Kendelse af 15-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024

Journalnr. 23-0077209

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Fradrag for udgifter til underleverandør	0 kr.	33.600 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1] (herefter selskabet), blev stiftet den 16. september 2002. Selskabet registreret under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme” med formålet ”at investere i fast ejendom, værdipapirer, finansiering af erhvervsvirksomheden samt drift af disse aktiver.

Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed2] A/S med [person1] som ultimativ ejer og direktør (herefter hovedaktionæren). Selskabet har i indkomståret 2020 et resultat efter skat på 3.253.068 kr.

Skattestyrelsen har efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2020 til 30. januar 2022 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 33.600 kr.

Selskabet har i regnskabsåret 2020 fratrukket udgifter til underleverandøren [virksomhed3] ApS på i alt 33.600 kr.

Selskabet har indsendt faktura udstedt af [virksomhed3] ApS, der viser følgende:

Dato	Fakt. nr.	Tekst	Beløb	Moms	Fakturabeløb
02.11.2020	#981	Montering af ny tagflade m.v. på [adresse1] 37	33.600 kr.	8.400 kr.		42.000 kr.

Ifølge fakturaen skal betalingen ske til konto [...57]. Kontoen ejes af [virksomhed4] ApS, som ikke har relation til [virksomhed3] ApS. Fakturaen er betalt af selskabet den 16. november 2020 til den oplyste bankkonto, og er bogført på konto 1535 ”Rep. og vedligeholdelse” med 33.600 kr.

[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 5. juni 2013 under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]´s formål var at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed3] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 21. september 2021.

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger fremgår, at [virksomhed3] ikke har indberettet moms, ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser og ikke har haft driftsomkostninger, herunder udgifter til underleverandører, til at drive en reel virksomhed. [virksomhed3] viderefører modtagne beløb til bankkonti i udlandet.

I forbindelse med sagsbehandlingen er der indkaldt samarbejdsaftaler/kontrakter, timesedler og evt. korrespondancer med underleverandøren, hvilket ikke er fremlagt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandøren på 33.600 kr. i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.1 De faktiske forhold

(...)

Skattestyrelsen har tidligere kontrolleret underleverandøren [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...2]. Denne kontrol viser følgende:

•	[virksomhed3] ApS reagerer ikke på henvendelser på selskabets adresse
•	[virksomhed3] ApS angiver ikke moms eller indberetter løn
•	[virksomhed3] ApS fakturerer udleje af arbejdskraft, men har ikke haft ansatte
•	[virksomhed3] ApS har ikke købt underleverandørydelser.
•	[virksomhed3] ApS fakturerer til vidt forskellige brancher og fakturerer ydelser i brancher, der kræver ekspertise og godkendelse (bl.a. vagter og køreskoler)
•	[virksomhed3] ApS anvender 30 forskellige bankkonti til afregning af udstedte fakturaer, hvilket må betegnes som usædvanligt.
•	Fakturabeløbene videreføres hovedsageligt til bankkonti i udlandet.
•	[virksomhed3] ApS har ingen driftsudgifter, og der er således ikke tegn på reel drift
•	[virksomhed3] ApS har ingen tegn på typiske erhvervsmæssige aktiver

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til afsnit 1, har skattestyrelsen anset fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS for fiktive, idet det er usandsynligt, at [virksomhed3] ApS har ekspertise og godkendelser til at tilbyde reelle leverancer inden for så mange og vidt forskellige brancher. Endvidere har selskabet ikke haft de tekniske, økonomiske og menneskelige ressourcer til at levere, det udfakturerede arbejde, ligesom selskabet ikke har køb underleverandørydelser, der kan udføre det udfakturerede arbejde. Henset til ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen reel ydelse fra [virksomhed3] ApS. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] ApS udelukkende har været en faktura- og betalingsplatform, der har udstedt momspålagte salgsfakturaer, til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.

Torben Nielsen Ejendommen af 2002 A/S har fratrukket 33.600 kr. i selskabets skattepligtige indkomst dækkende over en faktura modtaget af [virksomhed3] ApS. Jævnfør ovenstående anses den pågældende faktura for at være fiktiv. Der kan ikke godkendes fradrag for den fiktive faktura, da den ikke anses for at være en erhvervsmæssig udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabets indkomst forhøjes derfor med beløbet.

Udgiften, der ikke kan anses for en driftsomkostning, anses for udbytte til hovedaktionær [person1] jf. Ligningslovens § 16 A”

Skattestyrelsen har den 20. september 2023 fremsendt følgende udtalelse

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er i klagen angivet, at Skattestyrelsen har haft samtlige bilag i selskabet til gennemgang, dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har alene modtaget bilag vedr. anlægsarbejde over 30.000 + moms.”

Skattestyrelsen har den 15. december 2023 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Klageren har i indkomståret 2020 fratrukket 33.600 kr. i sin skattepligtige indkomst. Klageren har fremlagt dokumentation i form af den udstedte faktura fra underleverandøren [virksomhed3] ApS og bogføring.

Som det fremgår af den påklagede afgørelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende faktura er fiktiv, hvorfor der ikke godkendes fradrag for den, da den ikke anses for at være en erhvervsmæssig udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagerens indkomst er derfor forhøjet med beløbet.

Skattestyrelsen har efter en kontrol af underleverandøren [virksomhed3] ApS konkluderet, at underleverandøren [virksomhed3] ApS må anses for en fiktiv virksomhed.

Der er således en række omstændigheder, der rejser tvivl om fakturaens realitet.

Underleverandøren [virksomhed3] ApS har ikke angivet moms eller indberettet løn, har ikke nogen ansatte, har ikke udgifter til underleverandører eller driftsomkostninger i øvrigt, viderefører indsætninger til bankkonto i udlandet og har derfor ikke de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaen.

Der er desuden ikke fremlagt samarbejdsaftaler/kontrakter, timesedler, korrespondancer med underleverandøren og andet relevant materiale, der kan dokumentere levering af ydelsen.

Klagerens repræsentant oplyser i klagen, at den pågældende udgift afholdt til underleverandøren [virksomhed3] ApS skyldes en opgave, der bestod i tætning af utæt tag ved en samling omkring et ovenlysvindue, herunder eftermontering af tagpap enkelte steder på tagbelægningen.

Skattestyrelsen bemærker hertil at det beskrevne arbejde ikke kan være udført af den påståede underleverandør [virksomhed3] ApS, jf. de ovenfor gennemgåede omstændigheder, der rejser tvivl om fakturaens realitet.

Derfor er den fremlagte dokumentation i form af den udstedte faktura og bogføring ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at den pågældende faktura kan danne grundlag for fradrag.

Skattestyrelsen bemærker også, at betaling af fakturaen er sket til en bankkonto ejet af [virksomhed4] ApS, der ikke ses at have relation til underleverandøren [virksomhed3] ApS.

Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til Østre Landsrets dom afsagt den 28. april 2009, og offentliggjort som SKM2009.325.ØLR.

Denne doms resume lyder som følger:

”Skatteyderen var blevet nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.”

Østre Landsrets dom er en stadfæstelse af byrettens dom offentliggjort som SKM2008.721.BR.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed3] ApS på 33.600 kr. i indkomståret 2020.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling

[person1] har siden 2020 haft selskabet [virksomhed5] A/S, der har fungeret som ultimativt holdingselskab i dennes koncern, der foruden denne gren af denne besidder ejerandele i 8 andre selskaber.

Denne del af koncernen driver i [virksomhed6] A/S 3 store [virksomhed7] forretninger i [by1], på [adresse2] og i [by2].

[person1] er direktør i alle selskaber, der i øvrigt alle har en professionel bestyrelse Denne del af koncernen beskæftiger ca. 150 ansatte og omsætter for ca. 450 mio. kr.

Selskabet [virksomhed1] A/S's besidder ejerskabet af dels de ejendomme hvor byggecentrene er beliggende, dels ejendomme udlejet eksternt.

[person1] er ansvarlig for aftaler med koncernens store kunder, ligesom han er væsentlig involveret i driften af [virksomhed7] kæden, herunder indkøbsrabatter, vilkår m.v.

[virksomhed1] A/S besidder en ejendomsportefølje på ca. 180 mio. kr., har leje indtægter for ca. 15 mio. kr. og har årlige driftsomkostninger til vedligeholdelse m.v. for ca. 2 mio. kr.

Selskabet ønsker som følge af der hele tiden kommer eksterne kunder i alle forretningerne, at disse skal fremstå pæne og præsentable, ligesom selskabet ønsker at kunderne altid skal have den bedste service og vejledning i disse.

Regnskabsgrundlag og godkendelsesprocedurer

Koncernen har i regnskabsafdelingen ansat 6 personer og som følge af de mange transaktioner er der opsat et stort kontrolmiljø omkring håndtering af både indkommende og udgående fakturaer

Alle fakturaer til både indkøb af varer i [virksomhed6] A/S, herunder i [virksomhed1] A/S for så vidt angår kvalitet, fakturagrundlag og udførelse bliver således efter prøvet af flere personer i organisationen.

[person1] er som følge af kompleksiteten i koncernens forretningsområder ikke involveret heri, jf. omkring dennes arbejdsområder.

Selskabet har tidligere overfor Skattestyrelsen oplyst følgende procedurer for arbejder på selskabets ejendomme.

"Vi er en udlejer, så vi bruger håndværkere, men har ikke som sådan underentreprenører. Når vi bruger håndværkere, deler det sig i 2 kategorier.

- Haste arbejde: Her ringer vi og beder om at få repareret tingene hurtigst muligt.

- Planlagt arbejde: Her er det normalt [person1], der aftaler en fast pris for at bestemtstykke arbejde.

Undtagelsen er opførsel af ejendommen i [by1]. Den var i udbud og arkitekten varetog byggestyringen."

Den pågældende omkostning afholdt til [virksomhed3] ApS relaterer sig overordnet ud fra art, størrelse og pris alene til pkt. 1, da opgaven bestod i tætning af en utæt tag ved en samling omkring et ovenlysvindue, herunder eftermontering af tagpap enkelte steder på tagbelægningen.

Opgaven var således af presserende men ikke væsentlig karakter i forhold til pris m.v.

[person1] godkendte dog omkostningen, men kontrolleren af det udførte arbejde blev foretaget af de ansatte i den pågældende ejendom.

Begrundelse

Med udgangspunkt i ovenstående er det vores påstand, at selskabet [virksomhed1] A/S skal have fradrag for omkostningen, ligesom det er vores påstand, at der ikke foreligger grundlag for beskatning af den ultimative ejer [person1] med maskeret udlodning kr. 42.000.

Dette baserer sig på, at omkostningen i forhold til koncernens størrelse er ganske uvæsentlig, ligesom kontrol af det udførte arbejde er udført af en uafhængig 3. mand.

At koncernen ikke foretager en nærmere kontrol med [virksomhed3] ApS, herunder dets eventuelle under leverandører m.v. ses ikke at have nogen relevans i nærværende situation.

[virksomhed1] A/S har ved kontrol inden betaling af fakturaen alene kontrolleret om kunden man havde bestilt arbejdet hos, var momsregistreret, hvilket var tilfældet.

Vi er desuden bekendt med, at Skattestyrelsen har haft samtlige bilag i selskabet til gennemgang og fakturaen fra [virksomhed3] ApS er efter Skattestyrelsens opfattelse den eneste hvor der efter Skattestyrelsens opfattelse har været udfordringer i forhold til indkøb af ydelser fra fiktive leverandører.

Dette begrunder vel i sig selv så, at koncernen ikke gør og har interesse i, at foretage indkøb hos sådanne fiktive leverandører, ligesom koncernen alene har forholdt sig til ved kontrol af uafhængig 3. mand at leverandøren var momsregistreret, herunder at arbejdet er fysisk udført og at taget blev tætnet omkring ovenlysvinduet og eftertætnet enkelte steder med tagpap på selve taget.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 33.600 kr. i indkomståret 2020, som følge af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed3] ApS.

Retsgrundlaget

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og såfremt der er udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det følger af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Landsskatterettens bemærkninger

Klageren har fremlagt dokumentation i form af den udstedte faktura fra underleverandøren og bogføring.

I nærværende sag, er der tale om omstændigheder, hvor underleverandøren [virksomhed3] ikke angiver moms eller indberetter løn, ikke har nogle ansatte, ikke har udgifter til underleverandører eller driftsomkostninger i øvrigt, viderefører indsætninger til bankkonti i udlandet og generelt ikke har de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaen. Der er desuden ikke fremlagt samarbejdsaftaler/kontrakter, timesedler, korrespondancer med underleverandør og andet relevant materiale, der kan dokumentere levering af ydelsen

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af den udstedte faktura og bogføring ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.