Kendelse af 28-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2021 | |||
Overskud af virksomhed | 855.807 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Klageren er indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR nr. [...1] og har drevet virksomheden siden 13. februar 2012 under branchekoden 433410 Malerforretninger. Virksomheden var i indkomståret 2021 arbejdsgiverregistreret med to ansatte.
Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2021.
Skattestyrelsen anmodede derfor den 21. marts 2023 og den 24. april 2023 klageren om at indsende regnskab og skattemæssige specifikationer, bogføringsmateriale med kasseafstemninger og bilag, kontoudskrifter, momsafstemninger samt en række øvrige oplysninger om virksomheden for indkomstårene 2021 og 2022.
Da klageren ikke fremsendte det efterspurgte materiale, anmodede Skattestyrelsen den 2. og den 3. maj 2023 om klagerens kontoudskrifter fra [finans1], der fremsendte kontoudskrifterne for konto [...50] og konto [...07] den 2. og den 4. maj 2023.
Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt opgjort virksomhedens omsætning til 1.739.742 kr. eksklusive moms på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti [...07] og [...50]. Skattestyrelsen har i opgørelsen bl.a. medregnet momsfrie indtægter i form af løntilskud på i alt 15.458 kr., der ved to indsætninger er indsat med posteringsteksten ”LØNTILSKUD [...].”
I opgørelsen af omsætningen har Skattestyrelsen medregnet to indsætninger med posteringsteksten ”[by1] kommune” af henholdsvis den 5. januar 2021 på 32.818 kr. eksklusive moms og den 13. januar 2021 på 21.200 kr. eksklusive moms svarende til i alt 54.018 kr.
Skattestyrelsen har derudover skønnet, at klageren i indkomståret 2021 har haft yderligere omsætning i virksomheden i form af kontant salg.
Skattestyrelsen har skønnet virksomhedens kontantsalg på baggrund af en branchenormanalyse fra Danmarks Nationalbank. Analysen fastslår, at 16 % af de danske husholdningers betalinger i fysiske forretninger blev foretaget med kontanter i 2019. Videre fremgår, at værdien af de kontante betalinger, som danske husholdninger foretog i fysiske forretninger i 2019 udgjorde 10 % af den samlede betaling.
Skattestyrelsen har herefter skønnet virksomhedens kontantsalg til 239.484 kr., svarende til 10 % af virksomhedens samlede omsætning på 2.394.839 kr. bestående af indsætninger inklusive moms og kontantsalg inklusive moms (2.155.355 kr. + 239.484 kr.). Skattestyrelsen har nedrundet skønnet til 230.000 kr. inklusive moms svarende til yderligere skattepligtigt kontantsalg på 184.000 kr. eksklusive moms.
Samlet set har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens omsætning til 1.923.742 kr. i indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har videre fastsat et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på baggrund af betalinger fra klagerens konti på i alt 350.031 kr. eksklusive moms. I skønnet indgår fradrag for alle klagerens udgifter til brændstof, indkøb hos malere, udgifter til spartel og udgifter til regnskabsprogram. Desuden har Skattestyrelsen givet fradrag for ikke momsbelagte udgifter til [...] og [...com] på i alt 833 kr.
Videre har Skattestyrelsen fastsat fradrag for de lønudgifter, herunder A-indkomst og ATP, som er indberettet til Skattestyrelsen i 2021 på i alt 717.071 kr.
Samlet set har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens udgifter til 1.067.935 kr.
På baggrund heraf har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens resultat for indkomståret 2021 til følgende:
2021 | |
Momsfrie indtægter | 15.458 kr. |
Indsætninger eksklusive moms | 1.724.284 kr. |
Kontantsalg eksklusive moms | 184.000 kr. |
Indtægter eksklusive moms i alt | 1.923.742 kr. |
Udgifter i alt | 1.067.935 kr. |
Resultat | 855.807 kr. |
Under klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt virksomhedens saldobalance, herunder resultatopgørelse og balance for indkomståret 2021.
Af resultatopgørelsen fremgår, at virksomheden i indkomståret 2021 havde en omsætning på 1.681.545 kr., hvoraf moms udgør 420.386 kr. Derudover fremgår det, at virksomheden havde lønudgifter for i alt 828.697 kr., herunder 709.950 kr. i lønninger. Under denne post fremgår det også, at virksomheden modtog 82.980 kr. i sygedagpenge, og at der er angivet 7.121 kr. i ATP.
Ifølge resultatopgørelsen havde virksomheden derudover udgifter for i alt 660.662 kr. inklusive moms, og virksomhedens nettoresultat for indkomståret 2021 udgjorde 191.568 kr.
Klagerens repræsentant har fremlagt en fremlagt en nummerkontrol af virksomhedens fakturaer for 2021 samt virksomhedens salgsfakturaer for indkomstårene 2021 og 2022.
For indkomståret 2021 har klagerens repræsentant fremlagt fakturarækken 101-2021 – 163-2021, udstedt i perioden 21. januar 2021 – 15. november 2021, og fakturarækken 43-47, udstedt i perioden 27. januar 2021 – 3. februar 2021.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren fra fakturanummer 163 med fakturadato 15. november 2021 overgik til regnskabsprogrammet e-conomic, hvorefter klageren fortsatte fakturarækkefælgen fra nummer 43. Den fremlagte faktura med nummer 43 er udstedt den 27. januar 2021.
Skatteankestyrelsen har gennemgået de fremlagte fakturaer og sammenholdt disse med klagerens bankkonti. Det fremgår, at virksomheden i indkomståret 2021 har udstedt fakturaer for et beløb på i alt 1.772.318,68 kr. eksklusive moms, hvoraf 1.464.072,13 kr. eksklusive moms kan afstemmes med indsætninger på klagerens konto i perioden 1. januar 2021 – 22. januar 2022.
Det kan også konstateres, at to indsætninger, den 5. januar 2021 på 7.325 kr. og den 12. januar på 8.525 kr., svarende til i alt 15.850 kr., indsat af [virksomhed2], ikke kan afstemmes med fremlagte fakturaer.
Der er ikke fremlagt en faktura for indsætningen af [virksomhed3] den 11. januar 2021 på 113.527,50 kr. med posteringsteksten ”234-2020, 244-2020.”
Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at [virksomhed3] ved to indsætninger på henholdsvis 102.284,69 kr. den 12. juli 2021 og 1.000 kr. den 6. september 2021 har indsat i alt 103.284,69 kr. på klagerens konto.
Der er i perioden 30. marts 2021 – 27. september 2021 udstedt ni fakturaer på i alt 363.721 kr. til [virksomhed3]. Heraf har klageren udstedt to fakturaer med fakturanummer 132-2021. Begge fakturaer er udstedt til [virksomhed3] den 20. maj 2021 og er på henholdsvis 97.281,25 kr. og 62,275,63 kr.
De udstedte fakturaer til [virksomhed3] og de indsatte beløb kan ikke afstemmes, hverken samlet eller enkeltvis.
Endelig har repræsentanten oplyst, at to indsætninger på klagerens konti med posteringsteksten ’[by1] kommune’ udgør lønrefusion på i alt 67.522 kr. inkl. moms.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 skønsmæssigt ansat virksomhedens overskud til 855.807 kr.
Skattestyrelsens har som begrundelse for sin afgørelse anført:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
1.4.2. Skønsmæssig opgørelse
Du har ikke sendt os regnskabsmaterialet som er efterspurgt efter punkt 1.1 for 2021.
Vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 1, jævnfør § 6 og § 53, stk. 3.
Ved udarbejdelse af en skønsmæssige ansættelse af indkomsten kan der henvises til skattekontrolloven § 74, stk. 2 og 3, som omhandler skønsmæssig ansættelse af indkomsten ved manglendeindsendelse af materiale. Se desuden Den juridiske vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.1 om
grundlaget for skønsudøvelsen, herunder at den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold.
Med henvisning til
• | SKM2008.905.HR, som omhandler indsætninger på bankkonti |
• | SKM2017.233.BR som omhandler skønsmæssig forhøjelse – indsætninger på bankkonto |
vil vi ved beregning af virksomhedens skønsmæssige resultat, bl.a. tage udgangspunkt i de kontoudtog vi har modtaget fra [finans1]
Vi vil endvidere beregne en yderligere omsætning, idet der er ”huller” i fakturanummerrækkefølgen.
Nedenfor er anført, hvordan vi skønsmæssigt har opgjort omsætningen ud fra konkrete bevægelser på dine bankkonti, og på hvilket grundlag vi har beregnet en yderligere omsætning pga. ”huller” i fakturanummerrækkefølgen.
Vi anser de resultater, vi er kommet frem til, som værende realistiske resultater af din virksomhed, og de anvendes derfor som grundlag for de skattepligtige resultater af virksomheden.
1.4.2.1. Omsætning
1.4.2.1.1. Omsætning jf. bankkonti
Ved skønnet er der taget udgangspunkt i følgende:
Ifølge bankkontoudtog fra ”[finans1]” har der været følgende indsætninger, som vi anser for
skattepligtige indtægter:
Følgende bankkonti er der taget udgangspunkt i og gennemgået
• | [finans1] – Konto [...07] |
• | [finans1] – Konto [...62] |
• | [finans1] – Konto [...50] |
• | [finans1] – Konto [...23] |
• | [finans1] – Konto [...58] |
• | [finans1] – Konto [...88] |
Bankkonti er gennemgået og følgende indtægter skønnes at udgøre henholdsvis momsfri og momspligtig omsætning.
Løntilskud anses for at udgøre momsfri omsætning.
Øvrige indbetalinger som skønnes at udgøre momspligtige indtægter fremgår af nedenståendeoversigt. En del posteringer fremgår der direkte faktura numre på. Derudover er der MobilePay indbetalinger, hvoraf overførsler fra [person1], [person2] og [person3] ikke er medtaget, da disse indbetalinger skønnes af privat karakter pga. familiemæssige relationer.
Desuden skønnes indbetalinger fra [by1] Kommune at udgøre omsætning inkl. moms, idet der skønnes at være tale om salg af varer og ydelser. Øvrige omsætning består af udbetalinger fra [virksomhed4] og salg til håndværkere består af en række navne som skønnes at udgøre håndværkere som der er sket levering af malerydelser til. Der er tale om [virksomhed3], Vognmand, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed2] m.m.
Indtægter:
(tabel udeladt)
I vedlagte bilag 1 kan ses hvilke posteringer, som anses for at udgøre omsætning, som der skal ske beskatning af. Af oversigten fremgår hvilke indtægter som skønnes at vedrøre momspligtig virksomhed, hvorfor der skal betales 20 % moms heraf efter momslovens § 4, stk. 1 og § 27. Beløb tilbeskatning udgør herefter 1.724.284 kr. og 15.458 kr. i alt 1.739.742 kr. for 2021.
Vi har medregnet indtægter ved indkomstopgørelsen på betalingstidspunktet, da vi har anset, at det er tidspunktet, hvor du har erhvervet endelig ret til indtægterne (Retserhvervelsestidspunktet). Se statsskattelovens § 4.
Skattestyrelsen tager ved skønnet blandt andet udgangspunkt i indsætningerne fra bankkonti, da du ikke har godtgjort at indtægterne tidligere er beskattet eller er undtaget fra beskatning.
1.4.2.1.2. Yderligere omsætning
Det kan dog ikke udelukkes, at der har været yderligere indtægter f.eks. i form af kontant salg, som kan henføres til din virksomhed. Skattestyrelsen har dog ikke mulighed for at opgøre et eventuelt yderligere kontantsalg, som ikke er indsat på dine bankkonti.
Grunden til denne antagelse er, at der har været huller i fakturarækkefølgende jf. de indsætninger som fremgår af banken.
Der mangler f.eks. faktura nr.
41,42,43,44,45,46,71,75,90,127,128,129,130,131,132,133,134,135,136,138,140,143,144,145,146,
147,152,153,154,155,157,160,161,162,163,164,165,166,167,169. Nogle af fakturaerne kan være de overførsler som stammer fra salg til håndværkere eller MobilePay, men der er også gjort brug af nummerrækkefølgende dobbelt, idet fakturanumrene 101-118 fremkommer dobbelt. Det ser ud til, at der er påbegyndt disse nummerrækker i henholdsvis januar 2022 og november 2022. Dette betyder at virksomhedens nummerfakturering ikke er entydig og kan derfor indikere huller i fakturarækkefølgen.
Da der er usikkerhed om, hvorvidt alle virksomhedens indtægter fremgår af dine bankkonti, kan indsætninger på dine bankkonti ikke danne grundlag for fastsættelsen af din virksomheds skattemæssige overskud alene.
Virksomhedens branche er ”Malerforretninger” og det skønnes ikke urealistisk, at der kan være kontante indbetalinger som kan udgøre omsætning. Ved skønnet vil der henses til kontantsalget i din virksomhed.
Vi skønner virksomhedens kontantsalg ud fra:
• | Danmark Nationalbanks analyse offentliggjort den 16. september 2020 ”Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk”. Analysen er foretaget i efteråret 2019 og omhandler danske husholdningers betalingsvalg, herunder anvendelse af kontanter. Det fremgår af undersøgelsen, at 16 % af de danske husholdningers betalinger i fysiske forretninger foretages med kontanter i 2019. Det fremgår også af undersøgelsen, at værdien af de kontante betalinger danske husholdninger foretager i fysiske forretninger i 2019 udgør 10 % af den samlede betaling. Analysen findes her (https://www.nationalbanken.dk[...]) |
På baggrund af ovenstående tillægger vi din virksomhed omsætning et skønnet kontantsalg. Det skønnede kontantsalg er skattepligtig efter statsskattelovens § 4
Med udgangspunkt i omsætningen jf. bankindsætninger som er nedrundet efter et forsigtighedspricip er der skønnet 10 % som yderligere omsætning jf. nedenstående.
(tabel udeladt)
1.4.2.1.3. Omsætning i alt
(tabel udeladt)
1.4.2.2. Driftsudgifter
(...)
Skattestyrelsen har gennemgået bankkonto for arten af udgifter. På trods af at der ikke er modtaget bilagsdokumentation for udgifterne efter bogføringslovens § 9, stk. 1 skønnes der fradrag for nogle udgifter, da der anses at være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og erhvervelsen af indkomsten.
Ifølge din branche som er ”Malerforretninger” anses følgende udgifter relateret til indkomsten. Der er tale om udgifter som er fundet på dine bankkonti. Der er godkendt fradrag for alle udgifter til brændstof jf. bankkonti, da du har 2 ansatte og udgiften skønnes realistisk. Du har en Citroen varebil og en Volkswagen Touran personbil. Desuden godkendes fradrag for indkøb hos malere, spartelmand, regnskabsprogram, da det skønnes udgifter som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.
Desuden godkendes fradrag for udgifter til køb af [...] og [...com]. Disse køb er køb fra EU-lande, hvorfor udgiften ikke indeholder moms.
(tabel udeladt)
Der er desuden telefonudgifter jf. bankkonti, men da udgiften er mindre end grænsen for beskatning af fri telefon godkendes der ikke fradrag for disse udgifter, og du bliver således ikke beskattet af fri telefon.
De samlede driftsudgifter fremgår af bilag 2.
Lønninger:
Virksomheden er desuden arbejdsgiver registeret, har i 2020 haft 4 ansatte og i henholdsvis 2021 og 2022 haft 2 ansatte ifølge indberetninger til Skattestyrelsen.
Der godkendes fradrag for de lønudgifter som er indberettet til Skattestyrelsen jf. nedenstående.
Lønudgifter:
(tabel udeladt)
1.4.2.3.Resultat af virksomhed
Fristen for at oplyse, som er den 1.7.2023 for 2022 er endnu ikke nået, hvorfor der alene skønnes indkomst for 2021. Samlet kan virksomhedens resultat af virksomhed opgøres således:
(tabel udeladt)
Ifølge statsskattelovens § 4 er indkomst skattepligtig og der er fradrag for udgifter jf. statsskattelovens § 6. På baggrund heraf skønnes der følgende overskud af virksomhed for 2021.
Dit resultat af virksomhed ansættes til 855.807 kr. for 2021
Der er ikke sendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvorfor afgørelsen bliver i overensstemmelse med forslaget.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 20. september 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Ikke alt materiale modtaget
Der er stadigvæk ikke indsendt alt materialet som Skattestyrelsen har efterspurgt ved kontrollen og derfor endnu ikke genstand for en genoptagelsessag. Ved kontrolsagen blev der aldrig modtaget materiale og derfor er der taget udgangspunkt i bankkonti modtaget fra banken.
Efterfølgende er der i forbindelse med klagen indsendt salgsfakturaer og saldobalance. Idet bilag, kontospecifikationer endnu ikke er indsendt er der ikke grundlag for at efterprøve tallene i indsendt saldobalance.
Huller i fakturarække og dobbelt fakturering
I klagen påstås, at der ikke har været huller i fakturarækkefølgen og at der alene er genbrugt fakturanummer 132 dobbelt.
Skattestyrelsen har gennemgået de ny indsendte fakturaer, og kan fortsat konstatere dobbelt fakturering og huller:
2021:
Ved gennemgang indsendte fakturaer af ”Bilag 1 – Fakturaer 2021” er der følgende fakturaer, hvor der ikke kan findes indbetaling på bankkonti
• | 133,125,101,106,104,105,153,135,124,120,121,122,123 |
Alle fakturaerne er fra 2021 og det findes bemærkelsesværdigt at der ikke er modtaget indbetaling på disse salg på bankkonto for 2021 og 2022.
Alle indsendte fakturaer er sammenholdt med ”bilag 1” fra Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2023. Følgende fakturaer og beløb er der sammenhæng mellem indsendte fakturaer og indbetalinger på bankkonti.
Tabel udeladt
Som det ses er der fortsat huller mellem 49-101 og mellem 163 og 168
(...)
Yderligere indtægter
Der findes indbetalinger jf. bankkonti, som der ikke er redegjort for i klagen. Med udgangspunkt i ” Bilag 1” jf. Skattestyrelsens afgørelse er der markeret md ”gult”, hvilke indtægter som der ikke er redegjort for, og som Skattestyrelsen har anset for at være momspligtige indtægter:
Efter modtagelse af fakturaer bør indtægten medtages i faktureringsåret og der kan derfor ske periodeforskydning i forhold til afgørelsen, men da det indsendte regnskabsmateriale ikke er fuldstændigt anses Skattestyrelsen skøn jf. afgørelsen for at udgøre et retvisende skøn.
Tabel udeladt
Yderligere omsætning
I klagen bestrides Skattestyrelsens 10 % skøn for kontantsalg. Der begrundes med, at det er kutyme, at al afregning sker via overførsel. Skattestyrelsen er uenig heri. Idet der er tale om malervirksomhed er det overvejende sandsynligt, at der kan ske kontantregning fra private. Af kontoudtoget ses også flere mindre overførsler fra MobilePay, heraf en del runde beløb, hvilket kan indikere salg til private. Skattestyrelsen fastholder skønnet og anses det for realistisk skøn, når der ikke kan tages udgangspunkt i regnskabsmateriale, hvor der er sket afstemning mellem bank, kasse og bogføring.
Skattestyrelsen fastholder derfor forhøjelse af salgsmoms for 2021 på 46.000 kr. og forhøjelsen af salgsmoms for 2022 på 58.000 kr. Samt den skattemæssige forhøjelse jf. kontaktsalget.
Domme og praksis i skønssager.
I klagen stiller spørgsmålstegn ved anvendelse af SKM2008.905.HR og SKM2017.233.BR
Skattestyrelsen finder at der kan henses til følgende praksis, da der jf. bankkonti findes indsætninger som der ikke er redegjort for.
(...)
Der er ikke redegjort for hvad indsætningerne, MobilePay overførslerne m.m. jf. ovenstående skema (gule markeringer) består af og afstemt med bank og regnskab.
[by1] kommune
Ifølge klagen fremgår at indtægter på 67.521,88 vedrører lønrefusion. Såfremt der kan sendes bilag herpå kan omsætningen nedsættes med 54.018 kr. for 2021 og salgsmoms nedsættes med 13.504 kr. for 2021, da det så ikke vedrører den momspligtige omsætning.
Der er endnu ikke sendt den fornødne dokumentation herfor.
Resultat af virksomhed
Idet er ikke er sendt dokumentation som opfylder bogføringslovens bestemmelser og som underbygger nedenstående forskel fastholder Skattestyrelsen det skøn som fremgår af afgørelsen af 13 juni 2023
(...)”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens overskud for indkomståret 2021 nedsættes.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført:
”(...)
Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmateriale til brug for en gennemgang af ovennævntes virksomhed ”[virksomhed1] CVR [...1]”. Ledelsen har haft sin mor til at varetage bogholderiet, herunder indberetning af selvangivelse m.m. men har i perioden haft personlige udfordringer, hvorfor indkaldelsen ikke er blevet prioriteret. Dermed har ledelsen ikke haft tid og overskud til at eftersende det ønskede materiale til Skattestyrelsen. I den forbindelse skal der hermed påklages afgørelsen.
Det skal indledningsvist bemærkes, at der er tale om en yderst skærpet afgørelse, herunder at Skattestyrelsens opfattelse bestrides fuldstændigt. Der anmodes om en prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2023.
SAGSFREMSTILLING
Skattestyrelsen har anmodet om bankudtog for 2021 og 2022, og taget udgangspunkt i kontoudtog fra [finans1] til beregning af virksomhedens skønsmæssige resultat. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til SKM2008.905.HR og SKM2017.233.BR.
Det skal bemærkes, at sagen SKM2008.905.HR omhandler lønmodtagere, der modtager indsætninger, der ikke har karakter af løn, og som er blevet pålagt skattepligt af beløbene.
Det skal bemærkes, at sagen SKM2017.233.BR omhandler skatteyder, der var skattepligtig af indsætninger på sin bankkonto. Her skal især bemærkes, at der var tale om kontante indsætninger.
1.4.2.1.2 Yderligere omsætning
Skattestyrelsen har ved gennemgang af bankkontoudtog konstateret, at der er huller i fakturarækkefølgen. I den forbindelse har Skattestyrelsen tillagt 10 % skønsmæssigt virksomhedens omsætning, og begrunder med, at der må være en formodning om kontantsalg.
Ovenstående forhold bestrides helt. Det er almindelig kutyme, at al afregning sker via overførsel. Der er ikke tale om en butik, hvor der normalt sker kontantafregninger. Derudover kan nummerkontrol ikke kontrolleres via bankudtog, idet det ikke er alle kunder, der angiver fakturanumre ved betaling.
Vi har udført en nummerkontrol for regnskabsåret 2021(bilag1). Der er alene genbrugt fakturanummer 132 dobbelt, men kan begrundes med, at virksomheden gør brug af manuel kundefakturaerne. Fra nummer 163 overgår virksomheden til e-conomic og gør brug af nummer 43. Der er ikke konstateret huller i rækkefølgen for 2021. Der vedhæftes endvidere kopi af samtlige salgsfakturaer for perioden 2021 – 2022.
Baseret på ovennævnte nummerkontrol, og fakturakopi, bestrides det forhold, at der hos skatteyder er pålagt en meromsætning på 10 %. Dette gælder såvel som momsbeløbet, og beløb til personlig beskatning.
Tabel udeladt
1.4.2.3 Resultat af virksomhed
På baggrund af, at ledelsen ikke har opretholdt fristen for selvangivelsen, har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens resultat jf. nedenstående:
tabel udeladt
Der er bogført for 2021 for virksomheden pr. 31. december 2021(bilag 2). Det skal bemærkes hertil, at Skattestyrelsen har indregnet indtægter fra [by1] Kommune som en momspligtig del af omsætningen.
Posten er dog vedrørende lønrefusion (kommunen), og skal ikke indgå som en del af den momspligtige omsætning, men alene momsfri omsætning.
Nedenfor specificeres transaktionerne fra [by1] Kommune jf. bilag 1 Skattestyrelsen:
Tabel udeladt
Ovenstående transaktioner fra [by1] Kommune er indregnet som løntilskud i saldobalancen, som er den rigtige regnskabspost, idet der som nævnt er tale om lønrefusion.
Skattestyrelsens fastsættelse af resultat for virksomhed for 2021 kr. 855.807 bestrides, og udgør jf. Saldobalance (bilag2) kr. 191.567. Saldobalancen er udarbejdet og opgjort af virksomhedens eksterne bogholder.
(...)”
Repræsentant har den 19. august 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Manglende dokumentation og skønsmæssig ansættelse
Der er efterfølgende indsendt en saldobalance, fakturaer og øvrige relevante dokumenter, der efter min opfattelse underbygger virksomhedens faktiske resultat for indkomståret 2021.
Jeg bestrider Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse, da den ikke tager højde for det fremlagte materiale.
Faktura- og bankkontoudtog
Der er foretaget en gennemgang af virksomhedens fakturaer for 2021, og der er ikke konstateret væsentlige huller i fakturarækkefølgen, bortset fra en dublering af fakturanummer 132, som skyldes overgang til et nyt regnskabsprogram. Det fremlagte materiale viser, at der er overensstemmelse mellem fakturaer og bankindsætninger i det omfang, det er muligt at kontrollere.
Jeg vil derfor gerne anmode Skatteankestyrelsen om at tage dette materiale i betragtning og justere den skønsmæssige opgørelse af virksomhedens resultat i overensstemmelse hermed.
Lønrefusion fra [by1] Kommune
Jeg gør opmærksom på, at beløbet fra [by1] Kommune, som er indsat på virksomhedens konto den 5. januar og 13. januar 2021, vedrører lønrefusion og ikke salg af varer eller ydelser. Dette beløb skal derfor ikke indgå i den momspligtige omsætning.
Jeg vil derfor anmode om, at Skattestyrelsen korrigerer den foreløbige opgørelse af virksomhedens resultat for 2021 og reducerer omsætningen med 54.018 kr., samt tilsvarende reducerer salgsmomsen.
Skønnet kontantsalg
Skattestyrelsens skøn over virksomhedens kontantsalg på 10 % af den samlede omsætning finder jeg ikke realistisk. Virksomheden afregner overvejende via bankoverførsler, hvilket også understøttes af det fremlagte materiale. Jeg bestrider derfor det skønnede kontantsalg og anmoder om, at denne post fjernes fra opgørelsen.
(...)”
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er berettiget, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021, og hvorvidt der i så fald er grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med senere ændringer).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (nu § 6, stk. 1, nr. 1) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til efter anmodning fra skatteforvaltningen til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af en pågældendes skatteansættelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3 og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af bogføringslovens §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag, jf. Østre Landsrets dom af den 23. august 2013, offentliggjort som SKM2013.613.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har på trods af Skattestyrelsens anmodninger den 21. marts 2023 og den 24. april 2023 ikke indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale for virksomheden [virksomhed1].
De fremlagte salgsfakturaer er ikke løbende nummereret, idet fakturarækken nr. 101-2021 – 163-2021 er udstedt i perioden 21. januar 2021 – 15. november 2021, og fakturarækken 43-47 er udstedt i perioden 27. januar 2021 – 3. februar 2021. Dette stemmer således ikke overens med repræsentantens forklaring om, at virksomheden fra 15. november 2021 overgik til anvendelse af fakturarækken fra nr. 43. Hertil kommer, at klageren ikke har fremlagt underliggende bilag til støtte for den fremlagte saldobalance.
Det af klageren fremlagte regnskabsmateriale opfylder således ikke kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor det ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af klagerens skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i medfør af skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Overskud af virksomhed
Klageren har ikke fremlagt kontospecifikationer for hver af virksomhedens omsætningskonti med tilhørende indtægts- og udgiftsbilag, der kan dokumentere virksomhedens resultat i henhold til den fremlagte saldobalance. Herudover har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne fra [by1] Kommune henholdsvis den 5. januar 2021 og den 13. januar 2021 udgør skattefrie indtægter.
Det påhviler klageren at godtgøre, at indsætningerne på klagerens konti stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet, hvis indsætningerne ikke skal medregnes til virksomhedens resultat. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.
Skattestyrelsen har i skønnet taget højde for virksomhedens driftsudgifter i henhold til kontoposteringer. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang godtgør, at der har været afholdt driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der overstiger Skattestyrelsens skøn.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn.
Yderligere omsætning - kontantsalg
Skattestyrelsen har skønnet klagerens kontante salg til 239.484 kr. på baggrund af en branchenormanalyse fra Danmarks Nationalbank af den 16. september 2020, hvoraf fremgår, at værdien af de kontante betalinger danske husholdninger foretager i fysiske forretninger i 2019 udgør 10 % af den samlede betaling.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn.
Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale til belysning af virksomhedens resultat. Der er ikke sammenhæng imellem virksomhedens udstedte fakturaer, og der er udstedt fakturaer for et højere beløb, end summen af indsætninger på klagerens konto. Der er således ikke indsætninger på klagerens konto, der kan godtgøre omsætningen fra de udstedte fakturaer, og Skattestyrelsen har som følge heraf foretaget et forsigtigt skøn over kontantomsætningen som 10 % af de samlede indsætninger.
Herefter, og da det, som klageren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.