentlig, måske ikke i 2012, men så i 2013,2014 eller 2015 osv. at der er tale om et nyt lån og ikke på grund af renten, men på grundlag af långiver løbende forhøjelse af gælden uden låntgaers accept, og således skal kursgevinsten henføres til det pågældende år hvor kursværdien klart er faldende over årene.

Vi skal således fastholde

at Højesterets afgørelse der lægges til grund for for sagen alene tager stilling til beskatning eller ej

at Højesteret i deres afgørelse IKKE har taget stilling til hvordan kursværdien opgøres

at Landsretten i SKM2011.455.ØLD præciserer at det grundlæggende i skatteretten er tidspunktet hvor overdragelse indtræder og således da ejendommen tages i reciewership

at långiver har haft ejendommen i reciewership i 6 år før den sælges, uden skatteyder har haft indflydelse på deres dispositioner

at Landsretten i SKM2003.370 fastslår at kursværdien af et låneforhold, skal fastsættes til den værdi den har for långiver og således svarer den til ejendommens nettosalgssum

at den af os opstillede kursværdiberegning på gælden set fra långivers side, ikke afvigen fra en sandsynlig markedsværdiopgørelse.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klagerens skattepligtig kursgevinst på 1. prioritetslånet ved salget af anparterne i juli 2018, udgør 2.163.572 kr. eller et lavere beløb. Landsskatteretten har ved afgørelse af 11. april 2023 hjemvist punktet om opgørelsen af kursgevinsten til Skattestyrelsen.

Retsgrundlaget

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens §§ 21-23.

Efter lovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er fastslået i retspraksis, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 23. Dette følger af Højesterets dom af 11. november 2019 vedrørende non-recourse vilkår, se SKM2019.627.HR.

I sagen gengivet i SKM2019.627.HR fandt Højesteret, at når der foreligger en låneaftale med en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, uanset at et non-recourse vilkår indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf), så vil tab eller gevinst ved frigørelse for gælden være omfattet af kursgevinstloven. Højesteret fastslog endvidere, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu – svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra – udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen for klageren af 11. april 2023, at låneaftalen med 1. prioritetslångiver var indgået på non-recourse vilkår. Retten lagde derfor til grund, at långiveren kun havde adgang til at realisere kommanditselskabets ejendom, der var stillet til sikkerhed for lånet, for at dække sit tilgodehavende. Når ejendommen blev realiseret, ville det resterende krav bortfalde og låntager, dvs. kommanditselskabet, ville blive frigjort fra gældsforholdet.

Landsskatteretten udtalte i afgørelsen af 11. april 2023 for klageren:

”...

...”

I SKM2011.455.ØLR, udtalte Landsretten:

”...

...”

Landsskatteretten udtalte videre i afgørelsen af 11. april 2023 for klageren:

”...

...

Der er ikke fremlagt andre låneaftaler indgået med 1. prioritetslångiver end den oprindelige aftale indgået den 29. april 2005. Der fremgår intet af årsrapporten 2012 for K/S [virksomhed1], som kunne støtte opfattelsen af et nyt lån.

...”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det er oplyst, at klageren deltog i K/S [virksomhed1] med en ejerandel på 12,11 %, idet han erhvervede 11 % af anparterne i 2005 og 1,11 % af anparterne i 2008. K/S [virksomhed1] ejede og drev udlejningsvirksomhed med en engelsk ejendom, der var lånefinansieret hos [virksomhed2] Limited. Prioritetsgælden i England var sikret ved 1. prioritet i kommanditselskabets ejendom. Kommanditselskabet misligholdt låneforpligtelsen overfor 1. prioritetslångiver, og långiver tog derfor ejendommen under administration (receivership), der er et misligholdelsesinstrument sammenligneligt med brugeligt pant.

Det er endvidere oplyst, at klageren og de øvrige kommanditister solgte K/S [virksomhed1] ved anpartsoverdragelsesaftale underskrevet den 2. juli 2018. På overdragelsestidspunktet den 2. juli 2018 udgjorde restgælden til 1. prioritetslångiver 20.327.592 kr., svarende til 2.422.489 GBP. Ifølge anpartsoverdragelsesaftalen udgjorde salgsprisen for den engelske ejendom 20.327.592 kr. - 11.917.692 kr. eller 8.409.900 kr., svarende til 1.000.000 GBP.

Som fastslået i Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2023, er klagerens kursgevinst ved overdragelse af hans forholdsmæssige andel af kommanditselskabets lån skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Skattepligten af kursgevinsten skal ikke bedømmes ud fra lovens § 21. Gevinsten skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen, jf. § 26, stk. 3. Som også fastslået i Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2023, blev klageren skattemæssigt set frigjort fra sin andel af gælden den 2. juli 2018, hvor parterne underskrev overdragelsesaftalen. Det fremgår af SKM2011.455.ØLR, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse og overdragelse indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås, dvs. den 2. juli 2018 i nærværende sag.

Landsskatteretten kan tilslutte sig Skattestyrelsens opgørelse af klagerens skattepligtige kursgevinst ved frigørelse fra gælden, idet denne er i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 26, stk. 3, og praksis beskrevet ovenfor, se SKM2019.627.HR og Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2023. Den gæld klageren blev frigjort fra, var hans andel af den faktiske gæld på 1. prioritetslånet på overdragelsestidspunktet. Hvad restgælden ville have været, hvis annuitetstabellen var blevet fulgt, har ikke nogen betydning. Landsskatteretten finder, at kursværdien af den frigjorte gæld svarede til den værdi af ejendommen, som parterne havde aftalt i anpartsoverdragelsesaftalen. Der er herved lagt vægt på, dels at långiveren havde taget ejendommen under administration, og at et salg af ejendommen måtte forventes at være nært forestående, og dels at der var tale om et non-recourse lån, hvorfor långiveren ikke ville kunne kræve betaling af gælden udover ejendommens salgssum ved det forventede salg.

For så vidt angår repræsentantens bemærkninger om, at låneforholdet blev ændret væsentligt, bemærkes, at Landsskatteretten allerede har taget stilling til, at kommanditselskabets låneforhold ikke blev ændret så væsentligt, at der var tale om et nyt lån. Landsskatteretten tager derfor ikke stilling hertil, men henviser til Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2023.

Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af disponeringen i virksomhedsordningen i 2018 er ikke påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten har derfor ikke taget stilling hertil.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse af 5. juni 2023.