|
|
Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-10-2024
Journalnr. 23-0077208
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Maskeret udbytte af udenlandske aktier | 3.474.773 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Betalt udenlandsk udbytteskat | 347.477 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det lettiske selskab SIA ”[virksomhed1]” (herefter benævnt selskabet) er stiftet den 20. august 2001. Det fremgår af selskabets årsrapport for indkomståret 2019, at selskabet har registreringsnummeret ”[...]” og skattenummeret ”[...]”. Videre fremgår det, at der har været en ejerfordeling i selskabet på henholdsvis 49 % og 51 % fordelt mellem to kapitalejere. Af årsrapportens ”Informationer om selskabet” fremgår det af punkt 7, at [person1] har ejet 51 % af selskabet, og at [person2] har ejet 49 % af selskabet i indkomståret 2019.
Det er oplyst af DAC 1, som er en EU-reguleret udvekslingsaftale gennemført ved Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011, at selskabet til de lettiske skattemyndigheder i indkomståret 2019 har indberettet 465.414,26 EUR, svarende til 3.474.911,08 kr. omregnet med kurs 746,63, med angivelse af indkomsttypen ”OtherOrUnspecifiedIncome” til klagerens CPR-nr.
De lettiske skattemyndigheder har oplyst til Skattestyrelsen, at klageren har betalt udbytteskat på 46.541,43 EUR, hvilket svarer til 10 % af det samlede indberettede udbyttebeløb på 465.414,26 EUR. De lettiske skattemyndigheder har endvidere oplyst, at selskabet ikke har udbetalt udbyttebeløbet til klageren på tidspunktet for indbetaling af udbytteskatten.
Det fremgår af selskabets balance, at selskabet primo 2019 har haft en egenkapital på 1.291.909 EUR og en egenkapital ultimo 2019 på 431.175 EUR. Videre fremgår det af de langfristede gældsforpligtigelser, at selskabet under punkt 14 ”Neizmaksatas dividendes” (”Udbytte der ikke er udbetalt”) ikke har ubetalt udbytte primo 2019, men at selskabet ultimo 2019 har bogført i alt 854.842 EUR i ikke udbetalt udbytte.
Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at der fra den 1. januar 2018 trådte nye regler i kraft i Letland, hvorefter beskatningsprocenten blev sat op til 25 % for udbytter udloddet af resultater tjent efter den 1. januar 2018. Som konsekvens heraf blev der indført en overgangsordning gældende indtil den 31. december 2019, således at selskaber kunne vælge at betale 10 % i skat af posten overført resultat på egenkapitalen primo 2018. Dette medførte, at kapitalejere kunne udlodde udbytte uden en yderligere skattebetaling.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 3.474.773 kr. i indkomståret 2019 på baggrund af udloddet udbytte fra selskabet på 465.414,26 EUR, svarende til 3.474.773 kr. omregnet ved kurs 743,70. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen forhøjet klagerens udenlandske betalte udbytteskat for indkomståret 2019 med 347.477 kr. på baggrund af betalt udbytteskat i Letland på 10 %. Skattestyrelsen har herved indrømmet creditlempelse på i alt 347.477 kr. i klagerens danske skat.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
1. Udbytte fra Letland
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
...
Du har oplyst, at du er medejer af den lettiske virksomhed [virksomhed1], registreringsnummer [...], oprettet 20. august 2001. Det fremgår at det lettiske virksomhedsregister at virksomheden er ejet af i forholdet 51 % og 49 % af to fysiske personer, det er ikke oplyst af hvem, men vi forudsætter, som du også selv oplyser, at du er den ene ejer.
Vi har fået oplysninger om, at du har modtaget 3.474.773 kr. i udbytte fra virksomheden i indkomståret 2019, som det fremgår under afsnit 1.1 har de lettiske skattemyndigheder oplyst, at det er virksomheden selv, der har indberettet udbytte betalingen til ejerne, samt der er betalt 10 % i skat af udbytte betalingen.
Som det fremgår af virksomhedens regnskab, og din rådgivers mail er udlodningen faktisk sket, men beløbet er ikke udbetalt. Dette gør skattemæssigt ingen forskel, det gør det heller ikke i Letland, hvor de 10 % skat faktisk er betalt.
Alle beløb nedenfor om omregnet til danske kroner efter den danske nationalbanks gennemsnitskurs for indkomståret 2019, som var kurs 7,4370.
Af dit fremsendte regnskab for virksomheden i indkomståret 2019, fremgår at egenkapitalen er faldet med 6.409.669 kr., som det fremgår nedenfor. I årets start er der en egenkapital på 1.291.909 euro og i årets slutning er der 431.175 euro.
Det fremgår ligeledes af fremsendte regnskab, at der er udbetalt et udbytte på samlet 6.382.231 kr., se nedenfor.
På baggrund af oplysninger fra regnskabet, samt de lettiske myndigheder lægges det til grund, at du har erhvervet ret til udbyttet, da der også er betalt skat heraf.
Beløbet på 3.474.773 kr. som du har erhvervet ret til fra [virksomhed1] forudsættes at udgøre udbytter. Alt, hvad et selskab udlodder til aktionærerne, er som udgangspunkt udbytter. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2. Udbytter af aktier, beviser og lignende værdipapirer er skattepligtige. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Udbytter fra aktier beskattes som ”aktieindkomst”. Dette følger af personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Beløbet skal derfor med på din årsopgørelse.
I svaret fra de lettiske myndigheder har vi fået dokumentation for, at du har betalt skat af udbyttet i Letland. Den betalte skat i Letland udgør 10 %. Beløbet udgør i danske kroner 347.477 kr. Det følger af artikel 24, stk. 1, litra a samt artikel 10, stk. 2, at du er berettiget til credit nedslag for op til 15 % lettisk betalt udbytteskat, dog ikke mere end den faktiske betalte skat i Letland. Du får derfor nedslag i din danske skat på 347.477 kr.
...”
Skattestyrelsen har den 5. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:
”...
I forhold til selve klagen, er der ikke fremkommet nye oplysninger fra borger eller dennes rådgiver. Borger omtaler en "forlods skat", men objektiv fakta er:
| • | Virksomheden har udloddet udbyttet, det står nu som gæld i virksomheden. Dette har virksomheden også indberettet til de lettiske myndigheder. |
| • | Det fremgår af regnskabet og udtalelsen fra de lettiske myndigheder, at der er betalt skat af udbyttet bare kun i Letland, da borger ikke har oplyst udbyttet til de danske skattemyndigheder. |
| • | At det juridisk/praktisk svare til at borger har fået udbyttet og geninvesteret dem igen, i denne sag bare i samme selskab. Dette var en stor fordel for den lettiske ejer af selskabet jf. de oplysninger vi har modtaget fra borger og dennes rådgiver, om de nye beskatningsregler i Letland. |
Når der bliver betalt skat af beløbet i Letland, er det min fortolkning af den danske lovgivning og den dansk-lettiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at beløbet også skal beskattes i Danmark i henhold til denne.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af aktieindkomsten skal nedsættes til 0 kr., samt at han skal have en creditlempelse på 347.477 kr. for den kildeskat, som han har betalt i Letland i det år, hvor udbyttet endeligt udloddes.
Klageren har begrundet dette med følgende:
”...
Klagers opfattelse
Det er min opfattelse, at jeg ikke har erhvervet retten til udbytteindkomst fra mine unoterede aktier [virksomhed1] i skatteår 2019. Derfor skal min skattepligtige indkomst for indkomstår 2019 ikke forhøjes med en fiktiv 3.474.773 DKK udbytteindtægt.
Skattestyrelsens indkomstforhøjelse med DKK 3.474.773 skattepligtige udbytter er ikke korrekt og skal frafaldes. Skattestyrelsen har ikke belyst sagen i det fornødne omfang og har ikke forhold sig til alle de relevante omstændigheder i sagen.
Det er ubestridt mellem parterne, at jeg ikke har fået udbetalt udbytte i 2019 eller i de efterfølgende år fra det lettiske selskab [virksomhed1] hvor jeg ejer 49 % af aktiekapitalen.
Skattestyrelsens generelle betragtninger, at udbyttet beskattes på udlodningstidspunktet (dvs. i forhold til retserhvervelsesprincippet) er korrekte. Som udgangspunkt skal retserhvervelsestidspunktet fastlægges jf. de civilretlige regler herom (se den juridiske vejledning C.A.1.2.1. samt C.B.3.2.).
Aktionærerne erhverver retten til udbytte efter enten general forsamlingen eller bestyrelsen har truffet beslutning herom. Selskabets organer har ikke truffet afgørelse om udbytteudlodning i 2019 eller i de efterfølgende år af i 2018, 2019 og derfor har jeg ikke erhvervet retten til udbytte hverken i 2019 eller i de efterfølgende år.
Desuden tilsiger den juridiske vejledning klart, at aconto udbytte medtages i indkomsten i udbetalingsåret.
Selv om min rådgiver indsendte detajlerede oplysninger samt henviste til en ændring i de lettiske skatteregler i sin email af 26.05.2023 (få dage før Skattestyrelsens afgørelse blev udstedt) har Skattestyrelsen ikke foretaget sig yderligere til at belyse sagen i det fornødne omfang.
I November 2022 har Skattestyrelsen henvendt sig til de lettiske myndigheder for at forstå hvordan og hvor jeg har erhvet indkomst som udgør 465.414,26 EUR.
De lettiske myndigheders svar på Skattestyrelsens henvendelse hverken forholder sig til eller belyser på nogen måde ændringen i den lokale skattelovgivning samt overgangsreglerne forbundet hermed. Deres svar indeholder generelle bemærkninger om beskatningstidspunkt fsva. udbytteudlodninger i forhold til de generelle lettiske interne skattergler. I denne besvarelse er ændringerne i de lokale skatteregler samt overgangsreglerne ikke nævnt på nogen måde.
Min påstand er, at jeg ikke endnu har erhvervet retten til udbytte og derfor skal beskatningstidspunktet samt creditlempelsen for forlods betalte kildeskat i Letland indtræffe på det tidspunkt hvor der foreligger beslutning fra selskabets generele forsamling eller eventuelt bestyrelsen herom.
Det fremgår også klart fra regnskaberne for 2019-2022 at den hensatte udbytteforpligtelse som er bogført under langfristede forpligtelser på balancen (ubetalt udbytte – neizmaksatas dividendes) er uændret i perioden 2019-2022 (der er ikke sket noget form for udbytteudbetaling – under se Passiver i Balancen, 3. ILGTERMINA KREDITORI, nr. 14).
Jeg har betalt forlods 10 % skat på udbytte i Letland, som jeg skal få creditlempelse for i det år, hvor jeg erhverver retten til udbytte (den dag hvor [virksomhed1]s bestyrelse træffer beslutning om udbytteudlodning).
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klagerens aktieindkomst skal forhøjes med 3.474.773 kr. i indkomståret 2019 på baggrund af udloddet udbytte fra selskabet. Som konsekvens heraf skal retten endvidere tage stilling til, hvorvidt klagerens udenlandske udbytteskat af aktier skal forhøjes med 347.477 kr. på baggrund af den i Letland, betalte skat af udbyttet.
Retsgrundlaget
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Som skattepligtig indkomst betragtes med nogle få fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi jf. statsskattelovens § 4.
Alt, hvad et selskab udlodder til aktionærerne, er som udgangspunkt udbytte. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2. Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer er skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Udbytte af aktier beskattes som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Følgende fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland (BKI 1994-02-21 nr. 20) art. 10, stk. 1:
”Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.”
Af art. 10, stk. 2, fremgår:
”Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:
| ? | a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab; |
| ? | b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. |
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Bestemmelserne i dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.”
Af art. 24, stk. 1, litra a, fremgår følgende:
" I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Letland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet,
(i)) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Letland;
(ii)) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Letland.”
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har til de lettiske skattemyndigheder indberettet en anden ikke specificeret indkomst for klageren på 3.474.911 kr. (465.414,26 EUR) for indkomståret 2019, hvoraf der er betalt 10 % af beløbet i udbytteskat i Letland.
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse derfor til grund, at beløbet på 3.474.911 kr. vedrører udbytte fra selskabet.
Udbyttet er ikke udbetalt til klageren, men er i stedet overført fra selskabets egenkapital til posten ”Udbytte der ikke er udbetalt” under langfristede gældsforpligtigelser. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at dette skete med henblik på, at den lettiske ejer af selskabet ikke skulle betale yderligere i udbytteskat efter nye lettiske skatteregler.
Landsskatteretten finder, at klageren har erhvervet ret til udbyttet på det tidspunkt, hvor udbyttet er udloddet af selskabet. Selskabet har indberettet til de lettiske skattemyndigheder, at selskabet har udloddet et udbytte til klageren på i alt 3.474.911 kr. i indkomståret 2019, ligesom udbyttet er bogført som en gældsforpligtelse i selskabet i 2019.
Indkomståret 2019 må derfor anses som retserhvervelsestidspunktet for udbyttet. Det forhold, at udbyttet ifølge det oplyste ikke blev udbetalt til klageren i indkomståret 2019, ændrer ikke på, at klageren har erhvervet ret til udbyttet i indkomståret 2019. Retten til udbyttet skal derfor beskattes i indkomståret 2019.
Den af klageren betalte udbytteskat i Letland skal som konsekvens heraf forhøjes med 347.477 kr. i indkomståret 2019, og der skal foretages creditlempelse med i alt 347.477 kr. i klagerens danske skattepligtige indkomst i indkomståret 2019.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.